Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 92:

Forslag til lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 16.12.2009). (Omtrykt).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jacob Jensen.

Det overordnede formål med lovforslaget er at etablere en fond, som skal understøtte erhvervslivets fornyelse og omstilling i en mere grøn retning. Det skal være med særlig fokus på de små og mellemstore virksomheder, og fonden skal således forbedre rammerne for, at danske virksomheder kan udnytte den stigende efterspørgsel, der er på grønne løsninger, som bl.a. klimaudfordringerne medfører.

Som statsministeren sagde i sin nytårstale, skal vi jo fortsætte der, hvor klimatopmødet slap, nemlig med at levere de løsninger, som for det første kan gavne eksporten, skabe arbejdspladser i Danmark, og for det andet samtidig kan være med til at afhjælpe klima- og miljøproblemerne rundtomkring i verden.

Fonden har derfor også et klart erhvervsmæssigt sigte og skal i øvrigt ses i sammenhæng med den øvrige forsknings- og udviklingsindsats, der er igangsat på det grønne område, og ABT-fonden på erhvervsområdet. Fonden får en størrelse på godt 800 mio. kr., hvoraf de 750 mio. kr. kommer fra globaliseringsmidlerne, og de resterende 50 mio. kr. kommer fra erhvervspakken, som regeringen jo sammen med Dansk Folkeparti vedtog i september sidste år.

I Venstre er vi store tilhængere af, at vi udnytter de styrker og kompetencer, som dansk erhvervsliv allerede har på det grønne område. Der er ikke nogen tvivl om, at efterspørgslen på teknologiudstyr inden for det grønne område vil stige voldsomt i de kommende år. Vi eksporterer jo allerede i dag for over 60 mia. kr. om året, og over 40.000 fuldtidsbeskæftigede arbejder i branchen.

I Venstre har vi også den målsætning, at vi skal fordoble den omsætning og den eksport til over 100 mia. kr. i 2012, og det vil Den Grønne Fond her også være et positivt bidrag til at opnå.

Én ting er jo eksport og beskæftigelse, men der ligger også efter vores opfattelse store gevinster for det danske samfund, hvis vi kan være med til at udvikle nye teknologier og produkter, som kan gøre os endnu mere energieffektive. Og en af statsministerens målsætninger i den danske drøm var jo en målsætning om, at Danmark i 2020 skal være blandt verdens tre mest energieffektive lande. Satsningen her vil også være et positivt skridt for at nå den målsætning.

Det er initiativet, det er ideen, det er virkelysten, der skal gøre det muligt at få støtte fra fonden efter vores vurdering, og ikke om projektet lige præcis er placeret det ene eller det andet sted i landet. For det første er støtte til særlige geografiske områder ikke tilladt ifølge EU-rettens statsstøtteregler, hvis kriteriet alene er geografisk. For det andet er det efter vores vurdering også med til at skævvride konkurrencen i forhold til de virksomheder, som måtte ligge på den anden side af en eventuel grænse for og definition af et eventuelt udkantsområde.

Vi er derfor fra Venstres side rigtig godt tilfredse med det forslag, der ligger her, nemlig at man netop ikke kun opererer med den slags kun geografiske definitioner, men lader det være op til alle at have mulighed for at komme til ud fra en i øvrigt professionel bestyrelses vurdering af projekternes potentiale og muligheder.

I Venstre støtter vi selvfølgelig forslaget, som det ligger her.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Pengene til det her forslag, der er meget tilforladeligt, kommer fra globaliseringspuljen. Så vidt jeg kan huske om globaliseringspuljen, så kom der penge i den pulje, ved at man lavede forskellige tiltag, der skulle øge beskæftigelsen.

Nu er det jo ikke gået så godt med beskæftigelsen, kan man vist rolig sige. Hvor kommer pengene i virkeligheden fra, når den forudsætning, man havde for at skaffe penge til puljen, ikke er opfyldt?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at en meget bred kreds af partier her i Folketinget står bag aftalen om globaliseringspuljen og dermed også er med til at finde den finansiering, der skal til, for at skaffe midlerne, og det er så de 760 mio. kr. af de 810 mio. kr., som skal tilgå fonden her. Men man kan sige, at en del af formålet, jo nærmest det primære formål, med Den Grønne Fond er at sikre beskæftigelsen de steder, hvor arbejdspladser er gået tabt – der er forskellige steder i Danmark, hvor man har været særlig hårdt ramt – det er jo et af kriterierne for at kunne opnå støtten. Så man kan sige, at der jo er en selvforstærkende effekt i de formål, der ligger beskrevet i fundatsen til fonden.

Hr. Frank Aaen.

Det er jo også derfor, vi synes, at det er et udmærket forslag. Men det er interessant at lægge mærke til, at man altså kommer her og bruger nogle penge, man ikke har, for forudsætningen for puljen var, at man ville øge beskæftigelsen, og da det ikke er sket, kan man rolig sige, at pengene ikke er kommet i puljen. Jeg synes bare, det er en rigtig dårlig vane, den her regering har, med hele tiden at bruge penge, den ikke har, ikke? Det er jo det, der er pointen. Her bruges de så til noget fornuftigt i modsætning til de ufinansierede skattelettelser til de rige, der er noget skidt. Her kan de føre til noget godt. Men jeg synes bare, man skal erkende, at man bruger nogle penge, man ikke har.

Ordføreren.

Det er helt utroligt at skulle høre en kritik fra Enhedslisten af, at vi satser og investerer på det her felt. Jeg hørte også godt de positive toner fra hr. Frank Aaen, det glæder mig selvfølgelig, bestemt, og jeg håber, der bliver meget bred opbakning til forslaget. Men jeg må sige, at det undrer mig noget, at vi alligevel skulle høre, at vi bruger penge, som vi ikke har, fra et parti, som i den grad er med til at bruge penge, som vi i hvert fald slet ikke har, også på områder, som ikke giver den beskæftigelsesmæssige effekt, og dermed tilbagebetaling, kan man sige, til det danske samfund, i forhold til at vi skaffer bedre teknologier på det her grønne område, som skaffer arbejdspladser, som skaffer eksport, i den grad en styrkeposition, som dansk erhvervsliv allerede har, og som det her selvfølgelig vil være med til at underbygge. Det undrer mig. Men jeg noterer mig også de positive meldinger, som glæder mig.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Jeg faldt over den bemærkning, som hr. Jacob Jensen fremkom med angående Det Skæve Danmark. Og jeg blev meget, meget ængstelig for den udvikling, som vi virkelig ser træde mere og mere frem i det, som er omtalt som udkantsområderne netop – man kunne også kalde det yderkanten af Danmark, eller hvad man nu vil bruge af udtryk. Man skal lave en forstærket indsats i disse områder. Og jeg forstår slet ikke, hvorfor man vil føre det ind i en debat, for vi har jo sådan set været enige om, hvordan og hvor anderledes vi skulle håndtere den pulje, der nu er lagt op til her. Men jeg forstår, at det er sådan en lille politisk finte. Kan vi ikke blive fri for dem? Eller kan vi få dette at vide: Er Venstre ikke interesseret i, at den udvikling, som faktisk i øjeblikket er for nedadgående i yderkantsområderne af Danmark, skal der gøres noget ved?

Ordføreren.

Vi er da bestemt interesseret i, at der skal ske noget i yderområderne, og det er jo bl.a. det, som det her er med til at understøtte. Men vi er så også omvendt interesseret i – i modsætning til Socialdemokraterne, kan jeg forstå – at følge lovgivningen. Det er sådan set det, der ligger til grund for måden, altså et af de kriterier, som Den Grønne Fond skal operere under, nemlig at man faktisk følger EU-retten og ikke, som Socialdemokraterne senest har været ude med, går imod EU-retten.

Det er vi ikke tilhængere af, men vi er selvfølgelig tilhængere af, som jeg også forstår hr. Ole Vagn Christensen er, at støtte op om de initiativer, der skal ligge vedrørende udkantsområderne.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Sikke en gang sludder eller pludder, eller hvad man nu vil kalde det. Det er jo helt klart, at det, man prøver på at signalere, er, at EU forbyder, at vi skal kunne skabe en ligeværdig udvikling for et lige Danmark i stedet for et skævt Danmark.

Må jeg forstå det sådan, at der ikke er et eneste initiativ ud over det, som vi er blevet enige om her, når man fra Venstres side taler om disse ting i Folketinget, altså at vi ikke kan forvente, at der er nogen mulighed for, at man kan finde frem til nogle løsninger på, hvordan man kan sikre, at man får et mere lige Danmark i stedet for et skævt Danmark?

Jeg må gøre opmærksom på, at det er udkantsområderne, der er ramt af globaliseringen. Det er de områder, som virksomheder flytter ud fra. Det er de områder, som kvinderne flytter væk fra, de flytter ind til universitetsbyerne, fordi de skal studere og der ikke er studiemuligheder i de områder.

Det er det livsgrundlag, der faktisk skal være til stede, for at man kan få liv derude, og det skøjter man fra Venstres side let hen over. Skal det virkelig forstås sådan, at det er Venstres politik, når det drejer sig om at fjerne Det Skæve Danmark?

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Ole Vagn Christensen lige skulle læse lovforslaget, inden han kommer med sin svada. Et af punkterne, som skal være en del af lovforslaget og dermed også Den Grønne Fond og de kriterier, der skal være for at få del i midler, der nu bliver lagt i fonden, er bl.a. omstilling i hårdt ramte områder, som det hedder. Der er jo bl.a. de steder, som specifikt har været særlig hårdt ramt af det globaliseringsmæssige, af finanskrisen og andre ting igennem de senere år, og hvor der af forskellige grunde er gået arbejdspladser tabt.

Det er jo derfor, at man netop fra regeringens side, forhåbentlig også støttet af et bredt flertal her i Folketinget, går ind for at afhjælpe eller i hvert fald er med til at afhjælpe det problem. Der ligger så også andre kriterier, nemlig at vi lægger det ind i en grøn dagsorden, at vi ser, at der er nogle perspektiver for dansk erhvervsliv, nogle styrker, som vi kan bygge videre på.

Den kombination er jo sådan set i al beskedenhed det, der ligger i forslaget, så jeg forstår slet ikke hr. Ole Vagn Christensens kritik.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Ole Vagn Christensen.

Da vores ordfører, hr. Orla Hav, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:

Danmark står over for store udfordringer. Det er vi fuldstændig klar over. Den verden, som vi ser foran os, bliver stadig mere global, og varerne produceres der, hvor de rette kompetencer er til rådighed, hvor infrastrukturen er i orden, hvor omstilling og innovation kan ske hurtigt, hvor produktion af viden understøtter måden at producere på, og hvor omkostningerne passer til den pris, man kan opnå for produkterne.

Gamle traditioner står for fald, ikke mindst efter pres fra de nye økonomier i dele af verden, som vi hidtil har anset som markeder for eller i værste fald som leverandør af mindre betydende varer. I den situation har vi fra Socialdemokraternes side konsekvent valgt at understøtte udviklingen af et dansk erhvervsliv, der skaber rammebetingelserne for, at man kan placere sig øverst i værdikæden, når det gælder produktion, design, markedsføring og logistik, der passer til de nye vilkår.

Socialdemokraterne har sammen med andre partier udvist vilje til at finde midler til, at vi samfundsmæssigt kan understøtte omstillingen til en stadig mere global økonomi. Vi tog et ansvar, da der skulle findes penge til globaliseringspuljen, selv om vi skulle røre ved højt prioriterede velfærdselementer – det vil jeg godt bede om at man husker på, når man diskuterer disse ting i øjeblikket. Når man udviser vilje og mod til det sure, til at finde finansiering, ligger det i Folketingets traditioner, at man også er med til at pege på, hvordan midlerne skal bruges, altså at man har reel indflydelse.

Vi skal i dag tage stilling til den første del af den lovgivning, der er resultatet af nogle intense og i perioder dramatiske forhandlinger om udmøntningen af midler fra globaliseringspuljen. Efter Socialdemokraternes opfattelse er globaliseringsmidler noget, der skal lægges oven i det, vi i øvrigt gør og skal gøre for at udvikle vækst og velfærd i Danmark, og derfor er der brug for noget for Det Skæve Danmark. Regeringen såede mistanke om – og her vil jeg godt bede Venstre om at lytte efter – at pengene skulle bruges til at lappe hullerne efter besparelser, man havde gennemført som en del af regeringens almindelige politik.

Heldigvis vandt hensynet til fremtiden over den daglige femørespolitik, og vi kan i dag tage stilling til et lovforslag, der sikrer, at vi afsætter 0,75 mia. kr. til at sikre global omstilling gennem grøn vækst på erhvervsministerens ressortområde. Fra socialdemokratisk side synes vi, at der ligger et brugbart redskab til at give erhvervs- og forskningsmiljøer incitament til at gå i gang med markedsmodne produkter og produktioner, der kan fremme det hensyn. Pengene skal udmøntes via en bestyrelse, som i et tæt sammenspil med ministeriet og forligspartierne skal vælge de mest perspektivrige initiativer. Det bliver spændende at se, hvad der ligger i de mest spændende og perspektivrige initiativer i forhold til det, som Venstre fremførte før.

Nu er denne pulje kun et af de initiativer, der er indbygget i aftalen, og vi glæder os til, at der udmøntes aftaler om forskning og uddannelse, der jo er helt centrale samfundsinvesteringer, der skal sikre mulighed for fornyelse for danske virksomheder og derigennem skabe nye job, som vi har så hårdt brug for sammen med den indtjening, de giver til det danske samfund.

Socialdemokraterne støtter oprettelsen af fonden til grøn omstilling og erhvervsfornyelse og etablering af en bestyrelse og organisation til udmøntning af de 0,75 mia. kr. til formålet. Og vi skal nok vide at ånde regeringen i nakken, så det går hurtigt, og så kommer til at være til gavn for Danmark.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Colette L. Brix.

Tak. Dette lovforslag, som vi behandler i dag, har vi arbejdet med lige siden efter efterårsferien i oktober 2009 i forhandlingerne om udmøntningen af globaliseringsmidlerne for 2010-2012. Vi har været med i hele forløbet, så vi har kunnet se de første spæde skridt, der blev taget til udmøntningen af de godt 1,6 mia. kr. til aktiviteter inden for innovation og iværksætteri.

Forslaget om en fond kom først lidt inde i forløbet af forhandlingerne, og her blev nogle af forslagene, der havde været fremme i forhandlingerne, samlet under én hat. Det kan sådan lidt sammenlignes med, at når man rydder op hjemme i dagligstuen, flytter lidt rundt på møblerne og smider gamle og uinteressante nipsgenstande ud, får man sig en ny indretning af stuen.

I erhvervspolitikken opretter man fonde med bestyrelser og sekretariater, der udarbejder notater og rapporter fra politiske forhandlinger og tankespind fra ministerierne. Det hele ser så lidt pænere og lidt mere uafhængigt ud. Så nu har vi fået en fond mere i erhvervspolitikken. For os var det vigtigste imidlertid indholdet, og her har vi sat gode fingeraftryk, og vi er absolut tilfredse med indholdet. Det er jo en balance, hvor man får noget, og så accepterer man noget andet.

Vi er også glade for, at forligspartierne får indflydelse på fordelingen af midlerne, idet det i aftalen bag lovforslaget er slået fast, at forligspartierne bag aftalen drøfter handlingsplanen og fordelingen af midlerne på de enkelte områder. Jeg vil i den anledning gerne takke økonomi- og erhvervsministeren og finansministeren for nogle gode og konstruktive forhandlingsforløb under forhandlingerne om udmøntningen af globaliseringspuljen for 2010-2012. Der har været mange papirer at holde styr på, og der kom nye notater ind i forhandlingerne, ofte få timer før selve forhandlingerne.

Nu er det så dejligt at være ved vejs ende, så vi i dag kan behandle lovforslaget om en fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse. Vi skal allerede andenbehande lovforslaget i næste uge, og om 2 uger skulle lovforslaget gerne være vedtaget. Det burde også være muligt, i lyset af at vi har vendt forslagene tidligere.

Til det rent indholdsmæssige er der to ting, som er velkendte for ministeren, og som vi gerne vil have vendt i behandlingen af lovforslaget. For det første ønsker vi ikke, at de 50 mio. kr., der blev afsat i erhvervspakken fra september 2009 til markedsudvikling af offentlige velfærdsløsninger, som skal styrke det offentlig-private samarbejde og eksport af velfærdsløsninger, skal med i fonden. Der er i lovforslaget lagt op til, at det kan ske, men vi ser hellere, at de mere målrettet bruges til konkrete initiativer, til at skabe grundlag for nye virksomheder, samt til samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder, der kan resultere i nye og bedre offentlige serviceydelser.

Jeg er sikker på, at vi kan finde frem til initiativer, hvor private virksomheder og offentlige myndigheder sammen leverer bedre og mere effektive serviceydelser til borgerne. Det gælder bl.a. inden for ældreplejen, sundhed og omsorg. F.eks. er det oplagt at styrke fælles selskaber, hvor offentlige myndigheder og private virksomheder går sammen i et selskab for at levere serviceydelser. Derfor håber jeg, at vi snarest kan få udmøntet de 50 mio. kr. til konkrete initiativer.

Jeg vil også lige bemærke, at det var regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der stod bag erhvervspakken.

For det andet er det vigtigt, at vi målrettet støtter omstillingen i hårdt ramte områder. Under forhandlingerne fik vi tilsagn om, at der skulle kunne ydes støtte til miljø- og klimamæssige forbedringer på det maritime område. Det bør også gælde miljømæssig skibsrenovering og støtte til virksomheder, som flytter ind på Lindø og andre steder, hvor der kan lokaliseres grøn vækst. Vores tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har sat sig i spidsen for dette arbejde ved at være formand for Lindø Offshore Center. Så jeg håber også, at der fra andre sider i salen er opbakning til dette.

Jeg håber, at vi kan få disse to forhold afklaret i udvalgsbehandlingen. Og med disse kommentarer kan jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Karsten Hønge.

SF støtter forslaget om en helt nødvendig omstilling af erhvervslivet. Vi tror så nok, at det vil være nødvendigt at give virksomhederne langsigtede garantier, og at det er for kort tid med de 3 års perspektiv, der ligger i forslaget. Jeg tror, det er nødvendigt, at vi allerede nu signalerer, at der her er tale om en langsigtet strategi.

Vi kan også være i tvivl om, om det nu var nødvendigt at oprette en helt ny fond i stedet for at udvide de eksisterende fondes arbejdsområder. Men vi vælger at se det som en positiv mulighed for at få mere samling på arbejdet og en samling på indsatsen. Det kan være svært for de mindre virksomheder at orientere sig og finde vej i det nuværende støtte- og fondssystem.

I øvrigt synes vi nu nok, at det i definitionen af små og mellemstore virksomheder, der omfatter firmaer med op til 250 ansatte, nok er lige en anelse for højt et tal. En virksomhed i Danmark med 250 ansatte vil de færreste definere som en mindre virksomhed. Vi tror, at man nok mere skal operere med en grænse på omkring 50 ansatte.

Vi synes også, der er positive mål om medarbejderdrevet innovation. Tidligere undersøgelser viser jo, at der ligger et stort potentiale her, fordi rigtig, rigtig mange lønmodtagere slet ikke føler, at deres ressourcer bliver brugt. Det her gælder i øvrigt også store muligheder for i langt højere grad at bruge de ansatte inden for det offentlige.

SF kunne ønske sig, at kemikalieområdet kom med ind under formålet med den her kommercialisering af de nye grønne løsninger. Vi kunne også godt ønske os, at miljøteknologi blev prioriteret højere. Vi er helt opmærksomme på, at der jo er et forlig, som SF for øvrigt er en del af, og som afsætter 90 mio. kr. over 4 år, men vi tror faktisk, at det kunne have været en god idé, om globaliseringsmidlerne kunne være med til at sætte yderligere skub i et område, der også indeholder et stort potentiale. SF kunne også godt ønske sig en tydeligere præcisering i formålet med omstillingen af erhvervslivet: at Danmark rent faktisk også har en fremtid som et land med fremstillingsvirksomhed.

Men SF mener alt i alt, at forslaget bestemt er et skridt i den rigtige retning.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth.

Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis varmt op om lovforslaget her, som jo er oprettelse af en fond, en grøn fond, til omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, og som har til formål at gøre det lidt nemmere for vores erhvervsliv at få produceret nye teknologier og nye produkter, som kan være med til, at vi når vores målsætning på energi og klima, så vi i det hele taget bliver et renere land.

Det, der sker her, og som er sket i forbindelse med fordelingen af globaliseringsmidlerne, som er en målsætning om, at vi skal være bedre til innovation og iværksætteri som land også på lang sigt, er, at vi opretter en fond med 760 mio. kr., som først og fremmest og med henblik på de små og mellemstore virksomheder skal have fokus på anvendelse og formidling af brugerdrevet innovation, markedsmodning og kommercialisering – et fint ord – som betyder, at man gør teknologierne og produkterne salgsmodne og salgsbare og gør opmærksom på, hvad de kan bruges til i stort og vidt omfang. Så er det grøn innovation og eksport og omstilling i hårdt ramte områder. Det er jo bl.a. udkantsområderne, hvor man er hårdt ramt nogle steder. Her kan man have fokus på nogle særlig innovative virksomheder og produkter og give en hjælpende hånd dér, for vi er selvfølgelig meget optaget af, at man ikke taber beskæftigelse i udkantsområderne. Det har vi løbende fokus på.

Vi har i anden sammenhæng fuldstændig afvist tanken om at oprette en statsbank med eksempelvis 2-3 mia. kr., som oppositionen har foreslået, for hvad er værdien af, at man bruger 3 mia. kr. af skatteydernes penge på noget, som 150 pengeinstitutter har afvist? Det tror vi kunne give alt for store tab for skatteyderne, og derfor er det ikke den vej, vi skal gå. Vi mener, der er mere intelligente måder at løse den udfordring på, og den her er en af dem. Så er det i øvrigt til markedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsninger, som vi også har meget fokus på.

Vi er også sikre på, at midlerne bliver godt fordelt på en professionel måde, eftersom det er en erhvervsprofessionel bestyrelse, der sidder, med bredt kendskab til erhvervslivet, som vil sikre, at pengene bliver brugt så godt og så rigtigt som overhovedet muligt, og det skal samlet set medvirke til, at virksomhederne får lidt nemmere ved at skabe innovation og iværksætteri, at udvikle produkter, der gør Danmark renere, at udvikle den grønne teknologi, som vi tror vi skal leve af fremover, og altså med fokus på små og mellemstore virksomheder, og det giver en positiv effekt på den udledning og det energiforbrug, man har i virksomhederne.

Det er en hastesag. Vi vil gerne have den her sag afviklet så hurtigt som muligt som hastesag, for pengene skal bruges derude, så vi får så stor gavn af dem som muligt. Derfor skulle vi gerne have det her vedtaget allerede inden den 4. februar, og det er der stor og solid opbakning til fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Østergaard.

Min tale falder i to dele. Den første del handler om, at det er et godt og nødvendigt forslag, og den anden del handler om, at det kunne have været bedre, og at der er behov for at gøre mere. Derfor vil jeg skynde mig at sige, at vi i Det Radikale Venstre som en del af velfærdsforligskredsen jo har en aftale om udmøntning af den her del af globaliseringspuljen, og derfor støtter vi naturligvis forslaget – ingen tvivl om det.

Det var jo sådan, at Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre forud for årets finanslov præsenterede et fælles udspil til udmøntning af årets globaliseringspulje, hvor vi netop fokuserede på omstillingen til et grønt vidensamfund, og her var forslaget om en ny grøn erhvervsfond et af de helt store elementer. Det drejer sig om en fond på 3 mia. kr. Vi ville tilføre midler ud over globaliseringsmidler, bl.a. fra omlægning af de mange erhvervsstøtteordninger og innovationsordninger, som i dag er en lang række små bække, der måske tilsammen ikke helt udgør den flod, som de kunne være, hvis vi tog et rigtig stort initiativ. Men vi er rigtig glade for, at det i den samme gode ånd, som den del af forhandlingerne kørte i, er blevet positivt modtaget af regeringen og Dansk Folkeparti, og vi er derfor blevet enige om at lave en fond, som i forhold til de andre elementer, der har været på Erhvervsministeriets område inden for globaliseringspuljen, bevillingsmæssigt udgør et betragteligt beløb, nemlig 760 mio. kr. Der er altså tale om en øget fokusering på de midler i retning af at fremme noget af den erhvervsudvikling, som vi alle sammen er enige om, nemlig primært den grønne omstilling, men også de andre elementer, som andre har været inde på.

Det er utrolig vigtigt, at vi ikke bare prioriterer forskningen på globaliseringsområdet – både grundforskningen og den strategiske forskning – men at vi også husker, at der som regel er et stykke fra forskningsresultater til markedet og nye produkter, og det kræver også, at vi fra samfundets side eller fra statslig side er med til at smøre kæden sådan, at den trafik bliver så stor og så hurtig som muligt. Derfor mener vi, det er den helt rigtige måde at indrette en erhvervsstøtteordning på, nemlig at vi altså her lægger en klar grøn overligger på fonden, men til gengæld sørger for, at der er en vis armslængde, og at der er en professionel bestyrelse, så man ad den vej bruger det til forhåbentlig at skabe masser af nye spændende markedsmodningsprojekter, der kan føre til, at danske produkter kommer til at nå ikke bare det danske marked, men også kan slå igennem på verdensmarkedet og dermed bidrage positivt til dansk økonomi. Det håber alle selvfølgelig på.

Derfor er vi selvfølgelig glade for det og ser det her som et af de store resultater af vores bestræbelser i globaliseringsforhandlingerne. Men som sagt indledningsvis synes vi også, at vi må sige, at der er behov for at kigge på, om der var andre steder på erhvervsstøtteområdet, hvor vi kunne gøre en tilsvarende øvelse, altså fokusere noget mere. Forleden har Mandag Morgen og senest også Politiken i analysesektionen i weekenden omtalt, hvordan en stor del af erhvervsstøttemidlerne altså bliver anvendt meget ufokuseret, og uden at man kan måle den store effekt, og der synes vi stadig væk, at det vil være rigtig klogt over tid at forøge ressourcerne til den grønne omstilling til noget af det, som også andre ordførere har været inde på, nemlig miljøteknologiske udviklingsprogrammer og demonstrationsprojekter, for der vil der være rigtig god brug for endnu flere ressourcer. Og vi ser som sagt gerne, at vi over tid kan tredoble fondens størrelse.

Til sidst vil jeg sige, og det synes jeg altid der er god grund til, når vi står med globaliseringsmidler, der udmøntes, at det jo er dejligt, at der er bred tilslutning til det i Folketinget, som jeg lige fornemmer det nu, men man skal jo bare huske, at det her og midlerne fra det stammer fra velfærdsforliget, som blev skabt, fordi ansvarlige partier var villige til at lave nogle reformer, der til gengæld skaber et råderum for, at man kan tage nogle initiativer, der fremmer en udvikling, vi bryder os om. Og det er bare sådan i den her verden, at hvis ikke man er villig til at være med til at tage noget af det ansvar, bliver det altså lidt sølle, når man kun vil være med til at bruge pengene.

Men jeg er selvfølgelig glad for, at der er bred opbakning til det. Jeg synes bare, at vi, når vi bruger globaliseringsmidler, skal huske hinanden på, at der er en grund til, at vi har en mulighed for at bruge dem, og den er, at ansvarlige partier var villige til at lave reformer. Lad det være et indlæg i den standende debat om behovet for reformer her som afslutning. Men vi støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Frank Aaen.

Når nu hr. Morten Østergaard kommer ind på, at der er skaffet penge til det her, er det jo lidt efter den samme metode, som jeg har set at man har markedsført sig med de sidste par dage, hvor man har sagt, at hvis vi bare fjerner efterlønnen og halverer dagpengeperioden, vil vi skabe 133.000 nye arbejdspladser og få 30 mia. kr. lige ned i foret. Det er ren fantasi, og det kan vi jo prøve at konkretisere i dag: Hvor er der skabt en eneste krone i forbindelse med de ting, man aftalte i globaliseringsforliget? Hvor er der kommet en eneste krone ud af det? Forudsætningen var, at globaliseringsforliget skulle få beskæftigelsen til at vokse, men det er vist ikke sket.

Ordføreren.

Altså, globaliseringsforliget blev indgået i 2006, og som det vil være hr. Frank Aaen bekendt, gik det jo efterfølgende endda rigtig godt – for godt, kan man næsten sige – med udviklingen i dansk økonomi. Vi kom i en situation, hvor der var en stor mangel på arbejdskraft. Vi kan i horisonten se, at den situation vil opstå igen, når vi er nået over på den anden side af den økonomiske krise, og det er jo derfor, vi har følt et behov for at sige, at det, vi gjorde med velfærdsaftalen, var godt, men at det ikke var godt nok. Vi kommer til at stå i en situation, hvor der vil være alt for mange at forsørge og alt for få til at gøre det, hvis ikke vi er villige til at indføre de her reformer.

Hvor er der så skabt arbejdspladser? Det, der blev skabt med nogle af de initiativer, der blev taget på arbejdsmarkedet, var jo, at flere kom til at stå til rådighed og dermed, kan man sige, tog noget af den overophedning, som så alligevel indtraf, fordi der ikke blev lavet tilstrækkeligt med reformer. Men jeg mener bestemt, at vi kan tilskrive velfærdsaftalen, at der ikke kom den ekstra overophedning, fordi vi på en lang række områder fik gjort ting i arbejdsmarkedssystemet, såsom indførelsen af rådighedsregler og andre elementer, der fik bragt folk nærmere arbejdsmarkedet.

Hr. Frank Aaen.

Men vi kan altså være enige om, at de 750 mio. kr., der her og nu med dette forslag skal bruges, kommer fra ingenting, fordi den påståede vækst i beskæftigelsen, der skulle have finansieret det her, ikke er til stede af den ene eller anden grund.

Må jeg så lige høre: Hvordan skaber det flere arbejdspladser, at der er flere, der gerne vil have et arbejde eller bliver tvunget til at arbejde? Jeg mener, hvordan skaber det, at man fjerner efterlønnen, en eneste ny arbejdsplads? Det synes jeg Det Radikale Venstre mangler at forklare befolkningen.

Ordføreren.

Det vil jeg så lige bruge et minut på her. Det afgørende er, at det, vi snakker om her, er den strukturelle udvikling, og det gør påstanden om, at det her kommer af ingenting, helt absurd. Så er det jo rigtigt, at konjunkturerne går op og ned, og ønsket er selvfølgelig, at der bliver ført en økonomisk politik, der gør, at toppene bliver så lave som overhovedet muligt. Men det, der har været tale om her, er altså, at man har leveret et bidrag. At vi så fik en økonomisk overophedning alligevel, skyldtes jo bl.a. skattestop, boligboble og andre ting, fordi man ikke førte en tilstrækkeligt ansvarlig økonomisk politik. Det er en anden diskussion.

For så at svare på det med efterlønnen vil jeg sige, at situationen jo er den, at hvis de private virksomheder ikke kan få arbejdskraft, så bliver der ikke skabt vækst, så bliver der ikke skabt skatteindtægter, så bliver der ikke penge til velfærd. Og det er jo derfor, at alle, tror jeg – måske med undtagelse af hr. Frank Aaen – er enige om, at der er et gigantisk hul i samfundsøkonomien, som skal lukkes på den ene eller den anden måde.

Det kan være, hr. Frank Aaen mener, at vi kan lukke det ved at hæve skatterne enormt meget, det kan også være, hr. Frank Aaen pønser på at skære dramatisk ned i velfærden – vi vil ingen af delene, vi vil gerne reformere, sådan at vi har råd til at tage os ordentligt af de ældre, af børnene i skolerne og af de syge på hospitalerne. Det er det, der bærer vores indlæg i debatten her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Frank Aaen.

Så kan jeg jo fortsætte her. Realiteten er jo, at der aldrig har manglet arbejdskraft. Undtagen på meget små områder, hvor man har forsømt uddannelse, har der altid været arbejdsløshed, og det vil jo også gælde på lang sigt, at der er rigelig med arbejdskraft. Der er dog én forudsætning, man skal opfylde, og det er, at man stopper udstødningen fra arbejdsmarkedet. Som vi kunne læse her i weekenden, er der flere og flere unge, der går på førtidspension. Vi kunne også læse her i weekenden, at der er en masse unge, der ikke får en uddannelse, og de dropper ud af arbejdsmarkedet. Vi skal have løst de ting, der gør, at folk udstødes fra arbejdsmarkedet. Så har vi ingen problemer med at skaffe arbejdskraft. Det var den ene ting.

Den anden ting er: Hvordan kan det, at der er en arbejdsløs, skabe en arbejdsplads? Altså, jeg kan til nød forstå, at man siger, at hvis der ikke er en ledig, kan det være svært at få arbejdskraften, men det var derfor, jeg startede med det andet om, at man selvfølgelig kan sikre arbejdskraft. Men hvordan kan det, at der er en, som er arbejdsløs, og som bliver tvunget væk fra sin forsørgelse, fordi man vil halvere dagpengeperioden, skabe en arbejdsplads? Arbejdsgiverne står da ikke og overvejer dette: Hov, der står en, der er arbejdsløs, skulle jeg ikke lige oprette en ny arbejdsplads? Sådan fungerer arbejdsmarkedet ikke. Og det er derfor, at det, Det Radikale Venstre sammen med desværre alt for stor en del af offentligheden herhjemme har lullet sig ind i, er det rene hokuspokus.

Vi støtter forslaget, vi støtter det også, selv om der ikke er nogen penge i det, for vi mener, at der er brug for, at man gør en indsats for beskæftigelsen, som på lang sigt sikrer, at vi både får et bedre klima og en højere beskæftigelse. Derfor synes vi, at det er en god idé at bruge nogle penge, selv om man skal ud at låne dem, i modsætning til det tåbelige at låne penge for at give skattelettelser til de rige eller låne penge for at proppe dem ukritisk ned i bankernes kasser. Det er en fornuftig måde, nemlig at man låner sig til nogle penge, man ikke har, for at gøre en god indsats både for beskæftigelsen og klimaet. Og det er klart, at det støtter vi.

Jeg vil bare sige, at når jeg har gjort lidt ud af debatten i dag, er det, fordi hver eneste gang man fra regeringens side siger, at venstrefløjen bruger penge, den ikke har, er det en lodret løgn. Vi kommer altid kun med forslag, der er fuldt finansieret, endda til den gode side. Dem, der bruger penge i øjeblikket uden at have dem, er regeringspartierne støttet af Dansk Folkeparti. Det er sådan, det er. Og den myte vil jeg bekæmpe lige så meget, som jeg kan komme af sted med, for det er fejlagtigt at bilde folk det ind. Så vi støtter forslaget.

Der er nogle, der har nævnt, at der burde være mere vægt på medarbejderdrevet innovation. Det er jeg fuldstændig enig i. En masse af de ideer, der senere fører til beskæftigelse og eksport, er nogle, der er skabt af folk på gulvet og absolut ikke i et laboratorium, så medarbejderdrevet innovation bør der blive lagt mere vægt på.

Jeg er også enig i, at man kan finde nogle gode muligheder for at eksportere velfærdsydelser og velfærdsprodukter i det hele taget. Det støtter vi selvfølgelig også. Men det peger ikke på, at man skal udvide offentligt/privat samarbejde, som jo er et andet ord for privatisering. Det skulle pege på, at kommunerne skulle have bedre muligheder for at igangsætte og gennemføre eksportaktiviteter, noget, som denne regering har bekæmpet og helt har forbudt for regionernes vedkommende. Det burde der åbnes for.

Så synes jeg også, at der burde kigges på det overskud, der måtte komme ud af det. Altså, hvis vi her, og det gør vi i høj grad, skaber ny produktion og indsigt på basis af offentlig viden og på basis af tilskud fra det offentlige, bør der også indføres nogle modeller, der sikrer, at hvis det er en god forretning, kommer nogle af pengene tilbage i de offentlige kasser, så de ikke bare udbetales til aktionærerne. Det er så også et emne, vi vil prøve at dyrke under udvalgsarbejdet. Det kan ikke passe, at staten både på den ene og den anden måde skal finansiere privat forretning og så lade de private løbe med alle pengene. Det er helt og aldeles urimeligt.

Så vi støtter forslaget, men vi har altså også nogle kritikpunkter, og vi har nogle ting, som vi vil arbejde med i udvalgsarbejdet for at gøre det bedre. Men det er et forslag, der i den her tid gør noget både for beskæftigelsen og for klimaet og miljøet. Det er i den grad Enhedslistens politik, så det ville være fuldstændig uforståeligt, hvis vi ikke bare gik ind og støttede forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard.

Ja, jeg kan bare ikke lade være, for hr. Frank Aaen får sagt, at der ikke er penge i forslaget. Det bliver jo svært at se, hvordan sådan en fond så egentlig skulle arbejde uden at have penge. Men der er 750 mio. kr. Det er det ene. Det andet er, at hr. Frank Aaen siger, at det ikke er finansieret, og at han aldrig selv stemmer for forslag, der er ufinansierede, men i øvrigt vil Enhedslisten støtte det, og det synes jeg måske på en eller anden måde savner logik.

Men det, der er mit egentlige ærinde, er den debat, hr. Frank Aaen så ønsker at rejse om, hvorvidt det er afgørende for beskæftigelsen, at der er arbejdskraft til rådighed, og der vil jeg bare spørge hr. Frank Aaen: Er hr. Frank Aaen enig i, at det, hvis virksomhederne ikke kan finde medarbejdere, går ud over væksten, og at der så bliver mindre beskæftigelse? Det er jo præcis det, vi har set nu her: en højkonjunktur, der blev overophedet, og så blev vi ramt hårdere af krisen end de lande, der er omkring os. Jeg vil bare bede hr. Frank Aaen om at bekræfte, at det selvfølgelig er sådan, at det går ud over væksten og dermed beskæftigelsen, hvis ikke der er medarbejdere til rådighed for virksomhederne.

Ordføreren.

Det sidste sagde jeg faktisk i mit indlæg, nemlig at der selvfølgelig, hvis man har en virksomhed, der mangler en ansat og ikke kan få vedkommende, kommer til at mangle en beskæftiget; det er jo klart. Men det var det omvendte, nemlig: Hvordan kan det, at der står en ledig, få en arbejdsgiver til at oprette en arbejdsplads, som vedkommende ellers ikke ville have oprettet? Det er det rene hokuspokus, og det er derfor, jeg anklager Det Radikale Venstre for at være ude i noget hokuspokus og sige, at bare man fjerner efterlønnen og halverer dagpengeperioden, er der nogle flere, der er til rådighed for at arbejde, hvad jeg nu ikke tror på vil ske, for folk bliver så bare arbejdsløse i stedet for at gå på efterløn. Og at det skaber flere arbejdspladser, at der kommer flere, der siger, at de vil arbejde, eksisterer ikke i virkelighedens verden. Der er ingen arbejdsgivere, der tænker sådan. De opretter en arbejdsplads, hvis de har noget, som de kan producere og sælge.

Hr. Morten Østergaard.

Jeg vil holde hr. Frank Aaen fast på det første, han sagde, nemlig at bekræfte, at det er sådan, at det, hvis ikke der er medarbejdere til rådighed for virksomhederne, går ud over væksten og dermed beskæftigelsen, fordi man så ikke får beskæftiget så mange. Det skaber altså med andre ord arbejdspladser og medarbejdere, fordi det skaber vækst at ansætte nye medarbejdere.

Så vil jeg gerne spørge hr. Frank Aaen, om det er sådan, at man fra Enhedslistens side ikke deler vurderingen af, at vi, når de store årgange går på pension, får et underskud af arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Det er jo helt simpelt, og det må man forholde sig til. Jeg er fuldstændig enig med hr. Frank Aaen i, at vi skal undgå udstødelse, og det er jo også derfor, vi i velfærdsforliget har lavet en forebyggelsesfond. Og det er jo derfor, vi synes, det er dumt at have en efterlønsordning, hvor vi godt ved, at man, når der er prikkerunde, så prikker dem, der er 60, så de kan gå på efterløn, fordi det ikke er så synd for dem. Problemet er jo, at arbejdskraften, når det vender igen og der bliver brug for den – hvad alle ved der gør – så ikke er til rådighed, fordi den så er gået på permanent forsørgelse, på efterløn, og det er jo det, der skaber problemerne. Men er det ikke rigtigt, vil jeg spørge hr. Frank Aaen, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, eller tager alle de, der beskæftiger sig med demografi i det her land, fejl.

Ordføreren.

Ja, det vil jeg gerne sige at de gør. Det er rigtigt nok, at de har fundet ud af, at der kommer flere ældre og færre unge, men det, de glemmer at se på, er den del af arbejdsstyrken, der i dag er på 800.000 personer, som ikke er i arbejde, selv om de er i den arbejdsdygtige alder, og at man skal have nedbragt det tal. Og det gør man jo ikke ved at tvinge folk, der skulle på efterløn, i arbejde; det gør man ved at sikre, at man får nedbragt udstødningen, sådan at der ikke bliver ved med at være så mange mennesker, der hele tiden ryger ud af arbejdsmarkedet, men at de bliver på arbejdsmarkedet. Men det er at fjerne årsagen til, at folk går på efterløn, der er vores politik, det er ikke at fjerne efterlønnen, for man må jo fjerne årsagen og ikke virkningen. Det er det, der er meningen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen.

Selv om Liberal Alliance ikke var opfundet – hvis jeg må sige det på den måde – da globaliseringsforliget blev indgået, synes vi, at en styrkelse af innovation og iværksætteri, som det er foreslået her, klinger fantastisk godt i vores ører.

Det gør det primært, fordi vi i dette land er tilbøjelige til at bruge alt for meget tid på at diskutere, hvordan vi fordeler en stadig mindre del af samfundskagen til de mange, som ønsker sig en bid – i stedet for at gøre den større.

Med en negativ vækst i 2009 på tæt ved 5 pct. og et hul i statskassen på 100 mia. kr., primært fordi samfundet er gået i stå, må det vel siges at være kærkomment, hvis vi herved kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen inden for nye, grønne vækstområder. Det er vigtigt for os, at fonden har et klart erhvervsmæssigt sigte, og at der tages udgangspunkt i den brugerdrevne innovation.

Vi er også tilfredse med at se, at der er et klart regionalpolitisk perspektiv, således at de områder, hvor de ældre industrivirksomheder lukker for evigt – vi ved, at mange nedlagte arbejdspladser aldrig kommer igen – kan få en håndsrækning i forbindelse med omstilling til nye vækstområder.

Selv om der er tale om en udlodning af op imod ¾ mia. kr. frem til 2012, mener vi nok, at 19 – nu kigger jeg ned i hjørnet – nye medarbejdere må være i overkanten til at administrere sådan en fond. Det er klart, at nye opgaver koster administration, men vi skal anmode om, at man, inden bevillingen gives, eller inden at man lægger sig fast på personaleforbruget, får sikkerhed for, at der ikke er personale til overs andre steder i styrelsen eller i andre administrationsområder, der er nedprioriteret, eller hvor tiden måske er løbet fra opgaven.

Det er selvfølgelig en ledelsesopgave, men jeg synes, at man bør være påpasselig med opnormeringer i Erhvervs- og Byggestyrelsen. En markant svagere udvikling i byggesektoren, som jo næsten er gået i stå, kan formentlig ikke undgå at påvirke aktiviteten i et eller andet omfang, selv om det meste selvfølgelig foregår i kommunerne. Disse har jo stort set samme bemanding, selv om der ikke kommer byggeansøgninger ind. Det kender vi jo alt for godt i kommunerne.

Vi støtter oprettelsen af fonden og forudsætter klart, at der ikke bruges mere administration end højst nødvendigt, og her tænker jeg som antydet på hele Erhvers- og Byggestyrelsen.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil da gerne indlede med at takke for de forholdsvis positive bemærkninger, der er kommet til lovforslaget om Den Grønne Fond og fondens omstilling og erhvervsmæssige fornyelse.

Lovforslaget følger jo op på den aftale, som regeringen indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre den 5. november sidste år om udmøntning af globaliseringsmidlerne til innovation og iværksætteri fra 2010 til 2012. Det, der jo er ideen med lovforslaget, er at etablere en fond, der skal fremme den virksomhedsrettede innovation gennem grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse. Det, vi ønsker med fonden, er at forbedre rammerne for, at danske virksomheder kan udnytte den stigende globale efterspørgsel på grønne løsninger, som bl.a. klimaudfordringerne medfører.

Her ligger der nye, store vækstmuligheder og venter i fremtiden. Vi er overbevist om, at klima- og miljøudfordringerne vil medføre en stigende efterspørgsel på nye innovative grønne produkter og grønne serviceydelser. Her har danske virksomheder mulighed for både at bidrage til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for, og samtidig skabe yderligere vækst og beskæftigelse i Danmark. Det samme gør sig faktisk gældende på sundheds- og velfærdsområdet, som også har været berørt under debatten her i dag, hvor danske virksomheder kan bidrage til at øge kvaliteten og effektiviteten i de offentlige serviceydelser, samtidig med at der kan skabes nye arbejdspladser og eksporter.

Fonden skal med andre ord skabe rammer og mulighed for at forene udviklingen af løsninger på nogle af de væsentlige samfundsudfordringer, vi står over for, med udnyttelsen af et betydeligt vækstpotentiale. Vi tror jo faktisk, at vi både kan løse problemer og skabe vækst ved at gøre tingene mere koordineret.

Fonden har et klart erhvervsmæssigt sigte og skal have særlig fokus på de små og mellemstore virksomheder. Fonden skal bl.a. støtte anvendelsen og formidlingen af brugerdrevne innovationsmetoder med henblik på at styrke den virksomhedsrettede innovation og fornyelse i Danmark. Derudover skal fonden styrke udvikling, kommercialisering og markedsmodning dels af nye, grønne løsninger, dels også af nye offentlig-private velfærdsløsninger. Det kan f.eks. være nye løsninger inden for affaldshåndtering, spildevand, ny teknologi på ældreområdet m.v., og fonden skal dermed bidrage til, at nye ideer når helt frem til markedet, så vi udnytter de erhvervsmæssige muligheder til gavn for væksten og beskæftigelsen i Danmark.

Endelig – og det er en af de ting, som hr. Ole Vagn Christensen var inde på i sit ordførerindlæg – skal fonden jo også understøtte den erhvervsmæssige omstilling i nogle af de økonomisk hårdt ramte områder, hvor krisen har ført til virksomhedslukninger og større afskedigelser. Vi lægger op til, at fonden skal ledes af en professionel bestyrelse bestående af 7 medlemmer og en formand, og at fonden også årligt udarbejder en handlingsplan, der både lægger strategien og beskriver prioriteringen af det fremadrettede arbejde.

De organisationer, der har været hørt, har været positive over for fonden, som det også fremgår af det fremsendte høringsnotat, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for det meget konstruktive arbejde, der har været i forligskredsen, med at etablere fonden. Jeg tror, at fonden kan være med til sammen med en masse andre initiativer, vi har taget, at få Danmark tilbage på vækstsporet.

Der er blevet stillet nogle spørgsmål undervejs i debatten her i dag, og ud over spørgsmålet om, om det her er en fond, der kan benyttes af alle områder i Danmark, men som altså også er målrettet til at kunne sikre de hårdt ramte områder, har flere været inde på spørgsmålet om, hvornår vi kan få pengene ud at virke. Jeg respekterer jo fuldt ud, at det er Folketinget, der helt og aldeles suverænt bestemmer, når det gælder Folketingets arbejde, men vi har en klar forventning og forhåbning om, at lovforslaget her kan behandles med en sådan hurtighed, at vi meget gerne ser loven træde i kraft den 4. februar 2010.

Parallelt med lovbehandlingen arbejder vi også på højtryk på at kunne udstede en bekendtgørelse om at prøve at finde en kompetent bestyrelse. Men svaret er altså, at jeg håber, at pengene meget hurtigt kan komme ud at virke, fordi jeg fra mange af de dygtige initiativtagere, der allerede er i gang med at prøve at sparke noget nyt i gang, har fået en bøn om, om vi ikke for en gangs skyld kan prøve at være lidt hurtige, så pengene kan komme ud at virke. Som sagt håber jeg meget på, at det kan komme til at ske omkring den 4. februar.

Jeg vil også sige, at en af intentionerne har været at prøve at samle mange af de initiativer, der tidligere har været, ikke mindst under Økonomi- og Erhvervsministeriets tag, og fonden er altså også et forsøg på at få en mere forenklet proces. Vi samler med fonden flere formål, og vi satser under et tag, som også hr. Morten Østergaard var inde på i sit indlæg.

Hvad der også er vigtigt at få sagt – da jeg jo ved, at der er flere her i dag, der har efterlyst svar på, hvorvidt medarbejderdreven innovation også er noget, der skal understøttes – er, at det kan jeg svare bekræftende på. Det program, vi allerede i dag har for brugerdreven innovation, og som naturligvis også involverer medarbejderne, synes jeg er meget værdifuldt, og det skal selvfølgelig fortsætte i en vis udstrækning.

Jeg vil også gerne her i dag understrege, at fonden jo skal ses i sammenhæng med nogle af de andre relevante ordninger, der allerede kører. Her tænker jeg på ABT-fonden, der jo via velfærdsteknologiske løsninger prøver at arbejde på at finde veje, hvorved vi kan få en endnu bedre kvalitet i den offentlige sektor. Jeg tænker på EUDP- og GUDP-programmerne, som jo også er med til at understøtte og fremme brugen af ny teknologi. Vi vil sikre, at der bliver etableret et netværk bestående af medlemmerne af fondssekretariatet og sekretariaterne for de øvrige fonde, så der er tilstrækkelig med koordination.

Til hr. Frank Aaen, der spurgte til den del af administrationen, der egentlig vedrører det initiativ, der blev taget i forbindelse med erhvervspakken, med at fremme eksporten af velfærdsydelser, vil jeg sige, at det altså ikke skal forstås sådan, at det alene er noget, der ligger isoleret i kommunalt regi, man nu skal forsøge at systemeksportere. Jeg ser faktisk for mig også et offentligt-privat samarbejde som en vej at gå, og et rigtig godt eksempel på det er den såkaldte KOL-kuffert, som en privat virksomhed faktisk udarbejdede i samarbejde med sygeplejersker på Svendborg Sygehus, og som betød, at patienter med rygelunger frem for at bruge meget tid på at blive transporteret til og fra hospitaler med ventetid til følge kunne modtage instrukser og få målt deres lungekapacitet direkte i deres eget hjem. Det er et rigtig godt eksempel på, at det private og det offentlige sagtens kan spille sammen om at finde nogle gode løsninger. Det tror jeg på at vi skal være meget bedre til, for vi er dygtige på velfærdsområdet, og det skal vi selvfølgelig også lave noget systemeksport ud af. Jeg tror faktisk, at det er noget af det, vi kan leve af i fremtiden, nemlig at lære andre lande, hvordan man leverer gode velfærdsløsninger.

Med disse ord vil jeg gerne takke for den gode debat, og som sagt skal vi bestræbe os på også at arbejde hurtigt med at besvare de spørgsmål, der måtte være til lovforslaget, så vi kan få pengene ud at virke hurtigst muligt til gavn for væksten og den grønne omstilling i Danmark.

Der er en kort bemærkning til ministeren fra hr. Frank Aaen.

Jeg er helt enig med ministeren i, at der er masser af uudnyttede muligheder for, at velfærdsydelser af den ene eller den anden art kan eksporteres til fordel for dem, der modtager dem og får en bedre velfærd, og samtidig være med til at give noget beskæftigelse og udvikling her i landet – ingen tvivl om det. Den ene af de to problemstillinger, jeg prøvede at rejse, var, om det ikke lige så godt kan foregå i kommunalt regi. Jeg siger ikke, at det skal foregå i kommunalt regi; det kan godt ske i et offentligt-privat regi, men var det ikke nogle gange bare en idé, at man i kommunen selv udviklede potentialet, i stedet for at der var en skjult tvang til privatisering?

Den anden problemstilling var: Hvis nu det viser sig, at det er en rigtig god forretning, og det er private, der ligesom kommer til at stå med hele forretningen, var det så ikke en god idé at sørge for, at noget af overskuddet kom tilbage i de offentlige kasser?

Ministeren.

Jeg vil først sige til hr. Frank Aaen, at jeg som udgangspunkt mener, at de velfærdsopgaver, der ligger decentralt ude i kommunerne, er de opgaver, kommunerne skal koncentrere sig om. De skal ikke koncentrere sig om at drive erhvervsvirksomhed. Men jeg tror sådan set, at hr. Frank Aaens og mine veje alligevel kan mødes, for jeg tror faktisk, der kan komme meget frugtbart ud af at lave et samarbejde på tværs af det offentlige og det private om at finde de rigtige løsninger, og så langt kan jeg gå i mit svar i dag.

Altså, jeg vil med det samme tilkendegive, at jeg ikke her fra talerstolen vil stå og sagsbehandle og sige: Den type ting kan vi give støtte til, og den type kan vi ikke give støtte til. Jeg vil blot sige, at jeg tror, det er meget afgørende, at vi bliver bedre til at sikre, at vi på de områder, hvor vi er dygtige til at levere velfærdsydelser, også bliver dygtigere til at sælge dem til udlandet.

Hr. Frank Aaen.

Jeg har allerede formuleret det som et spørgsmål, der bliver stillet i forbindelse med udvalgsarbejdet, og så kan vi jo tage den derfra. Men det er den måske mere principielle betragtning, at hvis det offentlige med viden og med støtte fra fonden her eller andre støtteformer putter både viden og penge i en aktivitet, der viser sig at være en rigtig god forretning, ville det så ikke være ikke bare i orden, men også retfærdigt og fornuftigt, at noget af det provenu, der bliver skabt, kom tilbage i de offentlige kasser?

Ministeren.

Nu har jeg jo svært ved lige sådan at forestille mig store projekter, hvor det, som hr. Frank Aaen spørger til, skulle ske i virkeligheden. Men jeg vil sige, at hvis man ser på ABT-fonden, som egentlig står for arbejdskraftbesparende teknologi – og i det ligger der altså ikke, at der er offentligt ansatte, der skal fyres, men mere at de skal bruge deres tid på noget andet end det, der er ensidigt, gentaget arbejde, og bruge kræfterne på noget, der måske er lidt tættere på borgerne – så er mange af de initiativer, der i dag bliver støttet af ABT-fonden, initiativer, som jeg tror faktisk på lang sigt kan blive en god eksportvare. Der skal man selvfølgelig gå ind og se på, hvem der har været med til at udvikle de løsninger, og så finde en fornuftig fordeling af det provenu, der måtte være der. Men det overlader jeg trygt til de parter, der går i gang med det arbejde.

Jeg vil bare sige, at jeg tror, der er rigtig meget at hente, både for det offentlige og for det private, hvis man går den vej.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.