L 169 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om på hvilken måde der er taget højde for at kunne sikre en hurtig indsats i forhold til målgruppen, hvis der sker en pludselig udvikling, der forudsætter en hurtig handling, som næppe kan vente på et besøg fra den oprindelige opholdskommune eller en dialog om iværksættelse, f.eks. hvis det gælder en person med en psykisk sygdom, til socialministeren

Spørgsmål nr. 57:”Ministeren bedes redegøre for, på hvilken måde der er taget højde for atkunne sikre en hurtig indsats i forhold til målgruppen, hvis der sker en plud-selig udvikling, der forudsætter en hurtig handling, som næppe kan vente pået besøg fra den oprindelige opholdskommune eller en dialog om iværksæt-telse, f.eks. hvis det gælder en person med en psykisk sygdom?”

Svar:Den kommune, der efter lovforslaget bliver handlekommune efter servicelo-ven i forhold til en borger, der har ophold i et botilbud m.v. i en anden kom-mune, og som efter forslaget har det personrettede tilsyn med de tilbud efterserviceloven, der er truffet afgørelse om over for borgeren, har ansvaret forat yde hjælp efter serviceloven på samme måde som over for de borgere,der bor inden for kommunens grænser.Kommunen har efter retssikkerhedslovens § 15 ansvaret for at planlægge ogudføre sine opgaver, herunder hvorledes akutte situationer kan håndteres.Det gælder såvel i forhold til borgere, der bor i kommunen, som i forhold tilborgere med ophold i andre kommuner, hvor kommunen efter lovforslaget erhandlekommune i relation til serviceloven.Ændrer borgerens tilstand sig sådan, at borgeren har behov for tilbud efterserviceloven, som ikke er omfattet af den afgørelse, som kommunalbestyrel-sen i borgerens handlekommune har truffet, har handlekommunen pligt overfor borgeren til at sikre, at det sker. Der vil generelt være behov for en lø-bende tilpasning af hjælpen efter serviceloven til borgeren. Det kan nødven-

diggøre, at handlekommunen foretager en revisitation til sikring af, at borge-ren modtager den hjælp efter serviceloven, som den pågældende har kravpå. Dette gælder også efter de nugældende regler. Lovforslaget indebærer,at bostedet må henvende sig til den tidligere opholdskommune frem for tilden aktuelle opholdskommune vedrørende ændringer i borgerens behov.