S AM L E N O T AT
11. februar 2009
J.nr. 2102-0016
Ref. HAMAK
Side 1/2
Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 19. februar
2009
1. a) Gaskrisen Rusland - Ukraine
Orientering fra Formandskabet og Kommissionen
1. Resumé
Formandskabet og Kommissionen vil give en orientering om den nu afsluttede gaskrise
mellem Rusland og Ukraine og konsekvenserne heraf for EU’s gasforsyning. Orienterin-
gen skal danne baggrund for den efterfølgende drøftelse af energiforsyningssikkerhed.
2. Baggrund
Baggrunden for punktet er den nu afsluttede gaskrise mellem Rusland og Ukraine og dens
konsekvenser for EU’s gasforsyning.
Den 1. januar 2009 startede gaskrisen mellem Rusland og Ukraine som følge af uenighed om
prisen for gasleverancer til Ukraine og transitbetaling for naturgas fra Rusland til EU. Forsy-
ningerne til EU gennem Ukraine blev helt standset den 6. januar 2009. Gasforsyningerne til
EU blev genoptaget i fuldt omfang den 20. januar 2009. Konsekvenserne af forsyningsafbry-
delserne for en række lande, navnlig Bulgarien og Slovakiet, var alvorlige. Andre lande blev
kun i meget ringe grad eller slet ikke berørt af krisen. Krisen har bl.a. betydet, at energiforsy-
ningssikkerhed er rykket højt op på EU’s dagsorden.
3. Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med orienteringen er at bidrage til grundlaget for Rådets efterfølgende drøftelse af
energiforsyningssikkerhed. Det nærmere indhold i orienteringen er ikke kendt på forhånd.
6. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.