PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2922 - Økofin Bilag 1
Offentligt

29. januar 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009

Den europæiske økonomiske genopretningsplan

Orienterende debat

Key Issues Paper

Orienterende debat

(evt.) Review af Det Indre Marked

Rådskonklusioner

Nedsat moms

Politisk drøftelse

KOM(2008) 428

side 2

side 6

side 10

side 15

(evt.) Anti-svigsaftale med Liechtenstein

Revisionsrettens årsberetning for 2007

Rådshenstilling

Revidering af E-pengedirektivet

(ikke på dagsorden for kommende ECOFIN)

KOM(2008) 627

side 18

side 20

side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1a:

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20.

marts – den europæiske økonomiske genopret-

ningsplan

Resumé

ECOFIN ventes den 10. februar at have en generel drøftelse af implementeringen af EU-planen

for økonomisk stabilisering, vedtaget på DER 11.-12. december 2008, herunder en horisontal

vurdering af landenes finanspolitiske tiltag som forberedelse af ECOFIN den 10. marts, hvor

ECOFIN ventes at behandle landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og DER’s evalue-

ring af EU-planen på forårstopmødet den 19.-20. marts.

Baggrund

I lyset af den finansielle og økonomiske krise vedtog EU-landene en økonomisk

stabiliseringsplan (’European Economic Recovery Plan’) i forbindelse med Det

Europæiske Råd den 11.-12. december 2008. EU-planen er baseret på en medde-

lelse fra Kommissionen af 26. november og konklusioner fra ECOFIN af 2. de-

cember 2008.

Planens hovedelement er at stimulere den økonomiske aktivitet svarende til 1,5

pct. af EU’s BNP i form af dels finanspolitiske lempelser i EU-landene og dels

EU-finansierede initiativer, og planen udgør en fælles ramme med principper og

retningslinjer for disse tiltag på nationalt og europæisk niveau.

I forhold til de nationale finanspolitiske tiltag understregede DER, at Stabilitets-

og Vækstpagten er fundamentet for finanspolitik i EU, og at Pagten er tilstrække-

lig fleksibel til at rumme mulighed for gennemførelse af EU-planen. DER konsta-

terede, at finanspolitiske tiltag midlertidigt vil øge de offentlige underskud, men

betonede EU-landenes forpligtelse til at sikre de offentlige finansers langsigtede

holdbarhed, og opfordrede landene til så hurtigt som muligt i lyset af et kommen-

de økonomisk opsving og i overensstemmelse med Pagten at opfylde deres mel-

lemfristede budgetmål om strukturelle budgetpositioner tæt på balance. DER’s

retningslinjer anfører, at nationale tiltag kan støtte efterspørgslen og være begræn-

sede og målrettede, bestå af udgifts- og skattetiltag, og gennemføres i sammen-

hæng med en styrket indsats for reformer, der sikrer strukturforbedringer.

I forhold til de europæiske tiltag lægger DER’s konklusioner blandt andet op til

øget låneaktivitet fra EIB, fremrykket implementering af programmer finansieret

af blandt andet samhørigheds- og strukturfondene, styrkede investeringer inden

for rammerne af EU-budgettet, og øget støtte finansieret af Globaliseringsfonden.

ECOFIN havde på rådsmødet den 20. januar en første generel drøftelse vedrø-

rende EU-planen, der fokuserede på Kommissionens nye økonomiske prognose

og udfordringer i relation til udviklingen i landenes offentlige underskud og gæld

samt behovet for konsolidering og reformer rettet mod sikring af budgetbalance

på mellemlang sigt og holdbarhed på lang sigt.

Kommissionen fremlagde sin prognose (herunder et ventet offentligt underskud

på ca. 4 pct. af BNP i euroområdet i 2009, som uden politikændringer vil stige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

yderligere i 2010, mens EU27 ventes at få endnu større underskud i år og næste år

samt en bruttogæld, der fra niveauet på godt 60 pct. ventes at stige med ca. 10

procentenheder frem mod 2010) og vurderede, at der nu bør fokuseres på imple-

mentering og vurdering af allerede iværksatte tiltag.

ECOFIN’s pressemeddelelse anfører, at der i EU-landene er taget en række for-

skellige initiativer til stabilisering af den finansielle og økonomiske udvikling, her-

under de finansielle redningsplaner, den finanspolitiske stabiliseringsplan, og det

fortsatte arbejde med strukturreformer. ECOFIN konstaterede, at underskuddene

generelt vil stige og i mange lande overstige Traktatens referenceværdi på 3 pct. af

BNP, men understregede landenes forpligtelse til at sikre sunde og holdbare of-

fentlige finanser. Stabilitets- og Vækstpagten er tilstrækkelig fleksibel til at kunne

håndtere situationen, og anbefalingerne til landene vil afspejle den økonomiske

udvikling og de finanspolitiske råderum i en konstruktiv proces, hvor landene

støtter hinanden. Alle lande er forpligtet til snarest og i lyset af den økonomiske

udvikling at genoptage konsolideringen rettet mod de mellemfristede budgetmål.

Den koordinerede finanspolitiske ekspansion vil således blive fulgt op med en

koordineret konsolidering.

Indhold

ECOFIN ventes den 10. februar at have en generel drøftelse af implementeringen

af EU-planen, herunder en horisontal vurdering af landenes finanspolitiske tiltag.

ECOFIN’s debat vedrørende EU-planen ventes at omfatte blandt andet



den seneste økonomiske udvikling og de offentlige finanser

en foreløbig horisontal vurdering af EU-landenes gennemførte og planlagte

finanspolitiske tiltag med effekt i 2009 og 2010 under hensyntagen til lande-

nes forskellige finanspolitiske råderum samt økonomiske udfordringer

sammenhængen mellem planen og EU’s finanspolitiske samarbejdsproces-

ser baseret på Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes stabilitets- og

konvergensprogrammer og Rådets udtalelser herom

arbejdet med sikring af en samlet strategi for en holdbar udvikling i de of-

fentlige finanser, hvor finanspolitiske lempelser på kort sigt modsvares af

styrket konsolidering og reformer i en mellemfristet ramme

Den videre proces ventes at indebære, at Kommissionen og ECOFIN i forbindel-

se med rådsmødet 10. marts foretager vurderinger af de individuelle EU-landes

finanspolitiske tiltag og strategier for reformer og konsolidering i forbindelse med

rådsudtalelserne om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og udarbejder

et oplæg til DER’s evaluering af gennemførelsen af EU-planen og drøftelse om

opfølgning på planen under forårstopmødet den 19.-20. marts 2009.

Kommissionen foreslog som et led i genopretningsplanen at allokere 5 mia. euro

til en række forskellige projekter som energiinfrastruktur og bredbånd. Projekter-

ne blev foreslået finansieret ved at overflytte uforbrugte midler fra budgetkategori

2 til budgetkategori 1a, hvilket indebærer en revision af de finansielle perspektiver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget blev drøftet under fransk formandskab, men kunne ikke samle kvalifice-

ret flertal, bl.a. begrundet i at forslaget kun var beskrevet overordnet.

Kommissionen har d. 28. januar fremlagt en række mere konkretiserede forslag.

Disse forslag indeholder bl.a. en liste over konkrete energiprojekter inden for om-

råderne gas- og elsammenkoblingsprojekter, offshore-vindkraftprojekter, samt

kulstofopfangning og –lagring. Udgifterne til energiprojekter beløber sig til i alt

3,5 mia. euro, som fortsat foreslås finansieret ved uforbrugte 2008-midler fra bud-

getkategori 2. Kommissionen foreslår herudover at 1 mia. euro anvendes til bred-

båndsprojekter i landdistrikterne og at 0,5 mia. euro anvendes til de nye udfor-

dringer (klimaændringer, vedvarende energi, vand, biodiversitet, omstrukturering i

mejerisektoren) identificeret i det nyligt vedtagne sundhedstjek af EU's landbrugs-

politik. Udgifterne hertil foreslås finansieret via uforbrugte midler under budget-

kategori 2 i 2009.

Danmarks finanspolitik

er lempelig i 2009 og ligger på linje med principperne i EU-

planen. De aktive finanspolitiske beslutninger i form af skattenedsættelser og hø-

jere udgifter indebærer således en direkte provenuvirkning svarende til knap 1 pct.

af BNP i 2009 (ca. 16 mia. kr.) og en svækkelse af den beregnede strukturelle sal-

do på ca. 1 pct. af BNP.

Den danske finanspolitik skal tage hensyn til Danmarks særlige forhold i form af

dels konjunktursituationen, hvor ledigheden fortsat er meget lav og under niveau-

erne i de andre EU-lande og hvor der er pres på løn og konkurrenceevne, og dels

hensynet til fastkurspolitikken og behovet for at nedbringe det danske rentespænd

til eurolandene. Finanspolitikkens automatiske stabilisatorer, der indebærer lavere

skatteindtægter og højere udgifter i takt med konjunkturnedgangen, er endvidere

forholdsvis kraftige i Danmark. I lyset af disse forhold er vurderingen, at den dan-

ske finanspolitik er relativt ekspansiv i et europæisk perspektiv. Hvis de allerede

vedtagne initiativer vedrørende finanspolitik og sikring af finansiel stabilitet ikke

rækker, vil der kunne tages yderligere skridt til at sikre den økonomiske aktivitet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

EU-planens aspekter vedr. finanspolitik har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Den planlagte finanspolitik ligger på linje med planen. Planens aspekter vedr.

EU’s budget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

EU-landenes finanspolitik vil kunne stabilisere vækst og beskæftigelse på kort sigt,

men vil ikke have effekt på aktiviteten på længere sigt. Ekspansiv finanspolitik vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øge den offentlige gæld og renteudgifterne. EU-planen vil kunne have positive

strukturelle samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang den bidrager til en

styrket gennemførelse af økonomiske reformer, herunder via sammenkædning af

finanspolitiske tiltag og reformer samt via EU-budgetinitiativer, der fremmer re-

former.

Høring

Sagen har ikke været i høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN

den 20. januar 2008 og forud for ECOFIN den 2. december 2008, hvor EU-

planens overordnede og finanspolitiske aspekter blev forelagt til orientering, mens

planens EU-budgetmæssige aspekter blev forelagt til forhandlingsoplæg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter en implementering af EU’s økonomiske stabiliseringsplan, der

er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, tager højde for landenes

forskellige råderum, udfordringer og allerede planlagte finanspolitik, støtter mu-

lighederne for at kunne gennemføre pengepolitiske rentenedsættelser og bidrager

til lave lange renter samt stabilisering af de finansielle markeder, og lægger særlig

vægt på, at finanspolitiske lempelser gennemføres som led i en samlet reform- og

konsolideringsstrategi, der sikrer holdbare offentlige finanser på lang sigt.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte en implementering af EU-planen, der bidra-

ger til stabilisering af den realøkonomiske aktivitet i lyset af krisen og samtidig

fastholder forpligtelserne til at sikre sunde og holdbare offentlige finanser i over-

ensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1b:

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20.

marts – Key Issues Paper

Resumé

Key Issues Paper udgør et af ECOFIN’s bidrag til konklusionerne for DER’s forårsmøde den

19.-20. marts 2009. Strukturen for Key Issues Paper bygger på fire grundlæggende temaer:

2009 – et år med økonomisk afmatning og usikkerhed; realøkonomien – hurtig og stabil øko-

nomisk genopretning; Finansielle markeder – genoprettelse af stabilitet og modernisering af regu-

lering; og Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) – succes i turbulente

tider.

Baggrund

På ECOFIN ventes en orienterende debat om temaerne i det Key Issues Paper,

der skal udgøre et af ECOFIN’s bidrag til konklusionerne for Det Europæiske

Råds (DER) forårsmøde den 19.-20. marts 2009. Strukturen for Key Issues Paper

er bl.a. udarbejdet på baggrund af drøftelsen på ECOFIN den 20. januar, hvor der

blev opnået enighed om en række økonomiske og budgetmæssige budskaber, som

skal videreformidles til DER. Efter en indledende drøftelse om strukturen for Key

Issues Paper den 10. februar 2009 ventes papiret endeligt vedtaget på ECOFIN

den 10. marts 2009.

Indhold

Formandskabet lægger op til, at strukturen for Key Issues Paper bygger på fire

grundlæggende temaer:

1. 2009 – et år med økonomisk afmatning og usikkerhed

2. Realøkonomien – hurtig og stabil økonomisk genopretning

3. Finansielle markeder – genoprettelse af stabilitet og modernisering af re-

gulering

4. Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) – succes i tur-

bulente tider

Herudover ventes udarbejdet et anneks med en vurdering af Fællesskabets Lissa-

bonprogram.

1. 2009 – et år med økonomisk afmatning og usikkerhed

Den økonomiske situation i EU er præget af stor usikkerhed, og EU-landene på-

virkes forskelligt af den finansielle krise og økonomiske afmatning. Både central-

banker og regeringer i EU har implementeret nationale initiativer som reaktion på

den finansielle krise og afledte effekter på realøkonomien. Der er fortsat proble-

mer i forhold til funktionen af de finansielle markeder, og der er fortsat høje risi-

kopræmier og stigende rentespænd. Det er i den forbindelse vigtigt med effektiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

implementering af allerede vedtagne initiativer, hvis effekter først gradvist realise-

res.

2. Realøkonomien – hurtig og stabil økonomisk genopretning

2.1. Europæisk Økonomisk Genopretningsplan – Fokus på effektiv implementering

Det er vigtigt at fokusere på effektiv implementering af den europæiske økonomi-

ske genopretningsplan, som DER blev enig om i december 2008. Nationale tiltag,

såvel som de automatiske stabilisatorer vil gradvist få effekt i løbet af 2009 og

2010. Nogle EU-landes råderum i forhold til yderligere finanspolitisk ekspansion

vil givetvis være begrænset af bl.a. høje gældskvoter og crowding-out effekter. Det

er vigtigt at sikre, at nationale initiativer følger de aftalte principper om, at tiltag

skal være midlertidige, målrettede og effektive og gennemføres i overensstemmel-

se med Stabilitets- og Vækstpagten, Lissabonstrategien og EU’s statsstøtte- og

konkurrenceregler.

2.2. Finanspolitik – mellemfristede rammer

Stabilitets- og Vækstpagten er fundamentet for finanspolitik i EU, og Pagten er

tilstrækkelig fleksibel til at imødegå økonomisk dårlige tider. Anbefalinger i for-

hold til opfyldelsen af mellemfristede budgetmål og beslutninger i forbindelse

med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud udgør effektive midler til

at sikre troværdig overvågning og exit-strategier. Det er vigtigt at tage højde for

landespecifikke forhold, når finanspolitiske strategier fastlægges. Efter EU-

landenes finanspolitiske ekspansion bør en koordineret konsolideringsstrategi

prioriteres med henblik på at undgå potentielle langsigtede effekter af høj gæld og

store underskud. Det er endvidere vigtigt fortsat at fokusere på udfordringer i

forbindelse med den langsigtede holdbarhed af offentlige finanser.

2.3. Strukturelle reformer – forsat prioritering af Lissabonstrategien

Der bør være konsistens mellem kortsigtede initiativer i lyset af den økonomiske

afmatning og langsigtede strukturelle reformer. Det er vigtigt, at fortsætte imple-

menteringen af Lissabonstrategien og udnytte den aktuelle situation til at øge

momentum i forhold til reformindsatsen. De Integrerede Retningslinjer, særligt

De Overordnede Retningslinjer for Økonomiske Politikker (BEPG), udgør fortsat

de bedste rammer for at øge vækstpotentialet i EU, og de landespecifikke anbefa-

linger bør benyttes til håndtering af den økonomiske afmatning. Langsigtede

ufordringer er fortsat relevante og bør reflekteres i fastsættelsen af reformmålsæt-

ninger i Lissabonstrategien efter 2010. Handling på fællesskabsniveau bør under-

støtte og styrke EU-landenes tiltag inden for de fire hovedprioritetsområder iden-

tificeret af DER foråret 2006: beskæftigelse, investering i viden og innovation,

realisering af erhvervslivets potentiale, samt energi og klimaændringer.

3. Finansielle markeder – genoprettelse af stabilitet og modernisering af

regulering

3.1. Genoprettelse af funktionen af EU’s finansielle markeder

Som en del af den økonomiske genopretning er det nødvendigt at sikre funktio-

nen af de finansielle markeder. En koordineret indsat er nødvendig for at begræn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se effekterne af den globale finansielle krise og genopbygge tilliden til det finan-

sielle system. Der bør gennemføres en overordnet review af de nationale finansiel-

le redningspakker, og der bør foretages overvejelser om en exitstrategi for offent-

lig indgreb i den finansielle sektor.

3.2. Initiativer for at undgå fremtidige finansielle kriser

I forhold til EU’s finansielle system bør der lægges vægt på større transparens og

ansvarlighed på de finansielle markeder. Tilsynsregler, krisestyring og europæiske

tilsynsrammer bør styrkes i overensstemmelse med Larosièregruppens anbefalin-

ger. ECOFIN’s handlingsplaner for finansiel stabilitet bør implementeres og op-

dateres, og en ny EU-strategi for finansielle markeder bør udvikles for perioden

2010-2015.

I globalt regi bør der arbejdes videre med reformer af den internationale finansiel-

le arkitektur i overensstemmelse med de fælles retningslinjer, der blev opnået

enighed om ved G20-mødet i Washington i november 2008. Der skal i den for-

bindelse sikres konsistens mellem EU’s arbejde og arbejdet i G20-regi. Der bør

fortsat udvikles fælles EU-holdninger til prioriterede områder på den globale

dagsorden.

4. Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) – succes i

turbulente tider

ØMU’en har spillet en væsentlig rolle i forhold til landenes evne til at håndtere

den finansielle krise. I lyset af krisen er det vigtigt at opretholde sunde og holdba-

re finanspolitiske og pengepolitiske rammer inden for ØMU’en. Desuden bør

markedsfleksibiliteten øges og specifikke tiltag implementeres for at genoprette

konkurrencen. Det er vigtigt at udvikle strategier, der sikrer tilstrækkelig konver-

gens, når nye lande optages i eurosamarbejdet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter en implementering af EU’s økonomiske stabiliseringsplan, der

er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, tager højde for landenes

forskellige råderum, udfordringer og allerede planlagte finanspolitik. Der lægges

særlig vægt på, at finanspolitiske lempelser gennemføres som led i en samlet re-

form- og konsolideringsstrategi, der sikrer holdbare offentlige finanser på lang

sigt.

Det er vigtigt, at der ikke slækkes på implementering af strukturelle reformer i

lyset af den økonomiske afmatning. Regeringen er enig i, at fokus i forhold til Lis-

sabonstrategien skal være på implementering af reformer i overensstemmelse med de

fire hovedprioritetsområder, og at De Integrerede Retningslinjer fortsat udgør de

bedste rammer for øget vækstpotentialet i EU.

Regeringen støtter op om arbejdet for finansiel stabilitet og krisehåndtering både på

EU-niveau og i internationalt regi.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til de overordnede temaer i Key Issues Paper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1c:

(evt.) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-

20. marts – Review af Det Indre Marked

Resumé

Kommissionen har i en meddelelse fulgt op på sin 2007-handlingsplan for det

fortsatte arbejde med udviklingen af det Indre Marked. ECOFIN ventes at drøfte

meddelelsen og drage rådskonklusioner, der vurderer fremskridtene og peger på

områder der fortsat bør udvikles.

Baggrund

Etableringen af det Indre Marked i 1992 skabte rammerne for den frie bevægelig-

hed af personer, varer, tjenesteydelser og kapital i EU til fordel for både borgere

og virksomheder. Det Indre Marked har leveret en række resultater, men har imid-

lertid et uudnyttet potentiale, som kan realiseres gennem tilpasning til de nye be-

tingelser, som EU står over for i dag. På den baggrund har Kommissionen i en

meddelelse fra november 2007 udarbejdet en handlingsplan til at gøre det Indre

Marked til et stærkere, mere innovativt og konkurrencedygtigt marked. Et år efter

lanceringen af handlingsplan for det Indre Marked har Kommissionen i et ar-

bejdspapir set på, hvor langt arbejdet med det Indre Marked er kommet, og hvad

der fortsat skal arbejdes videre med. I lyset af den finansielle krise, er det vigtigt at

alle medlemslande fortsætter med at leve op til principperne bag det Indre Mar-

ked. Principperne skal sikres for at styrke forbrugertilliden, hjælpe virksomheder

gennem krisen og tage højde for de sociale udfordringer, som forstærkes yderlige-

re af krisen.

Indhold

Forbrugere

Kommissionen lægger vægt på, at velinformerede forbrugere er en vigtig drivkraft

bag mere effektive og integrerede europæiske markeder. Kommissionen har der-

for prioriteret initiativer, der styrker forbrugernes kontraktmæssige rettigheder,

når de køber varer og tjenesteydelser for at give dem relevant information til at

støtte deres købekraft via håndhævelse af konkurrenceregler samt ved at forbedre

deres reklamationsret. En anden prioritet er at skabe flere muligheder på vigtige

forbrugsmarkeder inklusiv e-handel. Følgende initiativer vil blive taget i 2009:



En meddelelse for beskyttelse af forbrugers rettigheder ved handel

på tværs af landegrænser.

Følge op på hvidbog vedrørende kompensation for tab, der forårsa-

ges af brud på konkurrenceloven.

Nærmere undersøgelser af mulighederne for ophævelse af barrierer

for generel farmaceutisk virksomhed med henblik på flere valgmu-

ligheder samt adgang til billigere medicin.

Servicedirektivet kræver at medlemslande ved udgangen af december

2009 stopper diskriminationen af forbrugere på baggrund af nationa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



litet og bopæl. Kommissionen vil i efteråret 2009 præsentere en rap-

port om overvågning af detailhandlen, inklusiv online detailhandel.

Kommissionen vil fremskynde sit arbejde i overensstemmelse med

handlingsplanen fra ”Single Market Assistance Service” for at give

borgere et sted til hurtigt at få adgang til information og råd om det

Indre Marked.

Kommissionen har taget en række initiativer for at styrke forbrugertilliden og give

flere valgmuligheder for finansielle tjenesteydelser i forbindelse med krisen:



Gøre det letter at skifte bank

Forslag om at lette reguleringer i betalinger af euro på tværs af lan-

degrænser så betalinger i euro indenfor EU koster det samme som

indenlandske betalinger.

Implementere en række tiltag for at øge forbrugernes viden om det

finansielle område.

Undersøge hvad der kan gøres for at beskytte borgere, der investerer

i detailinvesteringsprodukter.

Virksomheder

Et stabilt finansielt system er en forudsætning for økonomisk fremgang samt for

at det Indre Marked fungerer effektivt.



I forbindelse med den finansielle krise har EU afhjulpet de største

mangler ved det finansielle system via en kombination af pengepoli-

tik, anbefalinger og planer for bankernes rekapitalisering. Videre er

der kommet forslag på vigtige områder, som blandt andet indsky-

dergaranti, kreditvurderingsbureauer og kapitalkrav til bankerne,

som bør vedtages så hurtigt som muligt. Videre vil Kommissionen

præsentere og implementere et omfattende program for fremtidig

regulering og overvågning af Europas finansielle system.

Det er vigtigt, at det Indre Marked følger med tiden, forbedrer virksomhedsmiljø-

et og reducerer omkostninger særligt for små og mellemstore virksomheder

(SMV’er). På nogle vigtige områder er reformer under opbygning for at hjælpe

virksomheder gennem recessionen:



Tillade at iværksættere starter virksomhed og udvider på tværs af

landegrænser ud fra samme virksomhedsstruktur, med betydelige

omkostningsbesparelser for virksomhederne. Desuden tilstræbes at

mindske administrationsomkostningerne for SMV’er.

Kommissionen vil identificere og fjerne barrierer til e-faktura og

derved simplificere og fremskynde faktureringsprocessen.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Lancere et pilotprojekt for at virksomhedsrelateret lovgivning træder

i kraft på fastsatte datoer gennem hele året.

En ”European Code of Best Practices” med henblik på at nationale

myndigheders indkøb i højere grad skal rettes mod SMV’er.

Tjenesteydelser har været en hovedkilde til vækst i beskæftigelsen i de seneste år.

Kommissionen mener, at det er vigtigt fortsat at skabe udvikling mod et indre

marked for tjenesteydelser. Rådet har understreget at effektiv implementering af

Servicedirektivet skal have stor vægt.

I 2008 tog Kommissionen en række initiativer for at skabe et samlet europæisk

marked for forskning ved dannelsen af ”a European Partnership for Researchers:

a legal base for European research infrastructure”. De initiativer der blev taget i

2008 er udgangspunkt for videre fremskridt i 2009.

På det internationale niveau vil Kommissionen styrke sin indsats for at sikre, at

europæiske virksomheder fortsat kan drage fordel af det globale marked, og at

europæiske forbrugere kan drage fordel af lavere importpriser og flere valgmulig-

heder. Kommissionen vil fastholde sin indsats for at sikre frihandelsaftaler med

vigtige handelspartnere samt styrke initiativer til at opnå flere muligheder for

SMV’ers eksport af varer og tjenesteydelser.

Det sociale område

I overensstemmelse med ”Citizen’s Agenda” skal EU levere konkrete resultater

for borgere både økonomisk og socialt. ”The Renewed Social Agenda” for mulig-

heder, adgang og solidaritet fokuserer på at give borgerne forudsætninger for at

klare udfordringerne med globalisering, teknologiske og demografiske forandrin-

ger samt immigration. Kommissionen vil i 2009 fortsætte sit arbejde på det sociale

område:



Initiativet ”nye evner til nye jobs” tilstræber bedre forventninger til

og matching af kompetencer og arbejdsmarkedsbehov. Kommissio-

nen vil i 2009 forny sin ungdomsstrategi. En grønbog vedrørende

mobilitet på tværs af landegrænser skal fremme integrationen af un-

ge på de europæiske arbejdsmarkeder.

Kommissionen vil fortsætte dialogen med sociale partnere.

Det forslåede direktiv om patientrettigheder klarlægger regler om

retten til godtgørelse ved behandling i andre medlemslande. Kom-

missionen vil i 2009 præsentere en meddelelse om at reducere ulig-

heder på sundhedsområdet.

Kommissionen vil levere information til borgere, servicesektoren,

offentlige myndigheder, og andre interessenter i anvendelse af regler.

En webbaseret ”interaktiv informations service” er lanceret og vil

fungere på alle sprog indenfor EU i starten af 2009.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast til rådskonklusioner

Rådet ligger vægt på, at det Indre Marked er et vigtigt aktiv for EU og en drivkraft

til at forbedre vækstpotentialet, skabe flere jobs og sikre bedre velstand for borger

i EU.



Rådet anser Kommissionens fortsatte arbejde med det Indre Marked

som vigtig for den økonomiske udvikling i forbindelse med den fi-

nansielle krise, herunder at:

Rådet understreger at den økonomiske hjælpeplan, EERP, bør

overholde principperne bag det indre marked og fuldt ud respek-

tere regler for statshjælp.

Rådet lægger vægt på, at et koordineret og dynamisk samarbejde

mellem Kommissionen og medlemslandene er nødvendig for at

forbedre den økonomiske situation.

Rådet betragter følgende tiltag som vigtigt for det Indre Markeds

agenda:

Styrke forbrugertilliden.

Forbedre erhvervsklimaet og reducere administrative byrder for

SMV’er.

Styrke konkurrencen i hele økonomien og særligt i servicesekto-

ren (implementering af Servicedirektivet) og netværksindustrien

(f.eks. energi, transport og telekommunikation).

Øge effektiviteten af finansiel detailservice.

Fjerne barrierer på arbejdsmarkedet.

Skabe innovationsvenlige markedsbetingelser, inklusiv oprettel-

sen af et fællesskabspatent.

Investeringer i befolkningens kompetencer.

Fremme international åbenhed.

Rådet byder Kommissionens overvågning på EU-niveau af fødevare

forsyningskæder, detailhandel, elektronisk ingeniørvirksomhed, far-

maceutisk virksomhed velkommen. Rådet opfordrer medlemslande-

ne til at støtte lignende overvågning på nationalt niveau. Opfordrer

Kommissionen til at færdiggøre den nuværende markedsovervåg-

ning ved udgangen af 2009, og starte yderligere markedsovervågning

når og hvis nødvendigt. Rådet inviterer Kommissionen til at rappor-

tere status for markedsovervågningen ved udgangen af 2009.

Rådet inviterer Kommissionen til at vurdere hvordan forslag på bag-

grund af markedsovervågning bedst kan støtte reformer af sektorer

på EU og nationalt niveau, og opfordrer Kommissionen til at rap-

portere til the Economic Policy Committee (EPC). Rådet opfordrer

Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemslandene, at få yder-

ligere erfaring i design og implementering af markedsovervågning



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved brug af den mindst bydefulde metode. I det videre arbejde op-

fordres Kommissionen til at diskutere metode (data, valg af sektorer

etc.) og lette udvekslingen af erfaring med EPC.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Der er tale om rådskonklusioner, der har til formål at understøtte det videre arbejde

for et bedre Indre Marked. Regeringen vurderer, at konklusionerne er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgiver ikke udtalelse om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om rådskonklusioner, der ikke i sig selv berører gældende ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle konsekvenser af vedtagelse af rådskonklusionerne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et forbedret Indre Marked vil kunne øge konkurrencen og effektiviteten i EU til

gavn for borgere og virksomheder i EU.

Høring

Der er ikke foretaget høring af rådskonklusionerne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dansk holdning

Formålet med det Indre Marked er bl.a. at skabe større konkurrence og effektivi-

tet og dermed lavere priser til gavn for forbrugere. Danmark støtter overordnet

udkastet til Rådskonklusioner, der har til formål at pege på områder, hvor det

Indre Markeds funktion kan forbedres.

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande vil kunne støtte rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1d:

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20.

marts – Nedsat moms

Resumé

Der ventes en drøftelse af forslaget om nedsatte momssatser. Forslaget indeholder bl.a. tekniske

ændringer af gældende kategorier af varer og ydelser, der kan belægges med nedsat moms, samt

indsættelse af nye kategorier, herunder restaurations- og cateringydelser. Desuden gøres en hidtil

tidsbegrænset mulighed for anvendelse af nedsat moms på en række arbejdskraftintensive ydelser

permanent.

KOM(2008)428

Baggrund og indhold

Kommissionen kom i juli 2007 med en meddelelse, som lægger op til en bred po-

litisk debat om løsningsmodeller for nedsatte satser. Dette skete på baggrund af

en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics om hensigtsmæssigheden af

nedsatte momssatser. Rapporten konkluderer bl.a., at én momssats i hvert enkelt

medlemsland er det bedste valg ud fra et rent økonomisk synspunkt. Rapporten

anbefaler endvidere, at medlemslandene i hvert enkelt tilfælde nøje overvejer, om

andre redskaber end nedsat moms med fordel kan tages i brug for at nå et givent

politisk mål.

På kort sigt mener Kommissionen, at der bør foretages en række udvidelser af

systemet for nedsatte satser af hastende karakter i relation til områder, der efter

Kommissionens opfattelse ikke kræver yderligere undersøgelser. Formålet med

forslaget KOM(2008)428 er ifølge Kommissionen at sikre lige muligheder for

medlemslandene, større gennemsigtighed og et velfungerende Indre Marked for så

vidt angår nedsatte momssatser for ydelser, der leveres lokalt, herunder arbejds-

kraftintensive ydelser og restaurationsydelser.

Forslaget indeholder bl.a. følgende væsentlige ændringer:



Listen med

arbejdskraftintensive ydelser

flyttes fra momssystemdirektivets anneks

IV til anneks III vedrørende varer og tjenester, således at alle medlemslande

permanent kan anvende nedsat moms (ned til 5 pct.) for arbejdskraftintensive

ydelser.

Listen udvides samtidig med:

renovering, reparation, ombygning, vedligeholdelse og rengøring af reli-

giøse samlingssteder og kulturarvsteder samt historiske monumenter,

som er anerkendt af den pågældende medlemsstat,

have- eller landskabspleje og vedligeholdelse af haver, og

mindre reparationer af alle løsøregenstande, dog ekskl. alle andre trans-

portmidler end cykler, samt rengøring og vedligeholdelse af alle løsøre-

genstande, samt

ydelser vedrørende personlig pleje

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Restaurant- og cateringydelser

(dog ikke alkoholholdige drikkevarer) optages i

momssystemdirektivets anneks III. Visse medlemslande har i dag særlige tilla-

delser til at have nedsat moms på disse ydelser, og med forslaget ønsker

Kommissionen at give medlemslandene ens muligheder.

Kommissionen har desuden meddelt, at den i løbet af foråret 2009 vil fremlægge

en analyse og eventuelle forslag i relation til nedsatte momssatser på energibespa-

rende materialer og på andre miljøvenlige produkter eller ydelser.

Retsgrundlag

Traktatens art. 93, som kræver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Kommissionen mener, at forslaget skaber ens muligheder for alle medlemslande

og ligebehandling af borgere. De nuværende regler om nedsatte momssatser kan

kun ændres ved eller forlænges ved en fællesskabsretsakt og derfor er forslaget i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Høring

Forslaget har været sendt til høring hos relevante erhvervsorganisationer. Hø-

ringssvarerne er vedlagt som bilag til grundnotatet.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på alle de katego-

rier, der er mulighed for efter forslaget, skønnes det at medføre et provenutab for

staten på ca. 10,5 mia. kr. årligt. Differentieret moms må desuden forventes at

medføre et produktivitetstab og øget spekulation.

Anvendelse af nedsatte satser kræver større informations- og kontrolressourcer og

medfører derfor øgede omkostninger for staten.

En større anvendelse af nedsat moms i andre lande kan, hvis det alene vedrører

lokale ydelser, have begrænsede negative direkte konkurrenceforvridninger for

Danmark. En forskydning af forbrug til mere lokale ydelser vil imidlertid medføre

mindre handel og eksportmuligheder.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på en eller flere

kategorier af varer og ydelser, skønnes det at medføre øgede administrative om-

kostninger for de erhvervsdrivende, som skal håndtere flere momssatser.

Modstykket til et offentligt provenutab vil være en økonomisk gevinst for den del

af erhvervslivet, der tilgodeses. Størrelsen afhænger af, hvor meget de vælger at

øge fortjenesten henholdsvis sætte prisen på de relevante varer og ydelser ned. En

differentiering af momsen, som er fuldt finansieret indenfor momssystemet, vil

medføre en omfordeling af omsætning mellem sektorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på en eller flere

kategorier af varer og ydelser, vil forslaget medføre ændringer i momsloven.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. november 2008 forud for

ECOFIN den 2. december. Et grundnotat blev oversendt til udvalget den 6. ok-

tober 2008.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er imod anvendelsen af nedsat moms. Det skyldes, at de effekter man

typisk ønsker at opnå gennem anvendelsen af nedsatte momssatser enten ikke er

til stede eller kan opnås mere effektivt med andre midler.

Dertil kommer, at:



Nedsat moms giver store provenutab, der skal kompenseres af andre poten-

tielt mere forvridende skatter.



Nedsat moms øger erhvervslivets administrative byrder.



Nedsat moms på udvalgte varer eller tjenester medfører ikke nødvendigvis

lavere priser, men fører delvist eller helt til højere avance.



Den samlede beskæftigelse øges ikke.



Nedsat moms på en ydelse, der kan grænsehandles, vil skabe et pres for

nedsat moms i nabolandet.



Nedsat moms på f.eks. reparationsydelser kan medføre, at efterspørgslen

efter nye varer falder.

Konkrete forslag om nedsatte momssatser bør først drøftes efter, at ECOFIN har

opnået enighed om principperne for det fremtidige regime for nedsat moms.

Danmark ønsker således ikke at medvirke til isolerede løsninger, der udvider an-

vendelsesområdet for nedsat moms. Derudover bør drøftelsen knyttes til skade-

virkninger på det Indre Marked, effektivitet ift. fremme af sektorpolitiske mål,

samt budgetmæssige konsekvenser.

Andre landes holdninger

Der ventes at være en række forskellige holdninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Resumé

(evt.) Anti-svigsaftale med Liechtenstein

Der ventes muligvis en drøftelse af Kommissionens foreliggende aftaleudkast og forhandlinger med

Liechtenstein om en anti-svigsaftale.

Baggrund og indhold

Kommissionen fik i 2006 mandat til at forhandle med Liechtenstein om en aftale

mellem på den ene side Det Europæiske Fællesskab samt dets medlemslande og

på den anden side Liechtenstein til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig

aktivitet til skade for parternes finansielle interesser. Aftalen skal medføre, at par-

terne skal bistå hinanden med udveksling af oplysninger – både som led i gensidig

administrativ bistand og gensidig retshjælp – vedr. told- og landbrugslovgivning,

moms samt indirekte og direkte skatter.

Under forhandlingerne fremkom den tyske sag om bankkonti i liechtensteinske

banker, som ejerne ikke havde oplyst til deres skattemyndigheder. Efter Liechten-

steins lovgivning er det ikke skattesvig at undlade at selvangive indtægter til skat-

temyndighederne.

Kommissionen har netop besvaret en række spørgsmål fra Tyskland vedrørende

det foreliggende aftaleudkast. Det fremgår bl.a. af svarene, at myndighederne i

Liechtenstein ikke kan gennemtvinge et pålæg til en liechtensteinsk bank om at

fremsende oplysninger, hvis banken nægter at udlevere oplysningerne. Det frem-

går også, at myndighederne i Liechtenstein kun vil yde bistand i sager om skatte-

svig, som defineret efter liechtensteinsk lovgivning, men ikke i tilfælde som den

tyske sag, hvor en skattepligtig i et EU-land har undladt at give sine skattemyndig-

heder oplysninger om en bankkonto i en liechtensteinsk bank. På den baggrund er

det svært at opnå enighed om en aftale.

OECD arbejder også med bekæmpelse af skadelig skattepraksis. OECD har fået

en lang række ikke-medlemslande med vigtige finansielle centre til at samarbejde

med organisationen. Liechtenstein er et af de få ikke-samarbejdsvillige skattely-

lande.

USA har for nyligt indgået en aftale med Liechtenstein, der opfylder OECD-

standarden og sikrer reel informationsudveksling.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En effektiv antisvigs-aftale med Liechtenstein vil medvirke til at sikre overholdel-

sen af dansk lovgivning. Aftalen vurderes ikke at nødvendiggøre ændringer af

dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

En effektiv antisvigs-aftale med Liechtenstein vil medvirke til bl.a. at imødegå

skattesvig og dermed være med til at imødegå et provenutab.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Europaudvalget den 31. oktober 2008 forud for ECOFIN den 4.

november.

Holdning

Dansk holdning

Danmark lægger vægt på, at en antisvigs-aftale med Liechtenstein skal være effektiv

til at imødegå svig. På baggrund af den tyske sag om bankkonti i Liechtenstein er

det ikke hensigtsmæssigt at indgå en aftale, hvor EU indirekte accepterer, at

Liechtenstein anvendes til aktiviteter, der har karakter af skattesvig i forhold til

andre lande.

USA har for nyligt indgået en aftale med Liechtenstein, der opfylder OECD-

standarden og sikrer reel informationsudveksling. EU bør derfor sigte efter en

aftale, som er mindst lige så effektiv.

Andre landes holdninger

Flere lande lægger vægt på, at en aftale skal være effektiv til at opnå sit formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

Revisionsrettens årsberetning for 2007

På ECOFIN den 10. februar 2009 forventes Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om

meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 2007 vedtaget. Revi-

sionsretten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring (DAS) til Par-

lamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners (betalingers)

lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen udarbejdes på grundlag af en DAS-revisionsmetode,

der tager hensyn til de særlige forhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.

Revisionserklæringen for 2007 indeholder følgende hovedbudskaber: En blank erklæring (uden

forbehold) om regnskabernes rigtighed; en blank erklæring om betalingernes lovlighed og formelle

rigtighed for indtægterne og 46 % af EU-budgettets udgiftsområder, der vurderes at være uden

væsentlig fejlforekomst (d.v.s. fejl i under 2 % af betalingerne); og en negativ erklæring (med

forbehold) om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på 54 % af EU-budgettets udgiftsom-

råder (d.v.s. fejl i over 2 % af betalingerne). Derudover noterer Retten sig en række forbedringer

i kontrolsystemerne især i Kommissionen og på samhørighedssområdet (strukturfonde m.v.). Med

hensyn til de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissionens generaldirektører viser

Rettens revision, at kvaliteten atter er blevet forbedret. Rettens årsberetning indeholder en enkelt

kritisk bemærkning om Danmark vedrørende forvaltningen af EU’s traditionelle egne indtægter

(told, landbrugstold og sukkerafgifter).

Revisionsretten anbefaler, at Rådet og Parlamentet træffer beslutning om niveauer for acceptable

risici ved den finansielle kontrol med EU-budgettets gennemførelse, der tager hensyn til balancen

mellem omkostningerne og udbyttet ved kontrolindsatsen. Endvidere anbefaler Retten, at kon-

trollerne og rapporteringen herom fortsat forbedres, ligesom komplekse forordninger og regler bør

forenkles.

Selvom Retten atter peger på forbedringer i budgetgennemførelsen, er det efter dansk opfattelse

fortsat utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgive en revisionserklæring med væsentlige

forbehold for gennemførelsen af EU’s budget. Dette forhold skal - som også fremhævet af Revisi-

onsretten - ses i sammenhæng med budgetgennemførelsens kompleksitet. Baseret på allerede opnå-

ede og forventede yderligere fremskridt i den finansielle forvaltning og kontrol af budgettet er der

dog flere grunde til fortsat forsigtig optimisme, hvad angår muligheden for at opnå en revisionser-

klæring med gradvist færre forbehold.

Fra dansk side har man gennem årene spillet en meget aktiv rolle under Rådets behandling af

Revisionsrettens årsberetning og herunder bl.a. bidraget med konkrete forslag til Rådets decharge-

henstilling, der kan medvirke til at forbedre forvaltningen og kontrollen af EU’s budget og in-

formationen herom. I forlængelse heraf har man fra dansk side i Rådets Budgetudvalg fremlagt

en række temaer og forslag, der bør indgå i Rådets decharge 2007-henstilling til Parlamentet.

De danske initiativer er i tilfredsstillende omfang indarbejdet i det foreliggende udkast til råds-

henstilling. Det forventes derfor, at man fra dansk side kan tilslutte sig Rådets henstilling til

Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for 2007. Danmark vil efter mødet i ECOFIN søge at bidrage til, at de enkelte elementer i

Rådets henstilling om decharge for regnskabsåret 2007 udmøntes bedst muligt.

Baggrund

Decharge-proceduren

På ECOFIN den 2. december 2008 præsenterede Revisionsretten årsberetningen

for regnskabsåret 2007 med tilhørende revisionserklæring. Revisionsrettens årsbe-

retning blev forelagt for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg den 10. no-

vember 2008 - samme dag som beretningen blev offentliggjort.

ECOFIN tog Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterretning.

Herefter er beretningen blevet behandlet i Rådets Budgetudvalg og Coreper med

henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om med-

delelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel

276 i EF-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget på møde i ECOFIN den 10.

februar 2009. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,

jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.

Rettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i Fæl-

lesskabet, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Fællesskabets øvrige

institutioner har haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 afgivet en

revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners

behandling af EF’s regnskab og dermed Kommissionens gennemførelse af bud-

gettet, jf. også EF-traktatens artikel 248, stk. 1. Revisionserklæringen omtales ty-

pisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la déclaration d’assurance”, som di-

rekte oversat betyder forsikrings- eller sikkerhedserklæringen. Erklæringen hviler

på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de underliggende trans-

aktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-

ring om regnskabernes rigtighed, er at få rimelig sikkerhed for, at alle Fællesska-

bets indtægter og udgifter og hele dets formue er registrerede, og at regnskaberne

giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. I

den forbindelse efterprøves bl.a. følgende aspekter ved regnskaberne: Fuldstæn-

dighed, faktisk forekomst (herunder tilstedeværelse og ejendomsret), målbarhed

(herunder værdiansættelse), regnskabsopstilling samt offentliggørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-

ring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, er at til-

vejebringe tilstrækkeligt mange direkte og indirekte revisionsbeviser som doku-

mentation for, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i over-

ensstemmelse med de gældende regler og kontrakter, og at beløbet for disse trans-

aktioner er beregnet korrekt. I den forbindelse efterprøves bl.a., om de enkelte

transaktioner er gennemført i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og

om der på det givne tidspunkt var bevillinger på budgettet til at dække transaktio-

nen.

For en redegørelse om Rettens revisionsmetoder samt behandlingen og vurderin-

gen af fejl kan henvises til

bilag 1.

Indhold

Hovedbudskaber i revisionserklæringen

Revisionserklæringen for 2007 indeholder følgende hovedbudskaber:



Retten afgiver en

blank erklæring

(ingen forbehold) om regnskabernes rigtig-

hed, idet EU’s regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s

finansielle stilling og af resultaterne af deres transaktioner og pengestrøm-

me. De forbehold, Retten sidste år fremsatte om regnskabet for 2006, er ik-

ke nødvendige i forbindelse med 2007-regnskabet, da der er sket forbedrin-

ger.

Retten afgiver ligeledes en

blank erklæring

(ingen forbehold) om transaktio-

nernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’s egne indtægter samt

vedrørende forpligtelser og betalinger inden for følgende budgetgrupper:

Administrationsudgifter og andre udgifter samt gruppen økonomiske og fi-

nansielle anliggender. Retten konkluderer, at transaktionerne på disse områ-

der er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i under 2 % af betalingerne). End-

videre viser Rettens revision, at fejlforekomsten for udgifterne under Den

Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) ligeledes ligger under den

acceptable fejlprocent. De nævnte udgiftsområder udgør 46 % af de i 2007

afholdte betalinger.

Retten afgiver en

negativ erklæring

(med forbehold) om transaktionernes lov-

lighed og formelle rigtighed inden for følgende udgiftsgrupper: Landbrug og

naturressourcer med undtagelse af betalingerne under Den Europæiske Ga-

rantifond for Landbruget (EGFL); samhørighed (strukturfonde m.v.);

forskning, energi og transport; bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse

samt gruppen uddannelse og medborgerskab.

Omfanget af fejl i de underliggende transaktioner - der udgør 54 % af EU-

budgettets udgiftsområder - ligger over Rettens væsentlighedstærskel på 2

%. I gruppen samhørighed (strukturfonde m.v.) vurderer Retten, at fejlfore-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

komsten er mindst 11 % af udbetalingerne, mens fejlforekomsten på de øv-

rige områder vurderes at være mellem 2 % og 5 % af udgifterne.

For en nærmere omtale af Rettens bemærkninger til de underliggende trans-

aktioners lovlighed og formelle rigtighed på disse forbeholdsbelagte ud-

giftsområder henvises til

bilag 2.



Retten understreger, at komplicerede eller uklare lovkrav - som f.eks. støtte-

regler - har stor betydning for de underliggende transaktioners lovlighed

og/eller formelle rigtighed på de områder af udgiftsbudgettet, der har fået

en negativ revisionserklæring.

Retten konstaterer, at der er gjort yderligere fremskridt med hensyn til

Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer især vedrørende gene-

raldirektørernes årlige aktivitetsrapporter og erklæringer. Endvidere er der

sket forbedringer i overvågnings- og kontrolsystemernes funktionsmåde på

samhørighedsområdet (strukturfonde m.v.).



Revisionsrettens hovedanbefalinger

Årsberetning for 2007 indeholder følgende hovedanbefalinger:



Det vil være alt for dyrt at kontrollere alle endelige støttemodtagere og der

vil derfor altid være en vis restrisiko for fejludbetalinger. Denne restrisiko

bør fastsættes på et acceptabelt niveau, der tager hensyn til balancen mellem

omkostningerne og udbyttet ved kontrolindsatsen. Spørgsmålet er så væ-

sentligt, at der bør træffes beslutninger herom af budget- og dechargemyn-

digheden (Rådet og Parlamentet).

Kommissionen bør fortsat arbejde på at forbedre sin overvågning og rap-

portering om budgetgennemførelsen, ligesom medlemsstaterne bør forbed-

re oplysningerne i de årlige oversigter over de foreliggende revisionsrappor-

ter og erklæringer på de enkelte sektorområder. Der bør finde en passende

opfølgning sted på Kommissionens handlingsplan for bedre intern kontrol

med EU-budgettet og herunder særligt vedrørende inddrivelsen af udestå-

ende fordringer og oplysningerne herom.

Der er behov for forenkling af komplekse regler og forordninger. Velud-

formede regler og bestemmelser, som er utvetydige og enkle at anvende,

mindsker risikoen for fejl, gør de nødvendige kontroller mere strømlinede

og reducerer hermed deres omkostninger. På områder såsom udvikling af

landdistrikter og forskning har Retten også tidligere rådet de politiske myn-

digheder til at overveje at forenkle lovgivningen.



Omtalen af Danmark

Rettens årsberetning for 2007 indeholder en enkelt kritisk bemærkning om Dan-

mark vedrørende forvaltningen af EU’s traditionelle egne indtægter (told, land-

brugstold og sukkerafgifter). De traditionelle egne indtægter opkræves af med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstaterne, som opfører dem i deres nationale regnskabssystem (det såkaldte A-

regnskab) og dernæst stiller dem til rådighed for Kommissionen. Retten fandt, at

de økonomiske aktørers data-input til det elektroniske afregningssystem i mange

tilfælde ikke afspejlede den faktiske import og at dataene derfor ikke var pålidelige.

Det havde medført, at der netto var overført et for lavt beløb til Kommissionen.

SKAT har meddelt Finansministeriet, at der er truffet foranstaltninger til imøde-

gåelse af de påpegede svagheder vedrørende forvaltningen af de traditionelle egne

indtægter.

Derudover er Danmark omtalt enkelte steder i årsberetningens tabeller m.v.

Hjemmelsgrundlag

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,

jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet bl.a. Rådets decharge-henstil-

ling som indledningsvist nævnt indgår som en del af Parlamentets beslutnings-

grundlag. Parlamentet forventes at træffe sin decharge-beslutning ultimo april

2009.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fo-

retages på fællesskabsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten, jf. EF-traktatens artikel 248, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisionen

altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance

med Retten foregår gennem Rigsrevisionen. Rigsrevisor har bl.a. på denne bag-

grund udarbejdet et notat af 19. januar 2009 til Statsrevisorerne om forvaltning og

revision af EU-midler i Danmark og Den Europæiske Revisionsrets årsberetning

for 2007. Formålet med dette notat er at give Statsrevisorerne et overblik over de

væsentligste problemstillinger og udviklingstendenser i forvaltningen og revisio-

nen af EU-midler på henholdsvis europæisk og dansk niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2007 har tidligere været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering den 28. november 2008 forud for mødet i

ECOFIN den 2. december 2008.

Holdning

Dansk holdning

Den ”positive DAS”

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - si-

den revisionserklæringens indførelse med virkning fra regnskabsåret 1994 - med

visse forbehold har anset EU´s regnskaber for at give et retvisende billede af Fæl-

lesskabernes indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Denne del af revisions-

erklæringen har med andre ord som helhed betragtet været positiv gennem alle

årene og er for regnskabsåret 2007 blank (helt uden forbehold).

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, Retten afgiver en blank erklæring

om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’s egne ind-

tægter samt vedrørende forpligtelser og betalinger på 46 % af EU-budgettets ud-

giftsområder.

Den ”negative DAS”

Selvom Retten atter peger på forbedringer i budgetgennemførelsen, finder rege-

ringen det dog fortsat utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet afgive

en negativ revisionserklæring (med forbehold) om transaktionernes lovlighed og

formelle rigtighed - for regnskabsåret 2007 på lidt over halvdelen af EU-budget-

tets udgiftsområder, hvor der efter Rettens vurdering var en fejlforekomst i over 2

% af betalingerne. Det drejer sig hovedsageligt om de dele af udgiftsbudgettet,

hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne: Gruppen

landbrug og naturressourcer (der samlet set har en for høj fejlforekomst) samt

gruppen samhørighed (der har den højeste fejlforekomst).

Når det gennem årene har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-budgettet på

en fuldt tilfredsstillende måde i praksis, hænger dette efter regeringens opfattelse

sammen med, at forvaltningen og kontrollen af EU’s budget er en særdeles kom-

pliceret opgave. Dette forhold har Revisionsretten understreget ved mange tidlige-

re lejligheder og med særlig vægt i årsberetningen for 2007, hvor det i flere sam-

menhænge påpeges, at et indviklet retsgrundlag med mange støtteberettigelseskri-

terier øger den iboende risiko for fejl. Opgavens kompleksitet forstærkes af, at

gennemførelsen af budgettet er fordelt på mange forskelligartede og geografisk

spredte organer, der rækker fra Kommissionens centrale forvaltning over national,

regional og lokal forvaltning til det meget store antal lokale støttemodtagere (insti-

tutioner, enkeltpersoner m.m.) på de forskellige politikområder.

Flere holdbare fremskridt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Revisions-

retten - trods de gennem årene gentagne forbehold i dele af revisionserklæringen -

anerkender de fremskridt i den finansielle forvaltning og interne kontrol af EU’s

budget, der har fundet sted i de seneste år og som også fremgår af Rettens årsbe-

retning for 2007. Det drejer sig i hovedsagen om følgende fremskridt:



Kommissionens og medlemsstaternes arbejde med at få gennemført Det Inte-

grerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) har givet positive resultater.

IFKS, der er det vigtigste redskab til forvaltning og kontrol af arealstøtte og

dyrepræmieordninger m.m., dækkede i 2007 ca. 80 % af udgifterne under den

fælles landbrugspolitik.



Revisionsretten har i de senere år udtalt sig positivt om de fortsatte forbed-

ringer i Kommissionens interne kontrolsystem såsom implementeringen af

nye standarder for intern kontrol og de enkelte generaldirektørers årlige aktivi-

tetsrapportering, der indgår som et vigtigt element i Kommissionens egen

præsentation af budgetgennemførelsens kvalitet.

Dertil kommer de bidrag til yderligere fremskridt i den finansielle forvaltning og

kontrol med EU’s udgiftsbudget, der i hovedsagen hidrører fra følgende (næsten)

fuldt gennemførte foranstaltninger:



Den i december 2006 reviderede finansforordning for EU’s budget, der bl.a.

indebærer en mere enkel, fleksibel og gennemsigtig budgetforvaltning samt ik-

ke mindst krav om, at medlemsstaterne fremlægger en årlig oversigt for

Kommissionen over de samlede revisionsresultater m.v. på henholdsvis land-

brugs- og strukturfondsområdet.



Kommissionens omfattende handlingsplan fra januar 2006 for en integreret

struktur for intern kontrol, der forventes at løfte kvaliteten af budgetgennem-

førelsen hos såvel Kommissionen selv som medlemsstaterne.



Kommissionens handlingsplan fra februar 2008 til styrkelse af Kommissio-

nens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger, der har til

formål at mindske antallet af fejl i medlemsstaternes betalingsanmodninger.

Der er derfor flere grunde til fortsat

forsigtig optimisme,

hvad angår muligheden for

gradvist at opnå en revisionserklæring med samlet set færre forbehold og dermed

en mere ”positiv DAS”.

I øvrigt bemærkes, at vi fra dansk side gennem flere år konsekvent har arbejdet

for at styrke Rådets - og dermed medlemsstaternes - engagement og ansvarsfølelse

i spørgsmål vedrørende den finansielle styring og kontrol af budgettet, ligesom vi

aktivt har støttet de forslag vedrørende finansiel forvaltning og kontrol, Kommis-

sionen har fremlagt og som efter vores opfattelse kan bidrage til yderligere frem-

skridt i den finansielle forvaltning og kontrol med EU’s udgiftsbudget. Endvidere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har vi selv fremlagt og fået tilslutning til en række forslag, der har medvirket til at

forbedre gennemførelsen af EU’s budget og informationen herom.

Andre landes holdninger

Det er først og fremmest de gamle medlemslande (EU 15), der har tilkendegivet

holdninger til Revisionsrettens årsberetning og Rådets reaktion herpå, mens de

nye lande (EU 12) har spillet en mere tilbagetrukket rolle under decharge-behand-

lingen i Rådets budgetudvalg. De gamle medlemslande deler sig i hovedsagen i to

grupper mht., hvor aktivt Rådet bør forholde sig til Revisionsrettens kritik: På den

ene side en mindre ”nordeuropæisk” landegruppe, der i varierende grad lægger

vægt på snarest muligt at opnå en revisionserklæring med færre forbehold (en

mere ”positiv” DAS) og ønsker, at medlemsstaterne skal gøre en aktiv indsats

herfor. Og på den anden side en større ”sydeuropæisk” landegruppe, der lægger

mere vægt på Kommissionens formelle ansvar for den samlede gennemførelse af

EU-budgettet end de enkelte medlemsstaternes faktiske ansvar for budgetgen-

nemførelsens kvalitet. Disse lande er herudover generelt ikke voldsomt bekymret

over Revisionsrettens gentagne kritik. Der har dog over årene været en gradvis

styrkelse af den landegruppe, der tillægger arbejdet med at opnå en positiv revisi-

onserklæring (DAS) politisk betydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 1

Rettens revisionsmetoder samt behandlingen og vurderingen af fejl

Revisionsmetoder

Baseret på ændringer i revisionsforholdene og indhøstede erfaringer har Revisi-

onsretten gennem årene tilpasset og udviklet den revisionsmetode, der ligger til

grund for DAS-erklæringen. Kernen i den nuværende DAS-metode er en såkaldt

”sikkerhedsmodel”, som bygger på to hovedkilder til revisionsbevis ved kontrol-

len af lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner

(betalinger):



En undersøgelse af, hvordan de overvågnings- og kontrolsystemer fungerer,

som EU-institutionerne, medlemsstaterne og tredjelande anvender, når de

skal opkræve og udbetale EU-midler (systemrevision).

Undersøgelser baseret på repræsentative stikprøver af transaktioner vedrø-

rende indtægter og udgifter, som kontrolleres helt ned til den endelige mod-

tager (substansrevision).



For at opnå yderligere sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af de

stedfundne betalinger kan Retten supplere hovedkilderne med to andre kilder:



En analyse af de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissio-

nens generaldirektører.

En undersøgelse af andre uafhængige revisorers arbejde, herunder særligt

arbejde udført af de overordnede revisionsorganer i medlemsstaterne (i

Danmark Rigsrevisionen).

Behandlingen og vurderingen af fejl

Med DAS-revisionen ønsker Retten at undersøge arten og omfanget af de fejl

EU-betalingerne måtte være behæftet med. Vurderingen af de ved repræsentative

stikprøver konstaterede fejl indgår som et vigtigt element i førnævnte substansre-

vision.

En fejl er en afvigelse fra kravene i de gældende forordninger m.v., som revisor

konstaterer. Nogle fejl er kvantificerbare og har dermed en direkte og målelig fi-

nansiel effekt på det beløb, der udbetales fra EU-budgettet (substansfejl). Det kan

eksempelvis være anmeldelser af for store arealer eller for mange dyr, eller det kan

være støttemodtagere, der anmoder om EU-tilskud, som ikke er støtteberettigede.

Andre fejl har ingen effekt på betalingerne, eller det er meget vanskeligt at kvanti-

ficere denne effekt (formelle fejl). Det kan eksempelvis være manglende overhol-

delse af (betalings)frister, en manglende bankgaranti eller mindre mangler ved den

foreliggende dokumentation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I erkendelse af, at heller ikke gennemførelsen af EU-budgettet kan være fuldstæn-

dig fejlfri, tolererer Retten en vis fejlprocent i betalingerne. Den acceptable fejl-

procent - eller væsentlighedstærskel - er i DAS-revisionen fastsat til 2 % af beta-

lingerne på et givet budgetområde. Overskrider de ved stikprøver konstaterede

substansfejl denne tærskel, vurderes fejlniveauet typisk for højt til at være accepta-

belt. Væsentlighedstærsklen er dermed bestemmende for, om der kan gives en

blank påtegning af regnskabet eller om der skal tages et revisionsforbehold for

betalingernes lovlighed og rigtighed.

Revisionsretten har i øvrigt gennem årene understreget, at konstaterede fejl ikke

kan anvendes som indikator for omfanget af formodet eller konstateret svig (for-

sætlig handling eller undladelse) mod fællesskabsbudgettet, idet svig er en kriminel

adfærd, der først kan kvalificeres som sådan efter en retlig procedure. Hvis Retten

har en begrundet mistanke om svig, meddeles dette til EU’s Kontor for Svigbe-

kæmpelse (OLAF). I de sidste fire år har Retten i gennemsnit årligt indberettet 3,5

sager om formodet svig til OLAF.

I de tilfælde, hvor der foretages fejludbetalinger, er der primært tale om, at den

økonomiske forvaltning og kontrollen hermed ikke fungerer effektivt nok. Kon-

staterede fejludbetalinger søges i øvrigt inddrevet ved brug af finansielle korrekti-

oner eller sanktioner, således at de økonomiske tab for EU’s kasse helt udlignes

eller formindskes mest muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 2

Rettens bemærkninger om de underliggende transaktioners lovlighed

og formelle rigtighed på de forbeholdsbelagte udgiftsområder

Der vil i den følgende blive redegjort for Rettens centrale bemærkninger om de

transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, idet der dog ses bort fra de tre

områder af regnskabet, hvor Retten har afgivet en blank og dermed positiv revisi-

onserklæring (ingen forbehold) for betalingernes lovlighed og formelle rigtighed.

Det drejer sig om: EU’s egne indtægter og budgetgruppen Administrationsudgif-

ter og andre udgifter samt gruppen Økonomiske og finansielle anliggender. Retten

konstaterer her, at fejlene på områderne som helhed ligger under Rettens accep-

table fejlprocent - eller væsentlighedstærskel - på 2 % af betalingerne.

Redegørelsen koncentreres dermed om de fem områder, hvor Retten på hele eller

dele af de enkelte områder har konstateret en væsentlig fejlforekomst (over 2 % af

betalingerne), hvilket har resulteret i en negativ revisionserklæring (med forbe-

hold). Det drejer sig om følgende områder:

Landbrug og naturressourcer

Hvad angår udgifterne til den fælles landbrugspolitik - på 51,0 mia. euro i 2007 -

skønner Retten, at den anslåede samlede fejlprocent i betalingerne set under ét

ligger mellem 2 % og 5 % og dermed over væsentlighedstærsklen på de 2 %. Ho-

vedparten af udgifterne til den fælles landbrugspolitik (ca. 80 %) finansieres over

Den Europæiske Garantifond for Landbruget, der er omfattet af Det Integrerede

Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS), hvor fejlforekomsten er lidt under 2 %.

Retten finder, at IFKS er effektivt med hensyn til ar begrænse risikoen for regel-

stridige udgifter, hvis det anvendes korrekt, og hvis der indføres nøjagtige og påli-

delige data i systemet.

Overvågnings- og kontrolsystemerne for den landbrugsstøtte, der ikke er omfattet

af IFKS, og som foretages efter at udbetalingen har fundet sted, giver efter Ret-

tens opfattelse kun begrænset sikkerhed for, at fællesskabslovgivningen er over-

holdt. Det gælder særligt ordningen for udviklingen af landdistrikterne, der tegner

sig for en uforholdsmæssig stor andel af den samlede fejlprocent. Den høje fore-

komst af fejl på dette område skyldes efter Rettens opfattelse de ofte komplekse

regler og betingelser for støtteberettigelse, særligt vedrørende landbrugsmiljøfor-

anstaltningerne.

Retten anbefaler bl.a. at en række systemsvagheder under enkeltbetalingsordnin-

gen afhjælpes, ligesom det er nødvendigt at gøre en yderligere indsats for at sikre

overholdelsen af støttemodtagernes forpligtelser i forbindelse med udvikling af

landdistrikterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samhørighed

EU’s udgifter til samhørighed (strukturpolitikker) - på 42,0 milliarder euro i 2007 -

omfatter hovedsageligt strukturforanstaltninger inden for infrastruktur, aktiviteter

i små og mellemstore virksomheder, beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-

markedsforhold. Udgifterne afholdes i flerårige programmeringsperioder og Ret-

tens revision for 2007 angik helt overvejende betalinger afholdt for programperi-

oden 2000-2006 (84 % af udgifterne), idet der for programmeringsperioden 2007-

2013 kun er afholdt betalinger i form af forskud (16 % af udgifterne).

På grundlag af stikprøveskøn konstaterer Retten, at der foreligger en væsentlig

fejlfrekvens, der skønnes at svare til mindst 11 % af det samlede beløb, som støt-

temodtagerne har fået udbetalt som godtgørelse. De hyppigst forekommende til-

fælde af fejlagtige udbetalinger angik: Tilskudsmodtagers medtagelse af omkost-

ninger, der ikke var støtteberettigede; for højt ansatte beløb i udgiftsanmeldelserne

(f.eks. personaleomkostninger og indirekte omkostninger); og manglende over-

holdelse af reglerne for offentlige indkøb.

Rettens revision viser endvidere en række svagheder i medlemsstaternes forvalt-

nings- og kontrolsystemer såsom utilstrækkelig daglig kontrol af faktisk afholdte

omkostninger samt manglende identifikation af dårligt underbyggede udgiftsan-

meldelser og svagheder i udbudsprocedurerne. Kommissionens tilsyn er behæftet

med mindre svagheder, der efter Rettens opfattelse indebærer, at målene med

tilsynet ikke blev nået i fuldt omfang. Alt i alt konkluderer Retten, at overvåg-

nings- og kontrolsystemerne på samhørighedsområdet kun er delvist effektive,

hvilket dog er en forbedring i forhold til revisionen for 2006, hvor systemerne

blev bedømt som værende ikke-effektive.

Retten anbefaler, at de nationale forvaltningsmyndigheder styrker rådgivnings- og

uddannelsesindsatsen for projektledere, administratorer m.fl. for at forbedre fore-

byggelsen af fejl i projektets indledende faser. Endvidere anbefales, at Kommissi-

onen udnytter de forenklinger og forbedrede kontrolbestemmelser, der er indført i

de nye strukturfondsforordninger for programmeringsperioden 2007-2013. Ende-

lig anbefaler Retten, at Kommissionen bruger de eksisterende korrektionsmeka-

nismer - som f.eks. udskydelse af betalinger, finansielle korrektioner og inddrivel-

ser - mere effektivt.

Forskning, energi og transport

Området forskning, energi og transport - på 4,5 milliarder euro i 2007 - dækker en

lang række aktiviteter, der har til formål at øge konkurrencedygtigheden og væk-

sten. Over halvdelen af udgifterne går til projekter inden for forskning og tekno-

logisk udvikling på alle EU’s politikområder. Finansieringen forvaltes direkte og

centralt af Kommissionen, hvorfor betalinger til støttemodtagerne normalt går

uden om medlemsstaternes forvaltende myndigheder.

Rettens revision af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtig-

hed viser en fejlforekomst på mellem 2 % og 5 % af betalingerne. De vigtigste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fejltyper var: For højt anmeldte personaleomkostninger, indirekte omkostninger

og andre omkostninger samt utilstrækkeligt dokumenterede omkostninger. Fejlene

opstår efter Rettens opfattelse inden for rammerne af et indviklet retsgrundlag

med mange støtteberettigelseskriterier.

Retten noterer sig endvidere en række svagheder i Kommissionens overvågnings-

og kontrolindsats som f.eks. en ikke fuldt tilstrækkelig skrivebordskontrol af om-

kostningsanmeldelser og revisionspåtegninger inden godtgørelse af udgifterne.

Retten bemærker i øvrigt, at Kommissionen i 2007 har øget sin revisionsindsats.

Retten anbefaler bl.a., at reglerne for modtagernes beregning og anmeldelse af

omkostningerne forenkles og gøre klarere og at Kommissionen fortsat yder råd-

givning og vejledning til modtagerne og de attesterende revisorer for at sikre en

effektiv og korrekt projektgennemførelse.

Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse

Udgifterne til dette politikområde - på 6,2 milliarder i 2007 - omfatter eksterne

forbindelser samt bistand til udvikling, udvidelse (institutionsopbygning) og løs-

ning af humanitære opgaver. Hovedparten af midlerne forvaltes af Kommissionen

og herunder Kommissionens delegationer i de lande, hvor EU finansierer projek-

ter. De enkelte projekter gennemføres af organisationer, der kan være internatio-

nale (f.eks. FN), nationale eller lokale (f.eks. NGO’er).

Retten skønner, at der er en fejlforekomst på mellem 2 % og 5 % af betalingerne

på dette udgiftsområde. Andelen af fejlbehæftede transaktioner var størst i gen-

nemførelsesorganisationerne grundet støtteberettigelsesfejl, manglende dokumen-

tation og svagheder i regnskabsførelsen. Projektgennemførelsen er præget af sær-

lige vanskeligheder i Bulgarien og Tyrkiet. Hvad angår overvågnings- og kontrol-

systemerne, vurderer Retten, at de kun er delvis effektive med hensyn til at give

sikkerhed for, at udgifterne er støtteberettigede og tilstrækkeligt dokumenterede.

Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen afhjælper svaghederne i de gennemfø-

rende organers finansielle styring ved mere aktivt at uddanne og støtte regnskabs-

personalet m.fl. Endvidere anbefales, at Kommissionen træffer yderligere foran-

staltninger til at rette op på forvaltningen af EU-midler i Bulgarien.

Uddannelse og medborgerskab

Udgifter under uddannelse og medborgerskab - på 1,5 milliarder euro i 2007 -

forvaltes i hovedsagen af Kommissionen, idet gennemførelsen af aktionerne er

uddelegeret til nationale kontorer, private firmaer m.fl. i medlemsstaterne.

Retten konstaterer, at der er en væsentlig fejlforekomst i betalingerne på området

(mellem 2 % og 5 %) først og fremmest fordi støttemodtagerne anmelder for høje

udgifter. Endvidere konkluderer Retten, at overvågnings- og kontrolsystemerne

kun er delvis effektive.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retten anbefaler, at Kommissionen styrker sin tilsynsindsats ved bedre forudgå-

ende udgiftskontrol (særligt på området ”kommunikation”) og flere kontrolbesøg

m.m. (særligt vedrørende programmet ”livslang læring”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Revidering af E-pengedirektivet (Forslaget er ikke på

ECOFIN’s dagsorden for den 10. februar 2009, men

vil muligvis blive vedtaget på et kommende Råds-

møde)

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til nyt e-pengedirektiv for dels at tydeliggøre definitionen af

elektroniske penge og af anvendelsesområdet for direktivet dels at skabe konsekvente retlige

rammer for tilsynsordning, undtagelsesregler og regler til bekæmpelse af hvidvask af penge. Hen-

sigten med forslaget er at fremme udbuddet og anvendelsen af e-penge.

KOM(2008)627

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 9. oktober 2008 fremsat forslag til et nyt direktiv om e-

penge, der erstatter det eksisterende e-pengedirektiv 2000/46/EF.

E-penge er et elektronisk betalingsmiddel, hvor der på f.eks. et "plastikkort", en

chip eller på en browser kan lagres et beløb, som kan anvendes til betaling hos

andre end hos "kortets" eller chippens udsteder. E-penge ventes typisk benyttet i

stedet for mønter ved små beløb (kiosker, bagere, telefoni) eller ved tilbageven-

dende betalinger, f.eks. kantiner eller trafikselskaber. Når kortet anvendes til køb

af en ydelse, vil sælgerne af ydelsen modtage betaling fra udstederen. En væsentlig

forskel i forhold til eksempelvis dankortet er at betalingen sker direkte og dermed

ikke skal gennem en EDB-central for at blive registreret og godkendt.

Forslaget vil eksempelvis give mulighed for, at trafikselskaber kan udstede e-penge

og kombinere betalingsmidlet med andre faciliteter, så kortet – via registrering ved

passagerens på- og afstigningssted – både vil kunne beregne rejsens pris og kunne

anvendes til betaling.

Kommissionens forslag sigter på at fremme oprettelsen af e-pengeinstitutter og

dermed udstedelse af e-penge.

Det nuværende direktiv blev vedtaget for 8 år siden på baggrund af et ønske om at

bane vejen for en effektivisering af betalingsformidlingen ved at give andre end kre-

ditinstitutter mulighed for at udstede elektroniske penge for at øge udbuddet af e-

penge. Direktivet har dog ikke haft den ønskede effekt, idet langt færre udbyder e-

penge end ventet

. I Danmark findes i dag ingen autoriserede udstedere af elektroni-

I EU er der indberettet oplysninger om 20 tilladelser til fuldt autoriserede udstedere af e-penge, og 127 enheder, der udsteder

elektroniske penge i henhold til en undtagelsesbestemmelse (dvs.at det har så begrænset et omfang, at der ikke kræves en egentlig

tilladelse hertil).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske penge, men 10 selskaber udsteder elektroniske penge efter en undtagelsesbe-

stemmelse, der tillader udbud i begrænset omfang uden autorisation.

Ifølge Kommissionen skyldes det begrænsede udbud af e-penge bl.a. flere

uhensigtsmæssigheder i det nuværende direktiv. Det gælder:

1) en uklar definition af e-penge og direktivets anvendelsesområde

2) inkonsekvens i de retlige rammer (bl.a. ift. betalingstjenestedirektivet

, der er

i færd med at blive implementeret) herunder en uforholdsmæssig omfattende

tilsynsordning, uensartede undtagelsesregler og uforholdsmæssige omfatten-

de regler ift. at bekæmpe hvidvaskning af penge.

Kommissionen adresserer disse elementer i det nye forslag.

Efter forslaget defineres elektroniske penge ved ”en pengeværdi, som repræsenteret

ved et krav på udstederen, der er lagret elektronisk og udstedt efter modtagelse af

midler og som tjener til at gennemføre betalingstransaktioner …(

)… og som accep-

teres af andre fysiske eller juridiske personer end udstederen”.

Kommissionen vurderer, at det nuværende krav til startkapital ikke står mål med den

risiko, en udsteder af elektroniske penge løber. Det foreslås, at kapitalkravet sænkes

fra 1 mio. euro til 125.000 euro. Egenkapitalen må aldrig være mindre end startkapi-

talen.

Efter forslaget skal forbrugeren til enhver tid have ret til at få indløst elektroniske

penge, og det skal ske omkostningsfrit ved indløsning på aftalens udløbsdato. Hvis

der indløses før kontraktens udløb, kan udsteder afkræve indehaver et gebyr, der

svarer til omkostningerne forbundet med gennemførelsen af transaktionen. Gebyrets

størrelse skal være nævnt i en kontrakt mellem udsteder og indehaver.

Kommissionen vurderer, at reglerne, der skal forhindre misbrug i form af hvidvask-

ning af penge og finansiering af terrorisme, i forhold til e-pengeydelser er for omfat-

tende givet risikoen for misbrug, og at det begrænser udbuddet af ydelserne. Kom-

missionen foreslår at de forenklede regler om kundelegitimation i hvidvaskningsdi-

rektivet

også finder anvendelse i relation til udstedere af elektroniske penge.

Det forrige og nuværende formandskab har foreslået, at indehaverne af e-penge

beskyttes ved, at overføre eller tilpasse de tilsvarende bestemmelser i betalingstje-

nestedirektivet, herunder at udstederne skal anbringe de midler, der er modtaget

som grundlag for udstedelsen af e-pengene i sikre og likvide aktiver. Modtagne

midler må eksempelvis ikke anvendes til udlånsvirksomhed, der ikke er forbundet

med e-pengeudstedelsen. Genindløsningskravet foreslås gjort til et ubetinget krav

for indehaverne af e-penge.

Direktiv 2007/64/EF

Sidstnævnte defineres i betalingsdirektivet (2007/64/EF art.4 nr. 5.)

Direktiv 2005/60/EF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat på grundlag af Traktatens art. 95, stk. 1. Vedtagelse sker efter

art. 251 – fælles beslutningstagning.

Nærhedsprincippet

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget er fremsendt til Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet forventes at

afgive udtalelse om forslaget i marts eller april 2009.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivet om e-penge er gennemført i lov om finansiel virksomhed - §§ 308-333.

Lov om finansiel virksomhed – samt muligvis den kommende lov om betalings-

tjenester - skal ændres.

Lov om finansiel virksomhed § 311 indeholder regler om genindløselighed af elek-

troniske penge. Efter den eksisterende bestemmelse kan ihændehaveren af elek-

troniske penge i gyldighedsperioden og i op til 1 år efter gyldighedsperiodens ud-

løb anmode udstederen eller det udstedende pengeinstitut om at få restbeløbet

indløst til pålydende i mønter og sedler eller ved overførsel til en konto i et penge-

institut uden andre omkostninger end dem, der er nødvendige for at gennemføre

transaktionen. Betingelserne for genindløselighed skal endvidere klart fremgå af

aftalen mellem udstederen og ihændehaveren. I aftalen kan fastsættes, at beløb

under 25 kr. ikke kan genindløses.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget ventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. I forhold til tilsynsind-

satsen søger forslaget at tilnærme tilsynsreglerne til de regler, der findes i beta-

lingstjenestedirektivet. Tilsynet vil - som det er tilfældet i dag - kunne opkræve

brugerbetaling ved tilsyn hos registrerede e-pengeinstitutter. Da der ikke findes

registrerede e-pengeinstitutter i Danmark i dag opkræves ikke betaling.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Internationale undersøgelser viser, at der er store samfundsmæssige besparelser

forbundet med at benytte e-penge frem for fx kontanter.

En lettere adgang til at udstede e-penge vil gøre det mere attraktivt for virksom-

heder at begynde at udbyde e-penge og kombinere betalingsmidlet med andre

faciliteter. Det vil kunne give besparelser i forhold til håndteringen af kontanter

med små beløb og kunne øge effektiviteten mere generelt, jf. eksemplet med

transportsektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En fordel for forbrugeren ved et større udbud af e-penge kan være tidsbesparelser

og øge fleksibilitet ved betalinger af små beløb i forhold til både kontanter og be-

talingskort som dankortet. Et øget udbud af e-pengeprodukter vil endvidere øge

konkurrencen blandt udbydere af betalingstjenester til gavn for forbrugerne.

Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor.

Nationalbanken, Telebranchen og Finansrådet har fremsendt bemærkninger.

Nationalbanken hilser Kommissionens forslag velkommen. Udbredelsen af e-

penge har udviklet sig trægere end forventet. Det kan skyldes, at udviklingen af

den bagvedliggende teknologi først for nylig har givet grobund for denne type

produkter, men det kan også være en følge af for strenge tilsynskrav i det nuvæ-

rende direktiv. Det er derfor positivt, at forslaget til et revideret e-pengedirektiv i

højere grad vil bringe disse krav i overensstemmelse med de forbundne risici. For-

slaget bidrager ligeledes til at sikre en konsistent lovgivning for e-pengeinstitutter

og betalingsinstitutter.

Telebranchen støtter, at e-pengedirektivet tilpasses til direktivet om betalingstjene-

ster. Telebranchen peger på, at de gældende regler om genindløselighed fungerer

tilfredsstillende, og at de foreslåede regler om genindløselighed vil medføre admini-

strative byrder for branchen.

Det er Finansrådets opfattelse, at det gældende direktiv ikke hindrer udviklingen

af e-penge, og at der i Danmark ikke har været en efterspørgsel efter e-penge.

Forslaget bør ses i en snæver sammenhæng med direktivet om betalingstjenester.

Finansrådet sætter spørgsmålstegn ved de foreslåede kapitalkrav. Reglerne om

genindløselighed bør udformes enkelt, så reglerne ikke hæmmer udbredelsen af e-

penge.

Der er endvidere fremsendt en række tekniske bemærkninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er sendt

grundnotat den 19. november 2008.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter en effektivisering af betalingsformidlingen og indførelse af beta-

lingsformer, der letter betalingsformidlingen og/eller gør betalingsformidling billige-

re.

Andre landes holdninger

Nogle lande ønsker at forbeholde udbredelsen af e-penge til banker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files