Europaudvalget 2008-09
2918 - Landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
8. januar 2009
FVM 619
____________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. januar 2009
____________________________________________________________________
1.
Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2009
- Præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
Side 3
Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at ind-
lede og gennemføre forhandlinger med Den Internationale Vinorganisation (OIV) om
betingelser og vilkår for Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse
-
Præsentation
KOM (2008) 577
Side 7
Meddelelse om fødevarepriser i Europa
-
Præsentation
KOM (2008) 821
Side 9
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af krav til virk-
somheder, der markedsfører træ og træprodukter
- Politisk drøftelse
KOM (2008) 644
Side 13
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-
holder eller er fremstillet af genetisk modificeret T45-raps (ACS-BNØØ8-2), i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 som følge af handelen
med denne raps i tredjelande indtil 2005
- Vedtagelse
KOM (2008) 678
Side 13
Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificerede nelliker
(C/NL/06/01) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF
-
Vedtagelse
KOM (2008) 754
Side 18
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/… om sundhedsbe-
stemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (”forordningen
om animalske biprodukter”)
1
2.
3.
4.
5.
6.
7.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 345
8.
Side 18
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye fødevarer og om ændring
af forordning (EF) nr. XXX/XXXX [fælles godkendelsesprocedure]
- Tidlig forelæggelse
KOM (2007) 872
Side 24
Punkterne 4 og 6 hører under Miljøministeriets ressort, mens de øvrige punkter hører under
Fødevareministeriets ressort.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 19. januar 2009
1.
Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2009
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Generelt er der relativt få egentlige lovforslag på fødevareområdet, der vil kunne afsluttes under
det tjekkiske formandskab i foråret 2009. På landbrugsområdet forventes en relativ stille periode i
kølvandet på sundhedstjekket, mens der på fiskeriområdet ligger en række tunge forslag, herunder
forslaget til en ny fiskerikontrolforordning, der dog også først ville kunne afsluttes i efteråret 2009.
Formandskabets program forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser og vurderes heller ikke at berøre beskyttelsesniveauet.
Baggrund
Tjekkiet har den 1. januar 2009 overtaget formandskabet for EU. Formandskabstrojkaen består i
første halvår af 2009 endvidere af det afgåede formandskabsland Frankrig og det kommende for-
mandskabsland Sverige.
Programmet er sat på dagsordenen på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. januar
2009 med henblik på præsentation.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete forslag.
Formål og indhold
Fødevare-, veterinær- og plantesundhedssager
På fødevareområdet giver det kommende tjekkiske formandskab første prioritet til grønbogen om
fødevarekvalitet. Hensigten med grønbogen er at udvikle strategier for, hvordan EU’s landbrugs- og
fødevareerhverv kan bruge fødevarekvalitet som et konkurrenceparameter i det globale marked.
Grønbogens tese er, at der er et marked for produkter, der indeholder merværdi (added value) i form
af kvalitet, der ligger ud over grundlæggende produktionsbetingelser, der omhandler fødevaresik-
kerhed, dyrevelfærd og miljøhensyn. Kommissionen vil fremlægge en ny meddelelse i foråret 2009,
som forventes sat på dagsordenen på rådsmødet i maj med henblik på drøftelse og efterfølgende
vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet i juni.
Drøftelserne om forslaget til revision af forordningen om Novel Food vil ligeledes fortsætte under
det tjekkiske formandskab. Novel food-reglerne omfatter godkendelse af nye fødevarer inden mar-
kedsføring heraf i EU. Ved nye produkter forstås i den nuværende forordning fødevarer og fødeva-
reingredienser, der ikke har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i EU før maj 1997.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0004.png
Det tjekkiske formandskab vil forsøge at få vedtaget forslaget i førstebehandling med Europa-
Parlamentet.
Forhandlingerne om en ny forordning om de generelle mærkningsregler vil fortsætte under tjekkisk
formandskab. Forordningen vil erstatte en række direktiver, herunder det horisontale (generelle)
mærkningsdirektiv samt næringsdeklarationsdirektivet. Det lægges op til en større revision af de
gældende regler om næringsdeklaration, herunder at næringsdeklaration bliver obligatorisk, og der
åbnes for angivelsen af næringsdeklarationsoplysninger på forsiden af fødevarerne. Formandskabet
håber at kunne afslutte førstebehandlingen af forslaget og dermed overdrage de videre forhandlinger
med Europa-Parlamentet til det svenske formandskab i 2. halvår af 2009.
Forslaget om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum
vurderes at blive færdigbehandlet under det tjekkiske formandskab i førstebehandling. Hensigten
med forslaget er forenkling og effektivisering af den eksisterende lovgivning for håndtering af ani-
malske biprodukter, samtidig med at det eksisterende høje niveau for fødevaresikkerhed, dyresund-
hed og miljøbeskyttelse bevares.
Landbrugssager
Med afslutningen af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik under rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 18.- 20. november 2008 er rammerne for den fælles landbrugspolitik foreløbigt fastlagt
for de næste år. Drøftelserne af den fremtidige fælles landbrugspolitik vil fortsætte under de kom-
mende formandskaber.
Forenkling af den fælles landbrugspolitik vil være en prioritet for det tjekkiske formandskab. Priori-
teten skal ses i sammenhæng med Kommissionens overordnede forenklingsinitiativ, i særdeleshed
målsætningen om forbedring af lovgivningskvaliteten. Kommissionen forventes i løbet af foråret
2009 at fremlægge en rapport om forenkling af den fælles landbrugspolitik, hvilket formandskabet
vil bruge som afsæt til efterfølgende vedtagelse af konklusioner.
På landdistriktsområdet vil formandskabets primære fokus være meddelelsen om en eventuel ny de-
finition af de såkaldte ugunstigt stillede områder (LFA - Less Favoured Areas). Denne støtteordning
anvendes i vid udstrækning i en række medlemsstater til at kompensere landmænd i ugunstigt stil-
lede områder. Meddelelsen om ugunstigt stillede områder forventes fremlagt i foråret 2009, men
forventes ikke fulgt af egentlige forslag før efteråret 2009. Færdigbehandling og vedtagelse af even-
tuelle forslag vil således ikke kunne nås under det tjekkiske formandskab.
Kommissionen forventes at præsentere en rapport om anvendelse af informations- og kommunika-
tionsteknologi i landdistrikterne på rådsmødet enten i februar eller marts 2009.
Europa-Parlamentet forventes at afgive sin udtalelse om forslaget om fødevarehjælp til socialt ud-
satte i marts 2009. Det er dog uklart, hvorvidt forslaget vil kunne vedtages, da der er et blokerende
mindretal i Rådet imod forslaget.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0005.png
Fiskerisager
Under det tjekkiske formandskab forudses det vigtigste punkt at blive forslaget til en ny fiskerikon-
trolforordning, som blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november
2008. Formålet med forslaget er at konsolidere og forenkle den gældende lovgivning, men også at
udvikle en ny harmoniseret tilgang til inspektion og kontrol, der dækker alle aspekter fra "redskab
til bord", at udvikle en fælles kultur for efterlevelse af reglerne og at sikre en effektiv anvendelse af
reglerne i den fælles fiskeripolitik. Tjekkiet forudser, at man vil skulle behandle forslaget indgående
igennem hele foråret med henblik på at opnå vedtagelse under det svenske formandskab i andet
halvår af 2009.
Formandskabet agter endvidere at fortsætte drøftelserne om Kommissionens forslag fra juni 2008
om tekniske foranstaltninger for at fremme bevarelsen af fiskebestandene, reducere udsmid og be-
skytte sårbare marine habitater i EU-farvande. Tanken er, at der med forslaget kan opnås klarere og
enklere tekniske regler for EU-fiskeriet og regler, der er bedre tilpasset de forskellige økosystemer.
Formandskabet vil forsøge at opnå politisk enighed på rådsmødet i juni 2009.
Kommissionen forventes i foråret 2009 at præsentere en grønbog til reform af EU's fiskeripolitik
med henblik på at indlede en bredt funderet konsultation med medlemsstater og interessenter og
skabe politisk momentum og bred enighed om behovet for en ambitiøs reform. Et egentligt forslag
forventes først fremsat i begyndelsen af 2011 med henblik på vedtagelse i 2012.
For det tjekkiske formandskab vil akvakultur have høj prioritet, og man stiler mod vedtagelse af
rådskonklusioner. Kommissionen forventes også sidst i første halvår 2009 at præsentere et forslag
om miljømærkning af fiskeriprodukter. Dette forslag vil skulle drøftes under svensk formandskab i
andet halvår af 2009.
Formandskabet lægger endvidere op til at opnå enighed om langsigtede planer for hestemakrel og
nordlig kulmule. På rådsmødet i juni 2009 vil der være en første drøftelse af politikerklæringen om
TAC/kvoter for 2010.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.
Konsekvenser
Præsentationen af formandskabsprogrammet forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller stats-
finansielle konsekvenser og vurderes heller ikke at berøre beskyttelsesniveauet.
Høring
Programmet har været sendt i skriftlig høring hos Det Rådgivende Fødevareudvalg, §2-udvalget
(landbrug) og §5-udvalget (fiskeri).
Landbrugsraadet tilkendegiver, at vedtagelsen af sundhedstjekket den 20. november 2008 medfører,
at den landbrugspolitiske fokus det kommende halvår vil være flyttet mod implementeringen af
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0006.png
denne aftale. Fra dansk landbrugs- og fødevareerhvervs side vil der være særlig fokus på to forhold.
For det første skal det sikres, at implementeringen af artikel 68 ikke anvendes til forvridning af
konkurrencen i visse medlemslande. For det andet skal det sikres, at erklæringen mellem Rådet og
Kommissionen om at arbejde for en yderligere forenkling af kravene til krydsoverensstemmelse så
hurtigt som muligt bliver omsat til virkelighed. Herudover støtter Landbrugsraadet formandskabets
fokus på en mere generel forenkling af den fælles landbrugspolitik, som skal ses i tilknytning til
Kommissionens ventede rapport om dette emne.
På det fødevarepolitiske område hilser Landbrugsraadet ”Grønbogen om fødevarekvalitet” vel-
kommen, og man ser frem til konstruktive drøftelser af rammerne for den fremtidige europæiske
fødevarekvalitetspolitik. Det er i den forbindelse vigtigt at kæde drøftelser om fødevarekvalitet
sammen med de bestræbelser, der foregår i regi af DG Enterprise, med henblik på styrkelse af kon-
kurrencekraften i den europæiske landbrugs- og fødevaresektor. Landbrugsraadet henviser i øvrigt
til tidligere fremsendte høringssvar.
I forhold til generelle mærkningsregler, understreger Landbrugsraadet, at man ikke støtter forslagets
bestemmelser om ny ernæringsmærkning på GDA-modellen (guideline daily amount). GDA-
mærkningen er således efter Landbrugsraadets opfattelse ikke anvendelig som ernæringsoplysning
over for den enkelte, og Fødevareministeriet opfordres til at arbejde for, at GDA-mærkningen udgår
af forslaget. Der henvises i øvrigt til tidligere fremsendte høringssvar.
Endelig understreger Landbrugsraadet, at man lægger vægt på, at forslaget om animalske biproduk-
ter vedtages, da det bidrager til at opretholde et højt beskyttelsesniveau for dyre- og folkesundheden
i hele kæden – og samtidig indfører en mere risikobaseret tilgang. Mere specifikt er det vigtigt, at
det præciseres, at der nationalt kan anvendes et dokumentationssystem som alternativ til handelsdo-
kumenter, forudsat at det sikrer fuld sporbarhed. Endvidere er det vigtigt, at der formuleres en klar
snitflade mellem biproduktforordningen og affaldsdirektivet (f.eks. ved anvendelse af animalske bi-
produkter som energikilde). I øvrigt henviser Landbrugsraadet til tidligere fremsendte høringssvar.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de tjekkiske prioriteter
for formandskabet til efterretning.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0007.png
2.
Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at
indlede og gennemføre forhandlinger med Den Internationale Vinorganisation
(OIV) om betingelser og vilkår for Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse
KOM (2008) 577
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen anmoder om Rådets bemyndigelse til at indlede og gennemføre forhandlinger med
Den Internationale Vinorganisation (OIV) om Fællesskabets tiltrædelse af OIV.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2008)577 af 26. september 2008 henstillet til Rådet om at bemyndige
Kommissionen til at indlede og gennemføre forhandlinger med Den Internationale Vinorganisation
(OIV) om betingelser og vilkår for Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af OIV.
Henstillingen er fremsat med henvisning til TEF artikel 300, stk. 1, hvorefter Rådet træffer afgørel-
se med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Henstillingen er sat på dagsordenen på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. janu-
ar 2009 med henblik på præsentation.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor forslaget hører under Fæl-
lesskabets enekompetence. Nærhedsprincippet finder således ikke anvendelse.
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens henstilling er at indlede forhandlinger om Fællesskabets tiltrædelse
af OIV, som er en videnskabelig og teknisk mellemstatlig organisation med ca. 43 medlemslande
som medlemmer (pr. 3. april 2006) samt seks tidligere medlemmer med midlertidig observatørsta-
tus. Seks EU-lande er ikke medlemmer af OIV; Det Forenede Kongerige, Polen, Danmark, Litauen,
Letland og Estland.
OIV blev oprettet ved en international aftale den 3. april 2001 og er en direkte udløber af to tidlige-
re internationale vinorganisationer fra henholdsvis 1924 og 1958. OIV udarbejder resolutioner, hen-
stillinger og forslag om diverse aspekter ved produktionen og handlen med vinprodukter, herunder
ønologiske fremgangsmåder, produktbeskrivelse og -definition, mærkning, afsætningsvilkår, analy-
semetoder samt beskyttelse af geografiske betegnelser og sortsbeskyttelse. Endvidere indgår flere af
OIV’s standardiseringskodekser som referencekodeks for alle OIV’s medlemmer, herunder bl.a.
den internationale ønologiske kodeks og den internationale standard for mærkning af vin og vin-
brændevin.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med vedtagelsen af vinreformen ved Rådsforordning (EF) nr. 479/2008 er OIV’s kompetenceområ-
der i væsentligt omfang blevet omfattet af EU-retten, idet OIV’s henstillinger vedr. ønologiske
fremgangsmåder samt analysemetoder af vin i vid udstrækning vil blive lagt til grund i forbindelse
med fastlæggelsen af metoder til behandling af vin i Fællesskabet.
Fællesskabet har på nuværende tidspunkt ingen officiel status i OIV, og Kommissionen kan alene
deltage passivt i OIV’s arbejde, ligesom der heller ikke ydes frivilligt bidrag til OIV.
Fællesskabets rolle i OIV bør styrkes og formaliseres ved, at Fællesskabet tiltræder OIV som fuld-
gyldigt medlem. Herved sikres, at Fællesskabets interesser bliver passende repræsenteret, og at Fæl-
lesskabet kan fremlægge forslag eller ændringer til OIV’s regler i modsætning til, hvis Fællesskabet
alene havde observatør- eller gæstestatus.
De specifikke tiltrædelsesvilkår, herunder størrelsen af det finansielle bidrag fra Fællesskabet, samt
bestemmelser om Fællesskabets stemmeret, skal fastsættes i en tiltrædelsesprotokol, som indgås
mellem OIV og Fællesskabet. Ligeledes vil der blive fastsat interne samordningsprocedurer, der
skal sikre at Fællesskabets og dets medlemsstaters holdninger samordnes. I den henseende skal der
desuden udarbejdes overgangsforanstaltninger med henblik på at styrke Fællesskabets nuværende
gæstestatus i OIV frem til selve tiltrædelsen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om henstillingen.
Konsekvenser
Ifølge forhandlingsdirektiverne, som er bilagt Kommissionens henstilling, skal Fællesskabet ikke
yde noget finansielt bidrag til OIV’s budget. Hvis dette er til hinder for Fællesskabets tiltrædelse,
kan det alternativt accepteres, at der stilles et beløb til rådighed til at dække visse udgifter, som Fæl-
lesskabets tiltrædelse medfører. Beløbet skal fastsættes af OIV i samråd med Fællesskabet.
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Såfremt Fællesskabet stiller et beløb
til rådighed til at dække visse udgifter ved tiltrædelsen af OIV, vil dette beløb blive dækket af EU’s
budget, hvoraf Danmark betaler ca. 2 %.
Høring
Notatet har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), hvilket ikke har givet anledning til be-
mærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
I forbindelse med vinreformen støttede Danmark, at OIV’s regler og standarder for ønologiske
fremgangsmåder samt analysemetoder af vin fik en mere fremtrædende rolle i EU’s regelsæt. For at
sikre at Kommissionen aktivt kan deltage i beslutningsprocessen i OIV og dermed fremme Fælles-
skabets synspunkter på dette område, er det af stor betydning, at Fællesskabet deltager på lige fod
med medlemsstaterne i OIV.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0009.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Henstillingen har endnu ikke været drøftet, og medlemsstaternes holdninger foreligger derfor ikke
på nuværende tidspunkt.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3.
Meddelelse om fødevarepriser i Europa
KOM (2008) 821
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremlagt en meddelelse om fødevarepriser i Europa og mulige tiltag for at for-
bedre fødevareforsyningen og sikre lavere fødevarepriser. Meddelelsen indeholder en række initia-
tiver til forbedring af fødevareforsyningskædens konkurrenceevne og sikring af at konkurrencereg-
lerne håndhæves på en sammenhængende og velkoordineret måde til gavn for forbrugerne, samt fo-
rebyggelse af spekulation som medfører store prisudsving. Meddelelsen er en opfølgning på konklu-
sionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2008)821 af 9. december 2008 fremlagt meddelelse om fødevarepri-
ser i Europa. Meddelelsen er fremsendt i dansk sprogversion den 17. december 2008.
Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. janu-
ar 2008 med henblik på præsentation.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en medde-
lelse fra Kommissionen.
Formål og indhold
Kommissionen har fremlagt en meddelelse om fødevarepriser i Europa og mulige tiltag for at for-
bedre fødevareforsyningen og sikre lavere fødevarepriser. Meddelelsen er en opfølgning på konklu-
sionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008. Kommissionen foreslår, at Det Europæiske
Råd tager spørgsmålet om fødevarepriser i Europa op igen i december 2009.
Meddelelsen lægger op til, at Kommissionen fortsat undersøger sammenhængen mellem øget spe-
kulation i prisudviklingen for landbrugsprodukter og skabelsen af prisbobler og prisudsving på det
globale marked. Der har ifølge Kommissionen endnu ikke kunnet dokumenteres nogen entydig
sammenhæng. Undersøgelsen af spørgsmålet skal ske gennem fortsat monitering af markedet for
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
futures inden for landbrugsvarer. Kommissionen overvejer desuden mulighederne for regulerings-
mæssige initiativer med henblik på at reducere prisudsving.
I meddelelsen understreger Kommissionen, at det er vigtigt at sikre, at den konsolideringsproces,
der er i gang i fødevareforsyningskæden ikke fører til forringelse af konkurrencevilkårene. I den
forbindelse kan det være hensigtsmæssigt at undersøge emner såsom; karteldannelser, ”indkøbsalli-
ancer”, samt vertikale aftaler såsom ”bindende videresalgspris”, ”mærkeeksklusivitet”, ”eksklusive
leveringsaftaler” m.m.
I meddelelsen foreslår Kommissionen derudover, at der iværksættes en køreplan, der skal gennem-
føres både på medlemsstats- og EU-plan med aktiv deltagelse af alle relevante aktører. Køreplanen
indeholder fem initiativer, hvor der kan ske forbedringer på enten medlemsstats eller EU niveau.
1. Forbedring af fødevareforsyningskædens konkurrenceevne
En proaktiv konkurrenceevnepolitik kan bidrage til øget effektivitet i fødevareforsyningskæden. I
den forbindelse kan anbefalingerne fra High Level Gruppen om Fødevareindustriens Konkurrence-
evne, som forventes at foreligge i begyndelsen af 2009, indgå i arbejdet.
2. Bedre håndhævelse af konkurrence- og forbrugerbeskyttelsesreglerne på fødevareforsynings-
markederne
For at spotte og få bugt med alle former for konkurrencebegrænsende praksis, der kan medføre, at
fødevareforsyningskæden ikke fungerer efter hensigten, vil Kommissionen via Det Europæiske
Konkurrencenet fortsat føre en løbende dialog med de nationale konkurrencemyndigheder for at
sikre, at konkurrencereglerne håndhæves på en sammenhængende og velkoordineret måde i hele
EU til gavn for de europæiske forbrugere. De nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder opfor-
dres til at være meget opmærksomme på at håndhæve direktiverne om urimelig handelspraksis og
prisangivelse pr. enhed.
3. Revision på nationalt plan og EU-plan, af forskrifter, der er potentielt problematiske for føde-
vareforsyningskædens virkemåde
Kommissionen anbefaler at en række restriktioner i forhold til detailhandel fjernes, herunder restrik-
tioner i forhold til åbning af nye butikker og butikkernes åbningstider. Derudover foreslår Kommis-
sionen at forskrifter, der begrænser virksomhedernes muligheder for priskonkurrence, undersøges.
Kommissionen anbefaler ligeledes, at der blandt andet indføres et adfærdskodeks som udtryk for
detailhandlernes sociale ansvar.
4. Bedre information til forbrugere, offentlige myndigheder og markedsaktører ved indførelse af
en mekanisme til løbende overvågning i EU af fødevarepriserne og fødevareforsyningskæden
Der skal sikres bedre information og gennemsigtighed for forbrugerne gennem blandt andet bedre
national og europæisk overvågning af og statistik om fødevarepriser. Eksempelvis kan man ved lø-
bende at overvåge producent- og forbrugerpriserne for en kurv af udvalgte og sammenlignelige for-
brugsvarer afsløre prisforskelle mellem EU-landene. I den forbindelse foreslås det, at det pilotpro-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0011.png
jekt, som Eurostat og de nationale statistiske kontorer for øjeblikket kører til indsamling af detalje-
rede forbrugerprisdata, evalueres og udbygges.
5. Undersøgelse af foranstaltninger til forebyggelse af spekulation til skade for kommercielle aktø-
rer på landbrugsråvaremarkederne
Kommissionen vil undersøge, hvilke foranstaltninger der kan træffes til begrænsning af prisudsving
på landbrugsråvaremarkederne. Dette vil ske i samarbejde med reguleringsmyndighederne for råva-
remarkederne og i tæt kontakt med andre reguleringsmyndigheder i tredjelande Kommissionen vil i
den forbindelse i fornødent omfang tage hensyn til resultaterne af den igangværende grundige gen-
nemgang af tilsyns- og reguleringsrammerne for alle større finansmarkedsaktører, herunder hedge-
fonde og private egenkapitalinvesteringsselskaber, med særlig fokus på kapitalbehov, risikostyring
og gennemsigtighed. Kommissionen vil fremlægge relevante initiativer i sommeren 2009.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring.
Lov nr 1547 af 20. december 2006 om ændring af lov om markedsføring
Bekendtgørelse nr. 1084 af 14. september 2007 om urimelig markedsføring i forbrugerforhold.
Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 21. august 2007 - Bekendtgørelse af konkurrenceloven
Konsekvenser
Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§ 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg er blevet hørt om meddelelsen.
De Samvirkende Købmænd (DSK) kan støtte Kommissionens køreplans initiativer, hvad angår
punkterne; nr. 1, 2, 4 og 5. DSK kan derimod ikke støtte køreplanens initiativ om en lukkelovslibe-
ralisering. DSK mener, at initiativet vil medføre stigende omkostninger for butikkerne, og en plan-
lovsliberalisering, som vil mindske den lokale konkurrence og risikere at føre til stigende priser.
Forbrugerrådet bakker op om Kommissionens køreplan til forbedring af forsyningen af fødevarer og
sikring af lavere priser. Forbrugerrådet mener, at der er et klart behov for øget opmærksomhed og
indsats fra konkurrencemyndighedernes side, for at sikre, at konsolideringen af de forskellige trin i
fødevareforsyningen, - der kunne give lavere priser og et større udvalg - , ikke i stedet fører til en
forringelse af konkurrencen. Forbrugerrådet mener, at der også på nationalt niveau er behov for en
øget opmærksomhed på konkurrenceforholdene og udviklingen i fødevarepriserne, og kan støtte
Kommissionens forslag om, at Det Europæiske Råd tager spørgsmålet om fødevarepriser i Europa
op igen i december 2009.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0012.png
LO kan støtte, at der tages initiativ til at undersøge baggrunden for udsvingene i fødevarepriserne.
LO advarer dog imod, at eventuelle reguleringsmæssige initiativer for at reducere disse prisudsving
bliver en tilbagevenden til den landbrugspolitik, som man netop er i gang med at reformere med
henblik på at gøre politikken markedsorienteret. LO mener, at vægten fortsat skal være en undersø-
gelse af sammenhængen mellem spekulation og fødevareprisudvikling. LO er imod, at man fjerner
restriktioner i forhold til butikkernes åbningstider og til åbning af nye butikker. LO mener, at den
danske planlovgivning er et vigtigt instrument for at sikre en hensigtsmæssig udvikling. LO mener,
at den danske lovgivning om butikkernes åbningstider ligeledes er et vigtigt instrument for at sikre
en butiksstruktur, der hindrer monopoler, og som sikrer, at også yderområder kan have butikker. LO
er derfor imod at liberalisere yderligere.
Landbrugsraadet kan støtte Kommissionens meddelelse. Landbrugsraadet understreger, at det i for-
bindelse med udarbejdelsen af relevante initiativer bør sikres, at der ikke sker en konkurrencefor-
vridning. Landbrugsraadet mener, at markedet grundlæggende skal kunne regulere sig selv, og der
bør så vidt muligt ikke ske en indgriben i markedet.
Fagligt Fælles Forbund (3F) har ingen bemærkninger til meddelelsen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte Kommissionens fortsatte undersøgelse af sammenhængen mellem øget spe-
kulation i prisudviklingen for landbrugsprodukter og skabelsen af prisbobler og prisudsving på det
globale marked.
Regeringen kan ligeledes støtte, at det i relation til den igangværende konsolideringsproces og un-
der hensyn til de faktiske sammenhænge kan være hensigtsmæssigt at undersøge emner såsom; kar-
teldannelser, ”indkøbsalliancer”, samt vertikale aftaler såsom ”bindende videresalgspris”, ”mærke-
eksklusivitet”, ”eksklusive leveringsaftaler” m.m.
Regeringen kan desuden støtte, at Kommissionen iværksætter en køreplan til forbedring af fødeva-
reforsyningskædens konkurrenceevne.
I forhold til køreplanens initiativ 2 vedrørende konkurrencereglerne kan regeringen støtte Kommis-
sionens initiativ om at der fortsat føres en løbende dialog via Det Europæiske Konkurrencenet.
Specifikt i forhold til køreplanens initiativ 2 om bedre håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesregler-
ne på fødevareforsyningsmarkederne kan det nævnes at forbrugermyndighederne i Danmark (For-
brugerstyrelsen) fuldt ud er opmærksomme på håndhævelsen af direktivet om urimelig handels-
praksis og enhedsprismærkning, og derfor kan Danmark støtte op om formuleringen i Kommissio-
nens meddelelse.
Specifikt i forhold til køreplanens initiativ 3 vedrørende lukkelovsbestemmelser kan det nævnes, at
lukkeloven i Danmark er ganske liberal. Der er ikke formodning for, at disse liberale regler påvirker
fødevarepriserne. Det er således dansk holdning at der ikke skal foretages en undersøgelse af lukke-
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0013.png
lovens indflydelse på fødevarepriserne i Danmark, idet lukkelovens regler er så liberale, at de ikke
formodes at påvirke fødevarepriserne.
Specifikt i forhold til køreplanens initiativ 4 vedrørende statistik på fødevareområdet kan Danmark
fuldt ud støtte, at det omtalte pilotprojektet bliver evalueret og udviklet. Det er således dansk hold-
ning, at der her er behov for etablering af en ny statistik med tilhørende EU-finansiering i etable-
ringsfasen og efterfølgende forankring i en forordning.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger endnu ikke oplysninger om andre medlemslandes holdninger til meddelelsen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af krav til
virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter
KOM (2008) 644
Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.
5.
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der
indeholder eller er fremstillet af genetisk modificeret T45-raps (ACS-BNØØ8-2),
i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 som
følge af handelen med denne raps i tredjelande indtil 2005
KOM (2008) 678
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. juli 2008. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Forslaget til Rådets beslutning vedrører godkendelse af genetisk modificerede raps T45 i henhold
til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser
og foder, der indeholder eller er fremstillet af T45 raps, samt anden industriel brug af rapsen, und-
tagen dyrkning. Ansøgeren har oplyst, at handelen med T45-rapsfrø ophørte efter 2005-sæsonen.
Da EU har en nul-tolerance overfor ikke-godkendte GMO’er, er det eneste formål med ansøgnin-
gen at tage højde for eventuel utilsigtet tilstedeværelse af rapsen i eksporter til EU som følge af, at
dyrkning har fundet sted i tredjelande indtil 2005. En godkendelse af rapsen vil lette importen til
EU af raps og rapsprodukter fra tredjelande. T45 rapsen indeholder et gen, der gør rapsen mod-
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0014.png
standsdygtig over for ukrudtsmidler baseret på glufosinat som aktivt stof, hvilket har dyrknings-
mæssige fordele. Raps T45 indeholder ikke antibiotikaresistents-markørgener.
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Baggrund
Kommissionen har den 31. oktober 2008 fremsendt forslag til Rådets beslutning om tilladelse til
markedsføring af genetisk modificeret raps T45 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarer og foder (GMO-
forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget har tidligere været sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden
og Dyresundhed den 14. juli 2008, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Dan-
mark afstod fra at stemme grundet usikkerhed omkring den danske parlamentariske situation.
Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Har Rådet med
kvalificeret flertal ved udløbet af fristen på tre måneder hverken vedtaget forslaget eller udtalt sig
mod det, kan Kommissionen udstede tilladelsen.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. januar
2009 med henblik på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget vedrører gennemførelsesbestemmelserne til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor re-
geringens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
I november 2005 indsendte Bayer CropScience en ansøgning om godkendelse af rapsfrø T45 til fø-
devare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO forordningen. I juni 2007 ind-
sendte Bayer CropScience ligeledes en ansøgning om fornyelse af godkendelse af raps T45 til føde-
varer i henhold til reglerne i GMO forordningen på baggrund af, at produkter fremstillet af raps T45
tidligere har været godkendt til fødevarebrug i henhold til Novel Food forordningen (EF) nr.
258/1997. De to ansøgninger er vurderet samlet, idet alle data til risikovurderingen er fælles.
Raps T45 er fremstillet ved hjælp af genmodifikation, hvor genet
pat
er indsat, hvilket gør planten
resistent overfor ukrudtsmidler baseret på glufosinat som aktivt stof. Den genmodificerede sort er
krydset med ikke-genmodificerede raps ved hjælp af traditionelle forædlingsmetoder. Raps T45 in-
deholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
Ansøgeren har oplyst, at T45 raps ikke længere markedsføres som såsæd, og at den ikke har været
dyrket siden 2005. Formålet med ansøgningen er at tage højde for eventuel tilstedeværelse af rapsen
i eksporter til EU som følge af, at dyrkning har fundet sted i tredjelande indtil 2005.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0015.png
Godkendelsens omfang
Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-
holder eller er fremstillet af T45-raps, men ikke til produkter, der udelukkende består af T45-raps.
Ifølge Kommissionens beslutningsforslag kan frø fra de genmodificerede rapslinjer anvendes til fø-
devare- og foderbrug på samme måde som konventionel raps, dvs. både som frø og i forarbejdet
form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejdning, men ikke til dyrkning af
rapsen i EU.
I henhold til GMO forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-
le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter, uden at dette kræver speciel god-
kendelse. Derfor lægger Kommissionen op til at tilladelsen vil omfatte frø fra T45 raps samt frø fra
efterfølgende krydsninger heraf med konventionelle ikke-gensplejsede rapslinjer.
Markedsføringen af rapsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse. Be-
slutningen vil gælde i 10 år fra denne dato.
Mærkning
Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder eller er fremstillet af rapsfrø T45 skal i
henhold til forslaget mærkes hermed til den endelige forbruger. Navnet på organismen skal angives
som ”raps”.
Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til
foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige frø af raps T45.
Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-
ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umid-
delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og
umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af T45 raps konklude-
rer EFSA i udtalelse af 30. januar 2008, at rapsen er lige så sikker at anvende som konventionelle
raps. Der er ifølge EFSA ikke noget, der tyder på, at raps T45 har negative konsekvenser for men-
neskers og dyrs sundhed eller for miljøet ved de påtænkte anvendelser.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0016.png
Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet har kon-
kluderet, at rapsen ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, og at rapsfrøene er-
næringsmæssigt set er ækvivalente med konventionelle rapsfrø.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med EFSAs høring af miljømyndighederne, forud for offentliggø-
relsen af EFSAs udtalelse, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, Fødevareinstitut-
tet og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssige
konsekvenser af import af T45 rapsfrø, når de anvendes til andre formål end dyrkning.
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark
Høring
Et foreløbigt beslutningsforslag blev sendt i høring i april 2008 på høringsportalen og Fødevaresty-
relsens sædvanlige høringskreds blev gjort opmærksom på dette. §2-udvalget (landbrug) er ligele-
des blevet hørt i skriftlig høring den 7. juli 2008, samt ved fornyet høring den 1. december 2008.
Følgende høringssvar er indkommet:
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet gør opmærksom på, at ansøgningen om-
fatter spiredygtige frø og anbefaler, at der udarbejdes monitorerings- og kontrolsystemer, som kan
kortlægge eventuel ulovlig dyrkning af afgrøden samt at der gennemføres en evaluering af, hvilke
risici en sådan dyrkning ville medføre.
FødevareIndustrien anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse, da FødevareIndu-
strien er af den principielle opfattelse, at genteknologien kan understøtte en positiv udvikling for
miljø, sundhed og produktkvalitet. Det er en forudsætning, at GMO’en ikke indebærer risici for mil-
jø, dyr og mennesker, som EFSA har vurderet.
Fagligt Fælles Forbund (3F) anmoder om, at raps T45 ikke godkendes til markedsføring. Det påpe-
ges, at ansøgeren ikke har dokumenteret effekten af restkoncentrationer af glufosinat. Desuden sav-
nes en helhedsvurdering af, hvilke positive og negative effekter der er ved raps T45 samt hvilke
samfundsmæssige nytteværdier, der er ved markedsføring af raps T45.
Landbrugsraadet kan, på baggrund af, at såvel EFSA som de danske myndigheder har vurderet, at
der ikke er nogen risiko forbundet hermed, anbefale, at der meddeles forlængelse af tilladelsen.
Landbrugsraadet understreger endvidere, at det er afgørende, at der meddeles en tilladelse, idet der
med den nuværende tolkning af EU-reglerne gælder en nultolerance for forekomst af ikke-
godkendte GM-events. På trods af, at den pågældende raps ikke længere dyrkes, er der ifølge Land-
brugsraadet stadig risiko for forekomst af spor af T45-raps.
Regeringens foreløbige generelle holdning
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0017.png
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifi-
cerede afgrøder skal træffes på baggrund af sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fastsat
i GMO forordningen.
Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af rapsfrø T45 ikke giver danske og internationale
eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indvendinger imod
godkendelsen, således at regeringen kan støtte forslaget.
Vedrørende høringssvaret fra det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) under Århus Universitet
skal det bemærkes, at de eventuelt forekommende T45-rapsfrø vil forekomme opblandet med hø-
stede frø fra en mængde andre rapssorter. Det er regeringens vurdering, at risikoen for ulovlig dyrk-
ning af T45-rapsfrø er hypotetisk. Landmanden kender ikke egenskaberne hos de sorter, der indgår i
blandingen og har således ikke incitament til at udså sådanne rapsfrø. Disse rapsfrø importeres des-
uden til forarbejdning med henblik på at udskille bestanddele som olie og protein i form af rapskage
og rapsskrå og vil således ikke nå ud til landmændene som intakte frø.
DJF har efterfølgende uddybet, at det ikke fremgik af det høringsmateriale, som lå til grund for de-
res oprindelige kommentar, at det udelukkende drejer sig om rapsfrø i meget små mængder, som
utilsigtet kan være iblandet i laster med andre rapsfrø. På denne baggrund påpeger DJF ikke længe-
re et behov for udarbejdelse af moniterings- og kontrolsystemer til kortlægning af ulovlig dyrkning
af rapsen. I stedet udtaler DJF, at risikoen for spredning af rapsen vil kunne elimineres, hvis den op-
arbejdes i modtagehavnen, eller hvis den ved eventuel transport til et andet sted flyttes i en frøtæt
container. Et eventuelt spild omkring oparbejdningsanlæg bør bekæmpes. Regeringen er enig i, at
der bør tages forholdsregler, således at spild og spredning undgås mest muligt.
Vedrørende høringssvaret fra Fagligt Fælles Forbund (3F) skal det bemærkes, at der ikke er tale om
en tilladelse til dyrkning af rapsen, og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt angår brug af sprøj-
temidler. Hertil bemærkes, at såfremt raps T45 anvendes til fremstilling af fødevarer, skal produk-
terne overholde de samme grænseværdier for restindhold af pesticider, som tilsvarende ikke gen-
modificerede produkter.
Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet er ikke bekendt med undersøgelser af, hvilke restkoncentra-
tioner af glufosinat og andre aktive stoffer fra sprøjtemidler, der reelt forekommer i T45-raps sam-
menlignet med konventionel raps. Indholdene skal dog, som nævnt, være under de fastsatte EU-
grænseværdier for sprøjtemiddelrester i fødevarer og foder.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den
14. juli 2008, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Der foreligger ikke oplys-
ninger om ændringer i medlemsstaternes holdning til forslaget.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0018.png
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt notat og grundnotat den 8. juli 2008 og revideret notat og grundnotat den 11. juli
2008 til Folketingets Europaudvalg.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
6.
Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificerede
nelliker (C/NL/06/01) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF
KOM (2008) 754
Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.
7.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/… om sund-
hedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum
(”forordningen om animalske biprodukter”)
KOM (2008) 345
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. juli 2008. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
På baggrund af en revisionsrapport af den eksisterende biproduktforordning har Kommissionen
fremsat nærværende forslag. Det primære formål med forslaget er at opretholde et højt beskyttel-
sesniveau for dyre- og folkesundheden i hele produktions- og distributionskæden på området for
animalske biprodukter, samtidig med at man med forslaget sikrer klarere regler og en mere risiko-
baseret tilgang. Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser og vurderes heller ikke at berøre
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget vurderes dog at medføre en mindre forøgelse af
de administrative byrder for erhvervet.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2008) 345 af 10. juni 2008 fremsendt forslag om Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/… om sundhedsbestemmelser for animalske bipro-
dukter, som ikke er bestemt til konsum (forordningen om animalske biprodukter). Forslaget er over-
sendt til Rådet den 10. juni 2008 og forelå i dansk sprogversion den 13. juni 2008.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0019.png
Forordningens primære målsætning er beskyttelse af dyre- og folkesundheden. I lighed med den ek-
sisterende forordning er forslaget derfor fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, litra b) og
skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde, og der forventes at kunne findes et kom-
promis i førstebehandlingen af forslaget.
Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at det er nødvendigt, at reglerne om animalske biprodukter er harmoniserede,
dels ud fra hensynet til dyresundhed, fødevare- og fodersikkerhed, og dels ud fra hensynet til et vel-
fungerende indre marked. Det er derfor regeringens holdning, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
I 2002 blev den eksisterende biproduktforordning
1
vedtaget som en reaktion på en række kriser in-
denfor Fællesskabet, bl.a. kogalskabskrisen i slutningen af 1990’erne. Animalske biprodukter kan
udgøre en risiko for folke- og dyresundheden, hvis de ikke bortskaffes korrekt, og biproduktforord-
ningen blev derfor vedtaget med henblik på at regulere området for animalske biprodukter og ude-
lukke dem fra fødevarekæden.
I henhold til Biproduktforordningens artikel 35 udarbejdede Kommissionen i 2005 en rapport til
Europa-Parlamentet og Rådet, der beskriver implementeringen af forordningen i medlemsstaterne.
Den viser, at medlemsstaternes myndigheder og erhverv har haft svært ved at leve op til alle forord-
ningens bestemmelser, og anbefaler en række foranstaltninger med henblik på at gøre anvendelsen
af lovgivningen mere ensartet og effektivisere den offentlige kontrol.
Kommissionen har på den baggrund fremsat nærværende forslag, der skal erstatte den eksisterende
biproduktforordning. Det primære formål med forslaget er at opretholde et højt beskyttelsesniveau
for dyre- og folkesundheden i hele produktions- og distributionskæden på området for animalske
biprodukter, samtidig med at man med forslaget sikrer klarere regler og en mere risikobaseret til-
gang. Forslaget indebærer følgende:
1) Anvendelsesområde
Forslaget finder anvendelse på animalske biprodukter og produkter afledt heraf, som ikke må an-
vendes til konsum, eller som kan anvendes til konsum, men er bestemt til andre formål end konsum.
Nogle animalske biprodukter og afledte produkter er undtaget, f.eks. nærmere definerede kosmeti-
ske midler, medicinsk udstyr samt lægemidler.
2) Godkendelse af anlæg og virksomheder
I forslaget fastsættes, at anlæg og virksomheder, der håndterer animalske biprodukter og afledte
produkter, skal være omfattet af en godkendelse eller registrering, hvoraf det bl.a. skal fremgå,
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for ani-
malske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0020.png
hvilke aktiviteter godkendelsen gælder for, og hvilke(n) kategori de animalske biprodukter og afled-
te produkter tilhører.
3) Klassificering af animalske biprodukter
I forslaget klassificeres de animalske biprodukter i tre kategorier, hvor kategori 3-materiale er det,
der er underlagt færrest restriktioner, og kategori 1-materiale er det, der er underlagt flest restriktio-
ner.
-
Til kategori 1-materiale hører bl.a. dyr, der mistænkes for at være eller er inficeret med en
TSE (fx kogalskab), forsøgsdyr, selskabsdyr, dyr i zoologiske haver og specificeret risiko-
materiale (SRM).
Til kategori 2-materiale hører bl.a. animalske produkter, der indeholder restkoncentrationer
af nærmere specificerede stoffer, biprodukter der udgør en risiko, for så vidt angår smit-
somme husdyrsygdomme samt husdyrgødning og indhold fra fordøjelseskanalen.
Til kategori 3-materiale hører bl.a. kroppe eller dele af dyr, der er slagtet og er egnede til
konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum. Blod fra drøvtyggere,
der ikke skal testes eller er testet negativ for TSE.
-
-
I forslaget gives mulighed for, at der kan foretages ændring i produkternes klassificering, men ikke
at produkterne kan udgå af listerne. Endvidere skal produkter, som ikke er nævnt i listerne, betrag-
tes som kategori 2-materiale.
4) Driftslederes forpligtelser for drift af anlæg og virksomheder
Forslaget beskriver driftslederes forpligtelser, bl.a. skal driftslederen sikre, at animalske biprodukter
og afledte produkter under transporten er ledsaget af et handelsdokument og i nogle tilfælde et
sundhedscertifikat, dog kan husdyrgødning undtages for kravet om handelsdokumenter ved trans-
port indenfor medlemsstatens område. Det er nærmere beskrevet, hvilke informationer sådanne do-
kumenter skal indeholde.
Der er desuden krav om, at anlæg og virksomheder skal være omfattet af et egenkontrolprogram,
som i visse typer af virksomheder skal være baseret på HACCP-systemets principper.
5) Anvendelse og bortskaffelse af animalske biprodukter og afledte produkter
I forslaget fastholdes visse restriktioner for anvendelsen af animalske biprodukter og afledte pro-
dukter, således er det bl.a. forbudt at fodre dyr med forarbejdet animalsk protein fra dyr af samme
art. Det er endvidere beskrevet, hvilke særskilte muligheder der er for bortskaffelse og anvendelse
af henholdsvis kategori 1- 2- og 3-materiale. Bl.a. gives der for alle tre kategorier af animalske bi-
produkter mulighed for, at de kan anvendes som brændsel til forbrænding. Der gives endvidere mu-
lighed for, at kategori 1-materiale, der indeholder visse forbudte stoffer, kan renses og derved om-
klassificeres til kategori 3-materiale, hvorved det kan anvendes til foderformål.
Uanset ovenstående betingelser for anvendelsen af animalske biprodukter og afledte produkter kan
det tillades, at biodynamiske præparater af kategori 2- og 3-materiale kan anvendes på jordarealer,
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0021.png
at animalske biprodukter kan anvendes til forskning m.m. samt at animalske biprodukter kan an-
vendes til særlige fodringsformål, f.eks. gives der mulighed for, at dyr i zoologiske haver kan fodres
med visse former for kategori 1-materiale. Ligeledes er der undtagelser til bortskaffelsen af animal-
ske biprodukter, så det kan tillades, at bedrifter, hvor der kun produceres små mængder af animal-
ske biprodukter, må bortskaffe disse ved nedgravning eller forbrænding på stedet.
6) Import
I henhold til forslaget skal import af animalske biprodukter og afledte produkter til Fællesskabet og
transit af sådant materiale foregå i overensstemmelse med bestemmelser, der er mindst lige så
strenge som dem, der gælder i Fællesskabet.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge i marts 2009. Formandskabet forventer, at der
kan indgås en 1. behandlingsaftale mellem Rådet og Parlamentet.
Gældende dansk ret
Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbe-
stemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, er direkte gældende i Dan-
mark. Derudover gælder en række bekendtgørelser på området, herunder:
-
-
-
-
Bekendtgørelse nr. 355 af 19. maj 2003 om bortskaffelse og forarbejdning af animalske bi-
produkter indeholder straffebestemmelser for overtrædelse af biproduktforordningen.
Bekendtgørelse nr. 270 af 30. maj 2006 om dyresundhedsmæssige betingelser for anvendel-
se af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold.
Bekendtgørelse nr. 439 af 11. maj 2007 om opbevaring af døde dyr.
Bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foder og foderstofvirksomheder.
En vedtagelse af forslaget kan have begrænsede lovgivningsmæssige konsekvenser for de nationale
bekendtgørelser på området.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forslaget vurderes derudover ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes at medføre en mindre forøgelse af de administrative byrder for erhvervet i for-
hold til den eksisterende biproduktforordning, om end det på nuværende tidspunkt er svært at fastslå
præcist, hvor mange virksomheder der vil blive påvirket af forslagets øgede krav.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos relevante interesseorganisationer og institutioner på hørings-
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0022.png
portalen borger.dk. Endvidere har notatet været sendt i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), §5-
udvalget (fiskeri) og Det Rådgivende Fødevareudvalg. Der er modtaget høringssvar fra Landbrugs-
raadet, Landsforeningen af Danske svineproducenter, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fi-
skeolieindustri, Brancheforeningen for biogas, Mejeriforeningen, Dansk Landbrug og DAKOFO.
Generelt er holdningen til forslaget positiv. Der lægges vægt på, at der er sket en forenkling af bi-
produktforordningen, og at tilgangen til forordningen er blevet mere risikobaseret.
Landbrugsraadet fremfører bl.a., at muligheden for, at myndighederne kan tillade, at kategori 2- og
3-materiale kan brændes eller nedgraves på stedet, er dyresundhedsmæssig betænkelig, som Land-
brugsraadet ikke kan støtte. Landbrugsraadet mener desuden, at de øgede forpligtelser for driftsle-
dere til at gennemføre egenkontrolsystemer efter HACCP principperne på anlæg og virksomheder
vil føre til øgede administrative byrder for erhvervet. Byrden på egenkontrolområdet vurderes dog
ikke at være særlig stor, da HACCP principperne allerede finder anvendelse. Der ønskes desuden en
klar definition af henholdsvis forbrænding af animalske biprodukter som affald og forbrænding som
brændsel anvendt som energikilde. Erhvervet vil fortsat arbejde for en endnu tydeligere adskillelse
af affald fra biproduktforordningen, således at affaldsforbrændingsdirektivet kun finder anvendelse
i særlige nødsituationer, hvor der kan opstå problemer med bortskaffelse af døde dyr. Det er en klar
forbedring, at blod fra drøvtyggere, der er testet negativ for TSE, kategoriseres som kategori 3-
materiale. I forslaget lægges op til, at biogasanlæg, hvor animalske biprodukter og afledte produkter
omdannes i overensstemmelse med standardparametre, kan undtages kravet om godkendelse. Der er
et grundlæggende behov for en afklaring af, hvad dette indebærer, herunder om der er mulighed for
at fravige kravet om egenkontrolprogrammer, opdeling i rene og urene zoner m.v. samt hvordan og
i hvilket omfang sådanne anlæg skal kunne forelægge dokumentation for hvilke og i hvilket omfang
de modtager, behandler og videreformidler råvarer, der er omfattet af biproduktforordningen.
Landbrugsraadet har endvidere i skriftligt høringssvar den 7. januar 2009 fremført vigtigheden af, at
det nærværende udkast til forordningen vedtages, da udkastet opretholder et højt beskyttelsesniveau
for dyre- og folkesundheden i hele kæden, og hvor der samtidig indføres en mere risikobaseret til-
gang. Landbrugsraadet henviser til forslaget fra det franske formandskab om en ny opbygning af
forordningen. Landbrugsraadet støtter fuldt ud dette forslag, men da det udelukkende indeholder
strukturelle ændringer, er det vigtigt at få vedtaget forordningen som planlagt. Efterfølgende mener
Landbrugsraadet, at man kan se på, om forordningen kan opbygges mere hensigtsmæssigt.
Endelig påpeger Landbrugsraadet, at det er vigtigt at det præciseres, at der nationalt kan anvendes et
dokumentationssystem som alternativ til handelsdokumenter, forudsat det sikrer fuld sporbarhed.
Endvidere er det vigtigt, at der formuleres en klar snitflade mellem biproduktforordningen og af-
faldsdirektivet (f.eks. ved anvendelse af animalske biprodukter som energikilde).
Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri fremfører bl.a., at foreningen står uforstå-
ende overfor, at kun husdyrgødning må transporteres uden handelsdokument, idet en fiskemelsvirk-
somhed kan have et produktionssted og videreforarbejdning på to forskellige lokaliteter indenfor
landets grænser, hvorfor det burde være muligt at transportere varerne uden handelsdokument, når
dokumentationen for sporbarheden er klart tilstede.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0023.png
Landsforeningen af Danske Svineproducenter finder det glædeligt, at det i præamblen til forslaget
præciseres, at anvendelse af animalske biprodukter eller afledte produkter som brændsel ikke skal
anses for en affaldsbortskaffelsesaktivitet. Det ville dog være ønskeligt, hvis dette fremgik direkte
af forordningsteksten, således at f.eks. gyllepiller ikke vurderes omfattet af affaldsforbrændingsreg-
lerne. Det ville også være ønskeligt, hvis den nye biproduktforordning omfattede kriterier eller ret-
ningslinjer for, hvornår affaldsfasen ophører i forbindelse med fremstilling af biprodukter og afledte
produkter.
Brancheforeningen for biogas fremfører bl.a., at der i forslaget lægges op til, at biogasanlæg, hvor
animalske biprodukter og afledte produkter omdannes i overensstemmelse med standardparametre,
kan undtages kravet om godkendelse. Der er et grundlæggende behov for en afklaring af, hvad dette
indebærer, herunder om der er mulighed for at fravige kravet om egenkontrolprogrammer, opdeling
i rene og urene zoner m.v. samt hvordan og i hvilket omfang sådanne anlæg skal kunne forelægge
dokumentation for hvilke og i hvilket omfang de modtager, behandler og videreformidler råvarer,
der er omfattet af biproduktforordningen.
Mejeriforeningen fremfører bl.a., at foreningen finder det meget positivt, at man søger at afskaffe
dobbeltgodkendelser, således at mejerivirksomheder alene skal godkendes i henhold til hygiejne-
forordningen
2
og ikke længere i henhold til biproduktforordningen.
Dansk Landbrug fremfører, at foreningen med glæde kan konstatere, at der er åbnet op for, at hus-
dyrgødning kan anvendes som brændsel ved forbrændingsproces, og det ikke skal betragtes som en
affaldsbortskaffelsesaktivitet. Det er vigtigt, at husdyrgødning, der anvendes til energiformål, ikke
skal afbrændes efter reglerne i EU’s affaldsforbrændingsdirektiv.
DAKOFO (Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation) har i skriftligt hø-
ringssvar den 7. januar 2009 udtrykt tilfredshed med, at forordningsteksten nu giver mulighed for en
klar afgrænsning af forordningen i forhold til de øvrige forordninger, der er gældende for foder.
DAKOFO forventer derfor, at denne afgrænsning vil medføre færre administrative byrder for er-
hvervet således, at der eksempelvis ikke skal medfølge handelsdokumenter i fire eksemplarer, når
fiskemel omsættes inden for fællesskabet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor forslaget, idet forordningen sikrer klarere regler og en mere
risikobaseret tilgang, samtidig med at der opretholdes et højt beskyttelsesniveau for dyre- og folke-
sundheden i hele produktions- og distributionskæden. Forslaget giver desuden mulighed for en til-
pasning af forordningen i forhold til de problemer, der er påpeget fra en række sider.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af de hidtidige forhandlinger forventes det, at der er kvalificeret flertal for forslaget.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for
animalske fødevarer
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0024.png
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat den 7. juli 2008 og nærhedsnotat den 26. juni 2008 til Folketingets Eu-
ropaudvalg.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
8.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye fødevarer og om
ændring af forordning (EF) nr. XXX/XXXX [fælles godkendelsesprocedure]
KOM (2007) 872
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. maj 2008. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af den eksisterende EU-lovgivning om nye fø-
devarer og nye fødevareingredienser. Forordningen finder anvendelse for nye fødevarer, der skal
markedsføres i EU. Dog omfatter den ikke nye tilsætningsstoffer, aromaer, ekstraktionsmidler, en-
zymer, vitaminer og mineraler eller genmodificerede fødevarer, der er omfattet af de respektive
lovgivninger på disse områder. De væsentligste ændringer er en videreudvikling og opdatering af
reglerne bl.a. ved at strømline godkendelsesproceduren, indføre generiske godkendelser, udvikle et
forenklet risikovurderingssystem for traditionelle fødevarer fra tredjelande, samt at skabe bedre
klarhed over definitionen af novel food og anvendelsesområdet for forordningen. I forbindelse med
forhandlingerne drøftes også reguleringen af fødevarer fra klonede dyr og fra afkom af klonede
dyr. Forordningsforslaget forventes ikke at indvirke på beskyttelsesniveauet i hverken Danmark
eller i resten af EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) 872 af 14. januar 2008 fremsendt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om nye fødevarer og om ændring af forordning (EF) nr.
XXX/XXXX [fælles godkendelsesprocedure for tilsætningsstoffer, enzymer og aromaer]. Forslaget
er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 22. januar 2008.
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 95. Forslaget skal behandles efter procedu-
ren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde, og der forventes at kunne findes et kom-
promis i førstebehandlingen af forslaget.
Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der er tale om ændringer til allerede
eksisterende EU regler.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0025.png
Regeringen vurderer endvidere, at det generelt er nødvendigt, at reglerne om markedsføring af nye
fødevarer er harmoniserede, og at godkendelse af nye fødevarevarer sker på fællesskabsplan.
Formål og indhold
Kommissionens forslag omhandler reguleringen af nye fødevarer og nye fødevareingredienser i EU.
Forordningen skal ifølge forslaget erstatte den eksisterende forordning (EU) 258/97 om nye fødeva-
rer og nye fødevareingredienser samt den eksisterende forordning (EU) 1852/2001 om regler for of-
fentliggørelse af oplysninger, der fremlægges i henhold til forordning 258/97. Det primære formål
med det fremlagte forslag er ifølge EU-Kommissionen at videreudvikle og opdatere reglerne bl.a.
ved at strømline godkendelsesproceduren, indføre generiske godkendelser, udvikle et forenklet risi-
kovurderingssystem for traditionelle fødevarer fra tredjelande, samt præcisere definitionen af novel
food og anvendelsesområdet for forordningen.
Forordningen finder anvendelse for nye fødevarer, der skal markedsføres i EU. Dog omfatter den
ikke nye tilsætningsstoffer, aromaer, ekstraktionsmidler, enzymer, vitaminer og mineraler eller
genmodificerede fødevarer, der er omfattet af de respektive lovgivninger på disse områder.
Definitionen af en ny fødevare vil fortsat være, at den ikke har været anvendt til konsum i nævne-
værdigt omfang i Fællesskabet før den 15. maj 1997. Hvis en fødevare udelukkende har været an-
vendt i kosttilskud før 15. maj 1997, betragtes dette dog ikke som konsum i nævneværdigt omfang,
men fødevaren kan fortsat markedsføres som kosttilskud. Forordningen præciserer, at nye fødevarer
også omfatter fødevarer fra planter eller dyr, som er avlet ved ikke-traditionelle avlsmetoder (her-
under kloning), som ikke anvendtes før 15. maj 1997. Desuden er fødevarer fremstillet ved hjælp af
en ny fremstillingsproces fortsat omfattet, hvis denne proces medfører betydelige ændringer af fø-
devarernes sammensætning eller struktur, der påvirker deres næringsværdi, metabolisme eller ind-
hold af uønskede stoffer. Det er specificeret i forordningens præambel, at bl.a. anvendelse af nano-
teknologi og nanovidenskab er omfattet.
Med hensyn til kloning har formandskabet foreslået, at fødevarer fra klonede dyr og fra afkom af
klonede dyr, undtages fra reglerne i novel food forordningen, når der er vedtaget en specifik lovgiv-
ning om kloning. Disse typer fødevarer vil således være omfattet af de reviderede novel food regler,
indtil en sådan specifik lovgivning er vedtaget.
En udformning af forslaget med en sådan korrektion vil betyde en udvidelse af anvendelsesområdet
for novel food reglerne i forhold til den nuværende forordning, som ifølge Kommissionens fortolk-
ning omfatter fødevarer fra klonede dyr, men ikke fra klonede dyrs afkom, såfremt afkommet er av-
let på traditionel vis.
Det foreslås, at risikovurderingen af nye fødevarer og optagelse af godkendte produkter på en fæl-
lesskabsliste (positivliste) skal foretages efter den fælles godkendelsesprocedure, som er vedtaget i
forbindelse med 4-pakken om tilsætningsstoffer, enzymer og aromaer. Dette indebærer bl.a., at risi-
kovurderingen af nye fødevarer centraliseres, så det er Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori-
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tet (EFSA), der udarbejder risikovurderingsrapporten i modsætning til den nuværende ordning, hvor
den 1. vurderingsrapport udarbejdes af den kompetente risikovurderingsmyndighed i det medlems-
land, der modtager ansøgningen.
Godkendelser skal ifølge forslaget ikke længere kobles sammen med en bestemt ansøger, idet be-
slutninger om godkendelser generelt vil gælde for alle i Fællesskabet. Der kan dog gives databe-
skyttelse i begrundede tilfælde. Forslaget giver således mulighed for, at virksomheder i en periode
på 5 år kan beskytte nyligt udviklet videnskabelig dokumentation og videnskabelige data omfattet
af ejendomsrettigheder, som er fremlagt til støtte for ansøgninger, således at disse data ikke uden
ansøgerens samtykke må anvendes til fordel for en anden ansøgning.
Forslag om godkendelse og optagelse på Fællesskabslisten vedtages i en forskriftsprocedure med
kontrol, dog således, at godkendelse og tilføjelse til listen af produkter, som er omfattet af databe-
skyttelse i 5 år, vedtages efter forskriftsprocedure.
Betingelserne for godkendelse af en fødevare er, at den ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for
forbrugeren ved normal indtagelse, at den ikke vildleder forbrugeren, og at den ikke er ernærings-
mæssigt ufordelagtig for forbrugeren sammenlignet med den fødevare, den skal erstatte.
Den nuværende forenklede godkendelsesprocedure, hvorefter en ny fødevare kan godkendes, hvis
den i al væsentlighed svarer til en allerede eksisterende fødevare på markedet, afskaffes.
Forslaget indebærer, at der i visse tilfælde kan foretages en forenklet risikovurdering af ”traditionel-
le produkter fra tredjelande”, hvis der er dokumentation for langvarig sikker anvendelse som føde-
vare i oprindelseslandet. I forbindelse med meddelelsen om, at en traditionel fødevare fra et tredje-
land ønskes markedsført i Fællesskabet, skal
ansøger
indsende dokumentation for langvarig sikker
anvendelse som fødevare i oprindelseslandet. Kommissionen offentliggør disse oplysninger, hvoref-
ter medlemsstaterne og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) indenfor 4 måneder
kan underrette Kommissionen om eventuelle videnskabeligt dokumenterede, begrundede sikker-
hedsrelaterede indsigelser mod markedsføringen af den pågældende traditionelle fødevare. Hvis ik-
ke der gøres indsigelser, kan fødevaren markedsføres i Fællesskabet 5 måneder efter anmeldelses-
datoen. Kommissionen offentliggør en liste over traditionelle fødevarer fra tredjelande, der kan
markedsføres i Fællesskabet.
Uden at de generelle regler i mærkningsdirektivet tilsidesættes, lægger forslaget op til, at beslutnin-
ger om novel food godkendelse kan indeholde supplerende krav til mærkning af nye fødevarer, der
sælges til den endelige forbruger.
Ansøgninger om godkendelse, som er indsendt i henhold til den nuværende forordning og for hvil-
ke, den 1. vurderingsrapport endnu ikke er udarbejdet og sendt til EU-kommissionen, skal ifølge
forslaget overgå til at være omfattet af de nye regler.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0027.png
Europa-Parlamentets udtalelser
I Europa-Parlamentet behandles forslaget i tre udvalg (miljø, indre marked og landbrug). Det koor-
dinerende udvalg (miljø) vedtog på sit møde den 2. december 2008 i alt 85 ændringsforslag til
Kommissionens oprindelige forslag. Det forventes, at der kan indgås en 1.-behandlingsaftale mel-
lem Rådet og Parlamentet. Parlamentet forventes at stemme om forslaget på plenarsamlingen i
marts 2009.
For så vidt angår miljøudvalgets ændringsforslag skal særligt fremhæves indførelsen af et generelt
forbud mod kloning af dyr og anvendelse af klonede dyr og deres afkom til fødevarebrug. Det fore-
slås, at der indføres en særlig lovgivning i EU om kloning af dyr og afkom af klonede dyr samt fø-
devarer fremstillet heraf, og at fødevarer fra klonede dyr og deres afkom udelukkes fra anvendel-
sesområdet for de reviderede novel food regler. Indtil en særlig lovgivning om kloning træder i kraft
foreslår udvalget, at der indføres et moratorium i EU for markedsføring af fødevarer fra klonede dyr
og deres afkom.
Miljøudvalget foreslår desuden, at etiske aspekter skal indgå som et kriterium i forhold til godken-
delse af novel foods og at det skal være muligt at mærke fødevarer mht. etiske aspekter. En særlig
mærkning foreslås for fødevarer fremstillet vha. nanoteknologi. Herudover foreslår udvalget, at der
for alle nye fødevarer efter markedsføring skal udføres overvågning af de fødevaresikkerhedsmæs-
sige aspekter såvel som dyresundhed og dyrevelfærd og effekterne på miljøet. Miljøudvalget har in-
gen væsentlige ændringsforslag til den af Kommissionen foreslåede forenklede procedure for tradi-
tionelle fødevarer fra tredjelande.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-
ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og reglerne dermed er umid-
delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og
umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og ge-
nerelt i EU. Det faktiske beskyttelsesniveau vil dog bero på fastlæggelsen af de endelige gennemfø-
relsesbestemmelser, der skal vedtages.
Forslaget forventes ikke
at
have administrative eller statsfinansielle konsekvenser, men kan medfø-
re en forøget arbejdsbyrde for Fødevareinstituttet. Forslaget skønnes at få positive samfundsøkono-
miske konsekvenser for erhvervet som følge af en øget mangfoldighed af produkter og øget konkur-
rence.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i en bred kreds af høringsparter i henhold til Fødevarelovens
3
§ 3
3
Lov nr. 526 af 24/06 2005 om fødevarer m. senere ændringer
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0028.png
og Fødevareforordningens
4
artikel 9. Endvidere har notatet været i skriftlig høring i §2-udvalget
(landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-undervalg. Følgende høringssvar er
indkommet:
FødevareIndustrien (FI) er som udgangspunkt tilfreds med forslaget, der indeholder mange positive
elementer. FI ønsker en harmoniseret tilgang til hele novel food området, hvilket ses også at være
EU-kommissionens hensigt med forslaget. FI anfører desuden en række bemærkninger til forslagets
indhold.
Vedrørende traditionelle produkter fra tredjelande mener FI, at eventuelle indsigelser fra medlems-
staterne vedrørende sådanne produkter ikke nødvendigvis altid er videnskabeligt begrundede. Der-
for foreslår FI, at indsigelser fra medlemsstaterne ikke skal medføre, at ansøger skal igennem den
omfattende ansøgningsprocedure. FI finder det positivt, at der indføres en bestemmelse om, at
Kommissionen og EFSA skal hjælpe ansøgerne med retningslinjer for, hvad en ansøgning skal in-
deholde. FI finder det vigtigt, at disse retningslinjer etableres i god tid inden forordningen finder
anvendelse. FI hilser desuden bestemmelsen om databeskyttelse i 5 år velkommen og finder, at da-
tabeskyttelse bør gives i alle tilfælde, hvor der søges om det. FI mener desuden, at det bør sikres, at
alle ikke færdigbehandlede ansøgninger efter forordning 258/97 behandles færdig under denne for-
ordning og ikke overføres til det nye system.
Fagligt Fælles Forbund (3F) finder det vigtigt, at der i Artikel 1 i forordningsforslaget indsættes en
artikel, der sikrer, at den også beskytter de ansattes sociale interesser – herunder sikkerhed og sund-
hed ved håndtering af nye fødevarer, sikkert og sundt arbejdsmiljø m.m.
Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) bemærker, at nye produktionsteknologier i nogle si-
tuationer kan give øget belastning for personer, som arbejder med fremstillingen af disse fødevarer,
hvorfor der opfordres til, at det bør være et krav i forbindelse med risikovurderingen af sådanne nye
fødevarer, at det ikke udsætter fødevarearbejderne for uacceptabel risiko.
Fødevareinstituttet ved DTU mener at der er behov for tydeliggørelse af, hvornår der er tale om en
ny fødevare, herunder hvad kriteriet er for at en ny produktionsteknologi har medført betydelig æn-
dring af fødevaren. Fødevareinstituttet mener desuden, at der bør gives en længere frist end 4 må-
neder til at EFSA og herefter medlemsstaternes eksperter kan vurdere, om der er grund til indsigel-
ser mod markedsføringen af en traditionel fødevare fra et tredjeland.
Derudover mener instituttet, at det er uheldigt, hvis det er op til medlemsstaterne og EFSA at frem-
skaffe videnskabeligt dokumenterede, begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser mod markedsfø-
ringen af en fødevare hidrørende fra et tredjeland. En sådan dokumentation vil ikke nødvendigvis
være tilgængelig for fødevarer, som er helt ukendte i vores del af verden. Det er derfor nødvendigt,
at kravet om tilfredsstillende videnskabelig dokumentation for langvarig sikker anvendelse stilles til
fødevarevirksomhedslederen eller tredjelandet. Det er ikke tilstrækkeligt at hævde, at fødevaren har
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerheds-
autoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0029.png
været anvendt i længere tid, og at der ikke er registreret negative effekter heraf, hvis denne registre-
ring har været mangelfuld eller slet ikke fundet sted.
Landbrugsraadet ser frem til en opdatering og forenkling af den gældende lovgivning. Landbrugs-
raadet støtter, at opdateringer af fællesskabslisterne finder sted i henhold til den fælles godkendel-
sesprocedure. Det bør dog ifølge Landbrugsraadet inddrages i drøftelserne, hvorvidt fristerne for
EFSAs behandling af ansøgninger er realiserbare, da EFSA efterhånden har en meget massiv ar-
bejdsbyrde. Landbrugsraadet finder det relevant, at der sikres den fornødne fortrolighed om fødeva-
reproducenters ansøgninger og går ud fra, at dette som minimum svarer til gældende danske for-
valtningsretlige regler om aktindsigt.
Landbrugsraadet har i skriftligt høringssvar den 7. januar 2009 supplerende meddelt, at man endnu
ikke har haft tid til i detaljer at overveje spørgsmålet om reguleringen af afkom af klonede dyr.
Landbrugsraadet peger dog på, at der umiddelbart kan forekomme kontrolmæssige problemstillin-
ger i forhold til samhandel og import af dyr/ kød af afkom af klonede dyr, hvorfor Landbrugsraadet
opfordrer til, at man i de igangværende forhandlinger om forslaget drøfter dette aspekt nærmere.
De Samvirkende Købmænd mener ikke, at det faktum at et tredjeland har indtaget et produkt, i sig
selv indebærer, at det opfylder de krav til sikkerhed, som vi i dag stiller i EU. Sikkerhedsvurderin-
gen bør derfor ikke være lempeligere blot på dette grundlag. Organisationen er i øvrigt tilhænger af,
at risikovurderingen af novel foods foretages af EFSA.
Forbrugerrådet mener generelt, at der mangler definitioner i selve forslaget. Der lægges op til, at der
skal vedtages en række gennemførelsesforanstaltninger fx til fastsættelse af kriterierne for konsum i
nævneværdigt omfang, men disse gennemførelsesbestemmelser vil blive vedtaget af Kommissionen
uden inddragelse af EU-Parlamentet og interesseorganisationer, hvilket Forbrugerrådet finder uac-
ceptabelt.
Der nævnes en række kritikpunkter af forslaget, herunder at adskillelsen af medicin og fødevarer
bør gøres mere klar og at der forud for accept af en novel food ansøgning skal være en indledende
procedure, hvor de europæiske lægemiddelmyndigheder træffer beslutning om, hvorvidt der er tale
om et lægemiddel. Grænsedragningen mellem tilsætningsstoffer og nye fødevarer bør ligeledes gø-
res mere klar og det bør sikres, at der ikke kan ske en omgåelse af tilsætningsstofreglerne ved at til-
sætningsstoffer kan godkendes som ingredienser under novel food forordningen, hvis der angives et
andet formål med tilsætningen. Der bør være en klar definition af begrebet ”nano” for at sikre, at al-
le nano fødevarer er omfattet. Desuden bør der udarbejdes særlige retningslinjer for risikovurderin-
gen af fødevarer fremstillet vha. nanoteknologi.
Forbrugerrådet er tilhænger af, at produkter fra klonede dyr skal godkendes iht. novel food reglerne
og mener desuden, at der bør stilles krav til sporbarhed også for produkter fra afkom fra klonede
dyr. Desuden bør det sikres, at fødevarer nævnt i de tidligere kategorier i den nuværende forord-
ning, herunder fødevarer med ny eller ændret primær molekylestruktur og fødevarer fremstillet eller
isoleret fra mikroorganismer, svampe og alger altid skal betragtes som novel food. Forbrugerrådet
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0030.png
ønsker en regulering af mikroorganismekulturer til fødevarebrug på stammeniveau, idet rendyrkede
kulturer med særlige egenskaber, som fx bacteriocindannelse, vil kunne erstatte anvendelsen af til-
sætningsstoffer.
Forbrugerrådet foreslår, at traditionelle produkter fra tredjelande i første omgang skal gives en tids-
begrænset tilladelse og først efter fx 5 år og efter monitering og fornyet vurdering, træffes beslut-
ning om en endelig godkendelse.
Forbrugerrådet ønsker, at nye fødevarer skal være sikre at indtage for alle forbrugere og er derfor
modstander af advarselsmærkning på fødevarer i stil med den, der skal anvendes på produkter med
phytosteroler.
Forbrugerrådet finder, at den endelige udformning af den fælles godkendelsesprocedure skal være
kendt, før der træffes beslutning om at anvende den til nye fødevarer.
Vedrørende godkendelsen af stoffer med et fastsat acceptabelt dagligt indtag (ADI), mener
Forbrugerrådet, at der bør ske en samlet vurdering af indtaget fra alle kilder og at der bør fastsættes
tilladte mængder for alle relevante fødevarekategorier fra starten, så hele ADI-værdien ikke bliver
givet til den første ansøger.
Forbrugerrådet mener generelt, at novel food godkendelser bør være tidsbegrænsede og gives for en
periode af fx 5 eller 10 år, hvorefter der skal søges om forlængelse. Desuden mener Forbrugerrådet,
at der bør fastsættes et gebyr for behandling af ansøgninger om novel food godkendelse, sådan som
der gives mulighed for i EU’s fødevareforordning.
Post-market monitering skal være langsigtet og bør opdateres hvert 5. år. Moniteringen bør betales
af industrien, men udføres af de nationale myndigheder, uafhængige risikovurderingsinstitutter eller
EFSA.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) vurderer, at
strømliningen af godkendelsesproceduren på europæisk plan vil være en fordel for importører og
producenter af novel food. De administrative konsekvenser på samfundsplan vil være stærkt be-
grænset, da antallet af virksomheder, der kan forventes at ville ansøge om godkendelser, er lavt.
LO har fremsendt skriftligt høringssvar den 7. januar 2009. LO finder det vigtigt, at der i Artikel 1 i
forordningsforslaget indsættes en artikel, der sikrer, at den også beskytter de ansattes sociale inte-
resser - herunder sikkerhed og sundhed ved håndtering af nye fødevarer, sikkert og sundt arbejds-
miljø m.m. Desuden mener LO, at nye produktionsteknologier i nogle situationer kan give øget be-
lastning for personer, som arbejder med fremstillingen af disse fødevarer, hvorfor der opfordres til,
at det bør være et krav i forbindelse med risikovurderingen af sådanne nye fødevarer, at det ikke ud-
sætter fødevarearbejderne for uacceptabel risiko.
Regeringens foreløbige generelle holdning
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
630571_0031.png
Regeringen forholder sig generelt positivt til gennemførelsen af en revision af lovgivningen om nye
fødevarer. Det er i den forbindelse vigtigt, at beskyttelsesniveauet opretholdes.
Det bør sikres, at reglerne som følge af revisionen gøres mere klare og lettere at administrere, her-
under at forordningens anvendelsesområde tydeliggøres. Desuden bør der skabes bedre klarhed for
virksomheder og myndigheder om samspillet mellem forskellige regelsæt indenfor fødevarelovgiv-
ningen samt afgrænsningen til lægemiddellovgivningen.
Regeringen kan tilslutte sig en modernisering af godkendelsesprocedurerne for nye fødevarer, her-
under indførelsen af en centraliseret EFSA-risikovurdering til afløsning af den eksisterende proce-
dure, hvor det er en medlemsstats kompetente risikovurderingsmyndighed, der udarbejder den før-
ste vurderingsrapport.
Regeringen er ligeledes positiv overfor at lette adgangen til EU’s marked for traditionelle fødevarer,
herunder særligt frugter og grøntsager, der har været langvarigt sikkert anvendt som fødevarer i et
tredjeland under forudsætning af, at der ikke sker en forringelse af fødevaresikkerheden.
Regeringen arbejder for, at etiske overvejelser skal kunne indgå som et legitimt kriterium i forbin-
delse med godkendelsen af nye fødevarer.
Regeringen kan støtte, at der udenfor rammerne af novel food forslaget indføres en overordnet regu-
lering af kloning i EU. Endvidere kan man tilslutte sig, at både fødevarer fra klonede dyr og fra klo-
nede dyrs afkom bliver omfattet af de kommende novel food regler, indtil der vedtages en overord-
net EU-regulering om kloning.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af forhandlingerne må det forventes, at andre medlemsstater forholder sig på samme
måde som Danmark med hensyn til at skabe bedre og klarere regler for novel food. Der forventes
under tjekkisk formandskab at kunne etableres et kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2008 forud for rådsmødet
(EPSCO) den 9.-10. juni 2008, jf. samlenotat oversendt den 8. maj 2008.
Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. februar 2008. Der er
oversendt foreløbigt nærhedsnotat om forslaget den 28. januar 2008.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
31