PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2927 - RIA Bilag 2
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

11. februar 2009

Det Internationale

Kontor

2009-3061/1-0054

CDH45539

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau med

deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 26.-27.

februar 2009.

Side:

4-12

Dagsordenspunkt 1

13-20

Dagsordenspunkt 2

21-25

Dagsordenspunkt 3

26-28

Dagsordenspunkt 4

29-32

Dagsordenspunkt 5

E-justice

- status for gennemførelse af E-justice

handlingsplanen

KOM-dokument foreligger ikke

Rådets rammeafgørelse om forebyggel-

se og bilæggelse af konflikter om juris-

diktion i straffesager

- politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Forhandlingsmandat for en aftale om

gensidig retshjælp mellem Den Europæ-

iske Union og Japan

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Udnævnelse af direktøren for Europol

- drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

SIS II

a) Status

- orientering

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230

og KOM(2005)0237

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33-41

42-44

45-48

49-68

69-80

b) Rådskonklusioner om det videre

arbejde med projektet

- vedtagelse

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230

og KOM(2005)0237

Dagsordenspunkt 6 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv 2005/35/EF om

forurening fra skibe og om indførelsen

af sanktioner for overtrædelser

orientering

KOM(2008)0134

Dagsordenspunkt 7 Schengen-evaluering af Schweiz: Ori-

entering og drøftelse om udfaldet af

folkeafstemningen i Schweiz den 8. fe-

bruar 2009 om fortsættelse og udvidelse

af den bilaterale aftale med EU om fri

personbevægelighed

- orientering og indledende drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 8 Forslag til Rådets afgørelse om Det Eu-

ropæiske Fællesskabs undertegnelse af

konventionen om værnetingsaftaler

vedtagelse

KOM(2008)0538

Dagsordenspunkt 9 Rådets rammeafgørelse om tilrettelæg-

gelsen og indholdet af udvekslinger af

oplysninger fra strafferegistre mellem

medlemsstaterne

- vedtagelse

KOM(2005)0690

Dagsordenspunkt 10 Rådets rammeafgørelse om styrkelse af

personers proceduremæssige rettighe-

der, om fremme af anvendelsen af prin-

cippet om gensidig anerkendelse i for-

bindelse med afgørelser afsagt, uden at

den pågældende selv var til stede under

retssagen, og om ændring af:

rammeafgørelse

2002/584/RIA

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anven-

delse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om den europæiske arrestordre og

om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne

rammeafgørelse

2005/214/RIA

om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på bøde-

straffe

rammeafgørelse

2006/783/RIA

om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på afgørel-

ser om konfiskation

rammeafgørelse

2008/978/RIA

om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på domme i

straffesager om idømmelse af fri-

hedsstraf eller frihedsberøvende

foranstaltninger med henblik på

fuldbyrdelse i Den Europæiske

Union

rammeafgørelse

2008/947/RIA

om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på domme

og afgørelser om prøvetid med

henblik på tilsyn med tilsynsfor-

anstaltninger og alternative sank-

tioner

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: E-justice

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

På rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-

sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at frem-

me ”E-justice”, hvorved forstås anvendelse af elektronisk kommunikati-

on og elektroniske redskaber mellem de retlige aktører i medlemsstater-

ne. Arbejdsgruppen arbejder navnlig med at skabe rammerne for etable-

ring af en fælles europæisk e-justice-portal på Internettet. E-justice-

portalen skal have til formål at forbedre de retlige aktørers muligheder

for at anvende elektroniske redskaber i grænseoverskridende sager, f.eks.

gennem etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre

brugere i stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre

samtidig. E-justice-portalen vil også kunne danne rammen for grænse-

overskridende bevisoptagelse eller bevisførelse under anvendelse af vi-

deokonferenceudstyr.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

27.-28. november 2008 blev vedtaget en handlingsplan for det videre ar-

bejde med e-justice. Handlingsplanen har ikke (i sig selv) lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Formandskabet vil på det

kommende rådsmøde orientere om status for gennemførelse af denne.

Fra

dansk side stiller man sig generelt positiv over for arbejdet med e-justice,

som ind til videre er baseret på frivillighed og fremme af ”best practice”

og standarder.

Fra dansk side agter man at tage formandskabets oriente-

ring om status til efterretning.

Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-

lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-

munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-

afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-

disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationen

med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-

hederne for en samlet indsats på området.

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde (retlige

og indre anliggender) den 15.-16. januar 2007 i Dresden på baggrund af

et af det tyske formandskab udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RIA-området kan forbedre brugen af e-justice. På mødet var der bred op-

bakning fra medlemsstaterne til at fremme arbejdet med e-justice på

tværs af grænserne.

Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.–13. juni 2007, hvor rådet vedtog en række rådskon-

klusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejds-

gruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der skal udgøre et koordine-

rende forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og

kommunikationsteknologien.

Formandskabet var i dagene 2.-4. september 2007 værter for en konfe-

rence om e-justice i Lissabon, og e-justice

blev

diskuteret på det uformel-

le rådsmøde i Lissabon den 1.-2. oktober 2007.

E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet den 6.-7. december 2007.

E-justice-arbejdsgruppen havde til brug for mødet afgivet en rapport til

Rådet med angivelse af en række prioriteter for arbejdet i første halvår af

2008. Rådet opfordrede arbejdsgruppen til at fortsætte arbejdet med e-

justice i overensstemmelse med de i rapporten anførte prioriteringer. Ar-

bejdsgruppen skulle ifølge rapporten i første halvår 2008 bl.a. færdiggøre

et pilotprojekt med en foreløbig portal, der skal indeholde eksempler på

fællessøgefunktioner med deltagelse af udvalgte medlemslande. Ar-

bejdsgruppen ville herudover fortsætte diskussionerne om den tekniske

ramme, herunder om interoperabilitet og standardisering af kommunika-

tionsmidlerne og om fuld sikring af e-justice-systemet.

Det kan yderligere nævnes, at e-justice også er blevet drøftet på et ufor-

melt rådsmøde den 24.-26. januar 2008 under slovensk formandskab,

hvor emner som udarbejdelse af en tidsplan for arbejdet, koordination og

vedligeholdelse af e-justice-portalen på centralt niveau og finansiering af

projektet blev drøftet.

Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-

delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionen

vedrørende e-Justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende

og planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en

elektronisk betalingspåkravsprocedure. Et væsentligt aspekt er også at

træffe afgørelse om planerne vedrørende et portalnetværk på europæisk

plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 5.-6. juni 2008, hvor Rådet bl.a. opfordrede arbejdsgruppen til at

tage Kommissionens meddelelse til efterretning og påbegynde drøftel-

serne om udarbejdelsen af en flerårig handlingsplan.

På rådsmødet den

27.-28. november 2008 blev en sådan handlingsplan for det videre arbej-

de med e-justice vedtaget. Senest har e-justice været genstand for fro-

kostdrøftelser på det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2009.

Endelig har Det Europæiske Råd på mødet den 19.-20. juni 2008 udtalt

sin støtte til arbejdet med at opbygge en fælles e-justice portal inden ud-

gangen af 2009.

Indhold

Rådet besluttede som nævnt på rådsmødet den 12. – 13. juni 2007, at der

skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik på at oprette et

decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang til de eksisteren-

de eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på fællesskabs-

plan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammerne for det

fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:

– At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig

karakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der

har kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.

– at der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der

giver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske syste-

mer på det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det

måtte være relevant, internationalt plan.

Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områder

tillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:

– Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).

– Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår

strafferegistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsre-

gistre og tingbøger.

– Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for

det europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forord-

ning (EF) nr. 1896/2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videotekno-

logi ved kommunikation i grænseoverskridende retssager, herun-

der særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.

E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober

2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med E-justice skal base-

res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best

practices” – medlemsstaterne imellem.

Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være en

fælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved at

integrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen give

adgang til retsinformation, retslige og administrative myndigheders

hjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med

henblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver inden

for det europæiske retlige område.

Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,

der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet den

12.-13. juni 2007.

Arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig om arbejdet

med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-

portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører og

muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige registre

i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglysnings-

og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes således hen imod,

at portalen kommer til at indeholde en række forskellige såkaldte fælles-

søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til elektronisk at

søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre samtidig via

e-justice-portalen.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giver brugerne

mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insolvens-

og tol-

keregistre.

Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben for

offentligheden. På baggrund af prototypen har arbejdsgruppen diskuteret

forskellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder bruger-

identifikation og autentifikation. Diskussionen af disse emner

pågår, og

der er fra tysk side blevet udarbejdet et forslag til en fælles sikkerheds-

model baseret på gensidig anerkendelse landene imellem af allerede

godkendte brugere af eksisterende portaler på retsområdet. Arbejds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gruppen

drøfter mulige løsningsmodeller

med Kommissionen, der arbej-

der på lignende spørgsmål i forbindelse med det såkaldte IDABC-

STORK-projekt.

Med hensyn til indholdet på portalen har arbejdsgruppen evalueret en

række eksisterende internettjenester, der indeholder fælles europæiske

registre (såsom f.eks. Det Europæiske Virksomhedsregister), eller tjene-

ster, der har fælles søgefunktion for flere forskellige nationale registre.

Det er hensigten, at arbejdet med evalueringen af eksisterende tjenester

skal forsætte og skal tage sigte på at vurdere, om disse eksisterende tje-

nester kan (og vil) være en del af e-justice-projektet. Alternativt kunne

der i stedet blot henvises til disse tjenester (gennem etablering af hyper-

links på portalen).

Flere medlemsstater har herudover etableret forskellige multi- eller bila-

terale projekter, der tager sigte på at give myndigheder eller andre rele-

vante organer i de enkelte lande en gensidig adgang til de øvrige landes

registre. Disse lande har haft lejlighed til at præsentere projekterne i e-

justice-arbejdsgruppen, og i det omfang pilotprojekterne viser sig egnede,

vil de eventuelt kunne integreres i portalen.

Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, særligt

videokonferencer, har e-justice-arbejdsgruppen nedsat en undergruppe

bestående af en række medlemslande, herunder Danmark, der skal under-

søge mulighederne for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer

for afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer eventuelt via e-

justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at

udveksle er-

faringer,

finde tekniske standarder og udarbejde en manual om frem-

gangsmåden ved afholdelse af videokonferencer.

Det tjekkiske formand-

skab har tilkendegivet, at de vil arbejde for, at manualen og tilhørende

dokumenter (en informationspjece og et visionspapir) kan foreligge i en-

delig udgave til rådsmødet i juni måned 2009.

Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen ser positivt på

det igangværende samarbejde om at lette den grænseoverskridende brug

af videokonferencefaciliteter i EU.

Fokusområderne i andet halvår af 2008 under fransk formandskab har

således bl.a. været, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– forsætte diskussionerne om indholdet i e-justice-portalen, herun-

der navnlig vedrørende oplysninger om retshjælp, sprog, automa-

tiske oversættelser,

– forsætte arbejdet med udbygning af portalprototypen med andre

registre end insolvensregistre, herunder virksomhedsregistre, ma-

trikel- og tinglysningsregistre,

– påbegynde arbejdet med at skabe de tekniske rammer for brug af

elektronisk kommunikation i relation til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om

indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure,

– arbejde videre med at skabe rammerne for grænseoverskridende

videokonferencer, eventuelt gennem portalen, og

– forsætte diskussionerne om forskellige aspekter af sikkerheden

omkring e-justice-portalen med inddragelse af Kommissionens

IDABC-projekt.

Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som rådet

vedtog på rådsmødet i november 2008, inddrager Kommissionens med-

delelse om e-justice af 2. juni 2008. Handlingsplanen skal bl.a. sikre, at

e-justice projektet i højere grad kommer til at inddrage alle medlemssta-

ter, samt at der inden udgangen af 2009 bliver udarbejdet en funktionel

version af e-justice portalen. Handlingsplanen vil løbende blive opdate-

ret, efterhånden som arbejdet skrider frem.

Kommissionen har, i forlængelse af den vedtagne handlingsplan, påtaget

sig at varetage den tekniske udvikling af portalen i tæt samarbejde med

medlemsstaterne. Der er i den forbindelse blevet nedsat en teknisk ek-

spertgruppe, som Danmark på nuværende tidspunkt ikke deltager i.

Kommissionen har på arbejdsgruppeniveau opnået enighed med med-

lemsstaterne om indholdet af portalens første udgave. Portalen, som for-

ventes at blive idriftsat december 2009, vil i første omgang primært

komme til at indeholde information om blandt andet retshjælp og video-

konferencer samt links til andre hjemmesider. Hvis muligt vil de eksiste-

rende pilotprojekter om sammenkobling af insolvens- og tolkeregistre

endvidere bliver integreret med portalen. Det tjekkiske formandskab har

herudover tilkendegivet, at de gerne ser, at portalen kommer til at inde-

holde yderligere funktionalitet på videokonferenceområdet. Det præcise

indhold af portalen, og hvordan det skal leveres og opdateres, vil blive

afklaret som led i udarbejdelsen af en ’road-map’ for arbejdet. Dom-

stolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at dansk deltagelse i den fæl-

leseuropæiske domstolsportal i vidt omfang vil afhænge af det indholds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mæssige omfang af portalen og hvordan den skal vedligeholdes, idet til-

vejebringelsen og vedligeholdelsen af indholdet kan medføre betydeligt

merarbejde for domstolene.

Formandskabet vil på det kommende rådsmøde orientere om status for

gennemførelse af handlingsplanen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har ikke (i sig selv) lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Gældende ret

Sagen giver endnu ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Høring

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i arbejdsgruppen den

18. september 2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-

portalen.

Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-

ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-

og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-

styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.

Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved

udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-

skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en

ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-

førsler, der foretages i e-justice-regi.

6. Subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet

Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at give anledning til

spørgsmål vedrørende subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med at

fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi i grænseoverskridende sager mv. Det må dog naturligvis i givet

fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overensstemmelse

med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være

forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være decentrale

løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selv

kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønsker

at deltage.

9. Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet

har dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 med

en række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 9. februar 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har tidligere været forelagt på et møde i Folketingets Europaud-

valg den 8. juni 2007 og et notat blev oversendt til Folketingets Retsud-

valg den 1. juni 2007.

Et samlenotat vedrørende bl.a. e-justice blev oversendt den 22. november

2007 til brug ved Folketingets Europaudvalgs møde den 30. november

2007 forud for rådsmødet (RIA) 6.-7. december 2007. Samlenotatet blev

ligeledes sendt samme dato til Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et samlenotat vedrørende bl.a. e-justice blev oversendt den 22. maj 2008

til brug for Folketingets Retsudvalgs møde den 29. maj 2008 og Folke-

tingets Europaudvalgs møde den 30. maj 2008 forud for rådsmødet (RIA)

5. – 6. juni 2008.

Et samlenotat vedrørende bl.a. e-justice blev oversendt den 7. november

2008 til brug for Folketingets Retsudvalgs møde den 13. november 2008

og Folketingets Europaudvalgs møde den 14. november 2008 forud for

rådsmødet (RIA) 27. – 28. november 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyg-

gelse og bilæggelse af konflikter om jurisdiktion i straffesager.

Nyt notat.

Resumé

Forslaget til rammeafgørelse har til formål at indføre en mekanisme, som

løser tilfælde, hvor to eller flere medlemsstater har straffemyndighed (ju-

risdiktion) i forhold til en lovovertrædelse, og begge lande ønsker at be-

nytte deres straffemyndighed til at foretage retsforfølgning (jurisdikti-

onskonflikter). Forslaget indeholder regler om, hvornår medlemsstaterne

skal udveksle oplysninger om verserende straffesager, og regler om,

hvordan medlemsstaterne kan løse eventuelle jurisdiktionskonflikter.

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget

vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser af betydning. Forslaget er fremlagt af Tjekkiet, Sverige, Polen,

Slovakiet og Slovenien. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ik-

ke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til forslaget. Danmark

er dog umiddelbart positiv over for forslaget.

Baggrund

Ifølge Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed i Den Europæiske Union bør unionen med henblik på at øge retsfor-

følgningens effektivitet, samtidig med at der sikres en forsvarlig retsple-

je, være særlig opmærksom på mulighederne for at koncentrere retsfor-

følgningen i grænseoverskridende sager i én medlemsstat. Der bør desu-

den lægges vægt på yderligere forslag, herunder vedrørende konflikter

om straffemyndighed (jurisdiktion), for at færdiggøre det samlede pro-

gram vedrørende gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse

af strafferetlige afgørelser.

På den baggrund har Tjekkiet, Sverige, Polen, Slovakiet og Slovenien

fremlagt et forslag til rammeafgørelse om forebyggelse og bilæggelse af

konflikter om jurisdiktion i straffesager.

Forslaget til rammeafgørelse blev præsenteret for Coreper den 22. januar

2009. Det har endvidere været indledende drøftelser i arbejdsgruppen for

det strafferetlige samarbejde henholdsvis den 6.-7. og den 21.-23. januar

2009. Forslaget blev desuden drøftet på et møde i artikel 36-udvalget den

10.-11. februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til rammeafgørelse forventes forelagt Rådet på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009 med henblik på en

politisk drøftelse af hovedlinjerne i forslaget.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten

om Den Europæiske Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra c og d, og arti-

kel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra c og d, at fælles

handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter sik-

ring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler, i det om-

fang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet samt forebyggelse af

konflikter om stedlig kompetence mellem medlemsstaterne. Ifølge artikel

34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af

Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissio-

nen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser.

Forslaget til rammeafgørelse har til formål at indføre en mekanisme, som

løser tilfælde, hvor to eller flere medlemsstater har straffemyndighed (ju-

risdiktion) i forhold til en lovovertrædelse – dvs. kompetence til at indle-

de en straffesag – og begge lande ønsker at benytte deres straffemyndig-

hed til at foretage retsforfølgning (jurisdiktionskonflikter). Forslaget in-

deholder på den baggrund regler om, hvornår medlemsstaterne skal ud-

veksle oplysninger om verserende straffesager, og regler om, hvordan

medlemsstaterne kan indgå i forhandlinger med henblik på at løse even-

tuelle jurisdiktionskonflikter. Forslaget indeholder i den forbindelse nog-

le kriterier, som skal indgå i drøftelserne af, i hvilken medlemsstat rets-

forfølgningen i givet fald mest hensigtsmæssigt gennemføres.

Forslaget til rammeafgørelse har ikke til formål at harmonisere medlems-

staternes regler om straffemyndighed, og de foreslåede regler skal ikke

gælde i forhold til en konkret sag, hvor ingen medlemsstater har straf-

myndighed (såkaldte negative jurisdiktionskonflikter).

Forslaget forpligter i intet tilfælde en medlemsstat til at overføre retsfor-

følgningen til en anden medlemsstat eller til at overtage retsforfølgningen

fra en anden medlemsstat. Forslaget indebærer således ikke, at en tiltalt

vil få ret til at vælge, i hvilket land den pågældende ønsker at blive rets-

forfulgt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Efter forslaget til rammeafgørelse har en medlemsstat som udgangspunkt

pligt til at udveksle oplysninger med en anden medlemsstat om en verse-

rende straffesag, når medlemsstaten har grund til at antage, at en konkret

lovovertrædelse også er genstand for retsforfølgning i den anden med-

lemsstat, og at der derfor kan være anledning til at være opmærksom på

princippet om ne bis in idem (dvs. princippet om, at en person ikke må

retsforfølges to gange for samme forbrydelse).

Underretningen af den anden medlemsstat skal ske på en måde, der efter-

lader et skriftligt spor, og skal indeholde en række nærmere angivne op-

lysninger. Underretningen skal ske så hurtigt, som det er praktisk muligt,

og den anden medlemsstat har ligeledes pligt til at reagere hurtigst mu-

ligt.

Hvis den besvarende medlemsstat oplyser, at der verserer en straffesag

om samme forhold, er de involverede medlemsstater forpligtet til at ind-

lede direkte konsultationer med henblik på at søge at nå til enighed om, i

hvilken af medlemsstaterne retsforfølgningen i givet fald mest hensigts-

mæssigt gennemføres. En medlemsstat forpligtes imidlertid ikke til at

afstå fra at udøve straffemyndighed eller til at overtage retsforfølgningen

fra en anden medlemsstat.

Ved afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er bedst egnet til at føre straf-

fesagen, gælder efter forslaget til rammeafgørelse en generel formodning

om, at retsforfølgningen mest hensigtsmæssigt sker i den medlemsstat,

hvor størstedelen af gerningen er begået. Forslaget indeholder herudover

en ikke-udtømmende liste over andre kriterier, der kan tillægges vægt,

hvis det nævnte udgangspunkt skal fraviges. Der kan således i givet fald

bl.a. lægges vægt på den tiltaltes nationalitet eller bopæl, hensynet til of-

rene, hvor vigtige bevismidler befinder sig, eller på hvilket stadium rets-

forfølgningen er i hver af de involverede medlemsstater.

En medlemsstat kan når som helst anmode Eurojust om bistand, hvis der

er opstået en jurisdiktionskonflikt, og forelægge konkrete sager, hvor der

er tvivl om, i hvilken medlemsstat retsforfølgningen bør ske. Medlems-

staterne har endvidere i visse tilfælde pligt til at forelægge sager for Eu-

rojust. Det er bl.a. tilfældet, hvis medlemsstaterne ikke inden 10 måneder

har kunnet nå til enighed om, hvor retsforfølgningen mest hensigtsmæs-

sigt gennemføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder forslaget til rammeafgørelse en række regler af

mere teknisk karakter, herunder om udpegelse af nationale myndigheder,

forholdet til andre retsakter og tidspunkt for gennemførelse.

Gældende dansk ret

3.1. Jurisdiktion i straffesager (straffemyndighed)

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-

hed (jurisdiktion). Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffe-

sager der kan pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Bestemmelserne om dansk straffemyndighed i straffelovens §§ 6-12

bygger på grundlæggende jurisdiktionsprincipper, som også kendes fra

lovgivningen i de andre EU-medlemsstater. Jurisdiktionsbestemmelserne

indebærer, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor både Danmark og en eller

flere andre medlemsstater har straffemyndighed i forhold til den samme

kriminelle handling (konkurrerende straffemyndighed). Det vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvis en dansk statsborger begår et drab i Tyskland.

I et sådant tilfælde vil Tyskland kunne støtte straffemyndighed på territo-

rialprincippet, mens Danmark vil kunne støtte straffemyndighed på det

aktive personalprincip.

Straffeloven indeholder som udgangspunkt ikke bestemmelser, der nær-

mere regulerer muligheden for at udøve dansk straffemyndighed, hvis

også andre lande har straffemyndighed i forhold til en bestemt lovover-

trædelse, dvs. hvor der foreligger konkurrerende straffemyndighed.

I forhold til tilfælde, hvor et andet land også har straffemyndighed og har

udnyttet denne til at gennemføre en straffesag, bemærkes dog straffelo-

vens § 10 a, hvorefter en person, over for hvem der uden for den danske

stat er afsagt en straffedom, som udgangspunkt ikke kan retsforfølges her

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i landet for den samme handling. Bestemmelsen er udtryk for princippet

om ”ne bis in idem”, hvorefter en person ikke må retsforfølges to gange

for samme forbrydelse.

3.2. Jurisdiktionskonflikter

Dansk lovgivning indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt Danmark

eller et andet land skal indlede retsforfølgning i forhold til en lovover-

trædelse, som er omfattet af både dansk og udenlandsk straffemyndighed

(konkurrerende straffemyndighed). Hvis der opstår uenighed om, hvor-

vidt Danmark eller et andet land bør foretage retsforfølgning i det kon-

krete tilfælde, vil en sådan ”jurisdiktionskonflikt” således i givet fald bli-

ve løst på ulovbestemt grundlag ved en uformel kontakt mellem den dan-

ske anklagemyndighed og myndighederne i det andet land.

For så vidt angår en eventuel jurisdiktionskonflikt mellem Danmark og

andre EU-medlemsstater er der mulighed for at inddrage Eurojust, som

blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002 (senest ændret ved

rådsafgørelse af 16. december 2008).

Det følger således af artikel 7, stk. 1, a, litra ii), i rådsafgørelsen, at Euro-

just kan anmode en medlemsstat om at acceptere, at en anden medlems-

stat er bedre i stand til at indlede efterforskning eller retsforfølgning ved-

rørende konkrete omstændigheder. Bestemmelsen indebærer alene, at

Eurojust kan fremsætte en sådan anmodning til en medlemsstat, som

imidlertid ikke er forpligtet til at følge anmodningen.

Det følger af artikel 13, stk. 7, at medlemsstaterne skal sikre, at deres na-

tionale medlemmer af Eurojust bliver informeret om sager, hvor der er

opstået – eller sandsynligvis vil opstå – jurisdiktionskonflikter. Det be-

mærkes, at artikel 13, stk. 7, endnu ikke er trådt i kraft.

3.3. Overførsel af straffesager

Hvis flere lande har straffemyndighed i forhold til den samme lovover-

trædelse, vil de pågældende lande efter omstændighederne kunne aftale,

at retsforfølgningen skal finde sted i ét bestemt land (f.eks. dér, hvor

samtlige vidner befinder sig). De øvrige lande vil i givet fald overfører

retsforfølgningen til det pågældende land.

Den europæiske konvention af 15. maj 1972 om overførsel af retsfor-

følgning i straffesager indeholder nærmere regler herom. I henhold til

konventionen kan en stat således anmode en anden stat om at overtage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsforfølgning efter nærmere fastsatte betingelser, f.eks. at forbrydelsen

er strafbar efter den anmodede stats lovgivning, eller at den mistænkte

skal være fast bosiddende eller statsborger i den anden stat.

Til dato har 13 EU-medlemsstater, herunder Danmark, ratificeret kon-

ventionen, mens yderligere 7 medlemsstater har underskrevet konventio-

nen. Konventionen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 252 af 12. juni

1975 om overførsel til andet land af retsforfølgning i straffesager.

Den europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning suppleres af

en samarbejdsaftale fra 1970 mellem de nordiske rigsadvokater om rets-

forfølgning i andet nordisk land end der, hvor lovovertrædelsen er begå-

et.

Ifølge den nordiske aftale kan retsforfølgning for en lovovertrædelse,

som er begået i et nordisk land, ske i et andet nordisk land, hvis den mis-

tænkte er bosat i dette land, og overtrædelsen er strafbar også efter dette

lands lovgivning. Det samme gælder, hvis den mistænkte opholder sig i

et andet land, og det af særlige grunde findes hensigtsmæssigt, at for-

følgningen sker der. I begge tilfælde gælder, at forholdet skal høre under

straffemyndigheden i det land, der overtager retsforfølgningen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse forventes ikke at have lovgivningsmæssige

konsekvenser. Det vurderes endvidere ikke at ville have statsfinansielle

konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af

offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 6. marts 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at medlemsstaterne

ikke på nuværende tidspunkt har en forpligtelse i deres nationale lovgiv-

ning til at udveksle oplysninger om straffesager, som har forbindelse til

andre medlemsstater. Medlemsstaterne er heller ikke i sager, hvor flere

medlemsstater har straffemyndighed, forpligtet til på baggrund af fælles

kriterier at overveje, hvilken medlemsstat der er bedst egnet til at indlede

retsforfølgning. I fraværet af sådanne regler på fællesskabsniveau vil

medlemsstaterne skulle indføre bestemmelser i national ret for at aner-

kende sådanne foranstaltninger. Det anføres, at det vil indebære, at de 27

medlemsstater vil skulle indføre ensartede nationale bestemmelser, hvil-

ket vil være vanskeligt. Regler fastsat på EU-niveau vil derfor føre til en

højere grad af ensartethed.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet, da formålet bl.a. er at lette det retlige samarbejde i straf-

fesager, der har tilknytning til flere medlemslande, og at forbedre den

gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlemsstaterne.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremlagt af Tjekkiet, Sverige, Polen, Slovakiet og Slovenien.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling forslaget.

Man er dog umiddelbart positiv over for initiativet.

Europa-Parlamentet

Forslaget til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der

imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 9. februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

og Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forhandlingsmandat om indgåelse af aftale om

gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Union og

Japan

Nyt notat.

Resumé

Japan har anmodet om, at der indledes formelle forhandlinger om en afta-

le om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Union og

Japan. I lyset heraf forventes formandskabet at præsentere et forslag til

forhandlingsmandat for Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 26.-27. februar 2009 med henblik på vedtagelse af forhand-

lingsmandatet og bemyndigelse til formandskabet til at indlede formelle

forhandlinger om en retshjælpsaftale med Japan. Forslaget vurderes ikke

at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke i sig selv

at ville have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

stater holdninger til forslaget. Fra dansk side kan man tilslutte sig det fo-

religgende forhandlingsmandat.

Baggrund

Japan tilkendegav i 2007, at man ønskede at styrke samarbejdet i straffe-

sager med EU, og der har siden været uformelle drøftelser mellem EU og

Japan om muligheden for at indgå en retshjælpsaftale på det strafferetlige

område.

Spørgsmålet om indgåelse af en retshjælpsaftale har bl.a. været drøftet på

et møde i artikel 36-udvalget den 23. juni 2008, på Coreper den 3. de-

cember 2008 og efterfølgende på et møde i artikel 36-udvalget den 18.

december 2008 samt på et møde i formandskabets venner den 20. januar

2009. Udkastet til forhandlingsmandat har endvidere været drøftet på et

møde i artikel 36-udvalget den 10.-11. februar 2009.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 26.-27. februar 2009 vil forelægge et forslag til forhandlings-

mandat med henblik på vedtagelse af mandatet og Rådets bemyndigelse

af formandskabet til at indlede forhandlinger med Japan om indgåelse af

en aftale om gensidig retshjælp i straffesager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forslaget til forhandlingsmandat er baseret på artikel 38, jf. artikel 24

TEU, hvorefter Rådet kan bemyndige formandskabet, der om nødvendigt

bistås af Kommissionen, til at indlede forhandlinger med en eller flere

stater eller internationale organisationer om indgåelse af en aftale om po-

litisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager. Sådanne aftaler indgås

af Rådet med enstemmighed efter indstilling fra formandskabet.

Forslaget til forhandlingsmandat indeholder en beskrivelse af de rammer,

der skal udgøre grundlaget for formandskabets forhandlinger med Japan.

Forslaget omfatter for det første en række generelle principper for et

samarbejde mellem EU og Japan. Det fremhæves, at det er en betingelse

for indgåelse af en retshjælpsaftale, at aftalen indeholder de nødvendige

garantier for beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende fri-

hedsrettigheder, herunder i forbindelse med dødsstraf. En eventuel aftale

vil således skulle fastslå, at oplysninger fremsendt fra en medlemsstat

under ingen omstædigheder kan benyttes som bevis i sager, der i Japan

fører til idømmelse af dødsstraf.

Herudover indeholder forslaget til forhandlingsmandat en række emner,

som formandskabet skal lægge særligt vægt på under forhandlingerne.

Det drejer sig bl.a. om visse spørgsmål i forhold til afhøring ved hjælp af

videokonference og kravet om dobbelt strafbarhed, hvor der lægges op

til, at kravet om dobbelt strafbarhed skal finde anvendelse på tvangsmæs-

sige foranstaltninger som f.eks. ransagning og beslaglæggelse.

Der lægges endvidere op til, at formandskabet i forbindelse med forhand-

lingerne skal være opmærksom på de regler, der følger af den europæiske

konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager og kon-

ventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem

EU’s medlemsstater.

Det følger af forslaget til forhandlingsmandat, at formandskabet løbende

vil orientere Rådet om drøftelserne med Japan. Endvidere skal arbejds-

gruppen for det strafferetlige samarbejde følge forhandlingerne og frem-

komme med forslag til formandskabet.

Når forhandlingerne er afsluttet, vil et eventuelt udkast til aftale mellem

EU og Japan skulle forelægges for Rådet med henblik på godkendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan nævnes, at der i 2003 blev indgået en aftale om gensidig rets-

hjælp mellem EU og USA. Der blev endvidere i 2003 indgået en aftale

mellem EU og Norge og Island om anvendelse af visse af bestemmelser-

ne i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager

mellem EU’s medlemsstater.

Gældende dansk ret

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lov-

givning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med

støtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i

Danmark – f.eks. ransagning eller beslaglæggelse – kan imødekommes,

uanset om fremsættelsen og behandlingen af retsanmodninger er regule-

ret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark og den anmodende

stat.

De relevante efterforskningsskridt gennemføres i givet fald på grundlag

af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven,

idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder ransagning,

beslaglæggelse samt edition, kan imødekommes, hvis det pågældende

efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvaren-

de national strafferetlig efterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmod-

ninger fra udenlandske myndigheder om gennemførelsen af efterforsk-

ningsskridt, der kræver rettens medvirken, alene vil kunne imødekom-

mes, hvis det forhold, der ligger til grund for den udenlandske anmod-

ning om bistand, er strafbart efter dansk lovgivning (krav om dobbelt

strafbarhed). Derimod stilles der ikke et sådant krav om dobbelt strafbar-

hed for så vidt angår foranstaltninger, som ikke har karakter af tvangs-

indgreb (f.eks. en anmodning fra en udenlandsk myndighed om at der

sker forkyndelse af en indkaldelse til en udenlandsk retssag for en per-

son, der er bosiddende i Danmark).

Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-

handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-

rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndigheder

om gennemførelsen af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-

virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres her

i landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-

sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigte

på sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens

§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,

der gennemføres på begæring af en udenlandsk myndighed. Det fremgår

af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig form eller

fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dette vil

være åbenbart uforeneligt med landets retsorden.

Danmark har ratificeret den europæiske konvention af 20. april 1959 om

gensidig retshjælp i straffesager samt tillægsprotokollerne til konventio-

nen af hhv. 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen har gen-

nem mange år været et særdeles nyttigt og effektivt grundlag for Dan-

marks retshjælpssamarbejde i forhold til de lande, som har tiltrådt kon-

ventionen. I forhold til lande som ikke har tiltrådt konventionen – som

eksempelvis Japan – er Danmarks retshjælpssamarbejde med de pågæl-

dende lande ofte baseret på principperne i den nævnte konvention.

I EU-regi er endvidere vedtaget en konvention af 29. maj 2000 om gen-

sidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og en tillægsproto-

kol hertil, der smidiggør samarbejdet mellem medlemsstaterne.

Herudover har Danmark ratificeret en række andre konventioner, der in-

deholder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer

sig bl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvid-

vaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet

fra strafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulov-

lig handel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konventio-

nerne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes

mellem de centrale myndigheder (for Danmarks vedkommende Justits-

ministeriet), men at anmodninger i hastende tilfælde vil kunne fremsen-

des mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danske anklagemyn-

dighed).

Det kan i øvrigt oplyses, at Danmark hidtil alene har haft meget få rets-

hjælpssager vedrørende Japan.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forhandlingsmandat har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser, og forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget til forhandlingsman-

dat.

Nærhedsprincippet

Forslaget til forhandlingsmandat ses ikke at være i strid med nærheds-

princippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet til forhandlingsmandat, samt

at formandskabet bemyndiges til at indlede formelle forhandlinger med

Japan med henblik på at indgå en aftale om gensidig retshjælp i straffe-

sager.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forhandlingsmandat har ikke været forelagt Europa-

Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 9. februar 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Udnævnelse af direktøren for Europol

Nyt notat.

Resumé

Rådet vil drøfte udnævnelsen af den nye direktør for Europol på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009. Sagen rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og sagen vil heller ikke

have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ik-

ke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger. Fra dansk side vil man i lyset af drøftelserne i Rådet tage stil-

ling til, hvilken af kandidaterne til posten som direktør for Europol, man

ønsker at støtte.

Baggrund

I henhold til Europol-konventionens artikel 29 ledes Europol af en direk-

tør, der efter indstilling fra Europols Styrelsesråd udnævnes af Rådet for

en periode på fire år med mulighed for én genudnævnelsesperiode.

Direktørens opgaver er bl.a. at udføre de opgaver, som er tildelt Europol,

herunder varetage den løbende administration, personaleforvaltning, sik-

re korrekt udarbejdelse og gennemførelse af Styrelsesrådets afgørelser,

udarbejde forslag til budget, stillingsfortegnelse og den femårige finans-

plan samt gennemføre Europols budget, samt enhver anden opgave, der

tildeles direktøren ved Europol-konventionen.

Den nuværende direktør Max-Peter Ratzels periode udløber den 15. april

2009. Max-Peter Ratzel har meddelt, at han ikke ønsker en yderligere

periode, og der skal derfor udnævnes en ny direktør.

Formandskabet har på den baggrund lagt op til, at der på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009 sker en drøftelse af,

hvem der skal udnævnes til ny direktør for Europol.

Indhold

I alt 45 personer har søgt stillingen som direktør for Europol, og der har

været afholdt samtaler med nogle af disse ansøgere med henblik på at

bedømme de pågældendes kvalifikationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europols styrelsesråd har herefter afgivet en (fortrolig) indstilling til Rå-

det om egnede kandidater. I lyset af denne indstilling vil Rådet skulle

træffe beslutning om udnævnelse af en ny direktør for Europol.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed

(Europol-konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10.

juni 1997. Loven trådte i kraft den 1. juli 1999. Europol-loven er efter-

følgende ændret ved lov nr. 1435 af 22. december 2004 (om gennemfø-

relse af tillægsprotokollerne til Europol-konventionen mv.).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udnævnelse af en ny direktør for Europol har hverken lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side vil man i lyset af drøftelserne i Rådet tage stilling til, hvil-

ken af kandidaterne til posten som direktør for Europol, man ønsker at

støtte.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 9. februar 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen om udnævnelse af en ny direktør for Europol har ikke tidligere

været forelagt for Folketinget Europaudvalg og Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: SIS II: Status og rådskonklusioner om det vide-

re arbejde med projektet

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Rådet forventes på det kommende møde at få forelagt en statusrapport

om arbejdet med SIS II til orientering.

Endvidere forventes det, at der på

rådsmødet vil blive fremlagt et udkast til rådskonklusioner om det videre

arbejde med projektet. Efter det oplyste om arbejdet med SIS II står det

nu klart, at den hidtidige tidsplan for projektet ikke kan overholdes, og

udkastet til rådskonklusioner vil på den baggrund konkretisere, hvordan

der i den kommende tid kan sikres fremdrift i projektet. Udkastet til råds-

konklusioner forventes at indebære, at medlemsstaterne i højere grad end

hidtil skal involveres i det resterende tekniske udviklings- og testarbejde,

at der skal ske en tilbundsgående analyse af de grundlæggende proble-

mer med systemet, og at der skal iværksættes en undersøgelse af mulig-

hederne for at udvikle et alternativ til SIS II som en videreudvikling af

det eksisterende Schengen-informationssystem.

Spørgsmålet om status

for SIS II

og om udkastet til rådskonklusioner

har ikke lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at

have betydning for spørgsmålet. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om andre medlemsstaters holdning til sagen.

Fra dansk

side agter man at tage statusorienteringen til efterretning og tilslutte sig

udkastet til rådskonklusioner. Under eventuelle drøftelser om SIS II-

projektets videre forløb agter man fra dansk side at udvise fleksibilitet,

men dog lægge vægt på, at en alternativ løsning baseret på en videreud-

vikling af det eksisterende Schengen-informationssystem kun bør betrag-

tes som en nødløsning.

Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog på sit møde den 5.-6. juni

2008 en detaljeret tidsplan for den resterende del af arbejdet med SIS II-

projektet.

Efter tidsplanen forventes overgangen til SIS II at finde sted i

september 2009.

Ud fra resultaterne af den seneste række tests af systemet, der er gen-

nemført i slutningen af 2008, står det imidlertid nu klart, at fristen i sep-

tember 2009 ikke kan overholdes. Der er navnlig tale om de såkaldte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Operational Systems Tests” (OST-tests), hvor man afprøver samspillet

mellem den centrale del af SIS II, der er placeret i Strasbourg, og de na-

tionale systemer i hvert enkelt Schengen-land under virkelighedsnære

forhold. Der har under disse tests vist sig problemer med at sikre, at ind-

læste data er ens overalt i systemet (såkaldt datakonsistens). Herudover

har det vist sig, at systemet i visse tilfælde ”mister” data under overfør-

sel mellem den centrale og de nationale dele. Ifølge de seneste oplysnin-

ger er antallet af fejl dog nu nedbragt væsentligt.

Det er nu forventningen, at overgangen til SIS II først kan ske i slutnin-

gen af 2009.

De seneste forsinkelser i SIS II-projektet har givet anledning til nogen

utilfredshed blandt en række medlemsstater og til en drøftelse af sagen

på justits- og indenrigsministrenes uformelle rådsmøde i Prag den 15.-

16. januar 2009. Under drøftelserne var der generel opbakning til, at der

bør ske en øget inddragelse af eksperter fra medlemsstaterne i det reste-

rende arbejde. Herudover støttede de fleste medlemsstater, at der bør ske

en undersøgelse af mulighederne for – som alternativ til ibrugtagning af

det egentlige SIS II på grundlag af de hidtidige specifikationer – at vide-

reudvikle det nuværende Schengen-informationssystem (SIS 1+) i form af

et mindre avanceret system. Flere medlemsstater samt Kommissionen og

Europa-Parlamentets repræsentant ved mødet udtrykte dog samtidig en

vis skepsis over for selve det at anvende en sådan alternativ løsning, bl.a.

af hensyn til de ressourcer, der allerede nu er anvendt på SIS II.

Rådets arbejdsgruppe om SIS-tekniske spørgsmål har allerede iværksat

en foranalyse af mulighederne for at udvikle et alternativt system baseret

på SIS 1+. En endelig analyse forventes at kunne fremlægges i løbet af

foråret 2009.

Indhold

Rådet ventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27.

februar 2009 at få forelagt en statusrapport for arbejdet med SIS II til

orientering. Endvidere forventes det, at der på rådsmødet med henblik på

vedtagelse vil blive fremlagt et udkast til rådskonklusioner om, hvordan

der kan sikres den nødvendige fremdrift i projektet, i forlængelse af drøf-

telserne herom på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16. januar

2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdet med SIS II befinder sig lige nu i en afsluttende testfase. Ud fra

resultaterne af de seneste tests af systemet står det imidlertid nu klart, at

den forudsatte frist for overgangen til SIS II i september 2009 ikke kan

overholdes. Der har under disse tests vist sig større tekniske vanske-

ligheder end forventet. Især er der problemer med at sikre, at indlæste

data er ens overalt i systemet (såkaldt datakonsistens). Herudover har

det vist sig, at systemet i visse tilfælde ”mister” data under overførsel

mellem den centrale og de nationale dele. Ifølge de seneste oplysninger

er antallet af fejl dog nu nedbragt væsentligt.

Det udkast til rådskonklusioner, der ventes fremlagt, vil indebære, at

medlemsstaternes eksperter i højere grad end hidtil skal involveres i det

resterende tekniske udviklings- og testarbejde. Endvidere ventes udkastet

at indebære, at der skal ske en tilbundsgående analyse af de grundlæg-

gende problemer med systemet og de mulige løsninger herpå. Ydermere

ventes udkastet til rådskonklusioner at indebære, at Rådet tilslutter sig,

at der gennemføres en undersøgelse af mulighederne for – som alternativ

til ibrugtagning af SIS II på grundlag af de hidtidige specifikationer – at

videreudvikle det nuværende Schengen-informationssystem som et min-

dre avanceret system. Udkastet ventes at lægge op til, at der senest på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 skal træffes

beslutning om SIS II-projektets videre retning. I den forbindelse ventes

der i et bilag til udkastet opridset et sæt overordnede politiske, retlige,

økonomiske og tekniske kriterier for den kommende beslutning om, hvor-

vidt man skal gå videre med den alternative løsning. Det forventes dog

samtidig, at det af udkastet til rådskonklusioner vil fremgå, at en hurtig

overgang til det egentlige SIS II fortsat er den absolutte førsteprioritet.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet om status for SIS II

og udkastet til rådskonklusioner

giver

ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Spørgsmålet om status for SIS II

og udkastet til rådskonklusioner

har ik-

ke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke have betydning for spørgsmålet om status for

SIS II

og udkastet til rådskonklusioner.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til spørgsmålet om statusorienteringen

og udkastet til

rådskonklusioner.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage statusrapporten til efterret-

ning

og tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner. Under drøftelserne om

SIS II-projektets videre forløb agter man fra dansk side at udvise fleksibi-

litet, men dog lægge vægt på, at en alternativ løsning baseret på en vide-

reudvikling af det eksisterende Schengen-informationssystem kun bør

betragtes som en nødløsning.

Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om status for SIS II

og det ventede udkast til rådskonklusio-

ner

har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

9. februar 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt Folketinget Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet den

27.-28. november 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om ind-

førelsen af sanktioner for overtrædelser

Revideret dokument. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Ved dom af 23. oktober 2007, sag C-440/05 Kommissionen mod Rådet,

annullerede EF-Domstolen Rådets rammeafgørelse om skærpelse af de

strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til

bekæmpelse af forurening fra skibe, der var vedtaget efter EU-Traktatens

afsnit VI om det mellemstatslige strafferetlige og politimæssige spørgs-

mål (søjle 3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel 2, 3 og 5

på grund af bestemmelsernes formål og indhold, der var at forbedre sø-

fartssikkerheden og beskytte miljøet, skulle have været vedtaget efter ar-

tikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik i den overstatslige EF-

Traktat. EF-Domstolen fastslog endvidere, at EF-Traktaten ikke indehol-

der hjemmel til at pålægge medlemsstaterne at indføre bestemte straffe-

typer og straffeniveauer. Kommissionen har på baggrund af EF-

Domstolens dom fremlagt et forslag til ændring af direktiv 2005/35/EF

om forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelser.

Forslaget skal træde i stedet for dele af den annullerede rammeafgørelse

om bekæmpelse af skibsforurening, der supplerede direktiv 2005/35/EF

om forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelser ved

at overføre det meste af indholdet fra den annullerede rammeafgørelse

2005/667/RIA. Det drejer sig navnlig om bestemmelser om medvirken

og om juridiske personers ansvar. Forslaget indeholder i overensstem-

melse med EF-Domstolens dom dog ikke bestemmelser om de strafferet-

lige sanktioners art, type og niveau. Sagen vurderes ikke at rejse spørgs-

mål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget til direktiv vurderes på det

foreliggende grundlag ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Det forventes,

at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27.

februar 2009

vil orientere Rådet om status i sagen,

herunder vedrørende

drøftelserne med Europa-Parlamentet om forslaget. Fra dansk side agter

man at tage formandskabets orientering om status til efterretning. Dan-

mark støtter en senere vedtagelse af direktivforslaget i dets nuværende

form og vil fortsat arbejde for en tekst, der indholdsmæssigt svarer til

den annullerede rammeafgørelse, men forholder sig fleksibelt til æn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dringsforslag fra Europa-Parlamentet, der ikke har lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

1. Baggrund

På baggrund af bl.a. olietankskibet Prestiges forlis i november 2002, der

forårsagede en miljøkatastrofe ud for Galiciens kyst, fremsatte Kommis-

sionen den 2. maj 2003 et forslag til rammeafgørelse om styrkelse af de

strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe. Forslaget til

rammeafgørelsen ledsagede et forslag til direktiv om forurening fra skibe

og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for

ulovlig udtømning af forurenende stoffer fra skibe, som Kommissionen

havde fremsat den 5. marts 2003. De to forslag supplerede hinanden så-

ledes, at forslaget til direktiv som udgangspunkt indeholder bestemmel-

ser, der fastlægger, hvilke handlinger medlemsstaterne skal kriminalise-

re, mens forslaget til rammeafgørelse indeholder bestemmelser om de

strafferetlige sanktioner for overtrædelse af direktivets bestemmelser.

Den 12. juli 2005 vedtog Rådet rammeafgørelse 2005/667/RIA om styr-

kelse af strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe.

Rammeafgørelsen blev vedtaget efter EU-Traktatens afsnit VI om det

mellemstatslige strafferetlige og politimæssige spørgsmål (søjle 3).

Ved dom af 23. oktober 2007, sag C-440/05 Kommissionen mod Rådet,

annullerede EF-Domstolen rammeafgørelsen. EF-Domstolen fandt, at

rammeafgørelsens artikel 2, 3 og 5 på grund af bestemmelsernes formål

og indhold, der var at forbedre søfartssikkerheden og beskytte miljøet,

skulle have været vedtaget efter artikel 80, stk. 2, om den fælles søtrans-

portpolitik i den overstatslige EF-Traktat. EF-Domstolen fastslog endvi-

dere, at EF-Traktaten ikke indeholder hjemmel til at pålægge medlems-

staterne at indføre bestemte straffetyper og straffeniveauer.

Kommissionen har på baggrund af EF-Domstolens dom fremlagt et for-

slag til ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og indfø-

relse af sanktioner for overtrædelser. Forslaget skal træde i stedet for dele

af den annullerede rammeafgørelse om bekæmpelse af skibsforurening,

der supplerede direktiv 2005/35/EF ved at overføre det meste af indhol-

det fra den annullerede rammeafgørelse 2005/667/RIA.

Forslaget er fremlagt under henvisning til artikel 80, stk. 2, i EF-

Traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På et møde i arbejdsgruppen om materiel strafferet den 28.-29. juli 2008

blev der opnået bred enighed om teksten til forslaget. Det franske for-

mandskab indledte på den baggrund drøftelser med Europa-Parlamentet

med henblik på at indgå en førstebehandlingsaftale. Der har været af-

holdt trialog-møder i december 2008 og januar 2009.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 26.-27. februar 2009 vil orientere Rådet om status for drøf-

telserne med Europa-Parlamentet.

2. Indhold

Forslaget skal træde i stedet for dele af den annullerede rammeafgørelse

om bekæmpelse af skibsforurening ved at overføre det meste af indholdet

fra den annullerede rammeafgørelse 2005/667/RIA. Det drejer sig navn-

lig om bestemmelser vedrørende medvirken og juridiske personers an-

svar. Forslaget indeholder i overensstemmelse med EF-Domstolens dom

dog ikke som den annullerede rammeafgørelse bestemmelser om de

strafferetlige sanktioners art, type og niveau. Det bestemmes således ale-

ne, at overtrædelser skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive,

står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækken-

de virkning.

Forslaget indeholder ikke ændringer for så vidt angår de handlinger, der

allerede efter direktivet og den nu annullerede rammeafgørelse skulle

kunne straffes. Medlemsstaterne er således fortsat forpligtet til at gøre

udtømning af forurenende stoffer strafbare. Ved forurenende stoffer for-

stås olie og skadelige flydende stoffer i bulk (ikke pakket gods).

I Europa-Parlamentet behandles forslaget i Udvalget om Transport og

Turisme (TRAN), Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikker-

hed (ENVI) og Retsudvalget (JURI). TRAN er hovedansvarlig.

Der foreligger nu et betænkningsudkast af 15. december 2008 fra TRAN

med flere ændringsforslag. Under trialog-forhandlingerne er der kommet

yderligere forslag til.

TRAN foreslår, at gentagne mindre udtømninger af forurenende stoffer

fra skibe skal betragtes som en strafbar handling, hvis den gentagne ud-

tømning begås forsætligt, hensynsløst eller groft uagtsomt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

JURI og ENVI foreslår, at kriminaliseringsforpligtelsen udvides til også

at omfatte overtrædelser, der begås uagtsomt, så kriminaliseringsforplig-

telsen ikke begrænses til handlinger der begås groft uagtsomt (eller for-

sætligt).

TRAN foreslår, at kriminaliseringsforpligtelsen for medvirken begrænses

til forsætlig medvirken, således at uagtsom medvirken ikke skal udgøre

en strafbar handling.

Endvidere foreslår en enkelt parlamentariker, at medlemsstater, der i

medfør af direktivet udfører kontrol på skibe, og får mistanke om over-

trædelse af direktivet, skal kunne foretage en tilbageholdelse af skibet –

som en administrativ sikkerhedsforanstaltning – indtil skibsejeren m.fl.

stiller de nødvendige garantier.

3. Gældende dansk ret

Beskyttelsen af havmiljøet er navnlig reguleret i lov om beskyttelse af

havmiljøet (havmiljøloven) samt i bekendtgørelse nr.

267 af 18. april

2008

om udtømning af olie fra skibe og bekendtgørelse nr.

268 af 18.

april 2008

om klassifikation og kategorisering samt udtømning af fly-

dende stoffer, der transporteres i bulk. I særligt alvorlige tilfælde finder

straffelovens § 196 om grov miljøkriminalitet anvendelse.

Havmiljøloven indeholder i kapitel 2 regler om udtømning af olie. Det

bestemmes således i § 11, stk.

at udtømning af olie ikke må finde sted

på dansk søterritorium. For så vidt angår de eksklusive økonomiske zo-

ner eller andre havområder uden for dansk søterritorium er der fastsat

regler om udtømning af olie i

ovennævnte

bekendtgørelse nr.

267 af 18.

april 2008

om udtømning af olie fra skibe. Overtrædelse af disse regler

er strafbelagt, jf. havmiljølovens § 59 og §

i bekendtgørelse nr.

267 af

18. april 2008

om udtømning af olie fra skibe.

Kapitel 3 i havmiljøloven indeholder regler om udtømning af flydende

stoffer, som transporteres i bulk. Det følger således af § 13, stk. 1, at ud-

tømning af flydende stoffer, som transporteres i bulk, bortset fra vand,

ikke må finde sted på dansk søterritorium. Med hensyn til de eksklusive

økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium er der fastsat nær-

mere regler om udtømning i bekendtgørelse nr.

268 af 18. april 2008

klassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende stoffer, der

transporteres i bulk. Overtrædelse af disse regler er ligeledes strafbelagt,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jf. havmiljølovens § 59 og §

i bekendtgørelse nr.

268 af 18. april 2008

om klassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende stoffer,

der transporteres i bulk.

Straffelovens § 196 er senest blevet ændret ved lov nr. 474 af 31. maj

2006. Ved denne ændring blev straffelovens § 196 og havmiljøloven æn-

dret for at opfylde de krav, der blev stillet i den nu annullerede rammeaf-

gørelse.

Miljøministeriet vurderede i den forbindelse, at de handlinger, der efter

rammeafgørelsens artikel 2, jf. artikel 4 og 5 i direktiv 2005/35/EF, skul-

le betragtes som overtrædelser, var ulovlige efter dansk miljølovgivning.

Havmiljøloven er senest blevet ændret ved lov nr. 507 af 17. juni 2008 og

lov nr. 508 af 17. juni 2008. Disse ændringer blev gennemført for at op-

fylde kravene i miljøansvarsdirektivet og en række øvrige direktiver om

naturbeskyttelse.

En overtrædelse af havmiljølovens regler kan straffes, hvis overtrædelsen

er begået forsætligt eller uagtsomt, jf. havmiljølovens § 59, stk. 3. En

overtrædelse af straffelovens § 196 er kun strafbar, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt, jf. straffelovens § 19.

Efter straffelovens § 23 straffes enhver, der ved tilskyndelse, råd eller

dåd har medvirket til en strafbelagt lovovertrædelse. Den, der medvirker

til en (forsætlig eller uagtsom) overtrædelse af havmiljølovens regler el-

ler en (forsætlig) overtrædelse af straffelovens § 196, vil således efter

omstændighederne kunne straffes.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som det fremgår ovenfor, skal forslaget træde i stedet for den annullere-

de rammeafgørelse om bekæmpelse af skibsforurening og overfører på

den baggrund det meste af indholdet fra den annullerede rammeafgørelse

2005/667/RIA. Ved lov nr. 474 af 31. maj 2006 blev de ændringer, der

blev anset for nødvendige for at opfylde kravene i rammeafgørelsen,

gennemført.

I dets nuværende form vurderes direktivforslaget på den baggrund ikke

at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Endvidere vurderes forslage-

ne fra Europa-Parlamentet om kriminalisering af gentagne, mindre over-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trædelser, kriminalisering af overtrædelser, der begås uagtsomt, og be-

grænsning til forsætlig medvirken ikke at ville have lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Direktivforslaget med de forslåede ændringer vurderes endvidere ikke at

ville have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dommerfor-

ening, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i

Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede forsvarere, In-

stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-

fonden, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Byggeri - Ral- og Sandsugersektio-

nen, Dansk Industri, Dansk Sejlunion, Dansk Transport og Logistik,

Danske Havne, Danske Maritime, Farvandsvæsenet, Foreningen af Dan-

ske Privathavne, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID),

Greenpeace Danmark, Kystdirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Rederiet A.P. Møl-

ler, Danmarks Rederiforening, Søfartens ledere, Søfartsstyrelsen, Trans-

portministeriet, Verdensnaturfonden og Økonomi- og Erhvervsministeri-

et.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for samtlige

byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark,

Dansk Retspolitisk Forening, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmarks Rederiforening,

Søfartens ledere, Søfartsstyrelsen og Transportministeriet.

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Dansk Retspolitisk For-

ening, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri, Søfartsstyrelsen

Transportministeriet

har ingen bemærkninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Rederiforening

Søfartens ledere

har anført, at den forhø-

jelse af strafferammen fra 4 til 6 års fængsel i straffelovens § 196, der

fandt sted ved lov nr. 474 af 31. maj 2006, med henblik på at sikre, at

Danmark opfyldte kravene til strafferammer i den nu annullerede ram-

meafgørelse, bør genovervejes. Det anføres i den forbindelse, at sådanne

overvejelser bør tage udgangspunkt i, hvilke strafferammer der gælder i

de øvrige EU-lande.

6. Nærhedsprincippet

Kommission har anført følgende med hensyn til overholdelse af nær-

hedsprincippet:

”Målene i forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-

lemsstaterne, hvilket skyldes følgende:

Havforurening fører typisk til skader med grænseoverskridende

dimensioner. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne har samme

opfattelse af, hvilke former for havforurening, der udgør strafbare

handlinger, og at de pålægger strafferetlige sanktioner, i det mind-

ste for strafbare handlinger begået af fysiske personer. Forskellig

national praksis i den henseende hindrer et effektivt retligt samar-

bejde og giver lovovertrædere mulighed for at unddrage sig retsfor-

følgelse.

Da virkningen af havforurening hyppigt er grænseoverskridende,

og da lovovertrædere handler over grænserne, kan medlemsstaterne

ikke alene takle dette problem.

Målene i forslaget vil bedre kunne opfyldes med en indsats på fæl-

lesskabsniveau af følgende årsager:

Der skal på fællesskabsniveau fastsættes en minimumsstandard for,

hvornår der er tale om strafbare handlinger, og et krav om straffe-

retlige sanktioner for fysiske personer. Det vil sikre, at ulovlig for-

urening fra skibe behandles på samme måde i alle medlemsstater-

ne, og at lovovertræderne ikke kan unddrage sig retsforfølgelse for

deres strafbare handlinger i EU.

Direktivforslaget fastsætter kun en minimumsharmonisering for ak-

tiviteter, som under alle omstændigheder bør betragtes som strafba-

re handlinger, og fastslår kun generelt, at fysiske personer skal

idømmes strafferetlige sanktioner. Det lader det være op til med-

lemsstaterne, om der også skal gælde strafferetlige sanktioner for

juridiske personer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincip-

pet.”

Regeringen finder ikke, at forslaget kan anses for at stride mod nærheds-

princippet, da formålet med forslaget er at bekæmpe havforurening, hvis

virkninger, som anført af Kommissionen, hyppigt er grænseoverskriden-

de, og som ofte begås af lovovertrædere, der handler over grænserne.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget, der skal træde i stedet

for dele af den annullerede rammeafgørelse om skærpelse af de straffe-

retlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæm-

pelse af forurening fra skibe.

Danmark støtter en senere vedtagelse af direktivforslaget i dets nuvæ-

rende form og vil fortsat arbejde for en tekst, der indholdsmæssigt svarer

til den annullerede rammeafgørelse. Danmark forholder sig imidlertid

fleksibelt til ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, der ikke har lov-

givningsmæssige konsekvenser for Danmark.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget blev samtidig med oversendelsen til Rådet sendt til Europa-

Parlamentet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forsla-

get i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf.

EF-traktatens artikel 251.

Forslaget behandles i Udvalget om Transport og Turisme (TRAN), Ud-

valget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og Retsud-

valget (JURI). TRAN er hovedansvarlig.

Der foreligger nu et betænkningsudkast af 15. december 2008 fra TRAN

med flere ændringsforslag. Under trialog-forhandlingerne er der kommet

yderligere forslag til. TRAN forventes at vedtage en endelig betænkning

den 17. februar 2009. Europa-Parlamentet forventes at stemme om be-

tænkningen på plenarmødet den 23. marts 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

9. februar 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget og et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 15. april 2008 og til Folketingets Retsudvalg den 23. april

2008.

Forslaget blev endvidere forelagt for Folketingets Europaudvalg

og Retsudvalg på et møde den 30. maj 2008 forud for rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Schengen-evaluering af Schweiz: Orientering og

drøftelse om udfaldet af folkeafstemningen i Schweiz den 8. februar

2009 om fortsættelse og udvidelse af den bilaterale aftale med EU om

fri personbevægelighed

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 26.-27. februar 2009 skal ske en orientering om udfaldet

af folkeafstemningen i Schweiz den 8. februar 2009 om fortsættelse og

udvidelse af den bilaterale aftale med EU om fri personbevægelighed. I

forlængelse heraf er der lagt op til en drøftelse af resultatet. Sagen vurde-

res ikke at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen. Fra dansk side agter man at tage orienteringen til ef-

terretning.

Baggrund

På sit møde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008

vedtog Rådet rådskonklusioner om den gennemførte Schengen-

evaluering af Schweiz. Det fremgik af rådskonklusionerne, at det ved den

gennemførte evalueringsproces var konstateret, at Schweiz grundlæg-

gende var klar til at anvende Schengenreglerne. På den baggrund traf Rå-

det samtidig afgørelse om fuld anvendelse af Schengen-reglerne i forhold

til Schweiz.

Schengenreglerne – herunder om ophævelse af grænsekontrollen – har

herefter fundet anvendelse mellem Schweiz og de øvrige Schengenlande

fra den 12. december 2008. Luftgrænsekontrollen vil dog først kunne op-

hæves fra den 29. marts 2009, da der forinden skal gennemføres supple-

rende evalueringsbesøg i visse schweiziske lufthavne.

Den 1. juni 2002 trådte en aftale mellem Schweiz og de øvrige EU-lande

om fri personbevægelighed i kraft. Aftalen er én af i alt syv såkaldte bila-

terale aftaler mellem Schweiz og EU inden for EU-samarbejdets 1. søjle.

Aftalen om fri personbevægelighed blev med virkning fra 1. april 2006

suppleret med en protokol som følge af EU’s udvidelse i 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Schweiz afholdt den 8. februar 2009 folkeafstemning om, hvorvidt

Schweiz skal forlænge den nugældende aftale om fri personbevægelighed

og samtidig udvide den til også at omfatte Bulgarien og Rumænien. Re-

sultatet af folkeafstemningen viste et flertal for at forlænge og udvide

aftalen.

Indhold

Formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 26.-27. februar 2009 skal ske en orientering om udfaldet

af folkeafstemningen i Schweiz den 8. februar 2009 om fortsættelse og

udvidelse af den bilaterale aftale med EU om fri personbevægelighed. I

forlængelse heraf er der lagt op til en drøftelse af resultatet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 9. februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen om Schweiz’ deltagelse i Schengensamarbejdet har flere gange

været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg, senest forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske

Fællesskabs undertegnelse af konventionen om værnetingsaftaler

(KOM (2008) 538)*

Nyt notat

Resumé

Forslaget har til formål at indhente Rådets godkendelse af, at Fællesska-

bet undertegner den konvention om værnetingsaftaler, som blev vedtaget

i Haag den 30. juni 2005. Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Forsla-

get er omfattet af Danmarks forbehold Fra dansk side stiller man sig

overordnet positivt til forslaget.

1. Baggrund

Konventionen om værnetingsaftaler blev vedtaget den 30. juni 2005 in-

den for rammerne af Haagerkonferencen om International Privatret.

Konventionen indeholder regler, der sikrer håndhævelse af værnetingsaf-

taler samt anerkendelse og fuldbyrdelse af domme afsagt af domstole,

hvis kompetence beror på en værnetingsaftale.

Konventionen er foreløbig kun ratificeret af Mexico og undertegnet af

USA.

Da spørgsmålet om retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdel-

se af retsafgørelser på det civile og handelsretlige område er reguleret i

Fællesskabet ved Bruxelles I-forordningen af 22. december 2001, har

Fællesskabet såkaldt ekstern kompetence på de retsområder, der dækkes

af forordningen. For så vidt angår konventionen om værnetingsaftaler

indebærer det, at Fællesskabet har enekompetence til at undertegne og

tiltræde konventionen. Der er taget højde herfor i konventionens artikel

30, hvorefter Fællesskabet kan undertegne, acceptere, godkende eller til-

træde konventionen.

På den baggrund har Kommissionen den 5. september 2008 fremsat et

forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets undertegnelse af konventi-

onen om værnetingsaftaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske forbehold

Da Fællesskabets kompetence er baseret på en forordning, der er omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og for-

slaget til afgørelse om Fællesskabets undertegnelse af konventionen om

værnetingsaftaler er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, del-

tager Danmark ikke i vedtagelsen af forslaget.

Danmark vil således selv kunne indgå konventionen om værnetingsafta-

ler. Efter artikel 5, stk. 2, i den mellemstatslige aftale af 19. oktober 2005

mellem Fællesskabet og Danmark, hvorefter Bruxelles-I forordningen

også finder anvendelse i Danmark, er Danmark dog forpligtet til at afhol-

de sig fra at indgå konventioner, der kan berøre eller ændre anvendelses-

området for forordningen, medmindre det sker efter aftale med Fælles-

skabet.

2. Forslagets indhold

Ifølge Kommissionens forslag godkender Rådet i medfør af artikel 61,

litra c, og artikel 300 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab undertegnelse af konventionen om værnetingsaftaler på Fællesska-

bets vegne med forbehold for senere indgåelse. Formanden for Rådet

bemyndiges endvidere til at udpege den eller de personer, der er beføjet

til på Fællesskabets vegne at undertegne konventionen.

Der er ikke med forslaget taget stilling til, om Fællesskabet på tidspunk-

tet for Fællesskabets indgåelse af konventionen skal afgive erklæringer,

der begrænser konventionens anvendelsesområde etc. i henhold til kon-

ventionens bestemmelser.

3. Gældende ret

Danmark har deltaget i forhandlingerne af konventionen om værnetings-

aftaler, der blev vedtaget den 30. juni 2005, og gennemførte i den forbin-

delse en høring med anmodning om bemærkninger til et udkast til kon-

ventionen, bl.a. med henblik på at vurdere om Danmark bør undertegne

konventionen.

Det bemærkes, at en dansk tiltrædelse af konventionen vil skulle ske efter

aftale med Fællesskabet, jf. artikel 5, stk. 2, i den mellemstatslige aftale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af 19. oktober 2005 mellem Fællesskabet og Danmark, hvorefter Bru-

xelles-I forordningen også finder anvendelse i Danmark.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

5. Høring

Der har ikke været foretaget høring om forslaget.

6. Subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet

Forslaget giver ikke anledning til spørgsmål vedrørende subsidiaritets- og

proportionalitetsprincippet.

7. Andre medlemsstaters kendte holdning

Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig dansk holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender som nævnt ikke i vedtagelsen af det foreliggende forslag, der

således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, jf.

punkt 1 ovenfor.

Fra dansk side stiller man sig overordnet positivt til forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 9. februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Rådets rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og

indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem

medlemsstaterne

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget til rammeafgørelse har til formål at sikre, at den medlemsstat,

hvori den berørte person er statsborger, er i stand til at give et korrekt og

udtømmende svar på anmodninger om tidligere straffedomme, som den

modtager vedrørende sine egne borgere. Forslaget har i løbet af forhand-

lingerne undergået en række ændringer, og der er således i den forelig-

gende udgave tale om et væsentligt anderledes udkast til rammeafgørelse

(end Kommissionens oprindelige forslag). Som en konsekvens heraf er

en række af de bemærkninger, som er fremkommet i forbindelse med den

hjemlige høring over det oprindelige forslag til rammeafgørelse ikke

længere relevante. Det drejer sig navnlig om spørgsmålet om det elektro-

niske standardformat, hvor det oprindelige forslag om komitologiproce-

dure er ændret til, at Rådet skal vedtage formatet på et senere tidspunkt (i

en ny retsakt). Det kan også nævnes, at rammeafgørelsen alene omfatter

domme (og ikke administrative afgørelser). Der vil efter rammeafgørel-

sen ikke være nogen forpligtelse for danske myndigheder til i forbindelse

med f.eks. en straffesag at tage hensyn til udenlandske domme i videre

udstrækning end i dag. Udkastet til rammeafgørelse kan ikke anses for at

stride mod nærhedsprincippet. På det foreliggende grundlag vurderes ud-

kastet til rammeafgørelse at ville medføre visse ændringer og/eller præci-

seringer i den gældende bekendtgørelse om behandling af personoplys-

ninger i Det Centrale Kriminalregister, mens det umiddelbart ikke vurde-

res at ville nødvendiggøre lovændringer. Forslaget vurderes i dets nuvæ-

rende udformning at ville have statsfinansielle konsekvenser, som det

imidlertid på nuværende tidspunkt ikke er muligt at angive præcist. Fra

dansk side kan man generelt støtte forslaget.

Der er allerede opnået poli-

tisk enighed om forslaget, der alene forventes forelagt Rådet på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009 med henblik

på formel vedtagelse.

Baggrund

Spørgsmålet om udveksling af oplysninger om straffedomme og om

virkningen heraf i Den Europæiske Union har løbende været genstand for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drøftelser i såvel Rådet (for retlige og indre anliggender) som i Det Euro-

pæiske Råd.

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 21. november 2005 en

rådsafgørelse om udveksling af oplysninger fra strafferegistre, som har til

formål – på kort sigt – at fremskynde overførelsen af straffedomme.

Kommissionen fremlagde den 25. januar 2005 en hvidbog om udveksling

af oplysninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den Europæi-

ske Union (KOM(2005)10).

I lyset heraf og på baggrund af drøftelser i Rådet (retlige og indre anlig-

gender) har Kommissionen den 22. december 2005 fremlagt et forslag til

rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af op-

lysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (KOM(2005)690).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der opnået politisk enighed i Rådet om forslaget (uden præambel og for-

mular), og der er herefter på arbejdsgruppe-niveau opnået enighed om

præambel og formular. Forslaget forventes alene forelagt Rådet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009 med

henblik på formel vedtagelse.

Indhold

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særlig artikel 31, hvoraf det bl.a. fremgår, at fælles handling ved-

rørende samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyn-

delse af samarbejdet om retspleje mellem kompetente ministerier og ret-

lige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne, og artikel 34, stk.

2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til op-

fyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller

Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Hovedelementerne i forslaget er følgende:

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at det i forbindelse med alle domme, der afsiges på dens område, ved

overførslen til det nationale strafferegister anføres, hvilken nationali-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tet eller hvilke nationaliteter den domfældte har, hvis der er tale om

en statsborger i en anden EU-medlemsstat.

Ved ”dom” forstås en endelig afgørelse, hvorved en domstol har fun-

det en fysisk person skyldig i en strafbar handling – i det omfang dis-

se afgørelser registreres i strafferegisteret i den domfældende med-

lemsstat. Administrative afgørelser falder således uden for rammeaf-

gørelsen.

Hver medlemsstat udpeger en central myndighed, som snarest muligt

informerer de centrale myndigheder i andre medlemsstater om dom-

me afsagt på dens område over personer, der er statsborgere i de på-

gældende medlemsstater, således som de er registreret i strafferegi-

steret. Den centrale myndighed informerer endvidere straks om efter-

følgende ændring eller sletning af oplysningerne i dens strafferegi-

ster.

En medlemsstat, der har tilvejebragt ovennævnte oplysninger (doms-

staten), fremsender efter anmodning fra den centrale myndighed i den

medlemsstat, hvor den berørte person er statsborger (statsborgersta-

ten), en genpart af de pågældende domme og foranstaltninger samt

andre oplysninger vedrørende sagen, således at sidstnævnte kan vur-

dere, hvorvidt disse straffedomme og foranstaltninger nødvendiggør

foranstaltninger på nationalt plan.

Den centrale myndighed i statsborgerstaten, opbevarer alle de oplys-

ninger, som modtages fra domsstaten, således at den er i stand til at

videregive dem efter anmodning.

Alle ændringer eller sletninger af oplysningerne i domsstaten medfø-

rer identisk ændring eller sletning i statsborgerstaten, således at stats-

borgerstaten kun videregiver ajourførte oplysninger. Statsborgersta-

tens interne brug af oplysningerne er undergivet statsborgerstatens

egne regler om sletning og ændring. Begrebet omfatter både rettelse

af fejlregistreringer og sletning efter udløb af den periode, oplysnin-

ger kan opbevares i.

Hvis en medlemsstat ønsker oplysninger fra en anden medlemsstats

strafferegister, kan den centrale myndighed i overensstemmelse med

national ret i den pågældende medlemsstat sende en anmodning om

oplysninger til en anden medlemsstats centrale myndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når en person anmoder om oplysninger fra sit eget strafferegister

(egenacces), kan den centrale myndighed i den medlemsstat, hvori

anmodningen indgives, i overensstemmelse med national ret sende en

anmodning om udskrifter af strafferegisteret og oplysninger i relation

hertil til den centrale myndighed i en anden medlemsstat, hvis den

berørte person har eller har haft opholdssted eller er eller har været

statsborger i den anmodende medlemsstat eller den anmodede med-

lemsstat.

Når tidsfristen for indførelse af et elektronisk standardformat er udlø-

bet (se nedenfor), og en person indgiver en anmodning om egenacces

til en anden medlemsstat end statsborgerstaten, sender den centrale

myndighed i denne medlemsstat en anmodning om udskrift af straffe-

registeret til den centrale myndighed i statsborgerstaten med henblik

på at kunne indsætte sådanne oplysninger i den udskrift, som skal gi-

ves til personen.

Alle anmodninger om oplysninger fra en medlemsstats centrale myn-

dighed sendes ved hjælp af en standardformular.

Når den centrale myndighed i en medlemsstat anmoder den centrale

myndighed i statsborgerstaten om oplysninger fra dets strafferegister

til brug for en straffesag, overfører statsborgerstaten oplysninger om

nationale domme, som er registreret i strafferegisteret

domme afsagt i andre medlemsstater, som er blevet overført

til statsborgerstaten efter rammeafgørelsens gennemførelse i

overensstemmelse med reglerne i rammeafgørelsen,

domme afsagt i andre medlemsstater, som er blevet overført

til statsborgerstaten forud for rammeafgørelsens gennemførel-

se, og som er indført i dens strafferegister, og

domme afsagt i tredjelande, som er blevet overført til stats-

borgerstaten og indført i dens strafferegister.

Når den centrale myndighed i en medlemsstat anmoder den centrale

myndighed i statsborgerstaten om oplysninger fra dets strafferegister

til brug for andet end en straffesag, besvarer statsborgerstaten an-

modningen i overensstemmelse med national ret for så vidt angår op-

lysninger om nationale domme og domme afsagt i tredjelande, som er

blevet overført til statsborgerstaten og indført i dens strafferegister.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår oplysninger om domme afsagt i en anden medlems-

stat, som er blevet overført til statsborgerstaten, overfører den centra-

le myndighed i statsborgerstaten i overensstemmelse med national ret

de oplysninger, der er blevet opbevaret i overensstemmelse med reg-

lerne i rammeafgørelsen, samt de oplysninger, der er blevet overført

til statsborgerstaten forud for rammeafgørelsens gennemførelse, og

som er indført i dens strafferegister. Domsstaten kan i forbindelse

med overførsel af oplysningerne til statsborgerstaten stille krav om, at

statsborgerstaten kun må videregive oplysningerne til brug for en

straffesag. I så fald skal den centrale myndighed i statsborgerstaten

underrette den anmodende medlemsstat om, hvem der er domsstat,

således at den anmodende medlemsstat kan rette henvendelse dertil.

Når et tredjeland anmoder den centrale myndighed i statsborgerstaten

om oplysninger fra dets strafferegister, kan statsborgerstaten vælge at

besvare anmodningen. Besvarelsen skal i så fald overholde de be-

grænsninger for videregivelse, der (i forholdet mellem medlemssta-

terne) følger af rammeafgørelsen, for så vidt angår domme afsagt i en

anden medlemsstat, som er blevet overført til statsborgerstaten. Vide-

regivelse af oplysninger om nationale domme og domme afsagt i

tredjelande, som er blevet overført til statsborgerstaten, er ikke regu-

leret af rammeafgørelsen, hvorfor det er statsborgerstatens egne reg-

ler om videregivelse, der finder anvendelse.

Når den centrale myndighed i en medlemsstat anmoder den centrale

myndighed i en anden medlemsstat end statsborgerstaten om oplys-

ninger fra dets strafferegister overfører den anmodede medlemsstat

oplysninger om nationale domme og domme vedrørende tredjelands-

statsborgere og statsløse personer, som er indført i dens strafferegister

i overensstemmelse med reglerne i Europarådets konvention af 20.

april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager.

Besvarelse af anmodninger efter denne rammeafgørelse skal ske ved

hjælp af en standardformular og ledsages af en oversigt over domme

som fastsat i national ret.

Personoplysninger, der efter anmodning overføres til en central myn-

dighed i en medlemsstat til brug for en straffesag, kan kun anvendes

af den anmodende medlemsstat til den straffesag, hvortil der er ind-

givet anmodning om dem i overensstemmelse med standardformula-

ren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Personoplysninger, der efter anmodning overføres til en central myn-

dighed i en medlemsstat til brug for andet end en straffesag, kan den

anmodende medlemsstat i overensstemmelse med national ret kun

anvende til de formål, hvortil der er indgivet anmodning om dem, og

inden for de grænser, som den anmodede medlemsstat har fastsat i

standardformularen.

Personoplysninger, der efter anmodning overføres til en central myn-

dighed i en medlemsstat, kan dog uanset ovennævnte begrænsninger

anvendes af den anmodende medlemsstat for at forebygge en umid-

delbar og alvorlig fare for den offentlige sikkerhed.

Når den centrale myndighed i domsstaten informerer den centrale

myndighed i statsborgerstaten om domme afsagt på dens område og

om efterfølgende ændring eller sletning af oplysningerne i dens straf-

feregister, skal den som minimum overføre følgende oplysninger,

medmindre de i den konkrete sag ikke er den centrale myndighed be-

kendt:

Oplysninger om domfældte (fulde navn, fødselsdato, fødsels-

sted (by og stat), køn, nationalitet og - hvis det findes - pseu-

donym, alias og/eller tidligere navn).

Oplysninger om dommens form (dato for dommen, rettens

navn samt datoen, hvor dommen blev endelig).

Oplysninger om forhold, der har givet anledning til dommen

(dato for den lovovertrædelse, der ligger til grund for dom-

men, lovovertrædelsens betegnelse eller retlige kvalifikation

og anvendelige lovbestemmelser).

Oplysninger om dommens indhold, såsom straf samt eventu-

elle tillægsstraffe, sikkerhedsforanstaltninger, efterfølgende

afgørelser, der ændrer fuldbyrdelsen af dommen osv.

Den centrale myndighed i domsstaten skal overføre følgende oplys-

ninger, hvis de er registreret i domsstatens strafferegister:

Oplysninger om domfældtes forældres navne.

Oplysninger om dommens journalnummer.

Oplysninger om gerningsstedet.

Oplysninger om rettighedsfrakendelser, som følger af dom-

men.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den myndighed i statsborgerstaten, som modtager ovennævnte op-

lysninger, skal opbevare dem, således at den er i stand til at videregi-

ve dem efter anmodning fra en anden medlemsstat.

Den centrale myndighed i domsstaten skal overføre følgende oplys-

ninger, såfremt de er tilgængelige for denne:

Oplysninger om domfældtes identitetsnummer (cpr-nummer)

eller domfældtes identifikationsdokuments type og nummer.

Domfældtes fingeraftryk.

Den centrale myndighed i domsstaten kan overføre yderligere oplys-

ninger, såfremt de er indført i domsstatens strafferegister.

Den myndighed i statsborgerstaten, som modtager ovennævnte op-

lysninger, kan opbevare dem (men er ikke forpligtet hertil), således at

den er i stand til at videregive dem efter anmodning.

Fra en bestemt dato skal medlemsstaternes centrale myndigheder ef-

ter anmodning udveksle oplysninger fra strafferegistre ad elektronisk

vej i et standardformat, som skal omfatte alle ovennævnte informati-

onstyper.

Det elektroniske standardformat og andre måder at tilrettelægge og

lette udvekslingen af oplysninger om straffedomme mellem med-

lemsstaternes nationale myndigheder på fastsættes af Rådet (med en-

stemmighed) i overensstemmelse med de relevante procedurer i EU-

traktaten. Disse andre måder omfatter:

Fastsættelse af metoder til at lette forståelsen og maskinover-

sættelsen af de overførte oplysninger.

Fastsættelse af betingelserne for edb-baseret udveksling af op-

lysninger, bl.a. med hensyn til de tekniske standarder og even-

tuelt de udvekslingsprocedurer, der skal anvendes.

Eventuelle tilpasninger af formularen i bilaget til rammeafgø-

relsen.

Hver medlemsstat skal senest 3 år efter vedtagelsen af formatet og de

edb-baserede metoder til udveksling af oplysninger om straffedomme

foretage de tekniske tilpasninger, der er nødvendige for at anvende

formatet og overføre det ad elektronisk vej til de øvrige medlemssta-

ter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indtil udløbet af 3-års fristen udveksles oplysninger - for så vidt an-

går de medlemsstater, der ikke er i stand til at overføre oplysninger

elektronisk - ved hjælp af ethvert middel, der efterlader et skriftligt

spor, og på betingelser, der gør det muligt for den medlemsstat, der

modtager dem, at kontrollere, at oplysningerne er autentiske. Denne

fremgangsmåde finder også anvendelse efter 3-års fristen, hvis de

nævnte elektroniske overførselsmåder ikke er til rådighed på dette

tidspunkt.

Det fremlagte forslag indeholder herudover bestemmelser om rammeaf-

gørelsens formål, om definitioner, om hvilke myndigheder, der kan ud-

peges som kompetente myndigheder i henholdsvis domsstaten og fuld-

byrdelsesstaten, om frister for besvarelse af anmodninger, samt om regler

vedrørende sprog, forholdet til andre retlige instrumenter, gennemførelse

og ikrafttræden.

Gældende dansk ret

3.1. Udveksling af oplysninger om straffedomme

3.1.1.

Anmodninger mellem EU-medlemslandene om udveksling af op-

lysninger om straffedomme og rettighedsfrakendelser behandles i dag

navnlig efter reglerne i Europarådets konvention af 20. april 1959 om

gensidig retshjælp i straffesager samt de tilhørende tillægsprotokoller af

henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001.

Konventionen indeholder i artikel 13 regler for fremsendelse af udskrifter

af og oplysninger fra strafferegistre efter begæring, og i artikel 22 regler

om underretning af egen drift om straffedomme og påfølgende foran-

staltninger, der vedrører det pågældende lands statsborgere.

De nævnte bestemmelser er sålydende:

”

Artikel 13

Den anmodede stat skal fremsende udskrifter af og oplysnin-

ger fra strafferegistre, hvorom der til brug for straffesager frem-

sættes begæring fra en kontraherende part, i samme udstrækning

som disse udskrifter og oplysninger kan meddeles til dets egne

judicielle myndigheder i tilsvarende sager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I andre end de i denne artikels stk. 1 omhandlede tilfælde skal

anmodningen efterkommes på de betingelser, som gælder efter

den anmodede stats lovgivning, andre forskrifter eller praksis.

…

Artikel 22

Hver af de kontraherende parter skal underrette enhver anden

part om alle straffedomme og påfølgende foranstaltninger, der

vedrører sidstnævnte parts statsborgere, og som indføres i straf-

feregistret. Justitsministerierne skal oversende sådanne medde-

lelser til hverandre mindst en gang om året. Såfremt den pågæl-

dende person anses for statsborger i to eller flere kontraherende

stater, skal hver af disse underrettes, medmindre den pågælden-

de person er statsborger i det land, hvor han blev domfældt.”

Danmark har i forbindelse med indgåelsen (ratifikationen) af 1959-

konventionen taget forbehold over for artikel 13. Disse forbehold er så-

lydende:

”Ad artikel 13, stk. 1

Forpligtelsen til at meddele udskrifter af strafferegistrene i hen-

hold til denne bestemmelse begrænses til straffeoplysninger,

som vedrører personer, der er sigtet eller tiltalt.”

…

”Ad artikel 13, stk. 2

Der tages forbehold over for denne bestemmelse i dens helhed.”

Herudover indeholder Schengen-konventionen særlige (proceduremæssi-

ge) bestemmelser om fremsættelse af de nævnte former for retsanmod-

ninger i forholdet mellem Schengen-landene.

Endvidere er der i den såkaldte EU-retshjælpskonvention (af 29. maj

2000) fastsat bestemmelser om fremsendelse og besvarelse af anmodnin-

ger om gensidig retshjælp og om beskyttelse af personoplysninger, jf.

herved konventionens artikel 6 og 23. Der kan i denne forbindelse navn-

lig henvises til konventionens artikel 6, stk. 8, hvorefter anmodninger og

meddelelser om oplysninger om straffedomme som omhandlet i artikel

22 i 1959-konventionen fremsendes gennem medlemsstaternes centrale

myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.2.

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog som tidligere nævnt

den 21. november 2005 en rådsafgørelse om udveksling af oplysninger

fra strafferegistre.

Rådsafgørelsen indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til at ud-

pege en eller flere central(e) myndighed(er) til udveksling af oplysninger.

Efter rådsafgørelsen skal medlemsstaterne – i øvrigt i overensstemmelse

med deres forpligtelser (ifølge Europarådets konvention (af 20. april

1959) om gensidig retshjælp i straffesager) – straks fremsende domme,

som afsiges over andre medlemsstaters statsborgere, til disse medlems-

stater. Der fastsættes efter rådsafgørelsen en frist for medlemsstaternes

svar på en anmodning om fremsendelse af udskrifter af og oplysninger

fra strafferegistre. Anmodning om og fremsendelse af oplysninger om

straffedomme sker under anvendelse af standardblanketter.

I forbindelse med rådsafgørelsen har medlemsstaterne indbyrdes givet

afkald på at gøre deres forbehold med hensyn til artikel 13 i Europarådets

konvention (af 20. april 1959) om gensidig retshjælp i straffesager gæl-

dende. Rådsafgørelsen berører derimod ikke forbehold med hensyn til

artikel 22 i samme konvention. Se i den forbindelse ovenfor under punkt

3.1.1.

Rådsafgørelsen har ikke medført ændringer i den gældende lovgivning på

området for udveksling af straffedomme, og det er således fortsat de al-

mindelige regler om tavshedspligt og videregivelse, som regulerer dette

spørgsmål.

3.1.3.

De almindelige regler for videregivelse af personoplysninger, som

behandles ved hjælp af edb, findes i persondatalovens kapitel 4. Det

fremgår bl.a. af disse regler, at der kan ske behandling af oplysninger om

strafbare forhold, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighe-

dens opgaver, jf. lovens § 8, stk. 1. Oplysninger om strafbare forhold må

dog alene videregives, såfremt nærmere angivne betingelser er opfyldt,

jf. § 8, stk. 2.

I medfør af persondatalovens § 72 har justitsministeren udstedt en be-

kendtgørelse, som bl.a. indeholder de nærmere regler for Kriminalregi-

sterets indhold, for indberetning til registeret og sletning af oplysninger

heri samt for videregivelse af oplysninger, herunder til udenlandsk politi,

anklagemyndighed og domstole, jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts

2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ster. Der kan i denne forbindelse navnlig henvises til reglerne i bekendt-

gørelsens kapitel 6, særligt bestemmelserne i § 21, stk. 1, nr. 9, som fast-

sætter, at Rigspolitichefen kan udstede fuldstændige udskrifter af Krimi-

nalregisteret og straffeattester til udenlandsk politi, anklagemyndighed og

domstole i de nordiske lande eller i lande, der er medlemmer af Europa-

rådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

3.2. Registrering af straffedomme

De gældende regler om registrering af straffedomme i Kriminalregisteret

findes i bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det Cen-

trale Kriminalregister (bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001), der er

fastsat med hjemmel i § 72 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling

af personoplysninger.

Af bekendtgørelsens § 3 følger, at der i afgørelsesdelen optages oplys-

ninger om personer, om hvem der er truffet afgørelse i straffesager. De

typer af oplysninger, som optages, fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.

Af bilag 1 fremgår bl.a., at afgørelser truffet i lande, der er medlem af

Europarådet, vedrørende danske statsborgere og udenlandske statsborge-

re, der på gerningstidspunktet har fast bopæl i Danmark, optages efter

samme retningslinier som danske afgørelser, såfremt Kriminalregisteret

får underretning derom.

Afgørelser truffet i andre lande optages i de nævnte tilfælde, hvis de af

Rigspolitichefen efter procesmåden og strafudmålingen skønnes at kunne

sidestilles med danske afgørelser.

Indberetning af oplysninger til Kriminalregisteret sker fra domstolene,

auditørerne, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kriminalforsorgens an-

stalter og arresthuse, politiet og udenlandsk politi eller justitsmyndighed.

Såvel den indberettende myndighed som Rigspolitichefen udfører kontrol

til sikring af, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger

eller oplysninger af ikke-politimæssig karakter. Oplysninger, der viser

sig urigtige eller vildledende eller uden politimæssig interesse, skal sna-

rest muligt berigtiges eller slettes. Der henvises til bekendtgørelsens §§

5-6.

Ved indberetning af nye oplysninger til Kriminalregisteret foretages

ajourføring af tidligere registrerede oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter bekendtgørelsens § 8 sker sletning af oplysninger i afgørelsesdelen

efter de i bilag 3 fastsatte regler. Heraf følger, at der sker sletning, når der

er forløbet 10 år fra det seneste af følgende tidspunkter:

endelig løsladelse fra afsoning af frihedsstraf,

udløb af prøvetid efter prøveløsladelse,

endelig ophævelse af retsfølge efter straffelovens §§ 68-70,

ophør af frakendelse af rettigheder eller pålæg,

endelig afgørelse, der ikke omfattes af de ovennævnte tilfælde.

Oplysninger om personer, der er fyldt 80 år, slettes i afgørelsesdelen. For

personer, der er fyldt 70 (men ikke 80 år), nedsættes de ovenfor anførte

frister til 5 år.

Efter bekendtgørelsens § 10 slettes oplysninger om en registreret person i

Kriminalregisteret senest 2 år efter den pågældendes død. Får Rigspoliti-

chefen først efterfølgende underretning om dødsfaldet, slettes oplysnin-

gerne om den pågældende på dette tidspunkt.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Navnlig de foreslåede regler om domsstatens pligt til at fremsende nær-

mere angivne oplysninger til statsborgerstaten samt pligten for den med-

lemsstat, hvori den berørte person er statsborger (statsborgerstaten) til at

registrere en række oplysninger med henblik på videretransmission giver

anledning til overvejelser om ændring af gældende ret.

Efter rammeafgørelsen stilles der krav om, at opbevaring og sletning mv.

af oplysninger med henblik på videregivelse sker efter de regler, som

gælder i domsstaten. Efter rammeafgørelsen gælder der en ubetinget re-

gistreringspligt med hensyn til domme over egne statsborgere modtaget

fra andre medlemsstater, uanset om der er tale om domfældelse for et

forhold, som ikke er strafbart i Danmark, eller der i øvrigt ikke ville kun-

ne ske registrering heraf i en tilsvarende dansk sag, f.eks. fordi der er tale

om bødesager inden for særlovgivningen. Rammeafgørelsen må også an-

tages at betyde, at statsborgerstaten ikke kan opbevare oplysninger om

udenlandske straffedomme i sit strafferegister med henblik på videregi-

velse, hvis oplysningerne er blevet slettet i den pågældende domsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det

Centrale Kriminalregister § 3 og bilag 1, at afgørelser truffet i lande, der

er medlem af Europarådet (dvs. herunder også EU-medlemslandene),

vedrørende danske statsborgere og udenlandske statsborgere, der på ger-

ningstidspunktet har fast bopæl i Danmark, optages efter samme ret-

ningslinier som danske afgørelser, såfremt Kriminalregisteret får under-

retning derom. Sådanne oplysninger slettes ligeledes efter regler fastlagt i

bekendtgørelsen.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil der på denne baggrund formentlig

være behov for visse ændringer og/eller præciseringer i den gældende

bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-

minalregister.

Det er muligt, at forslaget herudover også på andre punkter vil indebære

ændringer eller præciseringer i den gældende bekendtgørelse, herunder i

relation til pligten til som domsstat at overføre bestemte informationsty-

per til statsborgerstaten.

Det er på det foreliggende grundlag umiddelbart vurderingen, at udkastet

til rammeafgørelse ikke vil nødvendiggøre lovændringer.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes i den nuværende udformning at ville have statsfinan-

sielle konsekvenser, som det imidlertid ikke på nuværende tidspunkt er

muligt at angive præcist.

Høring

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsiden-

ten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Ålborg, Præsidenten for

Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Stats-

advokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Politidirektøren i Køben-

havn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,

Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menne-

skerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiche-

fen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet og

Institut for Menneskerettigheder.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret,

Domstolsstyrelsen

Foreningen af Politimestre i Danmark

oplyser,

at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Præsidenten for Vestre Landsret

Dommerfuldmægtigforeningen

oplyser, at man ikke finder anledning til at udtale sig om forslaget.

Rigspolitichefen

anfører om forslagets praktiske og tekniske konsekven-

ser, at domsstatens forpligtelse til at oplyse om sletning eller ændring af

registrerede oplysninger samt statsborgerstatens pligter i så henseende vil

medføre et øget antal underretninger og arbejdsgange, hvilket vil medfø-

re et øget arbejdspres i Kriminalregisteret, hvorfor der, hvis forslaget

gennemføres, vil være behov for tilførsel af ressourcer til området. Rigs-

politichefen anser det ikke for urealistisk at få tilrettelagt arbejdsgangen

sådan, at svarfristen i artikel 8 på 10 dage kan imødekommes i langt de

fleste tilfælde. Rigspolitichefen finder, at en egentlig teknisk løsning (i

det oprindelige forslag fra Kommissionen) er så sporadisk beskrevet, at

det ikke er muligt at vurdere de tekniske forudsætninger for, at Danmark

kan indgå i en elektronisk udveksling af oplysninger. Det er derfor ikke

muligt på nuværende tidspunkt at skønne over de økonomiske og res-

sourcemæssige konsekvenser heraf. Gennemførelsen af en elektronisk

udveksling af oplysninger giver endvidere anledning til en række overve-

jelser af sikkerhedsmæssig karakter, der bør indgå i et nærmere analyse-

arbejde i forbindelse med udformningen af en egentlig teknisk løsning

herfor. Rigspolitichefen vurderer, at formularerne i bilaget til forslaget er

et fremskridt, og at anvendelse heraf bør være obligatorisk. For med-

lemsstater, som anvender personnummer, bør angivelse heraf i formula-

rerne være obligatorisk. Endvidere bør formularerne i bilaget suppleres af

en formular til fremsendelse af underretninger, da det er helt afgørende,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at Kriminalregisteret på en hurtig og enkel måde kan identificere den re-

levante person og sag.

Rigsadvokaten

oplyser, at Rigsadvokaten generelt er positivt indstillet

over for forslaget, idet det formentlig vil kunne betyde et mere effektivt

samarbejde omkring udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes

strafferegistre. Til forslagets enkelte bestemmelser anfører Rigsadvoka-

ten for det første, at definitionen af en dom er for vidtgående, idet den

alene bør omfatte afgørelser, der er truffet af en judiciel myndighed. For

det andet bør det afklares, om statsborgerstaten forpligtes til at registrere

oplysninger, som modtages fra domsstaten, men som man efter nationale

regler ikke selv ville registrere. Hvis det ikke er tilfældet, vil der skabes

en mindre asymmetri vedrørende gentagelsesvirkningen, idet udvekslin-

gen af oplysningerne således vil afhænge af, i hvilken medlemsstat bor-

geren begår kriminaliteten. Denne asymmetri kan formentlig kun undgås,

såfremt der fastsættes retningslinjer for, hvilke lovovertrædelser der skal

registreres. Rigsadvokaten anfører desuden, at domsstatens pligt til sna-

rest muligt at informere statsborgerstaten om domme afsagt over sidst-

nævntes borgere vil sikre, at en statsborger, uanset om han tidligere er

straffet her i landet eller i en anden medlemsstat, vil blive straffet under

hensyntagen til den eller de tidligere afgørelser, hvis han på ny begår en

strafbar handling, der kan eller skal tillægges gentagelsesvirkning efter

dansk ret. Rigsadvokaten finder, at der i statsborgerstaten alene bør ope-

reres med én frist for sletning af oplysninger, uanset om de hidrører fra

domme afsagt af egne domstole eller domme afsagt i andre medlemssta-

ter. Det virker ikke tilfredsstillende, at benyttelsen af de registrerede op-

lysninger i en straffesag skal afhænge af, i hvilken medlemsstat lovover-

trædelsen er begået.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet

oplyser, at statsad-

vokaten generelt er positivt indstillet over for forslaget, idet det ud over

at effektivisere samarbejdet omkring udveksling af oplysninger mellem

de nationale strafferegistre i medlemsstaterne tillige vil medføre, at man i

de respektive medlemsstater vil få kendskab til straffedomme vedrørende

egne statsborgere, som andre medlemsstater har afsagt. Det vil være af

betydning i forbindelse med afsigelse af straffedomme i de enkelte med-

lemsstater og vil også efter omstændighederne kunne have en vis betyd-

ning i forbindelse med efterforskning af straffesager. Til forslagets enkel-

te bestemmelser anfører statsadvokaten, at betydningen af visse elemen-

ter af forslaget bør analyseres nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politidirektøren i København

oplyser, at politidirektøren generelt er

positivt indstillet over for forslaget. Til forslagets enkelte bestemmelser

anfører politidirektøren for det første, at statsborgerstatens pligt til at re-

gistrere alle afgørelser fra domsstaten, uanset om der er tale om domfæl-

delse for et forhold, som ikke er strafbart i statsborgerstaten, eller der i

øvrigt ikke ville kunne ske registrering heraf i en tilsvarende national sag,

nødvendiggør en ændring af bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om

behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. For det

andet bemærker politidirektøren, at ”begærende” bør ændres til ”begære-

de” i artikel 7, stk. 1.

Advokatrådet

oplyser, at Advokatrådet generelt kan tilslutte sig forsla-

gets formål om at effektivisere udvekslingen af oplysninger mellem med-

lemsstaterne, men anser det for vigtigt, at der tages behørigt hensyn til

den berørte borgers interesser, og at reglerne udformes så klart og præcist

som muligt. Til forslagets enkelte bestemmelser anfører Advokatrådet for

det første, at rækkevidden af artikel 5, stk. 3, er uklar. Efter Advokatrå-

dets opfattelse ville det være stærkt uheldigt, hvis bestemmelsen skulle

medføre strengere straffe i Danmark under hensyntagen til forhold, som

ikke er strafbare efter dansk ret. Det samme gælder, hvis der på anden

måde skulle blive taget hensyn til straffedomme, som normalt ikke til-

lægges skærpende betydning ved strafudmålingen herhjemme. For det

andet er Advokatrådet skeptisk over for artikel 5, stk. 2, som bl.a. vil be-

tyde, at der ikke længere kan foretages en selvstændig vurdering i Dan-

mark af, om oplysninger om fremmede straffedomme skal registreres og

slettes i Det Centrale Kriminalregister. Advokatrådets endelige holdning

til forslaget afhænger af, om det med tilstrækkelig sikkerhed kan garante-

res, at oplysninger, som ville have været slettet efter danske regler, ikke

kommer borgerne til skade i en retssag, og at oplysninger, som efter

fremmed ret skal slettes, faktisk bliver slettet. For det tredje er Advokat-

rådet skeptisk over for, at afgørelser truffet af administrative myndighe-

der er omfattet af udtrykket ”dom” i artikel 2. Sammenfattende bemærker

Advokatrådet, at der på nogle punkter hersker uklarhed om rammeafgø-

relsens rækkevidde og implementeringen heraf, hvilket gør en endelig

stillingtagen til forslaget vanskelig. Advokatrådet forslår, at artikel 5, stk.

3, præciseres, og at bestemmelsen gives det for borgeren mest gunstige

indhold. Advokatrådet foreslår endvidere, at registrering og sletning af

oplysninger også fremover sker efter registreringslandets regler og vurde-

ring. Advokatrådet er klar over, at der herved ikke opnås den tilsigtede

ensartede registrering i EU, men efter Advokatrådets opfattelse er det på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s nuværende udviklingstrin en bedre løsning end den foreslåede, som

indebærer en forringelse af borgernes retsstilling.

Landsforeningen af beskikkede advokater

oplyser, at foreningen ikke

kan anbefale forslaget. Til forslagets enkelte bestemmelser anfører for-

eningen, at artikel 5 og rækkevidden af artikel 11 efter Justitsministeriets

egen opfattelse er uklar og giver anledning til væsentlige betænkelighe-

der. Hertil kommer de betænkeligheder, som foreningen har givet udtryk

for i tidligere høringssvar.

Datatilsynet

noterer sig for det første, at det fremgår af betragtning 5 i

forslagets præambel, at det navnlig tager sigte på at forbedre udvekslin-

gen af oplysninger om straffedomme afsagt over EU-borgere, og at ad-

gangen til oplysninger om straffedomme afsagt inden for EU over tredje-

lands statsborgere eller personer, hvis nationalitet er ukendt, skaber sær-

lige problemer og vil blive omfattet af en række forslag senere. Datatil-

synet forventer at blive hørt i forbindelse hermed. For det andet bemær-

ker Datatilsynet, at der i det omfang, der i henhold til forslaget indsamles

og videregives oplysninger inden for persondatalovens anvendelsesom-

råde, særligt bør henses til dennes § 8, stk. 1 og 2, som bl.a. omhandler

behandling og videregivelse af oplysninger om strafbare forhold. Datatil-

synet finder for det tredje, at der både i forhold til myndighedernes regi-

strering og videregivelse af oplysninger er behov for at afklare forslaget,

som i sin nuværende form forekommer noget upræcist. For det fjerde op-

lyser Datatilsynet, at det følger af Datatilsynets praksis, at en generel el-

ler mere systematisk videregivelse af oplysninger til udenlandske myn-

digheder ikke alene kan baseres på persondatalovens regler, men kræver

et særskilt hjemmelsgrundlag. Datatilsynet går ud fra, at det med forsla-

get tilsigtes at skabe et sådant særskilt hjemmelsgrundlag, og at Justits-

ministeriet i den forbindelse også overvejer, om der i givet fald er behov

for særlige initiativer for at gennemføre rammeafgørelsen i national lov-

givning. Datatilsynet anfører for det femte, at forslaget, herunder navnlig

artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 2, og artikel 11, rejser spørgsmål om

ændring af bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af

personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Datatilsynet opfordrer

Justitsministeriet til at overveje denne problemstilling i det videre forløb

og inddrage Datatilsynet i fornødent omfang. Om betingelserne for an-

vendelse af personoplysninger i artikel 9 bemærker Datatilsynet for det

sjette, at det følger af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af op-

lysninger skal ske til udtrykkeligt angivne formål, og at senere behand-

ling ikke må være uforenelig med disse formål. Datatilsynet anfører for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det syvende, at forslaget, herunder navnlig artikel 5, generelt giver an-

ledning til tvivl om, hvilke forpligtelser til registrering og sletning der

påhviler domsstaten, statsborgerstaten og andre medlemsstater. Datatil-

synet bemærker i den forbindelse, at det følger af persondatalovens § 5,

stk. 4, at behandling og ajourføring af oplysninger skal tilrettelægges,

således at der foretages fornøden ajourføring heraf. Datatilsynet finder, at

det nøje bør overvejes, hvorledes datakvaliteten sikres. For det ottende

anfører Datatilsynet, at det er nødvendigt at overveje, om spørgsmål af

databeskyttelsesretlig karakter skal indarbejdes i selve rammeafgørelsen.

Datatilsynet foreslår i den forbindelse, at de nationale datatilsynsmyn-

digheder får mulighed for, af egen drift eller efter anmodning fra den

dømte, at efterprøve og berigtige registreringer tilført de national krimi-

nalregistre som følge af rammeafgørelsen. Om overførsel af oplysninger

om straffedomme til tredjelande i artikel 7, stk. 3 bemærker Datatilsynet

for det niende, at det følger af persondatalovens § 27, stk. 2, at der som

udgangspunkt kun må overføres oplysninger til et tredjeland, såfremt det-

te land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. For så vidt angår arti-

kel 11, som bl.a. omhandler edb-baseret udveksling af oplysninger, hen-

leder Datatilsynet for det tiende bl.a. opmærksomheden på persondatalo-

vens § 41, stk. 3, hvoraf det følger, at der skal træffes de fornødne tekni-

ske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger

hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at

de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt be-

handles i strid med loven. Datatilsynet forudsætter, at alle sikkerheds-

mæssige foranstaltninger iagttages i forbindelse med etableringen af de

digitale kommunikationsløsninger. For det ellevte anfører Datatilsynet, at

det kan give anledning til principielle overvejelser, hvis gennemførelsen

af rammeafgørelsen i dansk ret, nødvendiggør en ændring af bekendtgø-

relse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det

Centrale Kriminalregister. Datatilsynet forbeholder sig derfor sin endeli-

ge stillingtagen til sådanne ændringer.

Institut for Menneskerettigheder

oplyser, at instituttet kan anerkende

sigtet med forslaget, der er at garantere, at den medlemsstat, hvor den

berørte personer er statsborger, er i stand til at give et korrekt og udtøm-

mende svar på anmodninger om tidligere straffedomme, som den modta-

ger vedrørende sine egne statsborgere. For så vidt angår forslagets enkel-

te bestemmelser er instituttet for det første skeptisk over for, at afgørelser

truffet af administrative myndigheder er omfattet af udtrykket ”dom” i

artikel 2. For det andet anfører instituttet, at betydningen af visse elemen-

ter af forslaget bør analyseres nærmere, herunder artikel 5, stk. 3. Hvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 5, stk. 3, skal forstås som antaget af Justitsministeriet giver be-

stemmelsen ikke anledning til bemærkninger.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

”Målet er på EU-plan at forbedre kvaliteten af udvekslinger af

oplysninger om straffedomme, der på nuværende tidspunkt er

omfattet af konventionen af 1959. Det forudsætter, at alle med-

lemsstater overholder en række forpligtelser, der skal sikre, at

den medlemsstat, hvori den berørte person er statsborger, kan

give et korrekt og udtømmende svar på anmodninger om tidlige-

re domme, som den modtager, og det kræver en samordnet ind-

sats på EU-plan. Det er derimod op til den enkelte medlemsstat

at afgøre, hvordan den mest hensigtsmæssigt kan opfylde sine

forpligtelser (f.eks. at afgøre, i hvilken fase af proceduren dom-

fældte skal identificeres, eller fastlægge retningslinjerne for op-

bevaringen af de overførte oplysninger).

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincip-

pet.”

Regeringens vurdering er, at forslaget ikke kan anses for at stride mod

nærhedsprincippet. Formålet med forslaget er at sikre, at en medlemsstat,

som ønsker at indhente oplysninger om eventuelle forstraffe vedrørende

en person, som er statsborger i en anden medlemsstat, kan gøre dette på

en hurtigere og mere sikker og effektiv måde. Indførelse af en ordning,

som foreslået i forslaget, vil ikke kunne ske som en ren national foran-

staltning, men vil derimod kræve en samordnet indsats på EU-plan, såle-

des som Kommissionen har peget på.

Andre landes kendte holdninger

Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni

2007 opnået politisk enighed i Rådet om forslaget (uden præambel og

formular).

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Forslaget til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der

imidlertid endnu ikke har afgivet en udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

9. februar 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse tillige med et grundnotat herom blev over-

sendt til Folketingets Europaudvalg og til Folketingets Retsudvalg den 9.

marts 2006.

Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketin-

gets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Rådets rammeafgørelse om styrkelse af perso-

ners proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af

princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser

afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og

om ændring af:

- rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestor-

dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemssta-

terne

- rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse på bødestraffe

- rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation

- rammeafgørelse 2008/978/RIA om anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idøm-

melse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger

med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union

rammeafgørelse 2008/947/RIA om anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøve-

tid med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og al-

ternative sanktioner

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget lægger op til en harmonisering af reglerne i en række ramme-

afgørelser om fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia. Forslaget

vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes

at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, hvorimod det ikke vur-

deres at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget

er fremlagt af Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Slovakiet, Det For-

enede Kongerige og Tyskland. Fra dansk side kan man generelt støtte

forslaget.

Der er allerede fastlagt en generel indstilling i Rådet til forsla-

get, der alene forventes forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 26.-27. februar 2009 med henblik på formel vedtagelse.

Baggrund

Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tampere den 15.-16. okto-

ber 1999 princippet om gensidig anerkendelse som hjørnestenen i det ret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lige samarbejde inden for EU. Dette blev bekræftet i Haag-programmet,

som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004.

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusi-

onerne fra Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gen-

nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse i straffesager.

En række af de rammeafgørelser, som Rådet har vedtaget i medfør af

princippet om gensidig anerkendelse i straffesager, indeholder regler om

medlemsstaternes mulighed for at afvise at fuldbyrde afgørelser truffet i

en anden medlemsstat på baggrund af en afgørelse truffet in absentia.

Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Slovakiet, Det Forenede Konge-

rige og Tyskland har den 14. januar 2008 fremsat et forslag til rammeaf-

gørelse om ændring af reglerne i de nævnte rammeafgørelser om fuld-

byrdelse af afgørelser truffet i en anden medlemsstat in absentia.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 blev der

fastlagt en generel indstilling i Rådet til forslaget. Forslaget forventes

alene forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009 med henblik på formel vedtagelse.

Indhold

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra b. Det

følger af artikel 31, stk. 1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt

samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af

samarbejdet vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellem

kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-

lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at

bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-

lemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes til-

nærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Forslaget lægger op til en højere grad af ensartethed i reglerne i en række

rammeafgørelser om fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia.

Det drejer sig om:



rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rerne for overgivelse mellem medlemsstaterne,



rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på bødestraffe,

rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på afgørelser om konfiskation,

rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf

eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyr-

delse i Den Europæiske Union samt

rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på domme og afgørelser om prøvetid med henblik på til-

syn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.



Formålet med forslaget til rammeafgørelse er at styrke de proceduremæs-

sige rettigheder for personer, der er genstand for en straffesag, og samti-

dig lette det retlige samarbejde i straffesager samt at forbedre den gensi-

dige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlemsstaterne.

Hovedelementerne i forslaget er følgende:

Medlemsstaterne skal som hovedregel kunne afslå at fuldbyrde afgørelser

truffet in absentia. Det gælder dog ikke i følgende situationer:

Fuldbyrdelse skal for det første ikke kunne afslås, hvis den pågældende

rettidigt er blevet indkaldt personligt og derved i) er blevet underrettet

om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørel-

sen, eller ii) på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det

fastsatte tidspunkt og sted for denne retssag på en sådan måde, at det en-

tydigt fremgår, at vedkommende var bekendt med den berammede doms-

forhandling. I begge tilfælde skal den pågældende også være blevet un-

derrettet om, at der kan træffes en sådan afgørelse, hvis vedkommende

ikke er til stede under domsforhandlingen.

For det andet skal fuldbyrdelse ikke kunne afslås, hvis den pågældende

var bekendt med den berammede retssag og havde givet et mandat til en

juridisk rådgiver, der var udpeget af vedkommende eller af staten, til at

forsvare sig og faktisk blev forsvaret af denne rådgiver under retssagen.

For det tredje skal fuldbyrdelse ikke kunne afslås, hvis den pågældende -

efter at have fået forkyndt afgørelsen samt være blevet udtrykkeligt un-

derrettet om navnlig retten til fornyet prøvelse eller anke - udtrykkeligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen eller ikke har

anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den fastsatte tidsfrist.

Når det drejer sig om sager omfattet af rammeafgørelsen om den europæ-

iske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemssta-

terne skal fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia - som en særlig

fjerde undtagelse - ikke kunne afslås, hvis den pågældende ikke har kun-

net få afgørelsen forkyndt personligt, men vil få den forkyndt personligt

umiddelbart efter overgivelsen og udtrykkeligt vil blive underrettet om

navnlig retten til fornyet prøvelse eller anke. Den pågældende skal end-

videre underrettes om tidsfristen for at anmode om fornyet prøvelse eller

anke.

Det bemærkes, at selvom en medlemsstat ikke kan afslå at fuldbyrde en

afgørelse med henvisning til, at den er truffet in absentia, kan fuldbyrdel-

se efter omstændighederne afslås af en af de andre afslagsgrunde om

f.eks. forældelse eller ne bis in idem-princippet, der findes i de omhand-

lede rammeafgørelser.

Forslaget indeholder herudover bestemmelser om rammeafgørelsens

formål, anvendelsesområde, gennemførelse og ikrafttræden.

Gældende dansk ret

3.1. Danske udeblivelsesdomme

Ifølge retsplejelovens § 853 skal en tiltalt i en straffesag - medmindre

andet er bestemt i loven - være personligt til stede i retten under hele ho-

vedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom. Rettens formand kan

dog tillade den tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis

det findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.

Ifølge retsplejelovens § 855, stk. 3, kan hovedforhandlingen fremmes til

dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nød-

vendig,

1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den

pågældende,

2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt

retten uden rettens tilladelse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængsels-

straf i 6 måneder eller derunder, konfiskation, rettighedsfraken-

delse eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til gennemfø-

relse af hovedforhandlingen,

4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3

måneder eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfraken-

delse eller erstatning, eller

5) når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre til

tiltaltes frifindelse.

Ifølge retsplejelovens § 855, stk. 4, kan hovedforhandlingen - medmindre

tiltalte har samtykket hertil - kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4,

hvis tiltalte har været lovligt indkaldt, og det af indkaldelsen fremgår, at

udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes

for de forhold, som tiltalen angår.

Tiltalte er lovligt indkaldt, hvis indkaldelsen er forkyndt på en af de må-

der, som er fastsat i retsplejelovens § 155. Ifølge bestemmelsen i § 155

sker forkyndelse ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventu-

elle bilag

1) sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes

om at bekræfte modtagelsen på en genpart af dokumentet eller,

hvis forkyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighe-

dens foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis (brevforkyndel-

se),

2) ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende,

der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital for-

kyndelse),

3) sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (postfor-

kyndelse) eller

4) afleveres til den pågældende af en stævningsmand (stævnings-

mandsforkyndelse).

Retsplejelovens §§ 156-157 indeholder nærmere regler om de nævnte

forkyndelsesformer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser truffet på baggrund af

udeblivelsesdomme

3.2.1.

Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedu-

rerne for overgivelse mellem medlemsstaterne er gennemført i dansk ret

ved lov nr. 433 af 10. juni 2003, som ændrede bl.a. udleveringsloven.

Det følger af udleveringslovens § 10 g, stk. 1, at udlevering med henblik

på fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom, hvorved den pågældende er idømt

fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning, kun kan finde sted,

hvis indkaldelsen til domsforhandlingen har været forkyndt for den på-

gældende personlig eller den pågældende på anden måde har fået under-

retning om tid og sted for domsforhandlingen.

Udlevering kan dog ske, uden at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvis

den, der er dømt uden at have været til stede under domsforhandlingen,

kan kræve sagen genoptaget i den pågældende medlemsstat og under den

fornyede domsforhandling har adgang til at være til stede, jf. udleve-

ringslovens § 10 g, stk. 2.

3.2.2.

Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på bødestraffe og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse

strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Rammeafgørelsen om

anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffe-

sager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltnin-

ger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union er gennemført

i dansk ret ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 om ændring af lov om fuld-

byrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov

om udlevering af lovovertrædere og lov om Det Centrale Dna-profil-

Det følger af § 20, stk. 1, nr. 6, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetli-

ge afgørelser i Den Europæiske Union, at fuldbyrdelse af en afgørelse om

bødestraf afslås, hvis den person, som afgørelsen vedrører, ifølge oplys-

ningerne i den fremsendte attest

ikke som krævet i udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse

med en skriftlig procedure er blevet underrettet personligt eller

gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sentant om sin ret til at bestride sagen og om tidsfristerne for et

sådant retsmiddel eller

er udeblevet, medmindre det i attesten er anført, at personen er

blevet underrettet om retssagen personligt eller gennem en efter

udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant i overens-

stemmelse med udstedelsesstatens lovgivning, eller at personen

har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.

Ifølge lovens § 33, stk. 1, nr. 5, afslås fuldbyrdelse af en konfiskationsaf-

gørelse, hvis det følger af oplysningerne i attesten, at den pågældende

ikke gav møde personligt eller ved advokat i den retssag, der førte til

konfiskationsafgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at den på-

gældende er blevet underrettet om retssagen i overensstemmelse med ud-

stedelsesstatens lovgivning enten personligt eller gennem sin i henhold til

udstedelsesstatens lovgivning kompetente repræsentant eller i øvrigt har

tilkendegivet, at konfiskationsafgørelsen ikke anfægtes.

Ifølge lovens § 29 d, nr. 1, afslås fuldbyrdelse af en afgørelse om fæng-

selsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, hvis den domfældte

ifølge oplysningerne i den fremsendte attest er dømt som udebleven,

medmindre det i attesten er anført, at vedkommende er blevet indkaldt til

retssagen personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning

kompetent repræsentant, eller vedkommende har oplyst, at afgørelsen

ikke anfægtes.

Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af lovens § 20, stk. 1, nr.

6, § 33, stk. 1, nr. 5, eller § 29 d, nr. 1, skal den kompetente myndighed i

udstedelsesstaten høres, jf. lovens § 22, § 35 og § 29 g.

3.2.3.

Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på domme og afgørelser om prøvetid med henblik på tilsyn med

tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner er endnu ikke gennem-

ført i dansk ret.

Folketinget vedtog den 27. maj 2008 forslag til folketingsbeslutning om

udkast til rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede

straffe, alternative sanktioner og betingede domme (B 78).

Med folketingsbeslutningen har Folketinget meddelt samtykke, jf. grund-

lovens § 19, stk. 1, til, at regeringen på Danmarks vegne medvirker til

Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at et lovforslag med henblik på gennemførelse af udkastet

til rammeafgørelse i dansk ret vil kunne fremsættes i løbet af folketings-

året 2009/2010.

3.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at

tiltalte i straffesager som udgangspunkt har ret til at være til stede under

domsforhandlingen i medfør af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention.

Gennemførelse af en straffesag uden den tiltaltes tilstedeværelse forud-

sætter for at være forenelig med konventionens artikel 6, at tiltalte er

indkaldt til retsmøderne på den i national ret foreskrevne måde, medmin-

dre tiltalte kan antages at have givet afkald på sin adgang til at være til

stede, og gennemførelsen af straffesagen er forbundet med tilstrækkelige

retssikkerhedsgarantier.

3.4. Gennemførelse af forslaget til rammeafgørelse i dansk ret

Folketinget vedtog den 18. december 2008 et forslag til folketingsbeslut-

ning om udkast til rammeafgørelse om styrkelse af personers procedure-

mæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet om gensi-

dig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågæl-

dende selv var til stede under retssagen, og om ændring af en række

rammeafgørelser (B 8).

Med folketingsbeslutningen har Folketinget meddelt samtykke, jf. grund-

lovens § 19, stk. 1, til, at regeringen på Danmarks vegne medvirker til

Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen.

Det forventes, at et lovforslag med henblik på gennemførelse af udkastet

til rammeafgørelse i dansk ret vil kunne fremsættes i løbet af folketings-

året 2009/2010.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes i dets nuværende form at ville have lovgivningsmæs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sige konsekvenser.

Forslaget lægger op til en ændring af reglerne i rammeafgørelserne om,

på hvilke betingelser medlemsstaterne kan afslå at fuldbyrde afgørelser

truffet in absentia. Dette nødvendiggør ændringer i forhold til de gælden-

de regler herom i udleveringsloven og lov om fuldbyrdelse af visse straf-

feretlige afgørelser i Den Europæiske Union.

Forslaget vurderes derfor at kræve ændringer i udleveringsloven og lov

om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Uni-

on. Derimod vurderes der ikke at være behov for at ændre retsplejelovens

regler om udeblivelsesdomme.

Derudover vil der i forbindelse med en eventuel gennemførelse af ram-

meafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på

domme og afgørelser om prøvetid med henblik på tilsyn med tilsynsfor-

anstaltninger og alternative sanktioner i dansk ret skulle tages højde for

de ændringer, som det foreliggende forslag til rammeafgørelse vil inde-

bære.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af be-

tydning.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer (høringsfrist 15. april 2008):

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Datatilsynet, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet i Dan-

mark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk

Retspolitisk Forening, Amnesty International og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsidenterne for samtlige

byretter, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Datatilsynet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politiforbundet i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater og

Retssikkerhedsfonden.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

præsidenterne for samtlige byretter, Rigspolitiet, Datatilsynet

Po-

litiforbundet i Danmark

har ingen bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

deler den foreløbige danske holdning som anført i

grundnotatet, hvorefter man umiddelbart er positiv over for forslaget.

Rigsadvokaten anfører endvidere, at spørgsmål om fuldbyrdelse i Dan-

mark af udenlandske domme afsagt in absentia i praksis kan give anled-

ning til vanskeligheder, og at man i den forbindelse kan henvise til Ve-

stre Landsrets kendelse af 8. august 2007, som er gengivet i Tidsskrift for

Kriminalret 2007, side 732.

Domstolsstyrelsen

har ikke bemærkninger til forslaget på nuværende

tidspunkt, da det endnu er uvist, hvorledes rammeafgørelsen og de heri

foreslåede ændringer i de eksisterende rammeafgørelser inkorporeres i

dansk ret. Det kan dog ikke udelukkes, at Domstolsstyrelsen vil knytte

kommentarer til eventuelle fremtidige lovforslag i forbindelse hermed.

Landsforeningen af beskikkede advokater

henviser til sit høringssvar

vedrørende det lovforslag, der blev vedtaget som lov nr. 347 af 14. maj

2008 om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser

i Den Europæiske Union, lov om udlevering af lovovertrædere og lov om

Det Centrale Dna-profil-register.

Landsforeningen af beskikkede advokater anførte i dette høringssvar

bl.a., at Danmark ikke bør medvirke til at fuldbyrde udeblivelsesdomme

afsagt af udenlandske domstole, der går ud over de minimumskrav, der er

stillet i retsplejeloven, og går videre end de retssikkerhedsgarantier, der

gælder for genoptagelse af sådanne domme. Det er landsforeningens op-

fattelse, at der i en række medlemsstater er betydeligt mere vidtgående

regler for afsigelse af udeblivelsesdomme med langvarige fængselsstraffe

til følge og en deraf følgende betydeligt reduceret retssikkerhed for den

domfældte.

Retssikkerhedsfonden

er generelt af den opfattelse, at forslaget er for

vidtgående. Fonden peger i den forbindelse navnlig på, at reglerne om

forkyndelse ikke er fælles i EU, og at der derfor er risiko for, at der i de

øvrige medlemsstater er ordninger, som indebærer, at en person, som har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modtaget en formelt set lovlig forkyndelse, reelt ikke har haft nogen mu-

lighed for at kende til sagen.

Retssikkerhedsfonden anfører endvidere, at der ikke i forslaget til ram-

meafgørelse er noget loft eller nogen højeste ramme for de strafferetlige

afgørelser, som medlemsstaterne forpligtes til at fuldbyrde. Fonden anbe-

faler på den baggrund, at forslaget til rammeafgørelse ændres på tre må-

der.

For det første skal medlemsstaterne kunne afslå at fuldbyrde strafferetli-

ge afgørelser truffet in absentia, hvis forkyndelsen ikke kan anses for eg-

net til gøre den domfældte bekendt med sagen.

For det andet bør der indføres materielle begrænsninger for, hvilke straf-

feretlige afgørelser man som medlemsstat forpligtes til at fuldbyrde.

For det tredje skal den domfældte have ret til en beskikket advokat i for-

bindelse med behandlingen af en anmodning om fuldbyrdelse af en afgø-

relse truffet in absentia.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har ikke redegjort nærmere for forholdet til nærheds-

princippet.

Regeringens vurdering er imidlertid, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet, da formålet med forslaget bl.a. er at lette det retlige sam-

arbejde i straffesager, der har tilknytning til flere medlemslande, og at

forbedre den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlems-

staterne.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremlagt af Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Slovaki-

et, Det Forenede Kongerige og Tyskland.

På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 5.-6. juni 2008 blev der fastlagt en generel indstilling i

Rådet til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

9. februar 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 14. marts 2008 og 17.

marts 2008.

Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18.

april 2008

og rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni

2008.