Det er sjældent, at der er så stor enighed i det danske Folketing, som der er om denne sag.
Men jeg vil sige, at det, vi behandler i dag, er et skyggebillede.
Det er et forholdsvis utrolig lille beløb på den danske finanslov.
Det svarer til 0,1 pct., 1 promille, af finansloven, så det er, som jeg har sagt, en utrolig billig betaling for Danmark for at beholde råderetten over et område, der er to gange så stort som Danmark.
På Færøerne er dette skyggebillede heller ikke så stort længere, men det projiceres op, ligesom når man laver skyggebilleder på en væg, og bliver gjort til det helt afgørende omdrejningspunkt i den færøske debat om den færøske fremtid og hindrer muligheden for, at de færøske politiske partier og det færøske demokrati kan træffe efter min mening fornuftige afgørelser.
Dette beløb er – det bliver så for ottende år i træk – sat til samme nominelle kronebeløb, nemlig 615,5 mio.
kr.
Det er faktisk en meget stor og god udvikling, fordi det jo blev skåret ned fra ca.
1 mia.
kr.
til disse 615,5 mio.
kr.
i 2002., og det har siden været fastfrosset.
Var det ikke blevet nedskåret, og havde man fremdeles fremskrevet det med pris- og lønudviklingen, som man gjorde tidligere, havde det beløb i dag været på ca.
1,4 mia.
kr., men i dag er det altså kun på 615,5 mio.
kr.
Det, som vi altså dengang sagde nej tak til, vil, hvis vi omregner det til dansk økonomi og til relative tal, svare til, at Danmark havde sagt nej tak til et beløb på ca.
100 mia.
kr.
på finansloven om året.
Så stort er det tal i virkeligheden i den færøske økonomi.
I 1993 udgjorde det danske bloktilskud 25 pct.
af den færøske økonomi.
I dag er det ca.
6 pct., og det er altså på grund af den handling, som vi selv foretog i 2002.
Jeg finder det utrolig vigtigt og vil endnu en gang anbefale, at vi får afviklet dette bloktilskud – selvfølgelig under forudsætning af, at færingerne selv overtager alle områder af deres eget samfund og ikke mindst de internationale relationer og udenrigspolitikken.
Som jeg flere gange har sagt, er det, vi oplever nu, egentlig, at Færøerne tager et større og større ansvar for alle de indre områder.
Vi overtager alle de områder, der koster penge.
Vi overtager hele debetsiden, men hele kreditsiden ligger stadig væk i Danmark, nemlig alle de internationale relationer, hele udenrigspolitikken, alle aftaler med andre lande, som virkelig er det, der kan give et land økonomisk fremgang.
Så jeg vil da igen anbefale regeringen, at man også fra dansk side siger, at der i hvert fald må være en dybere debat, også med den nuværende færøske regering, om, hvad man egentlig agter at gøre fremover, så vi ikke hvert år skal stå her og behandle dette beløb, som altså i Færøerne bliver brugt til billigt valgflæsk.
Færøske partier kan bare sige:
Vi tilbyder nye store udgifter til det færøske samfund, og pengene skal komme fra Danmark.
Det var derfor, at jeg spurgte det ærede medlem fra Dansk Folkeparti, hr.
Henrik Brodersen, om man på Færøerne gør regning uden vært, eller om Danmark virkelig vil forhøje bloktilskuddet.
Det vil jeg stærkt fraråde.
Som sagt er dette et politisk og økonomisk instrument, som fastholder Færøerne i den samme folkeretlige situation, og derfor er vi selvfølgelig meget opsatte på at få afviklet dette instrument på en civiliseret måde, så vi kan fokusere på vore egne evner til at have en ansvarsfuld økonomisk politik, så dette skyggebillede, som bloktilskuddet er, ikke skal skygge for vores muligheder i verden og ikke skal skygge for et bedre samarbejde mellem Danmark og Færøerne på et ligeværdigt grundlag uden diskussioner og fnidder om økonomiske forhold.
Det skal være vores anbefaling.