Retsudvalget 2009-10
L 164
Offentligt
839175_0001.png
839175_0002.png
839175_0003.png
839175_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
4. maj 2010Strafferetskontoret2009-730-1050AKO40015
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lovom ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra statentil ofre for forbrydelser (Ungdomskriminalitet) (L 164), som FolketingetsRetsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2010.
Lars Barfoed/Anne Kristine Axelsson
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-

ven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbry-

delser (Ungdomskriminalitet) (L 164):

”Hvor mange unge under 18 år har fået "fordel" af den gæl-dende strafrabat i de seneste 10 år.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Jeg har forstået spørgsmålet således, at det sigter til, ihvor mange tilfælde straffen er fastsat under henvisning tilstraffelovens § 33, stk. 3. Efter straffelovens § 33, stk. 3, måstraffen ikke overstige fængsel i 8 år for en gerningsmand,der ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført.Bestemmelsen blev ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 omændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af straffe-rammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.) flyttet frastraffelovens § 84, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., til straffelovens 33,stk. 3.

2.

Rigsadvokaturen er ikke i besiddelse af statistisk materiale,der belyser, i hvor mange sager inden for de sidste 10 årstraffelovens § 33, stk. 3, (tidligere straffelovens § 84, stk. 1,nr. 2, 2. pkt.) har været anvendt.Rigsadvokaturen har imidlertid med henblik på at belyse om-fanget af anvendelsen af bestemmelsen i straffelovens § 33,stk. 3, foretaget en søgning i Ugeskrift for Retsvæsen ogTidsskrift for Kriminalret med henblik på at finde de tryktedomme, hvor der i forbindelse med straffastsættelsen udtryk-keligt er henvist til straffelovens § 33, stk. 3.Ved søgningen er følgende domme fremkommet:Vestre Landsrets dom af 4. juni 2009 (TfK2009.692V), hvortiltalte (T) blev dømt for voldtægt efter straffelovens § 216,stk. 2, og manddrab efter straffelovens § 237 ved i en alder af15 år at have skaffet sig adgang til en 85-årig dames bolig,hvor han tiltvang sig samleje med hende. T tildelte den ældredame flere slag og spark samt knivlæsioner i hovedet, på hal-sen og på kroppen, hvorefter hun afgik ved døden. T blevstraffet med maksimumsstraffen på 8 års fængsel efter straf-felovens § 33, stk. 3. Der blev ved straffastsættelsen lagtvægt på forholdets betydelige grovhed og den hensynsløshed,2
som T havde udvist over for forurettede, der var en værgeløsgammel kvinde, som var blevet overfaldet i eget hjem.Vestre Landsrets dom af 23. oktober 2008 (U2009.315V),hvor tiltalte (T) blev dømt for manddrab efter straffelovens §237 ved i en alder af 15 år at have tildelt en person adskilligeslag, spark og tramp i hovedet, herunder mens personen låned, hvorved denne afgik ved døden. T blev endvidere fundetskyldig i røveri efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr.1, ved under anvendelse af den beskrevne vold at have af-tvunget personen dennes tegnebog. Straffen, der efter straffe-lovens § 33, stk. 3, ikke kunne overstige fængsel i 8 år, blevfastsat til fængsel i 7 år, idet retten i skærpende retning lagdevægt på det grove og meningsløse drab. Flertallet lagde iformildende retning vægt på, at T på gerningstidspunktet var15 år.Østre Landsrets dom af 18. december 2007 (U2008.807Ø),hvor tiltalte (T) blev dømt for hærværk og brandstiftelse efterstraffelovens § 180 ved i en alder af 17 år at have sat ild tilbl.a. stråtaget på en ejendom under sådanne omstændigheder,at han indså at andres liv derved blev udsat for overhængendefare, og hvorved en beboer, der opholdt sig i ejendommen,afgik ved døden som følge af røgforgiftning. T blev idømtfængsel i 7 år. Der blev ved strafudmålingen ud over straffe-lovens § 33, stk. 3, lagt vægt på T’s alder, at han tidligere varfundet skyldig i brandstiftelse og hærværk samt karakteren afbrandstiftelsen.Højesterets dom af 3. oktober 2007 (U2008.127H), hvor til-talte (T), der på gerningstidspunktet lige var fyldt 16 år,sammen med 3 medgerningsmænd blev fundet skyldig i for-søg på terrorisme ved at have forsøgt at begå manddrab af enkarakter, som kunne tilføje Danmark eller et andet land alvor-lig skade, idet to medgerningsmænd efter aftale med T og deøvrige tiltalte rejste til Bosnien med henblik på at skaffe vå-ben og sprængstoffer til brug for en terrorhandling et ikkenærmere bestemt sted i Danmark eller i udlandet, hvorefterde anskaffede sig mindst ca. 19,8 kg. sprængstof, et selv-mordsbælte, en detonator samt en lyddæmpet pistol med til-hørende ammunition. Højesteret stadfæstede dommen på 7års fængsel med bemærkning om, at T var fundet skyldig iforsøg på den alvorligste form for terrorisme, nemlig terro-risme i forbindelse med manddrab, og at det på den andenside måtte tages i betragtning, at han kun lige var fyldt 16 årpå gerningstidspunktet.Højesterets dom af 7. september 2007 (U2007.3021H), hvorden på gerningstidspunktet 17-årige tiltalte (T) blev fundetskyldig i drab efter straffelovens § 237 ved i forening med enmedgerningsmand at have dræbt en kvinde, idet de bandt3
hendes hænder på ryggen, satte tape for hendes mund og om-snørede hendes hals, hvorved hun blev kvalt. Desuden blevde begge fundet skyldig i røveri af særlig grov beskaffenhedved under de nævnte omstændigheder at have tvunget kvin-den til at udlevere sit dankort og at have tilegnet sig en bær-bar computer. Højesteret nedsatte straffen fra 8 års til 7 årsfængsel bl.a. under henvisning til T’s alder.Højesterets dom af 18. maj 2006 (U2006.2406H), hvor denpå gerningstidspunktet 17-årige tiltalte (T) blev fundet skyl-dig i drab på en 18-årig kvinde begået med mindst 28-30knivstik mod hals, bryst og mave, strangulering ved halsgrebog knytnæveslag i ansigtet. Højesteret fastsatte straffen tilfængsel i 8 år under hensyn til den ualmindelig grove og råkarakter af forbrydelsen.Endelig blev T1 og T2, der var tyrkiske statsborgere, ved Hø-jesterets dom af 15. marts 2005 (U2005.1766H) dømt forbl.a. røveriforsøg og grov vold med anvendelse af kniv samtmanddrab ved knivstik begået over for en ung turist, som deikke kendte. T1 og T2 var på gerningstidspunktet henholdsvis16 og 17 år. T1 blev tillige dømt for grov vold, røveri og for-søg på afpresning begået under varetægtsfængsling, mens T1var 19 år. De tiltalte blev idømt henholdsvis 8 og 10 årsfængsel og blev begge udvist for bestandigt. Højesteret til-trådte, at maksimumstraffen på 8 års fængsel for gernings-mænd under 18 år ikke er til hinder for, at der, når straffesa-gen tillige omfatter lovovertrædelser begået efter, at ger-ningsmanden er fyldt 18 år, fastsættes en samlet fællesstraf,som overstiger 8 år.

3.

Som det fremgår af ovenstående gennemgang, ses be-stemmelsen i straffelovens § 33, stk. 3, (tidligere straffelo-vens § 84, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.) ved en søgning i trykt rets-praksis umiddelbart anvendt syv gange inden for de sidste 10år. Fem af disse sager vedrørte bl.a. manddrab, mens én ved-rørte forsøg på terrorisme i forbindelse med manddrab og enanden særlig farlig brandstiftelse, hvorved en person afgikved døden.Som anført under pkt. 2 ovenfor vedrører oversigten aleneafgørelser, hvor der udtrykkeligt er henvist til straffelovens §33, stk. 3. Det kan ikke udelukkes, at der findes domme, hvorbestemmelsen har været anvendt, uden at der er henvist ud-trykkeligt til den.”
4