Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 15. december2009 stillet følgende spørgsmål nr. 13 vedrørende L 36 – Forslag til lov om ændring aflov om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække (Dyrkningsrelaterede tiltagm.v.), som hermed besvares.

Spørgsmål 13:

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af L 36 – samrådsspm. A og B den 15.december 2009 redegøre for, hvoraf det fremgår, at regeringen har kompenseret for demiljø- og naturmæssige konsekvenser, som ophævelsen af brakordningen har haft”

Svar:

Da EU’s braklægningsordning blev midlertidig ophævet i 2007/08 iværksatteregeringen sin brak-indsatsplan. Planen indeholdt blandt andet krav om flereefterafgrøder.Efterfølgende, hvor brak-kravet er blevet ophævet permanent, har regeringen indbyggetinstrumenter i Grøn Vækst-udspillet, der sikrer at effekterne i forhold til miljø- og naturbliver neutraliseret. Det fremgår således af udspillet, at neutralisering af effekterne afbrak opnås ved hjælp af en række nye initiativer, herunder ved at der etableres sprøjte-,gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer, og samlet set etableres75.000 ha ny natur. Hertil kommer støtte til en væsentlig udvidelse af det økologiskdyrkede landbrugsareal.For så vidt angår udvaskning af kvælstof skal det bemærkes, at Lov om jordbrugetsanvendelse af gødning og om plantedække indeholder reguleringsinstrumenter, dersørger for at merudvaskningen af kvælstof på grund af ophøret af brak bliver

neutraliseret forud for Grøn Vækst-indsatserne. Det skyldes lovens principper fortildeling af kvælstofnormer til de enkelte afgrøder.Normsystemet stammer fra Vandmiljøplan II og III og er en metode til at udregne ogregulere, hvor meget kvælstof den enkelte landmand må anvende i dyrkningsåret.Kvælstofnormsystemet sætter samtidig et loft over, hvor meget kvælstof landbruget pålandsplan maksimalt må bruge. Det samlede nationale loft ligger fast år for år, selvomlandbrugsarealets størrelse ændrer sig.Når der bliver taget mere dyrkningsjord ind i drift, udlignes den ekstra udvaskning pågrund af strammere kvælstofnormer. Det vil sige, at landmanden ikke må give så megetkvælstof per hektar.På grund af normsystemets samlede loft over kvælstofforbruget, bliver den ekstraudvaskning af kvælstof, der opstår på grund af genopdyrkning af brakarealerne, såledesudlignet af lavere kvælstofnormer for de enkelte afgrøder.Herudover betyder alle indsatserne i Grøn Vækst, at kvælstofudvaskningen tilvandmiljøet bliver reduceret kraftigt frem mod 2015 med i alt 19.000 tons.