Spørgsmål 1:

Vil ministeren indhente og tilsende udvalget en udtalelse fra Datatilsynetom, hvorvidt det fremsatte lovforslag efter Datatilsynets vurdering fuldt udimødekommer de indvendinger og bemærkninger, som Datatilsynet kommed til lovudkastet i høringsfasen?

Svar:

Efter Boligudvalgets ønske har jeg forelagt Datatilsynet spørgsmålet om,hvorvidt det fremsatte lovforslag imødekommer Datatilsynets høringssvar.Datatilsynet har afgivet vedlagte udtalelse.Datatilsynet anfører i sin udtalelse, at det i forbindelse med lovforslagetsbehandling præciseres, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har vurderet, atenergiforsyningsselskabernes indberetning til BBR er nødvendig for, atstyrelsen kan udføre sine myndighedsopgaver. Hvis dette er tilfældet, er derefter tilsynets opfattelse tale om en præcisering inden for persondatalovensrammer.I den forbindelse kan det oplyses, at formålet med at registrerebygningernes energiforbrug i BBR er at skabe et grundlag for at føre enmålrettet energipolitik og –regulering. Dette kræver faktuelt baseret videnom det faktiske energiforbrug og udviklingen heri over tid.Forslaget vil gøre det muligt at gennemføre en målrettet indsats mod degrupper af bygninger, som har det største besparelsespotentiale. Ved atsammenholde oplysningerne om det faktiske energiforbrug medenergimærkeoplysningerne, som alene hviler på beregninger, vil der kunnetilvejebringes et unikt grundlag for at fastsætte målrettede og realistiskekrav om bygningers energiegenskaber med henblik på at reducereenergiforbruget og udledningen af CO2fra fossile brændsler.For at kunne sikre et tilstrækkeligt faktabaseret videngrundlag vurdererErhvervs- og Byggestyrelsen, at det som en del af myndighedsopgaven ernødvendigt at etablere en samlet registrering af oplysningerne omenergiforbruget i bygninger, så der skabes sikkerhed for, at det fornødneindblik i og adgang til oplysninger om energiforbruget i bygningsmassen er

til stede.Tilsvarende vil registreringerne udgøre et simpelt faktabaseret redskab iforbindelse med administration og forvaltning af bygninger, fx ved envirksomheds udarbejdelse af CO2-regnskab.Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med byggelovens § 1, somangiver, at formålet med loven er ”at fremme foranstaltninger, som kanmodvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser”. Det er i denforbindelse nødvendigt at sikre, at visse myndigheder har adgang tiloplysningerne om energiforbruget i bygningsmassen med henblik på atudføre deres myndighedsopgaver på energiområdet. Forslaget vil i høj gradmedvirke hertil.For at opnå ovennævnte målsætninger er det Erhvervs- og Byggestyrelsensklare vurdering, at det er nødvendigt at indsamle og registrereenergiforbrugsoplysninger på bygningsniveau.Datatilsynet har endvidere tilkendegivet, at det bør fremgå, i hvilke tilfældeog i hvilket omfang energioplysningerne kan udleveres til ejendommensejer og til myndigheder, og hvordan det sikres, at der alene sker envideregivelse, når dette er berettiget.Registreringen af energiforbrug i BBR vil ske på bygningsniveau. Detteindebærer, at der for langt de fleste bygningers vedkommende ikke vil væretale om registrering af personhenførbare data. Dette gælder alle bygninger,hvor der er flere boligenheder, forretninger eller kontorer m.v., og hvor detderfor ikke vil være muligt at aflæse et forbrug relateret til en enkelt personeller familie.For enfamilieboliger i én bygning (typisk et parcelhus/rækkehus) vil det ilangt overvejende omfang være ejeren, der som beboer/forbruger, fårregisteradgang til egne data. Heller ikke i dette tilfælde er der særligepersondatahensyn, der skal iagttages.I de tilfælde, hvor boligen er udlejet eller skifter ejer, åbner lovforslaget foren begrænset videregivelse fra BBR af personhenførbare data tilboligejeren. De registrerede oplysninger om energiforbrug i en bygningskal kunne stilles til rådighed for ejeren, således at ejeren har det bedstmulige faktuelle grundlag til vurdering af, hvilke energitiltag der erhensigtsmæssige i forbindelse med den pågældende bygning samt iforbindelse med administration og forvaltning af bygningen, fxudarbejdelse af CO2-regnskab eller planlægning og gennemførelse afenergirenovering. Ejeren af en bolig vil ikke lovligt kunne videregive elleroffentliggøre oplysninger om lejers eller tidligere ejers forbrug vedanvendelse af BBR-data.De registrerede oplysninger skal endvidere kunne videregives fra BBR til

de myndigheder, der som led i deres forvaltningsopgaver og inden for dereshjemmelsgrundlag har til opgave at udforme grundlaget for og gennemføreregulering på energiområdet. Registerudtræk fra BBR på bygningsniveauvil indebære, at der sammenstilles oplysninger, hvoraf nogle vil værepersonhenførbare. Dette gælder fx de tilfælde, hvor energiforbrugetsammenholdes med energimærkningen for alle parcelhuse bygget i enbestemt periode i en bestemt byggestil. Ved at sammenholde disse data kanrentabiliten af forskellige energiforanstaltninger beregnes for ejeren af enkonkret bygning. Såfremt der ikke gives adgang til energiforbrugsdata påbygningsnivau, uanset om disse er persondatarelevante eller ej, vil der ikkekunne laves beregninger af rentabiliteten af energiforbedringer for denenkelte bygning og vil dermed ikke kunne komme den enkelte bygningsejertil gavn.Denne myndighedsadgang indebærer ikke, at personrelevante data kanvideregives/offentliggøres.Der vil endvidere være adgang til energiforbrugsdata i BBR samtvideregivelse af de registrerede oplysninger gennem det efter BBR-lovenallerede etablerede distributørled, der kan sikre, at data om bygningernesenergiforbrug på betryggende vis videregives til ejer og myndigheder, samti anonymiseret eller aggregeret form til alle.I lovforslaget er der indarbejdet en række begrænsninger i adgangen tilenergiforbrugsdata for de parter, der åbnes for videregivelse til, så detsikres, at der alene sker en videregivelse, når det er berettiget.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, atmyndighedernes benyttelse skal ske indenfor de almindeligesaglighedskrav i forvaltningen. Herudover er det eksplicit nævnt ilovforslagets § 1, nr. 3, at registrets oplysninger ikke må bruges til kontrolmed energiforbrug. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 6, at distributørleddet alene vil kunne videregive personhenførbareenergiforbrugsoplysninger til ejeren og til myndighederne.Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens vurdering, at ovennævnte afgrænsningaf de tilfælde, hvor der kan ske videregivelse af personhenførbareoplysninger til ejere (når det ikke er den pågældendes eget forbrug) ogmyndigheder, sammenholdt med de i loven indeholdte begrænsningersikrer, at der kun sker videregivelse, når det er nødvendigt og berettiget.Videregivelsen af energiforbrugsoplysninger vil i praksis komme til at skevia den offentlige informationsserver, OIS, som Erhvervs- ogByggestyrelsen har ansvaret for at drive. Stort set al videregivelse af BBR-data og en række andre bygnings- og ejendomsdata sker i dag via OIS ogOIS’s net af datadistributører. Disse indgår kontrakt med Erhvervs- ogByggestyrelsen, som blandt andet sikrer, at persondataloven overholdes iforbindelse med videregivelse af data.

Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 47 stillet af boligudvalget den 10.

november 2009.

Spørgsmål 1:

Svar: