Det står sløjt til med innovationen i dansk erhvervsliv.
Ny viden bliver ikke i tilstrækkelig grad omsat til nye produkter og services.
Den danske innovationsevne er gået i nul, og produktivitetsvæksten er negativ; ikke mindst fødevareerhvervene kæmper med en stor negativ produktivitetsvækst.
Samtidig står sektoren over for store udfordringer, når det gælder at mindske belastningen af klima, miljø og natur.
Derfor er der i den grad brug for at vende udviklingen.
Socialdemokraterne er derfor enige i, at der er store udfordringer med at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion, sådan som det her lovforslag om et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram sådan set også påpeger.
Men vi er så bare ikke enige i, at der med aftalen om »Grøn Vækst« er tilstrækkelig ambitiøse svar på den store udfordring, og derfor var vi heller ikke med i aftalen, som regeringen valgte at indgå udelukkende med Dansk Folkeparti.
Det her GUDP, som det hedder, er vel tænkt som svaret på vækstdelen i »Grøn Vækst«-aftalen, men som det også påpeges i en række af høringssvarene, herunder Landbrug & Fødevarers høringssvar, er midlerne langtfra tilstrækkelige til at opfylde formålet med loven.
Der er behov for mindst det dobbelte, siger altså landbrugets egen organisation.
Hvis GUDP virkelig skal gøre det ud for vækstelementet i »Grøn Vækst«, er det altså paradoksalt, at der ikke er tale om nye penge, men blot om en sammenlægning af de eksisterende puljer under innovationsloven og Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning, som nu altså nedlægges med det her lovforslag.
Ikke en krone ekstra har regeringen og Dansk Folkeparti afsat til at løfte den her store opgave.
Tværtimod nedlægges en række andre forskningsprogrammer under Fødevareministeriet.
Samlet set skærer regeringen næsten 30 mio.
kr.
på Fødevareministeriets forskningsbevillinger i 2010.
GUDP dækker altså end ikke de huller, som regeringen selv skaber ved at skære andre steder på fødevareforskningen.
Så er jeg helt med på, at der i globaliseringsforhandlingerne har været lagt forslag frem om, at man ønsker 40 mio.
kr.
fra globaliseringspuljen til det her GUDP.
Og nu har jeg sådan set deltaget i i hvert fald den første fase af de her globaliseringsforhandlinger, så jeg kan i hvert fald sige, at det er rigtigt, at man har anmodet globaliseringsforligspartierne om at betale en del af regningen for den her »Grøn Vækst«-aftale, som man altså har indgået med Dansk Folkeparti.
Og uagtet den temmelig bombastiske melding, der er kommet i dag fra regeringen om globaliseringsaftalen, hvor man siger, at man ikke længere vil forhandle med S og R, så mener vi stadig væk, at vi som forligsparti har ret til at være med til at udmønte de her midler, som jo altså stammer fra velfærdsforliget, hvor vi bad danskerne om at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet for at finansiere en ambitiøs satsning på forskning og uddannelse.
Da vi ikke er en del af »Grøn Vækst«-aftalen, synes vi altså, at det er højst besynderligt, at vi nu åbenbart skal være med til at finansiere en del af aftalen.
Det kan jo ikke være sådan, at man indgår en aftale med Dansk Folkeparti og så kommer listende med regningen til os andre bagefter og beder os om at betale den, selv om vi ikke har haft indflydelse på indholdet.
De ting hænger selvfølgelig uløseligt sammen:
Vi skal have indflydelse på indholdet, hvis vi skal være med til at betale for festen.
Nu kan vi jo så forstå, at regeringen agter at skaffe sig af med det problem ved at smide os ud af forhandlingerne, men det gør jo ikke finansieringen via globaliseringspuljen mere spiselig for os set i sammenhæng med det her forslag, tværtimod.
For så vidt angår indholdet af forslaget, mener vi altså heller ikke, at der er tilstrækkelig meget fokus på det grønne.
Der er ikke vækst nok, og der er ikke grønt nok.
Økologien kan vi ikke se er tilstrækkeligt prioriteret.
Der har hidtil været en klar øremærkning af midler til økologiforskning, omkring 65 mio.
kr.
om året, og vi har i globaliseringssammenhæng forsøgt at spørge ind til, hvor meget der er til økologiforskning i fremtiden.
Det har vi ikke kunnet få et klart svar på, men det kan være, vi kan få det her i dag.
Vi savner også en klarere miljømæssig profil i forslaget.
Vi har jo tidligere fremsat et forslag om et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, et MUDP; nu bliver det snart forvirrende med alle de UDP'er.
Vi ønsker også et fokus på miljøteknologi i den her sammenhæng, og det har vi ikke set noget forslag fra regeringens side til at der skulle være, selv om det faktisk i regeringens oprindelige »Grøn vækst«-udspil fra april måned hed sig, at GUDP netop skulle have fokus på og bidrage til, og nu citerer jeg:
en udvikling af miljøteknologier, som kan understøtte et mere miljøvenligt og konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv.
Nu er ordet miljøteknologi slet ikke nævnt i det her forslag.
Det synes vi er ærgerligt.
Vi havde jo ellers håbet, at det var, fordi man havde ladet sig inspirere af vores forslag om et MUDP, men sådan er det desværre ikke.
Så sagen er, at ambitionsniveauet for både indhold og finansiering havde været et helt andet og større, hvis Socialdemokraterne havde været en del af aftalen om »Grøn Vækst« og dermed udformningen af GUDP.
Vi har sammen med De Radikale i forbindelse med globaliseringsforhandlingerne foreslået en ny klimafond til bl.a.
innovation på 3 mia.
kr., så vi har ambitionerne på det her område, og vi er meget optaget af at fremme en mere grøn og innovativ fødevareproduktion.
Men på baggrund af finansieringen og den manglende fokus på økologi og miljø, kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.