PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2924 - Transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

S AM L E N O T AT T I L F O L K E T I N G E T S

E U R O P AU D V A L G

23. januar 2009

J.nr. 3401/1001-0062

Ref. NCL/ASJ/SVF

Side 1/22

Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 19. februar

2009

1. Meddelelse fra Kommissionen: Anden strategiske energiredegørelse – ”EU-

handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og –solidaritet”

- rådskonklusioner

2. Olie og gas

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forpligtelse for medlems-

staterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieproduk-

ter.

(Evt.)

Meddelelse om direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til

opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden

- politisk drøftelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionens 2. strategiske energiredegørelse

KOM(2008)744 af 13. november 2008

Revideret notat

1. Resumé

På rådsmødet ventes vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens 2. strategiske energire-

degørelse, som blev offentliggjort den 13. november 2008. Kommissionens redegørelse har

fokus på energisikkerhed, hvor redegørelsens helt centrale element er en EU-handlingsplan

for energisikkerhed og energisolidaritet. Handlingsplan fokuserer på 5 områder: 1) infra-

struktur og diversificering af energiforsyning, 2) eksterne relationer, 3) olie- og gaslagre

samt mekanismer til krisehåndtering, 4) energieffektivitet og 5) bedre udnyttelse af EU’s egne

energiressourcer. I forbindelse med hvert område præsenterer Kommissionen en række kon-

krete initiativer i form af forslag til direktiver, meddelelser m.v. Herudover identificerer den

2. strategiske energiredegørelse udfordringerne på længere sigt (2020-2050) og mulige tiltag

i relation hertil.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 13. november sin 2. strategiske energiredegørelse. Det cen-

trale element i redegørelsen er en EU-handlingsplan for energisikkerhed og energisolidaritet.

I sin første strategiske energiredegørelse fra 2007 udpegede Kommissionen tre hovedudfor-

dringer for den fælles europæiske energipolitik: 1) imødegåelse af menneskeskabte klimafor-

andringer, 2) styrkelse af EU’s konkurrenceevne og 3) styrkelse af EU’s energisikkerhed. EU

har med 20(30)-20-20 målsætningerne (20 pct. reduktion af drivhusgasserne – 30 % som led i

en international aftale - og 20 pct. vedvarende energi i 2020) og lancering af klima- og ener-

gipakken samt den 3. el- og gasliberaliseringspakke taget initiativer rettet mod de to første ud-

fordringer. Med sin 2. strategiske energiredegørelse tager Kommissionen nu initiativer rettet

mod det tredje punkt: energisikkerhed.

Det er vigtigt at understrege, at både klima- og energipakken og den 3. el- og gasliberalise-

ringspakke vil udgøre vigtige bidrag til energisikkerheden. Men der er behov for yderligere

tiltag, hvis ambitionen om øget energisikkerhed skal nås.

EU importerer 54 pct. af sit energiforbrug fra tredjelande (2006), og EU's samlede afhængig-

hed af importeret energi ventes at stige yderligere i takt med, at EU-landenes egne olie- og

gasressourcer tømmes i de kommende år. På trods af effekterne af en fuldt implementeret

klima- og energipakke forventes nettoimporten af fossile brændsler at være på et uændret ni-

veau i 2020. Optagelsen af de nye medlemslande i 2004 og 2007, som importerer næsten al

energi fra Rusland, den labile situation i Mellemøsten, Ruslands energipolitik, de pressede

olie- og gasmarkeder og svingende energipriser understreger behovet for øget fokus på EU's

energisikkerhed og for iværksættelse af de tiltag, der er nødvendige, for at EU i fremtiden vil

være i stand til at sikre den nødvendige energi til sine borgere. Det forhold, at EU importerer

så stor en andel af sit energiforbrug fra få producentlande, betyder desuden en stor forskyd-

ning af velstand fra EU til disse lande. Kommissionen har beregnet, at hver EU-borger betaler

ca. 5000 kr. årligt til importeret energi (november 2008 priser).

Den 12. januar 2009 indkaldte det tjekkiske formandskab til ekstraordinært rådsmøde (energi)

for at drøfte gasstriden mellem Rusland og Ukraine, der har betydet, at 30 % af gasforsynin-

Side 2/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen til EU var afbrudt i ca. 2 uger. På mødet blev der vedtaget rådskonklusioner, der fokuserer

på at afhjælpe situationen og hindre at en tilsvarende opstår igen.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

I relation til øget energisikkerhed i EU er fælles, koordinerede indsatser og tiltag på fælles-

skabsniveau hensigtsmæssigt. Energisikkerhedsproblemet kan ikke effektivt løses nationalt.

Hertil kommer, at beslutninger på energiområdet i de enkelte medlemslande kan få store kon-

sekvenser med hensyn til forsyningssikkerhed, energipriser og miljøforhold for andre med-

lemslande. Det skal dog understreges, at princippet om medlemslandenes frie valg af brænd-

selsmiks fastholdes. I det lys finder regeringen, at Kommissionens 2. strategiske energirede-

gørelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2008 sin 2. strategiske energirede-

gørelse. Det væsentligste element i redegørelsen er en EU-handlingsplan for energisikkerhed

og energisolidaritet. Herudover tager redegørelsen de første skridt i retning af at identificere

nødvendige tiltag i forhold til udfordringerne på længere sigt (2020-2050).

EU-handlingsplanen for energisikkerhed og energisolidaritet har fokus på fem områder. I rela-

tion til hvert område lancerer Kommissionen en række initiativer i form af konkrete lovgiv-

ningsforslag, grønbøger, meddelelser m.v., som vil blive præsenteret i perioden 2008-2010.

De fem områder i handlingsplanen er:



Infrastruktur og diversificering af energiforsyningen

Eksterne relationer

Olie- og naturgaslagre samt mekanismer til krisehåndtering

Energieffektivitet

Bedre udnyttelse af EU’s egne energiressourcer

Infrastruktur og diversificering af energiforsyning

Særligt infrastrukturen i relation til naturgas er i fokus og udgør en særlig udfordring, i og

med at transport af naturgas i meget vid udstrækning - og i modsætning til olie - er bundet til

rørledninger. EU importerede i 2006 61 pct. af sit samlede naturgasforbrug. Kommissionen

skønner, at dette tal vil stige til 73 pct. i 2020. Importen fordeler sig med 42 pct. fra Rusland,

24 pct. fra Norge, 18 pct. fra Algeriet og 16 pct. fra andre lande (2006). For flere medlems-

lande er situationen imidlertid den, at de importerer al deres naturgas fra Rusland.

På denne baggrund og under hensyntagen til 20(30)-20-20 målsætningen foreslår Kommissi-

onen prioritering af seks infrastruktur initiativer, med henblik på at diversificere naturgasfor-

syningen og sikre forsyningen af el og naturgas til alle EU borgere:

1. Det første initiativ er udviklingen af en baltisk sammenkoblingsplan (Baltic Intercon-

nection Plan). Kommissionen påpeger i den forbindelse behovet for at få forbundet

isolerede energimarkeder med resten af EU. Her er den baltiske region en af de mest

isolerede. Planen skal dække naturgas og el og sigter på at forbinde energiinfrastruktu-

Side 3/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ren i den baltiske region med det øvrige EU. Planen skal også håndtere spørgsmålet

om finansiering af de mere konkrete initiativer under planen.

Det andet initiativ er udviklingen af en såkaldt sydlig gaskorridor, som nævnes som en

af de højeste energisikkerhedsprioriteter. Gasleverancerne skal komme fra kaspiske og

mellemøstlige leverandører og vil potentielt kunne bidrage til at dække EU’s fremtidi-

ge energibehov. Flere muligheder for en sydlig gaskorridor er i spil. Kommissionen

tager i sin redegørelse ikke nærmere stilling til dette spørgsmål. På baggrund af møder

og konsultationer med involverede producent- og transitlande vil Kommissionen me-

dio 2009 komme med en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om den sydlige

gaskorridor.

Det tredje initiativ fokuserer på LNG (flydende naturgas som gør transport af gas uaf-

hængig af rørledninger mellem EU og tredjelande) og en udbygning af LNG termina-

ler (hvor naturgassen gøres flydende eller vice versa), som vil være af særlig relevans

for de medlemslande, der er afhængige af naturgasleverancer fra et enkelt producent-

land. Kommissionen forventer at præsentere en LNG handlingsplan i 2009.

Det fjerde initiativ er færdiggørelsen af en Middelhavsring, som skal forbinde el- og

naturgasnet i Europa med det sydlige Middelhavsområde. En Middelhavsring er særlig

relevant i forhold til at kunne udnytte regionens store potentiale inden for sol- og

vindenergi. Kommissionen vil i 2010 præsentere en meddelelse om Middelhavsringen.

Det femte initiativ er sammenkoblinger af el- og naturgasnettene i central- og sydøst

Europa.

Det sjette initiativ er det såkaldte ”Blueprint for a North Sea Offshore grid”, som skal

sammenkoble nationale el-net i nordvest Europa og integrere planlagte vindenergipro-

jekter heri. Nettet i Nordsøen skal sammen med den baltiske sammenkoblingsplan og

Middelhavsringen udgøre fundamentet for et fremtidigt europæisk supernet, der sam-

menkobler hele EU.

Kommissionen foreslår 1) at der i EU opnås enighed om, at disse projekter skal prioriteres, 2)

at nødvendige tiltag besluttes i 2009-2010 og 3) at de besluttede tiltag igangsættes fra 2010.

Kommissionen påpeger i den forbindelse, at infrastruktur-projekterne skal være i overens-

stemmelse med EU’s langsigtede klimamålsætninger. I relation til finansieringen af infra-

strukturprojekterne vurderer Kommissionen, at eksisterende finansieringsmuligheder er util-

strækkelige herunder bl.a. det nuværende TEN-E budget. Kommissionen har derfor sammen

med den 2. strategiske energiredegørelse fremsat grønbogen om et nyt EU-instrument for

energisikkerhed og infrastruktur, som skal erstatte det nuværende TEN-E instrument.

Eksterne relationer

Kommissionen påpeger, at der globalt er en stigende gensidig afhængighed på energiområdet.

Energi spiller derfor en stigende rolle i EU’s eksterne relationer, og Kommissionen foreslår, at

energi i højere grad skal indgå som et element i EU’s aftaler med tredjelande, herunder EU’s

bilaterale partnerskabs-, samarbejds- og associeringsaftaler og generelt i dialogen med tredje-

lande. På multilateralt niveau skal EU fortsætte med at presse på for yderligere liberalisering

af handel og investeringer i energi. Herudover anfører Kommissionen, at en international juri-

disk ramme på energiområdet vil være afgørende for at kunne tiltrække nødvendige investe-

ringer.

Kommissionen fremhæver i relation hertil Energifællesskabet, som udgør et integreret marked

i Sydøsteuropa baseret på fælles regler og forbundet til EU. Det omfatter el og naturgas, men

Side 4/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forventes at udvides til også at omfatte olie. Optagelsesforhandlinger påbegyndes med Ukrai-

ne, Moldova og Tyrkiet, og disse landes medlemskab vil i givet fald udvide markedet væsent-

ligt.

I relation til Rusland lancerer Kommissionen forhandling af en ny aftale (New Agreement),

som skal erstatte den eksisterende EU-Rusland partnerskabs- og samarbejdsaftale fra 1997, og

som skal indeholde juridisk bindende bestemmelser vedr. den gensidige afhængighed på

energiområdet. Kommissionen påpeger, at både EU og Rusland vil have fordele af en mere

forpligtende aftale, som kan skabe sikkerhed og forudsigelighed for begge parter. En tilsva-

rende tilgang bør anvendes i forhold til landene i den kaspiske region, som er centrale i kraft

af deres energiressourcer og i forhold til deres betydning i relation til de ovenfor omtalte

energiinfrastrukturprioriteter.

Kommissionen nævner endvidere den fortsatte dialog med OPEC-landene og udbygget sam-

arbejde med lande som Australien, Canada, Japan og USA samt Inden, Kina og Brasilien. I

forhold til Afrika påpeger Kommissionen behovet for udbygning af samarbejdet set i lyset af

det store potentiale for vedvarende energi (VE), som findes her, og i relation til en trans-

Sahara naturgasledning.

I forbindelse med udviklingen af nukleare programmer i tredjelande anfører Kommissionen,

at det er vigtigt, at EU er aktiv for at sikre højeste standarder for nuklear sikkerhed og yder

støtte til de tredjelande, som ikke har den nødvendige lovgivning og regulering til at sikre sik-

kerheden. I relation til de lande som har planer om at bygge a-kraftanlæg, må EU assistere

med udvikling af en kompetent og uafhængig nuklear kontrolinstans, således at internationale

sikkerhedsstandarder overholdes.

Endelig påpeger Kommissionen vigtigheden af, at EU taler med én stemme. I den forbindelse

er der brug for større gennemsigtighed og koordination mellem medlemslandene og EU.

Kommissionen vil i 2009 identificere konkrete mekanismer til øget gennemsigtighed og des-

uden foreslå en revision af forordning EF/736/96 om indberetning til Kommissionen om inve-

steringsprojekter af interesse for Fællesskabet inden for olie-, naturgas- og elektricitetssekto-

rerne.

Olie- og naturgaslagre samt mekanismer til krisehåndtering

Mekanismer til krisehåndtering i tilfælde af afbrydelser i energiforsyningen er et vigtigt ele-

ment i energisikkerheden. Kommissionen foreslår på den baggrund en revision af den eksiste-

rende lovgivning vedr. beredskab over for oliekriser med henblik på at forbedre det eksiste-

rende system og i højere grad bringe det i overensstemmelse med systemet under Det Interna-

tionale Energi Agentur (IEA). Samtidig foreslår Kommissionen ugentlig offentliggørelse af

størrelsen af kommercielle olielagre med henblik på at øge gennemsigtighed på oliemarkedet

og begrænse effekterne af spekulation baseret på manglende information.

I forhold til naturgas har Kommissionen set nærmere på implementeringen af gasforsynings-

direktivet (2004/67/EF). Kommissionen påpeger på den baggrund, at der er brug for forbed-

ringer af direktivet, bl.a. i forhold til udvikling af mekanismer til krisehåndtering og etable-

ring af et egentlig kriseberedskab med værktøjer såsom LNG, afbrydelige naturgasforbrugere

og ”fuel switching” (brændselsskift). Kommissionen vil fremlægge et forslag til revision af

gasforsyningsdirektivet i 2010.

Side 5/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energieffektivitet

EU har vedtaget en ikke-bindende målsætning om at forbedre energieffektiviteten med 20 pct.

i 2020. Energieffektivitet er et centralt element i handlingsplanen, i og med at et mindre ener-

giforbrug er et effektivt middel til at reducere afhængigheden af fossile brændsler og import.

Samtidig anfører Kommissionen, at tiltag vedr. energieffektivitet og grønne teknologier kan

skabe nye muligheder - herunder for små og mellemstore virksomheder - i den nuværende

økonomiske situation.

Kommissionen har samtidig med den strategiske energiredegørelse lanceret en meddelelse om

energieffektivisering (KOM(2008)772), og en række konkrete initiativer, som skal bidrage til

at nå målet om 20 pct. forbedret energieffektivitet i 2020. Det fremgår af meddelelsen, at de

nuværende

initiativer, hvis de bliver gennemført ordentligt af medlemslandene, skønnes at

medføre ca. 13 pct. energibesparelser i 2020. Tilsvarende fremgår det af et annex til den stra-

tegiske energiredegørelse, at der i 2020 kun er regnet med 12 pct. besparelser set i forhold til

baseline.

Med henblik på at nå målet på 20 pct. indeholder ”pakken” følgende forslag til nye energief-

fektiviseringstiltag:

1. Forslag til ændring af EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

(2002/91/EF) som skal udvide omfanget, forenkle implementering og udvikle certifi-

kater for bygningers energimæssige ydeevne.

2. Forslag til revision af EU’s direktiv om energimærkning af apparater og produkter

(KOM(2008)745) som indtil nu kun har omfattet husholdningsapparater og som

fremover skal udvides til at omfatte en række yderligere energiforbrugende produkter.

Kommissionen vil desuden fremsætte forslag til direktiv om energimærkning af dæk

(KOM(2008)746).

3. Intensiveret implementering af eco-design direktivet (2005/32/EF)

4. Meddelelse om kraftvarme (KOM(2008)734) indeholdende detaljerede retningslinjer

for implementering af kraftvarmedirektivet (2004/81/EF).

5. Udvikling af benchmarking og netværks mekanismer til udbredelse af best practice.

Covenant of Mayors (EU netværk af borgmestre fra europæiske byer) vil være et vig-

tigt instrument i den forbindelse, og finansiering vil blive tilvejebragt for at forstærke

replikation i hele EU.

6. Præsentation af en ”Green Tax Package”, der skal supplere klima- og energipakken,

og som skal fokusere på muligheden for at bruge finansielle instrumenter til at øge

energieffektiviteten. Pakken vil desuden indeholde et forslag til revision af energibe-

skatningsdirektivet (2003/96/EF).

Endelig påpeger Kommissionen behovet for øget globalt samarbejde om energieffektivitet ud

fra en betragtning om, at energieffektiviseringer i tredjelande er afgørende og ud fra bl.a. et

klimahensyn lige så vigtig som energieffektivisering internt i EU. En global klimaaftale vil

være et vigtigt incitament til globalt samarbejde om energieffektivitet.

Kommissionen tilkendegiver afslutningsvist at ville evaluere handlingsplanen for energieffek-

tivitet (KOM(2006)545) i 2009 og forberede en mere fokuseret handlingsplan, som blev be-

sluttet på Det Europæiske Råd i juni 2008.

Side 6/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bedre udnyttelse af EU’s egne energiressourcer

EU producerer selv 46 pct. af sit energiforbrug. Med implementering af 20-20-20 målsætnin-

gerne forventes tallet at være 44 pct. i 2020.

Kommissionen anfører, at VE udgør det største potentiale i forhold til EU’s egne energires-

sourcer. I forlængelse af vedtagelse af VE-direktivet (KOM(2008)19) under klima- og energi-

pakken vil Kommissionen præsentere en meddelelse, der skal se på potentielle barrierer for

VE og hvordan de overvindes. VE udgør desuden en stor økonomisk mulighed for EU. I rela-

tion hertil er Den Strategiske Energiteknologiplan (SET-planen) (KOM(2008)723) et vigtigt

instrument. Desuden er der, med vedtagelsen af klima- og energipakken i december 2008, af-

sat 300 millioner kvoter til støtte af CCS demonstration og demonstration af innovative VE

teknologier. Denne beslutning fulgte op på Det Europæiske Råds opfordring til at se nærmere

på støttemuligheder for (op til) tolv CCS (Carbon Capture and Storage) demonstrationsanlæg.

Kriterierne for tildeling af støttemidler bliver afgjort i komité procedure.

Kommissionen påpeger, at kul vil forblive en vigtig del af EU’s hjemlige energiforsyning og

et vigtigt alternativ til olie og gas. Brugen af kul udgør imidlertid et problem i relation til

CO2-emissioner. Fremtidig brug af kul er kun forenelig med klimaudfordringerne, hvis højef-

fektive anlæg bliver fremherskende, og hvis muligheden for lagring af CO2 i undergrunden

(CCS) er bredt tilgængelig.

I forhold til olie påpeger Kommissionen muligheden for udvinding af ikke-konventionelle

olieressourcer internt i EU, og at raffinaderikapacitet for olie er en vigtig faktor i EU’s energi-

sikkerhed. Kommissionen vil i 2010 præsentere en meddelelse om EU’s raffinaderikapacitet

og EU’s olieefterspørgsel.

Kommissionen anfører endelig, at a-kraft som klima-neutral kilde yder et vigtigt bidrag til

EU’s energisikkerhed. En tredjedel af EU’s el-produktion kommer fra a-kraft. Kommissionen

har i relation til nærværende redegørelse præsenteret en meddelelse (Update of the Nuclear Il-

lustrative Programme), hvoraf det fremgår, at hovedparten af a-kraftværker i EU står overfor

lukning i løbet af de næste 10-20 år, og at der vil være behov for investeringer, såfremt a-

kraftens bidrag til energiforsyningen skal forblive intakt. Kommissionen understreger, at det

er op til den enkelte medlemsstat at tage stilling til brug af og investering i a-kraft, men kra-

vene til sikkerhed og sundhed for miljø og mennesker angår alle medlemslande. Kommissio-

nen har fremsat et forslag om revision af direktivet om nuklear sikkerhed (KOM (2008)790).

Visionen for 2050

Kommissionen vil foreslå en fornyelse af EU’s energipolitik i 2010. Heri vil konturerne af

den politiske dagsorden for 2030 og en vision for 2050 indgå. Målsætninger på dette længere

sigte kan eksempelvis være:



CO2-fri el-forsyning i 2050

Uafhængighed af olie i transport

Lav-emissions bygninger

Et integreret el-net præget af sameksistens af små producenter af VE og større kraft-

værker

Fremme af højeffektive og lav-CO2 energisystemer globalt.

Side 7/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen understreger, at listen ikke er udtømmende, men eksemplerne er baseret på

teknologier, som har vist sig funktionsdygtige på eksperimentelt niveau. Samtidig repræsente-

rer eksemplerne teknologier, som ikke vil blive realiseret uden en koordineret dagsorden for

forskning og teknologisk udvikling og for regulering og investeringer samt udvikling af infra-

struktur. På den baggrund vil Kommissionen inden for rammerne af SET-planen lancere et

roadmap for energipolitikken i 2050 og nødvendige tiltag i den forbindelse.

Det tjekkiske formandskab har den 6. januar 2009 præsenteret udkast til rådskonklusioner om

Kommissionens 2. strategiske energiredegørelse, som skal vedtages på rådsmødet (energi)

den 19. februar 2009. Rådskonklusionerne er positive overfor indholdet i den 2. strategiske

energiredegørelse. Endvidere fremhæves behovet for at iværksætte de initiativer, der medvir-

ker til en diversificering af energiforsyningen for at øge energisikkerheden i EU.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den 2. strategiske energiredegørelse vil ikke i sig selv have umiddelbar indvirkning i forhold

til dansk lov. En nærmere vurdering af konsekvenserne for gældende dansk ret vil blive forta-

get i forbindelse med de forslag og initiativer, som er blevet præsenteret sammen med medde-

lelsen om den 2. strategiske energiredegørelse.

8. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser

samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Den 2. strategiske energiredegørelse vil ikke i sig selv have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En nærmere vurdering af de statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser vil blive foretaget i forbindel-

se med de forslag og initiativer, som er blevet præsenteret sammen med meddelelsen om den

2. strategiske energiredegørelse. Evt. senere konkret opfølgning kan muligvis få positiv be-

tydning for beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Den 2. strategiske energiredegørelse er ikke sendt i høring.

Samlenotat om den 2. strategiske energiredegørelse har været sendt i skriftlig høring hos med-

lemmerne af Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 18. november 2008.

Der fremkom følgende bemærkninger:

Energi- og olieforum hilser Kommissionens energiredegørelse velkommen og støtter, at der

udvikles en fælleseuropæisk strategi til at styrke EU’s energisikkerhed. Enig i Kommissio-

nens prioritering af de fem delområder. Specifikt finder Energi- og olieforum, at forslaget om

ugentlige offentliggørelser af størrelsen af kommercielle olielagre vil medføre en voldsom

administrativ byrde, som ikke står mål med en teoretisk baseret forbedring af informationen

om lagrenes størrelse. Energieffektivitet ses som den mest omkostningseffektive måde at re-

ducere energiafhængigheden. Støtter planerne om en meddelelse i 2010 om EU’s raffinaderi-

Side 8/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kapacitet. Det anbefales, at denne meddelelse inddrager konsekvenserne af EU’s øvrige lov-

givning på klima- og energiområdet, herunder særligt ETS og risikoen for ”carbon leakage”.

Dansk Energi ser positivt på udmeldinger, der giver mere plads til energi i EU’s næste budget

samt ved omallokering i eksisterende programmer. Tildelingen af midler til den nødvendige

udbygning af netinfrastrukturen i næste budgetperiode må ikke tage fokus væk fra perioden

frem til 2013, hvor der er akut behov for investeringer i fx CCS-demonstrationsanlæg. Dansk

Energi ser positivt på, at der lægges vægt på energieffektiviseringer. EU vil kunne vinde me-

get med flere bindende mål dette område. Det er også positivt, at der allerede nu lægges op til

en drøftelse af strategien efter 2020, og at Kommissionen nævner transporten og vigtigheden

af at fremme elbiler, som sammen med vindmøller udgør et stærk bidrag til at sikre uaf-

hængighed af olie og løse klimaproblemet.

Greenpeace er stærkt foruroliget over, at EU-Kommissionen synes at have neddroslet energi-

effektivitsmålet fra 20 pct. til 12 pct. Kommissionens tilgang til et sikkert og bæredygtigt

energisystem er for vag. Der bliver ikke taget hånd om energisikkerhedsspørgsmålet ved på

ny at undervurdere energieffektivitetens betydning og i stedet give en livline til kul og atom-

kraft. Greenpeace byder tiltag til udbygning af energiifrastrukturen velkommen. En ambitiøs

strategi for vedvarende energi og energieffektivitet er det bedste svar på energiforsyningspro-

blemer.

Dansk Erhverv finder det positivt, at Kommissionen sætter fokus på EU’s energisikkerhed.

Dansk Erhverv lægger vægt på, at det prioriteres at reducere EU’s importafhængighed af fos-

sile brændstoffer. Slutmålet for denne proces bør være, at EU bliver helt uafhængig af ekster-

ne kilder på energiområdet. Det er dog afgørende, at energiforsyningen sikres i mellemlig-

gende periode. Derfor er det vigtigt, at EU-landene finder fælles fodslag om en aktiv indsats

ift. eksterne relationer til energiproducerende lande. Bedre energisikkerhed i EU kræver en

flersidet indsats. Det er vigtigt, at der er optimal koordinering mellem forskellige energieffek-

tivitetsinitiativer. Danmark bør arbejde for en offensiv og ambitiøs europæisk energipolitik.

Sagen blev endvidere drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 27. januar 2009:

Organisationen for Vedvarende Energi fremførte, at det ikke bør være muligt at yde statsstøtte

til udbygningen af infrastrukturen til fossil energi. Det bør i stedet være forbrugerne, der beta-

ler herfor. Derudover må tiltagene under 2. strategiske energiredegørelse ikke medføre, at

vedvarende energi og energibesparelser stilles økonomisk dårligere.

Energi- og Olieforum støttede op om Regeringens linje, der afspejler den 2. strategiske ener-

giredegørelses generelle karakter.

Dansk Industri var tilfreds med den forstærkede opmærksomhed på energisikkerhed, som bl.a.

kunne være med til at skabe vækst i industrien. Derudover fandt Dansk Industri det positivt, at

der i regeringens linje var fokus på det enkelte medlemslands forpligtelse til at tage ansvar for

sin energisikkerhed.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter generelt bestræbelserne på at udvikle en fælleseuropæisk strategi til at styrke

EU’s energisikkerhed. Danmark bør medvirke aktivt til at finde løsninger, der kan styrke EU's

Side 9/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energisikkerhed med det sigte at reducere EU’s afhængighed af importeret energi koncentreret

på få lande og dermed øget sårbarhed i energiforsyningen til følge. Klima- og energipakken

vil med sit fokus på CO2-reduktioner – og dermed mulige energieffektiviseringer – og vedva-

rende energi yde et vigtigt langsigtet bidrag til energisikkerheden. Disse initiativer kan dog

ikke stå alene. Der er behov for yderligere tiltag til en udbygget energiinfrastruktur, diversifi-

cering af forsyningsruter, styrkelse af EU’s indre energimarked, bedre udnyttelse af egne res-

sourcer, herunder vedvarende energikilder, og ikke mindst forstærket fokus på energieffekti-

viseringer for at opnå målsætningen om øget energisikkerhed. Det vil den 2. strategiske ener-

giredegørelse bidrage positivt til.

Danmark har konsekvent støttet EU-målsætningen om 20 pct. energieffektivisering. Det frem-

står lidt uklart, hvorvidt de foreslåede initiativer under den 2. Strategiske Energiredegørelse

vil føre til opnåelse af 20 pct. energieffektiviseringsmålsætningen, og regeringen vil derfor

arbejde aktivt på, at der snarest udarbejdes en samlet opdatering af Kommissionens hand-

lingsplan om energieffektivisering med henblik på at sikre, at målet om 20 pct. energieffekti-

visering nås og evt. forøges. En vurdering af mulighederne for nå mere end 20 pct. forbedring

af energieffektivitet skal være med til at belyse, hvordan vi kan nå fra målsætningen om 20

pct. reduktion af drivhusgasserne til 30 pct. som led i en international aftale. Endelig bør EU

øge investeringerne i energieffektivitet og vedvarende energi.

Det er dansk holdning, at EU bør arbejde hen imod at reducere afhængigheden af fossile

energikilder. Danmark bør arbejde for, at handlingsplanen for energisikkerhed og energisoli-

daritet vægter både interne tiltag i EU og eksterne tiltag og samtidig tager hensyn til de enkel-

te tiltags merværdi og økonomiske omkostninger. Endelig lægger Danmark vægt på, at selv-

om energisolidaritet i EU er et vigtigt element i energisikkerheden, har det enkelte medlems-

land selv en stor forpligtelse i forhold til at tage ansvar for sin energisikkerhed.

Danmark kan støtte, at der udarbejdes rådskonklusioner til rådsmødet (energi) den 19. februar

2009. Fra dansk side støttes de overordnede linjer i udkastet til rådskonklusionerne, ligesom

det grundlæggende kan støttes, at rådskonklusionerne understreger behovet for at iværksætte

initiativerne præsenteret i Kommissionens 2. strategiske energiredegørelse.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet har som tidligere nævnt den 6. januar 2009 præsenteret udkast til rådskonklu-

sioner om Kommissionens 2. strategiske energiredegørelse, som skal vedtages på rådsmødet

(energi) d. 19. februar 2009. Rådskonklusionerne støtter overordnet indholdet i den 2. strate-

giske energiredegørelse. Der forventes at være bred tilslutning til konklusionerne.

Den seneste gasstrid mellem Rusland og Ukraine har i høj grad aktualiseret spørgsmålet om

energisikkerhed. Der forventes en klar tilslutning til Kommissionens tiltag i retning af at styr-

ke EU’s energisikkerhed, herunder vil de mest berørte lande også fremhæve behovet for at

styrke EU’s solidaritetsmekanismer. Det må dog forventes, at der vil være forskellige hold-

ninger til vægtningen af tiltag der fokuserer på eksterne forhold (så som forholdet til Rusland

og etablering af nye eksterne forsyningsruter til EU) i forhold til tiltag der fokuserer på interne

forhold (så som energieffektivitet og VE m.v.).

Side 10/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det må desuden forventes, at de enkelte lande vil lægge vægt på de infrastrukturprojekter,

som har størst geografisk relevans for dem. Gaskonflikten mellem Rusland og Ukraine har i

den forbindelse medført et forøget fokus på realisering af en sydlig gaskorridor.

Herudover vil de øst- og centraleuropæiske lande, som i høj grad er afhængig af import af na-

turgas fra Rusland formentlig lægge stor vægt på etablering af forsyningsruter uden om Rus-

land og et naturgasberedskab. Endelig må visse lande forventes at lægge vægt på a-kraft og

investeringer heri som et vigtigt instrument i relation til energisikkerhed.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens 2. strategiske energiredegørelse har tidligere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg den 28. november 2008 til orientering forud for rådsmøde (energi) den 8. decem-

ber 2008.

2. a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forpligtelse for medlemssta-

terne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter.

KOM(2008)775 endelig

Nyt notat

Resumé

Som led i 2. strategiske energiredegørelse (SER2) fremsatte Europa - Kommissionen den 13.

november 2008 direktivforslag om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde mini-

mumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter. Forslaget har til formål at styrke

EU´s forsyningssikkerhed for olie. Forslaget indebærer bl.a. en tilnærmelse til det Internatio-

nale Energi Agenturs (IEA) tilsvarende regelsæt om medlemsstaters lagringspligt. Regeringen

er enig med Kommissionen i, at de angivne målsætninger i direktivforslaget bedst kan opnås

gennem en fælles regulering, som det har været tilfældet hidtil. Det er dog usikkert, om direk-

tivforslaget reelt opnår de angivne mål og om det sker på en hensigtsmæssig måde. Desuden

indebærer forslaget store og unødvendige omkostninger samt tilsvarende administrative byr-

der.

1. Baggrund

Kommissionen beskriver mineralolie som EU's vigtigste energiressource. Økonomien er helt

afhængig af en kontinuerlig og pålidelig forsyning af olie til en rimelig pris. På baggrund af

den store og stigende afhængighed af import er forsyningssikkerhed af største vigtighed. De

seneste år er risikoen for afbrydelse af olieforsyningen af flere årsager blevet større. Den ak-

tuelle tendens på verdensplan og den interne udvikling i EU (successive udvidelser, gennem-

førelse af det indre marked, faldende indenlandsk produktion m.v.) gør det nødvendigt at

ajourføre EF-lovgivningen om oplagring, der blev indført for 40 år siden.

Kommissionen anfører, at EU skal kunne kompensere for eller i det mindste reducere enhver

negativ virkning af eventuelle forsyningsforstyrrelser. Erfaringerne viser, at ibrugtagning af

oliesikkerhedslagre er den letteste og hurtigste metode til at bringe store ekstra mængder olie

Side 11/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til et underforsynet marked. Dette nedbringer både knapheden på produkter samt de skadelige

følger for økonomien.

Ifølge Kommissionen lider den nuværende ordning af mangler i tilfælde af forsyningsafbry-

delse i EU. Der er usikkerhed om hvorvidt den eksisterende ordning kan garantere, at de olie-

lagre, der opbevares til krisesituationer, er disponible eller kan frigøres til at opfylde behove-

ne. Det Europæiske Råd understregede i marts 2007 vigtigheden af at forbedre forsynings-

sikkerheden for EU og for den enkelte medlemsstat ved at udvikle mere effektive krisehåndte-

ringsmekanismer. Rådet fremhævede endvidere, at det var nødvendigt at revidere EU`s olie-

oplagringsmekanismer og henviste til, at olien skulle være tilgængelig i tilfælde af en krise.

EU råder ikke over samordnede interventionsprocedurer, hvilket i praksis gør det meget van-

skeligt at træffe hurtige beslutninger og effektive foranstaltninger, som er afgørende i tilfælde

af en krise. En bedre tilpasning til IEA´s regler er ønskelig, da det vil gøre det muligt at for-

bedre bidraget fra EU´s lagre til en indsats fra IEA.

Kommissionen forsøgte for nogle år siden at ændre direktivet, men dette blev ikke gennem-

ført på grund af stor modstand imod forslaget. Denne gang har man derfor været igennem en

langvarig forberedelsesproces for det aktuelle forslag, men forslaget indeholder alligevel en

del detaljer, som forekommer kontroversielle.

2. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 100, hvilket betyder, at den skal ved-

tages efter høringsproceduren.

3. Nærhedsprincippet

Ifølge Kommissionen vil en indsats på fællesskabsplan af følgende grunde være et mere ef-

fektivt redskab til at nå forslagets mål: I kraft af det indre marked kan fordelene ved at bringe

lagre på markedet i tilfælde af krise ikke begrænses til et enkelt land. Det indre marked sikrer,

at ethvert lager, der bringes i omsætning, frit kan købes i hele den europæiske union. Fordele-

ne ved at bringe lagrene i omsætning vil ikke kun være til gavn for et enkelt land, men for he-

le EU. Derfor risikerer de krisemekanismer, som de enkelte medlemsstater indfører, at være

mindre effektive og skabe et snylterproblem, hvis de er alt for forskellige og sikrer forskellige

beredskabs- og pålidelighedsniveauer. På grund af oliemarkedernes internationale dimension

vil alle forstyrrelser i olieforsyningen – hvad enten de forekommer i en eller flere medlems-

stater eller i et tredjeland – få konsekvenser for samtlige medlemsstater. I så integrerede øko-

nomier, som dem i det indre marked, vil den enkelte medlemsstats beredskabsniveau endvide-

re påvirke beredskabsniveauet i EU som helhed. Ved at indføre minimumskrav på EU-plan

kan det blive lettere at forebygge problemer og overvinde kriser. I øvrigt bemærkes det, at fle-

re medlemsstater ikke er medlemmer af IEA, som har kompetence til at træffe foranstaltnin-

ger i tilfælde af en verdensomspændende krise. Europa-Kommissionen deltager i agenturets

arbejde, men hele EU´s deltagelse i en IEA-foranstaltning kan kun sikres inden for rammerne

af en fællesskabsmekanisme, som alle medlemsstater, der ikke er medlemmer af IEA, tilslut-

ter sig..

Regeringen er enig med Kommissionen i, at de angivne målsætninger i direktivforslaget bedst

kan opnås gennem en fælles regulering,som det har været tilfældet hidtil.

4. Formål og indhold

Side 12/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat af Europa-Kommissionen den 13. november 2008, og er modtaget fra

Rådet i dansk sprogversion den 20. november 2008.

Formålet med forslaget er at sikre et højt niveau for olieforsyningssikkerheden i Fællesskabet

gennem pålidelige og gennemsigtige mekanismer baseret på solidaritet mellem medlemssta-

terne, og at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter, samt at

indføre de nødvendige procedurer til at afhjælpe en eventuel alvorlig knaphed.

Der foreslås regler, der styrker kontrollen med medlemsstaternes olielagre, således at med-

lemsstaterne leverer tilstrækkelige informationer om lagrenes placering og ejerforhold med

henblik på at sikre, at disse lagre virkelig er tilgængelige.

I forslaget opereres der med følgende lagerdefinitioner:

1. Sikkerhedslagre af råolie eller olieprodukter, som er lagre alle medlemsstater skal op-

retholde på baggrund af enten forbrug eller import alt efter hvilken mængde, der er

størst. Danmark skal efter denne regel opretholde lagre, der svarer til 70 dages forbrug

med 10 % fradrag, hvilket giver en samlet lagerforpligtelse på 77,8 dage (før fradrag).

Fradraget for reduktion findes i IEA’s regelsæt og indføres som konsekvens af ønsket

om tilnærmelse mellem de to regelsæt. I dag har Danmark en lagringspligt over for

EU svarende til 67,5 dages forbrug, mens lagringspligten over for IEA er 0, da den er

baseret på nettoolieimport.

2. Specifikke lagre af produkter, som er en mulighed, dog under ret restriktive betingel-

ser. Det er valgfrit om disse specifikke lagre etableres, og der skal foretages en revisi-

on af ordningen efter tre år. De specifikke lagre skal ejes af medlemsstaterne eller af

den centrale oplagringsenhed. De specifikke lagre kan være lagre, som ikke indgår i

sikkerhedslagrene.

3. Kommercielle lagre er lagre, som hverken er sikkerhedslagre eller specifikke lagre, og

som ejes af de økonomiske aktører (de lagringspligtige selskaber). Referenceåret er

det år, som forbruget udregnes efter.

Nøglemålsætningerne i forslaget er opsummerende:

- En harmonisering med IEA systemet

- Øget lagertilgængelighed i tilfælde af kriser samt fysisk tilgængelighed

- Øget transparens - også vedrørende kommercielle lagre

- Simplificering

Nøgleelementerne i forslaget er følgende:

- Et lagringspligt for medlemsstaterne på 90 dages nettoimport eller 70 dages forbrug, alt

efter hvilken mængde der er størst.

- Indførelse af et10 % fradrag i lagrene for at være på linje med IEA´s regler.

- Øget lagertilgængelighed samt forbud mod at lagrene belastes med nogen form for juri-

disk eller finansiel byrde.

- Medlemsstaterne skal indføre beredskabsprocedurer.

- Ugentlige rapporteringer vedrørende kommercielle lagre fra medlemsstaterne til EU.

- Oprettelse af centrale oplagringsenheder, som kan overtage medlemsstaternes lagerpligt

vedrørende sikkerhedslagre ved delegering. Medlemsstaterne kan også delegere forplig-

telsen til de økonomiske aktører, som kan subdelegere forpligtelsen tilbage til en central

Side 13/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplagringsenhed i egen eller en anden medlemsstat. Disse bestemmelser er meget kom-

plicerede, kontroversielle og omkostningskrævende.

Oprettelse af specifikke lagre som valgfrit. Såfremt de oprettes skal de ejes af medlems-

staten eller en central oplagringsenhed. Hvis de oprettes, er oprettelsen uigenkaldelig. Det

er usikkert, om den foreslåede ordning vil blive anvendt af medlemsstaterne, da ordnin-

gen ikke findes i IEA-systemet

Mere kontrol og tilsyn med lagrene, herunder kontrol med lagrenes placering. Kommissi-

onen har tilsynskompetence med medlemsstaternes sikkerhedslagre og specifikke lagre.

Biobrændstoffer skal kunne medregnes i beregningen af lagringspligt og i lageropgørel-

serne, dog først når de er blandet sammen med mineralolieprodukter.

De centrale oplagringsenheder tillægges visse kompetencer. En medlemsstat kan oprette sin

centrale oplagringsenhed overalt i fællesskabet. I dag svarer den centrale oplagringsenhed i

Danmark til Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO). Det er usikkert om FDO kan be-

stå som den centrale oplagringsenhed i forhold til forslaget uden nogen form for administrati-

ve ændringer. Det vigtigste formål for de centrale oplagringsenheder er at erhverve, oprethol-

de og sælge olielagre på den medlemsstats nationale område, som har etableret den. Forslaget

har betydelige konsekvenser for FDO og dermed for oliebranchen, som finansierer FDO.

Efter forslaget kan en økonomisk aktør, som er pålagt sikkerhedslagerpligt af sin medlems-

stat, delegere sine opgaver til pågældende medlemsstats centrale oplagringsenhed.. Denne be-

stemmelse er meget vidtgående og potentielt omkostningskrævende.

De centrale oplagringsenheder er forpligtede til at offentliggøre fuldstændige oplysninger ef-

ter produktkategori om de lagerbeholdninger, den kan opretholde for de økonomiske aktører,

samt at offentliggøre mindst 6 måneder forud de betingelser, hvormed den tilbyder disse tje-

nesteydelser.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Området dækkes i dag af følgende retsakter:

Lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter.

Bekendtgørelse nr. 318 af 12. maj 2005 om pligtige lagre af mineralolie og mineraloliepro-

dukter.

Direktivforslaget vil indebære behov for ændring af den nuværende lovgivning.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget vurderes at indebære væsentlige forøgelser i data- og kontrolarbejdet.

Direktivforslaget stiller krav om yderligere oplysninger om lagring, herunder lagrenes fysiske

placering, hvilket ikke oplyses i det nuværende system. Desuden skærpes kravene til kontrol

betydeligt. Medtagelse af biobrændstoffer i lageropgørelser og lagerpligtberegninger udgør

også en udvidelse af det eksisterende system. Opgørelse af ugentlige kommercielle lagre er li-

Side 14/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

geledes udvidelse af det eksisterende system. Dels er der tale om ugeoplysninger, dels er der

tale om kommercielle lagre, som ikke er omfattet af det eksisterende system.

På det foreliggende grundlag vurderes foreløbigt, at direktivforslaget vil medføre behov for

yderligere personaleforbrug i Energistyrelsen svarende til 2 årsværk samt en udvidelse af det

eksisterende databasesystem. Sidstnævnte vurderes at indebære en engangsomkostning på

500.000 kr., ekskl. moms til konsulenthjælp (timesats: 600 kr.).

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har konsekvenser for Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), der som cen-

tral lagerorganisation vil skulle dække den danske olielagringspligt i endnu højere grad end i

dag. FDO har foreløbigt anslået, at forslaget kan indebære yderligere omkostninger for FDO

(og dermed for oliebranchen) på et 3-cifret millionbeløb. Der er herved alene set på et muligt

behov for forøgelse af lagrene (køb af olie) p.g.a. selskabernes ret til at delegere deres lag-

ringspligt til den centrale lagerorganisation. Dertil kan komme omkostninger til etablering og

drift af yderligere lagerkapacitet i tilfælde af en sådan delegering. Den nævnte delegering kan

således, hvis den udnyttes, blive særdeles omkostningskrævende til køb og salg af olie og til-

hørende lagerkapacitet. Energistyrelsen er enig i FDO’s foreløbige vurdering, som vil skulle

konkretiseres i takt med, at direktivforslaget tydeliggøres gennem forhandlingerne.

Forslaget har endvidere konsekvenser for olieselskaber, der som økonomiske aktører har en

lagringspligt efter dansk lovgivning.

For begge parter vil omkostningerne i sidste ende formentlig skulle dækkes af de danske for-

brugere af olieprodukter.

Der er ved ovennævnte vurdering ikke taget hensyn til forslagets forøgelse af den danske lag-

ringspligt fra de nuværende 67,5 dages forbrug til reelt 77,8 dages forbrug. Det forventes dog,

at forslaget modificeres betydeligt på dette punkt i de videre forhandlinger. I modsat fald vil

en sådan forøgelse medføre meget store omkostninger til indkøb af olie og etablering af la-

gerkapacitet, forudsat, at der som hidtil lægges vægt på at have en overdækning på 20 % i

forhold til den basale lagringspligt over for EU. Denne overdækning skyldes ønsket om, at

man i en krisesituation kan udskyde det tidspunkt, hvor det bliver nødvendigt at indføre for-

brugsbegrænsende foranstaltninger som led i krisehåndteringen. Behovet for denne overdæk-

ning ændres derfor ikke af direktivforslaget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget om ugentlige indberetninger om lagerstørrelser vil indebære en belastning af er-

hvervslivet, afhængigt af hvordan denne rapportering planlægges gennemført.

Forslaget vil endvidere indebære administrative byrder for Foreningen Danske Oliebered-

skabslagre (FDO), som vil få en anden rolle og en række nye opgaver efter forslaget.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få miljømæssige konsekvenser.

8. Høring

Side 15/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været sendt i høring den 9. december 2009 med høringsfrist den 14. januar

2009.

Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) har fremsendt høringssvar på egne vegne og

på vegne af de lagringspligtige selskaber. FDO vil som en central oplagringsenhed blive på-

virket af forslaget i betydelig grad. Selve oliebranchen som hele vil også blive påvirket.

FDO har følgende generelle kommentarer: FDO´s overordnede synspunkt er, at det er vanske-

ligt at se, at intentionen i forslaget opfyldes med dette direktiv, og på den baggrund mener

branchen, at det bør tages helt af bordet.

På overfladen ser det ud til, at forslaget skal tilnærme sig EU lovgivningen med IEA, samt

øge kontrollen med lande, som man vurderer i dag ikke har styr på deres lagre. I realiteten

sker der er række yderligere ændringer, som intet har med IEA regler at gøre, og som vil stille

krav om, at der i alle lande findes et Agency, som i øvrigt vil få en række nye opgaver.

De nye opgaver og krav vil i stort omfang risikere at få negativ indflydelse på de enkelte cen-

trale oplagringsenheders økonomi, samt vil risikere at forringe det eksisterende beredskab.

Det fremgår heller ikke klart, om FDO kvalificerer til at være/blive en central oplagringsen-

hed. En løs vurdering af den økonomiske effekt i Danmark alene ud fra en mulig øgning af

lagrene p. gr. af selskabers ret til få dækket volumener i den lokale centrale oplagringsenhed,

kan let give ekstra omkostninger på et 3-cifret millionbeløb til FDO. I andre lande, hvor også

bygning af nye lagre kan komme på tale, vil effekten kunne løbe op i meget højere tal. Ud fra

disse betragtninger er FDO modstandere af at ændre det eksisterende system, som i deres øjne

på en hensigtsmæssig måde leverer den beskyttelse, som systemet sigter på.

Såfremt det ikke kan forhindres at forslaget udmøntes i EU-lovgivning, mener FDO at der bør

arbejdes med at få ændret mange af de nuværende artikler i forslaget.

FDO mener f.eks. ikke, at ticketsystemet (lagerdækningsaftaler mellem to selskaber) skal af-

skaffes, som det reelt bliver med dette forslag.

Med det nuværende forslag vil Danmarks lagringspligt reelt stige med 15%. Da der er en klar

holdning i kommissionen til at nettoeksportørers situation skulle være uændret med dette for-

slag, er det væsentligt at få det korrigeret. Hvis der ikke lykkes at reducere i Danmarks lager-

pligt (som vil stige fra 67,5 dage til 78 dage), er der dog ingen grund til at øge lagringspligten

i Danmark fra det nuværende niveau på 81 dage. Der sker jo ikke en forringelse af Danmarks

beredskab blot fordi de statistiske indberetninger ændrer på volumenet i forhold til i dag.

Danmark vil stadig ligge med de samme volumener som i dag.

Konkrete kommentarer til forslaget:

Definitioner af ”økonomiske aktører” i forhold til forslaget mangler. Hertil er definitionen af

lageråret i forhold til referenceåret uklar.

FDO forslår at lagerpligten sættes ned til 60 dages forbrug, idet lagerpligten således ikke

ændres væsentligt for Danmark. Det er uklart om lagrene skal beregnes i kubikmeter eller

tons, hvilket har indflydelse på beregning af vægten på et produkt. Der bør arbejdes for at få

dels en klar definition af beregningen samt at få reduceret faktoren for produkter både ved be-

regning af lagringspligten og ved beregning af lagerniveau. Ved at gange med 1.2 og samtidig

fradrage 4 % i naftaudbytte sker der en reduktion af råoliens værdi.

Angående mekanismerne for frigivning af lagrene påpeges det, at olien/olieprodukterne på

grund af flaskehalse ved udskibning, pumpning, pipelines m.v. ikke vil kunne/skulle frigives

Side 16/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på en gang. Der bør derfor ikke være så stramme regler angående fysisk tilgængelighed og rå-

dighed. FDO foreslår en løbende tilgængelighed over 3-6 måneder.

Angående oprettelse af centrale oplagringsenheder foreslås den nationale begrænsning ophæ-

vet, så disse kan operere frit i andre medlemsstater udenfor egne grænser og således ikke be-

høver at gå igennem et andet lands oplagringsenhed for at oplagre produkter i en anden med-

lemsstat.

Der mangler klarhed angående udtryk som ”detaljeret oversigt” og ”til stadighed føres ajour”.

Hvad indebærer disse begreber?

FDO foreslår en reduktion af 6 – måneders kravet til offentliggørelse af de betingelser de cen-

trale oplagringsenheder tilbyder de økonomiske aktører deres ydelser under nedsat til 3 måne-

der.

I dag kan man på månedsbasis træffe aftaler om overdragelse af lagringspligt mellem en øko-

nomisk aktør og FDO. Forslaget lægger op til at disse aftaler træffes for et helt år, samt næ-

sten tre måneder på forhånd. Dette vil fjerne den fleksibilitet som findes i dag.

Uigenkaldeligheden angående de specifikke lagre bør fjernes.

Markedsandelen foreslås ændret til 70 % eller mindre i stedet for 80 % for at øge fleksibilite-

ten. Samtidig bør der gives mulighed for at inkludere råolie som specifikt lager, samt mulig-

hed for at differentiere antal dage mellem de valgte produkter.

Det bør være muligt for en central oplagringsenhed at eje produkter i et andet land og lagre

det hos en økonomisk aktør, hvilket er muligt i dag. Det skal klargøres, hvem der ejer lagre-

ne, når de delegeres.

De ugentlige statistikker foreslås fjernet. Hvis de ikke matcher de månedlige statistikker med-

fører de kun forvirring. Sikkerhedslagrene skal fratrækkes fra de kommercielle lagre idet disse

er blandet sammen, hvilket udgør en administrativ omkostning.

Endelig forslås det, at også biobrændstoffer bør kunne medregnes, såfremt de er på lager be-

regnet til iblanding i mineralolieprodukter, idet det af hensyn til forbrugeren er hensigtsmæs-

sigt at iblandingen sker så tæt på forbrugeren som muligt.

Hertil argumenterer FDO for opretholdelse af ticket systemet, som forslaget ellers vil forka-

ste. I dag indgås lagerdækningsaftaler medlemsstaterne imellem på baggrund af overordnede

bilaterale aftaler, som danner grundlag for aftaler mellem de lagringspligtige selskaber i de

forskellige medlemsstater(de såkaldte tickets).

FDO udtrykker tillige, at der mangler en definition af i hvilke forhold produkterne skal ligge

på sikkerhedslagrene, som der er i dag. Det giver en stor fleksibilitet for selskaber samt FDO,

at dette ikke er defineret, men er nok ikke hensigtsmæssigt under en forsyningskrise.

Dansk Energi gør opmærksom på at indrapporteringerne i forslaget kan medføre administrati-

ve ændringer.

Side 17/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Havne mener at forslaget er bureaukratisk især i forhold til de statistiske opgørelser.

Danske Havne henviser til såvel EU som regeringens politik om reducering af de administra-

tive byrder for erhvervslivet.

Dansk Erhverv er positive overfor Kommissionens fokus på EU´s energiforsyningssikkerhed

særligt set i lyset af den tiltagende globale positionering i forhold til at sikre sig adgang til de

stadig knappere ressourcer på området. Dansk Erhverv mener at forslaget ser fornuftigt ud set

i sammenhæng med øvrige tiltag for at udbygge den europæiske forsyningssikkerhed.

Specialudvalgsdrøftelse

Notatet blev drøftet på et møde i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 27. januar 2009.

Nedenfor et kort gengivet de overordnede kommentarer, som blev fremsat.

Energi- og Olieforum kan generelt støtte Regeringens linje, herunder intentionen med forsla-

get, og henviser øvrigt til FDO’s høringssvar.

Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) påpegede, at vi i dag har et system, der har

bevist sit værd i praksis. Ifølge FDO vil forslaget i sin nuværende form gøre mere skade end

gavn og er desuden dyrt at implementere.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regerings generelle holdning er at støtte, at forsyningssikkerhed er en af søjlerne i

den 2. Strategiske Energiredegørelse (SER2). Fra dansk side kan man således støtte det over-

ordnede formål med direktivforslaget om at styrke forsyningssikkerheden for olie, herunder at

tilnærme EU’s regelsæt til de tilsvarende IEA-regelsæt, at øge transparensen på oliemarkedet

og at styrke kontrollen med lagrene.

Samtidig er det vurderingen, at forslaget i en række henseender ikke når dette mål, at forslaget

indebærer store, unødvendige omkostninger og administrative byrder for oliebranchen og for

myndighederne samt at forslaget indebærer en del unødig bureaukrati. Umiddelbart synes der

derfor at være en risiko for, at forslaget indebærer en forringelse af forsyningssikkerheden ved

et højere omkostningsniveau, bl.a. fordi der i højere grad end hidtil åbnes mulighed for at lag-

re olie i form af råolie, som ikke er umiddelbart anvendelig på forbrugssiden og fordi mulig-

hederne for at olieselskaber kan delegere deres lagringspligt til den centrale lagerorganisation

kan indebære store omkostninger for denne. Disse forhold vil skulle vurderes nærmere i takt

med, at direktivforslaget tydeliggøres gennem forhandlingerne.

Direktivforslaget er grundlæggende anderledes end det eksisterende direktiv. Det er samtidig

uklart i en del henseender og det er vanskeligt at gennemskue konsekvenserne af forslaget.

Som eksempler på de væsentligste problemstillinger kan nævnes følgende, som i særlig grad

bør indgå i det videre arbejde med direktivforslaget:



Den angivne tilnærmelse af EU’s regelsæt til det tilsvarende IEA-regelsæt foretages med

samtidig indførelse af en række nye EU-særregler, som reducerer og i nogle henseender

fjerner denne tilnærmelse. Derved fremkommer nye og vanskeligt gennemskuelige pro-

blemstillinger om samspillet mellem de to regelsæt, f.eks. bestemmelserne om specifikke

Side 18/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



lagre, bestemmelserne om delegering og bestemmelserne om etablering af centrale lager-

organisationer, idet disse bestemmelser ikke findes i IEA-regelsættet

Forslaget bør generelt tydeliggøres. Der mangler klare definitioner. Der er usikkerhed

knyttet til en række bestemmelser. Den danske udgave bør forbedres sprogligt.

Danmarks lagerforpligtelse i forhold til EU svarer p.t. 67,5 dages forbrug. Efter IEA-

regelsættet, som er baseret på dages nettoolieimport, har Danmark 0 dages lagringspligt.

Det forekommer hensigtsmæssigt, at Danmarks lagerforpligtelse ikke reduceres til 0 dage,

ikke mindst med det perspektiv, at Danmark inden for en kortere årrække på ny vil blive

nettoolieimportør. Men det forekommer ikke rimeligt, at lagerforpligtelsen hæves i for-

hold til det nuværende niveau.

De centrale lagerorganisationers rolle og opgaver ændres væsentligt i forhold til den nu-

værende situation uden at dette forekommer velbegrundet. Samtidig kan dette indebære

væsentlige ulemper og omkostninger for lagerorganisationerne og dermed for samfunde-

ne.

Derudover er der en række mere tekniske forhold, som der bør arbejdes videre med for at

undgå uhensigtsmæssige konsekvenser:



Indførelsen af såkaldte specifikke lagre, som ikke findes i IEA-regelsættet.

Bestemmelserne om lagrenes tilgængelighed.

Sikring af at der som hidtil kan foretages integration af forskellige former for olielagre.

Sikring af at forslaget ikke nødvendiggør etablering af unødvendig ny lagerkapacitet.

Bestemmelserne om internationale og nationale lagerdækningsaftaler.

Bestemmelserne om tilsyn og kontrol.

Indførelse af ugentlig rapportering om lagermængder.

Bestemmelserne om biobrændstoffer, som er baseret på forslaget om at beregne lagrings-

pligt på basis af nettoimport af olie. For Danmark (og andre olieproducerende lande) be-

regnes lagringspligten dog på basis af olieforbruget og det giver det problem, at biobrænd-

stoffer indgår i forbruget og dermed i lagringspligtberegningen, men at lagrene af bio-

brændstoffer, som typisk ikke er iblandet, ikke kan medgå til lagringspligtens dækning.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes at andre medlemsstater også vil have problemer med de forventede økonomiske

og administrative ændringer direktivforslaget vil medføre.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.

2. b)

(Evt.)

Meddelelse om direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til

opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden.

KOM(2008)769

Nyt notat

1. Resumé

Side 19/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med meddelelsen er at undersøge og drøfte forslag til, hvordan EU kan tackle gas-

forsyningssikkerheden mere effektivt i den nuværende situation og fremover, og hvilke ele-

menter i EU's nuværende politik for gasforsyningssikkerhed, der bør videreudvikles. Kommis-

sionen finder navnlig, at der er behov for at skærpe og præcisere de eksisterende forsynings-

sikkerhedsstandarder, at videreudvikle solidaritetsmekanismerne og at opstille en bered-

skabsplan i EU for gasforsyningskriser.

2. Baggrund

For at styrke de lovgivningsmæssige rammer med hensyn til gasforsyningssikkerheden vedtog

Rådet og Europa-Parlamentet direktiv 2004/67/EF om foranstaltninger til opretholdelse af na-

turgasforsyningssikkerheden. Denne Meddelelse er udarbejdet i medfør af direktivets artikel

6, stk. 3, hvorefter Kommissionen skal forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet

om direktivets gennemførelse og effektivitet. Direktivet er gennemført og gennemførelses-

foranstaltningerne anmeldt til Kommissionen af alle relevante medlemsstater.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant, da der ikke er tale om en retsakt.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om en retsakt.

5. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at undersøge og drøfte forslag til, hvordan EU kan tackle gas-

forsyningssikkerheden mere effektivt i den nuværende situation og fremover, og hvilke ele-

menter i EU's nuværende politik for gasforsyningssikkerhed, der bør videreudvikles.

Meddelelsen sætter fokus på den kortsigtede forsyningssikkerhed. Den kortsigtede forsy-

ningssikkerhed og solidariteten mellem medlemsstaterne står højt på de aktuelle dagsordener

vedrørende gasmarkederne. På et velfungerende indre marked medfører korrekte prissignaler

en afpasning af efterspørgsel og udbud, og gassen dirigeres derhen, hvor den tillægges størst

værdi. Der kan imidlertid stadig forekomme markedssvigt, og i øjeblikket er der ingen define-

ret beredskabsplan i EU, som skal tackle kortsigtede fald eller afbrydelser i forsyningen ud

over det niveau, hvor markedsmekanismerne og industriens og landenes beredskabsforan-

staltninger ikke længere er tilstrækkelige. Kommissionen anfører, at en foruddefineret bered-

skabsplan på regionalt plan eller EU-plan vil være mere effektiv og hensigtsmæssig end den

nuværende ad hoc-beslutningsproces i tilfælde af en større trussel mod EU's gasforsyninger.

Medlemsstaterne befinder sig i meget forskellige udgangspositioner med hensyn til deres gas-

forsyningssikkerhed, som påvirkes af følgende faktorer:



Mulighed for egenproduktion



Geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilder



Geologiske potentiale for etablering af gaslagre



Historiske udvikling på de individuelle gasmarkeder



Naturgasnettets udbygning i forhold til alternative forsyningskilder



Mulighed for at substituere gas med andre brændsler (boligopvarmning eller elfremstil-

ling).

Side 20/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med forhandlingerne om direktivet er der taget højde for disse forskelle ved at

give plads til, at de enkelte medlemsstater kan tilpasse standarderne og foranstaltningerne til

medlemslandenes særlige forhold. Det skal dog bemærkes, at direktivforhandlingerne fandt

sted, før de østeuropæiske medlemslande blev medlemmer af EU.

Kommissionen har vurderet, hvordan direktivet er blevet gennemført i hver medlemsstat. I

meddelelsen sammenfattes de vigtigste konklusioner.

Kommissionen signalerer, at der er behov for alternative forsyningssikkerhedsforanstalt-

ninger. Disse forpligtelser kan f.eks. omfatte omlægning af brændselsforbruget, obligatorisk

oplagring af alternative brændsler eller elreservekapacitet som er baseret på gas i de lande,

hvor gasfyret elfremstilling er dominerende, og hvor elproducenterne ikke er omfattet af nati-

onale gasforsyningssikkerhedsforanstaltninger.

Mht. forsyningssikkerhedsstandarderne er definitionerne meget forskellige i medlemslandene.

Kommissionen finder, at der er behov for en yderligere analyse for at vurdere, om de define-

rede forsyningssikkerhedsstandarder kan opfyldes med de instrumenter, som den enkelte med-

lemsstat har gennemført.

Der er endvidere store forskelle i definitionen af markedsaktørernes rolle og ansvar med hen-

syn til gasforsyningssikkerheden. Det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden tillægges

forskellige markedsaktører, og i to medlemsstater er der regler om fælles ansvar. Der er behov

for en yderligere undersøgelse af, hvorvidt disse forskelle vanskeliggør det grænseoverskri-

dende samarbejde i krisesituationer.

Mht. solidaritet i en krisesituation anfører Kommissionen, at medlemsstaterne ofte giver ud-

tryk for behovet for at definere en bredere (på regionalt plan eller på EU-plan) beredskabsplan

og/eller solidaritetsmekanisme, idet den nuværende fællesskabsmekanisme måske ikke altid

giver mulighed for en effektiv og rettidig reaktion i tilfælde af en krise. Når først fælles-

skabsmekanismen er aktiveret, tager det i øjeblikket fem dage at indkalde mødet i Gaskoordi-

nationsgruppen

, som derefter drøfter situationen på grundlag af de oplysninger, som med-

lemsstaterne og – i berettigede tilfælde – berørte tredjelande har fremlagt, og hvori de foran-

staltninger, de har truffet til at afhjælpe problemet, er beskrevet. Efter drøftelserne skal grup-

pen ideelt set fastlægge ad hoc-foranstaltninger, som Kommissionen derefter skal forelægge

for Rådet, som skal godkende dem, for at de kan træde i kraft. Denne proces er efter Kommis-

sionens opfattelse for langvarig og kan være alt for langsom i en reel krisesituation.

Kommissionen finder endvidere, at direktivet har alvorlige mangler, for så vidt angår de rap-

porteringsforpligtelser, som medlemslandene er pålagt. En lang række oplysninger, som er

nødvendige for, at der kan foretages en vurdering af den kort- og langsigtede forsyningssik-

kerhedssituation i medlemsstaterne og EU eller effektiviteten af afhjælpningsværktøjerne, er

ikke omfattet af rapporteringsforpligtelserne.

Gaskoordinationsgruppen, som samler medlemsstaterne, gasindustrien og forbrugernes repræsentanter gennem

deres europæiske sammenslutninger (Eurogas, OGP, GIE, IFIEC, BEUC, Eurelectric), har iflg. Kommissionen

vist sig at være et vellykket redskab til drøftelse af spørgsmål vedrørende gasforsyningssikkerheden og udveks-

ling af bedste praksis på EU-plan. Gruppen afholder fire regulære møder om året og indkaldes på ad hoc-basis i

tilfælde af risiko for alvorlige trusler mod Fællesskabets gasforsyninger.

Side 21/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen konkluderer på det grundlag, at direktivet bør revideres efter følgende ret-

ningslinjer:



Det er nødvendigt at definere forsyningssikkerhedsstandarderne mere detaljeret eller på en

mere harmoniseret måde for at mindske en skævvridning af markedet og få et tilstrække-

ligt forsyningssikkerhedsniveau overalt i EU.

Direktivets solidaritetsmekanisme bør udvikles yderligere, hvor Kommissionen peger på

definitionen af en effektiv EU-beredskabsplan

EU-beredskabsplanen skal specificere det nominelle niveau for gasmarkedets funktion, fo-

rebyggelsesmekanismer, forskellige før-beredskabsniveauer og beredskabsniveauer defi-

neret ved omfanget af afbrydelsen og ved den økonomiske virkning.

Fællesskabets reaktion kunne være en de facto solidaritetsaktion. Kommissionen understreger

dog samtidig, at solidaritet på ingen måde er lig med velgørenhed, og der bør derfor udarbej-

des passende kompensationsmekanismer.

Hver medlemsstat bør overholde de definerede forsyningssikkerhedsstandarder. Hvis der op-

står en situation, hvor virkningerne overstiger de definerede standarder (en reel krise), vil

denne begivenhed automatisk medføre, at der erklæres nødsituation, og at Fællesskabets reak-

tion aktiveres (solidaritet). Dette vil de facto ophæve den nuværende indikator "større forsy-

ningsafbrydelse". Eksistensen af solidaritetsmekanismer må naturligvis ikke blive en und-

skyldning for medlemsstaterne til ikke at investere i deres egen forsyningssikkerhed.

Kommissionen peger videre på behovet for øget gennemsigtighed, hvilket forudsætter mere

hensigtsmæssige rapporteringsforpligtelser. Der bør endvidere etableres en nøje afstemt regu-

lering af medlemsstaternes pligt til eller mulighed for at stille gas til rådighed i en nødsituati-

on. Strategiske lagre (dvs. lagre, der udelukkende er bestemt til brug i en nødsituation) er ca.

fem gange så kostbare at etablere som tilsvarende olielagre, og i det lys foreslår Kommissio-

nen ikke en forpligtelse på EU-plan til at oprette strategiske lagre.

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant da der ikke er tale om en retsakt. Konsekvenserne for dansk ret af en eventuel

revision af gasforsyningssikkerhedsdirektivet vil blive behandlet, når et forslag herom måtte

blive fremlagt.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et eller beskyttelsesniveauet, men det er sandsynligt, at den vil resultere i en revision af gas-

forsyningssikkerhedsdirektivet med tiltag, der vil have sådanne konsekvenser. Disse vil blive

behandlet, når et forslag herom måtte blive fremlagt.

9. Høring

Meddelelsen er ikke sendt i høring.

Side 22/23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specialudvalgsdrøftelse

Notatet blev drøftet på et møde i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 27. januar 2009.

Nedenfor et kort gengivet de overordnede kommentarer, som blev fremsat.

Dansk Industri fremførte, at udbygningen af infrastruktur for gas ikke løser problemer med

forsyningssikkerheden, hvis der ikke samtidig sker en diversificering af energikilder og leve-

randører.

Organisationen for Vedvarende Energi fremførte, at det ikke bør være muligt at yde statsstøtte

til udbygningen af infrastrukturen til gasforsyningen. Desuden bør der ikke satses så meget på

LNG, da der bruges meget energi på at omdanne det til og fra flydende form, hvorfor LNG

udgør en mere miljøbelastende energikilde. Endelig kunne det overvejes at etablere strategi-

ske gaslagre for derved at afbøde fremtidige energikriser.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anerkender behovet for at revidere det eksisterende gasforsyningssikkerheds-

direktiv. Den aktuelle gaskrise mellem Rusland og Ukraine og dens alvorlige konsekvenser

for en række medlemslande har aktualiseret behovet for at tage det eksisterende EU-

samarbejde om gasforsyningssikkerhed op til revision.

Regeringen er parat til at støtte, at der på gasområdet etableres en omkostningseffektiv solida-

ritetsmekanisme, jf. solidaritetsmekanismen på olieområdet. Regeringen er samtidig enig med

Kommissionen i dens understregning af, at solidaritet på ingen måde er lig med velgørenhed,

hvorfor der derfor bør udarbejdes passende kompensationsmekanismer, samt at solidaritets-

mekanismer ikke må blive en undskyldning for medlemsstaterne til ikke at investere i deres

egen forsyningssikkerhed, herunder for eksempel gennem øget fokus på vedvarende energi-

kilder og energieffektivitet, som på sigt kan bidrage til at reducere behovet for fossile energi-

kilder.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at de medlemslande, der er særligt berørte af den aktuelle forsyningskri-

se for gas eller som er stærkt afhængige af gasleverancer fra Rusland, vil lægge meget stor

vægt på revisionen af gasforsyningsdirektivet, herunder ikke mindst behovet for en mere ef-

fektiv solidaritetsmekanisme. De medlemslande, der allerede har gjort en væsentlig indsats for

at gøre sig mindre sårbare over for gasforsyningssvigt, vil formentlig understrege behovet for

at alle landene investerer i egen sikkerhed som en forudsætning for effektiv solidaritet. Det

bemærkes, at de værst berørte medlemslande er karakteriseret ved en svag indsats med hensyn

til udbygning af infrastrukturen hvad angår såvel diversificeringen af gasforsyningerne som

adgangen til gaslagerkapacitet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 23/23