1. ÆndringsforslagFødevareministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2009 og var til 1. behandling den 29. oktober 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fi-skeri.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministerensendte den 16. juli 2009 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2008-09, FLF alm. del – bilag349. Den 8. oktober 2009 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar og et notat herom tiludvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra FriedrichHindrichsen, Tønder, og Landbrug & Fødevarer.Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.SpørgsmålUdvalget har stillet 9 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-svaret.Udvalgets spørgsmål og fødevareministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det stillede ændrings-forslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at dette forslag medfører en etablering afyderligere 140.000 ha efterafgrøder, iværksættelse af dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på atmindske kvælstofudledningen og valgmulighed mellem udlægning af efterafgrøder og iværksættel-se af pilotprojekt vedrørende anvendelse af mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder. ForDansk Folkeparti er det meget vigtigt, at denne lovgivning på sigt kan være smidig, innovativ ognytænkende.Ministeren foreslår, at der etableres hjemmel til, at ministeren kan fastsætte ordninger om alterna-tive virkemidler til opfyldelse af det individuelle krav om etablering af efterafgrøder.Dansk Folkeparti mener på den baggrund, at den enkelte landmand hermed har mulighed for atinvestere i andre tiltag, som vil være til glæde for vandmiljøet – eksempelvis rodzoneanlæg. Netopdette mener Dansk Folkeparti giver mulighed for, at landbruget har mulighed for fortsat vækst.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) vil stemme hverken for eller imod det stillede æn-dringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmeraf udvalget bemærker, at lovforslaget er et af de lovgivningsmæssige tiltag til gennemførelse af re-geringens og Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst. Partiernes krav blev under forhandlingerneafvist, og regeringen valgte at indgå en smal aftale med Dansk Folkeparti. S, SF, RV og EL havdegerne set en mere ambitiøs og bred aftale, når det gælder hensynet til beskyttelse af natur, miljø ogbeskæftigelse i landdistrikterne. Af den grund vil partierne stemme hverken for eller imod lovfors-laget.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAffødevareministeren,tiltrådt af etflertal(V, DF og KF):Til § 11)Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 18indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om særlige ordninger,som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til udlægning af efterafgrøder.«Stk. 2 bliver herefter stk. 3.«[Metodefrihed]

BemærkningerTil nr. 1Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at ministeren kan fastsætte ordninger om alternative vir-kemidler til opfyldelse af det individuelle krav om etablering af efterafgrøder.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at iværksætte særlige ordninger, hvor den enkelte virksomhedvil kunne vælge at anvende alternativer, som kan modsvare den effekt, der opnås ved udlægning afefterafgrøder efter loven. Dermed gives jordbrugsvirksomhederne størst mulig fleksibilitet ved til-rettelæggelse af driften.Som eksempler på sådanne alternativer kan nævnes handel med efterafgrøder inden for sammedelvandopland, udtagning af landbrugsjorder, etablering af vedvarende energiafgrøder, gyllesepare-ring med afbrænding af fiberfraktion og etablering af minivådområder.Inden iværksættelse af sådanne alternativer forudsættes det, at der er tilstrækkelig viden om miljø-effekten af det enkelte alternativ. De nærmere regler for deltagelse i ordningerne vil blive fastsat påbekendtgørelsesniveau.Såfremt der på et senere tidspunkt opnås tilstrækkelig viden om miljøeffekt af andre end de nævn-te alternativer, vil der med den foreslåede bemyndigelse på tilsvarende vis kunne fastsættes ordnin-ger vedrørende disse.

Torsten Schack Pedersen (V)nfmd.Tina Nedergaard (V) Henrik Høegh (V) Jens Kirk (V)Eyvind Vesselbo (V) René Christensen (DF)fmd.Bent Bøgsted (DF) Jørn Dohrmann (DF)Knud Kristensen (KF) Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Julie Skovsby (S)Benny Engelbrecht (S) Kristen Touborg (SF) Pia Olsen Dyhr (SF) Bente Dahl (RV)Per Clausen (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311111

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 36Bilagsnr.123456Spm.nr.1TitelHøringsnotat og høringssvar, fra fødevareministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 3/11-09 fra Friedrich Hindrichsen, TønderHenvendelse af 10/11-09 fra Landbrug & Fødevarer1. udkast til betænkning2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 36TitelSpm. om kommentar til henvendelsen af 3/11-09 fra Friedrich Hin-drichsen, Tønder, vedrørende efterafgrødekravet, til fødevareministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 10/11-09 fra Landbrug &Fødevarer, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm., om forslaget giver mulighed for at øge virksomhedens kvæl-stofkvote ved etablering af efterafgrøder ud over de pligtige, til føde-vareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stor en kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling derer tildelt, og den øvre grænse for det areal, som kan tildeles dennenorm, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om imødekommelse af de ønsker, der fremkom under 1. be-handling vedrørende fleksibilitet/metodefrihed m.v., til fødevaremini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår og med hvor meget den samlede kvælstofkvoteskal reduceres yderligere, til fødevareministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministerens tidsplan med hensyn til at implementere de en-kelte tiltag, der er indeholdt i lovforslaget, til fødevareministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren vil tage hensyn til de bekymringer vedrørendevisse specialproduktioner, som der er givet udtryk for i forbindelsemed begrænsninger i adgangen til at foretage jordbearbejdning ogbegrænsningerne i omlægning af fodergræsmarker, til fødevaremini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan reglerne om begrænsning i adgangen til at foretagejordbearbejdning i visse tidsrum vil påvirke mulighederne for at ned-visne plantedække, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål og fødevareministerens svar herpåSpørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.Spørgsmål 1:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3/11 fra Friedrich Hindrichsen, Tønder, vedrøren-de efterafgrødekravet, jf. L 36 – bilag 3.Svar:Friedrich Hindrichsen har fremsendt en enslydende henvendelse direkte til mig. Jeg har vedlagtmit svar til Friedrich Hindrichsen, som jeg henholder mig til.Kære Friedrich HindrichsenTak for din henvendelse vedrørende kravet om 4 % efterafgrøder.Kravet om, at jordbrug over 30 ha skal have mindst 4 % efterafgrøder blev indført i 2008 med re-geringens indsatsplan for at neutralisere effekterne for natur og miljø i forbindelse med ophævelsenaf brakforpligtelsen.Etablering af efterafgrøder er et vigtigt og effektivt virkemiddel til at begrænse kvælstofudvask-ningen til vandmiljøet. Der er større risiko for udvaskning af kvælstof fra arealer, hvor der anvendesstore mængder husdyrgødning, end fra arealer, hvor der anvendes handelsgødning. Derfor er kravettil, hvor stort et areal med efterafgrøder, som husdyrbrug skal have, større end for rene planteavls-bedrifter.Som led i aftalen om Grøn Vækst er det besluttet, at der skal ske en samlet reduktion af udlednin-gen af kvælstof til vandmiljøet på 19.000 tons kvælstof. Det er vurderet, at etablering af efterafgrø-der vil være et omkostningseffektivt virkemiddel til at medvirke til at opnå denne effekt.Det er nødvendigt for at nå målene for kvælstofreduktion, at der gøres noget ud over det, der alle-rede er dyrkningspraksis i dag. Som du nævner, er der stor forskel på, hvor effektive de forskelligelandbrugsafgrøder er til at opsamle næringsstoffer i vinterperioden, hvor udvaskningsrisikoen erstørst. Der er således taget hensyn til, hvilke afgrøder der dyrkes i dag, og tiltagene skal ligge udover dette.For at give en større fleksibilitet i forhold til efterafgrøder, har jeg i forslaget til lov om ændring aflov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække foreslået, at landmænd vil kunnevælge et nedslag i deres kvælstofkvote, hvis de ikke ønsker at udlægge efterafgrøder. Derudoverlægger jeg i lovforslaget op til muligheden for at etablere mellemafgrøder i stedet for efterafgrøder.Mellemafgrøder er f.eks. olieræddike, der gror mellem 2 vintersædsafgrøder.Det er mit håb, at det med den beskrevne fleksibilitet vil være muligt at mindske landbrugets ge-ner ved efterafgrødereglerne, samtidig med at kvælstofudledningen kan reduceres.Med venlig hilsenEva Kjer HansenSpørgsmål 2:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/11-09 fra Landbrug & Fødevarer, jf. L 36 – bi-lag 4.

Svar:Forslaget til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedækkeimplementerer fire Grøn Vækst-virkemidler:– yderligere efterafgrøder– ingen jordbearbejdning for forårssåede afgrøder– forbud mod omlægning af fodergræs i visse perioder– teknisk ændring af normfastsættelsesystemet.De økonomiske konsekvenser for erhvervet af de nævnte Grøn Vækst-virkemidler er baseret påberegninger foretaget af Fødevarerøkonomisk Institut, Københavns Universitet på baggrund af for-udsætninger fastlagt af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.For så vidt angår den tekniske ændring af normsystemet, anses der ikke at være økonomiske kon-sekvenser. Normsystemet er ikke statisk i sin opbygning, og ændringer af kvælstofnormen kan fo-rekomme. Som følge af aftalen om Grøn Vækst ændres måden, hvorpå landekvoten for kvælstof-normen beregnes. Ændringen medfører, at når et landbrugsareal bliver taget ud af drift (for eksem-pel til byggeri, natur og veje), vil dette nedsætte landekvoten. Kvælstofkvoten for de udtagede area-ler kan således ikke bruges på de resterende landbrugsarealer, hvilket har været tilfældet tidligere.Der er i forbindelse med aftalen om Grøn Vækst taget stilling til spørgsmålet om kompensation.Der ydes ikke kompensation for de tiltag, hvor der er tale om en justering af generel regulering.De 140.000 ha. efterafgrøder udlægges i de områder, hvor der er viden om sammenhængen mel-lem belastningen fra blandt andet landbruget og miljøtilstanden i vandmiljøet. Disse områder dæk-ker sammenlagt ca. 70 pct. af landbrugsarealet i Danmark.Som nævnt under 1. behandlingen af lovforslaget bliver der i udvalgsarbejdet fulgt op på de øko-nomiske konsekvenser for bestemte bedriftstyper, og det vurderes, hvad der kan gøres for at afbødedisse.Spørgsmål 3:Vil ministeren redegøre for rationalet i, at forslaget giver mulighed for at øge virksomhedenskvælstofkvote ved etablering af efterafgrøder ud over de pligtige, når målet på længere sigt er atreducere den samlede kvote yderligere?Svar:Forslaget om, at en jordbruger, der frivilligt ønsker at etablere efterafgrøder ud over de krav, somloven stiller, i samme planperiode får mulighed for at forøge kvælstofkvoten, skal ses som en mu-lighed for at give den enkelte jordbruger større fleksibilitet i forbindelse med de øgede krav, dermed lovforslaget stilles til den enkelte jordbruger.Miljøeffekten af den større udbragte mængde kvælstof på jordbrugsvirksomheden som følge afbedriftens øgede kvælstofkvote opvejes af den miljøeffekt, som opnås ved at de yderligere efteraf-grøder optager kvælstof. Forslaget er således miljøneutralt.Spørgsmål 4:Vil ministeren oplyse, hvor stor en kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling der er tildelt, ogden øvre grænse for det areal, som kan tildeles denne norm?

Svar:Kvælstofnormen for brødhvede er for planperioden 2009/2010 fastsat til 182-222 kg kvælstof prhektar afhængig af jordtype og mulighed for vanding.Kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha. Til-delingen sker efter ansøgning. Der lukkes for modtagelse af ansøgninger den dag, hvor der er mod-taget ansøgninger for mere end 50.000 ha.Det er fortsat muligt at ansøge om anvendelse af brødhvedenorm for høståret 2010. Den 10. no-vember 2009 var der tildelt brødhvedenorm til 30.865,7 ha. For høståret 2009 blev der tildelt brød-hvedenorm til 31.916,7 ha.Spørgsmål 5:Hvorledes har ministeren tænkt sig at imødekomme de ønsker, der fremkom under 1. behandlin-gen vedrørende fleksibilitet/metodefrihed for de landmænd, der skal udlægge ekstra 140.000 haefterafgrøder, og som ikke længere må indregne vintergrønne marker, som følge af forslaget?Svar:For at imødekomme ønsket om yderligere fleksibilitet i forhold til efterafgrødekravet i loven harjeg udarbejdet et ændringsforslag, der kan sikre jordbrugsvirksomhederne mest mulig fleksibilitet.Ændringsforslaget er vedlagt som bilag til denne besvarelse.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslaget.Det er en forudsætning for ændringsforslaget, at hvert alternativt virkemiddel har samme miljøef-fekt, som de efterafgrøder, det erstatter. Derfor vil nogle af virkemidlerne kræve en nærmere afkla-ring med hensyn til miljøeffekt og omregningsfaktor. Omregningsfaktoren vil være afgørende forhvor mange hektar af et alternativt virkemiddel, der skal til for at erstatte 1 ha med efterafgrøder.De nærmere regler vil blive fastsat på bekendtgørelsesnivau.Dette ændringsforslag sammenholdt med de muligheder, der allerede er indeholdt i lovforslaget,nemlig muligheden for at reducere virksomhedens samlede kvælstofkvote som alternativ til at etab-lere efterafgrøder, samt pilotprojektet om mellemafgrøder, finder jeg imødekommer de ønsker tilfleksibilitet, der fremkom i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget.Samtidig finder jeg, at med de nævnte alternative muligheder for at efterkomme krav om etable-ring af efterafgrøder, vil påvirkningen af den enkelte jordbruger blive reduceret.Affødevareministeren,tiltrådt af et[]tal():Til § 11) Efter nr. 14 indsættes som nyt nr.:01.I§ 18indsættes efterstk. 1som nyt stykke:»Stk. 2.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om særlige ordninger,som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til udlægning af efterafgrøder.«Stk. 2 bliver herefter stk. 3.[Metodefrihed]Bemærkninger

Til nr. 1Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at ministeren kan fastsætte ordninger om alternative vir-kemidler til opfyldelse af det individuelle krav om etablering af efterafgrøder.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at iværksætte særlige ordninger, hvor den enkelte virksomhedvil kunne vælge at anvende alternativer, som kan modsvare den effekt, der opnås ved udlægning afefterafgrøder efter loven. Dermed gives jordbrugsvirksomhederne størst mulig fleksibilitet ved til-rettelæggelse af driften.Som eksempler på sådanne alternativer kan nævnes handel med efterafgrøder inden for sammedelvandopland, udtagning af landbrugsjorder, etablering af vedvarende energiafgrøder, gyllesepare-ring med afbrænding af fiberfraktion og etablering af mini-vådområder.Inden iværksættelse af sådanne alternativer forudsættes det, at der er tilstrækkelig viden om miljø-effekten af det enkelte alternativ. De nærmere regler for deltagelse i ordningerne vil blive fastsat påbekendtgørelsesniveau.Såfremt der på et senere tidspunkt opnås tilstrækkelig viden om miljøeffekt af andre end de nævn-te alternativer, vil der med den foreslåede bemyndigelse på tilsvarende vis kunne fastsættes ordnin-ger vedrørende disse.Spørgsmål 6:Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 3 oplyse, hvornår og med hvor meget densamlede kvælstofkvote skal reduceres yderligere?Svar:I Grøn Vækst-aftalen indgår en målsætning om en reduktion af udledningen af kvælstof til vand-miljøet på 19.000 tons kvælstof. De tiltag, der er omfattet af lovforslaget, giver en samlet kvælstof-regulerende effekt på ca. 4.500 tons kvælstof.Et af tiltagene er en teknisk justering af normfastsættelsessystemet, der indebærer, at kvælstofan-delen for de arealer, der ikke længere indgår i landbrugsmæssig drift, f.eks. arealer der udtages tilbyudvikling og natur, fremover vil blive fratrukket den samlede årskvote på landsplan.Reduktion af årskvoten på landsplan vil således afhænge af, hvor stort et areal, der årligt udgår aflandbrugsdrift. Justeringen vil blive effektueret fra fastsættelsen af de kvælstofnormer, der beregnesfor planperioden 2010/11.Jeg kan oplyse, at det som en del af aftalen om Grøn Vækst er besluttet, at der skal iværksættes etudvalgsarbejde, der skal se på en grøn omlægning af kvælstofreguleringen, som i Grøn Vækst-aftalen vedrører ca. 10.000 tons kvælstof.Spørgsmål 7:Hvad er ministerens tidsplan med hensyn til at implementere de enkelte tiltag, der er indeholdt ilovforslaget.Svar:Med en enkelt undtagelse, vil de tiltag, der er omtalt i bemærkningerne til lovforslaget, blive im-plementeret med virkning fra den førstkommende planperiode (1. august 2010 – 31. juli 2011).Tiltaget vedrørende udlægning af yderligere 140.000 ha efterafgrøder, vil først

blive implementeret, når de vandplaner, der danner grundlag for fastsættelse af det konkrete krav,er endelige. Det vil sige tidligst for planperioden 2011/2012.Spørgsmål 8:Vil ministeren ved udnyttelse af bemyndigelsen i forslaget til § 18, stk. 1, tage hensyn til de be-kymringer vedrørende visse specialproduktioner, som der er givet udtryk for i forbindelse med be-grænsninger i adgangen til at foretage jordbearbejdning og begrænsningerne i omlægning af foder-græsmarker?Svar:I høringsfasen og under drøftelserne af lovforslaget er det blevet undersøgt, om de nye dyrknings-relaterede tiltag kan give problemer i forhold til visse specialproduktioner. I dette arbejde har DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, været inddraget.Jeg kan oplyse, at for så vidt angår kartoffelproduktion er det hensigten, at fristen for jordbear-bejdning efter kartoffeldyrkning på sandjord rykkes frem fra 1. februar til 1. november, således atder gælder samme dato for kartoffeldyrkning på både sandjord og lerjord. Herved er bekæmpelse afspildkartofler fortsat mulig. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet vurderer, at miljøeffekten af denforslåede dato for jordbearbejdning efter kartofler på sandjord er begrænset i forhold til forudsæt-ninger i aftalen om Grøn Vækst. Reglerne herfor vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.Hvis det viser sig, at der er tilsvarende problemer for andre specialafgrøder, vil der ligeledes kun-ne tages højde herfor i den nærmere regulering.Spørgsmål 9:Kan ministeren redegøre for, hvordan reglerne om begrænsning i adgangen til at foretage jordbe-arbejdning i visse tidsrum vil påvirke mulighederne for at nedvisne plantedække?Svar:Det er hensigten at udnytte lovforslagets bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning iadgangen til at foretage jordbearbejdning forud for forårsåede afgrøder fra høst af forfrugt til 1. no-vember på lerjord og 1. februar på sandjord. Det er hensigten med bemyndigelsen, at der vil blivefastsat bestemmelser, der giver mulighed for at nedvisne plantedækket på de berørte arealer før den1. november.Fristen for at kunne nedvisne forventes fastsat til den 1. oktober. Dermed bliver det muligt at be-handle flerårige ukrudtsarter såsom kvik og tidsler om efteråret. Med en nedvisningsfrist den 1. ok-tober har Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, foreløbigt vurderet, at den mil-jømæssige effekt af tiltaget vil blive reduceret med ca. 40 tons kvælstof i vandmiljøet. Dette skal sesi forhold til den samlede effekt af virkemidlet på 840 tons kvælstof.Effekten på de ca. 40 ton kvælstof vil indgå i de kommende forhandlinger om en grøn omlægningaf kvælstofreguleringen, som er forudsat i Grøn Vækst aftalen.