Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering. (Indsamling af energioplysninger m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 29.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Fru Louise Schack Elholm som ordfører, værsgo.

Dette lovforslag er en del af udmøntningen af energiaftalen og af regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger ...

Hallo! Må vi lige bede om, at dem, der ikke vil deltage i debatten, forlader salen i god ro og orden, så vi kan høre ordføreren. Tak.

Jeg starter forfra.

Dette lovforslag er en del af udmøntningen af energiaftalen og af regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Lovforslaget skal synliggøre energiforbruget i bygninger. Regeringen har en visionær energi- og klimapolitik, der betyder, at Danmark i 2020 skal have reduceret bruttoenergiforbruget med 4 pct. i forhold til 2006. Målsætningen er, at indtil 2011 skal bruttoenergiforbruget falde med 2 pct. i forhold til 2006. Energiforbruget i nye bygninger skal i 2010 reduceres med mindst 25 pct., i 2015 med mindst 25 pct. og i 2020 med mindst 25 pct. Det er en ambitiøs målsætning.

Samtidig skal 30 pct. af det endelige energiforbrug udgøres af vedvarende energi i 2020. Samtidig skal udledningen af ikkekvotebelagt CO 2 frem til 2020 reduceres med 20 pct. i forhold til 2005. Det er en ambitiøs målsætning om, at energiforbruget skal reduceres, men det skal samtidig ske på en omkostningseffektiv måde og ikke på bekostning af indeklima og arkitektur.

Boligen er et af de steder, hvor vi bruger meget energi. Det er derfor naturligt at fokusere på energiforbruget i bygninger. Dette lovforslag er et af blot mange lovforslag, som skal hjælpe os med at sætte større fokus på energiforbruget i bygninger, og som skal hjælpe os med at nedsætte energiforbruget i bygninger.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Thomas Jensen som ordfører.

Tak. Socialdemokraterne har en ambitiøs energi- og klimapolitik med to klare mål om, at Danmark som det første land i verden skal være CO 2 -neutralt om 20 år, og om, at Danmarks energisystem om 40 år skal være baseret 100 pct. på vedvarende energi, og at vi dermed skal være uafhængige af fossile brændsler som kul, gas og olie. Det er mål, der er realistiske, hvis man fra politisk hold har viljen og modet til igen at gøre Danmark til et reelt foregangsland på energiområdet.

Omdrejningspunktet for Socialdemokraterne under den økonomiske krise er, at vi ikke kun skal satse massivt på vedvarende energikilder, fordi vi har et globalt ansvar over for klimaet, og fordi vi vil sikre en stabil og uafhængig energiforsyning, men også fordi vi skal sikre de bedst mulige betingelser for dansk erhvervslivs konkurrenceevne og skabelsen af fremtidige arbejdspladser. På det globale marked er der enorme eksportmuligheder inden for vedvarende energi, alternative energikilder og løsninger til energibesparelser, og efterspørgslen må forventes at stige voldsomt de kommende år på grund af klimaudfordringen. Derfor er en ny og helt anderledes energipolitik også en forudsætning for, at vi i Danmark kan skabe vækst og grønne energierhverv, så vi kan tjene penge og finansiere det danske velfærdssamfund i fremtiden.

Nærværende lovforslag er jo en opfølgning på energiforliget fra februar 2008. Det er Socialdemokraterne en del af, og Socialdemokraterne kan derfor støtte forslaget.

Hovedformålet med lovforslaget er at synliggøre energiforbruget i bygninger ved at samle oplysninger om slutbrugerens energiforbrug i Bygnings- og Boligregistret. Forslaget vil gøre det muligt at danne et bedre overblik over energiforbruget og dermed også besparelsesmulighederne i bygningerne.

Socialdemokraterne står selvfølgelig hundrede procent bag energiforliget, men forliget var jo blot et udtryk for, hvor langt Folketingets partier kunne komme i februar 2008. Spørgsmålet er, om vi ikke skal anerkende, at klimaudfordringen har et kæmpe omfang, og at vi skal se frisk på det aftalte og gå endnu hurtigere frem med at nedbringe energiforbruget og CO 2 -udledningen i Danmark. Det her forslag giver jo blot et overblik over energiforbruget i den enkelte bolig og virksomhed, og det er jo meget godt, men jeg synes, at forslaget mangler mere fokus på, hvad der er årsagen til, at energiforbruget eventuelt er for højt, og hvordan man nedbringer sit energiforbrug, når man som energiforbruger har fået et overblik over det.

Derfor spillede Socialdemokraterne allerede i foråret ud med en vækstplan, hvor vi har afsat 4 mia. kr. til energirenovering af private boliger, 2 mia. kr. til energirenovering af almene boliger og 10 mia. kr. til generel renovering af en nedslidt offentlig sektor, inklusive dens bygningsmasse. Socialdemokraterne mener, at det skal være slut med at fyre for gråspurvene i de forskellige bygninger. Og derfor synes jeg, at det problem, der ofte er med, at det er manglende viden, der er årsag til, at man ikke får lavet energiforbedringer, som både kan gavne miljøet og pengepungen, skal vi komme på den anden side af.

Derfor mener Socialdemokraterne, at der skal laves et danmarkskort over varmespild, hvor alle landets bygninger fotograferes fra luften med et varmefølsomt kamera, hvorefter oplysningerne lægges ud til alle på internettet. Så kan de enkelte danskere finde ud af, om de fyrer for gråspurvene.

Derudover mener Socialdemokraterne, at alle boligejere og virksomheder skal tilbydes et klimatjek af en energikonsulent. Hvis man f.eks. går og overvejer nogle investeringer i boligen, skal det være muligt at få en ekspert til at rådgive sig om, hvordan man kan nedbringe sit energiforbrug.

Det her lovforslag sikrer desværre ikke i sig selv et skifte fra brugen af fossile brændsler og over til vedvarende energikilder, og Socialdemokraterne mener derfor, at vi skal være meget mere målrettede, når det handler om at få energiforbruget væk fra fossile brændsler og over til vedvarende energikilder. På den måde kan vi få nedbragt vores CO 2 -udslip hurtigst muligt og blive det første CO 2 -neutrale land om 20 år. Socialdemokraternes vision er, at de danske boliger ikke længere skal opvarmes med olie og gas, og vi mener kort og godt, at olie- og gasfyret skal sendes på pension. Derfor vil vi indføre en skrotpræmie på 15.000 kr. til folk, der erstatter deres olie- og gasfyr med varmepumper, sol eller fjernvarme.

Afsluttende skal jeg nævne, at Socialdemokraterne også kan støtte den del af lovforslaget, som handler om etablering af en ny digital selvbetjeningsservice for ejendomsoplysninger, samt den foreslåede præcisering af reglerne om bygningsejerens pligt til korrekt skiltning ved sit husnummer.

Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Anita Knakkergaard som ordfører.

Jeg vil starte med at sige, at Dansk Folkeparti jo også er med i energiforliget, og vi står selvfølgelig bag det. Til gengæld vil jeg koncentrere mig om lovforslaget, som er en del af udmøntningen af energiforliget.

Hovedformålet med lovforslaget er at få oplyst energiforbruget i bygninger ved at samle energiforsyningsselskabernes opgørelser af energiforbruget i Bygnings- og Boligregistret, det såkaldte BBR.

Dansk Folkeparti er for så vidt enig i intentionerne, da BBR allerede i dag bl.a. er stamregister for oplysninger om installationsforhold vedrørende opvarmning. Slutbrugerens forbrug af energi til bl.a. opvarmning med fjernvarme, el, fyringsolie og naturgas m.v. har bragt fokus på området grundet muligheden for eventuelle energibesparelser.

Med lovforslaget får økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at stille krav om indberetning af slutbrugeres energiforbrug direkte fra energiforsyningsselskaberne til registrering i BBR. Indberetningen skal ske en gang årligt og er forbrugsoplysninger, som selskaberne i forvejen kender og fakturerer efter.

Forslaget indeholder ikke krav om indberetning af slutbrugerens forbrug af biobrændsel eller anden vedvarende energi, herunder bl.a. brændeovne, som der i dag findes 550.000 af. Det sidste kan undre Dansk Folkeparti, da vi jo så ikke får et retvisende billede af energiforbruget i bygningerne.

Efter gældende regler er der hjemmel til at udstede bødeforelæg på op til 5.000 kr., hvis ejeren har tilsidesat sin oplysningspligt eller afgivet urigtige oplysninger. Provenuet for bødestraffen er tilgået statskassen. Fremover vil der også være sanktionspålæg, hvis ejer forsætligt eller groft uagtsomt undlader skiltning med husnummer, som er fastsat af kommunen. Energiforsyningsselskabernes manglende eller mangelfuldt rettidige indberetninger af energioplysninger til BBR kan fremover straffes med bøde. Provenuet fra vedtagne bødeforlæg fordeles mellem staten og den pågældende kommune efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelser.

Med hensyn til opkrævning af gebyr for videregivelse af oplysninger om ejendomsdata har kommunen i dag hjemmel til at opkræve gebyr på op til 400 kr. for ejendomsoplysninger til private. Med forslaget bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at etablere gebyrfinansierede tjenester til brug for videregivelse af oplysninger i forbindelse med handel af fast ejendom m.v. Det fremgår ikke klart, om gebyret træder i stedet for det gebyr, kommunerne havde hjemmel til at opkræve.

Løsningen giver fuld digital og samlet adgang til offentlige oplysninger, som ifølge gældende lovgivning eller standardaftaler m.v. er nødvendige for at sælge eller købe i en ejendomshandel.

Kommunalbestyrelsen er i dag ansvarlig for kontrol af BBR-data og har pligt til at reagere ved mistanke om uoverensstemmelser mellem oplysningerne i BBR og de faktiske forhold. Det fastslås endvidere, at myndighedernes adgang til energidata i BBR ikke må anvendes til kontrol af energiforbrug. Formålet med forslaget er at skabe øget viden om energiforbruget og besparelsespotentialet i bygninger, ikke at kontrollere den enkelte slutbruger.

Ser man på CO 2 -udledning, omfatter lovforslaget ca. 95 pct. af udledningen, som skyldes energiforbrug i enfamiliehuse og etageboliger. Ved at indføre forbruget i BBR åbnes der muligheder for, at oplysningerne vil kunne nedbringe forbruget og dermed også CO 2 -udledningen. Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Dansk Folkeparti mener, at intentionerne i forslaget er i orden, men ser vi på høringssvar, ønsker vi at stille spørgsmål under udvalgsarbejdet, så vi er delvis positive over for forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak. Jeg vil gerne her stille et spørgsmål til fru Anita Knakkergaard. Jeg hørte, at fru Anita Knakkergaard nævnte noget om brændeovne, nemlig at indberetning af energiforbruget fra 550.000 brændeovne ikke er med i forslaget. Jeg vil høre, om det er noget, Dansk Folkeparti vil arbejde for her i udvalgsbehandlingen, altså for, at de også skal omfattes af indberetningsordningen.

Ordføreren.

Det er altså det, jeg siger jeg vil have et svar på, for der er jo forslag til, hvordan man kan gøre det bl.a. via træpiller – og der er andre tiltag via skorstensfejeren. Så jeg håber, at ministeren har et godt råd til, hvordan vi kan gøre det, for jeg synes ikke, at det her giver de rigtige oplysninger – for at sige det rent ud.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Nanna Westerby som ordfører.

Jeg er meget glad for, at det her lovforslag er blevet fremsat. Vi er positive over for det i SF. SF har længe haft det her forslag på programmet og rejste det også tidligt i energiforhandlingerne om det energiforlig, som SF også er en del af.

Med lovforslaget bliver energioplysninger nu lagt i Bygnings- og Boligregistret, BBR, så vi lettere kan se, hvilke boliger og boligområder der har behov for en ekstra indsats for energibesparelser. Det er jo virkelig smart, for det kommer til at gøre det lettere at spare på energien, fordi flere virksomheder nu kan målrette deres tilbud om energisparende aktiviteter direkte til forbrugerne. Det har de store energiselskaber ellers stort set haft monopol på, for kun de har haft adgang til oplysninger om energiforbrug. Nu får også byggeselskaber og håndværksmestre og f.eks. rådgivende ingeniører adgang til de her oplysninger. Det skaber samtidig flere arbejdspladser og udvikler en fremtidig vækstbranche i Danmark, nemlig vedrørende energibesparende aktiviteter i boliger.

Jeg tror, der er rigtig mange danskere, som vil blive rigtig glade for det her tilbud og for den her nye ordning, ikke kun for vores samfunds fremtids skyld, for det er jo helt oplagt, at vi skal have reduceret energiforbruget i vores boliger, der i dag står for 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark, men også for pengepungens skyld, for især i de her tider er der jo for mange familier behov for at reducere boligomkostningerne.

Så jeg vil sige, at SF er glade for det lovforslag og støtter det.

Tak til ordføreren. Hr. Knud Kristensen som ordfører.

L 47 er forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering. Den energiaftale, der er indgået, vil vi selvfølgelig følge op på med det her lovforslag. Med lovforslaget vil vi få indberettet de oplysninger, der er om energiforbruget på den enkelte ejendom, sådan at man kan udtrække et samlet statistisk materiale, der giver et samlet overblik over energiforbruget i den samlede bygningsmasse.

Hvad betyder det så for den enkelte bygningsejer? Det betyder, at den enkelte kan trække de oplysninger ud, når året er gået, og derefter kan sammenligne forbruget og se, hvordan det har udviklet sig i ejendommen i forhold til året før og året før det osv. På den måde kan man få justeret sit energiforbrug, og hvis man synes, at energiforbruget er for stort, kan man jo trække på den ekspertise, der skal til, så man kan spørge om, hvordan man så kan sænke energiforbruget i ens ejendom.

Det betyder også, at den enkelte i forbindelse med salg af en ejendom jo kan trække materialet ud, dels til mægleren, dels til pengeinstituttet og kreditforeningen, for hurtigt og let at få de relevante oplysninger, som det påhviler den enkelte ejer at komme med. Det giver et meget godt og struktureret billede af, hvordan og hvorledes den pågældende køber skal forholde sig i forhold til de oplysninger, som fremkommer.

Der er selvfølgelig mange, der allerede i dag fører regnskab over energiforbruget i deres ejendom. Det kan man jo sagtens fortsætte med, samtidig med at det registreres i BBR. Det register vil så kunne oplyse alt om den enkelte ejendom, sådan at man er sikker på, at alle relevante oplysninger er der.

Jeg tænker også på, at de, som ikke fører nogen form for regnskab over energiforbruget, jo blot kan henvende sig på kommunekontoret – det kan f.eks. være i en salgssituation – og ganske hurtigt få alle oplysninger.

Det præciseres også, at der skal være ordentlig og tydelig afmærkning af, hvordan ens ejendom er placeret, altså, husnummeret skal tydeligt fremgå af skiltningen. Der er i dag mange, som måske skulle kigge efter, hvilket husnummer der hører til deres ejendom. Det er specielt i situationer, hvor der er udrykningskøretøjer og andre forskellige redningskøretøjer undervejs.

Forslaget her er et godt forslag, og det kan jo hele tiden udbygges med de relevante oplysninger, som det påhviler den enkelte ejer at give. Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Poulsen som ordfører.

Det Radikale Venstre støtter naturligvis ethvert skridt, som kan nedbringe et unødvendigt energiforbrug, og derfor synes vi også, at det her er et forslag, som vi kan støtte. Formålet er jo at få en mere grundig oversigt over det reelle forbrug i boliger.

Man kan jo så godt sige, at det har vi allerede i dag gennem Bygnings- og Boligregistret, men vi ved jo også, at der er ganske stor forskel på folks adfærd, og der er også forskel mellem det beregnede forbrug og det faktiske forbrug. Og ved nu at samle det beregnede forbrug og det reelle forbrug vil både myndigheder og private kunne skaffe sig et bedre overblik over, hvor det virkelig batter at spare.

Forslaget er i øvrigt en opfølgning på energiaftalen fra sidste år, og som det også fremgår af høringssvarene og bemærkningerne, er der også taget hensyn til det, der skal tages hensyn til, nemlig indsamling af data, registreringsoplysninger osv.

Så alt i alt er Det Radikale Venstre glade for det her forslag og kan støtte det.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som ordfører.

Som andre har været inde på, kan det her være et redskab til at nedbringe forbruget af energi i vores samfund og oven i købet på et område, hvor vi bruger virkelig meget energi, nemlig ejendomsområdet. Derfor er vi sikre på, at det her både kan bruges af den enkelte, der bor i en lejlighed eller et hus, af virksomheder, der har store bygningsmasser, og af samfundet, som kan begynde at analysere energiforbruget mere detaljeret ved hjælp af de her oplysninger. På alle de niveauer vil det være et fremskridt, og derfor kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil gerne indlede en behandling af det her forslag fra min side med at takke ordførerne for de gode indlæg, der har været til debatten her i dag. Jeg vil gerne starte med at slå fast, som også flere ordførere har været inde på, at det jo er det klare mål for regeringen og et bredt flertal i Folketinget at få reduceret energiforbruget i de danske bygninger. I dag stammer ca. 40 pct. af den samlede danske CO 2 -udledning fra opvarmning af bygninger, og derfor er det jo helt afgørende, at vi sætter ind her.

Vi har indgået en energiaftale i februar 2008 om den danske energipolitik fra 2008 til 2011, og vi fremlagde i april i år en strategi for reduktion af energiforbruget i nybyggeri og i eksisterende bygninger. Dette lovforslag indgår som en meget vigtig del af den strategi, for det afgørende er jo, at vi kan få synliggjort energiforbruget og hermed også det energibesparelsespotentiale, som der er i bygninger. Så det er en meget vigtig brik i vores målrettede energibesparelsesindsats, så vi kan reducere forbruget i de bygninger, hvor besparelsespotentialet er størst.

Som flere har været inde på, bl.a. fru Louise Schack Elholm fra Venstre, er det overordnede mål altså, at vi får skabt større klarhed på det her område, så de redskaber, vi sætter i værk politisk, og de initiativer, vi tager, også er det, der målrettet gør, at vi får mest energibesparelse for pengene. Vi foreslår med lovforslaget, at energiforsyningsselskabernes opgørelse af energiforbruget i bygninger samles i Bygnings- og Boligregistret, og jeg vil gerne fremhæve, at det er der mange fordele ved.

For det første giver det myndighederne muligheder for at sætte målrettet ind der, hvor man kan opnå de største energibesparelser.

For det andet betyder det for alle os, der bor i en bolig og er bygningsejere, at vi selv får mulighed for let og overskueligt at følge vores forbrug fra år til år og sammenholde det med forbruget i tilsvarende bygninger. Det er nok vigtigt at få understreget her, fordi der har været et underliggende tema, der har handlet om: Begynder om ikke personfølsomme oplysninger, men dog oplysninger om ens eget energiforbrug så lige pludselig at florere rundt i offentligheden, så det, hr. Mogens Lykketoft, eller det, hr. Jørgen Poulsen måtte have i energiforbrug, pludselig er offentligt tilgængelig viden og man kan blive kategoriseret som en rigtig sparegris eller som en rigtig fråser? Det er ikke tilfældet. Det er ikke sådan, at offentligheden får adgang til den enkelte boligejers energiforbrug.

Men det, vi naturligvis ønsker, er, at man ved sammenlignelige huse af en vis kvadratmeterstørrelse eller et helt parcelhusområde samlet set kan se, hvad det gennemsnitlige forbrug er. For det betyder faktisk for mange borgere, der er opsatte på også at tage deres tørn i forhold til at sikre, at vi når nogen vegne i klimaspørgsmålet, og som kan have en opfattelse af, at de har gjort tilstrækkeligt, at de her altså får et redskab til at gå ind og se på, om folk, der bor i et parcelhus af samme størrelse, f.eks. 130 m², og med samme energiforsyning, også ligger på det samme energiforbrug. Derfor tror jeg faktisk, at de redskaber, vi stiller til rådighed med det her, er noget, der kan komme til at betyde noget for den enkelte dansker.

For det tredje gør det det også nemmere for virksomhederne at opstille grønne regnskaber og levere data til f.eks. energimærkningsordningen. Flere energiforsyningsselskaber har udtrykt positiv opbakning til forslaget, og det vil faktisk også styrke mulighederne for energirådgivning. Der er jeg meget glad for de bemærkninger, der faldt fra fru Nanna Westerby fra Socialistisk Folkeparti, for jeg er nemlig helt enig i, at det her gør det nemmere at komme med de rigtige tiltag, når det gælder energireduktion, og det kan dermed også være med til at skabe flere arbejdspladser, f.eks. inden for energirådgivning.

Samlet set vil lovforslaget styrke indsatsen for at reducere energiforbruget til opvarmning af bygninger.

Så er det klart, at man altid kan have den holdning, som hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet har, at selv om vi er ambitiøse – og vi er meget ambitiøse, vi har et mål at nå i 2020, og vi har faktisk også et ønske om med tiden at gøre Danmark helt uafhængig af fossile brændstoffer – kan man ønske at gå endnu videre. Jeg synes nu stadig væk, at man må understrege, at de mål, vi har sat os, faktisk er ganske ambitiøse, når vi tænker over, at en meget stor del af bygningsmassen i Danmark er gammel. Det er ikke kun nybyggeri, men det er alt det gamle, som vi også skal have med i vores indsats.

Jeg synes da, det er et spændende forslag, som Socialdemokraterne kommer med, ikke mindst forslaget om udskiftning af olietanke, men det er jo alt sammen noget, der vil koste penge, og derfor er det selvfølgelig noget, der må indgå i prioriteringerne af, hvordan man ønsker at bruge de penge, der nu er til rådighed i finanslovene for de kommende år. Men jeg synes, at det er spændende. Det er selvfølgelig klart, at et danmarkskort over varmespild og et klimatjek i samtlige boliger er noget, jeg i hvert fald ikke på stående fod helt kan sige hvad de statsfinansielle konsekvenser vil være af. Det vil givetvis blive dyrt, men det bliver jo en afvejning af, hvordan man som parti synes at det skal være. Men jeg synes ikke, at hr. Thomas Jensen skal have ris for at være ambitiøs. Det er bestemt noget, man skal rose, altså at vi alle sammen kører en ambitiøs dagsorden.

Fru Anita Knakkergaard var også positivt indstillet over for de overordnede intentioner med lovforslaget, men var skeptisk over for et par enkelte elementer i det, og dem vil jeg meget gerne kommentere. Et af de spørgsmål, som fru Anita Knakkergaard rejste, var spørgsmålet om de energikilder, man ikke har med i denne registrering, herunder f.eks. de mange danskere, som har en brændeovn eller andet. Jeg mener også, at hr. Thomas Jensen stillede et spørgsmål i den forbindelse.

Jeg vil sige, at vores overordnede formål med lovforslaget er at nedbringe forbruget af de fossile brændsler til opvarmning, og man kan sige, at brænde, biomasse og vedvarende energi ikke er omfattet af lovforslaget, fordi de ikke på samme måde er CO 2 -belastende. Jeg vil sige, hvis man skulle gå ind på den tanke, at man sagde, at vi nu skulle til at have et registreringssystem for alle, der har en brændeovn eller en pejs derhjemme, ville det kræve, at vi skulle lave en slags selvangivelse for alle danskere, hvor de skulle indberette, hvad de havde, og hvad de puttede i dem for at varme op. Og de skulle så også ændre det, når de skiftede brændeovnen ud. Det tror jeg simpelt hen er for tung og bureaukratisk en øvelse, foruden at det vil være umuligt at kontrollere; man kunne bare indberette noget andet end det, man egentlig gjorde. Selv om jeg forstår tankegangen bag det, tror jeg, at man skal fokusere på de kerneområder, hvor vi virkelig tror at det hjælper noget i forhold til at undgå CO 2 -belastning.

Fru Anita Knakkergaard stillede også spørgsmål om det gebyr, som lovforslaget lægger op til. Som det er i dag, har ejendomsformidlere jo brug for nogle nødvendige oplysninger fra kommunerne. Noget af det foregår manuelt, andet foregår analogt. I dag tager kommunerne et gebyr på 400 kr. for deres oplysninger, og andre ydelser bliver leveret uden gebyr. Forslaget, vi kommer med her, sikrer faktisk, at vi samler det hele, så man kan få data digitalt. Der bliver en hurtigere tilgang til oplysningerne, og endelig vil indhentningen af oplysninger kunne ske til en lavere pris end i dag. Så svaret til fru Anita Knakkergaard er, at det her ikke er belastende økonomisk. Det er tværtimod det modsatte, det gør det billigere, hurtigere og enklere at få adgang til data. Jeg mener faktisk også, at det er rigtig godt, at ejendomsformidlere og andre får en mulighed for at kunne viderebringe brugbare data.

Endelig vil jeg sige, at lovforslaget jo også har et par andre elementer i sig. Hr. Thomas Jensen var inde på i hvert fald et af dem, som man godt kunne forestille sig ville give anledning til en vis debat, og det er, at vi foreslår, at alle husejere nu skal sikre, at der er husnummerskiltning. Det er jo helt nødvendigt, hvis man skal kunne registrere tingene. Men det er afgørende, ikke mindst i en situation, hvor der er tilkaldt et udrykningskøretøj, at man kan finde det hus ude på en mørk landevej, som man leder efter. Så jeg mener faktisk også, at det er i borgernes egen interesse, men jeg er glad for, at der er opbakning til det. Og som jeg har været inde på, er der tale om en ny digital selvbetjeningsservice, som er et stort skridt i den rigtige retning.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og takker for den gode og positive modtagelse, som lovforslaget har fået i dag.

En kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak til ministeren og tak for, at Socialdemokraterne ikke får ris for at være ambitiøse på klimaområdet. Nu er det jo også sådan, at ministeren også nævnte, at den eksisterende bygningsmasse er den, vi virkelig skal fokusere på, for vi ved, at 95 pct. af bygningsmassen i 2020 er den, vi har i dag, og derfor skal vi virkelig fokusere på den. Vi har jo i Danmark en stor offentlig bygningsmasse, og der har tidligere været en energimærkningsordning – det er der stadig væk – og der vil jeg så høre ministeren om, hvad status er. Har kommunerne fået energimærket deres bygninger?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Thomas Jensen, at det er jeg simpelt hen ikke klædt på til at svare på. Nu er jeg heller ikke energiminister, men minister for boliger, og derfor vil jeg foreslå, at hr. Thomas Jensen stiller dette spørgsmål under udvalgsbehandlingen, så der kommer et fyldestgørende svar på det.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Det er så helt i orden, men jeg vil bare høre, om ministeren er enig med mig i, at vi skal være meget ambitiøse og sørge for, at kommunerne også har det økonomiske råderum til netop at gennemføre den her energimærkning. Det har jo været sådan, at der ude i kommunerne ikke har været den store gulerod for at gennemføre energimærkningen, netop fordi der har været anlægsloft, der har begrænset kommunerne sådan, at hvis de kom frem til, at de virkelig skulle til at lave nogle energitiltag for at nedbringe energiforbruget, så havde de rent faktisk ikke pengene til at gøre det, fordi der har været det her anlægsloft.

Derfor er mit spørgsmål: Er ministeren enig med mig i, at nu skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at give kommunerne det økonomiske råderum til, at de kan få nedbragt energiforbruget hurtigst muligt, sådan at vi får reduceret CO 2 -udslippet i de kommende år?

Ministeren.

Først vil jeg godt anholde hr. Thomas Jensens synspunkt om, at fordi der har været et anlægsloft, har det ikke været muligt at prioritere energirenovering. Det er det naturligvis. Det handler bare om, at man politisk siger, at det er det, man vil, inden for rammerne af den bunke penge, man nu har til rådighed.

Jeg synes også, det er vigtigt at få understreget, at der faktisk er kommuner, der har turdet tænke ud af boksen og har gjort de ting, der er nødvendige, i form af ESCO for også at få energirenoveret deres bygningsmasse. Her tænker jeg bl.a. på Middelfart Kommune, hvor man faktisk har valgt at sige: Vi vil egentlig godt betale et privat firma for at lave det der. Så tjener firmaet noget på at udføre ydelsen, men de deler altså gevinsten, ved at man reducerer energiregningen ganske betragteligt. Det har man altså kunnet gøre i et regime, hvor vi også har sagt at der skal være styr på de offentlige finanser.

Her til sidst synes jeg måske også, det er vigtigt at understrege, at regeringen i forbindelse med forhandlingerne med Kommunernes Landsforening faktisk gav kommunerne mulighed for at bruge et betragteligt beløb, over 20 mia. kr., på at lave mere på anlægssiden i det kommende år. Desværre må man sige, at kommunerne ikke udfylder de rammer. De er slet ikke oppe på det beløb endnu. Så lige nu venter vi på, at kommunerne bruger pengene, og ikke det modsatte.

Der er en kort bemærkning fra fru Anita Knakkergaard.

Jeg vil gerne spørge ministeren, om kommunerne fortsat må opkræve gebyret på de 400 kr., når de leverer ejendomsoplysninger til private, for der er jo mange, der måske ikke ønsker den digitale løsning. Vil det fortsat være muligt for kommunerne at opkræve de 400 kr. i gebyr?

Ministeren.

Det bliver jo sådan fremover, at det hele kommer til at ligge i en ny digital selvbetjeningsservice, og derfor er det meningen, at det er den vej, man skal gå ind og hente det. Derfor har jeg svært ved at se, at man så stadig væk skulle gå en anden, mere besværlig og knudret vej, for kun at få en del af oplysningerne. Altså, hvis jeg var forbruger, ville jeg vælge at sige, at jeg tager det, der er billigst, og hvor jeg får mest for pengene, frem for at sige, at jeg tager noget, der tager længere tid, er bøvlet, hvor jeg kun får halvdelen af oplysningerne, og hvor det er dyrere.

Fru Anita Knakkergaard.

Det vil så sige, at kommunerne ikke fremover – som jeg forstår ministeren – får muligheden for at opkræve det gebyr på de 400 kr. Men får kommunerne heller ikke muligheden for at give de ejendomsoplysninger? For jeg kan da se i lovforslaget, at der er mange ting, som en ejendomsmægler er tvunget til at have oplysning om, bl.a. energiforbruget i boligen. Selv om boligen kører på piller og alverdens andre ting, er man da nødt til at få at vide, hvor meget husstanden bruger sin brændeovn, hvis vi snakker om barmarksværker, for der er da enormt mange, der bruger dem hele tiden, ikke også? Det er de steder, hvor jeg synes det i hvert tilfælde er højst nødvendigt at få oplysninger, og der kan man være tvunget til at få de oplysninger hos kommunen. Men må kommunen ikke oplyse det, og må kommunerne ikke tage et beløb for det?

Ministeren.

Den her lov handler om at give alle aktører – det være sig ejendomsformidlere, virksomheder og borgere – en nemmere og bedre adgang til at få viden om energiforbruget. Hvis fru Anita Knakkergaard ønsker, at der er ting, der skal uddybes under udvalgsbehandlingen om kommunernes rolle, regionernes rolle og statens rolle, så tror jeg, det er noget, vi bedst gør via skriftlige spørgsmål, så der bliver klarhed over, hvad man hver især stadig væk kan levere af ydelser. Jeg synes bare, at det vigtige budskab at komme med i dag er, at vi faktisk her kommer med noget, der gør det nemmere for alle at få adgang til oplysninger, som rent faktisk kan medføre, at vi kan få reduceret energiforbruget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.