Spørgsmål 11 :

Vil ministeren bekræfte, at modellen indebærer, at også pensionsudbetalinger, der hidrørerfra indbetalinger foretaget efter Forårspakke 2.0 til de lave fradragsværdier, kommer til atrammes af udligningsskat, alene fordi pensionsudbetalingerne overstiger bundfradraget, ogat de omhandlede personer dermed rammes af en højere beskatning, selvom de ikke harhaft nogen gevinst i form af høj fradragsværdi på indbetalingstidspunktet? Vil ministerenforklare, om han finder dette rimeligt, og om det er i overensstemmelse med lovforslagetsintention om, at udligningsskatten skal neutralisere en utilsigtet gevinst for eksisterendepensionsopsparing fradraget med højere marginalskatter? Vil ministeren endvidere forklare,hvordan en sådan beskatningssituation for den enkelte kan være i overensstemmelse medskattestoppet?

Svar:

Jeg kan bekræfte delspørgsmål 1. For så vidt angår delspørgsmål 2 bemærkes, at detfremgår af aftalen af 1. marts 2009 om Forårspakke 2.0, at der skal indføres en midlertidigudligningsskat af store pensionsudbetalinger. Det skal ved udformning af den konkreteordning sikres, at det fortsat vil være attraktivt at spare op til egen forsørgelse i alderdom-men.Profilen for udfasning af udligningsskatten er fastlagt ud fra det hensyn, at opsparing fore-taget før skattereformen så vidt muligt skal pålægges udligningsskat, mens opsparing fore-taget efter skattereformen så vidt muligt ikke pålægges udligningsskat.Udligningsskatten bør ideelt set kun omfatte udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger,der er fradraget med høje fradragsværdier, dvs. indbetalinger før skattereformen. Derimodbør udligningsskatten ideelt set ikke pålægges udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger,der sker til de lavere fradragsværdier efter skattereformen.Disse ideelle betingelser kan imidlertid ikke opnås fuldt ud. Det har været bestræbelsen, atden konkrete model for udligningsskatten skal være så enkel som muligt, herunder, at derskal gælde den samme sats for udligningsskatten i hvert enkelt år for alle pensionsopspare-re.Afhængig af dels aftrapningsprofilen for udligningsskatten, dels længden af aftrapningspe-rioden kan en fælles enhedssats for det enkelte år på deneneside indebære, at nogle af deudbetalinger, der omfattes af udligningsskatten, er indbetaltefterskattereformen til de lave-re fradragsværdier. Dette kan påvirke incitamentet til pensionsopsparing i negativ retning.På denandenside kan dette indebære, at nogle af de udbetalinger, der ikke omfattes af ud-ligningsskatten, idet udbetalingen sker efter udfasningen af skatten, hidrører fra udbetalin-ger, der er foretagetførskattereformen til høje fradragsværdier.Disse to modsatrettede hensyn afvejes bedst over for hinanden med en model, hvor udlig-ningsskatten udfases over relativt få år.Den hurtige udfasning af udligningsskatten betyder, at det kun er de pensionister, der efterskattereformen foretager indbetalinger til en lavere skatteværdi, men som relativt hurtigt fårSide 2

udbetalt pensionsopsparingen, der i en overgangsperiode kommer til at betale udlignings-skat af en - typisk beskeden - andel af deres pensionsudbetalinger. Udligningsskatten fast-holdes på 6 pct. i kun 4 år. Herefter udfases den hurtigt over kun 5 år.Ved kun delvist at udligne pensionisternes umiddelbare indkomstskattefordel ved Forårs-pakke 2.0 indebærer skattereformen også indkomstskattelettelser for pensionsindkomst –også selv om store pensionsindkomster pålægges en midlertidig udligningsskat. Der er hel-ler ikke nogen, bortset fra nogle få med helt særlige indkomstforhold, jf. pkt. 3.1.1. i lov-forslagets almindelige bemærkninger, der stiger i indkomstskatter som følge af den samledeForårspakke 2.0. Da lovforslaget i øvrigt udgør et finansieringselement i Forårspakke 2.0,er forslaget således ikke i strid med regeringens skattestop.