Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 9. februar 2010 stil-let følgende spørgsmål nr. 5 (L 103 og L 104), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).

Spørgsmål nr. 5

Vil ministeren oplyse antallet af klagere, som forventes at afholde sig fra atklage p.g.a. et gebyr – selvom de pågældende kunne være reelle, altså ikkeåbenlyst grundløse klager?

Svar

Det er hensigten at fastsætte gebyret til 750 kr. Det er min vurdering, at det-te vil kunne gennemføres indenfor rammerne af Århus-konventionens ogVVM- og IPPC-direktivernes krav om, at procedurerne ikke må være uover-kommeligt dyre og være i overensstemmelse med retssikkerhedshensyn.Sidstnævnte understøttes af, at gebyret tilbagebetales, hvis klager får helteller delvis medhold.Det bemærkes, at konventionen og direktiverne ikke fastsætter regler omkumulerede klagegebyrer eller særlige regler for de klageberettigede miljø-organisationer.En direkte sammenligning af antallet af omgjorte sager med antallet af af-gjorte sager i mængden af realitetsafgjorte sager i Naturklagenævnet i2002, 2003, 2004 og 2005, synes at indikere, at der er skete en lille stigningi omgørelsesprocenten ved indførelsen af gebyret i 2004. De 2 år indengebyrets indførelse var omgørelsesprocenten i gennemsnit 15 %, hvorimodfor 2004 og 2005 steg dette til i gennemsnit 19 % af sagerne. Dette kan sessom en indikation på, at indførelsen af klagegebyr i 2004 i Naturklagenæv-net havde den effekt, at ”reelle klager” – det vil sige klager, der resulterer i,at første instansens afgørelse ændres - fylder mere i statistikken.På den baggrund, er det min forventning, at gebyret vil påvirke antallet afgrundløse klager.