Retsudvalget 2009-10
L 49 Bilag 16
Offentligt
Notat om uropakkenUdarbejdet af Cerepo på baggrund af offentlig høring d. 3 november
Den 3. november afholdte Center for Rets- og Politiforskning en offentlig høring om uropakken iChristianshavns beboerhus. Synspunkterne fra høringen er sammenfattet i dette notat, som dermed kan tjenetil inspiration for debatten ved Retsudvalgets offentlige høring.Med venlig hilsenCerepoI panelet sad:Leif Hermann, Retspolitisk foreningClaus Bonnez, Landsforeningen KRIMRene Karpantschof, Ph.d. forsker i sociale bevægelserAllan Leegaard, Byggefagenes samvirkeTannie Nyboe, KlimakollektivetLine Barfod, retsordfører for EnhedslistenForsamlingsfrihedEt grundsynspunkt blandt alle paneldeltagere var at forsamlingsfrihed i grundlovens § 79 er en vigtig ogfundamental rettighed. Forsamlingsfrihed er af afgørende betydning for den samfundsform vi har i Danmark.Der blev ligeledes lagt vægt på at politiet har pligt til at beskytte forsamlingsfriheden og der blev udtryktbekymring for i hvilken grad dette lovforslag vil kriminalisere personer der ønsker at benytte retten til atforsamle sig.Skærpelse af straffe i forbindelse med grov forstyrrelse af den offentlige ordenLovforslaget medfører at gerningsindholdet i straffelovens § 134a, bliver en skærpende omstændighed vedovertrædelse af straffelovens §§ 119, stk. 3 og 291, stk. 1 og 2. Den skærpende omstændighed er somlovforslaget er udformet ikke afhængig af at gerningsindholdet i § 134a er realiseret. Det er tilstrækkeligt atpersonen der overtræder § 119, stk. 3 eller § 291, stk. 1 eller 2 har kendskab til at der i området skerovertrædelse af § 134a. Resultat af en sådan lovgivning bliver at visse personer straffes hårdere pga.handlinger de intet har med at gøre. Dette er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDe menneskeretlige aspekter af lovpakken blev diskuteret under høringen. Der blev bl.a. henvist til Buktam.fl. mod Ungarn, (appl. no. 25691/04). I den sag fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol atUngarn havde krænket konventionens artikel 11. Krænkelsen bestod i at det Ungarske politi havde flyttet enlarmende og uanmeldt demonstration. Domstolen udtaler i sagen at”The Court reiterates that, “where
demonstrators do not engage in acts of violence, it is important for the public authorities to show acertain degree of tolerance towards peaceful gatherings if the freedom of assembly guaranteed byArticle 11 of the Convention is not to be deprived of all substance”.EMRK artikel 11 er særligrelevant i forhold til brugen af de administrative anholdelser.Manglende forskningDer blev gjort opmærksom på at der ikke foreligger nogen videnskabelige data der peger på atdenne lovpakke virker efter hensigten. Der er ikke henvist til nogen forskningsresultater, hverkenfra Danmark eller udlandet, til støtte for at uropakken kan hindre grov forstyrrelse af den offentligeorden. Flere paneldeltagere frygtede at pakken vil have den modsatte effekt.
Et problem for fagbevægelseUropakken vil kunne påvirke den danske model på arbejdsmarkedet. I dag er der tradition for atfagbevægelse anvender fysiske blokader som en vigtig del af den faglige kamp. Deltagelse iblokader vil med lovpakken kunne straffes meget hårdere end nu. Selvom uropakken ikke konkretvil blive anvendt overfor sådanne blokader, vil muligheden for at den kan anvendes skræmmefagforeninger fra at deltage i fysiske blokader.