L 87 - 2009-10 - Bilag 2: Henvendelse af 14/1-10 fra Den katolske Kirke i Danmark

Den 10. december 2009 har integrationsministeren fremsat forslag til lov om ændring af lovom ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven (L 87).Den katolske Kirke i Danmark har haft lejlighed til at kommentere udkastet til lovforslagetforud for fremsættelsen, men har på grund af en misforståelse ikke inden høringsfristenfremført sine bemærkninger, hvilket stærkt beklages.Den katolske Kirke ønsker indledningsvis at understrege, at den selv i høj grad er interessereti, at de udenlandske præster og søstre, af hvis tilstedeværelse og indsats katolikkerne iDanmark er stærkt afhængige, er i stand til at forstå og tale et tilfredsstillende dansk, og at deogså har en tilstrækkelig viden om forholdene i landet og de forskelligartede holdninger, somfindes i den danske befolkning. Kirken har derfor allerede i 2008 ansat en særlig sprog- ogintegrationsansvarlig konsulent, som har til opgave at understøtte indlæringen af dansk ogkendskabet til Danmark.Kirken ønsker i den forbindelse at pege på det ønskelige i, at det tredages integrationskursusfor religiøse forkyndere, som kun er blevet afholdt én gang, nemlig i 2008, bliver et årligttilbagevendende tilbud til religiøse forkyndere med udenlandsk baggrund, som ikke tidligerehar deltaget i det.lDet fremgår af bemærkningerne til det nu fremsatte lovforslag, 2.2.6 om sprogniveau ividensprøven, at det i forbindelse med udviklingen af denne prøve har vist sig nødvendigt atforudsætte et højere sprogligt niveau for selve vidensspørgsmålene, idet nogle af emnerne ividensprøven omfatter mere komplicerede emner såsom ligestilling og demokrati, det enkeltemenneskes frihed og personlige integritet, tros- og ytringsfrihed, kønnenes ligestilling ogkvinders rettigheder, samt mere praktiske og konkrete forhold, herunder forbud mod vold,omskæring og ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, opdragelse ogforældreansvar over for børn, uddannelse, sundhed, arbejde, skat m.v.

Forslaget kan kun forstås sådan, at kravene til at bestå prøven øges, og at den tidligereanvendte talemåde om, at "et sprogligt niveau, der tillader køb af en ispind", skulle væretilstrækkeligt, ikke længere giver mening.Det anførte indebærer imidlertid, at fristen på 6 måneder for religiøse forkyndere, der iforvejen var kort, som følge af lovforslaget bør ændres, så den mindst bliver på mindst 9 oggerne på 12 måneder. Der kan i den forbindelse peges på, at der i ændringsforslagets § 2 adnr. 4 indføres en bemyndigelse til, at integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler forudmøntningen af prøven i dansk og danske samfundsforhold som betingelse for forlængelseaf en opholdstilladelse som religiøs forkynder. En parallel bemyndigelse indføres allerede ilovens § 9, stk. 2. Der ses således at være tale om to selvstændige bemyndigelser, og det sesikke gennem bemærkningerne at være sikret, at det ikke er hensigten at fastsætte et andet oghøjere prøveniveau for forkyndere end for andre.I forhold til den lovgivning, som blev vedtaget i 2007, er der således under alleomstændigheder tale om yderligere at øge de krav, som religiøse forkyndere skal honorere,uden samtidig at give dem mere tid til at forberede sig hertil. Den katolske Kirke i Danmarkfinder dette misforhold urimeligt og ubegrundet og kan i det hele henholde sig til udtalelsernefra Institut for Menneskerettigheder og fra Retspolitisk Forening (Høringsnotat af 16. decem-ber 2009, side 10):Institut for Menneskerettigheder anfører, at religionsfriheden er en bærende værdi i det danske samfund,hvilket tilsiger forsigtighed i forhold til indførelse af lovmæssige indgreb, der kan have negativekonsekvenser for den reelle mulighed for religionsudøvelse. Der er derfor grund til at være opmærksompå, om indvandrerprøven for religiøse forkyndere risikerer at fa sådanne negative følger. Hvisindvandringsprøven således bliver en barriere for at få religiøse forkyndere til Danmark, og hvis derderfor sker en reduktion i antallet af forkyndere, der kan virke i de religiøse minoriteters menigheder,risikerer man at begrænse den reelle mulighed for herboende danskeres og udlændingesreligionsudøvelse. For religiøse forkyndere, hvis primære funktion er at udføre sjælesorg og forestågudstjenester og handlinger i forbindelse med eksempelvis fødsel, giftermål og dødsfald, kanindvandringsprøven rejse spørgsmål i relation til EMRK artikel 9. Ligesom det er tilfældet efter EMRK'sartikel 8, skal et indgreb i religionsfriheden m.v. efter EMRK's artikel 9 være 'proportionalt', det vil sige,at der skal være et rimeligt forhold mellem indgrebet og det mål, dette forfølger. Selv om Instituttetfortsat er enigt i målsætningen om at virke for, at religiøse forkyndere far en forståelse for desamfundsmæssige rammer for udøvelsen af det religiøse liv i Danmark, må de nævnte konsekvenser efterInstituttets opfattelse anses som betænkelige, eftersom virkningerne næppe står i rimeligt forhold til detmål, der søges opnået gennem indførelsen af indvandringsprøven for religiøse forkyndere.Institut for Menneskerettigheder finder derfor, at der i relation til religiøse forkyndere m.v. er et særligtbehov for at sikre, at indvandringsprøven ikke bliver en barriere, således at der sker en mærkbar reduktioni antallet af forkyndere i Danmark og dermed en begrænsning af den reelle mulighed for herboendedanskeres og udlændinges religionsudøvelse.Retspolitisk Forening anfører, at betingelserne for forlængelse af opholdstilladelse for religiøseforkyndere mv., er urimeligt strenge, og finder, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om Danmark meddisse krav opfylder menneskerettighedsgarantieme.Retspolitisk Forening anfører, at inden for menneskeretten er religionsfriheden beskyttet i FN'skonvention om civile og politiske rettigheder (CCPR) art. 18 og den europæiskemenneskerettighedskonvention (EMRK) art. 9, der sikrer den enkelte retten til "alene eller sammen medandre, offentligt eller privat, at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt ogoverholdelse af religiøse skikke", og at det, for at der kan være realitet i denne beskyttelse for grupper afindvandrere eller grupper med religiøse opfattelser, der afviger fra den protestantiske, ofte vil kræve, atreligiøse forkyndere må hentes fra udlandet for at kunne sikre den religiøse udøvelse. Hvis dettevanskeliggøres i urimelig grad, vil det kunne være i strid med ånden i menneskerettighedsbeskyttelsen.