I bemærkningerne til lovforslaget står der under pkt. 5.2 om asylsøgeres mulighed for at deltage i en ungdomsuddannelse "Det har ikke betydning for udrejsefristen, at en afvist asylansøger er under ungdomsuddannelse." Efterfølgende står der imidlertid også: "I forbindelse med tvangsmæssig udsendelse, f.eks. af en familie, hvor et barn er i gang med en ungdomsuddannelse, vil politiet tage hensyn hertil ved fastsættelsen af udsendelsestidspunktet, hvis der er kort tid tilbage af uddannelsesforløbet" Vil ministeren - i overensstemmelse med sit svar under 1. behandlingen af lovforslaget - præcisere, hvad der ligger i udtrykket "kort tid". Herunder bedes ministeren redegøre for, om det betyder, at at den unge står midt i en prøve og har færdiggjort den i løbet af nogle få dage, eller om det betyder f.eks. 2 måneder eller et halvt år.
Dato: 27-01-2010
Status: Endeligt besvaret