Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
L 36 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriInstitution: PlantedirektoratetKontor/initialer:JUR-SMJ /Sagsnr.:16475Dato:1. oktober 2009
Notat over høringssvar i forbindelse med udkast til lov om ændring af lov omjordbrugets anvendelse af gødning og om plantedækkeUdkast til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække har væ-ret i høring i perioden fra den 16. juli 2009 til den 13. august 2009.I det følgende gives et resume af de indkomne høringssvar, opdelt i generelle bemærkninger og be-mærkninger vedrørende de enkelte elementer i lovforslaget.Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.Der er modtaget høringssvar fra følgende:Brancheudvalget for Frø, Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultetved Aarhus Universitet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering,Landbrug & Fødevarer og Landforeningen af Danske Mælkeproducenter.Herudover har Advokatsamfundet/Advokatrådet, Dansk Planteværn, Danske Advokater, Datatilsy-net og Kommunernes Landsforening meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.Bemærkningerne fra Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet vedAarhus Universitet, har givet anledning til drøftelser på teknikerniveau. Høringssvarene giver heref-ter ikke anledning til bemærkninger.Erhvervs- og selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) har i deres hø-ringssvar anført, at de på baggrund af bemærkningerne til lovforslaget vurderer, at forslaget samletset vil medføre en mindre administrativ lettelse for erhvervet, og at forslaget derfor ikke bør fore-lægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Generelle bemærkningerGrøn VækstLandbrug & Fødevarer har i deres høringssvar anført, at de resultater, der opnås ved implemente-ringen af aftalen om Grøn Vækst, kan opnås bedre og billigere ved at anvende de målrettede tiltag,der er peget på i organisationernes eget udspil ”Ægte Grøn Vækst”. Samtidig tager organisationen
kraftig afstand fra den yderligere brug af generel regulering, der følger af aftalen om Grøn Vækst ogaf det her omhandlede lovforslag.Landbrug & Fødevarer finder det vanskeligt at få et overblik over de samlede konsekvenser for er-hvervet, idet aftalen om Grøn Vækst udmøntes via en række lovændringer.Der bør gennemføres en økonomisk analyse af konsekvenserne af kravet om udlægning af yderlige-re 140.000 ha efterafgrøder i udvalgte vandoplande, og der bør ydes kompensation til de, der i sær-lig grad pålægges indskrænkninger, for at miljømålene kan opfyldes.Landbrug & Fødevarer finder endvidere, at de foreslåede ændringer vil kunne resultere i omfattendeomlægning fra vinter- til vårsæd, eller alternativt til store reduktioner i ejendommenes kvælstofkvo-ter.Landbrug & Fødevarer anfører, at den foreslåede differentiering af regelsættet, herunder de øgedevalgmuligheder samt behov for driftstilpasning, der følger af de opstrammede regler, vil medføre atjordbrugere får øgede udgifter, herunder til konsulentbistand.Landbrug & Fødevarer finder generelt, at lovændringerne vil resultere i betydelige økonomiske tabfor landbruget og vurderer, at de konsekvenser, der er anført i lovforslaget, er stærkt undervurderet.Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter finder tilsvarende, at en række af de foreslåede æn-dringer har væsentligt fordyrende indvirkning på en økonomisk optimal drift af landbrugsjord.Foreningen kan ikke acceptere indførelse af flere eller nye regler, som mindsker rentabiliteten vedat drive mælkeproduktion med tilhørende jordbrug, uden at erhvervet kompenseres fuldt ud.Landsforening anerkender det politiske mål om at få nedsat udvaskningen af kvælstof til vandmiljø-et, men i et åbent marked for afgrøder og fødevarer kan meromkostninger ikke lægges på produkt-priserne. Det er foreningens opfattelse, at erhvervet må kompenseres for de øgede omkostninger forat kunne opretholde konkurrence over for andre landes producenter. Hertil kommer, at kravet omyderligere efterafgrøder efter foreningens opfattelse vil være umuligt at opfylde for mange kvæg-brug, og at reglerne dermed vil kunne få en ekspropriationslignende effekt.
De økonomiske konsekvenser af elementer i nærværende lovforslag, der vedrører Grøn Vækst, erbaseret på beregninger foretaget af Fødevareøkonomisk Institut. Beregningerne er foretaget på ba-sis af forudsætninger fastlagt af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.Aftalen om Grøn Vækst indeholder:En Miljø- og Naturplan Danmark frem mod 2020. Planen skal sikre bedre miljø og klimasamt mere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle. Med planen lever Danmark op tilsine forpligtelser i EU´s Vandrammedirektiv og Natura 2000- direktiverne, ligesom planenfølger op på Vandmiljøplan III og Pesticidplan 2004-2009.En strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv vil sikre vækst. Der gennemføres ensamlet og fokuseret indsats for at skabe bedre rammer for et selvbærende landbrugserhverv,der udvikler sig på markedsvilkår, beskytter miljøet og naturen og leverer grøn energi.
Aftalen om Grøn Vækst er således et udtryk for en samlet afvejning af modsatrettede hensyn.2
Med hensyn til spørgsmålet om kompensation, er der i forbindelse med aftalens indgåelse taget stil-ling hertil.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
BemyndigelserLandbrug & Fødevarer finder det vanskeligt at fortolke rækkevidden af det indledende afsnit omGrøn Vækst i bemærkningerne til lovforslaget og anfører, at bemærkningerne til § 18, stk. 1 i for-slaget vedrørende eventuelt krav om etablering af yderligere efterafgrøder i de såkaldte V3-områderer uden mandat i den politiske aftale.Landbrug & Fødevarer og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter udtrykker generelt be-kymring for, at loven i større udstrækning gøres til en rammelov, hvorved rammebetingelserne forerhvervet kan ændres uden forudgående inddragelse af erhvervet.Det bemærkes, at der altid gennemføres en høring af erhvervet og andre interessenter forud foradministrativ fastsættelse af regler.Med forslaget til § 18, stk. 1, skabes den nødvendige hjemmel til, at der kan fastsættes regler omdyrkningsrelaterede tiltag, og om iværksættelse af det pilotprojekt om mellemafgrøder, som fremgåraf aftalen om Grøn Vækst. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om plantedække er en videreførelseaf de allerede gældende regler.Efterafgrøder er et omkostningseffektivt virkemiddel, og det kan ikke afvises, at efterafgrøder ogsåkan blive et virkemiddel i V3-områderne. Hvis der skal fastsættes regler om yderligere efterafgrø-der udover de her omhandlede 140.000 ha, forudsætter det dog, at loven ændres på ny.Bemærkningerne til § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, er tilpasset i overensstemmelse hermed.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8 ( § 6), er der alene tale om enteknisk ændring af bestemmelsen. De elementer, der i dag indgår i fastsættelsen af afgrøderneskvælstofnormer, vil også fremover danne grundlag for normfastsættelsen.En omlægning af kvotesystemet f.eks. til omsættelige kvoter, vil ikke kunne gennemføres med den fo-reslåede udformning af lovforslaget.Lovforslagets almindelige bemærkninger er tilpasset, således at det tydeligt fremgår, at lovforslagetalene har til formål at tilpasse loven til de nye rammer, der i overensstemmelse med aftalen omGrøn Vækst, skal være gældende for jordbrugets virksomhedsudøvelse i forhold til opfyldelsen afbåde nationale og internationale miljø- og klimamålsætninger.Herudover har bemærkningerne ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Bemærkninger til de enkelte elementer i lovforslagetMatrikulært/dyrket areal (ændrings punkt 5, § 3)Landbrug & Fødevarer foreslår, at 10 ha-grænsen i lovens § 3, beregnes på baggrund af det dyrkedeareal og ikke, som det er tilfældet i dag, på baggrund af det matrikulære areal.3
Reglerne i lovens § 3, er afgørende for, hvorvidt en virksomhed er omfattet af reglerne i lovens ka-pitel 3, om plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag.Lovforslaget er tilpasset, således at følgende nu fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1,nr. 5, (§ 3)”Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer til § 2, stk. 2, jf. lovforslagets §1, nr. 3, og til § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.Den 10 ha arealgrænse, der fremgå af bestemmelsen, og som bl.a. er afgørende for, hvornår en virksomheder omfattet af reglerne i lovens kapitel 3, om plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag, er hidtil op-gjort på baggrund af ejendommens matrikulære areal med tillæg af tilforpagtede og lejede arealer.Det er hensigten, at opgørelsen fremover vil blive foretaget på basis af det samlede areal, som virksomhe-den dyrker. Tilsvarende opgørelsesmetode anvendes i anden lovgivning inden for Fødevareministeriets om-råde. Det er hensigtsmæssigt med en ensartet afgrænsning, når reguleringen vedrører den samme gruppe afvirksomheder.Tilforpagtede og lejede arealer vil som hidtil indgå i opgørelsen af arealet ligesom arealer, der er bortfor-pagtede eller lignende, ikke vil blive medregnet.Ændringer i opgørelsesmetoden betyder, at ca. 4.500 jordbrugsvirksomheder fremover vil være fritaget frareglerne om plantedække.”
Justering af normfastsættelsessystemet (ændringspunkt 7 og 8, § 6)Landbrug & Fødevarer anfører, at det er disharmonisk, at ”landekvoten” reduceres i takt med, atlandbrugsarealet falder, mens en eventuel stigning i arealet ikke vil have nogen effekt for den sam-lede kvote. Landbrug & Fødevarer finder, at dette ud fra en driftsøkonomisk betragtning er uaccep-tabelt.Fødevareministeriet har noteret sig synspunktet fra Landbrug & Fødevarer.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Mulighed for kvotereduktion (ændringspunkt 9, § 7)Landbrug & Fødevarer foreslår, at bestemmelsen udvides, således at det også bliver muligt at få til-delt en ekstra kvælstofkvote, hvis der udlægges flere efterafgrøder, end generelt krævet. Det under-streges endvidere, at konvertering af efterafgrøder til en nedsættelse af virksomhedens kvælstofkvo-te skal bygge på en faglig vurdering. Organisationen ønsker, at reduktionen i kvoten differentieres iforhold til jordtype.Landbrug & Fødevarer finder, at forslaget om bindende tilmelding fra udløbet af fristen for indbe-retning af enkeltbetalingsansøgningen, vil mindske interessen for ordningen.
Forslaget til § 7 er tilpasset, således at det nu fremgår af stk. 2, at der kan fastsættes regler om til-læg til virksomhedens samlede kvote, hvis der etableres efterafgrøder udover de pligtige.§ 7 affattes således:
4
»§ 7.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at etablering af pligti-ge efterafgrøder helt eller delvist kan erstattes af en reduktion af virksomhedens samlede kvote forkvælstof.Stk. 2.Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tillæg til virksomhedens samlede kvote forkvælstof, hvis virksomheden etablerer efterafgrøder udover pligtige efterafgrøder.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om opgørelse af reduktionen efter stk. 1 samt om opgørel-sen af tillægget efter stk. 2, samt om virksomhedens oplysning om anvendelse af de nævnte mulig-heder.«.Konverteringen af efterafgrøder til nedsættelse af virksomhedens kvælstofkvote vil bygge på en fag-lig vurdering, herunder f.eks. differentiering i forhold til jordtyper.Dette er tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.Ligeledes er bemærkningerne vedrørende ti l- og afmelding til ordningen tilpasset, således at detbl.a. fremgår, at det er muligt at afmelde sig frem til det tidspunkt, hvor kontrol af efterafgrødernormalt påbegyndes.Følgende fremgår nu af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.”Det er hensigten at tilrettelægge ordningerne, således at virksomhederne i forbindelse med ansøgning omstøtte efter bekendtgørelse nr. 253 af 31. marts 2009 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalings-ordningen tilkendegiver, om, og i givet fald i hvilket omfang, muligheden for at erstatte efterafgrøder medreduktion af kvoten samt muligheden for at udlægge yderligere efterafgrøder med en kvoteforhøjelse til føl-ge, vil blive udnyttet. Derved samordnes tilkendegivelsen med oplysningerne, som hovedparten af virksom-hederne i forvejen indberetter til myndighederne. De nærmere regler for virksomhedernes tilkendegivelser,herunder eventuelle frister, vil fremgå af de årlige bekendtgørelser om jordbrugets anvendelse af gødning ogom plantedække i den pågældende planperiode.Af hensyn til muligheden for at tilrettelægge den efterfølgende kontrol af virksomhedernes udlægning afefterafgrøder, er det hensigten at fastsætte en frist for virksomhedens eventuelle afmelding fra ordningerne.Det er umiddelbart hensigten at fastsætte fristen til 20. august.”
Dyrkningsrelaterede tiltag (ændringspunkt 13, § 18)EfterafgrøderLandbrug & Fødevarer vurderer, at kravet om etablering af yderligere efterafgrøder for visse ejen-domme vil blive så stort, at det vil blokere for sædskifter, der ellers betinger en lav udvaskning.Landbrug & Fødevarer foreslår, at der etableres undtagelser for særlige sædskifter af hensyn til pro-duktion af special- og højværdiafgrøder.Med forslaget gives der mulighed for at vælge en reduktion i virksomhedens kvælstofkvote som al-ternativ til udlægning af pligtige efterafgrøder, og der etableres mulighed for at anvende mellemaf-grøder. Med disse muligheder opnår jordbruger en vis fleksibilitet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Landbrug & Fødevarer finder, at der skal være mulighed for at flytte efterafgrøder mellem bedrifterog for at udligne mellem årene.5
Det vil også fremover være muligt at forpagte eller leje arealer, hvor der er etableret efterafgrøder,og derved opfylde krav om etablering af efterafgrøder.Der vil som hidtil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat regler om overførsel af arealer med efter-afgrøder fra tidligere planperioder til en given planperiode.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Brancheudvalget for Frø anfører, at udlæg af græsfrøefterafgrøder bør kunne tælles med som en ef-terafgrøde. Frøgræsmarker har en lang vækstsæson og er en fremragende afgrøde til at optage ogfastholde kvælstof.Frøgræs kan efter de gældende regler tælle med som en efterafgrøde i omlægningsåret til anden af-grøde, hvis efterafgrøden efterfølges af en vårsæd, ikke ompløjes før 20. oktober og der indregnesen eftervirkning i det efterfølgende år.Disse regler vil blive videreført.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har oplyst at imødekommelse af for-slaget om, at alle græsfrøafgrøder kan medregnes som efterafgrøder, vil have en negativ miljømæs-sig effekt.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Grønne markerLandbrug & Fødevarer finder at ophævelse af muligheden for at udlægge efterafgrøder med vinter-grønne marker vil medføre et økonomisk tab for ejendomme, hvor denne mulighed har været øko-nomisk attraktiv.
Med forslaget gives der mulighed for at vælge en reduktion i virksomhedens kvælstofkvote som al-ternativ til udlægning af pligtige efterafgrøder, og der etableres mulighed for at anvende mellemaf-grøder. Med disse muligheder opnår jordbruger en vis fleksibilitet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Pilotprojekt om mellemafgrøderLandbrug & Fødevarer understreger, at det er vigtigt for erhvervet, at pilotprojektet iværksætteshurtigst muligt.Det er i bemærkningerne til lovforslaget, tydeliggjort, at det fra den førstkommende planperiode ef-ter lovens ikrafttrædelse vil være muligt at anvende mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder.Følgende formulering er indsat i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, (§ 18, stk. 1):6
”Det er hensigten at pilotprojektet vil blive iværksat i den førstkommende planperiode efter lovforslagetsikrafttræden.”
JordbearbejdningLandbrug & Fødevarer finder, at forslaget om begrænsningerne i mulighederne for at foretage jord-bearbejdning om efteråret forud for vårsåede afgrøder, vil være et brud med mange års dyrknings-praksis og understreger behovet for, at reglerne udformes, således at de ikke hindrer væksten og ud-viklingen af nye dyrkningsmetoder.Konsekvenserne af regulering vedrørende jordbearbejdning vil løbende blive evalueret og, i detomfang det er muligt inden for rammerne af den politiske aftale om Grøn Vækst, tilpasset i lyset afde erfaringer, der indhentes. Tilpasningen vil i givet fald kunne ske i forbindelse med den årlige be-kendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedækkereguleringenDet bemærkes, at det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at den samlede sammensætning af indsat-ser og deres bidrag til kvælstofudledningen skal vurderes i 2011.Landbrug & Fødevarer påpeger endvidere, at et totalt forbud mod jordbearbejdning i visse periodervil kunne få vidtgående negative konsekvenser for dyrkning af visse specialafgrøder som f.eks. kar-tofler og frøafgrøder.Brancheudvalget for Frø anfører, at produktionen af græs-, kløver- og havefrø er afhængig af atkunne frembringe en ren afgrøde uden bl.a. græsukrudt, og finder derfor ikke, at muligheden for atkunne behandle jorden i ”frie” efterår uden plantedække må begrænses.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har skønnet, at en imødekommelse afforslaget vil reducere tiltagets samlede effekt på ca. 840 tons kvælstof med 80-100 tons kvælstof.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Landbrug & Fødevarer og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter vurderer, at et forbudmod jordbearbejdning om efteråret vil medføre et øget behov for kemisk ukrudtsbekæmpelse.Landsforeningen anfører endvidere, at visse planteskadegørere bedst bekæmpes ved jordbearbejd-ning i efteråret.Fødevareministeriet er opmærksom på, at det foreslåede tiltag vil kunne have en sådan effekt. Somdet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skønnes tiltaget kun i mindre omfang at medføre enstigning i brugen af pesticider.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Det bør efter Landbrug & Fødevarer´s vurdering præciseres, at reglerne om jordbearbejdning ikkepåvirker etablering af efterafgrøder og foreslår at fristen for jordbearbejdning forud for vårsåede af-grøder på lerjorder ændres til den 20. oktober.
7
Ændringer i perioden for jordbearbejdning vil mindske miljøeffekten af tiltaget. For at neutraliseredette, vil det være nødvendigt at skærpe eksisterende virkemidler eller at iværksætte nye virkemid-ler.Datoerne for virkemidlerne om ingen jordbearbejdning før forårssåede afgrøder fremgår direkte afden politiske aftale om Grøn Vækst.Etablering af efterafgrøder er derimod ikke omfattet af reglerne om jordbearbejdning, og etable-ring af efterafgrøder vil derfor ikke blive påvirket af de angivne frister.Det er i bemærkningerne til lovforslaget tydeliggjort, at efterafgrøder ikke vil blive påvirket af reg-lerne om begrænsninger i perioden for jordbearbejdning.Følgende fremgår nu af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13:”De regler vedrørende etablering af og ompløjningstidspunktet for efterafgrøder, der gælder i dag vil ikkeblive påvirket af reglerne om begrænsninger i perioden for jordbearbejdning, men vil blive videreført.”
Omlægning af fodergræsarealerLandbrug & Fødevarer foreslår, at bemærkningerne til ændringspunkt 13 ( § 18, stk.1) ændres, så-ledes at det fremgår, at det alene er omlægning af fodergræsmarker til andre afgrøder, der ikke måfinde sted i perioden 1. juni til 1.februarLandsforeningen af Danske Mælkeproducenter finder, at forbuddet om omlægning af fodergræs-marker i tidsrummet 1. juni til 1. februar er et væsentligt indgreb i planlægningen af et optimaltsædskifte på en mælkeproduktion. Foreningen opfordrer til, at kravet revurderes, og at periodenmed omlægningsforbud indsnævres mest muligt.Bemærkningerne er tilpasset, således at det følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 13”Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at omlægning af fodergræsmarker som hovedregel ikkemå finde sted i perioden 1. juni til 1. februar. Det er dog hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at om-lægningstidspunktet i forbindelse med omlægning fra fodergræs til fodergræs kan udsættes til 15. august..”
Med den ovennævnte tilpasning af lovforslaget er organisationernes bemærkninger delvist imøde-kommet.
Hjemmel til at udtage jordprøver (§ 24b)Landbrug & Fødevarer finder, at bestemmelsen er overflødig, da den nuværende ordning efter deresopfattelse fungerer udmærket.Den foreslåede bestemmelse er nødvendig for at sikre myndigheden retten til at udtage de nødven-dige jordprøver og til at afkræve oplysninger om dyrkningsforholdende de steder, hvorfra prøverneudtages. Derved sikres det, at kvælstofprognosen forsat vil kunne udarbejdes på et ensartet og ret-visende grundlag, også selvom der skulle opstå uenighed med enkelte lodsejere.
8
Med den foreslåede hjemmel bliver det endvidere muligt at konkurrenceudsætte udtagning af jord-prøver.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
9
