L 37 - 2009-10 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra fødevareministeren

Udkast til lov om ændring af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn afudstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget har været i høring i perioden fra den16. juli 2009 til den 13. august 2009.I det følgende gives et resume af de indkomne høringssvar. Fødevareministeriets bemærkninger tilhøringssvarene er anført med kursiv.Der er modtaget høringssvar fra følgende:Brancheudvalget for Frø, Dansk Gartneri, Datatilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center forKvalitet i ErhvervsRegulering og Landbrug & Fødevarer.Herudover har Advokatsamfundet/Advokatrådet, Dansk Planteværn, Danske Advokater ogKommunernes Landsforening meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.Erhvervs- og selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) har i dereshøringssvar anført, at de på baggrund af bemærkningerne til lovforslaget vurderer, at forslagetsamlet set vil medføre en administrativ lettelse for erhvervet, fordi indberetningerne ledsages af endigital løsning med genbrug af data, og at forslaget derfor ikke bør forelægges Økonomi- ogErhvervsministeriets virksomhedspanel.De ændringer, der er foretaget på baggrund af høringen, har været forelagt CKR med henblik påen fornyet udtalelse. Under hensyn til at indberetningerne ledsages af en digital løsning medgenbrug af data, har CKR fastholdt deres vurdering.Datatilsynet er i deres høringssvar kommet med en række anbefalinger vedrørende den konkreteimplementering af bemyndigelsen i loven, herunder vedrørende eventuel samkøring af oplysninger.Der vil i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelserne i lovforslaget blive taget højde forDatatilsynets bemærkninger.Med hensyn til samkøring af oplysninger er bemærkningerne ikke relevante for nærværendelovforslag, der ikke indeholder hjemmel til samkøring.

Landbrug & Fødevarer anfører, at omfanget af den administrative byrde for erhvervet er usikker, ogfinder, at den er undervurderet i lovforslaget.Dansk Gartneri finder i lighed med Brancheudvalget for Frø, at lovforslaget klart vil øge deadministrative omkostninger for erhvervet.Som det fremgår af lovforslaget, vil indberetningerne blive ledsaget af en digital løsning medgenbrug af data. I den digitale indberetningsløsning, vil der være forudfyldt oplysninger frajordbrugers eventuelle ansøgning om støtte efter bekendtgørelse nr. 253 af 31 marts 2009 omdirekte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Disse oplysninger om jordbrugersnavn, marknummer, arealstørrelse og afgrøde er obligatoriske i sprøjtejournalen.Der henvise i øvrigt til CKR´s vurdering af de administrative byrder for erhvervet.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Landbrug & Fødevarer anfører under henvisning til bemærkningerne i lovforslaget, atorganisationen tvivler på, at loven vil give anledning til en reduktion af plantebeskyttelsesmidlernesmiljømæssige påvirkninger. Landmændene skal allerede i dag registrere sprøjtningerne, oglovforslaget ændrer ikke ved de retningslinjer, hvorefter det skal ske. En reduktion af de uønskedeeffekter af pesticidanvendelse, bør fortsat ske via godkendelsesordningen og gennem en konstruktivdialog med landbrugerne.Landbrug & Fødevarer henviser til, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at data frasprøjtejournalerne vil kunne anvendes i forbindelse med udviklingen af en ny indikator forplantebeskyttelsesmidlernes miljøbelastning. Organisationen bemærker, at der på nuværendetidspunkt alene foreligger et forslag til en indikator, men at der endnu ikke er givet bud på, hvordandenne indikator kan anvendes i praksis til at nedsætte miljøbelastningen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det vil være forbundet med meget store ekstra udgifter forlandmændene at skulle indberette så detaljeret, som der synes at være lagt op. Derudover vil dervære betydelig risiko for, at der bindes betydelige ressourcer, som vil fragåproduktionsrådgivningen, herunder rådgivning om reduceret/behovsbaseret pesticidanvendelse.Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri anfører, at den administrative byrde ikke står mål med deresultater, der vil kunne frembringes ved den omfattende indberetning og anbefaler, at der findes enbedre balance.De ovenfor nævnte organisationer finder, at det beskrevne formål fuldt ud kan tilgodeses vedindberetning af én samlet årsopgørelse af ejendommens forbrug af planteværnsmidler.2

Såfremt de indberettede data skal kunne anvendes som grundlag for udarbejdelse af enpesticidindikator er der behov for at oplysningerne angives på et relativt detaljeret niveau.Derudover vil der være behov for oplysninger på afgrødeniveau, såfremt indberetning skal kunneanvendes til at leve op til opfyldelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistik overplantebeskyttelsesmidler (Statistikforordningen), der snarest forventes vedtaget.I lyset af de modtagne høringssvar, er lovforslaget imidlertid tilpasset, således at der alene skal skeindberetning af det samlede pesticidforbrug på afgrødeniveau for hvert anvendtplantebeskyttelsesmiddel.Landbrug & Fødevarer anfører, at der ikke blot er tale om, at jordbrugernes eksisterendesprøjtejournaler kan indsendes i det nuværende format. De praktiske erfaringer med at omsætte demanuelt udfyldte sprøjtejournaler til en elektronisk registrering, er, at der medgår et relativt storttidsforbrug, herunder at mange landmænd vil føle sig nødsaget til at bruge rådgivere til opgaven.Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri anfører, at det er ønskeligt, at den digitale løsning givermulighed for at overføre de nødvendige data fra de markstyringssystemer, der anvendes aflandmændene. Hermed vil den administrative belastning reduceres mest muligt.Landbrug og Fødevarer anfører endvidere, at de særlige formatkrav og en mulig manglende synergimed eksisterende systemer, vil øge tidsforbruget af arbejdet med sprøjtejournaler betydeligt.Det er hensigten at opbygge systemet således, at indberetningssystemet for sprøjtejournalen kankommunikere elektronisk med de i dag kendte elektroniske værktøjer til udarbejdelse afsprøjtejournalen.Det skal således være muligt at uploade elektronisk førte sprøjtejournaler direkte til det nyeindberetningssystem, som det kendes fra Gødnings- og Husdyrindberetningen i dag. De særligeformatkrav vil være nødvendige for at kunne opnå administrative fordele ved at de forskelligesystemer kan kommunikere sammen.Der er med lovforslaget ikke lagt op til at ændre ved de oplysninger, der skal være tilgængelige påbedriften vedrørende sprøjtninger. Hver enkelt sprøjtning på bedriften skal som hidtil registreressærskilt i sprøjtejournalen med de dertil knyttede oplysninger.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det er hensigten, at det bliver muligt forvirksomhederne at foretage deres registreringer løbende.Indberetning vil imidlertid kun skulle ske 1 gang årligt.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at udgangspunktet for grænsen for pligten til at føre og indberettesprøjtejournaler, beregnes på baggrund af det dyrkede areal, og ikke på baggrund af det matrikulæreareal.Efter de gældende regler opgøres arealkravet ikke på baggrund af det matrikulære areal, men påbaggrund af det dyrkede areal.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de gældende regler for hvem der har pligt til atføre sprøjtejournal videreføres.Lovforslaget er tilrettet, således, at det nu fremgår, at det i alle tilfælde er det dyrkede areal, derdanner grundlag for reguleringen af hvilke virksomheder, der er omfattet af indberetningspligten,herunder også overgangsordningen for digital indberetning.Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der fastsættes en minimumsgrænse for krav om udarbejdelse afsprøjtejournaler på mindst 20 ha.Forslaget betyder, at yderligere ca. 8.000 bedrifter, omfattende ca. 114.000 ha. vil blive friholdt fraat skulle udarbejde sprøjtejournaler. En sådan ændring har ikke været forudsat i Grøn Vækst.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Dansk Gartneri foreslår i deres høringssvar, at der indføres en bagatelgrænse for krav omindberetning. Dansk Gartneri henviser til, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, atsamtlige gartnerier, planteskoler og frugtplantager, som er pligtige til at føre en sprøjtejournal, ogsåskal indberette denne. Dansk Gartneri anbefaler, at der fastsættes en minimumsgrænse, f.eks. iforhold til omsætning, i forbindelse med indberetningskravet. Hermed vil der være enbagatelgrænse inden for gartneri m.m.Lovforslaget er tilpasset således, at det nu fremgår, at mindre hobbybetonede gartnerier friholdesfra indberetningspligten. Kravet om, at alle gartnerier, planteskoler og frugtplantager mv. skal føresprøjtejournal videreføres uændret.Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er tilpasset i overensstemmelse hermed, således atfølgende nu fremgår:”Det er hensigten at kravet om indberetning som udgangspunkt vil omfatte alle jordbrugsvirksomheder, derhar pligt til at føre sprøjtejournal. Det er imidlertid hensigten at fastsætte en bagatelgrænse forindberetningskravet, for så vidt angår gartnerier, planteskoler, frugtplantager m.v. Det er i første omganghensigten at fastsætte bagatelgrænsen for disse virksomheder således, at virksomheder der har en årligmomspligtig omsætning på under 50.000 kr. ikke skal indberette oplysninger fra sprøjtejournalen. Dissevirksomheder skal dog som hidtil udarbejde og opbevare en sprøjtejournal på virksomheden.”

Der er ikke tale om en midlertidig ordning. Der er imidlertid ikke i forbindelse med Grøn Vækstafsat midler udover en periode på 2 år. De økonomiske forudsætninger, der er lagt til grund iforbindelse med Grøn Vækst, indeholder krav om digital indberetning af oplysninger isprøjtejournaler.Grænsen på 25 ha skal ses i sammenhæng med ændringen af lov om jordbrugets anvendelse afgødning og om plantedække, som fremgår af det lovforslag, som økonomi- og erhvervsministerenparallelt hermed har fremsat vedr. obligatorisk digital indberetning. Her er grænsen ligeledesfastsat til 25 ha. Derved skabes størst mulig sammenfald med den gruppe virksomheder, der ihenhold til det af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte lovforslag, i første omgang foreslåsundtaget fra pligten til at indberette gødningsregnskaber digitalt.Som det fremgår ovenfor, er lovforslaget tilrettet, således at det fremgår, at grænsen på de 25 havedrører det dyrkede areal.Herudover har bemærkningerne ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Dansk Gartneri finder, at en plan- og indberetningsperiode fra 1. august til 31. juli ikke vil væresærligt hensigtsmæssig i gartnerierhvervet. Dyrkningssæsonen løber til og med oktober, og enskæringsdato den 1. august vil ramme midt i produktionen. Forbruget vil derfor alene af den grundvariere de enkelte planperioder imellem. Organisationen anfører, at det derfor bør være muligt atanvende kalenderåret som planperiode.Det er hensigten, at den periode indberetningen skal dække, fastsættes således, at den svarer tilden planperiode (herunder en individuel forlængelse af planperioden) som fremgår af lov omjordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Ved at gøre brug af den forlængedeplanperiode for afgrøder, der høstes i kalenderåret, vil gartnere have mulighed for at henføreforbruget til forrige planperiodes sprøjtejournal.Bemærkninger til lovforslaget er tilpasset, således at dette tydeligt fremgår.Følgende fremgår nu af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1:”Det er hensigten, at registreringer i sprøjtejournalen, og de oplysninger, der skal indberettes, skal omfatteen planperiode (1. august - 31. juli). Dermed følges vækstsæsonen i lighed med reglerne om indberetning afgødningsregnskaber (jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning ogom plantedække). For de jordbrugsvirksomheder der har afgrøder, der høstes på et senere tidspunkt, vil derogså i denne sammenhæng være mulighed for at forlænge planperioden. De nærmere regler vil blive fastsat ibekendtgørelsesform.”