Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 9. februar 2010 stil-let følgende spørgsmål nr. 2 (L 103 og L 104), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).

Spørgsmål nr. 2

Vil ministeren begrunde, hvorfor der i nogle tilfælde anvendes lægmænd ognogle tilfælde eksperter, samt redegøre for principperne for hvornår manbenytter den ene eller den anden type?

Svar

Det afhænger af sagstypen og den konkrete lovgivning på området, sådanat det som udgangspunkt følger af den konkrete lov, hvilken sammensæt-ning nævnet skal have, når der behandles sager efter den pågældende lov.Der er således tale om et kombinationsnævn, hvilket skal ses i sammen-hæng med, at det nye nævn vil skulle behandle klager vedr. 26 forskelligelovområder.Nævnet sammensættes som udgangspunkt med sagkyndige medlemmer ide sager, der i dag behandles af Miljøklagenævnet. Der er tale om sager,der er præget af en høj grad af teknisk kompleksitet. Afgørelserne berortypisk på produktionstekniske vurderinger sammenholdt med vurderinger afmiljøfaglig karakter.Nævnet sammensættes som udgangspunkt med læge medlemmer ogdommere i de sager, der i dag behandles af Naturklagenævnet. Der er taleom et klart behov for, at almene og samfundsmæssige synspunkter indgår ien samlet vurdering og afvejning af sagerne.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 og 3.2.2 i de almindelige bemærkningertil forslag til lov om Natur- og miljøklagenævnet.