Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
L 36
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen 15 december 2009
TALE TIL SAMRÅD 15. december 2009 I FOLKETINGETSFØDEVAREUDVALG(Det talte ord gælder)
Spørgsmål B” Ministeren bedes redegøre for beregningsgrundlaget forefterafgrøders reduktionspotentiale i forhold tilkvælstofudledningen.”
- Beregningsgrundlaget for efterafgrødernes redukti-onspotentiale i forhold til kvælstofudledningenbygger på forsøgsresultater fra Det Jordbrugsviden-skabelige Fakultet. Der er tale om viderebearbejd-ning af materialet vedrørende vandrammedirekti-vets gennemførelse i Danmark.- Efterafgrøder, de dyrkes i tidsrummet mellem tohovedafgrøder. Og oftest er der tale om udlæg afrajgræs i vårsæd. Anvendelsen af efterafgrøder be-grænses af, at den skal anvendes inden vårafgrøder.Det kender I jo alle sammen.- Den største effekt ved brug af efterafgrøder er påhusdyrbrug med sandjord i nedbørsrige egne.- Den kvælstofreducerende effekt ved udlægning afefterafgrøder er i forsøgene fra Det Jordbrugsvi-denskabelige Fakultet opgjort i rodzonen. Efteraf-grøders effekt ud af rodzonen vurderes til at væremellem 22 og 40 kg N/ha, afhængigt af hvilkenhusdyrintensitet, der er.1
- For at finde effekten i vandmiljøet er der foretageten fast omregning for at tage hensyn til det kvæl-stof, der tilbageholdes, inden kvælstoffet når ud tilvandmiljøet. Der er omregningsfaktoren ca. 0,4.- Det vil sige, at den udvaskningsreduktion, der op-nås ved rodzonen, skal ganges med 0,4 for at be-regne udvaskningen til vandmiljøet.- Det fører frem til, at 190.000 hektar ekstra efteraf-grøder samlet set giver en reduceret udvaskning tilvandmiljøet på ca. 2.500 tons. kvælstof.
2
