Skatteudvalget 2009-10
L 112
Offentligt
827772_0001.png
827772_0002.png
J.nr. 2010-511-0046Dato: 15. april 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige an-dre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner ogfremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 32 af 9. april 2010. Spørgsmålet erstillet efter ønske af Jesper Petersen (SF).
Troels Lund Poulsen/ Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 32:

Hvad er baggrunden for, at et selskab, der har modtaget et gældsbrev som delvis betalingved afståelse af skattefri datterselskabsaktier efter de ændringer, der er vedtaget i kursge-vinstloven ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, skal bruge lagerprincippet for dette gældsbrev,og derved kan fortage kursnedskrivning med skattemæssigt fradrag, hvis det vurderer, atkøbers betalingsevne falder, medens de samme selskaber skal bruge realisationsprincippetfor debitorer og gældsbreve modtaget i forbindelse med skattepligt salg af varer og tjene-ster?

Svar:

Udgangspunktet for de ændringer af kursgevinstloven, der blev gennemført ved lov nr. 525af 12. juni 2009, var, at selskaber skulle undergives et krav om tvungen anvendelse af la-gerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer. Dette ud fra en betragtning om,at lagerbeskatning ud fra en økonomisk synsvinkel er den bedste måde at håndtere ge-vinst/tab på, og at selskaber har ressourcer til at kunne ”tåle” en lagerbeskatning. Lagerbe-skatningen indebærer en fremrykning af beskatningen i forhold til beskatning efter realisa-tionsprincippet. Med lagerbeskatning kan der således blive tale om fremrykning af fradragfor tab i forhold til realisationsprincippet, og tilsvarende kan der blive tale om fremrykningaf beskatning af en gevinst. Med andre ord - det går begge veje.Som en undtagelse fra den tvungne anvendelse af lagerprincippet gælder, at gevinst og tabpå fordringer erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver og tjenesteydelser(vederlagsfordringer) som udgangspunkt skal opgøres efter realisationsprincippet. Begrun-delsen herfor er, at en tvungen anvendelse af lagerprincippet på vederlagsfordringer blevanset for at kunne være for byrdefuld. Et selskab, der sælger på kredit, vil kunne have enstor portefølje af fordringer, som følge af kreditsalget, og dermed en stor portefølje af debi-torer af forskellig art. Ved lagerbeskatning vil der skulle ske en individuel kreditvurderingaf debitorerne ultimo året, hvilket som nævnt kan være byrdefuldt. Det skal bemærkes, atselskaber, der ønsker det, kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst ogtab på vederlagsfordringer, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 5.
Side 2