Tak.
Jeg må jo konstatere i forhold til Venstres ordfører, at Venstres ordfører siger, at det her modvirker centralisering; jeg vil bare sige, at når man løfter noget fra et kommunalt led og op til Kort- og Matrikelstyrelsen, så er der for mig at se altså tale om centralisering.
Men sådan er der jo forskellige opfattelser i forskellige partier.
Det her lovforslag har ét overordnet formål – det fremgår af høringsnotatet – og det er at fremme konkurrencen.
Det er et rent ideologisk lovforslag, hvor en lang række samfundsmæssige interesser tilsidesættes for blot at sikre et liberalistisk mål om mere konkurrence.
Argumentationen er, at vi skal have mere konkurrence, fordi konkurrence er godt, og fordi konkurrence er godt, skal vi have mere konkurrence.
Sådan kan et cirkelargument begynde at cykle rundt om sig selv, så sagesløse og ja, vel også selv ministeren begynder at tro på det.
Problemet ved det her lovforslag er bare, at der mangler saglige begrundelser for, hvorfor det her er bedre for den enkelte borger og for virksomheder, og hvorfor det er samfundsmæssigt fornuftigt at gennemføre det her lovforslag.
Den trædesten, som regeringen bruger til det her lovforslag, er jo regeringens privatiseringsmanual, som kom i 2004, og som hedder »Mere konkurrence – større vækst«.
Det lød jo flot, at mere konkurrence pr.
automatik giver en større vækst.
Problemet for forslagsstillerne er bare, at der ikke er dokumentation for, at det her lovforslag fører til mere vækst, og der er heller ikke nogen dokumentation for, at det gør det bedre for borgerne og virksomhederne eller for samfundet som helhed.
Det konkrete indhold af lovforslaget handler jo om bestemmelser i udstykningsloven og landinspektørloven.
Med det her lovforslag vil Københavns og Frederiksberg Kommuner blive frataget deres opgaver på området, og landinspektørerne skal ind og varetage opgaverne i stedet for.
I lovforslaget henvises der til Strukturkommissionen, og det fremhæves, at ved at man gør Kort- og Matrikelstyrelsen til matrikelmyndighed for hele landet, tilgodeses de principper, som også lå til grund for Strukturkommissionen, nemlig at administrative opgaver af samme type skal løses på samme administrative niveau landet over.
Her er det så bare oplagt at spørge sig selv, om regeringens Strukturkommission overhovedet beskæftigede sig med matrikelvæsenet og de administrative arbejder for det rundtomkring i landet.
Og nej, det gjorde Strukturkommissionen rent faktisk ikke, for hvis det her område havde været i fokus for Strukturkommissionen, ville man ikke have kunnet undgå at skele til Sverige, skele til, at man derovre faktisk bruger den samme model, som man bruger i Københavns Kommune og i Frederiksberg Kommune.
Så det var måske en mulighed at kigge over sundet for inspiration og se på, om man ikke gør det mere rationelt og bedre for borgeren ved den måde, man gør det på i Sverige.
Min vurdering på baggrund af at have læst det her lovforslag, høringsnotatet og høringssvarene er, at det for det første bliver mere kompliceret og dyrere i administration, fordi lovforslaget vil medføre, at der i hver enkelt sag, f.eks.
om udstykning, skal involveres tre forskellige parter:
det private erhverv, kommunen og staten.
Jeg vurderer for det andet, at det vil medføre en længere sagsbehandlingstid for borgere og virksomheder, som vil udstykke og bygge, for man kan ikke længere opnå en rationalisering, ved at man kan lave parallelsagsbehandling i Københavns og Frederiksberg kommuner.
På den måde sidder borgere og virksomheder tilbage med sorteper.
Hvorfor så konkurrenceudsætte noget, hvor man ikke undersøger konsekvenserne af det?
Er det ikke mest rationelt for samfundet, at vi på baggrund af faktuel viden vurderer konsekvenserne for kvaliteten, for borgerne, for medarbejderne og for prisen på det, der udføres?
Det er nogle af de ting, jeg vil prøve at forfølge under udvalgsarbejdet; jeg vil fokusere på kvalitet, medarbejdertilfredshed og økonomien i det her.
Det har vi nemlig behov for bliver diskuteret grundigt igennem for at sikre os, at vi ikke laver noget, der er bureaukratisk og ikke giver en bedre opgaveløsning for borgere og virksomheder.
Det samlede lovforslag kan vi fra Socialdemokratiets side ikke støtte, fordi det har det her ideologiske sigte.
Vi vil nemlig løbende i den her sags behandling argumentere for, hvad konsekvensen er for borgerne; vi vil se på, hvad det er, der rører sig omkring grundlovens § 73 om ekspropriation, for her tror jeg at miljøministeren kommer til at læne sig op ad en grundlovssag.
Det fremgår jo også af høringsnotatet.
Jeg synes, at vi skal fare med lempe her i Folketinget, fordi vi har skrevet under på, at vi netop vil overholde grundloven.
Så det er et oplæg til ministeren om at tænke sig om en ekstra gang.
Jeg skal afsluttende sige, at da Det Radikale Venstre ikke er repræsenteret i Folketingssalen i dag, skal jeg på den radikale ordførers vegne sige, at de efter udvalgsbehandlingen ved andenbehandlingen her i Folketingssalen vil give deres holdning til kende.