Spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-

ven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende

forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49):

”Hvordan er lovforslaget afstemt med grundloven og mulig-heden for at forsamle sig frit?”

Svar:

1.

Grundlovens § 79 indeholder en bestemmelse om forsamlingsfrihed,der lyder således:”§

79.

Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse atsamle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politietret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan for-bydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentligefred.”Grundlovens § 79 beskytter retten til at forsamle sig fredeligt. Retten ef-ter bestemmelsen i § 79 er imidlertid ikke absolut, og der kan således ef-ter omstændighederne foretages begrænsninger i forsamlingsfriheden.Det følger i den forbindelse bl.a. af ordlyden af 3. pkt. i grundlovens §79, at der kan nedlægges forbud mod forsamlinger under åben himmel,når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.Rækkevidden af kriteriet ”fare for den offentlige fred” kan give anled-ning til nogen tvivl, men det antages, at bestemmelsen kun giver hjem-mel for et forbud, når almene interesser af en vis betydning (”den offent-lige fred”) er truet, og at risikoen er nogenlunde nærliggende. Der skalmed andre ord foreligge en konkret fare for uroligheder af en vis kvalifi-ceret karakter. F.eks. vil en nærliggende risiko for, at en forsamling ud-vikler sig til et opløb med voldshandlinger og hærværk, kunne begrundeforbud mod eller opløsning af forsamlingen. Risiko for forstyrrelse afden offentlige orden (støj, råben, uanstændig adfærd mv.) er derimod ik-ke tilstrækkeligt til at forbyde forsamlingen, men kan dog medføre, at derforetages indgreb over for den person, der forstyrrer den offentlige orden,jf. nedenfor. Om forståelsen af kriteriet ”den offentlige fred” henvisesbl.a. til Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 708 f., AlfRoss, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), s.777 f., Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3 (3. udgave, 2003), side 130,og Peter Germer, Statsforfatningsret (4. udgave 2007), side 384 f.2

Det kan oplyses, at det er almindeligt antaget i den forfatningsretlige lit-teratur, at grundlovens § 79, 3. pkt., ikke udtømmende gør op med deindgrebsmuligheder, der er over for forsamlinger. Det er således bl.a. an-taget, at der – i det omfang der er hjemmel hertil i anden lovgivning –uafhængigt af § 79, 3. pkt., kan foretages indgreb af hensyn til andre væ-sentlige offentlige eller private interesser, forudsat at der ikke dermed ertilsigtet et indgreb i forsamlingens ytringstilkendegivelse som sådan, jf.bl.a. Poul Andersen, a. st., side 700 ff. og 706 ff., Alf Ross, a. st., s. 773ff., og Henrik Zahle, a. st., side 127 f og 131 f.Der kan i den forbindelse også henvises til Højesterets dom af 16. august1999 om den såkaldte rockerlov (lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om for-bud mod ophold i bestemte ejendomme), jf. Ugeskrift for Retsvæsen1999, side 1798 ff., hvor Højesteret bl.a. udtalte, at grundlovens § 79 ik-ke hindrer, at der ved lov fastsættes regler, som uden at være rettet moden forsamlings meningstilkendegivelser begrænser forsamlingsfriheden,når dette sker til varetagelse af andre væsentlige interesser, herunder an-dres liv og velfærd.Herudover kan det oplyses, at grundlovens § 79 om forsamlingsfrihedikke indebærer, at den almindelige lovgivning – herunder f.eks. regler istraffelovgivningen – ikke (også) gælder for deltagere i forsamlinger.F.eks. vil straffebestemmelser om freds- og ærekrænkelser også gældefor deltagere i forsamlinger, jf. bl.a. Poul Andersen, a. st., side 701, ogHenrik Zahle, a. st., side 127.Det anførte indebærer, at en forsamlingsdeltager, der overtræder f.eks.ordensforskrifter, vil kunne straffes, og politiet vil kunne skride ind modden skyldige, jf. bl.a. Peter Germer, a. st., side 385, og Henning Koch iDanmarks Riges Grundlov med kommentarer, red. af Henrik Zahle, 2.udgave (2006), side 585. Derimod vil det forhold, at enkelte forsam-lingsdeltagere foretager ulovlige handlinger, ikke kunne begrunde et for-bud mod forsamlingen eller en kollektiv anholdelse af alle forsamlings-deltagere, jf. bl.a. Alf Ross, a. st., side 774, og Henrik Zahle, a. st., side131.

2.

Det foreliggende lovforslag lægger – som led i en styrkelse af indsat-sen mod omfattende forstyrrelse af den offentlige ro og orden mv. – op tilen væsentlig skærpelse af straffene bl.a. for overtrædelser af straffelo-vens § 119, stk. 3, om at hindre bl.a. politiets arbejde og for hærværk ef-3

ter straffelovens § 291, som sker i forbindelse med omfattende urolighe-der mv.Lovforslaget indebærer ingen nykriminalisering af handlinger, som i dager lovlige, og de forhold, som i givet fald vil blive omfattet af de foreslå-ede strafskærpelser, er således allerede i dag strafbare.De foreslåede strafskærpelser finder alene anvendelse på forhold, sombegås, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregårgrov forstyrrelse af den offentlige ro og orden, jf. herved straffelovens §134 a. Som anført i lovforslagets bemærkninger skal der således være entidsmæssig og geografisk sammenhæng mellem overtrædelsen og dengrove forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Det er endvidere en be-tingelse, at de pågældende har forsæt (f.eks. kendskab) til, at der i områ-det foregår sådanne uroligheder.De foreslåede strafskærpelser vil i øvrigt kunne finde anvendelse såvel isituationer, hvor borgerne udøver eller har udøvet deres forsamlingsfri-hed, som i situationer, hvor dette ikke er tilfældet. Afgørende er, at for-holdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i områdetforegår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.Med lovforslaget foreslås endvidere en forlængelse af fristen i politilovenfor administrativ frihedsberøvelse med henblik på i forbindelse med bl.a.opløb at afværge fare for orden eller sikkerhed mv. Det foreslås at for-længe fristen fra 6 til 12 timer. Frihedsberøvelsen må ligesom i dag ikkeudstrækkes længere end nødvendigt. Der er endvidere ikke med forslagettale om, at betingelserne for at foretage en administrativ frihedsberøvelseændres.Endvidere vil der, hvis lovforslaget vedtages, også blive foretaget en æn-dring af ordensbekendtgørelsen med henblik på at forhøje bøderne forvisse overtrædelser af bekendtgørelsen, der er egnet til at forstyrre denoffentlige orden mv., og som sker, mens eller i umiddelbar forlængelseaf, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligtsted.

3.

Der er med de foreslåede skærpelser af straffene for at hindre politietsarbejde og for udøvelse af hærværk, som sker i forbindelse med omfat-tende uroligheder mv., ikke tale om at gribe ind over for en forsamlingeller over for en forsamlings meningstilkendegivelse. Det samme gælder4

forslaget om at forlænge fristen i politiloven for administrativ frihedsbe-røvelse fra 6 til 12 timer samt den eventuelle ændring af ordensbekendt-gørelsen med henblik på at forhøje bøderne for visse overtrædelser afbekendtgørelsen, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden mv.Der er derimod med de foreslåede ændringer tale om at skærpe straffenfor visse individuelle lovovertrædelser med henblik på at styrke indsatsenfor at forebygge eller standse omfattende forstyrrelser af den offentlige roog orden mv. Som det fremgår af pkt. 1 ovenfor, indebærer grundlovens§ 79 om forsamlingsfrihed ikke, at den almindelige lovgivning – herun-der f.eks. regler i straffelovgivningen – ikke også gælder for deltagere iforsamlinger.På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at lovforslagetikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 79.