Erhvervsudvalget 2009-10
L 92 Bilag 1
Offentligt
Lovforslag nr.L 92
Folketinget 2009 - 10
Fremsat den 16. december 2009 af økonomi- og erhvervsminister (Lene Espersen)
Forslagtil
Lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelseKapitel 1Formål m.v.§ 1.Økonomi- og erhvervsministeren opretter en fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig for-nyelse.Stk. 2.Fonden har til formål at fremme grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, herunderhave særligt fokus på små og mellemstore virksomheder.Stk. 3.Fonden er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.Kapitel 2Fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse§ 2.Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og syv medlemmer, der udpeges aføkonomi- og erhvervsministeren i deres personlige egenskab. Bestyrelsen skal have en bred er-hvervsmæssig indsigt og have kompetence inden for, viden om og erfaring med brugerdreven inno-vation, markedsmodning og kommercialisering samt regional udvikling på det grønne område ogvelfærdsområdet.Stk. 2.Bestyrelsens medlemmer og formand udpeges for en periode af op til tre år med mulighedfor forlængelse for yderligere én periode. Hvis formanden eller et medlem af bestyrelsen udtræderaf bestyrelsen før udløbet af perioden, kan en afløser udpeges for den resterende del af perioden.§ 3.Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.Stk. 2.Alle beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt flertal blandt de fremmødte. I tilfælde afstemmelighed er formandens stemme afgørende.Stk. 3.Bestyrelsesmedlemmerne modtager honorar for deres arbejde i bestyrelsen efter Finansmi-nisteriets retningslinjer.Stk. 4.Bestyrelsen kan bemyndige formanden eller sekretariatet til at træffe afgørelser på besty-relsens vegne i et nærmere bestemt omfang.§ 4.Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, som skal godkendes af økonomi- og erhvervsmi-nisteren.§ 5.Bestyrelsen udarbejder en årlig handlingsplan for anvendelsen af midlerne. Handlingsplanenskal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.Stk. 2.Bestyrelsen skal udbrede kendskabet til fondens virke og resultaterne af de aktiviteter, pro-jekter m.v., som fonden har tildelt midler.
2
Sekretariat§ 6.Erhvervs- og Byggestyrelsen yder sekretariatsbistand til fonden.Faglige rådgivende udvalg§ 7.Økonomi- og erhvervsministeren kan efter anmodning fra bestyrelsen nedsætte faglige rådgi-vende udvalg, som kan inddrages i den faglige vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, projekterm.v., som søges støttet af fonden.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter anmodning fra bestyrelsen antallet af ud-valg, antallet af medlemmer, krav til medlemmernes faglige kvalifikationer, udpegningsperiodem.v.Kapitel 3Anvendelsen af fondens midler§ 8.Bestyrelsen træffer afgørelse om anvendelsen af fondens midler.§ 9.Fondens midler skal anvendes til at fremme den virksomhedsrettede innovation inden for føl-gende indsatsområder:1) Anvendelse og formidling af brugerdrevne innovationsmetoder.2) Markedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger.3) Grøn innovation og eksport.4) Omstilling i hårdt ramte områder.5) Markedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsninger.Stk. 2.Fonden kan etablere og deltage i partnerskaber og konsortier, der bidrager til at fremmefondens formål.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren skal fastsætte regler om anvendelsen af fondens midler,tildelingskriterier ved ansøgning, krav om medfinansiering m.v.Kapitel 4Sagsbehandling§ 10.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger til fonden skal ind-sendes digitalt, og at kommunikation mellem ansøgere og fonden, herunder sekretariatet, i forbin-delse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af be-stemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital signatur.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at fonden kan udstede dokumen-ter, herunder afgørelser om tildeling af midler fra fonden, der er signeret digitalt og med maskineltgengivet underskrift, men uden personlig underskrift, således at sådanne dokumenter i retlig hen-seende sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Kapitel 5Opfølgning§ 11.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om regnskaber og revision vedrørendeaktiviteter, hvortil fondens midler anvendes, om offentliggørelse af resultaterne af de aktiviteter,som fonden har tildelt, midler m.v.
3
§ 12.Økonomi- og erhvervsministeren fører tilsyn med anvendelsen af fondens midler og kanfastsætte regler om, at personer og virksomheder, der modtager midler fra fonden efter denne lov,skal afgive alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for kontrol og tilsyn m.v.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om evaluering af fondens virke.§ 13.Tildelte midler kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis vilkårene for afgørelsen omtildeling af midler ikke overholdes. Tilsvarende gælder, hvor der er givet urigtige oplysninger i for-bindelse med afgørelsen om tildeling af midler. Tildelte midler kan kræves tilbagebetalt, hvis mod-tageren ikke overholder regler i loven eller regler fastsat i medfør af loven.Kapitel 6Klageadgang§ 14.Klage over afgørelser, som er truffet af fonden efter denne lov eller efter regler fastsat imedfør af loven, kan indbringes for økonomi- og erhvervsministeren, for så vidt angår retligespørgsmål.Kapitel 7Ikrafttrædelse m.v.§ 15.Loven træder i kraft den 4. februar 2010.§ 16.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.2.3.IndledningBaggrundLovforslagets indhold3.1. Anvendelse og formidling af brugerdrevne innovationsmetode3.2. Markedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger3.3. Grøn innovation og eksport3.4. Omstilling i hårdt ramte områder3.5. Markedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsningerFondens ledelse
4.5.6.7.8.9.10.11.12.
Udstedelse af dokumenter, herunder afgørelser, med digital signatur uden personlig underskriftØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Administrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHøringSammenfattende skema
1. IndledningRegeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radi-kale Venstre har indgået en ”Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til innovation og iværksætterim.v. 2010-2012”.Som en del af udmøntningen af aftalen etableres en fond, der skal understøtte grøn omstilling og er-hvervsmæssig fornyelse, herunder have særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. Fonden skalforbedre rammerne for, at danske virksomheder kan udnytte den stigende globale efterspørgsel efter grønneløsninger, som bl.a. klimaudfordringerne medfører. Derudover skal fonden styrke udvikling og markeds-modning af nye offentlig-private velfærdsløsninger med henblik på at udnytte de erhvervsmæssige mulighe-der til gavn for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Fonden har et klart erhvervsmæssigt sigte og skal ses isammenhæng med den forsknings- og udviklingsindsats, der er igangsat på det grønne område fx Energitek-nologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram(GUDP) samt Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden) på velfærdsområdet.Fonden er bevillingsteknisk en pulje med et særligt bevillingsudvalg i form af en selvstændig bestyrelse.
2. BaggrundDer er med midlerne til innovation og iværksætteri i ”Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen for2007 til 2009” fra 2. november 2006 iværksat en samlet indsats for at styrke innovation, iværksætteri ogoffensiv global markedsføring af Danmark med henblik på at styrke produktiviteten og konkurrencekraften idanske virksomheder.Det er sket med henblik på at nå følgende målsætninger:- Danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden.- Danmark skal inden 2015 være blandt de lande i verden, der har den største andel vækstiværksættere.
5
-
Kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer skal i 2015 være i top 10 blandt OECD-landene og denye vækstlande.Der er fortsat behov for en målrettet indsats, hvis disse mål skal nås. Der ligger en betydelig udfordring i atstyrke produktivitetsudviklingen og konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv. Danmark er et af de lande, derhar haft den svageste produktivitetsvækst siden midten af 1990’erne. Den lave produktivitetsvækst kan bl.a.tilskrives, at innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv ikke er tilstrækkelig stærk.
3. Lovforslagets indholdMed forslaget etableres en fond, som skal understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligti små og mellemstore virksomheder. Fonden skal forbedre rammerne for, at danske virksomheder kan udnyt-te den stigende globale efterspørgsel efter grønne løsninger, som bl.a. klimaudfordringerne medfører. Derud-over skal fonden styrke udvikling og markedsmodning af nye offentlig-private velfærdsløsninger med hen-blik på at udnytte de erhvervsmæssige muligheder til gavn for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Fondenhar et klart erhvervsmæssigt sigte og skal ses i sammenhæng med den forsknings- og udviklingsindsats, derer igangsat på det grønne område og Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden) på velfærds-området.Fondens midler anvendes til at fremme den virksomhedsrettede innovation inden for fem indsatsområder.Disse er beskrevet nedenfor.3.1. Anvendelse og formidling af brugerdrevne innovationsmetoder.Inddragelse af brugere og medarbejde-re i virksomhedernes innovationsprocesser er af stor betydning for udviklingen af nye produkter og service-ydelser. Danmark er et forgangsland inden for bruger- og medarbejderdreven innovation i virksomhederne –dels fordi Danmark som det første land i verden har haft en strategisk satsning på området, dels fordi vi haren tradition for dialog, for at gå sammen på tværs af faggrupper og for at finde fælles løsninger, der virker ipraksis.Fonden skal her støtte større projekter, hvor der - ved brug af brugerdrevne innovationsmetoder - udviklesnye løsninger (serviceydelser og produkter) med et stort markedsmæssigt potentiale inden for velfærdsområ-det og det grønne område.Herudover skal fonden arbejde for, at den viden om nye brugerdrevne innovationsmetoder og service inno-vation, der blev udviklet i 2007-2009 under Program for brugerdreven innovation, formidles og forankresbredt i små og mellemstore virksomheder. I den forbindelse kan fonden gennemføre konkrete innovations-forløb for små og mellemstore virksomheder, som ønsker at afprøve metoder til brugerdreven innovation tilat skabe forretningsudvikling inden for det grønne område eller sundheds- og velfærdsområdet. Fonden skalanlægge en bred afgrænsning for så vidt angår det grønne område samt sundheds- og velfærdsområdet.3.2. Markedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger.Der er et stort erhvervsmæssigt po-tentiale i at udvikle nye miljø- og klimavenlige løsninger (produkter og serviceydelser), men de er ofte sværeat kommercialisere. Det skyldes bl.a., at de endnu ikke er blevet testet i stor skala, fordi de nye løsningerikke passer ind i forbrugernes hverdag og eksisterende infrastruktur, og fordi de – indtil de har fået fodfæste– er markant dyrere end eksisterende og mindre miljøvenlige, masseproducerede løsninger.Fonden skal her støtte, at nye grønne løsninger med stort markedsmæssigt potentiale inden for fx energi,affaldshåndtering, spildevand, byggeri, transport eller det primære erhverv bringes fra demonstrationsfasenog ud på markedet. En sådan markedsmodning vil bl.a. indebære afprøvning af nye teknologier med henblikpå at dokumentere fx driftssikkerhed mv. Herigennem vil nye grønne løsninger få en chance på markedet, såde ikke fravælges af køberne og ikke forsinkes mange år eller helt forhindres i at blive udbredt på markedet.Fonden vil herunder bl.a. kunne igangsætte projekter, der kan forbedre mulighederne for små og mellemstorevirksomheder med vækstpotentiale for at opnå støtte til markedsmodning.3.3. Grøn innovation og eksport.På eksportmarkederne efterspørges der i stigende grad nye innovativehelhedsløsninger (eller ”systemløsninger”) på det grønne område. Fonden skal støtte projekter, der udviklersådanne nye helhedsløsninger og bidrager til at udnytte eksportpotentialet for danske virksomheder. Det kanfx ske ved at understøtte etablering af strategiske erhvervsalliancer, der sætter fokus på at sammentænke,tilpasse og videreudvikle eksisterende løsninger, så de kan sælges som helhedsløsninger til udlandet – så-kaldte grønne alliancer.
6
Den globale markedsføring af Danmark som grøn nation vil fortsat blive varetaget af Fonden til Markeds-føring af Danmark.3.4. Omstilling i hårdt ramte områder.Den økonomiske krise har medført virksomhedslukninger eller stør-re afskedigelser flere steder i landet. Mange af disse industriarbejdspladser kan ikke forventes at kommeigen, når konjunkturerne vender. Fondens midler til omstilling i hård ramte områder har til formål at under-støtte konkrete lokalt og regionalt forankrede projekter, der kan bidrage til en hurtig omstilling til nye er-hvervs- og vækstmuligheder, herunder etablering af nye erhvervsvirksomheder.Initiativer og projekter, der medfinansieres af fondens midler til omstilling, skal tage afsæt i lokale og regi-onale styrker og bidrage til en omstillingsproces, der gennem innovation og fornyelse skaber nye erhvervs-muligheder og arbejdspladser primært på det grønne område og velfærdsområdet, ligesom andre områderogså kan komme på tale. Det er en forudsætning, at der ydes regional medfinansiering, og at de regionalevækstfora dermed bakker op om projekterne.3.5. Markedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsninger.Der foretages i disse år betydelige in-vesteringer i den offentlige sektor. Det gælder bl.a. i forhold til at skabe nye rammer for fremtidens sund-hedssystem og i forhold til anvendelse af borgernære teknologier (fx i regi af ABT-fonden). Det internationa-le marked for velfærdsløsninger er i vækst, men en række barrierer medfører, at nye løsninger ofte har langttil markedet.Fondens indsats for markedsudvikling af sundheds- og velfærdsløsninger har til formål at fremme konkreteprojekter, der bidrager til udvikling og markedsmodning af nye produkter og serviceydelser med et stortkommercielt potentiale. Fonden skal i den forbindelse understøtte samarbejdet mellem offentlige institutio-ner og virksomheder med henblik på at give virksomheder bedre muligheder for at afprøve og sælge nyeinnovative velfærdsløsninger. Fonden skal herigennem bidrage til, at det erhvervsmæssige potentiale i udvik-ling og implementering af nye offentlige sundheds- og velfærdsløsninger i højere grad udnyttes, herunderogså i forhold til øget eksport.Støtten vil kunne gives primært i form af tilskud på baggrund af ansøgning eller udbud (herunder etable-ring af konsortier eller køb af ydelser). Herudover kan fonden også anvende garantier, lån og kapitalindskudm.v. Derudover vil fonden kunne henlægge varetagelsen af konkrete opgaver til andre statslige institutionerm.v.4. Fondens ledelseFonden ledes af en selvstændig, professionel bestyrelse bestående af en formand og syv medlemmer, derudpeges i deres personlige egenskab af økonomi- og erhvervsministeren.Bestyrelsen skal besidde bred erhvervsmæssig indsigt og skal have kompetence inden for, viden om og er-faring med brugerdreven innovation, markedsmodning og kommercialisering samt regional udvikling i for-hold til det grønne område og velfærdsområdet.5. Udstedelse af dokumenter, herunder afgørelser, med digital signatur uden personlig underskriftDet er regeringens målsætning, at Danmark skal være førende som informations- og kommunikationssam-fund, hvilket indebærer, at digital kommunikation mellem det offentlige og virksomhederne skal udbredes tilalle relevante områder.Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og den offentlige sektor så-ledes foregå digitalt. I forhold til erhvervslivet er det regeringens mål, at alle relevante breve, indberetningerog ansøgninger m.v. sendes via digitale kanaler senest i 2012. Dette fremgår af regeringsgrundlaget »Mulig-hedernes Samfund« fra november 2007 og globaliseringsstrategien »Fremgang, fornyelse og tryghed« fra2006.Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. marts 2008 blandt andet givet udtryk for, at der efterhans opfattelse gælder et krav om, at bl.a. statslige forvaltningsmyndigheders afgørelser, der sendes i papir-form skal være forsynet med en personlig underskrift. Ombudsmanden har i den forbindelse blandt andethenvist til, at en række hensyn taler herfor. Ombudsmanden har imidlertid ikke forholdt sig nærmere til,hvordan disse hensyn kan imødekommes ved myndigheders brug af digital kommunikation, jf. ombudsman-dens oversigtsnotat af 28. maj 2009 om forvaltningsretlige krav til det offentliges it-løsninger.
7
På den baggrund foreslås det, at der indsættes hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsæt-te regler om, at fonden kan udstede dokumenter, herunder afgørelser om støtte fra fonden, der er undertegnetmed dels en unik og sikker digital medarbejdersignatur, der bekræfter den pågældende sagsbehandlers identi-tet og organisatoriske tilknytningsforhold (myndighedsnavn), dels en maskinelt gengivet underskrift (sags-behandlerens navn typograferet), men uden personlig underskrift. Hensigten er, at sådanne dokumenter iretlig henseende skal kunne sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. De omhandlede doku-menter vil eksempelvis være afgørelser om støttetilsagn eller afslag på ansøgninger om støtte samt standard-breve i form af almindelige kvitteringer, rykkerbreve, spørgebreve og lignende vedrørende fondens virke.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeFonden tilføres i alt 760 mio. kr. fra globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri i 2010-2012.Herudover vil de midler (50 mio. kr.), der blev afsat med Erhvervspakken til små og mellemstore virksom-heder i september 2009 til markedsudvikling af offentlige velfærdsløsninger, også kunne administreres affonden. Endvidere forventes lovforslaget at have positive konsekvenser for kommuner og regioner i forbin-delse med iværksættelsen af aktiviteter, projekter m.v., der skal bidrage til at løse erhvervsmæssige proble-mer i hårdt ramte områder.Af midlerne fra globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri afsættes der 12,3 mio. kr. årligt til se-kretariatsbetjening, behandling af ansøgninger, tilskudsadministration m.v.Lovforslaget vurderes at have administrative konsekvenser af betydning for staten i form af 19 årsværk,som afsættes til administration af fonden.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har positive konsekvenser for erhvervslivet, idet det bidrager til at styrke dansk erhvervslivskonkurrenceevne, innovationskraft og eksportmuligheder inden for særligt udvikling af nye velfærdsløsnin-ger og grønne løsninger.Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserDa lovforslaget bl.a. skal bidrage til at fremme udvikling og udbredelse af nye grønne løsninger, fx vedrø-rende energibesparelser, vandrensning, affaldsløsninger og bæredygtig landbrugsproduktion, forventes den atfå positive miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenDen foreslåede ordning vurderes at indeholde statsstøtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, idetvirksomhederne opnår en fordel ved at få kompensation for udviklingsomkostninger m.v. fra fonden. Derkan kun tildeles statsstøtte, hvis støtten forinden er blevet godkendt af Europa-kommissionen, eller hvis støt-ten ydes efter EU’s regler om de minimis-støtte eller inden for rammerne af Kommissionens generelle grup-pefritagelsesforordning for statsstøtte. Det vurderes, at de fleste støtteinstrumenter, som indebærer statsstøtte,vil kunne rummes indenfor EU’s generelle gruppefritagelsesforordning, fx reglerne for støtte til forskning,udvikling og innovation, miljøbeskyttelse eller de minimis-forordningen. Der vil blive taget nærmere stillingtil statsstøttereglerne, herunder behovet for at notificere et eller flere støtteinstrumenter for Kommissionen, iforbindelse med udarbejdelsen af regler for lovens gennemførelse.11. HøringForslaget er sendt i høring hos Finansministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Klima-og Energiministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, Ministeriet for sundhedog forebyggelse, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Statsministeriet, Transportministeriet,Udenrigsministeriet, Rigsrevisionen, 92-gruppen for bæredygtig udvikling, Advokatrådet, Affald Danmark,Akademiet for de tekniske videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Er-
8
hvervsråd, Arkitektskolen Aarhus, Asfaltindustrien, Associerede Danske Arkitekter, BAT-Kartellet, Bran-cheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen SPT, ByggerietsEvalueringscenter, Bygherreforeningen, Byggesocietetet, Copenhagen Business School, CO-industri, DA-KOFA, Danmarks Designskole, Danmarks Erhvervsforskningsakademi, Danmarks Naturfredningsforening,Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arki-tektur Center, Dansk Brint Forening, Dansk Byggeri, Dansk Design Center, Dansk Energi, Dansk Erhverv,Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Iværksætter-forening, Dansk Metal, Dansk Opfinderforening, Dansk Transport og Logistik, Danske Arkitektvirksomhe-der, Danske Maritime, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Regioner, DANVA, De SamvirkendeInvalideorganisationer, Designskolen Kolding, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, Emballageindu-strien, Energitjenesten, Energinet.dk, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Bioteknologiske Industrier iDanmark, Foreningen af danske kraftvarmeværker, Foreningen af miljøakkrediterede miljøcertifikatorer,Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Forsikring & Pension, Forskerparkforeningen i Danmark,Forskningscenter RISØ, FUHU, Hydrogen Innovation & Research Center, Gate 21, Genvindingsindustrien,Green network, Horesta, Højteknologifonden, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Branchen,It Universitetet, ITEK, Kammeradvokaten, Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet, Land-brugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Lægemiddelindustriforeningen, Netværket af forebyggendesygehuse i Danmark, Offshore center Danmark, Organisationen for Vedvarende Energi, Patientforum, Plast-industrien i Danmark, Praktiserende Arkitekters Råd, Realkreditrådet, Roskilde Universitetscenter, Sammen-slutningen af Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, SDE, Sammenslutningen af Danske Energiforbru-gere, Serviceindustrien, Spildevandsteknisk forening, Statens Byggeforskningsinstitut, Syddansk Universitet,Teknologirådet, Varmepumpefabrikantforeningen, Vækstfonden, Økologisk Landsforening, Aalborg Univer-sitet, Aarhus Universitet, Vækstforum Nordjylland, Vækstforum Midtjylland, Vækstforum Syddanmark,Vækstforum Sjælland, Vækstforum Hovedstaden, Vækstforum Bornholm.12. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske konse-Lovforslaget forventes at have positi-kvenser for det of-ve konsekvenser for kommuner ogfentligeregioner i forbindelse med iværksæt-telsen af projekter, der skal bidrage tilomstilling i hårdt ramte områder.
Administrative kon-sekvenser for detoffentligeØkonomiske konse-kvenser for erhvervs-livetAdministrative kon-sekvenser for er-hvervslivetAdministrative kon-
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifterAf fondens midler afsættes 12,3 mio. kr.årligt til sekretariatsbetjening, behand-ling af ansøgninger, tilskudsadministra-tion m.v.Fonden tilføres i alt 760 mio. kr. fraglobaliseringsreserven i 2010-2012.Herudover vil de midler (50 mio. kr.),der blev afsat med Erhvervspakken tilsmå og mellemstore virksomheder iseptember 2009 til markedsudvikling afoffentlige velfærdsløsninger, også kunneadministreres af fonden.Der afsættes 19 årsværk til administrati-on af fonden.Ingen
Der forventes positive afledte konse-kvenser som følge af, at erhvervslivetskonkurrenceevne forbedres.Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
9
sekvenser for borger-neMiljømæssige konse-kvenser
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget forventes at få positiveIngenmiljømæssige konsekvenser, i og medder udvikles og udbredes grønne løs-ninger i et ikke nærmere bestemt om-fang.Loven berører forholdet til EUF-traktatens statsstøtteregler, og loven skal admini-streres i overensstemmelse med disse regler.Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil kapitel 1Oprettelse
Til § 1Det foreslås i stk. 1, at økonomi- og erhvervsministeren opretter en fond til grøn omstilling og erhvervs-mæssig fornyelse.Stk. 2 fastsætter, at fonden skal fremme innovation i virksomhederne gennem grøn omstilling og er-hvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder.Fonden skal forbedre rammerne for, at danske virksomheder kan udnytte den stigende globale efterspørg-sel efter grønne løsninger, som bl.a. klimaudfordringerne medfører. Derudover skal fonden styrke udviklingog markedsmodning af nye offentlig-private velfærdsløsninger med henblik på at udnytte de erhvervsmæssi-ge muligheder til gavn for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Fonden har et klart erhvervsmæssigt sigteog skal ses i sammenhæng med den forsknings- og udviklingsindsats, der er igangsat på det grønne områdeog Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden) på velfærdsområdet.Det grønne område dækker over løsninger (produkter og serviceydelser) på bl.a. energi-, klima-, miljø-, na-tur-, byggeri-, affalds- og fødevareområdet.Små og mellemstore virksomheder defineres som virksomheder, der ikke overskrider to af følgende trestørrelser: En balancesum på 119 mio. kr., en nettoomsætning på 238 mio. kr. og et gennemsnitligt antalheltidsbeskæftigede på 250 i løbet af regnskabsåret.I stk. 3 fastslås det, at fonden er et selvstændigt organ inden for den statslige forvaltning. Dette indebærer,at fx reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der udøves affonden. Lov om fonde og visse foreninger m.v. samt lov om erhvervsdrivende fonde finder derimod ikkeanvendelse, ligesom de almindelige fondsretlige grundsætninger heller ikke finder anvendelse. Fondens ogbestyrelsens arbejdsområde er de aktiviteter, projekter m.v., som fondens midler anvendes til. Fonden harogså selvstændig søgsmålskompetence. Det vil sige, at fonden kan blive part i en retssag fx om krav om er-statning i tilfælde af misligholdelse af en kontrakt.Til § 2I stk. 1 foreslås det, at fonden ledes af en professionel bestyrelse, der er den øverste besluttende myndighedfor fonden. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges i deres personlige egenskab af økonomi- og erhvervsministe-ren. Bestyrelsesmedlemmerne er således alene bundet af fondens formål, og de kan ikke i udøvelsen af dereshverv underlægges instrukser fra andre parter. Fondens bestyrelse kan indgå kontrakter og andre bindendeaftaler i fondens navn.I stk. 2 foreslås, at formanden og de 7 øvrige medlemmer af bestyrelsen udpeges for en periode af op til treår. Der er mulighed for, at økonomi- og erhvervsministeren kan forlænge udnævnelsen med yderligere énperiode.Der foreslås en mulighed for, at afløseren ved et medlems udtræden i utide kan udpeges for den resterendedel af periode. Det skal sikre, at bestyrelsen altid har en bemanding på otte personer.
10
Bestyrelsen skal sammensættes med henblik på at sikre en række kompetencer, der vurderes at være cen-trale i forbindelse med vurdering af aktiviteter, projekter m.v., der skal bidrage til grøn omstilling og er-hvervsmæssig fornyelse, særligt i vækstorienterede små og mellemstore virksomheder.Det er på denne baggrund hensigten, at bestyrelsen skal besidde bred erhvervsmæssig indsigt og havekompetencer inden for, og viden om og erfaringer med brugerdreven innovation, markedsmodning og kom-mercialisering samt regional udvikling på det grønne område og velfærdsområdet.Til § 3Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal være til stede,før bestyrelsen er beslutningsdygtig.Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at afstemninger i bestyrelsen afgøres ved simpelt flertal. Er der stemme-lighed ved en afstemning, er formandens stemme afgørende.Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsesmedlemmerne modtager honorar for deres arbejde i bestyrelsen. Honora-rerne fastsættes efter Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v., jf. cirkulære 186 af 2. novem-ber 1998. Udgifter hertil afholdes af de midler, der afsættes på finansloven til fondens virke.Det foreslås i stk. 4 at fonden får mulighed for at bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe afgø-relse på bestyrelsens vegne. Formålet er at lette bestyrelsens arbejdsmængde. Dette indebærer bl.a., at sekre-tariatet kan træffe afgørelse om tildeling af midler fra fonden i nærmere bestemt omfang. Hensigten er atsikre en fleksibilitet i bestyrelsens arbejde, sådan at der kan indføres en bagatelgrænse for sager, der ikkekræver den samlede bestyrelses fremmøde.Det kan fx være, hvis en ansøgning får et betinget tilsagn fra bestyrelsen. Her kan sekretariatet bemyndigestil at give tilsagn, så snart ansøger lever op til bestyrelsens betingelser. Et andet eksempel er, at sekretariatetkan bemyndiges til at afslå ufuldstændige ansøgninger, så bestyrelsens arbejdsmængde reduceres.Til § 4Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at bestyrelsen udarbejder en forretningsorden for sit virke, somskal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Forretningsordenen vil beskrive regler for mødeafhol-delse, pressekontakt, konkretisering af tavshedspligt og bestemmelse om håndtering af inhabilitet m.v.Til § 5Det foreslås i bestemmelse, at bestyrelsen én gang om året udarbejder en handlingsplan for anvendelsen afmidlerne, som godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Handlingsplanen omfatter en årsberetningover fondens aktiviteter i det forgangne år samt fondens strategi for det fremadrettede arbejde, herunder for-slag til prioritering af fondens indsats på hovedområder. Indtil bestyrelsen har udarbejdet den første hand-lingsplan for fondens virke, vil fondens bestyrelse kunne træffe afgørelse om anvendelse af fondens midlerinden for følgende vejledende rammer:Fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelseAnvendelse og formidling af brugerdrevne innovationsmetoder inden for det grønneområde og velfærdsområdetMarkedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger samt grøn innovati-on og eksportMarkedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsningerOmstilling i hårdt ramte områder – med fokus på det grønne område og velfærdsom-rådetI altNote: Fordelingen er ekskl. administration af fonden.Pct. af samletbevilling25%30%22,5%22,5%100%
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2. forpligter bestyrelsen til at formidle kendskabet til fondens virke ogresultaterne af de aktiviteter, projekter m.v., som fonden har tildelt midler. Formålet er at skabe opmærk-
11
somhed om fonden og samtidig sikre, at dansk erhvervsliv generelt får gavn af resultater tilvejebragt underfonden.Til § 6Erhvervs- og Byggestyrelsen yder sekretariatsbistand til fonden. Sekretariatet skal bl.a. modtage ansøgnin-ger og forberede beslutningsoplæg til bestyrelsen om udbetaling af midler til konkrete aktiviteter, foreståadministrationen i forbindelse med tildeling af midler fra fonden, sikre at fondens aktiviteter formidles bredti det danske samfund, bistå bestyrelsen med udarbejdelse af redegørelse m.v. Udgifterne til sekretariatsbetje-ning afholdes af de midler, der afsættes på finansloven til fondens virke.Til § 7Bestyrelsen kan anmode om nedsættelse af faglige rådgivende udvalg, som kan inddrages i den fagligevurdering af kvaliteten af de aktiviteter, projekter m.v., som søges støttet af fonden. Økonomi- og Erhvervs-ministeren kan herefter sanktionere sådanne udvalg. Formålet er, at fagspecifikke kompetencer kan inddra-ges i udvælgelsen af konkrete projekter m.v.I stk. 2 sikres, at økonomi- og erhvervsministeren efter anmodning fra bestyrelsen kan fastsætte antallet afudvalg, antallet af medlemmer, krav til medlemmernes faglige kvalifikationer, udpegningsperiode m.v.Til § 8Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondens bestyrelse træffer afgørelse om anvendelsen af fondensmidler. Dermed menes, hvilke aktiviteter, projekter mv. der skal igangsættes inden for rammerne af den årli-ge handlingsplan. Ved afgørelse om tilsagn om midler fra fonden kan bestyrelsen fastsætte vilkår for midler-nes udbetaling og anvendelse. Der vil til eksempel kunne fastsættes krav om periodisk afrapportering.Til § 9Fondens midler skal anvendes til at fremme den virksomhedsrettede innovation inden for fem indsatsom-råder:Anvendelse og formidling af brugerdrevne innovationsmetoder.Markedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger.Grøn innovation og eksport.Omstilling i hårdt ramte områder.Markedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsninger.Ved virksomhedsrettet innovation forstås innovation, som er tæt på markedet og er anvendelsesorienteret,Det udelukker grundforskning samt forskning og innovation hvor kun offentlige forskningsmiljøer deltager.Ved innovation forstås introduktion af et nyt eller væsentligt forbedret produkt eller serviceydelse, en nyeller væsentligt forbedret proces eller markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring.Ved brugerdreven innovation forstås en systematisk tilgang til udvikling af nye produkter, serviceydelser,processer, organisationsformer m.v., der bygger på udforskning eller inddragelse af brugeres behov (såvelerkendte som ikke-erkendte behov) og adfærd. Ved brugere forstås bredt forbrugere, kunder, medarbejdere,virksomheder, samarbejdspartnere, leverandører eller borgere. Ved udforskning og inddragelse forstås fxobservation, samtale eller brugernes aktive deltagelse i løbet af hele innovationsprocessen. Som eksempel påbrugerdreven innovation kan nævnes bekendtgørelse om tilskud til projekter under Program for brugerdreveninnovation jf. bekendtgørelse nr. 241 af 20. marts 2007.Nye løsninger inden for velfærdsområdet forstås som løsninger, der bidrager til faglig kvalitet, brugertil-fredshed og/eller organisatorisk effektivitet inden for det offentliges kerneområder.Ved nye løsninger inden for det grønne område, forstås en række produkter, serviceydelser og processer påtværs af brancher, som har det fælles udgangspunkt, at de tilbyder bedre løsninger end gængse teknologiersamtidig med, at de reducerer eller fjerner negative effekter på miljøet, naturen og klimaet mv. Et eksempelpå det grønne område er udvikling af nye helhedsløsninger til lav- og plusenergibyggeri, hvor byggeingeniø-rer, klimaeksperter, arkitekter og beboere indgår i et tæt udviklingssamarbejde med henblik på at skabe nyeenergirigtige løsninger og teknologier til gavn for byggeriet og borgerne. På velfærdsområdet kan det ek-
12
sempelvis være projekter, hvor ernæringseksperter, læger, fødevarevirksomheder, plejehjem og ældre men-nesker samarbejder om udvikling af nye teknologier eller metoder til fremme af bedre kostvaner hos ældre.Tilsvarende er der eksempler inden for pleje-, omsorgs- og genoptræningssektoren, hvor der kan skabes nyeinnovative løsninger, der skaber større effektivitet, brugertilfredshed og mulighed for afsætning på eksport-markeder.Ved markedsmodning forstås, at nye innovative løsninger (produkter eller serviceydelser) bliver lanceretpå markedet på et tidligere tidspunkt end det kan lade sig gøre på normale kommercielle vilkår. Formålet erat afprøve, om løsningerne virker efter hensigten hos et større antal brugere samt forbedre muligheden for atløsningerne efterfølgende kan sælges på kommercielle vilkår.Hårdt ramte områder er typisk lokalområder, der i lyset af den økonomiske afmatning har mistet mange ar-bejdspladser, eller hvor en eller flere virksomheder, som fylder meget i lokalområdet, har varslet et betyde-ligt antal afskedigelser.Med sundheds- og velfærdsløsninger forstås løsninger, der øger kvaliteten og effektiviteten i de offentligeserviceydelser, fx i forhold til nye hjælpemidler i plejesektoren, løsninger inden for omsorgs- og genoptræ-ningssektoren eller nye teknologier og metoder til fremme af bedre kostvaner hos børn og ældre.Med stk. 2 tilvejebringes hjemmel til, at fonden kan etablere og deltage i konsortier og partnerskaber, her-under strategiske erhvervsalliancer, der bidrager til at fremme fondens formål. Konsortier og partnerskaberkan fx bestå af virksomheder, offentlige institutioner, videnmiljøer m.v. Konsortierne og partnerskaberneskal beskæftige sig med det grønne område eller velfærdsområdet. Hensigten er at skabe mulighed for, atfonden kan arbejde tæt sammen med private eller andre partnere, således at midlerne fra fonden kan supple-res med bidrag fra private eller andre partnere. Et eksempel på et konsortium eller et partnerskab kunne væreoprettelsen af en strategisk erhvervsalliance inden for fx energibesparelser i produktionen af en type produk-ter, miljøhensyn på hospitaler eller oprettelse af Grøn Alliance, der bl.a. kan udvikle nye grønne teknologierinden for klima-, miljø-, og energiområdet.Som følge af stk. 3. kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om anvendelsen af fondens mid-ler, tildelingskriterier, krav om medfinansiering m.v. Det kan eksempelvis være krav til indhold i ansøgnin-ger, definition af tilskudsberettigede projekter og kriterier for tildeling af midler. Det er en bemyndigelsesbe-stemmelse, som giver hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser, der kan sikre effektiv og hensigtsmæs-sig drift af fonden.Til § 10Det er regeringens målsætning, at Danmark skal være førende som informations- og kommunikationssam-fund. Digital kommunikation mellem det offentlige og virksomhederne skal udbredes til alle relevante områ-der. Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og den offentlige sektorforegå digitalt. I forhold til erhvervslivet er det målet, at alle relevante breve, indberetninger og ansøgningerm.v. sendes via digitale kanaler senest i 2012. Dette fremgår af regeringsgrundlaget»Mulighedernes Sam-fund« fra november 2007 og globaliseringsstrategien »Fremgang, fornyelse og tryghed« fra 2006.Baggrunden for, at det ikke skal være frivilligt, men obligatorisk at foretage indberetninger og ansøgningerm.v. digitalt, er blandt andet et ønske om at sikre hurtigere kommunikation mellem virksomhederne og myn-dighederne, hurtig og effektiv service fra myndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos både virk-somhederne og myndighederne. Ved at fjerne manuelle rutiner og papirhåndtering kan der frigives tid ogressourcer hos virksomhederne og det offentlige, og kommunikationen mellem parterne smidiggøres.I henhold til bestemmelsen kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om, at ansøgninger tilfonden skal indsendes digitalt, og at kommunikation mellem ansøgere og fonden herunder sekretariatet iforbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af bestemteIT-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Dette skal bidrage til ovenstående regeringsmål-sætning.I stk. 2. gives økonomi- og erhvervsministeren mulighed for at fastsætte regler om, at fonden kan udstededokumenter, herunder afgørelser om tildeling af midler fra fonden der er undertegnet med dels en unik ogsikker digital signatur, der bekræfter den pågældende sagsbehandlers identitet og organisatoriske tilknyt-ningsforhold (myndighedsnavn), dels en maskinelt gengivet underskrift (sagsbehandlerens navn typografe-ret), men uden personlig underskrift. Hensigten er, at sådanne dokumenter i retlig henseende skal kunne
13
sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. De omhandlede dokumenter vil eksempelvis væreafgørelser om støttetilsagn eller afslag på ansøgninger om støtte samt standardbreve i form af almindeligekvitteringer, rykkerbreve, spørgebreve og lignende vedrørende fondens virke.Til § 11Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at reglerne om regnskaber, revision og offentliggørelse af ak-tiviteter, m.v. fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Det kan eksempelvis være krav om fremsendel-se af statusrapporter, dokumentation for udgifter og regler for udbetaling af tilskud. Det er en bemyndigel-sesbestemmelse, som giver hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser, der kan sikre effektiv og hen-sigtsmæssig drift af fonden.Til § 12Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at økonomi- og erhvervsministeren fører tilsyn med anvendelsen affondens midler. Derudover kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om, at personer og virk-somheder, der modtager midler fra fonden efter denne lov, skal afgive alle oplysninger og regnskaber, somskønnes nødvendige for kontrol og tilsyn m.v.Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og ledelsesberetninger, periode- ogdelregnskaber samt relevant regnskabsmateriale (herunder bogføringsmateriale), ledelsens protokoller oglignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger, som skøn-nes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.I stk. 2. foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om evaluering af fondens virke.Til § 13Det følger af den foreslåede bestemmelse, at tildelte midler helt eller delvist kan kræves tilbagebetalt, hvisvilkårene for tildelingen ikke overholdes, eller hvis tildelingen af midler er givet på urigtigt grundlag. Medsidstnævnte tænkes fx på tilfælde, hvor der i en ansøgning er givet en urigtig oplysning, der, hvis oplysnin-gen ikke var givet, kunne have ført til en anden afgørelse. Definition af vilkår for tildeling af midler og kravfastsættes i den nærmere udmøntning. Tildelte midler kan kræves tilbagebetalt, hvis modtageren ikke over-holder regler i loven eller regler udstedt i medfør af loven.Til § 14Det foreslås, at bestyrelsens afgørelser efter denne lov kun kan påklages til økonomi- og erhvervsministe-ren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Dette gælder også for sekretariatets afgørelser, når sekretariateter bemyndiget af bestyrelsen. Retlige spørgsmål kan fx omhandle sager om eventuelle brud på de forvalt-ningsretlige regler i forbindelse med fondens virke.Til § 15Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 4. februar 2010.Til § 16Det foreslås i bestemmelsen, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.