Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 08.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som ordfører.

Vi skal nu førstebehandle forslag til lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Lovforslaget er som de andre en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af »Grøn Vækst«.

Forskning og videnudvikling er afgørende for, at målet i »Grøn Vækst« vedrørende bedre miljø og bedre erhvervsbetingelser for landbruget kan nås. Det skal Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram – også kaldet GUDP – bidrage til. Venstre støtter fuldt ud denne tankegang.

Oprettelsen af GUDP er udtryk for en ny tilgang til forskning og fremme af innovation inden for det samlede fødevareerhverv, og det billiger Venstre. Som det er nu, vurderes behovet for forskning og fremme af innovation hver for sig. Men med GUDP bliver Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats mere sammenhængende og tværgående. Det sker, ved at forsknings- og innovationsindsatsen i højere grad fokuserer på de hovedudfordringer, som erhvervet står over for i dag.

Erhvervet mødes bl.a. af en række nye krav til miljø, natur og klima, og samtidig er der en skarp international konkurrence, som stiller store krav til erhvervets innovationsevne og produktivitet. Derfor mener vi i Venstre, at der skal foretages en mere koordineret prioritering af midler i forhold til de hovedudfordringer og udviklingstrin, hvor indsatsen giver størst effekt i forhold til den samlede kæde i fødevareproduktionen.

De nye helhedsorienterede tilgange til forskning og innovation medfører, at den gamle innovationslov fra 2000 ophæves. Endvidere indebærer etableringen af GUDP, at Fødevareministeriet som hovedregel ikke længere udbyder enkeltstående forskningsprogrammer. I stedet vil nærværende lovforslag bidrage til at skabe en sammenhængende organisering af forsknings-, innovations- og demonstrationsindsatsen inden for fødevareerhvervet ved netop at oprette GUDP. Det er hensigten at nedsætte en bestyrelse for GUDP, der tillægges afgørelseskompetence vedrørende samtlige typer at projektansøgninger.

Venstre støtter denne bevægelse væk fra en mere fragmenteret og enkeltstående forskning under den gamle innovationslov til en koordineret, sammenhængende indsats under GUDP, som kan bidrage til grøn vækst i Danmark. Så jeg skal meddele, at Venstre støtter regeringens forslag.

Fru Kirsten Brosbøl for en kort bemærkning.

Nu står der i forslaget, og Venstres ordfører gentager det, at der er tale om en styrkelse af indsatsen. Jeg skal bare bede ordføreren om at bekræfte, at det, som der ligger af finansiering i forslaget på nuværende tidspunkt, udelukkende er en videreførelse af de midler, der har ligget under innovationsloven og Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning, og altså ikke er en økonomisk styrkelse af området. Tværtimod er der nedskæringer på en række andre forskningsprogrammer på fødevareområdet, som ifølge Landbrug & Fødevarer resulterer i en mindre bevilling på over 300 mio. kr. om året på hele det her område, hvis man ser det samlede billede. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Det lovforslag, vi behandler her, handler om en ny model, en ny måde at bevilge forskningsmidler på, en ny måde at tænke på i bevillingsituationen. Det her lovforslag handler ikke om bevillingsituationen vedrørende forskning.

Jeg er bekendt med, at der i øjeblikket er nogle globaliseringsforhandlinger, som ikke går særlig godt, og det er rigtigt, at globaliseringforhandlingerne også har konsekvens for, hvor mange midler der kommer i GUDP, men da jeg ikke er en del af de forhandlinger, ikke er ordfører på det område, så skal jeg ikke direkte kunne kommentere, hvorledes de forhandlinger foregår. Men det er rigtigt, at det er en væsentlig del af det.

Fru Kirsten Brosbøl.

Det tager jeg så som en bekræftelse på det, som jeg spurgte om i mit første spørgsmål, nemlig at med det finansieringsgrundlag, der ligger for lovforslaget, er der kun tale om en videreførelse af de midler, der ligger under innovationsloven og Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning. Det er et meget konkret spørgsmål, ja eller nej.

Kan ordføreren så ikke også bekræfte, at på en række andre fødevareforskningsprogrammer under Fødevareministeriet, som ikke har noget med globaliseringsforhandlingerne at gøre, er der tale om en samlet nedskæring på hele det her område?

Ordføreren.

Da jeg hverken deltager i finanslovforhandlingerne eller i forhandlingerne om globaliseringsmidlerne, kan jeg kun sige, at globaliseringsmidlerne er en vigtig del til at opnå de ønskede midler i den her pulje.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Kirsten Brosbøl.

Det står sløjt til med innovationen i dansk erhvervsliv. Ny viden bliver ikke i tilstrækkelig grad omsat til nye produkter og services. Den danske innovationsevne er gået i nul, og produktivitetsvæksten er negativ; ikke mindst fødevareerhvervene kæmper med en stor negativ produktivitetsvækst. Samtidig står sektoren over for store udfordringer, når det gælder at mindske belastningen af klima, miljø og natur. Derfor er der i den grad brug for at vende udviklingen. Socialdemokraterne er derfor enige i, at der er store udfordringer med at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion, sådan som det her lovforslag om et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram sådan set også påpeger. Men vi er så bare ikke enige i, at der med aftalen om »Grøn Vækst« er tilstrækkelig ambitiøse svar på den store udfordring, og derfor var vi heller ikke med i aftalen, som regeringen valgte at indgå udelukkende med Dansk Folkeparti.

Det her GUDP, som det hedder, er vel tænkt som svaret på vækstdelen i »Grøn Vækst«-aftalen, men som det også påpeges i en række af høringssvarene, herunder Landbrug & Fødevarers høringssvar, er midlerne langtfra tilstrækkelige til at opfylde formålet med loven. Der er behov for mindst det dobbelte, siger altså landbrugets egen organisation.

Hvis GUDP virkelig skal gøre det ud for vækstelementet i »Grøn Vækst«, er det altså paradoksalt, at der ikke er tale om nye penge, men blot om en sammenlægning af de eksisterende puljer under innovationsloven og Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning, som nu altså nedlægges med det her lovforslag. Ikke en krone ekstra har regeringen og Dansk Folkeparti afsat til at løfte den her store opgave. Tværtimod nedlægges en række andre forskningsprogrammer under Fødevareministeriet. Samlet set skærer regeringen næsten 30 mio. kr. på Fødevareministeriets forskningsbevillinger i 2010. GUDP dækker altså end ikke de huller, som regeringen selv skaber ved at skære andre steder på fødevareforskningen.

Så er jeg helt med på, at der i globaliseringsforhandlingerne har været lagt forslag frem om, at man ønsker 40 mio. kr. fra globaliseringspuljen til det her GUDP. Og nu har jeg sådan set deltaget i i hvert fald den første fase af de her globaliseringsforhandlinger, så jeg kan i hvert fald sige, at det er rigtigt, at man har anmodet globaliseringsforligspartierne om at betale en del af regningen for den her »Grøn Vækst«-aftale, som man altså har indgået med Dansk Folkeparti. Og uagtet den temmelig bombastiske melding, der er kommet i dag fra regeringen om globaliseringsaftalen, hvor man siger, at man ikke længere vil forhandle med S og R, så mener vi stadig væk, at vi som forligsparti har ret til at være med til at udmønte de her midler, som jo altså stammer fra velfærdsforliget, hvor vi bad danskerne om at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet for at finansiere en ambitiøs satsning på forskning og uddannelse.

Da vi ikke er en del af »Grøn Vækst«-aftalen, synes vi altså, at det er højst besynderligt, at vi nu åbenbart skal være med til at finansiere en del af aftalen. Det kan jo ikke være sådan, at man indgår en aftale med Dansk Folkeparti og så kommer listende med regningen til os andre bagefter og beder os om at betale den, selv om vi ikke har haft indflydelse på indholdet. De ting hænger selvfølgelig uløseligt sammen: Vi skal have indflydelse på indholdet, hvis vi skal være med til at betale for festen.

Nu kan vi jo så forstå, at regeringen agter at skaffe sig af med det problem ved at smide os ud af forhandlingerne, men det gør jo ikke finansieringen via globaliseringspuljen mere spiselig for os set i sammenhæng med det her forslag, tværtimod.

For så vidt angår indholdet af forslaget, mener vi altså heller ikke, at der er tilstrækkelig meget fokus på det grønne. Der er ikke vækst nok, og der er ikke grønt nok. Økologien kan vi ikke se er tilstrækkeligt prioriteret. Der har hidtil været en klar øremærkning af midler til økologiforskning, omkring 65 mio. kr. om året, og vi har i globaliseringssammenhæng forsøgt at spørge ind til, hvor meget der er til økologiforskning i fremtiden. Det har vi ikke kunnet få et klart svar på, men det kan være, vi kan få det her i dag.

Vi savner også en klarere miljømæssig profil i forslaget. Vi har jo tidligere fremsat et forslag om et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, et MUDP; nu bliver det snart forvirrende med alle de UDP'er. Vi ønsker også et fokus på miljøteknologi i den her sammenhæng, og det har vi ikke set noget forslag fra regeringens side til at der skulle være, selv om det faktisk i regeringens oprindelige »Grøn vækst«-udspil fra april måned hed sig, at GUDP netop skulle have fokus på og bidrage til, og nu citerer jeg: en udvikling af miljøteknologier, som kan understøtte et mere miljøvenligt og konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv.

Nu er ordet miljøteknologi slet ikke nævnt i det her forslag. Det synes vi er ærgerligt. Vi havde jo ellers håbet, at det var, fordi man havde ladet sig inspirere af vores forslag om et MUDP, men sådan er det desværre ikke.

Så sagen er, at ambitionsniveauet for både indhold og finansiering havde været et helt andet og større, hvis Socialdemokraterne havde været en del af aftalen om »Grøn Vækst« og dermed udformningen af GUDP. Vi har sammen med De Radikale i forbindelse med globaliseringsforhandlingerne foreslået en ny klimafond til bl.a. innovation på 3 mia. kr., så vi har ambitionerne på det her område, og vi er meget optaget af at fremme en mere grøn og innovativ fødevareproduktion.

Men på baggrund af finansieringen og den manglende fokus på økologi og miljø, kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Oven på at jeg nu kan forstå, at nærmest både finanslov- og globaliseringsforhandlingerne skal flyttes herned i Folketingssalen, kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, hvad fru Kirsten Brosbøl mener om det her lovforslag. Hvad mener fru Kirsten Brosbøl om måden at behandle forskningsemner på? Hvad mener hun om at betragte det i helheder? Det er jo meningen med det her lovforslag. Når vi først har sat modellen op, vil det være sådan, at så indkaldes der meninger og høringssvar fra de relevante parter, og når man har fået dem ind, sætter man forskningsemnerne og forskningstemaerne op. Det her er jo ikke en debat om, hvad man skal forske i, det er en debat om et lovforslag, der handler om, hvordan vi håndterer bevillinger til forskning. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om fru Kirsten Brosbøl er enig i det, der lægges op til i lovforslaget, frem for at høre om de andre økonomiske forhandlinger.

Jeg synes sådan set, at jeg forholder mig meget konkret til lovforslaget. Jeg har sagt, at vi synes, at fokus på økologi er alt for fraværende, og jeg har sagt, at vi synes, at fokus på miljøteknologi er fuldstændig fraværende. Det synes vi er rigtig ærgerligt, når man lægger op til, at det skal være et grønt udviklings- og demonstrationsprogram.

Hvis vi skal tale om, hvordan man bedst fordeler forskningsmidler, vil jeg sige, at jeg bestemt ikke vil afvise, at der kan være sund fornuft i, at man tænker lidt mere sammenhængende på innovationsdelen og forskningsdelen. Derfor har Socialdemokraterne også i globaliseringsforhandlingerne selv foreslået, at vi i langt højere grad i vores strategiske forskningsprioriteringer tænker i nogle nye slags centre eller programmer, som samler både private og offentlige aktører, at vi altså laver OPP-samarbejder, hvor man fra starten har aktører fra forskellige områder til at være med til at definere forskningen, når vi snakker om det strategiske forskningsområde. På den måde kan der være sund fornuft i det, så det håber jeg er svaret på spørgsmålet, men vi har altså en række problemer med indholdet af programmet, som vi er kritiske over for.

Tak til ordføreren. Så er det hr. René Christensen som ordfører.

Det her drejer sig om forslag til lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Lovforslaget er en del af gennemførelsen af aftalen om »Grøn Vækst«. Lovforslagets formål er at varetage forsknings- og innovationsindsatsen, der nu bliver organiseret i et grønt udviklings- og demonstrationsprogram for fødevarer, jordbrug samt fiskeri- og dambrugsområdet. Programmet benævnes GUDP.

Under GUDP ydes der bl.a. tilskud til projekter og nytænkning, der bidrager til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodproduktion samt tiltag, der kan bidrage til udvikling af virksomhederne og landbruget og derigennem er med til at øge beskæftigelsen. Arbejdsmiljøområdet er også et område, der tages særlig sigte på – samt selvfølgelig de økologiske erhverv. Der lægges ligeledes vægt på, at der sikres et højt niveau inden for følgende områder: klima- og miljøområdet, naturbeskyttelsesområdet, dyrevelfærdsområdet, fødevaresikkerhedsområdet og sundhedsområdet. Lovforslaget kan desuden bidrage til, at forsknings- og innovationsindsatsen i højere grad fokuserer på de udfordringer, erhvervet står over for i dag. Erhvervet oplever, at der til stadighed stilles nye krav til miljø og klima. Samtidig er der en skarp international konkurrence, som stiller store krav til virksomhedernes mulighed for tilpasning til markedet og de øgede lovkrav.

GUDP har overordnet tre hovedaktiviteter. For det første gives der under GUDP bl.a. tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter samt til forskningsprojekter. For det andet skal GUDP aktivt fremme samarbejdet mellem offentlige og private aktører, hvilket i denne sammenhæng er en rigtig god idé. For det tredje skal samspillet mellem GUDP og forskning i udlandet styrkes, så vi benytter os af den forskning, der er til stede, og udvikler området i samspil med andre. Oprettelsen af et grønt udviklings- og demonstrationsprogram er et udtryk for en ny tilgang til forskning for at fremme innovationen inden for det samlede fødevareerhvervsområde. Vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pia Olsen Dyhr som ordfører.

Hvis vi vil grøn vækst her i Danmark, skal vi i gang med at snakke miljø og landbrug på en helt anden måde, end vi har gjort hidtil. Vi skal have indtænkt de to begreber i hinanden, så de går op i en højere enhed. Det har regeringen ikke været villig til, og den var heller ikke villig til det, da vi sad i forhandlingerne om »Grøn Vækst« – desværre, for der er ingen tvivl om, at hvis landbruget skal leve på lang sigt, kræver det, at man udvikler sig og tænker nyt. Og her har dansk landbrug faktisk en unik mulighed, eftersom dansk landbrug er blandt noget af det bedste i verden. Man er bare nødt til fortsat at udvikle sig, hvis man skal klare sig i den internationale konkurrence.

I virkeligheden ligger ideen med at erstatte innovationsfonde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram jo derfor helt i forlængelse af den idé. Problemet er bare, at der ikke er flere penge. Man tager pengene fra innovationspuljen og fører dem over i Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, men man tilfører ikke flere midler; det er i hvert fald ikke det, vi har set indtil videre. Selve indholdet i programmet er fokuseret på klima, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed, og det er alle sammen emner, som der ikke er nogen tvivl om at vi også i oppositionen går ind for – i særdeleshed SF.

Derimod er der meget tvivl om det her med finansieringen. Nu var der jo en tidligere statsminister, der gjorde meget ud af, at pengene fossede ud af statskassen, og som var meget forsigtig og holdt på pengene, og jeg føler virkelig, at der er blevet holdt så meget på pengene her, at man i virkeligheden ikke kan leve op til fondens formål. For finansieringen er mildest talt uigennemskuelig, og hvorvidt der er afsat midler til at gennemføre selve programmet, er tvivlsomt, især efter at globaliseringsforhandlingerne er strandet og det står hen i det uvisse for tid og evighed. For der er ingen tvivl om, at den knude skal løses, før vi kan komme videre.

Det er også problematisk, når man understreger fokusset på økologi, at man ikke har valgt at indstille, at et af bestyrelsesmedlemmerne skal have en særlig kompetence på det her felt, og at man heller ikke har afsat en særlig del af puljen til fremme af økologi. Det vil vi gerne opfordre til at man gør, eftersom økologi er et centralt indsatsområde under programmet.

Så synes vi selvfølgelig, at det er positivt, at de nuværende muligheder for støtte til økologisk udviklings- og informationsarbejde fortsætter og udvides med demonstrationsprojekter, men som sagt mangler der altså nogle penge til det her. I et af høringssvarene fra Landbrug & Fødevarer ønsker man, at der skal åbnes op for mulighederne for samfinansiering. Det er vi glade for at ministeriet afviser, for der skal altså være visse begrænsninger i forhold til de mange puljer, som landbruget kunne have lyst til at støvsuge. Ligeledes støtter vi kravet om tilbagebetaling ved kommerciel indtjening på de forskellige projekter. Pengene bør føres tilbage i programmet og ikke ned i den generelle statskasse, og vi ser positivt på, at det første faktisk er tilfældet.

Sidst, men ikke mindst, mener vi, at det er oplagt, at loven gennemgås efter de 3 år, som der er lagt op til, for netop at tjekke, om det har en effekt at lave det her program.

SF kan ikke støtte forslaget. Vi mener, at der er mange gode toner i det, men vi afventer den videre diskussion.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Knud Kristensen.

L 38 handler om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, forkortet til GUDP, som det nye program kaldes. Programmet skal understøtte forskning og fremme af innovation i en mere helhedsmæssig betragtning i relation til de udfordringer, som erhvervene står over for. Det store spørgsmål er, hvordan vi bedst løser den samlede opgave med hensyn til at indføre ny viden og teknologi. Under det nye program, GUDP, skabes der mere sammenhængende fokus på de tværgående hovedudfordringer for erhvervene gennem et demonstrationsprogram, der omfatter forskning, udvikling og demonstration inden for fødevarer, jordbrug og akvakultur. Det skal fastlægge individuelle og præcise mål for alle de indsatser, som iværksættes for at løse udfordringerne, hvilket vil gøre det muligt at foretage en løbende evaluering og effektuering.

Der skal sammensættes en bestyrelse på otte medlemmer. Fire af de medlemmer skal udpeges af henholdsvis økonomi- og erhvervsministeren, miljøministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling samt klima- og energiministeren. De medlemmer af bestyrelsen, der bliver udpeget, skal have stor faglig indsigt i de mange forskellige områder. Ligeledes vil der også blive lagt vægt på, at medlemmerne skal have en ekspertise inden for bl.a. teknologi, innovation, forskning, finansiering, investering samt afsætning inden for de nævnte sektorer.

I finansloven er der taget højde for, at der ikke er et gab imellem, at innovationsloven ophører og GUDP iværksættes. Lovforslaget skal deles op og træde i kraft på forskellige tidspunkter. Der er lagt op til, at ministeren afgør og fastsætter de endelige ikrafttrædelsestidspunkter. GUDP skal fastlægge den overordnede strategi samt handleplaner, der danner grundlag for indkaldelse af projektansøgninger. Projektansøgningerne skal falde inden for de fastlagte temaer, der ligger under dette program. Før udarbejdelsen af strategi- og handleplaner indhenter bestyrelsen for GUDP rådgivning fra myndighederne og interessenter inden for de pågældende produkterhverv samt fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Da mit partis ordfører, fru Bente Dahl, ikke kan være til stede, skal jeg fremføre partiets synspunkter vedrørende lovforslaget.

Jeg vil da starte med at sige, at det naturligvis på den ene side ikke er alt i det her lovforslag, der er dårligt. Det er jo en udmærket ting, at man også på landbrugsområdet begynder at samtænke forskellige synspunkter, som vi har været inde på ved de tidligere lovforslag. På den anden side hænger det her jo unægtelig en hel del sammen med globaliseringspuljen og den udvikling, der er sket på det område, og derfor er det jo overhovedet ikke til at overskue, hvad det her forslag indebærer økonomisk set. Så vi vil følge den videre udvikling og så se, hvordan vi i den sidste ende vil forholde os til forslaget.

Det er jo bare ærgerligt, at det er gået, som det er gået, og jeg er helt med på, at regeringen er i god gang med at spinne på, hvem det er, der har gjort hvad på det her område. Jeg er af den helt overordnede opfattelse, at regeringen ikke har ønsket, at der skulle være et samarbejde omkring globaliseringen. Det er jo meget nemmere, hvis man kun har Dansk Folkeparti at forhandle med, end hvis man også har de øvrige partier. Alt andet lige stiller vi formentlig større krav og er mere besværlige, og derfor er det nemmere, hvis man kun har Dansk Folkeparti.

Jeg synes bare, det er interessant. Der er ingen, der ved, hvornår tiderne skifter, men på er eller andet tidspunkt gør de jo, og så er det alligevel interessant at se, hvad det er for en kultur, den her regering har, med hensyn til forlig. Det er i hvert fald ikke noget, vi tidligere har set i den udstrækning her i Folketinget, tror jeg rolig man kan sige.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg forstår, at en af de store begivenheder i dag her på Christiansborg har en lille smule tilknytning til det her lovforslag, fordi man har planlagt at finde nogle af pengene til at finansiere lovforslaget for fra globaliseringspuljen. Jeg har det jo sådan, at jeg i virkeligheden synes, at selv om både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre først har været med til at lave forringelser af pension og efterløn og derefter ikke får lov til at være med til at dele pengene ud – og det er jo ærgerligt for dem – kan det opfattes på den måde, at de er blevet frisat fra de forringelser, de har medvirket til. Jeg har så desværre forstået på det, at Socialdemokraterne og De Radikale ikke har tænkt sig at udnytte denne frisættelse, og det synes jeg måske er ærgerligt, men lad det ligge.

Når vi ser konkret på det her lovforslag, kan vi se, at det indeholder mange rigtig fornuftige overvejelser. Det at etablere sammenhæng og skabe en udvikling inden for fødevare- og nonfoodproduktion, som både kan skabe vækst, beskæftigelse, arbejdsmiljø og sikre miljø- og klimainteresser, lyder næsten for godt til at være sandt. Jeg synes så, at der lidt indsniger sig den mærkværdighed, at man i forslaget opererer med, at det eneste af disse områder, som skal være markedsdrevet, er det økologiske område. Jeg ved ikke, om man skal uddrage det af det, at man fra regeringens og fra forligspartiets side – fra Venstres, De Konservatives og Dansk Folkepartis side – ligesom har erkendt, at med alle de støtteordninger og al den regulering, der er i landbrugssektoren, ville det være en misforståelse at tale om, at den er markedsbaseret, og så skal vi have sådan en lille niche, nemlig den økologiske sektor, der skal være markedsbaseret - eller hvad der nu kan være forklaringen på, at man gør så meget ud af, at den økologiske sektor skal være markedsdrevet. Efter min mening er det lidt ubegribeligt. Det kunne, vil jeg så sige, positivt dække over, at man vil tage nogle initiativer, der øger efterspørgslen efter økologiske produkter. Og hvis det er det, der menes, vil det jo være fornuftigt og godt, men det vil også kræve en række andre initiativer end dem, som er med i det her lovforslag i forhold til en øget offentlig efterspørgsel, i forhold til en fokusering på nogle af de ændringer i indkøbsmønstre osv., der kunne føre til en øget efterspørgsel efter økologiske produkter.

Det er vel i det hele taget et af de afgørende problemer for Enhedslisten i forbindelse med det her lovforslag, nemlig at heller ikke her træffer man det klare valg, den klare beslutning, at hvis man vil sikre en udvikling af landbruget og fødevareproduktionen i Danmark i fremtiden, som er rettet både mod at sikre øget beskæftigelse i landdistrikterne og mod at sikre, at der tages de nødvendige miljø- og naturhensyn, ja, så bør man sætte fokus på en udvikling i det økologiske landbrug og på en udvikling i det øvrige landbrug, som bevæger sig i retning af økologien, både når det handler om den måde, man behandler jord og natur på, og når det handler om den måde, man behandler dyrene på i forbindelse med den velfærd, der også bør være en nødvendig del af dansk landbrugsproduktion.

Det afgørende for os og det, vi derfor vil sige, er, at vi sådan set godt, hvis det her forslag var et led i at skabe en sådan udvikling i det danske landbrug, ville være positiv over for at gå ind og støtte forslaget. Desværre indgår det her forslag jo i en helt anden sammenhæng. Derfor vil vi i lighed med Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre i hvert fald i første omgang afvente, hvad der vil komme frem under den fortsatte behandling af både det her forslag og de andre forslag, der udgør pakken vedrørende den såkaldt grønne vækst i landbruget.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren.

Det glæder mig, at der er så bred en opbakning fra ordførerside til den tænkning, som det her lovforslag er udtryk for. Der har netop været ønske om at få en større sammenhæng og i virkeligheden også fleksibilitet i forhold til de udfordringer, vi står med, og som vi har behov for at finde nogle løsninger på. Det, der jo så kan undre mig, er visse af oppositionspartiernes begrundelser for, når det kommer til stykket, så ikke at ville bakke op om modellen og lovforslaget som sådan.

Den dårligste argumentation, må jeg sige, kom jo fra Socialdemokraterne, hvor jeg i hvert fald forstod, at der ikke var nok fokus på miljøteknologien og økologien. Både fru Pia Olsen Dyhr og hr. Per Clausen har jo netop fremhævet, at der faktisk er meget fokus på økologien som netop et væsentligt område inden for fødevaresektoren, som vi også skal videreudvikle.

Jeg må så sige til hr. Per Clausen, at når vi har fokus på, at økologiens udvikling skal være markedsdrevet, så er det for at sidestille den med de øvrige områder, for sagen er jo, at vi netop giver ekstra støtte til økologien, fordi vi ved, at der ikke er den samme effektivitet i produktionen som andre steder, men jo også, fordi jeg gerne vil en udvikling på området, og fordi jeg anerkender økologiens betydning og i virkeligheden nyorientering. Vi har jo en meget flot førerposition på det her område, som absolut skaber nye muligheder for fødevareproduktionen og også fødevareeksporten.

Det, der er særlig positivt, er jo, at vi i Danmark forskningsmæssigt virkelig er langt fremme på det økologiske felt og står i spidsen for internationale netværk, men jo også selv har fået etableret et i virkeligheden globalt forskningsprogram med en global bestyrelse inden for det, vi kalder ICROFS. Så der skal absolut fortsat være fokus på udviklingen af økologien, men som mange ordførere også har været inde på, betyder det en hel del, hvor mange penge der så ender i det her grønne udviklings- og demonstrationprogram, og der tolker jeg de faldne ord, som om der i virkeligheden – også fra Socialdemokraternes, SF's og Enhedslistens side – er et ønske om, at der rent faktisk bliver afsat midler til forskning inden for det her felt, og derfor kan jeg jo kun beklage, at Socialdemokraterne og SF ikke har holdt fast med hensyn til globaliseringforhandlingerne, for det er jo rigtigt, at der er et forslag fra regeringen om at få tilført 40 mio. kr. til netop GUDP-programmet.

Men jeg håber, at partierne i øvrigt vil være indstillet på at se, hvor det er, vi netop kan finde midler til at sikre forskningen og den teknologiske udvikling, for det er absolut det, vi har brug for. Som udgangspunkt er der så en videreførelse af de eksisterende midler på de her 180-190 mio. kr. i programmet. Det er selvfølgelig vigtigt at se, hvor der kan hentes yderligere midler, og der er et af forslagene netop fra globaliseringsmidlerne.

Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Brosbøl.

Der er jo mange ting, man godt kunne have lyst til at kommentere i ministerens indlæg, men jeg kan da starte med at oplyse, at det sådan set ikke er os, der har meldt os ud af noget som helst forlig. Det er os, der i dag har modtaget brev fra finansministeren om, at han ikke ønsker at forhandle med os mere. Så det kan vist ikke være klarere.

Jeg vil godt spørge ind til økologiområdet, for jeg er da glad for, at ministeren anerkender, at vi er førende inden for økologiforskning – det synes jeg er meget vigtigt at holde fast i – og derfor er det også, at jeg netop kritiserer, at man ikke har noget klart svar på, hvad der skal ske med finansieringen af økologiforskningen i fremtiden.

Jeg har faktisk rejst spørgsmålet i globaliseringsforhandlingerne og fået et meget vævende svar på, hvad der skal ske med finansieringen af FØJO III, som jo udløber i 2010. Det er jo sådan, at der i de seneste år samlet har været 65 mio. kr. øremærket til økologiforskning. Det her program lægger jo op til, at det skal være et område under en række andre, hvor man ikke på forhånd siger, hvor meget der så skal være til økologiforskning. Så derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Kan ministeren garantere, at der også i fremtiden vil være lige så mange midler til rådighed for økologiforskningen, som der har været hidtil – gerne endnu flere – for der er en række af de her programmer, som altså udløber? Og i det her GUDP er der ikke øremærket noget som helst til økologiforskning.

Ministeren.

Jeg kan i dag ikke sætte bestemte beløb på. Det kan jeg ikke, fordi det jo også afhænger af, hvad vi samlet får til rådighed i hele det her program. Men jeg er optaget af, at vi fortsat har meget fokus på netop økologiområdet – derfor indgår det som et tema. Men om det lige præcis bliver en videreførelse af de 55 mio. kr., kan jeg ikke give en garanti for i dag.

Fru Kirsten Brosbøl.

Det er jo i virkeligheden meget, meget interessant, at der ikke i regeringen er noget som helst klart svar på, hvad der skal ske med finansieringen af økologiforskningen i fremtiden. Man går altså fra at have en klar øremærkning under FØJO III-programmet og igennem ICROFS at have udmøntet de her midler direkte til fremme af økologi til at have en situation, hvor det er fuldstændig uklart, hvad der fremover vil være til økologiforskning i Danmark. Det synes jeg da fødevareministeren bør bekymre sig om, når hun står på talerstolen og siger, at vi er førende i Danmark. Det skal vi jo gerne blive ved med at være.

Hvordan har ministeren tænkt sig at sikre, at vi også fremover kan opretholde den stærke position, vi har på det her område, når ministeren ikke kan give et klart svar på finansieringen af den her forskning?

Ministeren.

Regeringen har jo bl.a. foreslået, at vi af globaliseringsmidlerne reserverer 40 mio. kr. til det her område, fordi vi gerne vil have volumen og gerne vil have flere midler til rådighed. Derfor bidrager det jo til uklarheden, at S og SF har skabt problemer i forhold til de forhandlinger og åbenbart ikke kan nå til enighed med de øvrige partier i forhold til at finde nogle løsninger.

Det vil sige, at vi nu har lavet en model for, hvordan vi synes at vi får samtænkt indsatsen på det her område, men det er da rigtigt, at i forhold til midlerne har vi ikke faste beløb på, hvad der vil blive brugt på de forskellige områder. Det afhænger også af, hvad behovet er. Men jeg vil være interesseret i, at vi prioriterer økologien og netop får tilstrækkelige midler i hele programmet, så vi fortsat kan give det en høj prioritet og dermed bevare den position, vi har på området.

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Bare så ministeren er opmærksom på det, har SF ikke deltaget i globaliseringsforhandlingerne, det har Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. (Fødevareministeren: Det er også rigtigt, undskyld). Det er bare sådan en lille detalje, som jeg synes at ministeren skal vide.

Når ministeren siger, at hun gerne vil prioritere økologi og synes, at økologi er rigtig vigtigt osv., vil jeg bare spørge, hvor mange penge ministeren så vil sætte af til forskning i det. Helt konkret, hvad snakker vi om? Snakker vi om 10 mio. kr., eller snakker vi om 500 mio. kr.?

Ministeren.

Jeg har lige svaret, at jeg ikke kan sætte et endeligt beløb på i dag.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg synes, at det er fair nok, at man ikke kan sige et bestemt beløb, at man ikke kan sige 15,6734 kr., for sådan er det selvfølgelig også, når man er i en forhandling. Men nu kender ministeren og jeg begge to til forhandlingsforløb, og man har stadig væk sådan en eller anden ramme, man taler inden for, og hvis man virkelig gerne vil prioritere økologi, hvad er det så? Snakker vi i småpengeafdelingen, eller snakker vi store penge? Og når vi snakker store penge, snakker vi over 100 mio. kr. Er vi deroppe, eller taler vi om småpenge, så det bare er en eller anden sag, som regeringen benytter sig af til at profilere sig på, fordi det er en rigtig populær sag, men som man er ikke villig til at sætte penge af til?

Ministeren.

Regeringen er villig til at sætte penge af, og som sagt viderefører vi jo 180-190 mio. kr. på området. Vi har foreslået, at der yderligere skal gå 40 mio. kr. til programmet fra globaliseringsmidlerne. Vi er interesseret i at sikre forskningen og udviklingen på det her område, men jeg kan jo, da vi ikke har afsluttet forhandlingerne på de forskellige områder, ikke på nuværende tidspunkt sige noget konkret om beløbene.

Der er en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

Tak. Nu har en tidligere taler jo gjort opmærksom på, at det ikke er S-SF, men at det er S-R, men det skal ministeren nu ikke undgælde for. Jeg har også set, at ministeren har taget det til sig, så det er helt i orden.

Det, jeg blot vil sige, er, at der jo er forskellige måder at sige tingene på, men et brev fra en finansminister om, at nu opsiger han aftalen, er jo rimelig klar tale. Og til det her med, at vi ikke kunne blive enige, vil jeg sige, at det altså handler om, at man diskuterer, og man diskuterer sådan cirka på lige fod, og det kan altså ikke være sådan, at fordi tre partier er blevet enige, så siger man bare, at så kan de andre rette ind. Det er en interessant måde og en interessant magtfordrejning, der efterhånden er kommet frem i dansk politik.

Ministeren.

Jeg tror, fru Lone Dybkjær har forståelse for, at jeg ikke kan kommentere den sag yderligere, i og med at jeg ikke har siddet med ved forhandlingerne. Men jeg glæder mig over, at der er en interesse blandt ordførerne i forbindelse med det her lovforslag for, at vi sikrer, at der er de fornødne midler til hele programmet.

Fru Lone Dybkjær.

Tak. Vel er der en interesse for det, men det, vi må konstatere, er jo, at regeringen skærer og skærer, og foreløbig er der totalt set på ministerens område skåret 30 mio. kr., og det vil sige, at hver gang vi mødes om et eller andet, skal vi altså samle op på det, som regeringen har anvendt til andre ting, f.eks. nogle helt unødvendige skattelettelser.

Ministeren.

Det sidste er jeg meget uenig i. Jeg synes, der er lavet en rigtig god aftale om ændringer på skatteområdet, og det tror jeg også bliver hilst velkommen udeomkring.

Det ændrer ikke ved, at jeg mener, vi har en fælles opgave i forhold til at være med til at bidrage, hvor vi kan, til, at der er de midler til rådighed, som vi gerne vil anvende på forskning og innovation, netop fordi vi ved, at det betyder så meget for hele fødevaresektoren i Danmark.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.