Jeg vil gerne sige til den socialdemokratiske ordfører, at baggrunden for, at tjenesteydelser, som vi også drøftede under første behandling, ikke er med, er, at i de 15 år, hvor loven har virket, har der ikke været grebet ind over for tjenesteydelser i et eneste tilfælde.
Det skyldes bl.a., at der ikke føres kontrol med tjenesteydelser.
Vi finder, at tjenesteydelser bedst reguleres i forbindelse med sektorspecifikke uddannelseskrav, og det er også tilfældet i dag.
Der er regler for at være elektriker, at være dyrlæge, at være dørmand og meget andet.
Grunden til, at vi synes, at det er lidt malplaceret at tage det med her, er, at det så alene vil være tjenesteydelser, der er forbundet med selve produktet, der vil være omfattet af loven.
Og der er som sagt ikke et eneste tilfælde, hvor reglerne er blevet misbrugt.
Jeg tager alligevel ordet her for blot at understrege, at vi med lovgivning rent faktisk giver mulighed for, at myndighederne alligevel kan gribe ind, det kan f.eks.
være i en sag om defekte motionscykler.
Synspunktet fra Socialdemokraternes side må så være, at selv om det er cyklerne, der er defekte, er det vigtigt, at de personer, der er i fitnesscentret, og som rådgiver om, hvordan man bruger cyklerne, også er omfattet af lovforslaget.
Det mener vi altså ikke er nødvendigt, for lovforslaget her giver mulighed for, at de defekte cykler kan blive taget ud og ikke kan blive sat ind igen, før de er blevet repareret.
Det korte af det lange er, at vi mener, at lovforslaget her faktisk er et stort skridt fremad for forbrugerbeskyttelsen.
Der har været en grundig udvalgsbehandling af spørgsmålet om tjenesteydelser knyttet til produkter, men regeringen finder – og det er jeg glad for at et flertal gør – at den bedste måde at regulere selve tjenesteydelserne på, er i særlovgivning, hvor vi kan stille de krav til hygiejne, uddannelse og andet, som vi måtte finde rigtige.