Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
L 224
Offentligt
TALE
18. juni 2010
Beskæftigelsesministerens tale ved samrådet d. 22.juni 2010
J.nr. 2010-00099104. kt/Haw2. kt/
Spørgsmål C”Af bemærkninger fremgår det, at ca. 2200 dagpengemodta-gere forventes at miste dagpengeretten som en direkte kon-sekvens af lovforslaget. Ministeren bedes give eksempler på,hvilke grupper der først og fremmest vil blive berørt af lov-forslaget herunder, om der er en geografisk ubalance i for-hold til udkantsområderne.”Spørgsmål D”Hvilke initiativer vil ministeren tage, så enkeltgrupper ikkerammes særligt hårdt af lovforslaget?”Spørgsmål E”Hvilken form for overvågning og hvilke initiativer vil mini-steren igangsætte således, at ingen langtidsledige, der er i ri-sikozonen for at falde ud af dagpengesystemet, falder ud afsystemet, og hvordan skal den konkrete indsats udformes,hvordan vil uddannelsesmuligheder se ud i denne forbindel-se, og hvordan sikres økonomien herunder kommunernes?”Samrådstale:Jeg er blevet stillet tre spørgsmål:et om, hvem der vil blive berørt af forslagetet om, hvad vi vil gøre for, at enkeltgrupper ikke rammessærligt hårdt af forslagetog et om, hvordan vi vil overvåge og sætte ind for, at in-gen langtidsledige falder ud af dagpengesystemet.
Jeg vil svare på de tre spørgsmål i forlængelse af hinanden.Spørgsmål CI spørgsmål C spørges der til - går jeg ud fra - bemærknin-gerne til lovforslaget. Lad mig starte med at præcisere. Detfremgår ikke af lovforslaget, at 2.200 personer forventes atmiste deres dagpengeret. Men derimod, at det forventes, at2.200 personer bliver berørt af forslaget. Tillad mig at citerefra de økonomiske bemærkninger til lovforslaget:”I vurderingen af de økonomiske konsekvenser er det skøn-net, at omkring 2.200 dagpengemodtagere bliver berørt afforslaget. Det er forudsat, at omkring halvdelen af den grup-pe, der bliver berørt af forslaget, vil opfylde det nye beskæf-tigelseskrav gennem øget beskæftigelse og dermed opnå rettil en ny dagpengeperiode. Det vurderes, at omkring 25 pct.vil finde varig beskæftigelse eller blive selvforsørgende påanden vis og dermed forlade dagpengesystemet helt. De re-sterende 25 pct. vil ikke opfylde det nye beskæftigelseskravog vil derved opbruge retten til dagpenge. En stor del af dis-se personer vurderes i stedet at være berettiget til kontant-hjælp.”Forslaget om harmonisering af beskæftigelseskravet berørerpersoner, der opbruger deres dagpengeret.Med forslaget vil kravet til, hvor meget arbejde, man skalhave haft for at kunne bevare sin dagpengeret, være detsamme i alle situationer: Sammenlagt 52 ugers fuldtids-arbejde inden for de seneste 3 år.Kravet gælder:Når man erpå vej indi dagpengesystemet og skal havedagpengeret på baggrund af arbejde for første gang.
2
Når man eridagpengesystemet og stadig har dagpengeret– men går ind og ud af systemet, fordi man har periodermed arbejde og perioder med ledighed.Og når man erpå vej udaf dagpengesystemet, fordi manhar opbrugt sin dagpengeret.
Det er i relation til den sidste situation, dvs. hvor man haropbrugt sin dagpengeret, at vi ændrer på kravet. Hvis manhar opbrugt sin ret til dagpenge, skal man i dag have haft 26ugers fuldtidsarbejde, dvs. 6 måneders fuldtidsarbejde, indenfor 3 år for at genoptjene en ny dagpengeret.Det vil sige, at man i dag kan bevare sin dagpengeret ved ba-re at have 2 måneders fuldtidsarbejde i gennemsnit om året.Fremover skal man have 4 måneders fuldtidsarbejde om året.Det - mener jeg ikke - er et urimeligt krav. Som det fremgåraf mit svar på spørgsmål 7 til L 224, så var der i 2009 mereend 100.000 personer, der havde genoptjent dagpengeretmed 52 ugers beskæftigelse, og blot lidt over 1.000, der gen-optjente dagpengeret med 26 uger. Det er med andre ord etbeskæftigelseskrav, som ganske mange allerede i dag godtkan opfylde.Jeg mener også, at der er den balance, der skal være i forsla-get. Der er stadig en høj grad af sikkerhed og tryghed i ord-ningen samtidig med, at der stilles et rimeligt krav for, atman kan genoptjene retten til dagpenge.----- o -----Og så er jeg blevet bedt om at give eksempler på enkeltgrup-per, der bliver berørt af lovforslaget.Jeg vil starte med at gentage, at ud af de 2.200 personer, derberøres af lovforslaget, vil ca. 25 pct. – dvs. omkring 5003
personer – ikke genoptjene retten til dagpenge med det nyebeskæftigelseskrav. Det er altså meget få, der ikke forventesat genoptjene fornyet dagpengeret.Det er en lille gruppe af personer, der bliver direkte berørt afforslaget. Det giver derfor ikke mening at foretage en finma-sket opdeling af gruppen, fx på kommuner.Nogle af dem, der bliver berørt af lovforslaget vil formentligbo i København og omegn, og nogle vil bo i udkantsområ-derne.Og her er det vigtigt at huske på, at der også er jobmulighe-der for personer i udkantsområderne. Her bliver flere rentfaktisk hurtigere selvforsørgende end i byerne omkring Kø-benhavn. I mange kommuner omkring hovedstaden er under3 ud af 10 selvforsørgende efter 3 måneders ledighed. Imange udkantsområder gælder det for mere end 5 ud af 10.Dette er tilfældet for flere af kommunerne i Nord- og Vest-jylland, fx Ringkøbing-Skjern, Mariagerfjord, Brønderslevog Frederikshavn.Spørgsmål DI spørgsmål D er jeg blevet spurgt om, hvilke initiativer jegvil tage, så enkeltgrupper ikke rammes særligt hårdt af lov-forslaget?Jeg vil gerne starte med at gentage, hvad jeg også sagde påsidste samråd, nemlig at nedsættelse af dagpengeperioden ogharmonisering af beskæftigelseskravet vil styrke lediges til-skyndelse til at komme hurtigt i job og søge mere permanentbeskæftigelse.Som spørgeren måske kan huske, er det sådan, at målet medden aktive beskæftigelsesindsats er, at ledige skal i arbejde
4
så hurtigt som muligt. Ikke at de skal blive i dagpengesyste-met så længe som muligt.Derfor vil jeg gerne slå fast. Nej, vi tager ingen særlige initi-ativer for, at man på den ene eller anden måde mere ellermindre kunstigt kan genoptjene retten til dagpenge.Tværtimod skal vi gøre, hvad vi kan for at få de ledige i or-dinære job så hurtigt som muligt.Det gælder ikke mindst de langtidsledige – og derfor har re-geringen – som bekendt – også indgået en aftale med DanskFolkeparti, Radikale, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgen-sen om at styrke indsatsen for netop denne gruppe.Der er sat knap ½ mia. kr. af til formålet. De penge er givetgodt ud. Det er aftalt at bruge ca. 270 mio. kr. på uddannelseog kompetenceløft af de ledige. Det vil give rigtig mange le-dige en mulighed for at få bedre fodfæste på arbejdsmarke-det. Jeg kan fx nævne, at godt 15.000 flere ledige helt kon-kret får mulighed for at få de basale regne- og læsefærdighe-der, som de aldrig fik i skolen.Desuden er det aftalt at bruge cirka 210 mio. kr. på at giveflere og bedre aktive tilbud ude på arbejdspladserne. Kom-munerne får blandt andet en vitaminindsprøjtning i form afen pose penge til at ansætte flere virksomhedskonsulenter ogdermed sikre en tættere kontakt med de langtidsledige.Og lad mig så slutte denne del af spørgsmålet af med at slåhelt fast. Det er ikke målet med beskæftigelsesindsatsen, atledige skal genoptjene deres dagpengeret eller forblive pådagpenge i 4 år. Det er målet, at de skal i job. Og det mål nåsgennem en fælles og individuel tilrettelagt indsats i en dialogmellem jobcenteret og den ledige.
5
Spørgsmål EOg så vil jeg gå videre til det tredje og sidste spørgsmål, somhandler om, hvilke initiativer jeg vil igangsætte, så ingenlangtidsledige falder ud af dagpengesystemet. Og om hvor-dan den konkrete indsats skal udformes, hvordan uddannel-sesmuligheder vil se ud i denne forbindelse, og hvordanøkonomien sikres, herunder kommunernes.Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg ærlig talt er lidt for-undret over spørgsmålet. Hr. Bjarne Laustsen efterlyser enindsats over for de langtidsledige, som er aftalt mellem deansvarlige partier i Folketinget – men som Hr. Bjarne Laust-sens parti ikke har ønsket at medvirke til. Det på trods af, ataf de syv initiativer, der er i pakken, så er det kun to, der ik-ke indgik i LO’s og DA’s forslagspakke til bekæmpelse aflangtidsledighed.Når det er sagt, så lad mig svare på spørgsmålet.For så vidt angår indsats målrettet langtidsledige, så har vi -som nævnt - netop indgået en aftale om en langtidsledig-hedspakke til knap ½ mia. kr., der skal sikre kompetenceløfttil de ledige og flere og bedre tilbud ude på virksomhederne.---- 0 ----Når det gælder uddannelse, så lad mig slå fast, at der alleredei dag er en lang række muligheder, som nu yderligere styrkesmed de 270 mio. kr. til kompetenceløft, som er afsat medlangtidsledighedspakken.Lad mig repetere:
Alle ledige med og uden uddannelse, der har været ledige imindst 9 måneder, kan få uddannelse uden begrænsning i
6
varigheden. For unge under 30 år og ledige over 60 årgælder det efter 6 måneders ledighed.
Alle dagpengemodtagere har derudover ret til at tage 6ugers selvvalgt uddannelse i den første ledighedsperiode.ledige med mellem 6 og 12 måneders ledighed finderet job, som vedkommende næsten kan varetage, er der go-de muligheder for tilskud til opkvalificering, som ligger udover den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættesat give. Der er ingen varighedsbegrænsning for længden afuddannelsen.Hvis
For ledige, der mangler uddannelse,er der yderligere enrække muligheder.
Voksenlærlingeordningen, der er målrettet områder medgode beskæftigelsesmuligheder og personer, der ikke haren kompetencegivende uddannelse i forvejen.En 3-årig forsøgsordning, hvor ledige uden uddannelse el-ler med korte eller forældede uddannelser kan få tilbud omvejledning og opkvalificering på dagpenge i mere end 6uger, hvis de ikke umiddelbart kan formidles til arbejdeinden for deres faglige område, og der er tale om opkvali-ficering inden for områder, hvor der er gode eller rigtiggode beskæftigelsesmuligheder.Et forsøg, hvorefter den ledige kun behøver at have væretledig i 1 eller 3 måneder afhængig af målgruppe, før dergives tilskud til opkvalificering i forbindelse med ansæt-telse. I disse tilfælde må uddannelsen højst vare 6 uger.Forsøget gælder for personer uden uddannelse og personermed en erhvervsuddannelse eller med en forældet uddan-nelse.
7
Ud over mulighederne for at få tilbud om uddannelse, er deren række muligheder for at deltage i forskellig mere grund-læggende uddannelse på folkeskole og lidt højere niveau,samtidig med at man modtager dagpenge. Der er tale om:
Uddannelse, der udbydes med undervisning under 20 ti-mer om ugen, hvis uddannelsen ikke giver ret til støtte ef-ter lov om statens uddannelsesstøtte i det omfang, den ud-bydes som heltidsuddannelse. Dette omfatter bl.a. merko-nomuddannelsen, HD-studiet og meritlæreruddannelsen.Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under20 timer om ugen. Det omfatter studentereksamen, højereforberedelseseksamen (HF), højere handelseksamen(HHx) og højere teknisk eksamen (HTx).Undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.Dette omfatter også undervisning udbudt efter § 4, stk. 1og 2, i lov om almen voksenuddannelse (VUC) og efterlov om forberedende voksenuddannelse samt kurser forordblinde og kurser i dansk for indvandrere.Aftenskoleundervisning, hvortil der ydes støtte i henholdtil folkeoplysningsloven.Undervisning i op til 2 uger, hvis den lediges faglige orga-nisation, a-kasse, jobcenteret eller anden aktør arrangererundervisningen med det formål at styrke den lediges til-knytning til arbejdsmarkedet.
Så der er altså gode muligheder for at sætte ind med uddan-nelse til den enkelte, hvis det er den bedste hjælp til at kom-me i job igen.---- 0 ----
8
For så vidt angår økonomien, herunder hvordan kommuner-nes økonomi sikres - ja, så sikres den bedst ved, at borgernekommer i arbejde. Og det er jo netop det, som forslagetfremmer.Men jeg vil gerne uddybe yderligere. Nu er der jo stillet endel spørgsmål under folketingsbehandlingen af L 222 og L224. Jeg vil i den forbindelse særligt referere til spørgsmål83 stillet til L 222.Der spørges: Ministeren bedes redegøre for konsekvensernefor kommunerne ved en 2-årig dagpengeperiode i forhold tilden 4-årige periode, som var forudsætningen for kommunali-seringen af beskæftigelsesområdet. I forlængelse heraf øn-skes oplyst, om regeringen vil sikre, at kommunerne holdesskadesfri i forbindelse med ændringen af dagpengeperioden?Svaret lyder: ”De kommunaløkonomiske konsekvenser aflovforslaget vil efter sædvanlig praksis blive forhandlet medKommunernes Landsforening i efteråret i forbindelse mednæste års (2010-11) lov og cirkulæreprogram. Det skal i denforbindelse bemærkes, at de udgiftsmæssige konsekvenser aflovforslagene først indfases fra 2012, og at kommunerne der-for vil have god tid til at forberede sig på de nye regler.Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger til lov-forslaget, vil afkortningen af dagpengeperioden betyde, atkommunernes udgifter til dagpenge og aktivering af forsik-rede ledige vil reduceres, og at udgifterne til kontanthjælps-modtagere vil stige. Under ét vil kommunerne dog bliveholdt skadefri i forbindelse med ændringen af dagpengeperi-oden. Det skyldes, at de samlede kommunale udgifter tildagpenge- og kontanthjælpsmodtagere refunderes af stateninden for rammerne af henholdsvis det særlige beskæftigel-sestilskud og budgetgarantien/bloktilskuddet.”
9
Det er jo et lidt teknisk svar, så jeg vil også gerne citere sva-ret på spørgsmål 92:Spørgsmålet lyder: ”Hvorvidt vil kommunerne få kompensa-tion via DUT for alle de ekstra udgifter, der følger af halve-ringen af dagpengene, herunder til boligstøtte, friplads i dag-institution, enkeltydelser, højere førtidspension m.m.?”Svaret lyder: ”Det skønnes, at kommunernes merudgifter tilboligstøtte, friplads mv. som følge af afkortningen af dag-pengeperioden vil have et begrænset omfang.Kommunerne vil efter sædvanlig praksis få kompensationvia DUT for merudgifter som følge af afkortningen af dag-pengeperioden.”Og yderligere fra spørgsmål 93, som lyder ” Får kommuner-ne kompensation via det almindelige bloktilskud for de øge-de udgifter eller vil der blive givet mere til de kommuner,der har stor arbejdsløshed?”Svaret lyder: ”Kommunerne vil blive kompenseret for deøkonomiske konsekvenser af afkortningen af dagpengeperi-oden efter de sædvanlige regler.De kommunale merudgifter til kontanthjælp vil blive kom-penseret via budgetgarantien, eventuelle andre økonomiskekonsekvenser via DUT og dermed bloktilskuddet, mensmindreudgifterne til arbejdsløshedsdagpenge mv. vil blivereguleret i henhold til den særlige tilskudsmodel på beskæf-tigelsesområdet.Lovforslaget om afkortning af dagpengeperioden vil bliveDUT-forhandlet i efteråret i forbindelse med næste års Lovog Cirkulæreprogram, (2010-11), og de kommunaløkonomi-ske konsekvenser af lovforslaget vil i den forbindelse blivenærmere belyst efter sædvanlig praksis.10
I den forbindelse skal det bemærkes, at de udgiftsmæssigekonsekvenser af lovforslagene først indfases fra 2012.”Så dagpengereformen vil altså ikke betyde, at kommunernegår fallit.---- 0 ----Tak for ordet.
11
