1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 10. december 2009 og var til 1. behandling den 19.januar 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalgetfor Udlændinge- og Integrationspolitik.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, ogintegrationsministeren sendte den 28. oktober 2009 dette udkast til udvalget, jf. UUIalm. del – bilag 15. Den 17. december 2009 sendte integrationsministeren deindkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelsefra Den Katolske Kirke i Danmark.SpørgsmålUdvalget har stillet 16 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse,som denne har besvaret. Spørgsmål 2 og 12 og integrationsministerens svar herpå eroptrykt som bilag 2 til betænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkninger[Etflertali udvalget (V, S, DF, SF og KF) indstiller forslaget tilvedtagelseuændret.]Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse medde nødvendige justeringer af indvandringsprøven, som lovforslaget medfører, og

minder om, at indvandringsprøven oprindeligt blev indført i 2007 som følge af etforlig mellem V, KF og DF. Formålet med prøven er at styrke den enkelte udlændingsmuligheder for en vellykket og hurtig integration i det danske samfund.De udlændinge, der nu skal består indvandringsprøven, vil i følge V og KF værebedre rustet til at deltage i integrationsforløbet og blive integreret i det danskesamfund. Modsat må dem, der ikke kan bestå indvandringsprøven, antages at havemeget vanskeligt ved at gennemføre integrationsforløbet og blive integreret iDanmark. Indvandringsprøven er og skal ifølge V og DF være en forberedelse, dersikrer forudsætningerne for succesfuld integration i form af den danskuddannelse ogdet introduktionsprogram, som allerede eksisterer.V og KF noterer sig også, at justeringerne af asylsystemet, som lovforslagetmedfører, sker som følge af »Rapport fra ekspertudvalget vedrørende forholdene forasylansøgere i andre lande« fra juni 2009. Dette ekspertudvalg blev nedsat somopfølgning på regeringsgrundlaget »Mulighedernes samfund« fra 2007, og udvalgetkonkluderer i sin rapport, at forholdene i de danske asylcentre er mindst lige så godesom i en række andre europæiske lande. Men det konkluderes også i rapporten, at derer enkelte områder, hvor der kan justeres bl.a. i forhold til uledsagede flygtningebørn.Disse ændringer gennemføres nu med lovforslagets vedtagelse.Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er optaget af,at de, der kommer her til Danmark, uanset om det er som indvandrer, flygtning ellerfamiliesammenført, får en god modtagelse, en ordentlig behandling og en reelmulighed for at blive en del af og bidrage til det danske samfund via en ordentligintroduktion til, hvad det vil sige at være i Danmark, og hvad vi forventer af dem.Det er ifølge S og SF afgørende for integrationen og for det enkelte menneskesmulighed for at blive en del af det danske samfund, at man ikke er totalt afhængig afden ægtefælle, man er familiesammenført med, eller hans eller hendes familie. S ogSF ser på den baggrund indvandringsprøven som en klar beskyttelse af deægtefællesammenførte.Derfor vælger S og SF med baggrund i debatten ved 1. behandling af lovforslagetog svarene på de under udvalgsbehandlingen stillede spørgsmål at støtte forslaget i sinhelhed.Dog vil S og SF følge udviklingen i forhold til ansøgernes udgifter ved at gå op tilindvandringsprøven meget nøje og ligeledes imødese ministerens redegørelse 1 årefter lovforslagets vedtagelse om, hvorvidt loven virker efter hensigten, når detgælder udlændinges muligheder for at bestå indvandringsprøven uden særligeskolemæssige forudsætninger, jf. integrationsministerens svar på spørgsmål 16.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det oprindeligt blev aftaltmellem regeringen og Dansk Folkeparti, at indvandringsprøven skulle aflægges, indende omfattede udlændinge kom her til landet. Denne model for afvikling af prøven harvist sig at være urimelig besværlig og dyr. Derfor er det ifølge DF fornuftigt at indføreen ny type nationalt begrænset visum af kortere varighed, som giver mulighed for,at udlændinge kan komme ind i landet og aflægge prøven. Det foreslås bl.a.,at de omfattede udlændinge først skal kunne aflægge prøven, når Udlændingeservicehar vurderet, at en række øvrige betingelser for opholdstilladelse er opfyldt. Dettetiltag finder DF fornuftigt.DF har med tilfredshed noteret sig ministerens besvarelser af både mundtlige ogskriftlige spørgsmål vedrørende hjemsendelse af afviste asylansøgere, der er i gang

med en ungdomsuddannelse. Ministeren udtalte bl.a. under 1. behandling aflovforslaget følgende: »Så udgangspunktet er, at man selvfølgelig på ingen måde kanforlænge sit ophold i Danmark ved at komme under uddannelse.« Dette mundtligesvar sammenholdt med ministerens skriftlige besvarelse på spørgsmål 12 hilser DFvelkommen.Endelig mener DF, at det er en god idé at stramme reglerne for at ramme dem, dermisbruger au pair-ordningen.[Etmindretali udvalget (RV og EL) indstiller forslaget tilforkastelseved 3.behandling.]Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener ikke, at deter et rimeligt forlangende at kræve en bestået indvandringsprøve, der tilmed skalaflægges i Danmark, uanset hvor i verden ansøgeren til ægtefællesammenføringkommer fra. Der eksisterer ifølge RV og EL ikke reelle tilbud om hjælp tilforberedelse af testen, og som bl.a. Institut for Menneskerettigheder påpeger i dereshøringssvar af 2. december 2009, vil der være en stor risiko for diskrimination, idetdet primært vil være udlændinge med en akademisk baggrund, der har mulighed for attilegne sig de sproglige færdigheder, det kræver at bestå prøven. Dansk er et sværtsprog at lære, og ønsker man, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal blivebedre til dansk, bør man forbedre mulighederne for danskundervisning frem for atindføre en test, som man ikke lærer dansk af. At lære dansk gør man langt bedre vedat leve i Danmark. Dette er bl.a. grunden til, at vi i Danmark anbefaler vores unge attage noget af deres uddannelse i et andet land.RV og EL bemærker, at der også er positive tiltag i lovforslaget. Bl.a. er detpositivt, at uledsagede børn, der søger asyl, kan få en advokat beskikket, som barnetkan beholde i tilfælde af, at der bliver givet afslag på ansøgningen om asyl. Depositive elementer opvejer imidlertid ikke kravet om indvandringsprøven, hvorfor RVog EL’s medlemmer er i mod lovforslaget.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer iudvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiskeudtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 87Bilagsnr.1234TitelHøringssvar og høringsnotat, fra integrationsministerenHenvendelse af 14/1-10 fra Den Katolske Kirke i DanmarkUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 87Spm.nr.12TitelSpm. om kommentar til henvendelse af 14/1-10 fra Den KatolskeKirke i Danmark, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil redegøre for den politiske begrundelse for detoprindelige lovforslag L 93, til integrationsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministeren er indstillet på at dele lovforslaget i to, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad det ville koste at afvikle indvandringsprøven iansøgernes oprindelseslande, eksempelvis i Tyrkiet, Pakistan, USAog Thailand, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad det koster at udstede den nye type nationaltbegrænsede visum, til integrationsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvordan afholdelsen af indvandringsprøven kommer til atforegå, og hvordan det computerbaserede testsystem er bygget op, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor en prøvedeltager skal betale samme gebyr, hvisvedkommende flere gange skal tilmeldes indvandringsprøven, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren ikke ønsker at give mulighed for, atudlændinge, der rejser til Danmark for at aflæggeindvandringsprøven, kan deltage i sprogundervisning i Danmark, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange personer som årligt forventes at rejse tilDanmark for at aflægge indvandringsprøven, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke udgifter der årligt ville være forbundet med at ladede udlændinge, som forventes at rejse til Danmark for at aflæggeindvandringsprøven, deltage i sprogundervisning på modul 1, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil medvirke til at finde en praktisk løsning, dergør det muligt for en ung asylansøger at færdiggøre enungdomsuddannelse, med lønnet praktik, til integrationsministeren,og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren vil præcisere, hvad der ligger i udtrykket »korttid«. i lovforslagets bemærkninger under pkt. 5.2, som omhandlerfastsættelse af udsendelsestidspunktet for unge asylansøgere underuddannelse til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der skal til for, at kravet om en beståetindvandringsprøve administreres i overensstemmelse med DenEuropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilket grundlag det vurderes, at lovforslaget ikke er i stridmed Danmarks internationale forpligtelser, jf. høringsnotat side 10-11, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om der er nogle grupper eller personer, der stilles økonomiskdårligere på grund af de i lovforslaget foreslåede ændringer om enforenkling af ydelsessystemet, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om ministeren i 2011 vil give en redegørelse for om det ét årefter lovforslagets vedtagelse kan konstateres, at indvandringsprøvener udarbejdet på en sådan måde, at udlændinge uden særligeskolemæssige forudsætninger kan bestå den, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 2 og integrationsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V og KF.Spørgsmål 2:Vil ministeren redegøre for den politiske begrundelse for det oprindelige lovforslagL 93 (folketingsåret 06-07), som ligger til grund for dette lovforslag, og bekræfte, atsamme begrundelse stadig er gældende for indførelsen af indvandringsprøven.Svar:Indvandringsprøven blev indført ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring afudlændingelovenoglovomaktivsocialpolitik(Indvandringsprøve,integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse mv.).Loven gennemførte regeringens aftale af 20. juni 2006 med Dansk Folkeparti omfremtidig indvandring, som blev indgået i tilknytning til Velfærdsaftalen.Af lovens forarbejder, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 93 af 29. november2006, afsnit 2.2.1Krav om bestået prøve i dansk og viden om Danmark og det danskesamfund,fremgår følgende:»Særligt med hensyn til ægtefællesammenføring er formålet medindvandringsprøven at styrke den enkelte udlændings muligheder for en vellykket oghurtig integration i det danske samfund. Det må antages, at udlændinge, der bestårindvandringsprøven, vil være bedre rustet til at deltage i integrationsforløbet og bliveintegreret i det danske samfund. Udlændinge, der ikke kan bestå indvandringsprøven,må antages at have meget vanskeligt ved at gennemføre integrationsforløbet og bliveintegreret i Danmark. Indvandringsprøven vil være et supplement til dendanskuddannelse og det introduktionsprogram, der gives her i landet.Indvandringsprøven vil medvirke til at sikre, at den enkelte udlænding, der ønskeropholdstilladelse i Danmark, på et tidligt tidspunkt tager ansvaret for sin egenintegration, og at den pågældende kan dokumentere at have motivation til og et ønskeom at blive en del af det danske samfund.Med hensyn til religiøse forkyndere m.v. vil en bestået prøve medvirke til en øgetforståelse af samspillet mellem den pågældendes religiøse virke og det danskesamfund. Religiøse forkyndere, der ikke kan bestå indvandringsprøven, må antages athave meget vanskeligt« ved at forstå de samfundsmæssige rammer for udøvelse afreligiøst liv i Danmark.Lovforslag nr. L 87, som jeg fremsatte for Folketinget den 10. december 2009,indeholder forslag om ændring af reglerne om prøven på nogle punkter. Lovforslagetændrer ikke ved grundlaget for eller formålet med indvandringsprøven, som denallerede er vedtaget af Folketinget.Spørgsmål 12 og integrationsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.Spørgsmål 12:I bemærkningerne til lovforslaget står der under pkt. 5.2 om asylsøgeres mulighedfor at deltage i en ungdomsuddannelse: »Det har ikke betydning for udrejsefristen, at

en afvist asylansøger er under ungdomsuddannelse.« Efterfølgende står der imidlertidogså: »I forbindelse med tvangsmæssig udsendelse, f.eks. af en familie, hvor et barner i gang med en ungdomsuddannelse, vil politiet tage hensyn hertil ved fastsættelsenaf udsendelsestidspunktet, hvis der er kort tid tilbage af uddannelsesforløbet.« Vilministeren – i overensstemmelse med sit svar under 1. behandlingen af lovforslaget –præcisere, hvad der ligger i udtrykket »kort tid«. Herunder bedes ministeren redegørefor, om det betyder, at den unge står midt i en prøve og har færdiggjort den i løbet afnogle få dage, eller om det betyder f.eks. 2 måneder eller et halvt år.Svar:Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget pkt. 5.2., har det ikke betydningfor udrejsefristen, at en afvist asylansøger er under ungdomsuddannelse. Denpågældende har således pligt til at udrejse af Danmark i overensstemmelse medudrejsefristen. Som det gælder i alle sager, vil den pågældende skulle udsendestvangsmæssigt af politiet, hvis udrejsen ikke sker frivilligt.En asylansøger kan således ikke forlænge sit ophold i Danmark ved at påbegynde enungdomsuddannelse.Som det videre fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil politiet i forbindelsemed tvangsmæssig udsendelse, f.eks. af en familie, hvor et barn er i gang med enungdomsuddannelse, tage hensyn hertil ved fastsættelsen af udsendelsestidspunktet,hvis der er kort tid tilbage af uddannelsesforløbet.Det er ikke muligt at give en præcis angivelse for, hvor kort tid der skal være tilbageaf ungdomsuddannelsen, men det vil f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om eneksamensperiode eller en læseferie umiddelbart op til eksamensperioden.