Finansudvalget 2009-10
L 225 § 7 Bilag 1
Offentligt
Budgetoversigt 2
August 2010
Budgetoversigt 2
August 2010
Budgetoversigt 2August 2010I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Rosendahls - Schultz DistributionHerstedvang 10,2620 AlbertslundT 43 22 73 00F 43 63 19 69E [email protected]W www.rosendahls-schultzgrafisk.dkHenvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietUdgiftspolitisk centerChristiansborg Slotsplads 11218 København KTelefon 33 92 33 33Omslag:Foto:Tryk:Oplag:Pris:ISBN:BGRAPHICColourboxRosendahls - Schultz Grafisk2.000100 kr. inkl. moms978-87-7856-958-5
Elektronisk publikation:Produktion: Rosendahls - Schultz GrafiskISBN:978-87-7856-959-2Publikationen kan hentes påFinansministeriets hjemmeside:www.fm.dk
Indholdsfortegnelse12Indledning ...........................................................................................................Særlige emner på FFL11 .......................................................................................2.12.22.32.42.52.62.73Forslaget til finanslov for 2011 ...................................................................Genopretning af dansk økonomi for at sikre fremtidens velfærd.................Aftalerne om den kommunale og regionale økonomi for 2011 ...................Kvalitetsfonden – investeringer i en moderne offentlig sektor....................Globaliseringspuljen ..................................................................................Kvalitetspuljen ...........................................................................................Andre initiativer .........................................................................................5131415192425293037384044485556747579798384868895101
Statens finanser ...................................................................................................3.13.23.33.4Oversigt over statens finanser ....................................................................Statens udgifter .........................................................................................Statens indtægter ......................................................................................Statens finansieringsbehov og gæld ...........................................................
4
Offentlige finanser og finanspolitikken.................................................................4.14.24.3Offentlige finanser .....................................................................................Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ...........................................................Strukturel saldo..........................................................................................
5
English summary..................................................................................................5.15.25.35.45.5General government finances ....................................................................Fiscal stance...............................................................................................Structural budget balance..........................................................................Central government finances .....................................................................Central government financing requirement and debt.................................Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2011.....................Offentlige finanser, 2009-2011 ..................................................................
Bilag 1Bilag 2
Kapitel 1. Indledning
1. IndledningDanmark blev ramt af et kraftigt internationalt tilbageslag i 2008, og både produktionog beskæftigelse er faldet markant. Navnlig som følge af store lempelser af både pen-ge- og finanspolitikken i de fleste lande er udviklingen vendt, og produktionen erskønsmæssigt steget med op mod 2 pct. det seneste år. Det ventes, at væksten grad-vist kan blive mere selvbærende i 2011,jf. Økonomisk Redegørelse,august 2010.Finanspolitikken er lempet markant i 2009 og 2010 for at understøtte vækst og be-skæftigelse. De finanspolitiske lempelser har dæmpet stigningen i ledigheden, men demedfører sammen med konjunkturtilbageslaget det største underskud på de offentli-ge finanser i 2010 siden midten af 1980’erne. De store underskud øger statsgældenmed knap 280 mia. kr. fra 196 mia. kr. i 2008 til i alt 473 mia. kr. i 2011. Det svarer tilen stigning på 15½ pct. af BNP.Underskuddet på de offentlige finanser i 2010 og 2011 er større end grænsen på 3pct. af BNP i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Rådet af EU’s finansministre (ECO-FIN) har på den baggrund henstillet, at Danmark gennemfører en finanspolitiskstramning på 1½ pct. af BNP i perioden 2011-2013. Underskuddet på de offentligefinanser skønnes til 4,6 pct. af BNP i 2010 og 4,4 pct. af BNP i 2011.Regeringen og Dansk Folkeparti har i maj 2010 indgåetAftale om genopretning af danskøkonomi.Med aftalen indfris den henstilling, som Danmark modtog fra ECOFIN.Den strukturelle offentlige saldo skønnes forbedret med knap 1 pct.-enhed fra 2010til 2011 med den planlagte finanspolitik. Forbedringen af den strukturelle saldo skalses i lyset af genopretningsaftalen, herunder suspensionen af § 20-reguleringen afindkomstgrænser i skattesystemet mv. i 2011-2013, loft over fradrag for faglige kon-tingenter for lønmodtagere samt forudsatte forhøjelser af arbejdsgiverbidrag til ar-bejdsmarkedsformål mv. Derudover bidrager den gradvise indfasning af finansie-ringselementerne fra højere afgifter mv. iForårspakke 2.0til at styrke de offentligefinanser i 2011, samtidig med at de offentlige investeringer planlægges bragt ned fraet historisk højt niveau i 2010.De markante finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 virker med stigende styrke indi 2011. Derudover bidrager det faldende renteniveau siden 2008 til væksten i 2011.Samlet set skønnes finanspolitikken, frigivelsen af midlerne i SP og på selvpensione-ringskonti og rentefaldet at stimulere den økonomiske aktivitet svarende til 1 pct. afBNP i 2011. Heri er medregnet en ét-årig finanseffekt på -0,5 pct. af BNP i 2011.Regeringens finanslovforslag for 2011 afspejler indbudgetteringen af genopretnings-aftalenjf. kapitel 2.Finanslovforslaget for 2011 afspejler desuden, at der indenforrammerne af genopretningsaftalen er afsat 2 mia. kr. i 2011 til sundhedsområdet i af-
Budgetoversigt 2¶August 2010
5
Kapitel 1. Indledning
talen om regionernes økonomi i 2011 og 1,1 mia. kr. mere i 2011 til den fortsatteindfasning af globaliseringspuljen til forskning, uddannelse, innovation og iværksæt-teri.Offentlige nøgletal i 2010 og 2011
Med finanslovforslaget for 2011 budgetteres der med et underskud på statens finan-ser, den såkaldte DAU-saldo, på knap 52 mia. kr. i 2011,jf. tabel 1.1.Tabel 1.1Offentlige nøgletal for 2010 og 20112010August-102,0-5,9-79,0-4,6-109,6-80,1-4,6-1,70,025,90,61,32,8
MajDAU-saldo (mia. kr.)DAU-saldo (pct. af BNP)DAU-saldo ekskl. engangsforhold (mia. kr.)DAU-saldo ekskl. engangsforhold (pct. af BNP)Statens nettokassesaldo (mia. kr.)1)Offentlig saldo (mia. kr.)1)Offentlig saldo (pct. af BNP)2)Strukturel budgetsaldo (pct. af BNP)Realvækst i det offentlige forbrug (pct.)Realvækst i de offentlige investeringer (pct.)Finanseffekt (pct. af BNP)3)Samlet aktivitetsvirkning af finanspolitik mv.4)Samlet aktivitetsvirkning af den økonomiske politik mv.-99,5-5,8-76,2-4,4-102,7-88,2-5,1-1,70,819,60,81,42,8
Maj------78,6-4,4-1,00,0-13,1-0,6-0,40,4
2011August-51,7-2,9-64,7-3,6-71,2-78,7-4,4-0,80,6-13,5-0,5-0,30,9
1)2)3)4)
Stat, regioner, kommuner og sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond).Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser samt sær-lige forhold, der primært er afledt af udviklingen på de finansielle markeder.Finanspolitik og bidrag fra udbetalinger af selvpensioneringskonti og SP-midler. I 2010 er medregnet1. års virkningen af tiltag i 2010 samt 2. års virkningen af tiltag i 2009. I 2011 er medregnet 1. årsvirkningen af tiltag i 2011, 2 års virkningen af tiltag i 2010 samt 3. års virkningen af tiltag i 2009.Aktivitetsvirkningen af den økonomiske politik indeholder udover virkningen af finanspolitikken mv.også virkningen af lavere renter siden 2008.
I 2010 skønnes underskuddet på statens finanser til 102 mia. kr., og skønnet er opju-steret med 2,5 mia. kr. i 2010 i forhold til skønnet i maj,jf. også kapitel 3.Det størreunderskud i 2010 skal primært ses i lyset af en nedjustering af personskatterne på 4mia. kr. Underskuddet på DAU-saldoen er budgetteret til knap 52 mia. kr. på finans-lovforslaget for 2011 og ventes dermed halvt så stort som i 2010. Reduktionen iDAU-saldoen fra 2010 til 2011 følger navnlig af en omlægning af pensionsafkastskat-ten, herunder en udskydelse af betalingstidspunkter og udbetaling af negativ skat i2010,jf. nedenfor.
6
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 1. Indledning
Korrigeret for engangsforhold mv.1skønnes der underskud på DAU-saldoen på 79mia. kr. i 2010 og 65 mia. kr. i 2011. Forskellen mellem DAU-saldoen og den korri-gerede DAU-saldo kan både i 2010 og 2011 primært tilskrives midlertidige udsving afprovenuet fra pensionsafkastskatten.Underskuddet på statens nettokassesaldo, der er relevant i forhold til den umiddel-bare virkning på statsgælden, skønnes til 110 mia. kr. i 2010 og 71 mia. kr. i 2011.Reduktionen i nettokasseunderskuddet fra 2010 til 2011 skal også ses i sammenhængmed udsving i provenuet fra pensionsafkastskatten.Underskuddet på de samlede offentlige finanser skønnes til 80 mia. kr. i 2010 sva-rende til 4,6 pct. af BNP og 79 mia. kr. i 2011 svarende til 4,4 pct. af BNP. Skønnetfor det offentlige underskud i 2010 er nedjusteret med 8 mia. kr. i forhold til skønneti maj. Nedjusteringen skyldes primært en opjustering af provenuet fra pensionsaf-kastskatten. Det uændrede skøn for den offentlige saldo i 2011 dækker over en for-bedring på knap 3½ mia. kr. som følge af genopretningsaftalen og en nedjustering afprovenuet fra pensionsafkastskatten som følge af forventede kursfald på obligatio-ner.Den strukturelle saldo renses for konjunkturernes påvirkning af finanserne, udsving ipensionsafkastskatten og andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige fi-nanser. Der skønnes et underskud på den strukturelle offentlige saldo på 1,7 pct. afBNP i 2010 på linje med skønnet i maj, mens det strukturelle offentlige underskudskønnes til 0,8 pct. af BNP i 2011. Forbedringen fra 2010 til 2011 skal primært ses ilyset af den finanspolitiske konsolidering fra 2011.Det offentlige forbrug er vokset med 3,4 pct. i 2009. Det er en del mere end ventet,og den vækst, der er planlagt og aftalt i 2010, er derfor realiseret tidligere end forud-sat. Det er blandt andet på den baggrund lagt til grund, at det reale offentlige forbruger uændret fra 2009 til 2010. Den forventede realvækst i det offentlige forbrug er så-ledes nedjusteret 0,8 pct.-enheder i 2010 i forhold til skønnet i maj. Set under étskønnes realvæksten i det offentlige forbrug til godt 3� pct. i 2009 og 2010, hvilketer på linje med skønnet i maj,jf.ogsåkapitel 4.Også den offentlige beskæftigelse ervokset kraftigt i 2009,jf. figur 1.1a.
1
DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning ogafspejler derfor ikke et strukturelt forløb, således som det beregnes for den strukturelle offentlige budgetsaldo,jf. ogsåkapitel 4.
Budgetoversigt 2¶August 2010
7
Kapitel 1. Indledning
Figur 1.1aOffentlig beskæftigelse, 2002-20101.000 fuldtidsbeskæftigede1.000 fuldtidsbeskæftigede
Figur 1.1bDet offentlige forbrug, 2000-2013Mia. kr., 2011-priserMia. kr., 2011-priserAugustvurdering
780770760750740730720020304050607080910
780770760750740730720
540520500480460440420
540520
Faktisk udviklingKonvergens-program 2009
500480460440420
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.
Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes nu til 0,6 pct. i 2011, mens der var for-udsat nulvækst i majvurderingen og iDanmarks Konvergensprogram 2009, jf. figur 1.1b.Den højere realvækst i det offentlige forbrug er som led i genopretningsaftalen finan-sieret med blandt andet lavere udgifter til overførsler mv., herunder f.eks. nedsættel-sen af børnefamilieydelsen og fastholdelsen af udviklingsbistanden i kroner på 2010-niveauet.Der er planlagt og aftalt et historisk højt investeringsniveau i 2010. Skønnet for real-væksten i de offentlige investeringer i 2010 opjusteres fra 19,6 pct. til 25,9 pct. afledtaf Danmarks Statistiks nedrevision af 2009-niveauet på 1,8 mia. kr. I 2011 planlæg-ges de offentlige investeringer bragt ned fra det historisk høje niveau i 2010, og real-væksten skønnes at svare til -13,5 pct. i 2011.I 2009 og 2010 er finanspolitikken meget ekspansiv. Finanseffekten skønnes til 0,6pct. af BNP i 2010 afledt af blandt andet igangsættelse og fremrykning af offentligeinvesteringer samt skattenedsættelser i medfør af skattereformen iForårspakke 2.0,som er underfinansieret i 2010, men fuldt finansieret på sigt.I 2011 påbegyndes konsolideringen af de offentlige finanser og den etårige finansef-fekt skønnes til -0,5 pct. af BNP, hvilket er lidt højere end i maj, hvor aktivitetsvirk-ningen blev skønnet til -0,6 pct. af BNP. Samlet skønnes finanspolitikken, udbeta-linger af midler i SP og på selvpensioneringskonti samt rentefaldet siden 2008 imid-lertid at øge aktiviteten i 2011 svarende til 1 pct. af BNP. Heri indgår bidraget frafinanseffekten på -0,5 pct. af BNP i 2011.Konsolidering af de offentlige finanser fra 2011
Konjunkturtilbageslaget og de finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 har bidragettil markante underskud på de offentlige finanser. De store underskud på statens fi-nanser i 2009-2011 øger statsgælden fra 196 mia. kr. i 2008 til 473 mia. kr. i 2011,jf.figur 1.2.Det svarer til en stigning fra 11 pct. af BNP i 2008 til 26½ pct. af BNP i2011.
8
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 1. Indledning
Figur 1.2DAU- og nettokassesaldo samt statsgæld, 2000-2011
Mia. kr.150100500-50-100-150
Mia. kr.600500400300200100
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11DAU-saldoNettokassesaldoStatsgæld (h.akse)
Underskuddene på de offentlige finanser i 2010 og 2011 ventes at overskride refe-renceværdien på 3 pct. af BNP i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Danmark er derfor i”proceduren for uforholdsmæssigt store underskud”. Rådet af EU’s finansministre(ECOFIN) har på den baggrund henstillet, at Danmark gennemfører en gennem-snitlig årlig finanspolitisk stramning på mindst ½ pct. af BNP i perioden 2011-2013.Regeringen og Dansk Folkeparti har i maj 2010 indgåetAftale om genopretning af danskøkonomi.Med aftalen indfris den henstilling, som Danmark modtog fra ECOFINden 13. juli,jf. Finansministeriets hjemmeside, www.fm.dk.Genopretning af de offentligefinanser er nødvendig for at sikre en holdbar udvikling i de offentlige finanser, ogsikre mod, at dansk økonomi ellers kan blive udsat for pres på renterne og kronen.I henhold tilDanmarks Konvergensprogram 2009var der planlagt efter nulvækst i detoffentlige forbrug i årene 2011-2013. Med genopretningsaftalen er det besluttet atgennemføre besparelser på bl.a. overførselsområdet, som kan finansiere en vækst iforbrugsrammerne på knap � pct. i gennemsnit over de tre år. Genopretningsafta-len betyder samlet en besparelse på ca. 13½ mia. kr. i forhold til de vækstrammersom tidligere var planlagt, dvs. før konvergensprogrammet for 2009.Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort til 3,4 pct. i 2009, hvilket er den høje-ste vækst siden 1998. Forbrugstrykket i 2009 udgør knap 30 pct., og det er det høje-ste niveau nogensinde. Forbrugsudgifternes andel af BNP er samtidig højere end ialle andre EU- og OECD lande,jf. boks 1.1.
Budgetoversigt 2¶August 2010
9
Kapitel 1. Indledning
Boks 1.1Offentligt forbrugstryk i EU- og OECD-lande i 2009Det offentlige forbrugstryk i Danmark udgjorde knap 30 pct. af BNP i 2009,jf. nedenfor.Dermed erdet offentlige forbrugstryk i 2009 højere end i samtlige andre EU- og OECD-lande. Det gennemsnitli-ge forbrugstryk i EU- og OECD-lande udgør omkring 20 pct. i 2009.Offentligt forbrugstryk, pct. af BNPDanmark29,9LitauenHolland28,2ItalienSverige27,8UngarnIsland26,1SpanienFinland25,1PortugalFrankrig24,6New ZealandBelgien24,6SlovenienEngland23,5ØstrigNorge22,2CypernEstland22,2JapanTjekkiet22,1TysklandCanada21,9SlovakietMalta21,8IrlandUvægtet gennemsnit20,3
21,7Grækenland21,6Letland21,5Polen21,2Australien21,1Rumænien20,4USA20,2Luxembourg19,9Bulgarien19,9Korea19,7Tyrkiet19,7Chile19,6Schweiz19,2MexicoVægtet gennemsnit
19,018,418,317,817,617,016,716,216,014,713,411,39,019,4
Kilde: Ecowin, IMF, OECD Stat Extracts, Eurostat og Danmarks Statistik og egne beregninger.Sammenligninger af det offentlige forbrugstryk på tværs af lande skal fortolkes med forsigtighed. Enoffentlig ydelse kan være organiseret som offentligt forbrug i et land, mens en tilsvarende ydelse må-ske gives som tilskud (en overførsel) i et andet land. Et eksempel herpå er børnepasning, der i visselande – herunder i Danmark – primært finder sted i offentligt regi og dermed indgår i det offentligeforbrug, mens der i andre lande i et vist omfang gives direkte tilskud til forældrene, så de enten selvkan passe deres børn eller få dem passet i privat regi.
For at styrke udgiftsstyringen omfatter genopretningsaftalen en justering af aftalesy-stemet for kommunernes økonomi. Med aftalen forhøjes det såkaldte betingedebloktilskud fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr., og det ændres samtidig til både at være betin-get af aftaleoverholdelse ved budgetlægningen og efterfølgende budgetoverholdelse.Derudover styrkes det individuelle element i den nuværende skattesanktionsmeka-nisme, og der tages initiativer til generelt at styrke budgetopfølgningen, herunderudarbejdelse af halvårsregnskaber.Genopretningsaftalen omfatter desuden andre budgetforbedringer i 2011-2013, her-under suspension af §20-reguleringen af indkomstgrænser i skattesystemet mv. i2011-2013, loft over fradrag til faglige kontingenter for lønmodtagere samt forudsat-te forhøjelser af arbejdsgiverbidrag. Det bidrager sammen med de 13½ mia. kr. tilbudgetforbedringer for ca. 24 mia. kr. i forhold til tidligere prioriteringer, og sikrerden nødvendige styrkelse af den strukturelle saldo på 1½ pct. af BNP fra 2011 til2013 – i overensstemmelse med henstillingen fra EU.
10
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 1. Indledning
Her er taget højde for, at de offentlige investeringer bringes ned fra et historisk højtniveau i 2010. Dertil kommer den forudsatte indfasning af finansieringselementernei skattereformen iForårspakke 2.0.Pensionsafkastskatteprovenuet i 2010 og 2011
Den offentlige saldo følger nationalregnskabets opgørelse af de offentlige udgifter ogindtægter, og det er denne opgørelse, som – med små modifikationer – er relevant iforhold til 3 pct. grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Beregningen af den of-fentlige saldo omfatter udgifter og indtægter i staten, kommuner, regioner samt so-ciale kasser og fonde (f.eks. arbejdsløshedskasser). DAU-saldoen er en opgørelse afstatens udgifter og indtægter, der fremgår af finansloven.I nationalregnskabets opgørelse af offentlige udgifter og indtægter tages udgangs-punkt i indkomståret, som udgiften eller indkomsten kan henføres til. DAU-saldoener opgjort efter statsregnskabets principper, dvs. bogføringstidspunktet er det afgø-rende. For eksempel vil restskatter vedrørende indkomståret 2009, som betales i2010, indgå i 2009 på nationalregnskabsform og i 2010 på DAU-form.For provenuet fra pensionsafkastskatten har denne metodemæssige forskel stor be-tydning for forskellene mellem skønnene for henholdsvis den offentlige saldo ogDAU-saldoen i 2010 og 2011. Folketinget vedtog den 14. december 2007 en omlæg-ning af pensionsafkastskatten, som blandt andet indebærer, at betalingstidspunktetfor pensionsafkastskat flyttes fra december i indkomståret til senest 31. maj i det ef-terfølgende år, samt at pensionsinstitutternes negative skat opgjort ultimo 2009 på ca.4 mia. kr. udbetales i 2010.Lovændringen indebærer blandt andet, at der ikke indbetales pensionsafkastskat i ka-lenderåret 2010. Derimod forventes tilbagebetaling af overskydende skatter mv. fratidligere år på 1 mia. kr. i 2010, så pensionsafkastskatten inklusive tilbagebetaling afnegativ skat samlet set påvirker DAU-saldoen med -5 mia. kr. i 2010,jf. tabel 1.2.Derudover indgår pensionsafkastskat fra Den Sociale Pensionsfond mv. i opgørelsenpå DAU-form, men ikke på nationalregnskabsform2.Pensionsafkastskatten for indkomståret 2010 skønnes til ca. 28 mia. kr. i 2010 på na-tionalregnskabsform. Samlet set indgår pensionsafkastskatten (inkl. tilbagebetaling afnegativ skat) således med ca. 24 mia. kr. i den offentlige saldo i 20103. De forskelligeregnskabsprincipper for pensionsafkastskatten indebærer isoleret set, at underskud-det på DAU-saldoen er ca. 30 mia. kr. større end det offentlige underskud i 2010.
Den metodemæssige forskel vedrørende Den Sociale Pensionsfond (DSP) har dog ingen betydning for forskelle iDAU-saldoen og den offentlige saldo, idet DSP er en integreret del af staten i såvel de offentlige finanser som i sta-tens finanser. DSP’s pensionsafkastskat bliver modsvaret af en udgiftspost på §37.51.01.3Tilbagebetalingen af negativ skat håndteres på nationalregnskabsform som en udgift (kapitaloverførsel til virksom-heder).2
Budgetoversigt 2¶August 2010
11
Kapitel 1. Indledning
Tabel 1.2Provenuet fra pensionsafkastskatten på DAU-form og Nationalregnskabsform i 2010 og 20112010DAUIndkomståret 2010Indkomståret 2011Tilbagebetaling af negativ skat – DAU-formRestskatter mv.Den Sociale Pensionsfond mv.I alt pensionsafkastskatteprovenuTilbagebetaling af negativ skat – NR-formDen Sociale Pensionsfond, udgift § 37.51.01I alt påvirkning af saldoNR28DAU282011NR3½-4-1-528-424½28½-½283½
-5
3½
12
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
2. Særlige emner på FFL11Resumé
•
Forslaget til finanslov for 2011 afspejler indbudgetteringen afAftale om genopretning af danskøkonomi, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i maj 2010. De samlede budgetforbedrin-ger fra genopretningsaftalen kan opgøres til i alt 24½ mia. kr. i 2013.Gennem omprioriteringer inden for rammerne af genopretningsaftalen er der skabt plads tilblandt andet at prioritere øget aktivitet på sundheds- og uddannelsesområdet.Aftalen med Danske Regioner om økonomien i 2011 medfører et løft til sundhedsområdet på 2mia. kr. i 2011, heraf knap 1,5 mia. kr. til sygehuse og godt 0,5 mia. kr. til sygesikring.Økonomiaftalen med KL fastholder den nuværende budgetramme til kernevelfærd for 2010 i2011, idet rammen reguleres med priser og lønninger.Der afsættes yderligere 1,1 mia. kr. i globaliseringspuljen, således at der i 2011 kan udmøntesinitiativer for i alt 9,9 mia. kr. til uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri fra globalise-ringspuljen.Satspuljen udgør godt 300 mio. kr. i 2011. På grund af den afdæmpede private lønudvikling vilder ikke blive tilført nye midler til satspuljen i 2011.Fra forebyggelsesfonden udmøntes 350 mio. kr. blandt andet til indsatser inden for nedslid-ningstruede brancher og jobgrupper.Der er afsat i alt 89 mio. kr. i 2011 til et nyt fødevareforlig samt aftale om en styrket indsats over-for salmonella og campylobactor.Fra kvalitetsfonden udmøntes godt 4,1 mia. kr. i 2011, heraf knap 1,8 til fremtidens sygehus-struktur, 2 mia. kr. til medfinansiering af kommunale investeringer på dagtilbudsområdet, i fol-keskolen samt på ældreområdet mv. samt 0,4 mia. kr. til Anvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden).I sammenhæng med investeringerne i en ny sygehusstruktur er der med finansloven for 2009 og2010 afsat i alt 0,6 mia. kr. til en styrkelse af akutindsatsen i udkantsområderne. Midlerne for-ventes udmøntet i 2011.
••••
••••
•
Budgetoversigt 2¶August 2010
13
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
2.1 Forslaget til finanslov for 2011
Regeringens finanslovforslag for 2011 afspejler i vidt omfang den genopretning afdansk økonomi i kølvandet på den økonomiske krise, som regeringen og Dansk Fol-keparti igangsatte medAftale om genopretning af dansk økonomi,maj 2010,jf. tabel 2.1.Tabel 2.1Budgetforbedringer som følge af genopretningsaftalenMia. kr., 2011-priserBudgetforbedringer som led i omprioriteringer, i altHeraf:- Generelle besparelser på statens driftsudgifter- Specifikke besparelser i staten- Andre budgetforbedringerTiltag på skatte- og arbejdsmarkedsområdet20113,00,61,31,15,020125,51,22,12,18,0201310,01,83,91)4,32)11,0
Anm.: Provenuet er opgjort efter korrektion for virkninger af indkomstbeskatning mv.1)Inkl. 0,9 mia. kr. fra tiltag på skatte- og arbejdsmarkedsområdet.2)Ekskl. finansieringsbidrag til omprioriteringer på 0,9 mia. kr.,jf. ovenfor.
Til prioriteringer på udvalgte områder for i alt 10 mia. kr. i de kommende 3 år inde-holder finanslovforslaget budgetforbedringer for i alt 10 mia. kr i 2013.Derudover tilvejebringer tiltag på skatte- og arbejdsmarkedsområdet budgetforbed-ringer på i alt 5 mia. kr. i 2011 stigende til 11 mia. kr. i 2013.Inden for en uændret økonomisk ramme er der med genopretningsaftalen skabtplads til at prioritere nødvendige merudgifter på udvalgte områder. Finanslovforsla-get for 2011 indeholder således øgede bevillinger til sundhedsområdet, fortsatte inve-steringer i uddannelse og forskning samt udmøntning af midler fra blandt andet fo-rebyggelsesfonden og satspuljen,jf. tabel 2.2.Endvidere udmøntes midler fra kvali-tetsfonden til investeringer i en moderne offentlig sektor.
14
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.2Initiativer på finanslovforslaget for 2011Mio. kr., 2011-priserPrioriteringer inden for en uændret økonomisk rammeSundhedsområdetInvesteringer i uddannelse og forskning (globaliseringspuljen)Forebyggelse og forhindring af fysisk nedslidning (forebyggelsesfonden)Svage og udsatte grupper (satspuljen)Initiativer til styrkelse af den offentlige sektor (kvalitetspuljen)Nyt fødevareforlig og salmonellaaftaleFælles offentlig digitaliseringsstrategiInvesteringer i en moderne offentlig sektor – kvalitetsfondenFremtidens sygehusstrukturForbedring af de fysiske rammer i folkeskolen, på dagtilbuds- og ældreområdet mv.ABT-fonden – Anvendt borgernær teknologi20114.1272.0001.10935030923889324.1441.7532.000391
2.2 Genopretning af dansk økonomi for at sikre fremtidens velfærd
Regeringen og Dansk Folkeparti har i maj 2010 indgåetAftale om genopretning af danskøkonomi.Med aftalen indfris den henstilling, som Danmark modtog fra ECOFIN den13. juli, om en finanspolitisk stramning på i alt 1½ pct. af BNP i 2011-2013 svarendetil omkring 24 mia. kr. frem mod 2013.Med genopretningsaftalen er der lagt en klar plan for at genskabe den nødvendigebalance mellem de offentlige udgifter og indtægter, så tilliden til og troværdighedenom finanspolitikken og den faste kronekurs bibeholdes. Det bidrager til at holde ren-ten lav til gavn for beskæftigelsen, boligejerne og den offentlige økonomi.Aftalen styrker de offentlige finanser strukturelt med tiltag for 24½ mia. kr. fremmod 2013,jf. tabel 2.3.De samlede offentlige udgifter til offentlig service skal somudgangspunkt holdes i ro i 2011-2013, og initiativer på finanslovforslaget for 2011finansieres derfor af budgetforbedringer på andre områder.Den planlagte vækst i de reale offentlige forbrugsudgifter på henholdsvis 1 pct. årligti både 2011 og 2012 samt � pct. i 2013, der indgår i 2015-planen, gennemføres såle-des ikke. Det bidrager med i alt 13½ mia. kr. i 2013 til genopretningen af den offent-lige økonomi.Herudover indeholder genopretningsaftalen en række tiltag på skatte- og arbejdsmar-kedsområdet, som tilvejebringer yderligere godt 11 mia. kr. i 2013.
Budgetoversigt 2¶August 2010
15
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.3Styrkelse af de offentlige finanser i medfør af genopretningsaftalenMia. kr., 20111. Uændrede ressourcer til offentlig service2. Finansiering af omprioriteringer i altHeraf:- Generelle besparelser på statens driftsudgifter- Specifikke besparelser i staten- Andre budgetforbedringer3. Anvendelse i altHeraf til:- Sundhed- Flere i uddannelse, svage grupper mv.4. Tiltag på skatte- og arbejdsmarkedsområdet5. Samlet finansieringsbidrag (1+4)201313,510,01,83,91)4,310,05,05,02)11,024,5
Anm.: Provenuet er opgjort efter korrektion for virkninger af indkomstbeskatning mv.1)Inkl. 0,9 mia. kr. fra tiltag på skatte- og arbejdsmarkedsområdet.2)Ekskl. finansieringsbidrag til omprioriteringer på 0,9 mia. kr.,jf. ovenfor.
Med initiativerne i genopretningsaftalen kan henstillingen til Danmark fra ECOFINsåledes indfries. Samtidig medfører aftalen en væsentlig styrkelse af beskæftigelsen pålidt længere sigt især som følge af forkortelse af dagpengeperioden. Det betyder, atde offentlige finanser samlet styrkes med ca. 26 mia. kr. i 2015. Dermed udestår dertiltag for 5 mia. kr. som led i indfrielsen af målet om strukturel balance i 2015.Tiltagene på skatte- og arbejdsmarkedsområdet tilvejebringer budgetforbedringer fori alt 11,9 mia. kr. i 2013,jf. tabel 2.4.Heraf medgår 0,9 mia. kr. til finansiering af bud-getforbedringerne som led i omprioriteringer. Den automatiske regulering af beløbs-grænser for skatter mv. (§ 20-reguleringen) suspenderes i 2011-2013, den aftalte for-højelse af topskattegrænsen udskydes i tre år til 2014, dagpengeperioden forkortes frafire til to år, og der indføres en grænse for fradrag for lønmodtagers faglige kontin-gent og en forhøjelse af arbejdsgiverbidrag til arbejdsmarkedsformål.Tabel 2.4Tiltag på skatte- og arbejdsmarkedsområdetMia. kr., 2011-priserSuspension af § 20-regulering i 2011-2013Udskydelse af aftalt forhøjelse af topskattegrænse i 2011 i tre årAfkortning af dagpengeperiode fra 4 til 2 årLoft over fradrag for faglige kontingenter og forhøjelse afarbejdsgiverbidragSamlet budgetforbedring20112,11,8-1,15,020124,21,90,31,68,020136,62,01,71,61)11,9
1)
Heraf medgår 0,9 mia. kr. til finansiering af budgetforbedringerne som led i omprioriteringer.
16
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Som led i indbudgetteringen af de enkelte tiltag i genopretningsaftalen er provenuer-ne genberegnet, men det samlede nettoprovenu er uændret. De samlede budgetfor-bedringer af tiltagene på skatte- og arbejdsmarkedsområdet vurderes dog med afsæt igenberegningerne at være godt ½ mia. kr. højere end skønnet i genopretningsaftalen.Budgetforbedringerne ved udskydelse af forhøjelsen af topskattegrænsen og afkort-ning af dagpengeperioden er således opjusteret med henholdsvis 0,3 mia. og 0,2 mia.kr. i 2013. Det modsvares imidlertid af et mindreprovenu på andre budgetforbedrin-ger i genopretningsaftalen, når afledte indkomstskattevirkninger mv. medregnes,jf.tabel 2.5 og 2.6 nedenfor.Prioriteringer inden for en uændret samlet økonomisk ramme
Med genopretningsaftalen blev der skabt plads til at øge de offentlige udgifter på ud-valgte områder med i alt 10 mia. kr. i 2011-2013, herunder 5 mia. kr. til sundhedsom-rådet og 5 mia. kr. til flere i uddannelse, en styrket indsats over for svage og udsattegrupper mv.,jf. figur 2.1.Figur 2.1Omprioriteringer for i alt 10 mia. kr. i 2011-2013Omprioriteringer inden for genopretningsaftalenFinansiering (10 mia. kr.)Anvendelse (10 mia. kr.)
BudgetforbedringerEksempler på tiltag:- 1½ pct. generel besparelse på ministeriernes drift- Ikke-kompetencegivende uddannelser- Voksen- og efteruddannelse- Tilpasning af forskningsmidler- Ulandsbistand- Børnefamilieydelse- Gebyrer på udlændingeområdet- Kunstig befrugtning- Indefrosne ejendomsskatter
Sundhed5,0 mia. kr.
Flere unge iuddannelse,svage grupper mv.5,0 mia. kr.
Merudgifterne modsvares af tilsvarende budgetforbedringer for i alt 10 mia. kr. i2011-2013 på andre områder. De omfatter dels specifikke besparelser,jf. nedenfor,ogdels generelle besparelser på de statslige driftsudgifter. Dertil kommer et bidrag fratiltagene på skatte- og arbejdsmarkedsområdet på i alt 0,9 mia. kr.De generelle besparelser på statens driftsudgifter er fordelt forholdsmæssigt på deenkelte minister, dog er Forsvarskommandoen undtaget på grund af de aktuelt om-fattende internationale aktiviteter.På finanslovforslaget for 2011 er der indbudgetteret specifikke besparelser i statenfor i alt knap 4,4 mia. kr. i 2013. Når der tages højde for afledte indkomstskattevirk-ninger mv. udgør besparelserne i alt godt 3,9 mia. kr. i 2013,jf. tabel 2.5.
Budgetoversigt 2¶August 2010
17
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.5Indbudgettering af specifikke besparelser i statenMio. kr., 2011-priserReduktion af tilskud til frie grundskolerProgressiv tilskudsreduktion til efterskoleeleverReduktion af tilskud til folkehøjskoler og husholdnings- oghåndarbejdsskolerHarmonisering af befordringsreglerne for frie skoler med det frievalg på folkeskoleområdetHarmonisering af befordringsordninger på ungdomsuddannelserog videregående uddannelserAfskaffelse af bonusordning til elever over 18 år i lønnet praktikÆndring af kriterier for optagelse på produktionsskolerTilpasning af skolepraktikydelse og produktionsskoleydelseEffektivisering af professions- og ingeniørhøjskolers administrationEffektivisering af Centre for UndervisningsmidlerEffektivisering af universiteternes administrationØget deltagerbetaling almen VEUØget deltagerbetaling personer med videregående uddannelser(100 pct.)Nedsættelser af satser på Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU)1)og VEU-godtgørelseAfkortning af støtteperioden for Statens VoksenUddannelsesstøtte1)(SVU)Forenkling af tilskud til kost, logi og befordring1)Pl-regulering af AER-bidragetTilpasning til forskningsmålsætningen på 1 pct.Udløb af investeringsløft i universiteternes laboratorierFokusering af tipsmidlerneBevillingsreduktion for DagbladsnævnetUdlodninger fra investeringsfonden IFUUdlodninger fra investeringsfonden IØ, gnst. årligt provenuPulje til lokale beskæftigelsesrådKunstig befrugtningForholdsmæssig registreringsafgift for leasingbilerReduktion af regionernes driftsudgifter (ekskl. sundhed)Besparelser i alt bruttoBesparelser i alt, netto for afledte indkomstskattevirkningermv.2011174554187513101117-10-74223-417723--428751421020025121.4031.29920123910054187538103118506012585245467957747203-428751421020025252.5262.14720136014554187550901127580250912534699777707481.0144287514210200-504.3533.945
1)
Af den samlede VEU-besparelse i 2013 vil 0,2 mia. kr. som udgangspunkt blive opsparet på rammentil erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse (EVE-rammen).
På finanslovforslaget for 2011 er der herudover indarbejdet andre konkrete besparel-ser for i alt 3,7 mia. kr. brutto og knap 3,4 mia. kr. netto i 2013,jf. tabel 2.6.
18
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.6Andre konkrete besparelserMio. kr., 2011-priserNominel fastholdelse af udviklingsbistanden på2010-niveauetReduktion af udgifter til børnefamilieydelseGebyrer på udlændingeområdetReduktion af offentlige udgifter til tolkebistand1)Markedsforrentning af indefrosne ejendomsskatterEnsretning af regler for tabt arbejdsfortjenesteReduktion af statslige udgifter til høreapparaterNedlæggelse af det kommunale momsfondOmprioritering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdetDagpenge: Harmonisering af beskæftigelseskrav mv.Sygedagpenge: Forøgelse af beskæftigelseskrav fra 13 til 26 ugerSygedagpenge: Harmonisering af regler omsøgnehelligdagsudbetalingAfskaffelse af feriedagpenge til dimittenderIngen optjening af feriedagpenge ved VEUIngen statslig ATP-finansiering på tilbagetrækningsordningerÆndret revalideringsydelse for personer under 30 årBesparelser i alt, bruttoBesparelser i alt, netto for afledte indkomstskattevirkninger mv.201120035062-65724923750---25--241.1341.084201270072570156516856575092355875597482.3152.12920131.4001.05070156520263575017770204100895712)3.6972)3.378
1)2)
Angiver nettoprovenuet ved at øge forrentningen af indefrosne ejendomsskatter samt at gøre rente-udgifterne fradragsberettigede.Ekskl. finansieringsbidraget på 0,9 mia. kr. fra tiltag på skatte- og arbejdsmarkedsområdet.
2.3 Aftalerne om den kommunale og regionale økonomi for 2011
Regeringen indgik den 12. juni aftaler med henholdsvis Danske Regioner og KL omregionernes og kommunernes økonomi for 2011,jf. tabel 2.7.
Budgetoversigt 2¶August 2010
19
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.7Aftalte serviceudgifter i regioner og kommuner i 2011RegionerneRegionalSundhedudvikling87.8732.7866.882Kommunerne
Mio. kr., 2011-plUdgangspunkt for aftalerneSygesikringsmedicin, skøn for 2010RegionerneSygehuse- Realløft til aktivitet- Løft af aktivitet- Produktivitetsforbedring på 2 pct.- Øvrige sygehusudgifter, herunder sygehusmedicinSygesikring (praksis og medicin)Omprioritering til sundhed, regional administrationKommunerneOmlægning til bloktilskud vedr. frokost idaginstitutioner- Rum til prioritering- Omprioriteringspotentiale
232.399
1)
1.4876121.224-1.224875513-12
4001.000-1.000
1)
Inkl. aktivitetsafhængigt bidrag som forudsat i aftalen om regionernes økonomi for 2011.
Regionerne
Med aftalen om regionernes økonomi for 2011 er der samlet tilført sygehusområdetknap 1½ mia. kr. ekstra i 2011 til ny sygehusaktivitet og øvrige sygehusudgifter, her-under sygehusmedicin set i forhold til aftalen for 2010.Sygehusaktiviteten løftes med aftalen godt 1,8 mia. kr. i 2011, hvilket muliggør en ak-tivitetsvækst i forhold til 2010 på 3,0 pct. Aktivitetsvæksten tilvejebringes ved et real-løft på 612 mio. kr. og produktivitetsforbedringer på 2 pct.Aftalen indebærer endvidere et løft på godt 500 mio. kr. til sygesikringsområdet, dergiver mulighed for øget aktivitet på praksisområdet og flere midler til sygesikrings-medicin.Anlægsinvesteringer i regionerne
Som led i økonomiaftalen er den regionale bruttoanlægsramme på sundhedsområdeti 2011 fastlagt til 3,3 mia. kr. ekskl. tilskud fra kvalitetsfonden. Det svarer til det aftal-te niveau for 2010 inkl. puljer mv. Herudover kan der i 2011 være et fortsat afløb afde initiativer til understøttelse af vækst og beskæftigelse, der blev fremrykket som endel af finanslovsaftalen for 2010.
20
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Der er desuden lagt op til at udmønte 1,5 mia. kr. fra kvalitetsfonden i 2011,jf. ogsåafsnit 2.4.Midlerne fra kvalitetsfonden udbetales til konkrete projekter efter tilsagnfra regeringen, der meddeles efter indstilling fra ekspertpanelet vedrørende sygehus-investeringer.Samlet igangsættes investeringer i nye og moderniserede sygehuse for ca. 40 mia. kr.frem mod 2018. Heraf finansierer kvalitetsfondsmidlerne 25 mia. kr. og regionalegenfinansiering 15 mia. kr,jf. tabel 2.8.Tabel 2.8Investeringer i en ny og moderne sygehusstruktur 2009-2018Mio. kr., 2010-priserUdmeldt januar 2009 (fase 1)Ramme25.654
- heraf udmøntet i endelige tilsagn medio 2010Til prioritering efter ekspertpanelindstilling november 2010 (fase 2)I alt
6.73014.82640.480
- heraf kvalitetsfonden
25.047
1)
1)
Opgjort ekskl. 250 mio. kr., der med aftalen om finansloven for 2009 er afsat til et styrket akutbe-redskab i udkantsområder med store afstande.
De første 25 mia. kr. af de 40 mia. kr. blev udmøntet i januar 2009 med foreløbigetilsagn til i alt 11 sygehusprojekter. To projekter – det nye universitetshospital i År-hus og en ny akutmodtagelse på Slagelse Sygehus – har fået endelige tilsagn fra rege-ringen i juni 2010. Den samlede investeringsramme for de to projekter udgør godt6,7 mia. kr. (2010-priser). De resterende projekter behandles i ekspertpanelet i taktmed, at regionerne indsender ansøgninger.Den anden tilsagnsrunde med en samlet investeringsramme på knap 15 mia. kr.(2010-priser) udmøntes af regeringen efter drøftelse med Danske Regioner i forlæn-gelse af ekspertpanelets indstilling. Indstillingen fra ekspertpanelet vil foreligge medionovember 2010.Regeringen og Danske Regioner indgik som led i økonomiaftalen for 2011 ogsåAfta-le om sundheds-it.Med aftalen etableres en central pulje til fællesregionale it-investeringer på 50 mio. kr. i 2011 stigende til 150 mio. kr. i 2012 og 200 mio. kr. i2013. Puljen tilvejebringes via midler inden for regionernes anlægsbudgetter.Akutberedskab
I sammenhæng med investeringerne i en ny sygehusstruktur er der med finanslovsaf-talerne for 2009 og 2010 afsat midler til en styrkelse af den akutte og nære indsats iområder med store afstande.
Budgetoversigt 2¶August 2010
21
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
MedAftale om udmøntning af midler til nære sundhedstilbud i udkantsområdet og lægehelikopter-ordning,som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2010, forventes udmøntetgodt 600 mio. kr. i 2011,jf. tabel 2.9.Tabel 2.9Afsatte midler til akutindsatsen i udkantsområderØkonomiskramme, 20111013035110351608
Mio. kr., 2011-priserEtablering af fuldt udbyggede sundheds- og akuthuseLægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområderUdbygning af præhospitale beredskaberHelikopterordninger mv.Kompetenceløft til sygeplejersker, paramedicinere og særlige førstehjælpereI alt
Anm.: Afrundede delrammer.
Midlerne udmøntes via en ansøgningspulje, som regioner og kommuner kan ansøge ifællesskab. Fokus vil være på at medfinansiere tiltag, der kan supplere og dermedyderligere styrke de regionale sygehusplaner.Kommunerne – fastholdelse af den borgernære service
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2011 fastholdes den nuværende budget-ramme til kernevelfærd for 2010 i 2011, idet rammen reguleres med stigningen i pri-ser og lønninger samt reguleringer i medfør af opgaveomlægning,jf. DUT-princippet.Fra 2011 løftes kommunernes bloktilskud permanent med 400 mio. kr. med henblikpå at sikre gode rammer for den fleksible ordning for sund frokost i dagtilbud.Regeringen og KL er samtidig enige om, at der er brug for en opbremsning og til-pasning af udgifterne på det specialiserede socialområde og til specialundervisning påfolkeskoleområdet.For at tilgodese et mindre antal kommuner i en særlig vanskelig økonomisk situationer der aftalt en ramme til skatteforhøjelser på 300 mio. kr. Samtidig er særtilskudspul-jen ekstraordinært forhøjet til 500 mio. kr. i 2011. Regeringen vil foretage en modgå-ende nedsættelse af statsskatten.Frigørelse af ressourcer til service
Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2011 desuden enige om, at kommu-nerne inden for den samlede budgetramme skal frigøre ressourcer til den fortsatteudvikling af den kommunale service til borgerne.I forlængelse af gensidighedsaftalen fra 2008 har regeringen fremlagt nye konkreteinitiativer, som – sammen med de initiativer, der indgik i økonomiaftalen for 2010 –
22
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
frigør i alt 1,1 mia. kr. i 2011 til den forsatte udvikling af den kommunale service,jf.tabel 2.10.Tabel 2.10Statslige initiativer til frigørelse af ressourcer til service i kommunerne i 2011Mio. kr. , 2011-priserNye statslige initiativer201148838959406211.110
Heraf:- Afbureaukratisering (35 initiativer fraMere tid til velfærd)- Digitalisering- Mere effektivt indkøbVirkning i 2011 af statslige initiativer i økonomiaftalen for 2010Frigørelse af ressourcer i alt i 2011
Knap ½ mia. kr. af de 1,1 mia. kr. skyldes gennemførelsen af regeringens omfattendeafbureaukratiseringsplanMere tid til velfærdog effektiviseringer gennem øget digitalise-ring og bedre indkøb. De resterende godt 0,6 mia. kr. kommer fra økonomiaftalenfor 2010 med KL, hvor der blandt andet var enighed om at afbureaukratisere statsli-ge regler. Det drejer sig fx om enklere krav til pædagogiske læreplaner i dagtilbud forbørn, enklere regler om forebyggende hjemmebesøg på ældreområdet og forsøg medelevplaner i folkeskolen.I 2011 skal kommunerne frigøre i alt 1,9 mia. kr., således at der samlet set skabes etråderum på 3 mia. kr. i 2011 til kommunal service til borgerne�jf. tabel 2.11.Tabel 2.11Flerårsaftale mellem regeringen og KL om frigørelse af 5 mia. kr. til service i kommunerneMia. kr., løbender priserKommunernes egne tiltagStatslige initiativerFrigørelse af ressourcer i kommunerne i alt20091,0-1,020101,50,52,020111,91,13,020122,21,84,020132,52,55,0
Anlægsinvesteringer i kommunerne
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2011 er der sikret fuld finansiering til etanlægsniveau på 15 mia. kr. Hertil kommer investeringer i ældreboliger, der finansie-res efter reglerne for alment boligbyggeri.I det aftalte anlægsniveau indgår, at der i 2011 udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfon-den,jf. også afsnit 2.4.Kvalitetsfondsmidlerne skal medgå til at forbedre de fysiskerammer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen samt på ældreområdet mv. Investe-ringsniveauet på kvalitetsfondsområderne udgør således mindst 7 mia. kr. i 2011.
Budgetoversigt 2¶August 2010
23
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 blev der skabt finansiering til ethistorisk højt anlægsniveau på 20 mia. kr. i 2010. Samtidig blev der i forlængelse afaftalen om finanslov for 2010 udmøntet yderligere lånepuljer på 4,3 mia. kr.Nogle af de fremrykkede anlægsprojekter i kommunerne vil have overløb fra 2010 til2011. Kommunerne kan derfor ansøge om at anvende allerede bevilligede lånetilsagni 2011. Der er herudover ikke aftalt et loft over anlægsinvesteringerne i 2011.Kommunale investeringer på forsyningsområdet, herunder spildevandshåndtering ogkloaker, indgår ikke i det finansierede anlægsniveau. Sådanne investeringer er omfat-tet af ”hvile-i-sig-selv” princippet, hvilket indebærer, at investeringerne over tid fi-nansieres af borgernes takstbetalinger.Kommunerne har automatisk låneadgang til investeringer på forsyningsområdet, ogkommunerne er dermed samlet set sikret fuld finansiering af investeringerne.Med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 var der enighed om, at kommu-nerne i de kommende år skal opprioritere vedligeholdelsen af kloaknettet for at sikre,at det er dimensioneret til de forventede fremtidige klimaændringer.2.4 Kvalitetsfonden – investeringer i en moderne offentlig sektor
Regeringen afsatte i 2008 en kvalitetsfond på 50 mia. kr. (2009-priser) til investerin-ger i en moderne offentlig sektor i perioden 2009-2018. Midlerne skal styrke standar-den for de fysiske rammer om de offentlige servicetilbud.Der er afsat i alt 22 mia. i 2009-2018 kr. fra kvalitetsfonden til medfinansiering af etløft af de fysiske rammer på ældreområdet, på dagtilbudsområdet, i folkeskolen mv. ikommunerne. Endvidere er der afsat i alt 25 mia. kr. i 2009-2018 til fremtidens syge-husstruktur. De resterende 3 mia. kr. fra kvalitetsfonden er afsat til investeringer ianvendt borgernær teknologi og nye arbejds- og organisationsformer (ABT-fonden) i2009-2015.I 2011 er der samlet set afsat godt 4,1 mia. kr. i 2011 fra kvalitetsfonden til medfi-nansiering af investeringer på de borgernære serviceområder,jf. tabel 2.12.
24
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.12Kvalitetsfonden – investeringer i en moderne offentlig sektorMia. kr.Fremtidens sygehusstrukturLøft af fysiske rammer i kommunernePuljer til kommunerne på finanslovenfor 2009ABT-fonden – Anvendt BorgernærTeknologiKvalitetsfond, i alt1)
20091,01,00,30,22,5
20101,54,0-0,45,9
20111,82,0-0,44,1
2012-2,0-0,52,5
2013---0,50,5
2009-201809-pl11-pl25,025,822,022,7
3,050,0
2)
3,151,5
2)
1)2)
Budgetterede bevillinger.Midlerne udmøntes i 2009-2015.
Anvendt borgernær teknologi – ABT-fonden
På finanslovforslaget for 2011 er der afsat 391 mio. kr. i 2011 til nye investeringer ianvendt borgernær teknologi,jf. tabel 2.13.Den konkrete anvendelse af midlernedrøftes i forhandlingerne om finansloven for 2011.Tabel 2.13Fonden til investeringer i anvendt borgernær teknologiMio. kr., 2011-priserMidler på finanslovforslaget for 20112011391201250620135142014514
ABT-fonden medfinansierer aktuelt 42 konkrete projekter. Fælles for projekterne er,at de skal bidrage til en mere effektiv opgavevaretagelse i den offentlige sektor, derkan aflaste de ansatte og give mere tid til borgernær service.2.5 Globaliseringspuljen
I juni 2006 indgik regeringenAftale om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i fremtidenmed Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Samtidig aftaltepartierne at afsætte en globaliseringspulje til at finansiere initiativer inden for uddan-nelse, forskning, innovation og iværksætteri.Globaliseringspuljen er aftalt i seks år fra 2007 til og med 2012 og udgør i alt 43 mia.kr. (2011-priser).
Budgetoversigt 2¶August 2010
25
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.14Overordnet udmøntning af globaliseringspuljenMio. kr., 2011-priser1)Forskning og udviklingInnovation og iværksætteriAlle unge skal have en ungdomsuddannelseFlere skal have en videregående uddannelse2)Styrket voksen- og efteruddannelseTeknologisk løft til laboratorierForhøjelse af uddannelsestaxametreI alt20071.102386340220158--2.20420082.205441861314588--4.41020093.6394411.345592595--6.61120103.9595511.8767186031.0111018.81920114.2905512.4611.2652401.0111019.91720124.6205512.8881.6122401.01110111.023
1)2)
Ekskl. 1.011 mio. kr. til et teknologisk løft af universiteternes laboratorier og 101 mio. kr. til forhøjelseaf uddannelsestaxametrene på humaniora og samfundsvidenskab i 2010-2012.Oprindelig aftalt afløbsprofil for VEU-puljen på 1 mia. kr.
Med finanslovforslaget for 2011 er der afsat i alt godt 9,9 mia. kr. til globaliseringsini-tiativer i 2011,jf. tabel 2.14.Det er knap 1,1 mia. kr. mere end i 2010,jf. tabel 2.15.
26
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.15Globaliseringsinitiativer i 2011Mio. kr., 2011-priserGlobaliseringspuljeInitiativer finansieret af kvalitetspulje og uforbrugte midler fra tidligere årGlobaliseringsindsats inkl. trepart og videreførte midler, heraf:1. Forskning og udvikling- Basisbevillinger- Opbygning af forskningskapacitet- Fri forskning- Strategisk forskning- Samarbejde med private om forskning- Internationalisering mv.- Ufordelt reserveTeknologisk løft af laboratorierForhøjelse af taxametre på humaniora og samfundsvidenskab2. Innovation og iværksætteri- Styrkelse af den virksomhedsrettede innovation og fornyelse- Bedre vækstvilkår for nye og mindre virksomheder- Offensiv global markedsføring af Danmark3. Ungdomsuddannelserne- Styrkelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser- Styrkelse af indsatsen for unge med svage forudsætninger- Øget indsats for flere praktikpladser- Øget omfang af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud- Øget gennemførelse og styrkelse af erhvervsuddannelsernes omdømme- Kvalitetsudviklingspulje1)- Flere 15-17-årige i uddannelse og job2)- Styrket overgang til ungdomsuddannelserne- Pædagogisk udvikling på erhvervsuddannelserne og fremme af egu- Pulje til kapacitetsudvidelse3)- Meroptag4. Videregående uddannelser4)- Akkreditering- Styrkelse af kvaliteten på de lange videregående uddannelser- Styrket internationalisering- Styrkelse af kvaliteten på professionsbachelor og erhvervsakademiudd.- Initiativer rettet mod det pædagogiske område- Mere attraktive professionshøjskoler og styrket indsats for fravær- Meroptag5. Voksen- og efteruddannelse- Læse-, skrive- og regnekurser for voksne- Pulje på i alt 1 mia. kr. til VEU med revideret udgiftsprofil5)- Flere voksenlærlinge- Forenklet og permanent jobrotationsordning- Nye initiativer på VEU-området20108.8192709.0893.9591.7391873351.063340295-1.0111015523071261182.0698017337734134841919101.4727793424362613423886186937668584720119.91728110.1984.2901.987187210217195951.3981.0111015513191261052.63680173377341341101919711.9521.2713424362623328803386996685847Vækst1.098111.109331248--125-846-145-2001.398---112--13567------26--61480492---1-1-492-280--280---
Anm.: Evt. omfordeling fx mellem aktivitetsmidler til meroptag på ungdomsuddannelserne og de videregåendeuddannelser opgøres på baggrund af de endelige regnskabstal,jf. globaliseringsaftalen.1)Finansieret af et forventet mindreforbrug i 2009.2)Heraf er 18 mio. kr. i 2010 uforbrugte ikke-videreførte midler fra 2008.3)Puljen er finansieret af midler afsat til meroptag på ungdomsuddannelserne.4)Heraf er 68 mio. kr. i 2010 og 67 mio. kr. i 2011 finansieret af kvalitetspuljen (trepartsmidler). Som følgeaf revideret udgiftsprofil er der desuden overført hhv. 8 mio. kr. fra 2010 og 62 mio. kr. fra 2011 til 2012.5)Udgiftsprofilen er revideret. Der er fremrykket midler fra 2011 og 2012 til øgede aktivitet i 2010.
Budgetoversigt 2¶August 2010
27
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Udover globaliseringspuljen er der også iværksat globaliseringsinitiativer finansieretaf uforbrugte midler fra tidligere år samt af kvalitetspuljen.Der er afsat i alt knap 4,3 mia. kr. til globaliseringsinitiativer indenfor forskning ogudvikling i 2011. Der er godt 0,3 mia. kr. mere end i 2010. Af forskningsmidlerne erca. 1,4 mia. kr. afsat i en ufordelt reserve, som skal forhandles i globaliseringskredseni efteråret 2010 som led i finanslovsforhandlingerne.Som i 2010 er der endvidere afsat knap 0,6 mia. kr. til innovation og iværksætteri i2011. Midlerne målrettes blandt andet en øget indsats for nye og mindre virksomhe-ders vækstvilkår, herunder de nye regionale væksthuse, samt en styrkelse af de er-hvervsmæssige potentialer i kultur- og oplevelsesøkonomien.Derudover udmøntes godt 2,6 mia. kr. til ungdomsuddannelserne og knap 1,3 mia.kr. til de videregående uddannelser i 2011. I forhold til 2010 er globaliseringsmidler-ne til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i 2011 samlet set øgetmed knap 1,1 mia. kr.Til voksen- og efteruddannelse er afsat midler i globaliseringspuljen for godt 0,3 mia.kr. i 2011.Globaliseringsindsatsen efter 2012
Partierne bag globaliseringsaftalen har aftalt en række mål for globaliseringsindsatsen,som i vidt omfang rækker ud over 2012:•••••De offentlige forskningsbevillinger øges, således at de fra og med 2010 udgør 1pct. af BNP.Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, ogmindst 95 pct. i 2015.Mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samtidigmed at færdiggørelsesalderen reduceres.Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mestinnovative i verden, og at Danmark i 2015 bliver blandt de lande, hvor der erflest vækstiværksættere.Voksen- og efteruddannelse skal styrkes, herunder gennem et løft i læse-, skrive-og regneindsatsen for voksne, 2000 flere voksenlærlinge og en forbedring afordningen samt en forenklet og permanent jobrotationsordning.
For at kunne videreføre globaliseringsindsatsen efter 2012 har regeringen på finans-lovforslaget for 2011, med afsæt i niveauet i 2012, afsat en central reserve, og der ervidereført bevillinger for 5,8 mia. kr. årligt til indsatsen på ministerområderne,jf. tabel2.16.
28
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Målsætningen på forskningsområdet om at anvende 1 pct. af BNP kan opfyldes medfærre midler som følge af lavere BNP end oprindeligt forudsat,jf. Aftale om genopret-ning af dansk økonomi.I den centrale reserve er der således afsat knap 4 mia. kr. i 2013og 4� mia. kr. i 2014.Tabel 2.16Reserve til globaliseringsindsatsen efter 2012Mio. kr., 2011-priserUdgangsniveau i 2012 for beregning af reserven201311.0235.7661.2723.985201411.0235.7661.0114.246
Heraf:- Fordelt på ministerområderne- Tilpasning til 1 pct. forskningsmålet fra 2013,jf. Aftale om genopretning af dansk
økonomi- Reserve til globaliseringsindsatsen efter 2012
Reserven forventes blandt andet anvendt til at videreføre aktivitet på områder, hvorde afsatte bevillinger falder efter 2012. Reserven kan endvidere anvendes til at videre-føre midlertidigt afsatte bevillinger til initiativer inden for forskning, innovation,iværksætteri og uddannelse.Med reserven ønsker regeringen at sikre mulighed for at fastholde indsatsen på glo-baliseringsområdet også efter 2012. Det er samtidig væsentligt, at de afsatte midlermålrettes og prioriteres i lyset af de indhøstede erfaringer med indsatsen frem til2012.2.6 Kvalitetspuljen
Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance blev i forbindelse med aftalen omfinansloven for 2008 enige om en omfattende kvalitetsreform af den offentlige sek-tor. En række kvalitetsreforminitiativer indgår også i aftalerne om finansloven for2009 og 2010 og økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner for2009, 2010 og 2011.Samlet set er der afsat en pulje på 10 mia. kr. i årene 2008-2011 (2008-priser) til initi-ativer, der styrker kvaliteten i den offentlige sektor. Opgjort i 2011-priser udgør kva-litetspuljen knap 10,7 mia. kr. i årene 2008-2011. Heraf udgør den resterende kvali-tetspulje godt 0,2 mia. kr,jf. tabel 2.17.
Budgetoversigt 2¶August 2010
29
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.17Oversigt over kvalitetspuljen på FFL11Mio. kr., 2011-priserKvalitetsreforminitiativerTrepartsinitiativerResterende kvalitetspulje på § 35Kvalitetspulje i alt1)
2008921.027-1.119
20095041.643-2.148
20101.5001.858-3.358
20112.0061.8232384.067
2008-114.1026.35223810.692
1)
Indeholder de kvalitetsreforminitiativer (ud over trepartsinitiativerne), som indgik iAftale om Finanslo-ven for 2008(marts 2008) ogAftale om Finansloven for 2009(november 2008) ogAftale om Finansloven for2010 (november 2009).Midler til meroptag på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelserpå i alt 147 mio. kr. er desuden inkluderet.
Kvalitetsreformen omfatter initiativer, der løfter kvaliteten for borgerne på en rækkevelfærdsområder, især sundheds-, ældre og børneområdet. Samtidig bidrager en del afkvalitetsreformens initiativer til mere sammenhæng i den offentlige service, kvalitets-udvikling og afbureaukratisering. Der er i alt afsat 4,1 mia. kr. til disse kvalitetsre-forminitiativer.Desuden indgik regeringen trepartsaftaler med KL, Danske Regioner, LO, AC ogFTF i sommeren 2007. Trepartsaftalerne omfatter ca. 50 initiativer, hvortil der er af-sat i alt knap 6,4 mia. kr. Initiativerne skal medvirke til at sikre attraktive arbejdsplad-ser, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, god ledelse og kompetenceudvik-ling for offentlig ansatte.2.7 Andre initiativerSatspuljen
Satspuljen for 2011 udgør 309 mio. kr., som skal udmøntes i forhandlinger i efteråret2010.Satsreguleringsordningen indebærer, at såfremt de private lønstigninger (ekskl. pensi-onsbidrag mv.) to år før overstiger 2 pct., kan der afsættes op til 0,3 pct. af de samle-de offentlige udgifter til indkomstoverførsler reguleret efter satsreguleringsprocententil det såkaldte puljebeløb.Den private lønudvikling har i 2009 været afdæmpet på grund af den økonomiskekrise. Derfor vil der for 2011 være den ekstraordinære situation, at der ikke tilføresnye midler til satspuljen.Idet der ikke tilføres et puljebeløb består satspuljen for 2011 af 234 mio. kr. som føl-ge af bortfald af tidligere års initiativer mv. og 75 mio. kr. ved tilbageførsel afuforbrugte midler,jf. tabel 2.18.
30
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.18Satspuljen for 2011Mio. kr., 2011-priserSatspuljen for 2011 i altHeraf:- Puljebeløbet- Frigivne midler som følge af bortfald af tidligere års initiativer- Uforbrugte midlerIndbudgetteret til finansiering af merudgifter ved allerede aftalte initiativerBeløb til udmøntning på FFL11
309023475-5304
Der er i 2011 indbudgetteret 5 mio. kr. af puljen til finansiering af merudgifter til tid-ligere aftalte initiativer vedrørende Barnets Reform.Forebyggelse og forhindring af fysisk og psykisk nedslidning
Forebyggelsesfonden har til formål at støtte nye initiativer til forebyggelse og forhin-dring af fysisk og psykisk nedslidninger. Fondens blev etableret medAftale om fremti-dens velstand og velfærd og investeringer i fremtidenDen årlige ramme til udbetaling udgør optil 350 mio. kr. årligt.Regeringen lægger op til at afsætte i alt 106 mio. kr. til indsatser inden for nedslid-ningstruede brancher og jobgrupper (hovedformål 1). Dertil kommer, at der er afsat50 mio. kr. til videreførelse af Arbejdstilsynets tilsyn inden for særligt nedslidnings-truede brancher og jobgrupper,jf. tabel 2.19.
Budgetoversigt 2¶August 2010
31
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.19Forslag til fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler i 2011Mio. kr., 2011-priserHovedformål 1: Projekter til imødegåelse af nedslidende rutiner og arbejdsgangeProjekter inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupperSocial- og sundhedsassistenter/hjælpere uanset brancheHjemmepleje og døgntilbud for voksneRengøringUdvikling af teknologiske hjælpemidlerTilskud til ansøgninger (mindre private virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher)Hovedformål 2: Projekter til bedre genoptræning og rehabilitering”Tilbage-til-arbejde” forsøg
1064927610122100802030302020945028511350
Projekter til genoptræning og rehabilitering med henblik på atlette sygemeldte medarbejderes tilbagevenden til arbejdsmarkedetHovedformål 3: Initiativer vedr. rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitetSundhedsfremmende aktiviteter i relation til arbejdspladsenHovedformål 4: Forebyggelse af stress og psykisk nedslidningProjekter, der forebygger stress og psykisk nedslidningØvrige initiativerArbejdstilsynets tilsyn til særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupperForebyggelsespakker og udvikling af forebyggelsespakkerEvaluering og formidling af videnDrift af sekretariat, vederlag til bestyrelsen mv.I alt
Som led i fornyelsen af Forebyggelsesfonden oprettes fra 2011 et nyt hovedformålvedrørende forebyggelse af stress og psykisk nedslidning (hovedformål 4). Der er af-sat i alt 20 mio. kr. til projekter, der skal medvirke til forebyggelse af stress og psykisknedslidning. Dertil kommer nye forebyggelsespakker, der skal tilbydes virksomhedersom foruddefinerede projekter, der kan søges støtte til at gennemføre. Der foreslåsafsat 28 mio. kr. i 2011 til forebyggelsespakker og udvikling af forebyggelsespakker.Effektiv fødevarekontrol og indsatsen overfor salmonella og campylobacter
Regeringen har den 28. juni 2010 indgået et nyt 4-årigt fødevareforlig samt aftale omindsatsen overfor salmonella og campylobacter med Socialdemokraterne, SocialistiskFolkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. I alt er der afsat89 mio. kr. i 2011,jf. tabel 2.20.
32
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.20Fødevareforlig og aftale om indsatsen mod salmonella og campylobacterMio. kr., 2011-priserNyt fødevareforligSalmonella og campylobacterI alt2011602989201255258020135523782014552378
Heraf gebyrfinansiering og forbrug af udisponerede midler på § 24.Reserve indbudgetteret på § 35.11.34
2960
2258
2058
1958
På grund af det sene tidspunkt for indgåelsen af aftalen har det ikke været muligt atindbudgettere de økonomiske konsekvenser af aftalen på Fødevareministeriets om-råde, der derfor er indbudgetteret på § 35.11.34. Reserve til udmøntning af Fødevare-forlig 2.0 og styrket indsats mod salmonella og campylobacter i fødevarer. Reservenudmøntes på ændringsforslag til finanslovforslaget.I den samlede bevilling til fødevareforliget og salmonellaaftalen indgår gebyrfinansie-ring og udisponerede midler under Fødevareministeriet på i alt 29 mio. kr. i 2011 fal-dende til 19 mio. kr. i 2014. Derfor udgør reserven på § 35 ca. 60 mio. kr. årligt i2011-2014.Fælles offentlige digitaliseringsinitiativer
Digitalisering og anvendelsen af ny teknologi er en central vej til at udvikle den of-fentlige sektor og frigøre ressourcer til borgernær service. Regeringen har derforsammen med KL og Danske Regioner afsat 85 mio. kr. i 2011 til centrale fællesof-fentlige initiativer,jf. tabel 2.21.Midlerne bruges til at videreudvikle de centrale digitaliseringsinitiativerDen DigitaleDokumentboks, Fællesoffentlig brugerrettighedsstyringogBorger.dk,som er udviklet i regi afden fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2007-2010.Tabel 2.21Centrale digitaliseringsinitiativerMio. kr.
201110274885
2012722-29
2013722-29
2014322-25
2015-11-11
Digital Dokumentboks og NemSMSFællesoffentlig brugerrettighedsstyring1)Borger.dkI alt
Heraf statsligt finansieret1)
32
11
11
10
4
Det er forventningen, at der i forbindelse med den nye digitaliseringsstrategi aftales en fremadrettetfinansiering afBorger.dk.
Finansieringen af de centrale digitaliseringsinitiativer er delt mellem staten, kommu-nerne og regionerne. I 2011 udgør den statslige finansiering 32 mio. kr.
Budgetoversigt 2¶August 2010
33
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Desuden samarbejder regeringen, KL og Danske Regioner om en ny fællesoffentligdigitaliseringsstrategi til afløsning for den nuværende, der udløber ved udgang af2010. Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forventes fremlagt i foråret2011.Videreførelse af erhvervsportalen Virk.dk
ErhvervsportalenVirk.dk er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige. Por-talen giver adgang til 1.300 indberetninger samt erhvervsrettet information fra alleoffentlige myndigheder. Der er afsat 30 mio. kr. årligt i 2011-2013 til Virk.dk, somled i regeringens fortsatte arbejde med effektivisering af den offentlige virksomheds-service og reduktion af virksomhedernes administrative byrder,jf. tabel 2.22.Tabel 2.22Videreførelse af erhvervsportalen Virk.dkMio. kr., 2011-priserVidereførelse af virk.dk201130201230201330
Udviklingsbistand
Den danske bistand skal fortsat være blandt de bedste og mest effektive i verden. Ide kommende år fokuseres udviklingsbistanden derfor yderligere til færre lande i sær-ligt Afrika, så effekten bliver større i de enkelte lande.MedAftale om genopretning af dansk økonomifra maj 2010 fastholdes Danmarks udvik-lingsbistand nominelt på 2010-niveau i 2011-2013 svarende til ca. 15,2 mia. kr. årligt.Udviklingsbistanden vil på baggrund af skøn i Økonomisk Redegørelse maj 2010 ud-gøre 0,84 pct. af BNI i 2011.Danmark vil dermed fortsat være blandt en lille gruppe af lande i verden, der opfyl-der FN’s målsætning om en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI. De seneste tal fraOECD viser således, at gennemsnittet blandt OECD-landene var en udviklingsbi-stand på 0,31 pct. af BNI i 2009.Udviklingsbistanden i 2011 vil primært blive anvendt til bilateral og multilateral bi-stand. Hertil kommer blandt andet fællesskabsfinansieret EU-bistand, administrationaf udviklingsbistand, modtagelse af flygtninge i Danmark mv., der i henhold tilOECD’s retningslinjer kan medregnes som udviklingsbistand,jf. tabel 2.23.
34
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 2. Særlige emner på FFL11
Tabel 2.23Den samlede udviklingsbistand, 20112011Mio. kr.Bilateral bistand8.292
Heraf program- og projektbistand i AfrikaMultilateral bistandFællesskabsfinansieret EU-bistandAdministration af udviklingsbistandenModtagelse af flygtninge i DanmarkAndre områderReserve1)Dansk udviklingsbistand, i alt
3.3354.0771.2027596901218015.221
1)
Inkl. klimapulje på 400 mio. kr.
Budgetoversigt 2¶August 2010
35
Kapitel 3. Statens finanser
3. Statens finanserResumé•På finanslovforslaget for 2011 er der budgetteret med et underskud på statens finanser, dvs.DAU-saldoen, på 51� mia. kr. svarende til 2,9 pct. af BNP. I 2010 skønnes DAU-underskuddet til102 mia. kr. eller 5,9 pct. af BNP. I forhold til majvurderingen er DAU-saldoen i 2010 nedjusteretmed 2½ mia. kr.Statens nettokassesaldo, der er relevant i forhold til den umiddelbare statsgældsvirkning, skøn-nes at udvise et underskud på 109½ mia. kr. i 2010. Det er en forværring på ca. 7 mia. kr. i for-hold til vurderingen i maj, som skyldes et forventet større DAU-underskud og et ændret skøn forstatens beholdningsbevægelser.I 2011 skønnes et nettokasseunderskud på 71� mia. kr. afledt af det budgetterede underskud påDAU-saldoen og et genudlånsomfang på 15½ mia. kr.I lyset af de forventede nettokasseunderskud i 2010 og 2011 skønnes statsgælden at stige fra301½ mia. kr. ultimo 2009 til 473 mia. kr. ultimo 2011 svarende til en stigning på knap 86 mia. kr.pr. år i gennemsnit. Statsgælden skønnes dermed at stige fra godt 18 pct. af BNP i 2009 til 26½pct. af BNP i 2011, dvs. 8� pct.-enheder.Det indenlandske lånebehov skønnes til 113 mia. kr. i 2010 og 142 mia. kr. i 2011. I juni månedvar målsætningen for udstedelser af statsobligationer i 2010 nået. Hvis udeståendet i skatkam-merbevisprogrammet ved udgangen af året er opbygget til det planlagte niveau på 30 mia. kr.,vil salget af statsobligationer i resten af 2010 bidrage til finansiering af lånebehovet i 2011.Statens udgifter er budgetteret til 685½ mia. kr. i 2011 på finanslovforslaget for 2011. I 2010skønnes statens udgifter til 671 mia. kr. Stigningen fra 2010 til 2011 kan blandt andet henføres tiløgede udgifter til folkepension, SU, aktivering, renter af statens gæld samt væksten i midlerne tilglobaliseringspuljen.Finanslovforslaget for 2011 afspejler budgetterede indtægter på 633� mia. kr. i 2011, mensstatens indtægter ventes at udgøre 569 mia. kr. i 2010. Den forventede stigning i indtægternefra 2010 til 2011 kan primært henføres til en stigning i provenuet fra pensionsafkastskatten, derfølger af en omlægning af betalingstidspunktet.
•
•
•
•
•
•
Budgetoversigt 2¶August 2010
37
Kapitel 3. Statens finanser
3.1 Oversigt over statens finanser
På finanslovforslaget for 2011 er der budgetteret med indtægter på 633� mia. kr. ogudgifter på 685½ mia. kr.,jf. tabel 3.1.Finanslovforslaget indebærer således et budget-teret underskud på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget, dvs. DAU-saldoen, på51� mia. kr. i 2011. Det svarer til 2,9 pct. af BNP.Statens underskud skønnes til 102 mia. kr. i 2010 svarende til 5,9 pct. af BNP.Tabel 3.1DAU-saldoen, 2010-2011MajMia. kr., årets priserIndtægterUdgifterDAU-saldoDAU-saldo (pct. af BNP)572,9672,3-99,5-5,82010August568,9670,9-102,0-5,9Ændr.-4,0-1,5-2,5-0,12011FFL11633,7685,4-51,7-2,9
Det store underskud på statens finanser i 2010 skal ses i lyset af konjunkturtilbage-slaget, som fører til færre statslige indtægter fra skatter og afgifter samtidig med, atudgifterne til blandt andet A-dagpenge stiger. Dertil kommer et negativt provenu frapensionsafkastskatten,jf. også kapitel 1.DAU-skønnet for 2010 er nedjusteret med 2½ mia. kr. i forhold til majvurderingen.Det lidt større underskud på DAU-saldoen i 2010 i forhold til vurderingen i majdækker over en nedjustering af indtægtskønnet med 4 mia. kr., mens en nedjusteringaf udgiftsskønnet med 1½ mia. kr. trækker i modsat retning.De lavere indtægter i 2010 skyldes primært et forventet lavere provenu fra person-skatterne som følge af blandt andet lavere overskud fra personligt drevne virksom-heder samt lavere restskat vedrørende 2009 end skønnet i maj. Herudover forventesder færre indtægter fra arbejdsmarkedsbidrag og stempelafgifter mv. I modsat retningtrækker højere indtægter fra erhvervsskatterne. Opjusteringen af provenuet fra er-hvervsskatterne skal blandt andet ses i sammenhæng med, at en større sag om skatte-ansættelsesændring vedrørende et tidligere indkomstår medfører selskabsskattepro-venu på ca. 3½ mia. kr. i 2010.Det lavere udgiftsskøn for 2010 følger navnlig af en nedjustering af udgifterne til A-dagpenge og kontanthjælp som følge af lavere ledighed end skønnet i maj. Dertilkommer et mindreforbrug af den afsatte reserve til midtvejsregulering af bloktilskud-det mv. til kommunerne og regionerne end budgetteret på FL10.
38
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 3. Statens finanser
Tabel 3.2Ændring af DAU-saldoen i 2010 siden maj2010Mia. kr., årets priserPersonskatterPensionsafkastskatErhvervsskatter til staten, nettoArbejdsmarkedsbidragStempelafgift mv.A-dagpenge og kontanthjælpMidtvejsregulering af bloktilskud mv.Øvrige indtægter og udgifterÆndring af DAU-saldoen, i alt-3,8-0,82,6-0,6-0,90,90,5-0,4-2,5
Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal angiver saldoforbedringer.
Fra år til år er DAU-saldoen i varierende omfang påvirket af engangsforhold såsomfx omlægning af statslige aktiver, ekstraordinære udsving i oliepriser, aktiekursero.lign. Korrigeret for engangsforhold mv.1skønnes der et underskud på DAU-saldoen på 79 mia. kr. i 2010 og 64� mia. kr. i 2011. Målt i forhold til BNP svarerden korrigerede DAU-saldo til -4½ pct. af BNP i 2010 og -3½ pct. af BNP i 2011,jf.figur 3.1.I 2010 er skønnet for det korrigerede DAU-underskud således lavere end skønnetfor det forventede faktiske DAU-underskud. Det lavere korrigerede DAU-underskudskal især ses i sammenhæng med et negativt provenu fra pensionsafkastskatten i 2010som følge af omlægningen af betalingstidspunktet for denne skat.Skønnet for det korrigerede DAU-underskud er højere end skønnet for det forven-tede faktiske DAU-underskud i 2011. Det skal primært ses i sammenhæng med ethøjere afkast fra pensionsafkastskatten end normalafkastet i indkomståret 2010. Somfølge af omlægningen af betalingstidspunktet for pensionsafkastskatten har detteførst virkning på DAU-saldoen i 2011. Derudover er der en korrektion som følge afafregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2008,jf. også bilag 1,der omfatter en samlet oversigt over engangsforhold mv. i årene 1997-20112.
DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning ogafspejler derfor ikke et strukturelt forløb, således som den beregnes for den strukturelle offentlige budgetsaldo,jf. ogsåkapitel 4.2Ved opgørelsen af engangsforhold mv. er der for indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne foretaget en korrektionsvarende til de provenuer, der anvendes i beregningen af den strukturelle saldo på nationalregnskabsform,jf. kapitel 4samtØkonomisk Redegørelse,august 2010.1
Budgetoversigt 2¶August 2010
39
Kapitel 3. Statens finanser
Figur 3.1DAU-saldo med og uden engangsforhold, 1997-2011Pct. af BNP86420-2-4-697 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11DAU, mia. kr. (h.akse)DAU korrigeret for engangsforhold mv., mia. kr. (h.akse)DAU i pct. af BNPDAU korrigeret for engangsforhold, pct. af BNP
Mia. kr.16012080400-40-80-120
3.2 Statens udgifter
På finanslovforslaget for 2011 er statens samlede udgifter eksklusive renteudgifterbudgetteret til 658½ mia. kr. i 2011,jf. tabel 3.3.Opgjort i 2011-priser skønnes destatslige udgifter eksklusive renteudgifter dermed at stige med 5 mia. kr. fra 2010 til2011, når der sammenlignes med det seneste udgiftsskøn for 2010. Sammenholdtmed de budgetterede udgifter på finansloven for 2010 udgør stigningen 7 mia. kr.Tabel 3.3De statslige udgifter eksklusive renteudgifter, 2010-20112010FL10Mia. kr., 2011-priser1)Ministerfordelte udgifter2)Øvrige udgifterUdgifter i alt, ekskl. renteudgifter616,235,3651,4August618,135,3653,42011FFL11623,534,9658,4Ændr.FL10-FFL117,3-0,47,0Ændr.Aug10-FFL115,4-0,45,0
Anm.: Statens udgifter ekskl. renteudgifter er opregnet til 2011-priser med generelle pris- og lønstigninger på1,1 pct.1)Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.2)Omfatter børnefamilieydelse og EU-bidrag mv.
Stigningen i de statslige udgifter fra 2010 til 2011 vedrører de ministerfordelte udgif-ter og afspejler blandt andet merudgifter til folkepension, SU, aktivering samt væk-sten i midlerne fra globaliseringspuljen fra 2010 til 2011,jf. kapitel 2.
40
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 3. Statens finanser
Statens udgifter i 2010
Skønnet for de statslige udgifter i 2010 er nedjusteret med 1½ mia. kr. i forhold tilmajvurderingen,jf. tabel 3.4.Statens samlede udgifter skønnes således til knap 671mia. kr. i 2010 opgjort i årets priser.Nedjusteringen af udgiftsskønnet for 2010 siden maj kan primært henføres til lavereministerfordelte udgifter.Tabel 3.4De statslige udgifter i 2010Ændr.FL-august1,9-0,2-0,10,11,7
FL10Mia. kr., 2010-priser1)Ministerfordelte udgifterRente af statsgæld mv.EU-bidrag mv.BørnefamilieydelseI alt609,524,820,214,7669,2
Majskøn612,824,720,114,8672,3
Augustskøn611,424,620,114,8670,9
Ændr.Maj-august-1,4-0,10,00,0-1,5
1)
Drifts-, overførsels- og anlægsudgifter i staten.
I forhold til majvurderingen skønnes der et mindreforbrug af den afsatte reserve tilmidtvejsregulering af de kommunale og regionale bloktilskud mv. på knap ½ mia. kr.Midtvejsreguleringen sker blandt andet som led i budgetgarantien for overførselsind-komster og af beskæftigelsestilskuddet til kommunerne, som betyder, at kommuner-nes bloktilskud reguleres på baggrund af skønnet for udgifterne til blandt andet A-dagpenge, kontanthjælp og aktivering. Skønnet for de statslige udgifter til A-dagpenge og kontanthjælp er desuden nedjusteret med knap 1 mia. kr. som følge afet lavere ledighedsskøn.I forhold til budgetteringen på finansloven for 2010 afspejler augustskønnet statsligemerudgifter på 1� mia. kr. Merudgifterne vedrører primært de ministerfordelte ud-gifter og kan blandt andet henføres til meraktivitet på en række uddannelsesområder,herunder de gymnasiale uddannelser, de almene voksenuddannelser samt SU mv.,jf.ogsåBudgetoversigt 1,maj 20103.Statens udgifter i 2011
På finanslovforslaget for 2011 er statens samlede udgifter budgetteret til 685½ mia.kr. mod 669� mia. kr. på finansloven for 2010 opgjort i årets priser,jf. tabel 3.5.Dennominelle stigning på i alt 16� mia. kr. i de statslige udgifter fra 2010 til 2011 kanudover pris- og lønudviklingen i vidt omfang henføres til de ministerfordelte udgif-ter, herunder især til overførselsbudgettet.
3
IBudgetoversigt 1,maj 2010, jf. www.fm.dk, er der en uddybende gennemgang af udviklingen i de ministerfordelteudgifter i 2010.
Budgetoversigt 2¶August 2010
41
Kapitel 3. Statens finanser
Tabel 3.5De statslige udgifter på FL10 og FFL11Ændr.FL10-FFL111,310,52,214,02,20,2-0,216,3
FL10Mia. kr., årets priserDriftsrammeOverførselsbudgetAnlægsbudget1)Ministerfordelte udgifter, i altRenter af statsgæld mv.EU-bidrag mv.BørnefamilieydelseStatens udgifter, i alt122,4478,09,1609,524,820,214,7669,2
FFL11123,7488,511,4623,527,020,414,5685,4
1)
Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.
Udgifterne på driftsrammen stiger med 1� mia. kr. fra finansloven for 2010 til fi-nanslovforslaget for 2011 opgjort i årets priser. Stigningen kan blandt andet henførestil væksten i globaliseringspuljen. Herudover har forsvaret flyttet midler fra anlægs-budgettet til driftsrammen, som ikke har betydning for statens samlede finanser. Imodsat retning trækker, at der bortfalder bevillinger på Undervisningsministerietsdriftsrammer som led i gymnasiers mfl. overgang til bygningsselveje.I årets priser stiger udgifterne på overførselsbudgettet med 10½ mia. kr. fra finanslo-ven for 2010 til finanslovforslaget for 2011. Stigningen skal primært ses i sammen-hæng med et stigende antal folkepensionister og SU-modtagere samt øgede udgiftertil aktiveringsindsatsen.Der er budgetteret en stigning i anlægsbudgettet på 2� mia. kr. fra finansloven for2010 til finanslovforslaget for 2011. Stigningen skal navnlig ses i lyset af, at engangs-indtægter vedrørende overdragelse af gymnasier mv., i forbindelse med overgang tilbygningsselveje, teknisk set formindsker anlægsbudgettet i 2010. Indtægterne er afengangskarakter og er derfor ikke budgetteret på finanslovsforslaget for 2011. Der-udover er der merudgifter til anlægsinvesteringer på Transportministeriets områdesamt en overflytning mellem Forsvarets anlægsbudget og driftsramme,jf. ovenfor.Statens personaleforbrug
På finanslovforslaget for 2011 skønnes personaleforbruget på statens område samletset til 153.642 årsværk. Dermed forventes statens samlede personaleforbrug at værestort set uændret fra finansloven for 2010 til finanslovsforslaget for 20114, jf. tabel 3.6.Statens personaleforbrug i 2010 er opgjort på baggrund af det forventede antal års-værk på finansloven for 2010. Eventuelle ændringer i personaleforbruget siden ved-4
Personaleoplysningerne er foreløbige skøn for de enkelte ministeriers og institutioners personaleforbrug. De angiv-ne årsværk er ikke bindende for institutionernes årsværksforbrug,jf. Økonomisk-Administrativ Vejledning(www.oav.dk).
42
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 3. Statens finanser
tagelsen af finansloven for 2010, fremgår dermed ikke af tabellen. Eksempelvis harSKATs personaleforbrug vist sig større end budgetteret på finansloven for 2010 somfølge af overtallighed afledt af en langsommere naturlig afgang end forudsat.Tabel 3.6Statens personaleforbrug på FFL11 før udmøntning af reserver mv. (skøn)2010Antal årsværkFolketingetStatsministerietUdenrigsministerietFinansministerietØkonomi- og ErhvervsministerietSkatteministerietJustitsministerietForsvarsministerietVelfærdsministerietMinisteriet for Sundhed ogForebyggelse§ 17. Beskæftigelsesministeriet§ 18. Integrationsministeriet§ 19. Videnskabsministeriet§ 20. Undervisningsministeriet§ 21. Kulturministeriet§ 22. Kirkeministeriet§ 23. Miljøministeriet§ 24. Fødevareministeriet§ 28. Transportministeriet§ 29. Klima- og EnergiministerietI alt på FFL11Ændring i forhold til 2010 på FL10§ 3.§ 5.§ 6.§ 7.§ 8.§ 9.§ 11.§ 12.§ 15.§ 16.7381082.5301.6372.3447.51022.36625.4971.1613.4482.15271129.77337.8044.505412.4903.0424.3001.030153.1877341082.5251.6012.3157.85922.42625.7041.1173.5312.02267730.62737.7444.391382.3712.9473.6701.055153.4622757341082.4431.5182.2507.29821.75226.0521.0913.4521.97164730.67937.8834.343372.3112.8033.5991.032152.003-1.1847341082.4001.4962.1526.79221.54526.3161.0413.4131.92360629.51837.8944.306362.2692.6833.5501.004149.786-3.4017341082.1521.4852.0786.49321.39926.3091.0113.4091.88159729.07137.8794.288352.2272.6233.510974148.263-4.9242011201220132014
På Videnskabsministeriets område skønnes personaleforbruget at stige med ca. 850årsværk fra 2010 til 2011. Stigningen vedrører primært universiteterne og sker somled i globaliseringsstrategien.Der er budgetteret et fald på Transportministeriets område, der følger af at Naviairomdannes til en selvstændig offentlig virksomhed og derved ikke indgår i opgørelsenaf statens personaleforbrug på finanslovsforslaget for 2011. Hertil kommer mindrefald i personaleforbruget på en række ministerområder.I opgørelsen er der ikke taget højde for eventuelle forøgelser af personaleforbruget iperioden 2011-2014 som følge af udmøntningen af reserver på finanslovforslaget for2011. Reserverne udmøntes i forbindelse med de årlige finanslovforhandlinger.
Budgetoversigt 2¶August 2010
43
Kapitel 3. Statens finanser
3.3 Statens indtægter
I 2010 ventes statens samlede indtægter at udgøre knap 569 mia. kr.,jf. tabel 3.7.Deter en nedjustering på 4 mia. kr. i forhold til skønnet i maj, der primært skyldes lavereindtægter fra personskatterne.På finanslovforslaget for 2011 er statens indtægter budgetteret til 633� mia. kr. sva-rende til en stigning på 64� mia. kr. i forhold til 2010. Stigningen skyldes især enforventning om øgede indtægter fra pensionsafkastskatten og personskatterne.Tabel 3.7Statens indtægter2010MajMia. kr., årets priserPersonskat til staten, nettoArbejdsmarkeds- og sociale bidragErhvervsskatter til staten, nettoMomsRegistreringsafgiftBenzin-, vægt- og ansvarsafgift mv.Energi- og miljøafgifterNydelsesmiddel- og øvrige afgifterPensionsafkastskatTinglysningsafgift mv.Skatter og sociale bidrag i altØvrige indtægterIndtægter i alt144,798,740,5171,713,123,035,518,8-4,08,7550,622,3572,9August141,098,043,0171,713,222,635,818,8-4,87,8547,221,7568,9Ændr.-3,8-0,62,60,00,1-0,30,40,0-0,8-0,9-3,4-0,6-4,0FFL11156,9100,347,0178,115,023,237,119,628,67,7613,520,2633,72011Ændr.10-1116,02,24,06,41,80,61,20,833,4-0,166,3-1,564,8
Indtægtsskønnene for 2010 og 2011 er baseret på den seneste konjunkturvurdering,jf. Økonomisk Redegørelse,august 2010. De væsentligste budgetteringsforudsætninger ervist itabel 3.8.I forhold til konjunkturvurderingen i maj forventes uændret BNP-vækst i 2010.Der forventes positive vækstrater for privatforbrug og BNP i 2011, mens ledighedenforventes at stige fra 121.000 personer i 2010 til 125.000 personer i 2011.
44
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 3. Statens finanser
Tabel 3.8Budgetteringsforudsætninger, 2010-20112010August1,42,520,02,23,12,31212.740909,11.000,34392011August1,82,28,51,73,02,51252.742941,11.021,5465
MajBNP, realvækst i pct.Privatforbrug, realvækst i pct.Heraf bilerForbrugerpriser, vækst i pct.Momsgrundlag, nominel vækst pct.Timeløn for LO/DA-arbejder, nominel vækst i pct.Ledighed, 1.000 personerBeskæftigelse, 1.000 personerUdskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr.Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbidrag, mia. kr.Oliepris, kr. pr. tønde1,42,410,02,33,32,11302.729917,01.002,3462
Ændr.0,00,110,0-0,2-0,30,2-911-7,9-2,0-23
Statens indtægter i 2010
De væsentligste justeringer af indtægterne i 2010 i forhold til majvurderingen fremgåraffigur 3.2og er uddybet nedenfor.Figur 3.2Vigtigste revisioner af indtægter i 2010 i forhold til majskøn
-3,8Erhvervsskatter til staten, netto-0,9-0,8-0,6-0,6Energi- og miljøafgifter-0,3-6-5-4-3-2-10
Personskat til staten, netto2,6Tinglysningsafgift mv.PensionsafkastskatArbejdsmarkeds- og sociale bidragØvrige indtægter0,4Benzin-, vægt- og ansvarsafgift123456
Mia. kr.
Mia. kr.
Personskatterne til staten(141,0 mia. kr.) er nedjusteret med 3,8 mia. kr. i forhold tilskønnet i maj. Nedjusteringen skyldes blandt andet forventet lavere overskud af per-sonligt drevne virksomheder og lavere restskatter mv. vedrørende 2009 end ventet imaj.Erhvervsskatter til staten(43,0 mia. kr.) er opjusteret med 2,6 mia. kr. i forhold til skøn-net i maj. Det afspejler navnlig, at en større sag om skatteansættelsesændring vedr. ettidligere indkomstår medfører skatteprovenu på ca. 3½ mia. kr. i 2010. Desudenmedfører denne sag en merindtægt på ca. 1 mia. kr. fra forrentning af den forøgede
Budgetoversigt 2¶August 2010
45
Kapitel 3. Statens finanser
skatteafsættelse, der indgår i øvrige indtægter. I modsat retning trækker en nedjuste-ring af provenuet fra skatter og afgifter fra kulbrinteproducerende selskaber somfølge af en nedjustering af olieprisen i DKK.Tinglysningsafgiften mv.(7,8 mia. kr.) er nedjusteret med 0,9 mia. kr. i forhold til skøn-net i maj. Det skal ses i sammenhæng med, at regnskabstal for årets første seks må-neder indikerer et lavere provenu fra tinglysningsafgiften end skønnet i maj.Pensionsafkastskatten(-4,8 mia. kr.) er nedjusteret med 0,8 mia. kr. i forhold til skønneti maj. Det kan navnlig henføres til større tilbagebetaling af skat vedr. 2009 end venteti maj. Det negative provenu fra pensionsafkastskatten afspejler omlægningen af pen-sionsafkastskatten fra 2007, hvor beskatningen af pensionsafkast blev omlagt frainstitut- til individniveau. Omlægningen indebar blandt andet, at indbetalingstids-punktet for pensionsafkastskat udskydes fra december til senest 31. maj året efterindkomståret. Det indebærer, at der ikke indbetales pensionsafkastskat i 2010. Der-udover er en del af den negative skat opgjort ultimo 2009 (knap 4 mia. kr.) udbetalt i2010.Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag(98,0 mia. kr.) skønnes samlet set at indbringe 0,6 mia.kr. mindre end skønnet i maj. Nedjusteringen skyldes blandt andet en nedjustering afoverskud fra personligt drevne virksomheder, som reducerer udskrivningsgrundlagetfor arbejdsmarkedsbidraget.Øvrige indtægter(21,7 mia. kr.) er nedjusteret med 0,6 mia. kr. i forhold til skønnet imaj. Det skal ses i sammenhæng med, at renteindtægterne vedrørende restancer påSkatteministeriets område ventes lavere end i maj. Hertil kommer, at renteindtægter-ne fra Den Sociale Pensionsfond ventes lavere end skønnet i maj.Energi- og miljøafgifter(35,8 mia. kr.) er opjusteret med 0,4 mia. kr. i forhold til majvur-deringen. Det kan primært henføres til opjusteringer af provenuet fra afgiften af kul,elektricitet og CO2, idet privatforbruget af energi til brændsel er opjusteret.Benzin- vægt- og ansvarsafgiften(22,6 mia. kr.) er nedjusteret med 0,3 mia. kr. i 2010. Detskyldes, at privatforbruget af benzin skønnes lavere end i maj.Statens indtægter i 2011
De væsentligste ændringer i statens indtægter fra 2010 til 2011 fremgår affigur 3.3oger uddybet nedenfor.
46
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 3. Statens finanser
Figur 3.3De væsentligste indtægtsændringer fra 2010 til 2011PensionsafkastskatPersonskat til staten, nettoMomsErhvervsskatter til staten, nettoArbejdsmarkeds- og sociale bidragRegistreringsafgift-1,5Energi- og miljøafgifter-40 -35 -30 -25 -20 -15 -10 -50
33,416,06,44,02,21,8Øvrige indtægter1,2510 15 2025 3035 40
Mia. kr.
Mia. kr.
Pensionsafkastskatten(28,6 mia. kr.) forventes at indbringe 33,4 mia. kr. mere i 2011end i 2010. Det afspejler dels, at omlægningen af pensionsafkastskatten fra 2007indebærer, at der ikke indbetales pensionsafkastskat i finansåret 2010,jf. også ovenfor,og dels et ventet højt afkast på især obligationer og derivater i 2010, som først bogfø-res i finansåret 2011 i forbindelse med den endelige afregning i året efter indkomst-året. Der er betydelig usikkerhed forbundet med skønnet for pensionsafkastskatten,fordi skattegrundlaget opgøres efter lagerprincippet og dermed påvirkes af kursud-viklingen på aktier og obligationer.Personskatterne til staten(156,9 mia. kr.) ventes at indbringe 16,0 mia. kr. mere i 2011end i 2010. Det skal blandt andet ses i lyset afAftale om genopretning af dansk økonomi,der indeholder statslige personskattestigninger på ca. 3 mia. kr. fra 2010 til 2011.Desuden skyldes stigningen i provenuet blandt andet lønsumstigninger samt et for-ventet fald i husholdningernes nettorenteudgifter.Momsindtægterne(178,1 mia. kr.) skønnes at stige med 6,4 mia. kr. fra 2010 til 2011.Det kan primært henføres til, at momsgrundlaget fra privatforbrug og råstofanven-delse i erhverv ventes at stige. Hertil kommer, at momsfritagelserne for levering affast ejendom, rejsebureauer og ejendomsadministration ophæves i 2011 i medfør afForårspakke 2.0.Erhvervsskatterne til staten(47,0 mia. kr.) ventes øget med 4,0 mia. kr. fra 2010 til 2011.Det skal blandt andet ses i sammenhæng med højere forventet indtjening i selskaber-ne i 2011, herunder også i den finansielle sektor.Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag(100,3 mia. kr.) ventes at stige med 2,2 mia. kr. fra2010 til 2011. Stigningen skyldes primært lønstigninger, samt at overskud fra person-ligt drevne virksomheder ventes at stige.
Budgetoversigt 2¶August 2010
47
Kapitel 3. Statens finanser
Registreringsafgiften(15,0 mia. kr.) skønnes at indbringe 1,8 mia. kr. mere i 2011 end i2010. Det skyldes, at salget af nye biler ventes at stige fra 2010 til 2011.De øvrige indtægter(20,2 mia. kr.) ventes at falde med 1,5 mia. kr. fra 2010 til 2011. Detskal ses i sammenhæng med, at produktionen af olie og gas i Nordsøen ventes atfalde fra 2010 til 2011, hvorved indtægterne fra overskudsdeling ventes reduceret.Hertil kommer et mindreprovenu fra pensionsafkastbeskatningen fra Den SocialePensionsfond i 2010 som følge af omlægningen af pensionsafkastbeskatningen,jf.ovenfor.I modsat retning trækker, at udlodningerne fra Investeringsfonden for Øst-landene (IØ) og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) ventes højere i2011 end i 2010, herunder afledt af genopretningsaftalen.Energi- og miljøafgifter(37,1 mia. kr.) skønnes at stige med 1,2 mia. fra 2010 til 2011.Det skal blandt andet ses i sammenhæng med indfasningen af de energiafgiftsforhø-jelser, der er besluttet iForårspakke 2.0.3.4 Statens finansieringsbehov og gældStatsgælden i 2010 og 2011
Statsgælden skønnes at stige fra godt 18 pct. af BNP i 2009 til 26½ pct. af BNP i2011 svarende til en stigning på 8� pct.-enheder,jf. tabel 3.9.Opgjort nominelt skønnes statsgælden at stige fra 301½ mia. kr. i 2009 til 473 mia.kr. i 2011, dvs. samlet set med ca. 171½ mia. kr. i løbet af to år.Tabel 3.9Statsgælden 2009-2011Ændr.09-11125,9-25,460,210,717,7171,48,3
2009Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priserIndenlandsk gældUdenlandsk gæld1)Statens konto i Nationalbanken2)Fondes formue- heraf fondes kontoindestående i NationalbankenSamlet statsgældSamlet statsgæld i pct. af BNP487,9139,6-193,2-132,7-17,7301,518,1
2010559,7114,3-140,9-128,10,0405,023,4
2011613,8114,2-133,1-122,00,0472,926,5
1)2)
Statens konto i Nationalbanken er opgjort ifølge statsregnskabet for 2009, mens kontoen for 2010 og2011 er opgjort ifølge Nationalbankens månedsbalance.Formuen inkluderer fondenes obligationsbeholdning og kontoindestående i Nationalbanken.
Stigningen i statsgælden fra 2009 til 2011 skyldes helt overvejende de store under-skud på DAU-saldoen, der ventes i 2010 og 2011.
48
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 3. Statens finanser
Ændringen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse– til nettokassesaldoen, dvs. likviditetseffekten af statens budget,jf. figur 3.4.Netto-kassesaldoen afspejler statens nettobetalinger og afviger dermed fra DAU-saldoen,der er en regnskabsmæssig opgørelse af statens indtægter og udgifter, som ikke nød-vendigvis er sammenfaldende med statens faktiske ind- og udbetalinger i et givet år.Figur 3.4Nettokassesaldoen og statsgælden, 2000-2011Mia. kr.150
Mia. kr.600500
50400300-50200-150000102030405060708091011NettokassesaldoStatsgæld (h.akse)100
Forskellen mellem nettokasse- og DAU-saldoen kan blandt andet henføres til be-holdningsbevægelser, periodiseringer og statslige genudlån.Nettokassesaldoen skønnes til -109½ mia. kr. i 2010, hvilket er en forværring på 7mia. kr. i forhold til majskønnet. Reduktionen skyldes bl.a. et større forventet under-skud på DAU-saldoen. Dertil kommer en større sag om skatteansættelsesændring derforøger indtægtsskønnene i opgørelsen af DAU, men hvor betalingen ikke forventesat have likviditetsvirkning i 2010jf. afsnit 3.3ovenfor. Det forværrer isoleret set net-tokassesaldoen med ca. 4,5 mia. kr.Nettokassesaldoen skønnes til -71� mia. kr. i 2011. Underskuddet er primært afledtaf et forventet underskud på DAU-saldoen på 51� mia. kr. og et forventet genud-lånsomfang på 15½ mia. kr.Med afsæt i nettokasseunderskuddene forventes statsgælden at stige med 103½ mia.kr. fra 2009 til 2010 og med yderligere 68 mia. kr. fra 2010 til 2011 svarende til ensamlet stigning på ca. 10 pct. af BNP,jf. tabel 3.10.
Budgetoversigt 2¶August 2010
49
Kapitel 3. Statens finanser
Tabel 3.10DAU, nettokassesaldo og ændring i statsgæld 2009-20112009RegnskabMia. kr., årets priserDAU-saldoGenudlån mv. (§ 40)- heraf kapitalindskud afledt af kreditpakken- heraf udlån til Island- heraf udlån til Letland- heraf eksportlån i regi af Eksport Kredit Fonden- heraf Finansiel Stabilitet A/SBeholdningsbevægelser og periodisering mv.(§ 41)NettokassesaldoNettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo)Kurseffekter ved lånoptagelse/nettokøb af1)obligationer i Den Sociale Pensionsfond mv.Ændring i statsgæld (år til år)-29,8-82,0-46,0-0,60,0-2,6-25,72010Maj-99,5-2,70,0-3,0-1,7-4,911,4August-102,0-2,40,1-3,0-1,7-4,911,42011FFL11-51,7-15,60,00,0-1,1-7,50,0
1,8-110,0110,0-4,7105,3
-0,5-102,7102,7-2,899,9
-5,2-109,6109,6-6,2103,4
-3,9-71,271,2-3,367,9
1)
Kurseffekter ved lånoptagelse afspejler emissionskurstab eller -gevinster ved udstedelse af statsobligatio-ner og nettokøb af obligationer i den Sociale Pensionsfond mfl.
Med henblik på at opnå en mere ensartet opgørelse af udstedelsesbehovet på tværs aflande blev opgørelsen af statens inden- og udenlandske lånebehov ændret iBudget-oversigt 1ogØkonomisk Redegørelse,maj 2010. Ændringen, som også gennemføres iandre lande, er foretaget på baggrund af drøftelser i EU- og OECD-regi og giver etmere retvisende billede af refinansieringsbehovet igennem året. For yderligere infor-mation herom henvises tilBudgetoversigt 1ogØkonomisk Redegørelse,maj 2010.Statens indenlandske lånebehov i 2010 er steget med ca. 6 mia. kr. siden maj til i alt113 mia. kr.,jf. tabel 3.11.Stigningen skyldes primært et større nettofinansieringsbe-hov på i alt 106 mia. kr.Det indenlandske lånebehov for 2011 skønnes til 142 mia. kr. og dækker bl.a. overafdrag på skatkammerbeviser og langfristede gæld samt det indenlandske nettofinan-sieringsbehov.
50
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 3. Statens finanser
Tabel 3.11Indenlandsk lånebehov 2010 og 20112010MajMia. kr.Indenlandsk nettofinansieringsbehov1)Afdrag langfristet gæld mv.2)Afdrag skatkammerbeviserTrækket på statens konto i NationalbankenIndenlandsk lånebehov99560-48107August106560-491132011FFL117141300142
1)2)
Afdrag langfristet gæld er inklusive fondenes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps ogopkøb uden for året.Afdrag skatkammerbeviser svarer til udestående i programmet primo året.
Det indenlandske lånebehov i 2010 forventes finansieret ved udstedelse af ca. 30mia. kr. i skatkammerbeviser og 83 mia. kr. i statsobligationer. Ved udgangen af junivar målsætningen for udstedelse af statsobligationer i 2010 nået. Under forudsætningaf, at udeståendet i skatkammerbevisprogrammet ved udgangen af året er opbyggettil 30 mia. kr., bidrager salget af statsobligationer i resten af 2010 dermed til finansie-ringen af lånebehovet i 2011.Det udenlandske lånebehov for 2010 forventes at være uændret i forhold til maj,jf.tabel 3.12.Det udenlandske lånebehov for 2011 skønnes til 38 mia. kr. og dækker bl.a. overafdrag på commercial paper og langfristede gæld.Tabel 3.12Udenlandsk lånebehov 2010 og 20112010MajMia. kr.Udenlandsk nettofinansieringsbehov1)Afdrag langfristet gæld mv.2)Afdrag commercial paper (CP)Trækket på statens konto i NationalbankenUdenlandsk lånebehov4365-2916August4375-29162011FFL110335038
1)2)
Afdrag langfristet gæld er inklusiv nettobetalinger fra valutaswaps og opkøb uden for året.Afdrag commercial papers svarer til udestående i programmet primo året.
Udviklingen i statsgælden afspejles i 2010 og 2011 ikke fuldt ud i udviklingen iØMU-gælden,jf. tabel 3.13.ØMU-gælden omfatter primært statens, kommunernes ogregionernes obligationsgæld. Statens indestående i Nationalbanken modregnes ikke i
Budgetoversigt 2¶August 2010
51
Kapitel 3. Statens finanser
ØMU-gælden. Herudover korrigeres der i ØMU-gældsopgørelsen for beholdningenaf statsobligationer i de offentlige delsektorer.ØMU-gælden målt som andel af BNP skønnes øget fra 42� pct. af BNP i 2010 til44½ pct. af BNP i 2011 svarende til en stigning på 2 pct.-enheder. I forhold til 2009er der samlet set tale om en stigning på 3� pct.-enheder.Tabel 3.13ØMU-gælden 2009-2011Ændr.09-11
2009Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priserStaten:Indenlandsk gældUdenlandsk gældDen Sociale Pensionsfonds statsobligationsbeholdningØvrige fondes statsobligationsbeholdning1)Øvrige posterKommuner:Samlet gældBeholdning af statsobligationerSociale kasser og fonde mv.Beholdning af statsobligationer mv.Samlet ØMU-gældSamlet ØMU-gæld i pct. af BNP
2010
2011
487,9139,6-65,2-12,923,2
559,7114,3-61,7-14,323,2
613,8114,2-54,8-15,823,7
125,9-25,410,4-2,90,5
116,7-2,0
116,7-2,0
116,7-2,0
0,00,0
0,7688,141,4
0,7736,642,6
0,7796,644,6
0,0108,63,2
1)
Indeholder bl.a. andre typer kort og langfristede lån til eksempelvis byfornyelse mv.
Udviklingen i ØMU-gælden og statsgælden giver imidlertid ikke et dækkende billedeaf holdbarheden af de offentlige finanser. Det skyldes, at ØMU-gæld og statsgældikke fuldt ud omfatter statslige, kommunale og regionale finansielle nettoforpligtelserog aktiver i forhold til andre sektorer. Udgangspunktet for vurderinger af de offentli-ge finansers langsigtede holdbarhed er derfor det offentliges finansielle nettogæld.Nettogælden afspejler forskellen mellem finansielle passiver og aktiver for hele denoffentlige sektor.Den offentlige finansielle nettogæld blev i 2007 vendt til et nettotilgodehavende somi løbet af 2008 steg til 6� pct. af BNP. Frem mod 2011 skønnes det offentlige netto-tilgodehavende imidlertid at blive vendt til en nettogæld på 4� pct. af BNP,jf. tabel3.14.Opbygningen af offentlig nettogæld skal ses i lyset af underskuddene på deoffentlige finanser i 2009-2011.
52
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 3. Statens finanser
Tabel 3.14Den offentlige nettogæld 2008-2011Ændr.08-11200,211,4
2008Mia. kr., årets priserOffentlig nettogældOffentlig nettogæld i pct. af BNP-115,9-6,7
2009-74,6-4,5
20105,60,3
201184,34,7
Budgetoversigt 2¶August 2010
53
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
4. Offentlige finanser og finanspolitikkenResumé•Det offentlige underskud skønnes til 80 mia. kr. i 2010 og 79 mia. kr. i 2011. Det svarer til 4,6pct. af BNP i 2010 og 4,4 pct. af BNP i 2011. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse er underskud-det på de offentlige finanser opgjort til 47 mia. kr. i 2009 svarende til 2,8 pct. af BNP.Danmark er i ”proceduren for uforholdsmæssigt store underskud” og modtog medio juli enhenstilling fra rådet af EU’s finansministre (ECOFIN). Rådet henstiller blandt andet, at Danmarksikrer en gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning på mindst ½ pct. af BNP i perioden 2011-2013.Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i maj 2010Aftale om genopretning af dansk økonomi.Med aftalen indfris den henstilling, som Danmark modtog fra ECOFIN om en finanspolitiskstramning på i alt 1½ pct. af BNP i 2011-2013.Underskuddet på den strukturelle saldo skønnes til 1� pct. af BNP i 2010, og den strukturellesaldo ventes forbedret med knap 1 pct.-enhed fra 2010 til 2011. Skønnet for de offentlige finan-ser i 2011 afspejler, at investeringerne bringes ned fra et historisk højt niveau i 2010, samt at fi-nansieringselementerne i skattereformen iForårspakke 2.0indfases fra 2011. Dertil kommervirkningen af genopretningsaftalen.Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 0,6 pct. i 2011, mens der var forudsat nulvækst imaj. Den højere realvækst skal ses i sammenhæng med genopretningsaftalen, hvor prioriterin-gen af merudgifter til sundhed, uddannelse mv. finansieres med budgetforbedringer, der om-fatter andre offentlige udgifter end offentligt forbrug, herunder fastholdelsen af udviklingsbi-standen i kroner på 2010-niveauet og nedsættelsen af børnefamilieydelsen.Den offentlige saldo er forbedret med 8 mia. kr. i 2010 og omtrent uændret i 2011 i forhold tilskønnet i maj. Midlertidige udsving i pensionsafkastskatten har stor indflydelse på den offentligesaldo i 2010 og 2011. Provenuet fra pensionsafkastskatten er således opjusteret med 9½ mia.kr. i 2010, men nedjusteret med 4½ mia. kr. i 2011. I modsat retning trækker, at genopretnings-aftalen styrker den offentlige saldo med knap 3½ mia. kr. i 2011 i forhold til skønnet i maj.Finanseffekten skønnes til 1,3 pct. af BNP i 2009 og 0,6 pct. af BNP i 2010, og er dermed opjuste-ret med 0,2 pct.-enheder i 2009, men omvendt nedjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2010. Juste-ringerne skal primært ses i sammenhæng med den offentlige forbrugsudvikling, herunder isærden betydelige oprevision i 2009.Finanspolitikken, frigivelsen af midler i SP og på selvpensioneringskonti samt rentefaldet siden2008 skønnes samlet set at øge aktiviteten svarende til knap 1 pct. af BNP i 2011. Heri indgår, atden ét-årige finanseffekt skønnes til -0,5 pct. af BNP i 2011 afledt af konsolideringen af de of-fentlige finanser, herunder finansieringselementer fraForårspakke 2.0og genopretningsaftalen.
•
•
•
•
•
•
•
Budgetoversigt 2¶August 2010
55
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
4.1 Offentlige finanser
Skønnene for de offentlige finanser tager afsæt i den aktuelle vurdering af danskøkonomi,jf. Økonomisk Redegørelse,august 2010.Skønnene er herudover baseret på finansloven for 2010, de ministerielle rammerede-gørelser for udgiftsudviklingen på statens område i 2010 samt de kommunale og re-gionale budgetter for 2010 og udmøntningen af lånepuljer til kommunerne til an-lægsaktivitet i 2010. I 2011 er skønnet for de offentlige finanser baseret på finans-lovsforslaget for 2011, kommune- og regionsaftalerne for 2011 samtAftale om genop-retning af dansk økonomi,maj 2010. Skønnene for 2010 og 2011 afspejler endvidereSer-viceeftersyn af Forårspakke 2.0ogAftale om Grøn Vækst 2.0.Danmarks Statistik har offentliggjort reviderede tal for de offentlige finanser i 2009,der viser et offentligt underskud på 47 mia. kr.,jf. tabel 4.1.Det er på linje med opgø-relsen i maj.Tabel 4.1Saldoen på de offentlige finanser 2004-20112004Mia. kr., årets priserMajAugust1)Heraf statHeraf kommuner og1)amter/regionerHeraf sociale kasser og2)fondeAugust, pct. af BNP27,727,727,8-0,30,21,9200577,677,682,7-5,50,45,0200682,382,389,7-7,80,35,0200780,680,685,1-4,50,04,8200859,859,867,2-7,1-0,33,42009-46,7-47,0-32,8-12,7-1,5-2,82010-88,2-80,1----4,62011-78,6-78,7----4,4
1)2)
Opgørelsen af saldoen for henholdsvis stat samt kommuner og amter/regioner afspejler ikke fuldt ud, atstaten via overførsler til kommuner og amter/regioner overvejende bærer risikoen for konjunkturelt be-tingede udsving i udgifter og indtægter.A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond.
I 2010 og 2011 skønnes underskuddene på de offentlige finanser til ca. 80 mia. kr.svarende til omkring 4½ pct. af BNP i begge år.Den offentlige saldo ventes således reduceret fra et overskud på 3,4 pct. af BNP i2008 til et underskud på 4,6 pct. af BNP i 2010. Knap halvdelen af svækkelsen afden offentlige saldo fra 2008 til 2010 afspejler diskretionære finanspolitiske lempel-ser (målt ved de direkte provenuvirkninger i finanseffektberegningen), herunderindkomstskattenedsættelserne iForårspakke 2.0samt høj vækst i offentligt forbrugog investeringer. Dertil kommer konjunkturbetingede merudgifter til blandt andetdagpenge og mindreindtægter fra personskatter mv.Underskuddene på de offentlige finanser i 2010 og 2011 på omkring 4½ pct. af BNPer større end grænsen på 3 pct. af BNP i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, og Danmark
56
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
er derfor kommet ind i ”proceduren for uforholdsmæssigt store underskud”. Mediojuli modtog Danmark en henstilling fra rådet af EU’s finansministre (ECOFIN). Rå-det henstillede, at Danmark bringer underskuddet ned under 3 pct. af BNP snarestog senest i 2013 samt, at Danmark gennemfører en gennemsnitlig årlig finanspolitiskstramning på mindst ½ pct. af BNP i perioden 2011-2013.Regeringen og Dansk Folkeparti har i maj 2010 indgåetAftale om genopretning af danskøkonomi.Med aftalen indfris den henstilling, som Danmark modtog fra ECOFIN, omen finanspolitisk stramning på i alt 1½ pct. af BNP i 2011-2013.Det strukturelle offentlige underskud ventes forbedret fra 1� pct. af BNP i 2010 til� pct. af BNP i 2011,jf. afsnit 4.3.Det skal blandt andet ses i lyset af lavere offentli-ge investeringer i forhold til det høje niveau i 2010 og den gradvise indfasning af fi-nansieringselementerne iForårspakke 2.0.Hertil kommer bidraget fra genopretnings-aftalen, herunder suspensionen af § 20-reguleringen af beløbsgrænser for skatter mv.Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 0,6 pct. i 2011, mens der var forud-sat nulvækst i maj. Den højere realvækst skal ses i sammenhæng med genopretnings-aftalen, hvor prioriteringen af merudgifter til sundhed, uddannelse mv. finansieresmed budgetforbedringer, der omfatter andre offentlige udgifter end offentligt for-brug, herunder fastholdelsen af udviklingsbistanden i kroner på 2010-niveauet ognedsættelsen af børnefamilieydelsen.De markante finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 virker med stigende styrke i2011, og finanspolitikken mv. i 2009 til 2011 kan dermed sammen med renteudvik-lingen siden 2008 medføre et positivt vækstbidrag på op mod 1 pct. af BNP i 2011,jf. afsnit 4.2.Heri er indregnet, at den étårige finanseffekt i 2011 skønnes til -0,5 pct.af BNP i 2011. Den negative finanseffekt er navnlig en konsekvens af faldet i de of-fentlige investeringer. Selve genopretningsaftalen er aktivitetsmæssigt nogenlundeneutral.I 2009 skønnes finanseffekten til 1,3 pct. af BNP primært afledt af en høj vækst i detoffentlige forbrug, mens finanseffekten på 0,6 pct. af BNP i 2010 primært er afledtaf den planlagte vækst i de offentlige investeringer og skattenedsættelserne i medførafForårspakke 2.0.Ændringer i forhold til vurderingen i maj 2010
Med afsæt i indarbejdelsen af de kommunale og regionale regnskaber har DanmarksStatistik revideret opgørelsen af den offentlige saldo til et underskud på 47 mia. kr. i2009, der samlet set er næsten uændret i forhold til majvurderingen. Den uændredesaldo dækker over et større offentligt forbrug end opgjort i maj og lavere udgifter tiloffentlige investeringer og indkomstoverførsler samt højere personskatter mv.,jf. ta-bel 4.2 og bilag 2.
Budgetoversigt 2¶August 2010
57
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Sammenlignet med skønnet i maj er den offentlige saldo forbedret med 8 mia. kr. i2010 og omtrent uændret i 2011. Forbedringen i år skyldes primært større forvente-de indtægter fra pensionsafkastskatten. I begge år forbedres finanserne som følge aflavere udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp end ventet i maj, mensNordsø-indtægterne trækker i modsat retning. I 2011 bidrager initiativerne i genop-retningsaftalen til en forbedring af den offentlige saldo på 3½ mia. kr. i forhold tilskønnet i maj.Midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten påvirker den offentligesaldo markant i 2010 og 2011. I 2010 er pensionsafkastskatteprovenuet opjusteretmed 9½ mia. kr., mens provenuet er nedjusteret med 4½ mia. kr. i 2011. I forholdtil et normalafkast skønnes provenuet fra pensionsafkastskatten 7½ mia. kr. højere i2010 (0,4 pct. af BNP) og 19 mia. kr. lavere i 2011 (1,1 pct. af BNP).Tabel 4.2Ændring af den offentlige saldo i 2009-2011 siden maj2009Mia. kr., årets priserNordsø-indtægterSelskabsskatter, ikke kulbrinteskattepligtigePensionsafkastskatArbejdsmarkedsbidragPersonskatter mv.MomsRegistreringsafgiftØvrige skatter og afgifterOffentligt forbrugOffentlige investeringerIndkomstoverførslerNettorenteudgifter og udbytterSubsidierAndre udgifts- og indtægtsposterÆndring af den offentlige saldo, i alt-0,70,10,1-0,71,60,50,00,3-4,31,80,90,0-0,80,9-0,32010-3,00,29,4-0,20,10,10,30,20,00,01,5-0,60,00,18,12011-3,31,2-4,60,26,0-0,10,9-0,7-3,00,22,7-0,41,0-0,2-0,1
Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal viser saldoforbedringer.
Indtægterne fraNordsø-aktiviteterneer nedjusteret med 3 mia. kr. i 2010 og 3� mia.kr. i 2011 i forhold til majvurderingen afledt af en forventet lavere oliepris.Provenuet fraselskabsskatterne fra ikke kulbrinteskattepligtige selskaberer omtrent uænd-ret i 2010 og opjusteret med 1� mia. kr. i 2011. Opjusteringen i 2011 skal blandtandet ses i sammenhæng med den provenuneutrale omlægning af beskatningen afspillemarkedet, som indebærer, at Danske Spil, Det Danske Klasselotteri og andrespiludbydere fra 2011 skal betale selskabsskat i stedet for at betale afgift.
58
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Provenuet frapensionsafkastskattener som nævnt opjusteret med 9½ mia. kr. i 2010og nedjusteret med 4½ mia. kr. i 2011 i forhold til maj. Justeringerne skal ses isammenhæng med ændrede renteskøn, som påvirker pensionsselskabernes forven-tede afkast.Provenuet frapersonskatter mv. og arbejdsmarkedsbidrager omtrent uændret i 2010 ogopjusteret med 6� mia. kr. i 2011, hvilket primært skal ses i sammenhæng med initi-ativer på personskatteområdet i genopretningsaftalen, herunder suspension af § 20-reguleringen, udskydelse af topskattegrænseforhøjelsen samt indførelse af loft overfradrag for faglige kontingenter for lønmodtagere.Indtægterne fraregistreringsafgiftener opjusteret med � mia. kr. i 2010 og knap 1 mia.kr. i 2011 afledt af især en opjustering af husholdningernes bilkøb. I 2010 trækker ennedjustering af prisniveauet for biler i modsat retning.Deøvrige skatter og afgifterer opjusteret med � mia. kr. i 2010 og nedjusteret med �mia. kr. i 2011. I 2010 nedjusteres provenuet fra tinglysningsafgiften med 1 mia. kr.,men der forventes samtidig højere indtægter i Lønmodtagernes Garantifond. Nedju-steringen i 2011 skal ses i sammenhæng med den provenuneutrale omlægning af af-gifterne og selskabsskatterne på spilområdet,jf. ovenfor.Det nominelleoffentlige forbruger uændret i 2010 sammenlignet med maj, men opju-steret med 3 mia. kr. i 2011. I maj var forudsætningen real nulvækst i det offentligeforbrug i 2011, men på baggrund af genopretningsaftalen, finanslovsforslaget for2011 og kommune- og regionsaftalerne for 2011 skønnes nu en realvækst på 0,6 pct.Dette dækker navnlig over, at de konkrete budgetforbedringer i genopretningsafta-len, der skal finansiere prioriteringen af sundhed, uddannelse, svage grupper mv.,omfatter andre udgifter end offentligt forbrug, herunder fx fastholdelsen af udvik-lingsbistanden i kroner på 2010-niveauet og nedsættelsen af børnefamilieydelsenUdgifterne tilindkomstoverførslerer nedjusteret 1½ mia. kr. i 2010 og 2� mia. kr. i2011, hvilket hovedsageligt kan tilskrives et lavere ledighedsskøn end i maj, som re-ducerer udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Derudover indebæ-rer genopretningsaftalen isoleret set en reduktion i indkomstoverførslerne på knap� mia. kr. i 2011.Nettorenteudgifter og udbytterer opjusteret med ½ mia. kr. i både 2010 og 2011. Opju-steringen skal ses i sammenhæng med en omlægning af udstedelsesstrategien tilstatsobligationer med længere løbetid, som indebærer en opjustering i renteudgifter-ne.Forbedringen af de offentlige finanser i 2010 i forhold til majskønnet skyldes pri-mært større indtægter fra pensionsafkastskatten, mens opjusteringer og nedjusterin-ger af både indtægter og udgifter samlet set modvirker hinanden i 2011,jf. figur 4.1.
Budgetoversigt 2¶August 2010
59
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.1Revision af udgifter og indtægter (mia. kr., årets priser) siden maj, 2009-2011Mia. kr.10
Mia. kr.10
5
5
0
0
-509Ændring i udgifter10Ændring i indtægter11
-5
Ændring i den off. saldo
De ændrede skøn for de offentlige finanser er uddybet iboks 4.1og fremgår afbilag2.
60
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.1Revision af udgifts- og indtægtsskøn 2010 og 2011De nye skøn for de offentlige finanser indebærer en forbedring af den offentlige saldo på 8 mia. kr. i2010, mens saldoen er uændret i 2011 i forhold til majvurderingen,jf. nedenfor.
Nordsøindtægterneer nedjusteret med hhv. 3 mia. kr. og 3� mia. kr. i 2010 og 2011 i forhold tilskønnet i maj afledt af en nedjustering i olieprisen i danske kroner pr. tønde på 23 kr. i 2010 og 30 kr. i2011.Skønnet overselskabsskatterneer omtrent uændret i 2010 og opjusteret med 1� mia. kr. i 2011. Op-justeringen i 2011 skal blandt andet ses i sammenhæng med liberaliseringen af spillemarkedet, somindebærer, at Danske Spil, Det Danske Klasselotteri og andre spiludbydere fra 2011 skal betale sel-skabsskat. Omlægningen er provenuneutral, så merprovenuet fra selskabsskatterne modsvares af ettilsvarende mindreprovenu fra afgifterne mv. Dertil kommer, at en mindre opjustering af BNP-væksten ventes at trække i retning af større overskud fra selskaberne.
Pensionsafkastskattener opjusteret med 9½ mia. kr. i 2010 og nedjusteret med ca. 4½ mia. kr. i2011. Opjusteringen i 2010 kan primært henføres til store kursgevinster fra renteswaps og obligatio-ner som følge af et lavere skøn for de lange obligationsrenter i 2010. I 2011 skønnes de lange obliga-tionsrenter at stige mere end forudsat i maj, hvilket indebærer en nedjustering af pensionsinstitutter-nes forventede kursgevinster fra renteswaps og obligationer.Skønnet forpersonskatterne mv. og arbejdsmarkedsbidrageter omtrent uændret i 2010 og opjuste-ret med 6� mia. kr. i 2011. I 2011 afspejler opjusteringen primært genopretningsaftalens initiativerpå personskatteområdet. Suspension af § 20-reguleringen, udskydelse af topskattegrænseforhøjel-sen samt indførelse af loft over fradrag til faglige kontingenter for lønmodtagere bidrager samlet settil en stigning i personskatteprovenuet på omkring 4� mia. kr. Dertil kommer en opjustering af skøn-net for den skattepligtige indkomst i 2011, som primært er afledt af en opjustering af lønsummensamt en nedjustering af husholdningernes rentefradrag som følge af lavere nettorenteudgifter.Provenuet framomser omtrent uændret i både 2010 og 2011. Momsgrundlaget for råstofanvendelsei erhverv er opjusteret i både 2010 og 2011, mens en nedjustering af privatforbruget trækker i mod-sat retning i 2011.
Registreringsafgiftener opjusteret med � mia. kr. i 2010 og 1 mia. kr. i 2011, hvilket skal ses i sam-menhæng med en opjustering af husholdningernes bilkøb. I 2010 trækker en nedjustering af prisni-veauet i modsat retning.Deøvrige skatter og afgifter mv.er opjusteret med � mia. kr. i 2010 og nedjusteret med � mia. kr. i2011. I 2010 nedjusteres provenuet fra tinglysningsafgiften med 1 mia. kr. afledt af regnskabstal forårets første 6 måneder. I modsat retning trækker en opjustering af skønnet for indtægterne fra Løn-modtagernes Garantifond på 1 mia. kr. i 2010. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med, at Lønmod-tagernes Garantifond har fastsat bidraget til ca. 700 kr. i 2010 mod 100 kr. i 2009. De højere indtæg-ter fra Lønmodtagernes Garantifond modsvares af højere udbetalinger til løn mv. til medarbejdere ikonkursramte virksomheder. Nedjusteringen i 2011 skal ses i sammenhæng med den provenuneutra-le omlægning af afgifterne og selskabsskatterne på spilområdet,jf. ovenfor, som samlet set reducererafgiftsprovenuet med � mia. kr. i 2011.
Budgetoversigt 2¶August 2010
61
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.1 (fortsat)Revision af udgifts- og indtægtsskøn 2010 og 2011Niveauet for detoffentlige forbrugi 2010 er fastholdt i forhold til skønnet i maj, men realvæksten i2010 er nedjusteret fra 0,8 pct. til 0 pct. som følge af en oprevision af det offentlige forbrug i 2009 på4,3 mia. kr. I maj var forudsat real nulvækst i det offentlige forbrug i 2011, men på baggrund af gen-opretningsaftalen, finanslovsforslaget for 2011 og kommune- og regionsaftalerne for 2011 er skøn-net for det offentlige forbrug opjusteret med 3 mia. kr., og der skønnes nu en realvækst på 0,6 pct. Dekonkrete omprioriteringer i genopretningsaftalen indebærer vækst i de samlede offentlige forbrugs-udgifter. Det skyldes, at en del af de konkrete budgetforbedringer, der skal finansiere prioriteringenaf sundhed, uddannelse, svage grupper mv., omfatter andre udgifter end offentligt forbrug, herunderfx fastholdelsen af udviklingsbistanden i kroner på 2010-niveauet og nedsættelsen af børnefamilie-ydelsen.Skønnet for deoffentlige investeringerer uændret i 2010 og nedjusteret med knap � mia. kr. i 2011 iforhold til det beregningsteknisk forudsatte skøn i majvurderingen. Skønnet for realvæksten i de of-fentlige investeringer i 2010 er opjusteret fra 19,6 pct. til 25,9 pct. afledt af Danmarks Statistiks ned-revision af 2009-niveauet på 1,8 mia. kr. I 2011 forudsættes de offentlige investeringer bragt ned fradet historisk set høje niveau i 2010. Realvæksten i de offentlige investeringer skønnes derfor til -13,5pct. i 2011.
Overførselsindkomsterneer nedjusteret med 1½ mia. kr. i 2010 og 2� mia. kr. i 2011 i forhold til maj.Nedjusteringen af ledigheden med hhv. 9.000 og 10.000 personer i 2010 og 2011 reducerer udgifter-ne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp med 1½ mia. kr. i 2010 og 1� mia. kr. i 2011. Derud-over indebærer genopretningsaftalen isoleret set en reduktion i indkomstoverførslerne på � mia. kr. i2011. Genopretningsaftalens initiativer indebærer blandt andet reduktioner af børnefamilieydelsen,ændrede regler for tabt arbejdsfortjeneste samt en reduktion i støtteperioden for Statens VoksenUd-dannelsesstøtte.
Nettorenteudgifter og udbytterer opjusteret med ½ mia. kr. i både 2010 og 2011. Opjusteringenskal ses i sammenhæng med en omlægning af udstedelsesstrategien til statsobligationer med længe-re løbetid, som indebærer en opjustering i renteudgifterne. Derudover er skønnet for udbytter frastatslige selskaber i 2011 nedjusteret med ca. � mia. kr. i forhold til maj.
Subsidierneer uændrede i 2010 og nedjusteret med 1 mia. kr. i 2011 i forhold til det beregningstekni-ske skøn i maj.
Udviklingen i udgifts- og skattetryk, 2004-2011
Det samlede offentlige udgiftstryk skønnes at udgøre 56,5 pct. af BNP i 2011. Det eren stigning på 2� pct.-enheder af BNP i forhold til 2004,jf. tabel 4.3.Stigningen kannavnlig henføres til en forøgelse af det offentlige forbrugstryk på 2½ pct.-enheder.
62
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.3Udgifts- og skattetryk 2004-2011Ændr.2004-20112,50,50,4-1,00,42,7-0,50,2-1,4-0,40,2-0,6-0,2-2,6-0,2-0,70,0-3,5
2004Pct. af BNPForbrugIndkomstoverførslerInvesteringerRenteudgifterØvrige udgifter1)UdgiftstrykPersonskatter mv.ArbejdsmarkedsbidragPensionsafkastskatSelskabsskatterMomsØvrige indirekte skatter3)Øvrige skatterSkattetrykRenteindtægterØvrige indtægter5)Told mv. til EU1)Indtægtstryk2)
200526,016,51,82,65,051,921,24,42,43,910,17,91,151,01,54,6-0,256,9
200625,915,62,02,24,950,621,24,40,84,410,37,81,049,81,54,6-0,255,7
200726,015,21,92,05,050,021,64,50,33,810,47,61,049,11,64,3-0,254,8
200826,715,11,81,85,450,921,44,60,53,410,17,31,048,31,74,5-0,254,3
200929,917,12,04)2,55,957,422,54,80,62,410,16,81,048,22,14,4-0,254,54)
201029,517,62,52,16,057,720,44,61,62,610,17,11,047,51,54,3-0,253,1
201129,017,62,12,15,656,520,84,60,22,810,07,21,046,51,54,2-0,252,1
26,517,11,83,15,253,721,24,41,63,29,87,81,249,21,74,9-0,255,6
1)
2)3)4)
5)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse.Danmarks Statistik henfører fx indtægter fra salg af varer og tjenester, der indgår i det offentlige for-brug, til indtægterne, mens det samlede offentlige forbrug indgår på udgiftssiden i tabellen. På denbaggrund afviger udgifts- og indtægtstrykket definitorisk fra opgjorte tryk, der er baseret på Dan-marks Statistiks opgørelser.Personskatter mv. omfatter kildeskatter, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andrepersonlige skatter.Bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag, efterlønsbidrag mv.).I 2009 er indtægterne fra statens swaparrangementer ved en fejl kategoriseret som offentlige rente-indtægter, mens de i tidligere år har indgået i de offentlige renteudgifter, idet statsregnskabet før 2009udelukkende har indeholdt et netto-tal for rentestrømmene vedr. swaps (betalte renter). Den ændrederegnskabspraksis i 2009 har ingen virkning på den offentlige saldo, men øger isoleretset renteudgifterne og renteindtægterne med 3½ mia. kr. i 2009 svarende til en forøgelse af udgifts-og indtægtstrykket på 0,2 pct. af BNP i 2009. Danmarks Statistik korrigerer opgørelsen af de offentli-ge rentestrømme i 2009 i den kommende opgørelse af de offentlige finanser, der ventes offentliggjort2. november 2010.Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor iskattetrykket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i indtægtstrykket.
Fra 2008 til 2010 skønnes det samlede offentlige udgiftstryk at stige fra 50,9 pct. afBNP i 2008 til 57,7 pct. af BNP i 2010. Stigningen skal blandt andet ses i sammen-hæng med konjunkturafledte merudgifter til dagpenge samt højere udgifter til for-brug og investeringer. Det forøgede udgiftstryk afspejler dog også et lavere BNP.
Budgetoversigt 2¶August 2010
63
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Det offentlige udgiftstryk reduceres fra 57,7 pct. i 2010 til 56,5 pct. i 2011 primærtsom følge af den finanspolitiske konsolidering. Dette dækker over en forbrugsvækstpå 0,6 pct. i 2011 samt en tilpasning af investeringsniveauet fra det ekstraordinærthøje niveau i 2010. Dertil kommer reduktioner af overførselsudgifterne, som med-virker til, at udgifterne som andel af BNP stabiliseres på trods af et demografisk be-tinget pres på udgifterne til folkepension mv.I 2009 udgjorde det offentlige forbrug 29,9 pct. af BNP, hvilket er det højeste niveaunogensinde. Forbrugstrykket i 2009 var ligeledes højere i Danmark end i alle andreEU- og OECD-lande,jf. boks 4.2 nedenfor.Udviklingen i skattetrykket er generelt ikke et velegnet mål for den økonomiske poli-tiks bidrag til ændringer i skattebelastningen. Provenuvirkninger af diskretionært be-sluttede ændringer i skatte- og afgiftsregler giver et mere retvisende billede. Det skyl-des først og fremmest, at konjunkturudviklingen samt udsving i oliepriser, aktiekur-ser og renter mv. ofte vil medføre, at væksten i beskatningsgrundlaget for en rækkeskatter og afgifter afviger fra væksten i BNP. Det kan medføre betydelige udsving iskattetrykket fra år til år, selvom skattebelastningen er uændret. Dette gælder ikkemindst pensionsafkastskatten og beskatningen af Nordsø-aktiviteterne, men fx ogsåregistreringsafgift, moms og tinglysningsafgift.Fra 2010 til 2011 skønnes provenuet fra personskatter som andel af BNP at øgesmed 0,2 pct.-enheder som følge af diskretionære skattestigninger i genopretningsafta-len, der blandt andet kan henføres til suspensionen af den automatiske regulering forbeløbsgrænser for skatter mv. (§ 20) samt indførelse af et loft over lønmodtagernesfradrag for faglige kontingenter på 3.000 kr. Indfasningen af den gradvise finansie-ring iForårspakke 2.0ogServiceeftersyn af Forårspakke 2.0øger desuden provenuet fraafgifter og moms med 0,2 pct. af BNP i 2011.I modsat retning trækker, at provenuerne fra pensionsafkastskatten isoleret set redu-cerer skattetrykket med 1,5 pct.-enheder fra 2010 til 2011. Samlet set reduceres skat-tetrykket med 1 pct.-enhed fra 2010 til 2011 på trods af den finanspolitiske konsoli-dering.Det samlede offentlige indtægtstryk skønnes reduceret fra 55,6 pct. af BNP i 2004 til52,1 pct. af BNP i 2011 primært som følge af et lavere skattetryk.Det offentlige forbrug, 2002 til 2011
I 2009 udgjorde det offentlige forbrug 29,9 pct. af BNP, hvilket er det højeste niveaunogensinde,jf. figur 4.2a.
64
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.2aOffentligt forbrugstryk, 1970-2011Pct. af BNPPct. af BNP
Figur 4.2bOffentligt forbrugstryk i Danmark, EU ogOECD-landene, 2009Pct. af BNPPct. af BNP
302826242220707580859095000510Offentligt forbrugi pct. af BNPOffentligt forbrug i pct. afkonjunkturrenset BNP
302826242220
35302520151050DanmarkVægtet gennemsnitEUOECDUvægtet gennemsnit30
353022½ 21½19½
2520½
20151050
Kilde: OECD Stat Extracts, Eurostat, Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.
I 2009 er forbrugstrykket desuden højere i Danmark end i alle andre EU- og OECD-lande,jf. figur 4.2b og boks 4.2.
Budgetoversigt 2¶August 2010
65
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.2Offentligt forbrugstryk i EU- og OECD-lande i 2009Det offentlige forbrugstryk i Danmark udgjorde knap 30 pct. af BNP i 2009,jf. nedenfor.Dermed erdet offentlige forbrugstryk højere end i samtlige andre EU- og OECD-lande i 2009. Det gennemsnitligeforbrugstryk udgør omkring 20 pct. i EU- og OECD-lande i 2009.Offentligt forbrugstryk, pct. af BNPDanmark29,9LitauenHolland28,2ItalienSverige27,8UngarnIsland26,1SpanienFinland25,1PortugalFrankrig24,6New ZealandBelgien24,6SlovenienEngland23,5ØstrigNorge22,2CypernEstland22,2JapanTjekkiet22,1TysklandCanada21,9SlovakietMalta21,8IrlandAlle lande, uvægtet gennemsnit 20,3
21,7Grækenland21,6Letland21,5Polen21,2Australien21,1Rumænien20,4USA20,2Luxembourg19,9Bulgarien19,9Korea19,7Tyrkiet19,7Chile19,6Schweiz19,2MexicoAlle lande, vægtet gennemsnit
19,018,418,317,817,617,016,716,216,014,713,411,39,019,4
Kilde: EcoWin, IMF, OECD Stat Extracts, Eurostat og Danmarks Statistik.Sammenligninger af det offentlige forbrugstryk på tværs af lande skal fortolkes med forsigtighed. Enoffentlig ydelse kan være organiseret som offentligt forbrug i et land, mens en tilsvarende ydelse må-ske gives som tilskud, overførsel eller subsidie i et andet land. Et eksempel herpå kunne være børne-pasning, der i visse lande – herunder i Danmark – primært finder sted i offentligt regi og dermed ind-går i det offentlige forbrug, mens der i andre lande i et vist omfang gives direkte tilskud til forældrene,så de enten selv kan passe deres børn eller få dem passet i privat regi. Hertil kommer, at landene kanvære påvirket forskelligt af konjunkturudsving.
Danmarks Statistik har opgjort realvæksten i det offentlige forbrug til knap 3½ pct. i2009, mens der i perioden 2002-2009 som helhed er opgjort en årlig realvækst påknap 2 pct. i gennemsnit,jf. tabel 4.4.I forhold til opgørelsen, der lå til grund for majvurderingen, har Danmarks Statistikoprevideret realvæksten med 0,9 pct.-enheder i 2009. Det skyldes navnlig indarbej-delsen af de endelige regnskaber for kommuner og regioner i 2009. Realvæksten ersåledes en del højere end ventet, og den vækst, der er planlagt og aftalt i 2010, er der-for realiseret tidligere end forudsat. Det er blandt andet på den baggrund forudsat, atdet reale offentlige forbrug vil være uændret fra 2009 til 2010. Set under ét skønnesrealvæksten i det offentlige forbrug til omkring 3� pct. i 2009 og 2010, hvilket er pålinje med skønnet i maj.
66
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.4Realvækst i det offentlige forbrug, 2002-2011Gnst.2002-2009
2002Realvækst ipct.StatKommunerog amter/regioner1)I alt
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
1,1
-2,1
2,4
-1,3
3,3
9,8
0,3
2,9
2,0
-
-
2,62,1
1,90,7
1,61,8
2,41,3
2,62,8
-1,81,3
2,21,6
3,63,4
1,91,9
-0,0
-0,6
Anm.: Danmarks Statistik korrigerer ikke for flytning af opgaver mellem sektorer. I 2005 og 2006 er den sek-torfordelte realvækst eksempelvis påvirket af opgaveflytningen på skatte- og inddrivelsesområdet pr.1/11 2005. I 2007 er realvæksten påvirket af kommunalreformen, der blandt andet har medført, at sta-ten har overtaget en række af amternes tidligere opgaver, og i 2009 er den sektorfordelte realvækst på-virket af omlægningen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, der blandt andet betyder, atkommunerne har overtaget ansvaret for aktiveringen af de forsikrede ledige fra staten pr. 1/8 2009.1)Omfatter endvidere A-kasser mv., der bidrager marginalt til realvæksten i perioden.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn.
I 2009 er væksten på statens område navnlig trukket af øget aktivitet på forsknings-og uddannelsesområdet samt øgede driftsudgifter indenfor politi og domstole. I regi-onerne kan væksten langt overvejende tilskrives sundhedsområdet, mens væksten ikommunerne skyldes øgede serviceudgifter inden for blandt andet ældrepleje, ogdagtilbud samt til udsatte børn og voksne samt handicappede.Som i maj forudsættes det, at forventede merudgifter på statens driftsområder på istørrelsesordenen 2 mia. kr. begrænses i 2010. I forlængelse heraf blev der primo juniindført en dispositionsbegrænsning på statens område i 2010 på 1 pct. af den samle-de statslige driftsramme på finansloven for 2010. Det svarer til en reduktion på 1mia. kr. i 2010. Desuden skal ministerområderne nedbringe forbruget af opsparededriftsmidler i 2010.I lyset af blandt andet merforbruget i 2009 forventes det at blive en stor udfordringat realisere nulvækst i det offentlige forbrug i 2010. Med kommune- og regionsafta-lerne for 2011, herunder en styrket økonomiopfølgning, samt tiltagene til begræns-ning af statslige merudgifter i 2010 er der taget skridt til at bringe udgifterne i over-ensstemmelse med budgetterne for 2010.I perioden fra 2001 til og med 2011 skønnes realvæksten i det offentlige forbrugsamlet set til 73� mia. kr.,jf. figur 4.3a.Det er navnlig de borgernære områder, der er tilført ekstra midler siden 2001. Sund-hedsområdet er således tilført et udgiftsløft på 33 mia. kr. fra 2001 til 2011, mens ud-gifterne på socialområdet forventes øget med 25½ mia. kr. blandt andet til børn, æl-
Budgetoversigt 2¶August 2010
67
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
dre og udsatte grupper. På undervisningsområdet inkl. grundforskning skønnes ud-giftsvæksten at udgøre 19� mia. kr. fra 2001 til 2011.Figur 4.3aRealvækst i det offentlige forbrug fra 2001til 2011Mia. kr., 2011-priserMia. kr., 2011-priserI alt 73� mia. kr.
Figur 4.3bDet offentlige forbrug, 2000-2013Mia. kr., 2011-priserMia. kr., 2011-priserAugustvurdering
9080706050403020100-10
Sundhed 33 mia. kr.
Undervisning oggrundforskning19� mia. kr.Socialområdet25½ mia. kr.Øvrige - 4 mia. kr.
9080706050403020100-10
540520500480460440420
540520
Faktisk udviklingKonvergens-program 2009
500480460440420
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.
På baggrund af kommune- og regionsaftalerne for 2011 og finanslovforslaget for2011, herunder genopretningsaftalen, er skønnet for det nominelle offentlige forbrugopjusteret med 3 mia. kr. til 518,6 mia. kr. i 2011 sammenlignet med majvurderingen.Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes nu til 0,6 pct. i 2011, mens der var for-udsat nulvækst i majvurderingen og iDanmarks Konvergensprogram 2009,februar 2010.Den højere realvækst i det offentlige forbrug skyldes, at der med genopretningsafta-len omprioriteres offentlige udgifter for i alt 10 mia. kr. i 2011-2013 inden for enuændret økonomisk ramme. De konkrete omprioriteringer indebærer, at der plan-lægges en beskeden vækst i de samlede offentlige forbrugsudgifter på 0,6 pct. over denæste tre år. I genopretningsaftalen er prioriteringen af sundhed, uddannelse mv., fi-nansieret blandt andet med lavere udgifter på overførselsområdet, herunder fx fast-holdelsen af udviklingsbistanden i kroner på 2010-niveauet og nedsættelsen af børne-familieydelsen. Merudgifterne til de prioriterede driftsområder vil modsvares fuldt udaf budgetforbedringer på andre udgiftsområder.Med opjusteringen af skønnet for de offentlige forbrugsudgifter forudsættes et høje-re niveau for det offentlige forbrug frem mod 2013 end forudsat iDanmarks Konver-gensprogram 2009,februar 2010,jf. figur 4.3b.Den offentlige beskæftigelse
I 2009 er væksten i den offentlige beskæftigelse opgjort til 17.200 personer,jf. tabel4.5.Det er 2.400 mere end i den opgørelse, der lå til grund for majvurderingen.
68
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.5Ændring i den offentlige beskæftigelse i nationalregnskabet, 2009-20112009MajAntal i 1.000 personerOffentlig beskæftigelse14,8 (9,3)Aug.17,2 (11,7)Maj4,92010Aug.2,5Maj0,02011Aug.1,2
Anm.: Strejkende indgår i nationalregnskabet som personer på orlov og tæller derved ikke som beskæftigede.Tallene i parentes angiver væksten i beskæftigelsen korrigeret for strejkerne i 2. kvartal 2008.Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn.
Den store stigning i den offentlige beskæftigelse i 2009 ifølge nationalregnskabet skalblandt andet ses i sammenhæng med den kraftige vækst i det offentlige forbrug ogbedre rekrutteringsmuligheder afledt af konjunkturafmatningen. Desuden kan denoffentlige beskæftigelsesvækst relateres til strejkerne på det offentlige område i for-året 2008, der isoleret set antages at bidrage med omkring 5.500 personer til beskæf-tigelsesvæksten i 2009. Samtidig er den støttede beskæftigelse øget i 2009, herunderisær som led i virksomhedspraktikordningen samt indenfor fleks- og skånejob, hvil-ket bidrager til stigningen i den samlede offentlige beskæftigelse.Beskæftigelsesvæksten i 2009 er fortsat ind i 2010 ifølge de seneste tal for 1. kvartal2010 i nationalregnskabet og i den offentlige beskæftigelsesstatistik,jf. figur 4.4a og fi-gur 4.4b.Beskæftigelsesniveauet skønnes ligesom niveauet for det offentlige forbrugat være uændret i 2010 i forhold til majvurderingen, og dermed forudsættes den of-fentlige beskæftigelse at falde i løbet af 2010 i forhold til det høje niveau i 1. kvartal.I lyset af det opjusterede beskæftigelsesniveau i 2009 og det uændrede niveau i 2010er stigningen i beskæftigelsen i 2010 nedjusteret med 2.400 personer til en stigning på2.500 personer. Stigningen i den offentlige beskæftigelse i 2010 skal blandt andet ses isammenhæng med et forventet øget omfang af støttet beskæftigelse, herunder isærpersoner med løntilskud. På årsbasis ventes den offentlige beskæftigelse at være2.500 personer højere i 2010 end i 2009.
Budgetoversigt 2¶August 2010
69
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.4aOffentlig beskæftigelse, 2001-2010,Nationalregnskabet1.000 personer1.000 personer
Figur 4.4bOffentlig beskæftigelse, 2002-2010,offentlig beskæftigelsesstatistik1.000 fuldtidsbeskæftigede1.000 fuldtidsbeskæftigede
860Inkl. orlov
860850840830820Ekskl. orlov
780770760750740730720020304050607080910
780770760750740730720
85084083082081080079001020304050607080910
810800790
Anm.: Der er korrigeret for sæsonudsving. Faldet i 2008 for beskæftigede ekskl. orlov i figur 4.4a skyldes strejken.Kilde: Danmarks Statistik samt egen beregninger.
Med afsæt i den skønnede realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. i 2011 skøn-nes den offentlige beskæftigelse at stige med 1.200 personer i 2011.Ifølge arbejdstidsregnskabet (ATR) er den offentlige beskæftigelse øget med 9.700personer i 2009,jf. tabel 4.6.Den lavere vækst i forhold til nationalregnskabet skyldesprimært, at ATR opgøres inklusive personer på orlov, herunder fravær som følge afstrejker.
70
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.6Ændring i den offentlige beskæftigelse, 2001-2009I alt01-09
20021.000 personerNationalregnskabet, ekskl. orlovInkl. aktiverede ledige iOffentlig virksomhedspraktik11,0Aktiverede ledige i offentligVirksomhedspraktik-0,5Ekskl. aktiverede ledige iOffentlig virksomhedspraktik11,5ATR, inkl. orlovDen offentlige1)beskæftigelsesstatistikStatRegioner (amter før 2007)Kommuner9,3
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
-7,7-4,5-3,2-2,8
-1,2-2,31,00,9
2,9-0,93,83,7
1,1-0,92,02,7
-3,11,2-4,3-3,8
-9,50,3-9,8-4,7
17,21,216,09,7
10,7-6,317,015,0
----
-3,4-3,80,00,1
0,6-1,10,70,9
1,00,54,5-3,0
4,44,31,0-1,2
-5,313,5-47,529,2
11,62,80,88,2
19,33,44,011,8
----
Antal fuldtidsbeskæftigede (aftalt arbejdstid samt overtid). Danmarks Statistik korrigerer ikke for flyt-ning af opgaver mellem sektorer. Eksempelvis er sektorfordelingen i 2005 og 2006 påvirket af opgave-flytningen på skatte- og inddrivelsesområdet pr. 1/11 2005 og i 2007 af kommunalreformen, hvor bl.a.gymnasierne samt det specialiserede socialområde blev overdraget fra amterne/regionerne til hen-holdsvis staten og kommunerne.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn.
1)
Danmarks Statistik offentliggjorde i januar 2010 en ny kvartalsvis opgørelse af denoffentlige beskæftigelse baseret på de offentlige lønindberetninger. Den nye offentli-ge beskæftigelsesstatistik giver et mere detaljeret indblik i personaleforbruget i detoffentlige fordelt på sektorer samt udgiftsområder. Endvidere adskiller beskæftigel-sesstatistikken sig fra nationalregnskabet og ATR ved, at antallet af fuldtidsbeskæfti-gede også kan opgøres.Ifølge den offentlige beskæftigelsesstatistik vedrører godt � af den samlede offentli-ge beskæftigelse i 2009 den borgernære service inden for social-, sundheds- og un-dervisningsområdet. Den øvrige offentlige beskæftigelse omfatter blandt andet ad-ministration, politi, retsvæsen, transport, forsvar og grundforskning.Den samlede offentlige beskæftigelse er ifølge den offentlige beskæftigelsesstatistiksteget med godt 28.000 fuldtidsbeskæftigede fra 2002 til 2009, heraf en stigning pågodt 19.000 fuldtidsbeskæftigede fra 2008 til 2009,jf. tabel 4.7.Specielt på sundheds-området har der været en kraftig beskæftigelsesvækst på knap 18.000 fuldtidsbeskæf-tigede i perioden 2002-2009, heraf godt 8.000 flere fuldtidsbeskæftigede fra 2008 til2009.
Budgetoversigt 2¶August 2010
71
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.7Offentlig beskæftigelse ifølge den offentlige beskæftigelsesstatistik, 2002–2009Ændring:2002 -2008 -2009200928.30019.3008.900-4.0001.40017.8008002.6008.200-7.8001.2001.2006008.100-1.0003.0006.000-100
2002Antal fuldtidsbeskæftigedeHeraf:Generelle offentlige tjenesterForsvarOffentlig orden og sikkerhedSundhedsvæsen inkl. plejehjemFritid, kultur og religionUndervisningSocial beskyttelse1)Øvrige732.00049.00030.80023.700157.10023.000158.000251.80038.500
2008741.00056.60025.60024.500166.80024.800157.600254.00030.800
2009760.30057.80026.90025.000174.90023.800160.500260.00030.700
Anm.: Opgørelsen er korrigeret for strejken i foråret 2008 ved, at informationerne i april, maj og juni måneder erstattet af informationerne i marts. Dette resulterer isoleret set i, at antallet af fuldtidsbeskæftigedeovervurderes i 2008.1)Herunder økonomiske anliggender, miljøbeskyttelse samt boliger og offentlige faciliteter.Kilde: Danmarks Statistik.
De offentlige investeringer
I lyset af de vigende konjunkturer er der i løbet af de seneste år iværksat og fremryk-ket en lang række offentlige investeringsprojekter for at understøtte vækst og beskæf-tigelse. Der er således planlagt offentlige investeringer for i størrelsesordenen 2½ pct.af BNP i 2010, hvilket er det højeste niveau for de offentlige investeringer siden be-gyndelsen af 1980’erne,jf. figur 4.5a.Figur 4.5aOffentlige investeringer i pct. af BNP,1980-2011Pct. af BNPPct. af BNP
Figur 4.5bOffentlige investeringer (2011-priser),1990-2011Mia. kr., 2011-priserMia. kr., 2011-priser44 mia. kr.
3,53,02,52,01,51,080 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10
3,53,02,52,01,51,0
454035302520151090-9394-98 99-03 04-08 0924 mia. kr.19� mia. kr.30½ mia. kr.26 mia. kr.35 mia. kr.
4540353025201510
38 mia. kr.
10
11
Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.
Ifølge Danmarks Statistik udgjorde de samlede offentlige investeringer 34 mia. kr. i2009, og realvæksten er opgjort til knap 12½ pct. i 2009,jf. også boks 4.3.
72
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Væksten i 2009 er mindre end ventet primært som følge af, at de kommunale inve-steringer ikke er steget så meget som forudsat. I de kommunale regnskaber for 2009svarer investeringerne stort set til det budgetterede. Kommunernes investeringer erdermed ikke blevet løftet med de godt 2 mia. kr., der var ventet med afsæt i aftalenom kommunale anlægsinvesteringer fra marts 2009, hvilket eventuelt skyldes overløbtil 2010. Omvendt viste regnskaberne for 2009 større driftsudgifter end ventet.Der er planlagt og aftalt et historisk højt investeringsniveau i 2010. Det er blandt an-det afledt af en vækst i de kommunale investeringer på omkring 5 mia. kr. i 2010 iforhold til 2009-regnskaberne, herunder ved afsatte lånepuljer.Der er en vis usikkerhed knyttet til realiseringen af de planlagte investeringer i 2010.Kommunerne har ikke realiseret det forventede løft i 2009, og i aftalen om kommu-nernes økonomi for 2011 er der taget højde for, at nogle af de fremrykkede anlægs-projekter i 2010, der er igangsat som følge af blandt andet lånepuljerne fra finans-lovsaftalen for 2010, vil have overløb fra 2010 ind i 2011.Som led i genopretningen af den offentlige økonomi er der planlagt en tilpasning afdet samlede investeringsniveau efter 2010. Der er således forudsat et fald i de offent-lige investeringer på 13½ pct. i 2011. På trods af den planlagte reduktion forventesinvesteringsudgifterne i 2011 imidlertid at overstige det høje niveau i 2009,jf. figur4.5b.Boks 4.3De offentlige investeringer i nationalregnskabet i 2009Nationalregnskabet viser en kraftig vækst i det offentlige indkøb af maskiner mv. og stort set ingenvækst i bygge- og anlægsinvesteringerne i 2009. Ifølge Danmarks Statistik er opdelingen på offentli-ge bygnings-, anlægs- og maskininvesteringer i det foreløbige nationalregnskab dog usikker.Ser man på opgørelserne af de offentlige regnskaber for 2009 viser der sig imidlertid et lidt andet bil-lede. Statsregnskabet for 2009 viser fx en kraftig vækst i de statslige vejinvesteringer og i investerin-gerne i statens ejendomme og bygninger fra 2008 til 2009. Godt halvdelen af den samlede vækst ikommunernes anlægsinvesteringer er trukket af investeringer i folkeskolen, hvor udgifterne til hånd-værker- og entreprenørydelser er øget med i størrelsesordenen ½ mia. kr. fra 2008 til 2009. I regio-nerne er udgifterne til håndværker- og entreprenørydelser øget med knap � mia. kr., hvilket svarer tilomkring en tredjedel af den samlede vækst i de regionale anlægsudgifter fra 2008 til 2009.Samlet set peger de offentlige regnskaber dermed i retning af en betydelig vækst i bygge- og anlægs-investeringerne i 2009.Nationalregnskabets prisdeflator, og dermed realvæksten i de offentlige investeringer, er desudenpåvirket af opdelingen på offentlige bygnings-, anlægs- og maskininvesteringer. Der er opgjort etkraftigt fald i priserne på maskininvesteringer i 2009. Og med maskininvesteringernes relativt storevægt i nationalregnskabets opgørelse medfører det, at den samlede pris på de offentlige investerin-ger falder med omkring 5 pct. i 2009 ifølge nationalregnskabet. Prisfaldet trækker realvæksten i deoffentlige investeringer op i 2009.
Budgetoversigt 2¶August 2010
73
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
4.2 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Finanspolitikkens umiddelbare virkning på den økonomiske aktivitet måles ved denét-årige finanseffekt. En positiv finanseffekt indikerer, at finanspolitikken medvirkertil at øge den økonomiske aktivitet, mens en negativ finanseffekt angiver en finanspolitisk afdæmpning af økonomien.Finanseffekten skønnes til 1,3 pct. af BNP i 2009 og 0,6 pct. af BNP i 2010,jf. tabel4.8.I 2009 er det især væksten i det offentlige forbrug, der trækker aktiviteten op.Lempelserne i 2010 skyldes den planlagte vækst i de offentlige investeringer og skat-tenedsættelser iForårspakke 2.0.Tabel 4.8Ét-årig finanseffekt, 2005-20112005Aktivitetsvirkning, pct. afBNPUdgifter i altIndtægter i altFinanseffekt i alt1)SP-opsparing2)Selvpensioneringskonti200620072008200920102011
0,20,10,3--
0,40,10,5--
-0,10,0-0,1--
-0,30,0-0,3--
1,10,21,30,4-
0,30,30,60,00,1
-0,4-0,2-0,5-0,3-0,1
1)2)
Påvirkning af den økonomiske aktivitet som følge af ændringer i ordningen for den Særlige Pensions-opsparing (SP).Påvirkning af den økonomiske aktivitet som følge af udbetaling af opsparede midler på selvpensione-ringskonti.
I forhold til majskønnet er finanseffekten opjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2009 ogomvendt nedjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2010, hvilket navnlig kan henføres tiludviklingen i det offentlige forbrug.Finanseffekten omfatter ikke aktivitetsvirkninger fra SP-udbetalinger samt udbetalin-ger fra selvpensioneringskonti, da disse ordninger er private opsparingsordninger.Udbetalingerne af SP-midlerne og midler på selvpensioneringskonti skønnes at styr-ke aktiviteten med yderligere 0,4 pct. af BNP i 2009 og 0,1 pct. af BNP i 2010 på lin-je med skønnet i maj.De diskretionære lempelser i 2009 og 2010 og rentefaldet siden 2008 skønnes samletset at øge aktiviteten med knap 3 pct. af BNP i 2010,jf. tabel 4.9.De betydelige lempelser i 2009 og 2010 virker med stigende styrke ind i 2011. Dertilkommer et vækstbidrag fra et lavere renteniveau. Samlet set skønnes den samledeøkonomiske politik inkl. virkningen af et lavere renteniveau i 2009 til 2011 at med-føre en aktivitetsvækst på knap 1 pct. af BNP i 2011. Heri indgår den ét-årige fi-nanseffekt på -0,5 pct. af BNP i 2011 afledt af udfasningen af de midlertidige lem-pelser og den forudsatte konsolidering samt en aktivitetsvirkning fra frigivelse af
74
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
midler vedrørende SP og selvpensioneringskonti. I forhold til skønnet i maj er akti-vitetsvæksten opjusteret som følge af et større bidrag fra renterne.Tabel 4.9Aktivitetsvirkning af den økonomiske politik mv., 2009-20112009Pct. af BNPFinanseffekt (1. årsvirkning)Frigivelse af midler i SP og selvpensioneringskontiFinanspolitik mv.Flerårsvirkninger af finanspolitik mv. (vækstbidrag)Renteændringer siden 2008 (vækstbidrag)Aktivitetsvirkning i alt1,30,41,7-0,52,120100,60,10,70,61,52,82011-0,5-0,4-1,00,71,20,9
Anm.: De flerårige effekter er opgjort som aktivitetsvirkningen af finanspolitikken mv. fra og med 2009. Af-runding kan betyde, at totalen kan afvige fra summen af de enkelte aktivitetsbidrag i tabellen.
4.3 Strukturel saldo
Den strukturelle saldo viser stillingen på de offentlige finanser, når der er taget højdefor virkningen af konjunkturer og andre midlertidige forhold,jf. boks 4.4.Efter et underskud på den strukturelle saldo på ca. ½ pct. af BNP i 2009 skønnes deri 2010 et underskud på ca. 1� pct. af BNP. Skønnene for struktursaldoen i 2009 og2010 afspejler især lempelserne af finanspolitikken. Med de forudsætninger, der erlagt til grund for finanspolitikken og de offentlige finanser i 2011, er der beregnet etstrukturelt underskud på ca. � pct. af BNP i 2011, hvilket er en forbedring af denstrukturelle saldo med knap � pct. i forhold tilØkonomisk Redegørelse,maj 2010. Deoffentlige finanser styrkes således strukturelt med knap 1 pct. af BNP fra 2010 til2011.Konsolideringen af de offentlige finanser fra 2010 til 2011 skal blandt andet ses isammenhæng med et forudsat fald i de offentlige investeringer og den gradvise ind-fasning af finansieringselementerne i skattereformen. Dertil kommer genopretnings-aftalen, hvor konsolideringen i større omfang indfases fra 2011 end forudsat iDan-marks Konvergensprogram 2009 og Økonomisk Redegørelse,maj 2010.I perioden 2004 til 2008 bidrog konjunkturerne og udviklingen på de finansielle mar-keder til, at de faktiske overskud på de offentlige finanser var markant større end deskønnede strukturelle overskud,jf. figur 4.6.Det skyldtes blandt andet ekstraordinærtstore provenuer fra pensionsafkastskatten i 2004 og 2005 samt den gunstige kon-junkturudvikling i 2006-2008, der midlertidigt bidrog til et større overskud på denfaktiske saldo. I lyset af vigende konjunkturer mv. skønnes de strukturelle underskudi 2009-2011 at være mindre end underskuddene på den faktiske saldo.
Budgetoversigt 2¶August 2010
75
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.6Faktisk og strukturel saldo, 1995-2011Pct. af BNPPct. af BNP
6420-2-4-6959799010305070911Faktisk saldoPrimær strukturel saldoStrukturel saldo
6420-2-4-6
Den førte finanspolitik bidrager isoleret set til en reduktion af den strukturelle saldopå knap 4 pct. af BNP fra 2002 til 2011, hvilket overvejende afspejler lempelserne i2009 og 2010,jf. tabel 4.10.Det skyldes navnlig væksten i udgifterne til offentligt for-brug, forøgelsen af de offentlige investeringer samt skattenedsættelserne i medfør afForårspakke 2.0,som er fuldt finansieret, men hvor finansieringselementerne indfasesgradvist. De finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 indebærer, at den strukturelleprimære saldo i 2010, dvs. eksklusive nettorenteudgifterne, er negativ for første gangsiden 1982.Tabel 4.10Den strukturelle saldo (pct. af BNP), 2002-2011Strukturel saldoÅrligændr.Finans-1)politikÆndring som følge afNetto-Pensions-rente-Nordsø-afkastskat udgifter indtægter
Niveau2002200320042005200620072008200920102011I alt0,71,20,91,71,41,92,1-0,4-1,7-0,8
Specielle-2)poster
Andreforhold
0,5-0,30,8-0,30,50,2-2,5-1,30,9-1,5
0,1-1,3-0,3-0,50,30,2-2,6-1,11,3-3,9
0,00,00,10,10,00,00,10,00,10,4
0,30,30,30,20,20,10,00,0-0,11,3
0,20,20,10,10,10,1-0,1-0,2-0,10,4
0,10,00,0-0,1-0,1-0,1-0,10,00,0-0,3
-0,20,60,60,00,1-0,10,10,0-0,30,8
Bidraget fra finanspolitikken afviger som følge af metodeforskelle fra finanseffekten.De specielle poster indeholder blandt andet diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto), herunderblandt andet offentlige overførsler til udlandet.Kilde:Økonomisk Redegørelse,august 2010.
1)2)
76
Budgetoversigt 2¶August 2010
Kapitel 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Fra 2002 til 2011 skønnes den strukturelle saldo reduceret med ca. 1,5 pct. af BNP.Det afspejler også lempelserne i 2009 og 2010, idet den strukturelle saldo styrkesmed ca. 1� pct. fra 2002 til 2008. Med afsæt i den planlagte finanspolitik og skønnetfor de offentlige finanser i 2011 skønnes en forbedring af den strukturelle saldo påknap 1 pct. af BNP fra 2010 til 2011.Boks 4.4Den strukturelle budgetsaldoSaldoen på de offentlige finanser afhænger af konjunktursituationen. I perioder med høj økonomisk vækststiger de offentlige indtægter fra skatter og afgifter således relativt meget, mens udgifterne til indkomst-overførsler har en tendens til at falde – primært som følge af faldende ledighed.Potentialet for en gunstig udvikling i den faktiske offentlige saldo er derfor større i en højkonjunktur medfaldende ledighed og stigende beskæftigelse end i en periode med stigende ledighed og faldende beskæfti-gelse.Den strukturelle saldo opgøres som den faktiske offentlige saldo korrigeret for det positive eller negativebidrag fra konjunkturerne og angiver dermed stillingen på de offentlige finanser renset for den givne kon-junktursituation. Forskellen mellem den faktiske og den strukturelle saldo afhænger af, hvor mange ledigeressourcer der er i økonomien. Den strukturelle saldo er derfor blandt andet bestemt af finanspolitikkensstramhedsgrad og den skønnede strukturelle ledighed.Udover bidrag fra konjunkturerne korrigeres der i beregningen af den strukturelle saldo også for indflydel-sen af særlige forhold, som ikke er direkte knyttet til konjunkturudviklingen, men som kan have betydeligog varierende indflydelse på de offentlige finanser fra år til år. Det drejer sig især om pensionsafkastskatte-provenuet, der afhænger af udviklingen i aktie- og obligationskurserne, hvorfor provenuet kan fluktueremeget kraftigt, selskabsskatteprovenuet, herunder fra Nordsø-aktiviteterne, samt udviklingen i de offentli-ge drifts- og kapitaloverførsler.
Budgetoversigt 2¶August 2010
77
Chapter 5. English Summary
5. English SummaryThe Danish economy was hit by the international economic recession in 2008 caus-ing significant reductions in production and employment. However expansionary fis-cal and monetary policy in most countries has helped the world economy to recover,and production in Denmark is estimated to increase by approx. 2 per cent through-out the past year. Gradually, the growth in production is expected to become self-sustaining in 2011, cf.Economic Survey,August 2010.In order to support growth and employment fiscal policy has been eased in 2009 and2010. The policy stimulation has dampened the increase in unemployment, but it hasalso contributed to the largest deficit on the general government finances since themid-1980’s. In light of the large deficits central government debt is expected to in-crease from 11 per cent of GDP in 2008 to 26½ per cent of GDP in 2011.The deficit on the general government budget balance in 2010 and 2011 are expectedto exceed the reference value of 3 per cent of GDP in theStability and Growth Pactofthe European Union. On this basis Denmark has received a recommendationadopted by the EU Council of Finance Ministers (ECOFIN) to tighten fiscal policyby 1½ per cent of GDP during the period 2011-2013. The general governmentbudget deficit is estimated at 4.6 per cent of GDP in 2010 and 4.4 per cent of GDPin 2011.The government andDanish People’s Partyhave in May 2010 agreed to restore Danisheconomy with theFiscal Consolidation Agreement.The agreement consolidates generalgovernment finances by DKK 24½bn corresponding to 1½ per cent of GDP from2011-2013. Measures include expenditure cuts as e.g. higher personal income taxesand reforms on the labour market. The Fiscal Consolidation Agreement meets therecommendation received from ECOFIN.The central government budget proposal for 2011 reflects theFiscal ConsolidationAgreement.In line with the agreement, additional funds have been allocated to thehealth care sector and education etc., which is financed by budgetary cuts in otherareas. The health care sector is allocated DKK 2bn extra, and additionally DKK1.1bn are allocated the Globalization Fund to research and education.5.1 General government finances
The estimates for the general government finances in 2010 and 2011 are based onthe short term projections for the Danish economy, cf.Economic Survey,August 2010.The estimates for 2010 are derived from the central government budget for 2010, astatus for the central government spending in 2010 and the local government budg-
Budget Outlook¶August 2010
79
Chapter 5. English Summary
ets for 2010. With respect to 2011 the estimates are primarily based on the centralgovernment budget proposal and the agreements with local governments on theeconomy in 2011. For both 2010 and 2011 the estimates also reflect political agree-ments settled in the spring 2010, e.g. theFiscal Consolidation Agreementand adjust-ments in relation to theSpring Package 2.0.According to revised data on general government finances from Statistics Denmark,the general government balance deficit amounted to DKK 47bn in 2009 or 2.8 percent of GDP,cf. table 5.1.Table 5.1General government budget balance, 2004-20112004DKK bn, current pricesMay 2010August 2010- Central government- Local governments- Social fundsAugust 2010(per cent of GDP)27.727.727.8-0.30.21.9200577.677.682.7-5.50.45.0200682.382.389.7-7.80.35.0200780.680.685.1-4.50.04.8200859.859.867.2-7.1-0.33.42009-46.7-47.0-32.8-12.7-1.5-2.82010-88.2-80.1----4.62011-78.6-78.7----4.4
Note: The specification of the central and local government budget balances does not fully reflect that thecentral government through transfers to local governments bears the risk of fluctuations in expendi-tures and revenues due to the business cycles.
Compared to 2008 the general government budget balance is expected to weakenfrom a surplus of 3.4 per cent of GDP to a deficit of 4.6 per cent of GDP in 2010.Almost half of the weakening in the budget balance reflects discretionary fiscal pol-icy, e.g. lower personal taxes due to the tax reform in theSpring Package 2.0as well asconsiderable growth in public consumption and investment expenditures. Moreover,weak cyclical conditions reduce the budget balance through increased expenditures(e.g. unemployment benefits) and decreased tax revenues (e.g. VAT and incometaxes).Compared to the short term projection in May 2010 the deficit on the general gov-ernment budget balance in 2009 is more or less unchanged,cf. table 5.2.The level ofpublic consumption is higher than expected, primarily due to a higher than expectedconsumption level in local governments, which is offset by a lower investment level,lower expenditures on income transfers and higher revenues from personal taxes.The budget deficit is reduced by DKK 8.1bn in 2010 and is more or less unchangedin 2011 compared to the May projection. The adjustments reflects changes in reve-nues from the pension yield taxation, which are expected to be higher than normal in2010 and lower than normal in 2011. Furthermore, especially lower revenues from
80
Budget Outlook¶August 2010
Chapter 5. English Summary
the North Sea activities, higher revenues from personal taxes etc. and lower incometransfers have an impact on the budget balance the budget balance.Table 5.2Revision of the general government budget balance from May to August2009DKK bn, current pricesNorth Sea oil and gas exploration activitiesCorporate taxes excluding North Sea oil and gas exploration activitiesPension yield taxationLabour market contributionPersonal taxes etc.Value Added TaxVehicle registration taxOther taxes and dutiesPublic consumption expendituresPublic investment expendituresIncome transfersSubsidiesNet interest expenditures and dividendsOther expenditures and revenuesTotal revision of general government budget balance-0.70.10.1-0.71.60.50.00.3-4.31.80.9-0.80.00.9-0.32010-3.00.29.4-0.20.10.10.30.20.00.01.50.0-0.60.18.12011-3.31.2-4.60.26.0-0.10.9-0.7-3.00.22.71.0-0.4-0.2-0.1
Note: Negative numbers imply reductions of the surplus due to reduced revenues or increased expenditures,and positive numbers imply increases in the surplus due to increased revenues or decreased expendi-tures.
Compared to the May projection revenuesfrom the North Sea activitiesare adjusteddownwards by DKK 3bn in 2010 and DKK 3�bn in 2011 reflecting a downwardadjustment of the oil price in DKK.The revenues fromthe corporate taxare approximately unchanged in 2010 and upwardadjusted by DKK 1�bn in 2011. This mainly reflects an institutional change of thetaxation of gambling activities.The revenues fromthe pension yield taxationare upward adjusted by DKK 9½bn in2010 and downward adjusted by DKK 4½bn in 2011. The adjustments primarily re-flect revised interest rate forecasts, which affect expected returns on financial assets.The revenues frompersonal taxes etc. and labour market contributionare largely unchangedin 2010 and upward adjusted by DKK 6bn in 2011 due to the initiatives regardingpersonal income taxation in theFiscal Consolidation Agreement.Revenues from thevehicle registration taxare upward adjusted by DKK �bn in 2010and by DKK 1bn in 2011 mainly reflecting a higher private consumption of carsthan previously expected. In 2010 a downward adjustment in the price level of carsreduces the revenues.
Budget Outlook¶August 2010
81
Chapter 5. English Summary
Nominalpublic consumptionexpenditures are nearly unchanged in 2010 and increasedby DKK 3bn in 2011 compared to the May estimates. In May an unchanged level ofpublic consumption in 2011 was presupposed in line withDenmark’s Convergence Pro-gram 2009.However, primarily based on theFiscal Consolidation Agreement,a realgrowth of 0.6 per cent in public consumption in 2011 is estimated. The higher con-sumption expenditures are financed by reductions in other public expenditures, e.g.income transfers.The nominal level ofpublic investmentexpenditures are more or less unchanged in2010 and increased by DKK �bn in 2011 compared to the presupposed technicalestimates in May.Expenditures onincome transfersare adjusted downwards by DKK 1½bn in 2010 andby DKK 2�bn in 2011 in light of a lower expected level of unemployment. Initia-tives in theFiscal Consolidation Agreementreduce expenditures on income transfers byapprox. DKK �bn.The expenditure burden, i.e. the ratio of government expenditure to GDP, is esti-mated at 56.8 per cent of GDP in 2011, which reflects an increase of 3.0 percentagepoints since 2004,cf. table 5.3.The increase is primarily due to growth in public con-sumption, which in 2009 reaches the highest level ever just below 30 per cent ofGDP. Also the share of income transfers is increased,cf. Annex 2.In 2010 the ex-penditure burden excl. interest expenditures is expected to reach the highest levelever at 57.9 per cent of GDP mainly due to a high level of public consumption andinvestments. Subsequently, fiscal consolidation reduces the expenditure burden from2010 to 2011 reflecting the central government budget proposal.Table 5.3Expenditure, tax and revenue burden, 2004-2011Diff.2004-20112.7-2.6-3.5
2004Per cent of GDP1)Expenditure burdenTax burden1)Revenue burden53.749.255.6
200551.951.056.9
200650.649.855.7
200750.049.154.8
200850.948.354.3
200957.448.254.5
201057.747.553.1
201156.546.552.1
1)
The specification of total public expenditures and revenues deviates from the specification from Sta-tistics Denmark. Total public expenditures reflect public consumption, which includes revenues fromsales and calculated depreciation expenditure, and total revenues include calculated depreciation. Thespecification of public expenditure from Statistics Denmark does not include public sales, which areincluded in total revenues, and calculated depreciation is not included in public expenditures andrevenues in the specification from Statistics Denmark. Thus, the expenditure and revenue burdensdiffer from the ascertained burdens based on the specifications according to Statistics Denmark.
The tax burden, i.e. the ratio of aggregate tax revenues to GDP, is estimated to de-crease by 2.7 percentage point from 49.2 per cent of GDP in 2004 to 46.5 per cent
82
Budget Outlook¶August 2010
Chapter 5. English Summary
of GDP in 2011. However, as there are differences in the impact of cyclical condi-tions affect GDP and the various tax bases, the tax burden is not a good indicator ofthe effect of economic policy on taxes.The revenue burden, i.e. the ratio of general government revenues to GDP, is ex-pected to decrease from 55.6 per cent of GDP in 2004 to 52.1 per cent of GDP in2011 primarily due to the reduced tax burden.Detailed information about the expenditure, tax and revenue burden can be found inannex 2.5.2 Fiscal stance
Thefiscal effectis an indicator of fiscal policy stance. The fiscal effect measures theimpact of fiscal policy changes on economic activity.The fiscal effect is estimated at 1.3 per cent of GDP in 2009,cf. table 5.4,primarilydue to growth in public consumption. In 2010 the fiscal effect is estimated at 0.6 percent of GDP, which among other things reflects a significant growth in public in-vestments and the tax cuts included in theSpring Package 2.0.Table 5.4Fiscal effect, 2005-20112005Per cent of GDPExpendituresRevenuesFiscal effectSpecial Pension scheme (SP)Funds in certain individualsaving accounts0.20.10.3--20060.40.10.5--2007-0.10.0-0.1--2008-0.30.0-0.3--20091.10.21.30.4-20100.30.30.60.00.12011-0.4-0.2-0.5-0.3-0.1
The fiscal effect does not include the release of the Special Pension (SP) funds orfunds in certain individual saving schemes as these are private savings schemes. Therelease of the SP funds and funds in individual saving schemes is estimated to in-crease economic activity by an additional 0.4 per cent of GDP in 2009 and 0.1 percent of GDP in 2010.Discretionary fiscal policy, release of private savings and decreasing interest ratesfrom 2008 are estimated to increase economic activity by approx. 3 per cent in 2010,cf. table 5.5.
Budget Outlook¶August 2010
83
Chapter 5. English Summary
Fiscal policy in 2009 and 2010 is expected to stimulate activity further in 2011. Thus,fiscal policy together with lower interest rates in 2009-2011 is expected to stimulateactivity by approx. 1 per cent of GDP in 2011.Table 5.5Effects of economic policy etc., 2009-20112009Per cent of GDPFiscal effect (first year effects)Special Pension scheme (SP) and funds in certain individualsavings accounts (first year effects)Fiscal policyFiscal effect (multi year effects)Interest rate changes since 2008Economic policy effect1.30.41.7-0.52.120100.60.10.70.61.52.82011-0.5-0.4-1.00.71.20.9
Note: Multi year effects are measured by the impact on economic activity of fiscal policy etc. from 2009. De-viations between the total sum and the sum of each activity contribution might be caused by roundingoff.
In 2011 the first year fiscal effect is estimated at approx. -0.5 per cent of GDP due tothe cease of temporary policy stimulation and fiscal consolidation in the central gov-ernment budget proposal.5.3 Structural budget balance
The structural budget balance is the actual general government balance adjusted forthe estimated impact on the budget from the cyclical position of the economy andother temporary factors. In light of the major change in demand, production, em-ployment etc. the calculation of the structural budget balance is more uncertain thanusual.Primarily due to expansionary fiscal policy the structural budget balance deficit is es-timated at approx. � per cent of GDP in 2009 and 1� per cent of GDP in 2010,cf.figure 5.1.In 2011 a structural budget deficit is estimated at approx. � per cent of GDP corre-sponding to a fiscal consolidation of 1 per cent of GDP compared to 2010. This re-flects a planned reduction in public investments and the financing elements in the taxreform in theSpring Package 2.0.Furthermore, theFiscal Consolidation Agreementcon-tributes to the improvement of the structural balance.
84
Budget Outlook¶August 2010
Chapter 5. English Summary
Figure 5.1Actual and structural budget balance 1995-2011Per cent of GDP6420-2-4-6959799010305070911
Per cent of GDP6420-2-4-6
Actual budget balance
Structural budget balance
For the period 2004 to 2008 both cyclical conditions and the development in finan-cial markets contributed to significantly higher actual budget surpluses compared tothe calculated structural surpluses,cf. figure 5.1.Extraordinarily large surpluses fromthe pension yield taxation in 2004 and 2005 as well as favourable cyclical conditionsin 2006-2008 contributed to higher actual surpluses. In light of the weakened cyclicalconditions the estimated structural budget balance deficit is lower than the actualbalance in the period 2009 to 2011.Fiscal policy reduces the structural budget balance by 5� percentage point of GDPfrom 2002 to 2010 of which 3� percentage of GDP is due to policy in the period2008 to 2010. This mainly reflects increases in public consumption and public in-vestments as well as the tax reductions contained inSpring Package 2.0.From 2002 to 2011 the estimated structural budget balance is reduced by 1.5 per-centage points of GDP,cf. table 5.6.Among other things due to fiscal consolidationthe structural balance is improved by nearly 1 percentage point of GDP from 2010to 2011.
Budget Outlook¶August 2010
85
Chapter 5. English Summary
Table 5.6Structural budget balance (per cent of GDP), 2002-2011StructuralBalance(corrected for SP)YearlychangeFiscal1)policyPensionyieldtaxation
Change due toNetInterestNorth Seaoil and gasSpecial2)items
Level2002200320042005200620072008200920102011Total0.71.20.91.71.41.92.1-0.4-1.7-0.8
Other
0.5-0.30.8-0.30.50.2-2.5-1.30.9-1.5
0.1-1.3-0.3-0.50.30.2-2.6-1.11.3-3.9
0.00.00.10.10.00.00.10.00.10.4
0.30.30.30.20.20.10.00.0-0.11.3
0.20.20.10.10.10.1-0.1-0.2-0.10.4
0.10.00.0-0.1-0.1-0.1-0.10.00.0-0.3
-0.20.60.60.00.1-0.10.10.0-0.30.8
1)2)
Due to different methods of calculation the fiscal policy effects differ from the effects used in thecalculation of the fiscal effect.Special items include among other things various net current and capital transfers.
5.4 Central government finances
The central government budget proposal for 2011 reflects revenues of DKK633�bn and expenditures of DKK 685½bn The current, investment and lendingaccount, i.e. the CIL-account1, thus amounts to a deficit of DKK 51�bn in 2011corresponding to 2.9 per cent of GDP,cf. table 5.7.In 2010 a CIL-deficit of DKK 102bn is expected corresponding to 5.9 per cent ofGDP.
1
The CIL-account differs from the national account based on the central government balance with respect to theaccruals concept (e.g. taxes), the treatment of financial transactions etc. In addition, some institutions that are part ofthe central government accounts are not considered part of the central government sector in the national accounts,and some institutions that are not part of the central government accounts are considered part of the central gov-ernment sector.
86
Budget Outlook¶August 2010
Chapter 5. English Summary
Table 5.7CIL-account, 2010-201120102011August(Budgetproposal)633.7685.4-51.7-2.9
MayDKK bn, current pricesTotal revenuesTotal expendituresCIL-accountCIL-account (per cent of GDP)572.9672.3-99.5-5.8
August568.9670.9-102.0-5.9
Diff.-4.0-1.5-2.5-0.1
The large CIL-account deficit in 2010 reflects fiscal policy and the weak cyclical con-ditions, which lead to lower revenues from taxes and duties, while expenditures one.g. unemployment benefits increase. The decrease in the CIL-account deficit from2010 to 2011 primarily reflects higher expected revenues.Compared to the projection in May the CIL-account deficit is upwards adjusted byDKK 2½bn in 2010, reflecting a downward adjustment in expected revenues ofDKK 4bn and a downward adjustment in expenditures of DKK 1½bn. The lowerexpected revenues is primarily due to lower revenues from personal taxes in light ofexpected surpluses in small companies, while a downward adjustment in expectedunemployment reduces expected expenditures.The CIL-account is to a varying degree affected by one-off measures from year toyear,cf. figure 5.2.Corrected for one-off measures etc., the deficit on the CIL-accountis estimated at DKK 79bn in 2010 (-4½ per cent of GDP) and DKK 64�bn in 2011(-3½ per cent of GDP).The corrections in 2010 and 2011 are primarily due to the revenues from pensionyield taxation which are influenced by a change in the timing of payments.
Budget Outlook¶August 2010
87
Chapter 5. English Summary
Figure 5.2Central government CIL-account 1997-2011Per cent of GDP86420-2-4-6-897 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11CIL-accountCIL-account (excl. one-off measures etc.)CIL-account, percent of GDPCIL-account, percent of GDP (excl. one-off measures etc.)
DKK bn, current prices1251007550250-25-50-75-100-125
5.5 Central government financing requirement and debt
Central government debt measured as a percentage of GDP is estimated to increasefrom 18 per cent of GDP in 2009 to 26½ per cent of GDP in 2011 corresponding toan increase by 8� percentage points,cf. table 5.8.Measured in nominal terms centralgovernment debt is estimated to increase from DKK 301½bn in 2009 to DKK473bn in 2011 corresponding to an increase of DKK 171½bn during this period.The increase in debt from 2009 to 2011 primarily reflects a higher deficit on the CIL-account.Table 5.8Central government debt, 2009-2011Diff.09-11125.9-25.460.210.717.7171.48.3
2009End of year, nominal value (current prices)Domestic debtForeign debtThe central government’s account in DanmarksNationalbankFund holding of bondsFund credit balance in Danmarks NationalbankCentral government debt, DKK bnCentral government debt, per cent of GDP487.9139.6-193.2-132.7-17.7301.518.1
2010559.7114.3-140.9-128.10.0405.023.4
2011613.8114.2-133.1-122.00.0472.926.5
The yearly change in central government debt (net of capital gains and borrowing)corresponds to the net balance. The difference between the net balance and the CIL-
88
Budget Outlook¶August 2010
Chapter 5. English Summary
account reflects among other things cash flow movements and central governmentrelending.The net financing requirement in 2010 is estimated at DKK 109½bn,cf. table 5.9.Compared to the estimate in May this is an upward adjustment in the financing re-quirement of approx. DKK 7bn primarily reflecting a lower deficit on the CIL-account and a change in expected projection of the cash flow movements.In 2011 the net financing requirement is estimated at DKK 71�bn. The deficit pri-marily reflects an expected deficit on the CIL-account as well as larger expected re-lending of DKK 15�bn.In the light of this central government debt is expected to increase by DKK 103½bnfrom 2009 to 2010 and further DKK 68bn from 2010 to 2011 corresponding to anincrease of approx. 10 per cent of GDP in total.Table 5.9CIL-account and net financing requirement, 2009-2011200920102011August(Budgetproposal)-51.7-15.6-3.971.2
FinalDKK bnCIL-accountTotal relendingDifferences between posted revenues andexpenditures and cash flowNet financing requirement (-net balance)-29.8-82.0-1.8110.0
May-99.5-2.7-0.5102.7
August-102.0-2.4-5.2109.6
To obtain a more uniform description of the issuing need of state bonds acrosscountries, the domestic and foreign borrowing requirement of the central govern-ment was changed inBudget OutlookandEconomic Survey,May 2010. The new princi-ples, which are also to be implemented in other countries, result from discussionsamong EU and OECD member states to get a more accurate review of the refinanc-ing requirement throughout the year. Further information can be found inBudgetOutlookandEconomic Survey,May 2010.In 2010 the domestic borrowing requirement of the central government is increasedby approx. DKK 6bn compared to the May projection to a level of DKK 113bn,cf.table 5.10.This primarily reflects a larger domestic net financing requirement.The domestic borrowing requirement in 2011 is estimated at 142bn reflecting thedomestic net financing requirement and repayments of treasury bills and long termdebt.
Budget Outlook¶August 2010
89
Chapter 5. English Summary
Table 5.10Domestic borrowing requirement 2010 and 201120102011August(Budgetproposal)7141300142
MayDKK bnDomestic net financing requirement1)Repayment of long term debt2)Repayment of treasury billsDeposits on the central government’s account in DanmarksNationalbankDomestic borrowing requirement99560-48107
August106560-49113
1)2)
Repayment of long term debt includes the net purchase of bonds by funds, net payments from cur-rency swaps, and acquisitions beyond the year.Repayment of treasury bills corresponds to outstanding in the program at the beginning of the year.
The domestic borrowing requirement for 2010 is expected to be financed by an issueof approx. DKK 30bn in treasury bills and DKK 83bn in government bonds. By theend of June the target for government bonds issues for 2010 was reached. Furtherissues of government bonds will thus contribute to the borrowing requirement in2011, if issues of treasury bills have reached the target of DKK 30bn by the end ofthe year.The foreign borrowing requirement in 2010 is expected to be unchanged comparedto the May projection at a level of DKK 16bn,cf. table 5.11.In 2011 a foreign bor-rowing requirement of DKK 38bn is expected reflecting among other things repay-ment of commercial papers and long term debt.
90
Budget Outlook¶August 2010
Chapter 5. English Summary
Table 5.11Foreign borrowing requirement 2010 and 201120102011August(Budgetproposal)0335038
MayDKK bnNet Foreign financings requirement1)Repayment of long term debt2)Repayment of commercial papers (CP)Deposits on the central government’s account in DanmarksNationalbankForeign borrowing requirement4365-2916
August4375-2916
1)2)
Repayment of long term debt includes net payments from currency swaps and acquisitions beyondthe year.Repayment of commercial papers corresponds to outstanding in the program at the beginning of theyear.
Budget Outlook¶August 2010
91
Chapter 5. English Summary
Annex 1Table 1General government finances, 2009-2011200920102011
MayDKK bn, currentpricesPublic consumptionIncome transfersInvestmentInterest expenditureSubsidies1)Other expendituresTotal expenditurePersonal income2)taxesLabour marketContributionsCorporate taxesPension yield taxationVATVehicle registration taxOther duties3)Other taxesInterest revenuesGross operatingsurplus4)Other revenuesTotal revenueGeneral governmentbudget balanceNet interestExpenditureGeneral government5)primary balance
Aug
Diff.
May
Aug.
Diff.
May
Aug.
Diff.
492.1285.235.741.243.054.6951.7
496.4284.333.941.343.853.9953.6
4.3-0.9-1.80.20.8-0.71.9
509.5305.843.135.245.158.9997.6
509.5304.343.136.145.158.7996.8
0.0-1.50.00.90.0-0.1-0.8
515.6518.6317.2314.538.238.035.637.745.944.956.655.81009.1 1009.5
3.0-2.7-0.22.0-1.0-0.80.4
372.280.440.19.9168.012.598.016.435.033.239.4905.0
373.979.739.610.0168.412.598.316.435.133.239.5906.7
1.6-0.7-0.60.10.50.00.20.00.10.00.21.6
352.080.247.818.7173.613.4106.416.925.934.540.0909.3
352.180.045.828.1173.613.7105.917.626.234.539.3916.7
0.1-0.2-2.09.40.10.3-0.50.60.30.0-0.77.4
364.981.551.38.1179.015.2110.717.325.535.441.5930.5
370.981.750.13.5178.916.1109.717.527.235.140.0930.7
6.00.2-1.2-4.6-0.10.9-1.00.21.7-0.3-1.60.2
-46.76.2-40.5
-47.06.2-40.8
-0.30.0-0.2
-88.29.4-78.9
-80.110.0-70.2
8.10.68.7
-78.610.1-68.5
-78.710.5-68.3
-0.10.40.2
Note: The specification of total public expenditures and revenues deviates from the specification from Sta-tistics Denmark. Total public expenditures reflect public consumption, which includes revenues fromsales and calculated depreciation expenditure, and total revenues include calculated depreciation. Thespecification of public expenditure from Statistics Denmark does not include public sales, which areincluded in total revenues, and calculated depreciation is not included in public expenditures and reve-nues in the specification from Statistics Denmark.1)Other expenditures include capital transfers, transfers to the Faroe Islands and Greenland and DanishEU-contributions.2)Personal income taxes include withholding taxes, tax on imputed income from owner occupied dwell-ings, specific taxes from households, tax on estates of deceased persons and other personal taxes.3)Other taxes include social security contributions (labour market supplementary pension scheme con-tributions, unemployment insurance contributions and early retirement contributions).4)Other revenues include profits from public enterprises, current and capital transfers from other do-mestic sectors and EU, and imputed (calculated) revenues such as contributions to civil servants’earned pension.5)The general government primary balance states the balance of the general government finances beforenet interest expenditures.
92
Budget Outlook¶August 2010
Chapter 5. English Summary
Annex 2Table 2Expenditure, tax and revenue burden, 2004-2011Diff.2004-20112.50.50.4-1.00.42.7-0.50.2-1.4-0.40.2-0.6-0.2-2.6-0.2-0.70.0-3.5
2004Per cent of GDPPublic consumptionIncome transfersInvestmentInterest expenditureOther expenditure1)Expenditure burdenPersonal income taxesLabour marketContributionsPension yield taxationCorporate taxesValue added taxOther dutiesOther taxesTax burdenInterest revenueOther non-tax revenueTariffs etc. to the EU1)Revenue burden26.517.11.83.15.253.721.24.41.63.29.87.81.249.21.74.9-0.255.6
200526.016.51.82.65.051.921.24.42.43.910.17.91.151.01.54.6-0.256.9
200625.915.62.02.24.950.621.24.40.84.410.37.81.049.81.54.6-0.255.7
200726.015.21.92.05.050.021.64.50.33.810.47.61.049.11.64.3-0.254.8
200826.715.11.81.85.450.921.44.60.53.410.17.31.048.31.74.5-0.254.3
200929.917.12.02.55.957.422.54.80.62.410.16.81.048.22.14.4-0.254.5
201029.517.62.52.16.057.720.44.61.62.610.17.11.047.51.54.3-0.253.1
201129.017.62.12.15.656.520.84.60.22.810.07.21.046.51.54.2-0.252.1
1)
The specification of total public expenditures and revenues deviates from the specification from Sta-tistics Denmark. Total public expenditures reflect public consumption which includes revenues fromsales and calculated depreciation expenditure and total revenues include calculated depreciation. Thespecification of public expenditure from Statistics Denmark does not include public sales which areincluded in total revenues and calculated depreciation is not included in public expenditures and reve-nues in the specification from Statistics Denmark. Thus the expenditure and revenue burden differfrom the ascertained burdens based on the specifications according to Statistics Denmark.
Budget Outlook¶August 2010
93
Bilag 1
Bilag 1Bilag 1Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2011Mia. kr., årets priserFremrykning af selskabsskat, a conto-ordningKorrektion vedr. Nordsø-indtægterKorrektion vedr. afregning i 1999 af indkomstskat til kommunerne for 1997Afregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1995Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningAfregning af feriepengeFeriefondens renteindtægterFremrykning af kildeskatteafregningAktiesalg, EKR KreditforsikringEtablering af Statens Ejendomsselskab1997 i altFremrykning af selskabs-, fonds- og kulbrintebeskatningenKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1996Korrektion vedr. afregning i 2000 af indkomstskat til kommunerne for 1998Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningScandlinesSalg af aktier i TeleDanmarkOmlægning af statslige aktiverHarmoniseret afregning af lønsumsafgiftBetalingsregler for elafgift (inkl. momseffekt)1998 i altFremrykning af selskabs-, fonds- og kulbrintebeskatningenKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1997Korrektion vedr. afregning i 2001 af indkomstskat til kommunerne for 1999Korrektion vedr. afregning i 2001 af kapitalpensionsafgift til kommunerne for 1999Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningAftale med Naturgas Syd og DONGKapitalindskud i COMBUSAcontoindbetaling vedr. Dansk TipstjenesteSalg af statslige aktiverPinsepakken1999 i alt
8,9-0,30,1-2,40,24,70,18,80,30,220,71,6-1,2-1,30,11,00,530,91,90,70,534,75,2-1,9-0,10,1-0,30,2-1,4-0,30,71,3-0,72,9
Budgetoversigt 2¶August 2010
95
Bilag 1
Bilag 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2011Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1998Korrektion vedr. afregning i 2002 af personskat mv. til kommunerne for 2000Korrektion vedr. afregning i 2002 af kapitalpensionsafgift til kommunerne for 2000Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningPinsepakkenOverdragelse af statshavneKapitaludtræk fra Post DanmarkEkstraordinær indfrielse af saneringslån (Københavns kommune)Ekstraordinært udbytte fra PostDanmark og DSBFrivillige indbetalinger af personskatOpløsning af Dansk EksportfinansieringsfondOmlægning af kredittider for momsen (inkl. afledt effekt på andre afgifter)Omlægning af kredittider for vandafgiftenAfvikling af ejendomsselskabet TOR I/SÆndring af procentgodtgørelseKraftvarmeværkers efterbetalingOverførsel fra Hypotekbankens reserverSalg af aktier i Københavns LufthavnTilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2000 i altKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1999Afregning af kapitalpensionsafgift til kommunerne for indkomståret 1999Korrektion vedr. afregning i 2004 af personskat mv. til kommunerne for 2001Korrektion vedr. afregning i 2003 af kapitalpensionsafgift til kommunerne for 2001Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningEkstraordinært aktieudbytte fra DONG m.fl.Stramning af momskredittider for store virksomhederAfskaffelse af importmomsOmlægning af momskredittider for landbrug (inkl. afledt effekt på andre afgifter)Stramning af kredittid for lønsumsafgiftPinsepakkenFrivillige skatteindbetalingerFastfrysning af personfradrag/nedsættelse af A-kassekontingentEkstraordinært bidrag til EU sfa. omlægning af kredittider for momsen i 2000Overdragelse af statshavneÆndret beskatning af husdyrbesætningerNaturgas Sjællands overgang til DONGUMTS-licenser – ekstraordinær indtægt i 2001 i forhold til den årlige indtægt 10 år fremIndbetaling fra DTU m.fl. vedr. overgang til selvejeTilbagebetaling af kantinemomsStatens forsknings- og uddannelsesbygningerAfregning vedr. told og landbrugsafgifter til EU (refusion af opkrævningsomkostninger)2001 i alt
2,7-3,41,91,32,80,8-0,90,8-0,70,30,50,20,40,212,40,2-1,00,50,31,00,90,221,5-11,87,90,7-0,1-0,32,10,1-0,71,014,4-1,90,50,31,16,3-1,2-0,5-0,10,4-0,20,71,8-0,3-0,6-0,419,2
96
Budgetoversigt 2¶August 2010
Bilag 1
Bilag 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2011Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2000Afregning af kapitalpensionsafgift til kommunerne for indkomståret 2000Korrektion vedr. afregning i 2005 af personskat mv. til kommunerne for 2002Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningPinsepakkeEkstraordinært bidrag til EU som følge af omlægning af kredittider for momsen i 2001Fastfrysning af personfradrag/nedsættelse af A-kassekontingentEU-formandskabStramning af kredittider for A-skat og arbejdsmarkedsbidragTilbagebetaling af kantinemomsOmlægning af statslige aktiverKonkurrenceevnepakke, lempelse af kredittid for mellemstore virksomhederMindreforbrug som følge af reduktion af videreførte midlerRegeringsinitiativer i forbindelse med FL02 og 100-dages programmetEkstraordinært låneafdrag fra DONGMindreudgift vedr. tjenestemandspensionerStatens forsknings- og uddannelsesbygningerAfregning vedr. told og landbrugsafgifter til EU (refusion af opkrævningsomkostninger)Tilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2002 i altKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat mv. til kommunerne for indkomståret 2000Afregning af kapitalpensionsafgift til kommunerne for indkomståret 2001Korrektion vedr. afregning i 2006 af personskat mv. til kommunerne for 2003Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningModregning af regeringsinitiativer i forbindelse med FL02 og 100-dages programmetEkstraordinært udbytte fra DSBOmlægning af statslige aktiverÉn afregningskontoDONG ekstraordinært afdrag af lånOverførsel af midler fra HypotekbankenSupplerende engangsydelse til folkepensionisterGrænsehandelMedarbejderaktieordninger, jf. Coloplast-dommenTabt landsretskendelse vedr. momsopgørelse fra selvejende institutionerTilbagebetaling af kantinemomsTilkendt erstatning i Wanadoo-sagenEjendomssalg på ministerområderIndtægt fra salg af radio-sendetilladelser (P5 og P6)Teknisk omlægning vedr. SES, kontorejendommeFørtidig indfrielse af udviklingslån (Indien)Ekstraordinær tilbagebetaling af EU-bidrag for 2003Tilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2003 i alt
-12,63,2-1,8-2,8-0,8-0,21,10,8-0,41,2
-0,814,8-0,50,7-1,50,50,20,51,60,90,40,44,7-5,97,5-6,0-0,3-0,1-2,11,8-0,20,21,03,50,40,3-0,4-0,3-1,0-0,1-0,10,10,10,10,20,50,60,50,4
Budgetoversigt 2¶August 2010
97
Bilag 1
Bilag 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2011Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2001Udlodninger fra IØ og IFU samt afvikling af investeringsfonden for vækstmarkederTabt landsretskendelse vedr. momsopgørelse fra selvejende institutionerOverførsel af midler fra HypotekbankenEkstra bevilling til udbetaling af overarbejdeAftale vedrørende DUC’s olie- og gasindvindingKøb af Gastra A/SAktieudbytte fra Dong A/SEkstraordinært udbytte fra DSBOverdragelse af statens aktiepost i Orange HoldingTilbagebetaling af statsstøtteRekapitalisering af TV2/DanmarkTilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2004 i altKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2002Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningKøb og salg af bygninger og grunde mv.Overførsel af midler fra HypotekbankenStiftertilgodehavende i Købenshavns HavnUdbetalinger af opsparede midler til universiteterneSalg af statens BilinspectionSalg af Gastra A/SSalg af statens aktier i Bella Center A/SEkstraordinære udbytter under §28Salg af aktier i Post DanmarkIndfrielse af statslån til insitutioner under § 20Engangsudgifter ifm. Overdragelse af skatteligningen til statenKapitalindskud i Bornholmstrafikken A/SIndtægter for omlægning af Danmarks SkibskreditfondTilbageførelsel fra Danmarks Erhvervsfond2005 i altKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2003Omlægning af den kommunale momsudligningsordningOverførsel af midler fra HypotekbankenUdlodninger fra IØ og IFUEkstraordinære udbytter under §28Tilbageførelsel fra Danmarks Erhvervsfond2006 i alt
10,7-2,0-2,4-2,11,4-0,10,5-0,12,0-1,11,10,10,11,1-0,80,79,121,40,62,40,2-1,40,12,20,7-0,80,51,10,10,81,40,6-0,5-0,20,40,430,04,6-1,57,42,1-5,90,10,30,71,69,6
98
Budgetoversigt 2¶August 2010
Bilag 1
Bilag 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2011Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterOmlægning af statslige aktiverUdlodninger fra IØ og IFUEkstraordinære udbytter under §28Étårige puljerTilbageførelsel fra Danmarks ErhvervsfondKompensation fra Esbjerg Kommune sfa. At staten overtager opgaver vedr. Esbjerg havnSalg af Scandlines2007 i altKorrektion vedr. pensionsafkastskat, inkl. kompensation for indeksobligationerSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterUdlodninger fra IØ og IFUKøb og salg af ejendomme og grundeEkstraordinære udbytter under § 28Tilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondMidlertidig obligatorisk opsparing på 1 pct. af de statslige driftsrammerEfterbetalt efterlønKapitalindskud i Danmarks GrundforskningsfondUdskydelser af statslige projekter og udgifterKapitalindskud i Eksportkreditfonden2008 i altKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfgift af udbetalte SP-midlerØgede pensionsindbetalinger på baggrund afForårspakke 2.0Udlodninger fra IØ og IFUTilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondMidlertidig obligatorisk opsparing på 1 pct. af de statslige driftsrammerNedlæggelse af FiskeribankenEt-årige puljerTilsagn vedr. nedlukning af aktiviteter i NordsøenUdskydelser af statslige projekter og udgifterHøjere EU-bidrag 2007-2009Mindreindtægt vedr. landbrugsstøtte som følge af EU-afgørelseSalg og køb af ejendomme og grundeKapitaludvidelse i SASKapitalindskud i VækstfondenKapitalindskud i Eksport Kredit FondenFusion af Post Danmark A/S og Posten ABCOP15Indtægter ved lukning af Skibsgarantifonden2009 i alt
-13,0-1,51,50,10,60,6-0,31,60,25,7-4,5-23,90,39,20,80,20,40,50,8-0,5-3,00,5-0,2-15,0-9,54,5-0,317,3-2,10,20,3-0,90,3-1,7-3,0-0,1-1,1-0,70,2-0,6-0,5-0,42,2-1,00,13,2
Budgetoversigt 2¶August 2010
99
Bilag 1
Bilag 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2011Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfgift af udbetalte SP-midlerAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2007Omlægning af statslige aktiverUdlodninger fra IØ og IFUTilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondEt-årige puljerKapitaludvidelse i SAS og aktiekøb i DONG mv.Overdragelse af gymnasier mv. i forbindelse med overgang til selvejeArbejdsmarkedets feriefond2010 i altAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2008Korrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterOmlægning af statslige aktiverUdlodninger fra IØ og IFUTilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondMidler fra Det Kommunale Momsfonds kapitalbeholdningEt-årige puljer2011 i alt
-26,4-1,1-0,61,20,92,00,10,1-0,9-1,93,30,5-23,04,05,22,1-0,52,00,60,10,2-0,613,0
100
Budgetoversigt 2¶August 2010
Bilag 2
Bilag 2Bilag 2Offentlige finanser, 2009-20112009Aug.2010Aug.2011Aug.
MajMia. kr.,løbende priserForbrugOverførslerInvesteringerRenteudgifterSubsidier1)Øvrige udgifter2)Udgifter i altPersonskatter mv.ArbejdsmarkedsbidragSelskabsskatterPensionsafkastskatMomsRegistreringsafgiftØvrige indirekteskatter4)Øvrige skatterRenteindtægterBruttorestindkomst5)Øvrige indtægter2)Indtægter i altOffentlig saldoRenter, nettoOffentlig primær5)saldo3)
Ændr.
Maj
Ændr.
Maj
Ændr.
492,1285,235,741,243,054,6951,7372,280,440,19,9168,012,598,016,435,033,239,4905,0-46,76,2-40,5
496,4284,333,941,343,853,9953,6373,979,739,610,0168,412,598,316,435,133,239,5906,7-47,06,2-40,8
4,3-0,9-1,80,20,8-0,71,91,6-0,7-0,60,10,50,00,20,00,10,00,21,6-0,30,0-0,2
509,5305,843,135,245,158,9997,6352,080,247,818,7173,613,4106,416,925,934,540,0909,3-88,29,4-78,9
509,5304,343,136,145,158,7996,8352,180,045,828,1173,613,7105,917,626,234,539,3916,7-80,110,0-70,2
0,0-1,50,00,90,0-0,1-0,80,1-0,2-2,09,40,10,3-0,50,60,30,0-0,77,48,10,68,7
515,6518,6317,2314,538,238,035,637,745,944,956,655,81.009,1 1.009,5364,981,551,38,1179,015,2110,717,325,535,441,5930,5-78,610,1-68,5370,981,750,13,5178,916,1109,717,527,235,140,0930,7-78,710,5-68,3
3,0-2,7-0,22,0-1,0-0,80,46,00,2-1,2-4,6-0,10,9-1,00,21,7-0,3-1,60,2-0,10,40,2
1)2)
3)4)5)6)
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland samt bi-drag til EU’s budget.Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks nye revideredeopgørelse. Det offentlige forbrug omfatter indtægter fra salg af varer og tjenester samt beregnede udgifter tilafskrivninger, og i lyset heraf er det valgt at fastholde den hidtidige opgørelsesmetode. Danmarks Statistiksopgørelse af de offentlige udgifter omfatter ikke det offentlige varesalg, der flyttet til indtægtsopgørelsen, li-gesom der ikke længere indgår beregnede afskrivninger i de offentlige udgifter og de offentlige indtægter. Påden baggrund afviger opgørelsen af de samlede udgifter og indtægter definitorisk fra Danmarks Statistiksopgørelse.Personskatter mv. indeholder: Kildeskatter, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, afgift af døds-boer og gaver samt andre personlige skatter.Øvrige skatter indeholder bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag og efterlønsbidrag).Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitalover-førsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af bidrag tiltjenestemandspensioner.Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
Budgetoversigt 2¶August 2010
101
