L 64 - 2009-10 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

DA’s høringssvar på udkast til lovforslag omdanskuddannelserneDA har modtaget høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring aflov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.(Arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning m.v.)og har følgende bemærkninger.Generelt er det DA’s opfattelse, at danskkundskaber er afgørende for mangeudlændinges muligheder for, at kunne tage del i det danske samfund og afgø-rende for virksomhedernes muligheder, for at kunne fastholde de udenlandskemedarbejdere.DA hilser derfor regeringens udkast til lovforslaget velkommen, hvor der tagesskridt til at gøre danskuddannelserne mere målrettede i forhold til de udlæn-dinge, der vil gøre brug af tilbuddene. DA hæfter sig ved, at udkast til lovfors-laget ikke indeholder alle elementer af de væsentlige anbefalinger, som rege-ringens arbejdsgruppe vedrørende danskuddannelse kom med i juni 2009.DA mener derfor, at det er vigtigt, at der fortsat arbejdes videre med at mål-rette danskuddannelsestilbuddene. Ikke mindst i lyset af, at det fortsat dekommende år er vigtigt at sikre gode muligheder for rekruttering af kvalifice-ret udenlandsk arbejdskraft som et væsentligt bidrag til at sikre virksomhe-derne den nødvendige arbejdskraft på såvel kort som lang sigt.Introdansk og starttidspunktSom lovforslaget og regeringens arbejdsgruppe om danskuddannelser påpe-ger, er der et stort behov for at gøre danskuddannelsen mere nutidig og imø-dekomme de behov for at lære dansk, som udspringer af den enkeltes og ar-bejdsmarkedets behov for fleksibilitet.I lovforslaget foreslås det, at der som noget nyt, indføres mulighed for, atnytilkomne beskæftigede medarbejdere fra udlandet kan starte i et såkaldtintro-dansk-forløb. Det gælder også for såkaldte grænse-pendlere. DA læggervægt på, at indholdet i undervisningen kan tilrettelægges, så det præcistimødekommer de behov, som den enkelte har i forhold til sit job, og at under-visningen kan gennemføres på arbejdspladserne.Samtidig hæfter DA sig ved, at medarbejdere, der planlægger at blive i Dan-mark i en længere periode, kan fortsætte på danskuddannelserne i modulfor-løb, jf. § 16 b. DA skal understrege, at det er afgørende, at der bygges viderei danskuddannelserne på den lære, der er opnået i intro-dansk.

Det er glædeligt, at starttidspunktet for danskuddannelserne fremrykkes påintro-dansk-forløbene, så en deltager her kan starte, når man påbegynderjob. Med forslaget lægges der dog op til, at den beskæftigede kan starte se-nest én måned efter ansøgning, jf. § 16 b. DA skal understrege, at det er af-gørende, at der ikke spildes tid på, at man skal vente på svar for at kunnestarte. Ellers vurderer DA, at det vil skade i stedet for styrke hurtig integrati-on af nye medarbejdere på arbejdspladserne. DA skal opfordre til, at ministe-riet nøje følger, om intro-dansk tilbydes, så det opfølger intentionen i lovfors-laget.Medfølgende ægtefæller kan med lovforslaget ikke starte på intro-dansk, medmindre de er beskæftigede. Ægtefæller skal derfor fortsat vente på at få ud-stedt et personnummer, der giver adgang til at starte på danskuddannelser-ne. Det er derfor vigtigt, at tildelingen af personnumre fremover kommer til atforegå hurtigere, så ægtefæller kommer hurtigt i gang med danskuddannel-serne til gavn for integrationen i lokal samfundet.KlippekortsmodelDA kan konstatere, at anbefalingerne fra regeringens arbejdsgruppe vedrø-rende danskuddannelserne om at fremme fleksibiliteten i tilrettelæggelsen ogafviklingen af uddannelserne ved at indføre en klippekortsordning ikke indgåri lovforslaget.DA støtter op om, at udlændinge skal lære dansk så hurtigt som muligt efterankomst til landet. DA mener dog, at det er afgørende, at der arbejdes videremed at fremme fleksibiliteten af danskuddannelserne, så det bliver nemmerefor beskæftigede at tilrettelægge undervisningen, så den passer til den enkel-tes situation og arbejdsmarkedets behov.Det kan være via arbejdsgruppens foreslåede klippekortsmodel. Det kan ogsåvære i form af, at beskæftigede fremover har ret til at få forlængelse af treårs reglen, hvis de i væsentligt omfang har været i beskæftigelse de første treår i Danmark. I den nuværende lovgivning lægges der vægt på, at om delta-gerens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i enperiode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddan-nelse.Det er samtidigt afgørende, at tilrettelæggelsen af undervisning imødekom-mer de behov, som beskæftigede har, herunder mulighederne for at afvikleundervisningen på virksomhederne. DA deltager gerne i et videre arbejdemed at sikre, at danskuddannelserne indrettes fleksibelt.Gebyrer (§ 16 b)DA er tilfreds med, at det af regeringens afbureaukratiseringsplan ”Mere tid tilvelfærd” fremgår, at gebyrerne på danskuddannelserne afskaffes, jf. kapitel7, forslag nr. 7. Ligesom DA er tilfreds med, at der ikke indføres gebyrer påintro-dansk. Danskundervisning er til gavn for den enkelte og for samfundet.Derfor er der ikke brug for gebyrer, der kan få udlændinge til at fravælge detdanske sprog, som er en meget væsentlig forudsætning for deres integrationog fastholdelse på det danske arbejdsmarked.Det frie valg af udbyder af danskuddannelser (§ 10, § 11 a)I den nuværende lovgivning har selvforsørgede mulighed for at vælge denudbyder, som, de ønsker, skal forestå undervisningen. Med lovforslaget læg-ges der op til, at det frie valg af udbyder justeres, så bopælskommunen frem-

over skal godkende de udbydere af danskuddannelserne, der opererer i kom-munen. Bopælskommunen skal dog ikke godkende udbydere, der vælges ogudbyder danskuddannelse i andre kommuner end bopælskommunen.DA er bekymret for, om der med lovforslaget opstår problemer omkring, bl.a.den enkeltes valgfrihed af udbyder og kvaliteten i udbuddet.DA skal understrege, at det er vigtigt, at tilrettelæggelsen af undervisningenpå virksomhederne ikke forringes ved lovændringen for danskuddannelserne.DA finder det afgørende, at den enkeltes valg af udbyder af intro-dansk ikkeførst skal godkendes af kommunen, da det bl.a. kun vil sinke starten og be-grænse den enkeltes valgfrihed.DA anerkender, at der med den nuværende lovgivning kan opstå situationer,der ikke er hensigtsmæssige for kommunerne. DA så hellere, at det nationaltblev muligt at certificere en række udbydere, der så kunne operere lokalt.DA skal derfor opfordre til, at det af lovforslaget tydeligt fremgår, at kommu-nerne i deres godkendelse af udbyder skal have fokus på kvaliteten af under-visningen hos udbyderne, så der ved godkendelsen ikke alene ses på prisen.DA henstiller til, at ministeriet nøje følger konsekvenserne af ændringen medhensyn til antallet af udbydere i kommunerne og kursisternes reelle valgfrihedaf udbyder på danskuddannelserne.Øget tilsyn (§ 11)Med lovforslaget bevarer kommunerne tilsynet med udbyderne. DA havdehellere set, at tilsynet blev varetaget nationalt, da det ville fremme et samletoverblik over kvaliteten. DA finder det positivt, at der med lovforslaget læg-ges op til et øget tilsyn med udbydere af danskuddannelserne. DA skal opfor-dre til, at der opstilles en række parametre for kvaliteten, der kan sammen-lignes på tværs af udbydere i det videre arbejde med at udmønte tilsynet.Pligt til information om tilbuddene (§ 8)DA finder det afgørende, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlæn-dinge, der er omfattet af danskuddannelsesloven og bosat i kommunen, ori-enteres om tilbuddet om intro-dansk. Det bør ligeledes fremgå, at kommunal-bestyrelsen skal sikre, at pendlere får information om tilbuddene i danskud-dannelsesloven.DA finder det dog bekymrende, at kursisten ikke modtager information ommulighederne for at fortsætte på danskuddannelserne fra kommunen, hviskursisten afslutter intro-dansk. Dette især i lyset af kursister, der afslutterintro-dansk undervisningen, muligvis er i en ny situation i forhold til, hvorlænge medarbejderen planlægger at blive i Danmark. Samtidig forbruges deraf den samlede treårige ret til danskundervisning i den tid, der går fra kursi-sten afslutter intro-dansk til kursisten begynder på danskuddannelserne. DAmener i stedet, at pausen ikke bør tælle med i den treårige ret og at kommu-nerne skal informere kursister, der afslutter intro-dansk uddannelsen omdanskuddannelserne. Se i øvrigt bemærkningerne ovenfor vedrørende klippe-kortsmodellen.DA skal henstille til, at kommunerne i informationsarbejdet har et tæt samar-bejde med andre væsentlige aktører, der har kontakt med medarbejdere fraudlandet, så som workindenmark centrene.

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING