Der burde være basis for et grundkursus i kommunal økonomi for en række skatteordførere.
Jeg skal ikke påstå, at jeg kan give et sådant kursus, men jeg kan da give en repetition af indholdet af kurset.
Allerførst er kommunernes økonomi for næste år løftet, således at deres serviceudgifter i 2010 er løftet med 0,5 mia.
kr.
i forhold til udgangspunktet i 2009.
Der er altså flere penge til at yde offentlig service for.
Oven i det kommer, at regeringen i finanslovforhandlingerne sammen med Dansk Folkeparti har gennemført den første del af en afbureaukratiseringspakke, der fjerner noget af den kommunale administration og bøvlet, hvilket yderligere frigør nogle midler, som kan overflyttes fra administration til serviceløft.
Afhængigt af hvorledes forligspartierne bag ved folkeskoleforliget ser på den videre udmøntning, kan der blive frigjort op mod 750 mio.
kr., der altså fjernes fra bøvl, bureaukrati og indberetning af skemaer og så bruges på undervisning, pleje, uddannelse, børnepasning m.v.
Der er altså rigtig gode muligheder for, at kommunerne også i 2010 kan gennemføre det serviceløft, der er forudsætningen for den kommunale økonomi, der er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.
Jeg vil gerne understrege, at det er en fælles aftale, og at det er en fælles tekst, der siger, at der er enighed om – mellem regeringen og Kommunernes Landsforening – at med den økonomi, der stilles til rådighed, er der først og fremmest balance i kommunernes økonomi, hvis de overholder den indgåede skatteramme, og at der også er plads til vækst i serviceudgifter, samtidig med at der vil være plads til vækst i anlæg.
Det, der så er en del af aftalen, er, at der var reserveret 500 mio.
kr., som kommunerne efter ansøgning kunne løfte deres skatteniveau med, og til gengæld vil staten så sænke bundskatten med tilsvarende 500 mio.
kr.
Så der vil være en omfordeling kommunerne imellem om, hvem der vil have indtægterne, og så den mindre del, der vil komme ud over bloktilskuddet, der jo går til alle kommuner.
Så ender det desværre sådan, at kommunerne ikke overholder aftalen; som hr.
Mikkel Dencker også nævnte, blev aftalen brudt, ved at en række kommuner, der havde ansøgt om, men ikke fået tilladelse til at sætte skatten op, valgte at gøre det alligevel.
Det er der fra regeringens side to svar på:
først og fremmest en individuel reaktion, nemlig at der i det første år, altså i 2010, bliver modregnet 75 pct.
af provenuet i de kommuner, og i 2011 50 pct., og i de efterfølgende år er der så ikke nogen direkte modregning.
Omvendt bliver der en fælles, kollektiv, modregning, startende på 25 pct.
i 2010, 50 pct.
i 2011 og fremover kollektivt en 100-procents-modregning.
Hvorfor er der nu denne sammenblanding af en individuel og en kollektiv modregning?
Jo, det er der af den simple årsag, at vi altså ikke laver 98 individuelle aftaler, med Glostrup, Brøndby, Ishøj og alle de andre kommuner, men at vi laver én fælles aftale med Kommunernes Landsforening.
Her er Kommunernes Landsforening så med til at sige, at man også godt vil arbejde for, at der kollektivt skabes plads til, at den her økonomiske ramme kan overholdes.
Det betyder, at nogle kommuner så holder igen, for at andre kan sætte skatten op inden for den aftalte ramme, eller at nogle eventuelt – som det er set tidligere – vælger at sætte skatten ned, hvilket giver plads til, at kommuner med dårligere økonomi kan sætte skatten op.
Der er faktisk eksempler på, at det er lykkedes for Kommunernes Landsforening at få det på plads.
Det skete ikke i år, og hvem skal vi så pege fingre ad – de kommuner, der valgte at sætte skatten op, eller de kommuner, som valgte ikke at sætte skatten ned, på trods af at deres økonomi måske var til det?
Der synes jeg at det er en god og afbalanceret løsning, som regeringen har valgt, nemlig at der både er en individuel modregning og en kollektiv modregning.
Det, vi så står med her, er faktisk slet ikke hele modregningensdelen.
Det er aftalt, det er på plads, det ligger fast.
Det, vi står med her, er den skattemæssige reaktion, nemlig det, at når der er hævet i alt 769 mio.
kr.
for meget i skatteindtægter fra kommunernes side, skal borgerne have de penge igen, og det får de, ved at vi sætter bundskatten ned med 0,09 pct.
Det bliver næppe noget, som ret mange mennesker går ud og holder en stor fest for, men det er alligevel nok til at sikre, at skattestoppet overholdes, og at den skattestigning, der kommer i kommunerne, modsvares af en skattelettelse set fra statens side.
Derfor er det et godt forslag, og jeg er glad for, at så mange partier, dog med noget forskellig begrundelse, støtter forslaget.