NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
7. februar 2015
Internationalt
2007/4050-1251
Orientering om EU’s samlede migrationsstrategi
Resumé:
Formålet med EU’s samlede migrationsstrategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i
2005, er at håndtere udfordringerne ved migration til EU, herunder at bekæmpe den ulovlige
indvandring. Strategien fokuserer på tre hovedområder: Det operative samarbejde mellem
medlemsstaterne, dialog og samarbejde med Afrika og samarbejde med nabolande. Migrati-
onsstrategien er gradvist blevet intensiveret og udbygget. Senest fremgik det bl.a. af råds-
konklusionerne fra december 2008, at indgåelse af de såkaldte frivillige mobilitetspartner-
skaber er et godt udgangspunkt for den måde, som EU anvender migrationsstrategien i for-
hold til tredjelande, dvs. aftaler om samarbejde på migrationsområdet for at fremme lovlig
indvandring og bekæmpe ulovlig indvandring. Regeringen støtter en effektiv gennemførelse
af migrationsstrategien med fokus på såvel kortsigtede og langsigtede initiativer med henblik
på at bekæmpe den ulovlige indvandring og sikre en styret migration.
Baggrund
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2008
blev der vedtaget konklusioner om en udvidelse og styrkelse af EU’s samlede migrations-
strategi. Det fremgik bl.a. bl.a. af rådskonklusionerne, at indgåelse af frivillige mobilitetspart-
nerskaber er et godt udgangspunkt for den måde, som EU anvender migrationsstrategien i
forhold til tredjelande, dvs. aftaler om samarbejde på migrationsområdet for at fremme lovlig
indvandring og bekæmpe ulovlig indvandring.
EU’s samlede migrationsstrategi er ikke sat på som dagsordenspunkt på rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009.
Integrationsministeren blev imidlertid i forbindelse med samråd i Folketingets Europaudvalg
den 26. november 2008 forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 27.-28. no-
vember 2008 anmodet om at redegøre for sagen på et senere tidspunkt med fokus på de til-
tag, der vedrører lovlig indvandring.
Formål og indhold
Det Europæiske Råd (DER) vedtog den 15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi
med fokus på Afrika og Middelhavet.
Baggrunden var, at EU havde oplevet et stigende antal ulovlige indvandrere, særligt ad sø-
vejen fra Afrika. Særligt havde begivenhederne i efteråret 2005 i de spanske enklaver Ceuta