PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2928 - Miljø Bilag 1
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt politisk sekretariat

15. februar 2009

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

om Rådsmøde (miljø) den 2. marts 2009 - miljødelen

Rådsmøde (miljø) den 2. marts 2009 - miljødelen

Bidrag til forårstopmøde i Det Europæiske Råd

Rådskonklusioner

IPPC – Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Politisk drøftelse

GMO – Ungarns forbud mod MON 810

Vedtagelse

GMO – Østrigs forbud mod MON 810 og T25

Vedtagelse

EMAS – EU’s ordning for miljøledelse og miljørevision

Tidlig forelæggelse

Miljømærker - Blomsten

Tidlig forelæggelse

Side 2

Side 8

Side 30

Side 38

Side 46

Side 54

7. a

Revision af biociddirektivet

Tidlig forelæggelse

8. Genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning - VOC – trin II

Tidlig forelæggelse

Side 62

Side 67

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 1

Formandskabets udkast til Miljørådets bidrag til Stats- og Regeringschefernes

Forårstopmøde 2009

dok.5058/09, revideret version 5730/09 og revideret version 6034/09

Rådskonklusioner

Nyt notat

Resume

I udkastet er der peget på 5 miljøpolitiske prioriteter; klimaændringer, bæredygtig produktion og

forbrug, miljøteknologi, naturressourcer, affald og genanvendelse samt biodiversitet. Herudover

peges på temaer som en ny aggregeret indikator som supplement til bruttonationalproduktet og

endelig administrative lettelser.

Forslaget peger på grønne produkter og teknologier som en mulig drivkraft i genopbygningen af

den europæiske økonomi.

1. Status

Formandskabet sendte den 13. januar 2009 udkast, revideret udkast den 26. januar 2009 samt

yderligere revideret udkast den 6. februar 2009, til Miljørådets bidrag til Stats- og

Regeringschefernes Forårstopmøde i form af udkast til rådskonklusioner.

Forberedelsen af forårstopmødet vil være på dagsordenen for en række råd, herunder Miljørådet.

Konklusionerne er sat på dagsordenen til vedtagelse på Miljørådsmødet den 2. marts 2009.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketinget.

Europa Parlamentet behandler ikke udkast til Rådets konklusioner.

2. Formål og indhold

I formandskabets udkast til rådskonklusioner (herefter udkastet) udtrykker rådet bekymring for at

den nuværende krise på kort sigt har negative konsekvenser for udviklingen af miljøteknologi,

fornybar energiressourcer og genanvendelsesaktiviteter på grund af begrænset adgang til kreditter

og risikovillig kapital. Rådet understreger at strukturelle reformer gennem Lissabonstrategien bør

inkorporere politiske indsatser mod en sikkert og bæredygtigt low-carbon og ressourceeffektiv

økonomi, som giver strategisk pejling for Lissabonprocessen efter 2010 og som understøtter

komplementaritet med EU's strategi for bæredygtig udvikling.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner (herefter udkastet) indeholder følgende:

A) Europæiske Økonomiske Genopretningsplan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet erindrer sig de grønne indsatser i Det Europæiske Råds konklusioner fra 11. – 12. december

2008 om den Europæiske Økonomiske Genopretningsplan, herunder særligt de indsatser, som er

rettet mod:



Modernisering af den europæiske infrastruktur, for at udnytte det fulde potentiale i grønne

investeringer som miljøvenlige transportformer, vand og affaldshåndtering, genanvendelse og

fornybare energier på linje med EIB og EBRD finansiering til at tilpasse Europas infrastruktur

til klimaændringer.

Øget energieffektivitet i bygninger, fx gennem fremme af grønne teknologier, udvikling af

energieffektive fremstillingssystemer og materialer, markedsbaserede instrumenter,

reprogrammering af strukturfondenes operationelle programmer og innovative

finansieringsmodeller.

Facilitering af grønne produkter og serviceydelser gennem grønne offentlige indkøb, dynamiske

miljøkrav og foranstaltninger til at fremme produkter med højt potentiale for energi- og

ressourcebesparelser.



Rådet afventer udkommet af ECOFIN rådet i marts 2009 med hensyn til anbefaling om at reducere

momstaksten i særlige sektorer.

I udkastet understreges de økonomiske og miljømæssige muligheder, der gives gennem grønne

indsatser i økonomiske genopretningsplan, og Rådet opfordrer til hurtigere handling i nøgleområder

for at skabe et skift til en low-carbon og ressourceeffektiv økonomi. Rådet genkalder sig i den

forbindelse de voksende økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder, der kan skabes i EU's

miljøindustri til at adressere de stigende energi- og ressourcebegrænsninger, udfordringen i

klimaændringer og miljødegradering.

Rådet overvejer om de identificerede foranstaltninger skal suppleres med andre indsatser, som kan

kombinere fordele for vækst og beskæftigelse med fordele for miljøet, for eksempel fremme

effektiviteten i vandforbruget.

B) Klima – vejen til København

Konklusionstekst om klima kører separat.

C) Bæredygtigt forbrug og produktion

Udkastet peger på bæredygtigt forbrug og produktion som en nøgleudfordring for EU sammen med

afkobling af økonomisk vækst fra miljøpåvirkninger. Udkastet understreger, at bæredygtigt forbrug

og produktion og en ressourceeffektiv økonomi er essentielt for at opnå en bæredygtig og

konkurrencedygtig europæisk økonomi. Rådet bekræfter rådskonklusioner vedtaget den 25.

september 2008 om Kommissionens meddelelse om offentlige grønne indkøb og den 4. december

om Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion og

bæredygtig industripolitisk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet anerkender vigtigheden af en hurtig vedtagelse og implementering af planens elementer for at

skabe social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig forbrug og produktion i hele Europa, og

understreger i den forbindelse vigtigheden af synergi mellem SCP (handlingsplanen for bæredygtigt

forbrug og produktion) og SIP (handlingsplanen for bæredygtig industripolitik) og andre EU

instrumenter og indsatser.

Kommissionen opfordres til at fremme og til fulde udnytte potentialet i Eco-design og

livscyklustankegangen for at understøtte eco-innovation, gennem midler og instrumenter som kan

skubbe forbrugernes adfærd i en bæredygtig retning, fx gennem incitamenter til at købe produkter

med bedre miljøperformance.

D) Miljøteknologi

Rådet anser miljøteknologi som et af de hurtigst voksende markeder, og som et middel til at

reducere presset på miljøet og forbedre energi- og ressourceeffektiviteten på samme tid. Rådet

erindrer om at integration af eco-innovation i alle relevante politikker kan gøre miljøteknologi til en

drivkraft i den europæiske økonomiske genopbygningsplan.

Rådet ser frem til en evaluering af den miljøteknologiske handlingsplan (ETAP) og velkommer den

brede konsultationsproces. Rådet understreger vigtigheden af målrettet handling som verifikation af

miljøteknologi, overførsel af og adgang til miljømæssigt fornuftige teknologier, særligt i relation til

udviklingslande.

E) Naturressourcer

Rådet bekræfter behovet for et mere bæredygtigt forbrug af naturressourcer i EU, særligt i forhold

til konsekvenserne uden for det europæiske kontinent, som fremhævet i rådskonklusioner vedtaget

den 23. oktober 2006. Rådet opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorledes en mere

ressourceeffektiv økonomi kan fremmes og særligt hvorledes en reduktion i anvendelsen af

råstoffer, genanvendelse og genbrug kan fremmes, og herunder fastsættelse af målsætninger.

Rådet anerkender anstrengelserne for at implementere og håndhæve affalds- og

genanvendelseslovgivningen. Etablering af et genanvendelsessamfund, skabelsen af relaterede

industrier og services i Europa som vigtige elementer i at reducere de negative miljøpåvirkninger,

understreges.

F) Biodiversitet

Rådet noterer sig med bekymring resultatet i Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering af

implementeringen af EU’s Biodiversitetshandlingsplan og noterer de fremskridt, der er gjort i

implementeringen, herunder særligt udvidelsen af Natura 2000 netværket og yderligere

investeringer i biodiversitet. Rådet understreger kraftigt nødvendigheden af yderligere

anstrengelser, for at nå EU’s mål om at stoppe tabet af biodiversitet i 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet understreger, at biodiversitet understøtter vitale økosystemtjenester i samfundet, som

økonomien og et sundt miljø hviler på. Der er behov for bedre at illustrere værdien af bevarelse af

biodiversitet og der er behov for at belyse dets potentiale for at skabe beskæftigelse. De globale

fordele, som stammer fra biologisk diversitet og de omkostninger, der er forbundet ved

utilstrækkelig handling skal analyseres. Derfor ser Rådet frem til det endelige resultat af studiet om

”The Economics of Ecosystems and Biodiversity”, og understreger vigtigheden af stigende

opmærksomhed hos relevante aktører og offentligheden, om den overordnede værdi af biodiversitet.

Rådet understreger vigtigheden af, at befolkningerne kender værdien af biodiversitet og

erhvervslivets rolle. Rådet støtter i den forbindelse udvikling af EUs Business and Biodiversity

Initiative og ser frem til, at Kommissionen etablerer en B&B platform. Rådet ønsker at tilskynde til

at udvikle offentlig- private partnerskaber. Rådet støtter den igangværende indsats til udvikling af et

internationalt videnskabspanel. Rådet velkommer Kommissionens præsentation af meddelelsen om

”Vejen imod en EU strategi for invasive arter” og anmoder om, at der hurtigst muligt på EU niveau

undersøges muligheder med henblik på at udvikle en effektiv EU strategi for invasive arter.

Rådet er dybt bekymret over effekterne af klimaændringerne på biodiversiteten og understreger

behovet for synergi mellem indsatsen i relation til biodiversitet og klimaændringer på alle niveauer.

Rådet inviterer Kommissionen til at tilvejebringe en analyse af status og trends for biodiversiteten

inden udgangen af 2009 og understreger behovet for senest medio 2010 at have fastsat en vision og

milepæle for biodiversiteten efter 2010 i EU såvel som globalt.

G) Indikatorer udover BNP

Rådet finder at der er behov for indikatorer, som sammen med BNP kan give et bedre billede af den

miljømæssige og sociale kapital, og ser frem til Kommissionens Meddelelse om ”Beyond GDP”,

som giver en roadmap for yderligere handling på dette område.

H) Bedre regulering

Rådet hilser den tredje strategiske evaluering af Bedre Reguleringsinitiativet og Kommissionens

reviderede vejledning om Konsekvensanalyser velkommen. Rådet anerkender vigtigheden af bedre

regulering af den igangværende evaluering af den fælles tilgang til konsekvensanalyser og fordelene

af bedre anvendelse af konsekvensanalyser i EU’s beslutningsprocesser.

Rådet understreger, at anstrengelser for at reducere administrative byrder og simplificere

lovgivningen i EU og på nationalt niveau skal levere lovgivning, som ikke kun reducerer

unødvendige omkostninger for erhvervslivet og andre, men som også opnår bedre miljømæssige

resultater og miljømålsætninger mere effektivt, for eksempel ved at strømline procedurer for

implementering og håndhævelse. Påpeger at yderligere anstrengelser for at simplificere og forbedre

lovgivningen og for at reducere de administrative omkostninger er nødvendige under skyldig

hensyntagen til fællesskabets aquis og kalder derfor på Kommissionen og medlemsstaterne til at

overveje implementeringsforanstaltninger i konsekvensanalyserne af ny lovgivning og til at tage

yderligere skridt til at dele bedste praksis i implementering og håndhævelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet opfordrer til yderligere styrkelse af implementering og håndhævelse af den europæiske

miljølovgivning, fx gennem fremme af EU's netværk om samme – IMPEL. Rådet tager

Kommissionens Meddelelse om implementering af fællesskabets miljølovgivning til efterretning.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet behandler ikke Rådets konklusioner.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

Forslag til rådskonklusioner har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark. I det omfang der

iværksættes særlige initiativer fx i form af direktivforslag i forlængelse af konklusionerne vil

konsekvenserne for Danmark blive vurderet i den sammenhæng.

6. Høring

Sagen blev forelagt EU-miljøspecialudvalget den 4. februar 2009 hvor der blev fremsat følgende

bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening var som udgangspunkt enige i den danske holdning, men

udtrykte ønske om at målsætningerne og sigtepunkterne fsva. biodiversitet, bæredygtighed og

naturressourcer blev mere konkrete og klart formuleret.

Hertil svarede Formanden at han var enig i synspunkterne som ville blive reflekteret mere klart i

den danske holdning.

7. Forhandlingssituationen

Udkastet har været behandlet i miljøgruppen den 19. januar 2009 og den 2. februar 2009.

Formandskabets udkast til konklusioner er generelt blevet positivt modtaget med nogle

kommentarer til de enkelte elementer.

Formandskabet ønskede generelt, at rådskonklusionerne bliver korte så korte som muligt som input

til Det Europæiske Råd. Biodiversitet var genstand for en mere omfangsrig drøftelse, hvilket fik

formandskabet til at overveje at sætte rådskonklusioner om biodiversitet på til juni rådsmødet,

således at mere detaljerede diskussioner har været ført inden da.

Efter pres fra flere delegationer har formandskabet i forhandlingerne slettet omtalen af

forhandlingerne om differentieret moms.

Formandskabet har udarbejdet separate konklusioner om klima, baseret på Kommissionens

meddelelse ”Towards a comprehensive climate change agreement in Copenhagen”. Disse er det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

umiddelbart formandskabets plan at integrere i dette sæt konklusioner. Klimakonklusionerne vil

også skulle behandles i andre Rådsformationer.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er generelt positiv overfor det udarbejdede forslag til rådskonklusioner. Danmark finder,

at rådskonklusionernes fem miljøpolitiske temaer er velvalgte og at de konkrete konklusioner skal

være korte og præcise.

Danmark kan støtte at miljø- og energieffektive teknologier og grønne produkter fremmes med

henblik på at skabe en low-carbon, ressourceeffektiv og miljømæssig bæredygtig økonomisk

udvikling. Danmark finder det ligeledes vigtigt, at der udvikles markedsbaserede instrumenter og

dynamiske miljøkrav til at fremme produkter med højt potentiale for energi- og

ressourcebesparelser.

Danmark finder at momssatser og momsdifferentiering er medlemsstatskompetence, og er derfor

enig i at konklusionerne ikke skal fremhæve dette.

Danmark er enig i at bæredygtigt forbrug og produktion er et væsentligt element i at opnå en

bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk økonomi. Danmark finder at der nu skal være fokus på

gennemførelse af handlingsplanen, fx gennem Kommissionens arbejde med kriterier for offentlige

grønne indkøb og udvikling af indsatser for at opnå en ressourceeffektiv økonomi som vedtaget i

Rådskonklusioner 24. – 25. september og 4. december 2008.

Danmark er enig i at integration af miljøteknologihensyn kan være et middel til at afkoble

miljøpåvirkningen fra den økonomiske vækst og at miljøteknologi på samme tid kan bidrage til

økonomisk vækst og jobskabelse. Danmark finder at Kommissionen bør igangsætte analysen af

lovgivningen med henblik på at finde markedsfejl og barrierer i forhold til udvikling og spredning

af miljøteknologi. Danmark er enig i at Verifikationsordningen for miljøteknologi er et væsentligt

element.

Danmark er enig i at der er behov for at forbruget af naturressourcer skal reduceres og

effektiviseres, hvis målet er en mere ressourceeffektiv økonomi. Genanvendelse og genbrug er

væsentlige elementer i den sammenhæng. Danmark finder at Kommissionen i arbejdet med at

undersøge muligheden for at fastsætte mål også skal fokusere på at udvikle indikatorer for

ressourceforbruget, gerne i relation til materialer og sektorer.

Danmark finder det vigtigt at fokusere på synergi og co-benefits i mellem forbedring af

biodiversiteten og klimaarbejdet, således at de to indsatsområder gensidigt understøtter hinanden.

Danmark ser frem til Kommissionens meddelelse om "Beyond GDP". Danmark finder at fokus på

konsekvensanalyser i arbejdet for bedre regulering er velvalgt og støtter at formålet både er at

reducere unødvendige omkostninger for erhvervslivet og samtidig opnå bedre miljømæssige

resultater og miljømålsætninger mere effektivt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv - Integreret forebyggelse

og bekæmpelse af forurening (IPPC) (omskrivning af IPPC-direktivet m.fl.)

KOM (2007) 844 final

Politisk drøftelse

Revideret notat

Resume

EU-kommissionens forslag til et nyt IPPC-direktiv sammenskriver IPPC-direktivet med 6 andre

overlappende industridirektiver til et enkelt direktiv om industrielle emissioner. IPPC-direktivet

handler om at forebygge og begrænse luft-, vand- og jordforurening fra industrielle kilder i

Europa. En lang række store virksomheder er omfattet af direktivet og skal miljøgodkendes efter

direktivets principper om BAT (bedste tilgængelige teknik).

Formålet med forslaget er at styrke de gældende regler for bl.a. at sikre en mere ensartet

anvendelse af det nugældende IPPC-direktiv, idet det indskærpes, at afgørelser, der fastsætter

godkendelsesvilkår uden for BAT-området, skal begrundes og dokumenteres. Endvidere strammes

de nuværende mindstekrav til emissionsgrænseværdier for kraftvarmeværker og store fyringsanlæg

for at sikre de fremskridt, der er nødvendige for at nå målene i temastrategien for luftforurening.

Desuden indføres der minimumsbestemmelser for tilsyn, revision af godkendelsesvilkår og

virksomhedernes egenkontrol. Der tages også højde for miljøinnovation og støtte til etablering af

pionerområder. Endelig udvides IPPC-direktivets anvendelsesområde med visse aktiviteter (f.eks.

fyringsanlæg mellem 20 og 50 MW) og tydeliggøres i visse sektorer (f.eks. affaldsbehandling) for at

gøre den aktuelle godkendelsespraksis mere ensartet og sammenhængende.

Status

Kommissionen sendte den 21. december 2007 ovennævnte forslag til Rådet. Rådssekretariatet

sendte forslaget til medlemslandene på engelsk den 8. januar 2008. Direktivet forelå på dansk den

29. januar 2008. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Kommissionen har anvendt en såkaldt ”Recast-teknik”, der indebærer, at kun væsentlige ændringer

til den oprindelige tekst er åben for diskussion. Væsentlige ændringer er fremhævet med grå farve i

forslaget.

Europa Parlamentets miljøudvalg har den 22. januar 2009 stemt om udkast til betænkning om IPPC.

Forhandlingerne i rådets arbejdsgruppe er på et indledende stadie. Der er afholdt ni

arbejdsgruppemøder om forslaget i 2008 og fire i 2009. På Rådsmødet den 4.- 5. december 2008

blev fremlagt en fremskridtrapport. Forslaget er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på

Rådsmødet d. 2. marts 2009.

Der er oversendt grundnotat til FMPU og FEU den 5. februar 2008. Revideret grundnotat er

oversendt til FMPU og FEU den 25. marts 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Kommissionen angiver følgende hovedårsager til revisionen:

- Behovet for juridisk klarhed (”Better regulation”, jf. Lissabon Processen): Det overordnede

formål er at revidere og samle syv eksisterende direktiver om industriemissioner i ét enkelt

direktiv, herunder IPPC-direktivet. Ud over IPPC-direktivet drejer det sig om

forbrændingsdirektivet (2000/76), direktivet om store fyringsanlæg (2001/80), direktivet om

emission af organiske opløsningsmidler (1999/13) og tre direktiver rettet mod titanium-

dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112). De tre sidstnævnte er ikke relevante for

Regeringen. Kommissionen påpeger, at interaktionen mellem disse lovgivninger rejser en

række spørgsmål vedr. omfanget, definitioner, operative krav, overvågning og rapportering

fra medlemslandene.

Fokus på at styrke implementeringen og gennemførelsen af de eksisterende

industridirektiver i medlemslandene for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau.

Kommissionen peger bl.a. på, at kun ca. 50 % af de europæiske virksomheder, der er

omfattet af IPPC-direktivet, er godkendt i overensstemmelse med direktivet. Dvs. der kan

opnås store miljø- og sundhedsmæssige effekter ved at få de sidste 50 % med. I Danmark er

næsten alle IPPC-virksomheder godkendt. Miljøministeriet har nylig fået oplyst, at der er et

mindre antal virksomheder, primært husdyrbrug, der ikke er godkendt. Ved at præcisere

særlige lovgivningsmæssige og tekniske spørgsmål vil forslaget desuden kunne bidrage til,

at medlemsstaterne faktisk lever op til de tematiske strategier på vand- og luftområdet,

ligesom der lægges op til at skabe incitamenter til nye teknologier.

En generel målsætning om regelforenkling. Kommissionen peger på, at det er muligt at

reducere de administrative byrder for virksomheder og myndigheder bl.a. ved at forenkle

rapporteringsforpligtelser og kravene til egenkontrol.

Direktivet indeholder følgende væsentlige forslag:

A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

I 1996 vedtog EU IPPC-direktivet om godkendelse af større industrianlæg og intensive svine- og

fjerkræbrug. Hovedprincippet i dette direktiv er, at forureningen fra virksomhederne skal begrænses

til det, der er muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, også kaldet “BAT-

princippet”.

Det betyder, at godkendelsesmyndigheden skal sikre, at de vilkår, som bliver stillet i

godkendelsen, er baseret på den tilgængelige viden om bedste tilgængelige teknik (BAT). BAT-

vurderingen baseres ikke mindst på de informationer og det materiale, der udsendes fra EU-

Kommissionen i form af de såkaldte BREF-dokumenter (BAT-referencedokumenter). Disse

dokumenter er resultatet af en omfattende informationsudveksling for hver enkelt branche, der

samordnes af Det Europæiske IPPC-kontor i Sevilla. BREF-dokumenterne anbefaler ikke en

bestemt teknologi.

Efter det gældende IPPC-direktiv

skal

disse dokumenter tages i betragtning ved myndighedernes

godkendelse og senere revurdering af den enkelte virksomhed.

Kommissionen foreslår, at BREF-dokumenterne gøres bindende. BREF-dokumenterne er i praksis

blevet anvendt meget forskelligt i Europa – ikke alle medlemslande har taget dem lige seriøst.

Derfor foreslås det, at det klart og utvetydigt fremgår, at myndighederne skal anvende BREF-

dokumentets anbefalinger om BAT, og at de som hovedregel ikke må fastsætte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

emissionsgrænseværdier, der overstiger de niveauer, som er forbundet med anvendelse af BAT som

beskrevet i BREF-dokumenterne, og at der ikke skal tages lokale og individuelle hensyn.

Samtidig foreslås det, at Kommissionen fastsætter kriterier for, i hvilke tilfælde det er muligt at

fravige BREF-dokumenterne. Eventuelle fravigelser skal desuden dokumenteres og gøres

tilgængelige for offentligheden.

B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.

Kommissionen foreslår, at for både nye og eksisterende fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt

på mere end 50 MW, som hovedregel skal gælde skrappere minimumskrav end de krav der gælder i

dag. Minimumskravene afhænger af anlæggets alder og den samlede kapacitet.

Som noget nyt for ældre anlæg foreslås, at når røggas fra to eller flere særskilte fyringsanlæg

udledes gennem én fælles skorsten, så anses denne kombination af anlæg for at være et enkelt

fyringsanlæg, og emissionsgrænserne skal fastsættes ud fra den samlede kapacitet.

C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes en europæisk standard for kontinuerte målinger for alle

anlæg med mulighed for at lempe målekravene under visse betingelser. Desuden foreslås det, at

anlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpede minimumskrav for udledning til luften.

D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

Kommissionen foreslår, at listen over godkendelsespligtige virksomheder bl.a. udvides med

- mindre fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt fra 20 – 50 MW,

- alle anlæg til forgasning eller likvifaktion (fortætning) af brændsler,

- et mindre antal ikke-jernholdige metalstøberier

- kemiske anlæg, der anvender biologiske processer ved fremstillingen af kemikalier,

- kemiske anlæg, der fremstiller brændstoffer og smøreolier,

- anlæg til forbrænding af slam og andet ikke-farligt affald end husholdningsaffald,

- anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald (dvs. biologiske behandlingsanlæg, fysisk/kemiske

behandlingsanlæg, slaggebehandlingsanlæg, anlæg til forbehandling af affald til

medforbrænding og anlæg til behandling af metalskrot),

- anlæg til bortskaffelse af farligt affald samt udvidelse af antallet af anlæg, der nyttiggør farligt

affald,

- produktion af træbaserede elementer som spånplader og fiberplader undtagen krydsfiner

- anlæg, der fremstiller dyrefoder,

- træimprægneringsvirksomheder

- et mindre antal fjerkræbrug.

Kommissionen skønner, at ændringerne vedrører ca. 4.400 virksomheder i EU.

E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

Efter de gældende regler skal godkendelser til IPPC-virksomheder løbende og mindst hvert 10. år

tages op til revision og justeres i lyset af den teknologiske udvikling.

Kommissionen fastholder princippet om, at godkendelserne løbende skal revurderes, men foreslår

for det første, at godkendelserne til IPPC-virksomheder skal revurderes senest 4 år efter at et BREF-

dokument udsendes eller revideres. BREF-dokumenterne opdateres ca. hvert 6.-8. år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det andet foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til

revision, hver gang der sker udviklinger i BAT, der muliggør betydelige nedbringelser af

emissionerne, i modsætning til i dag, hvor godkendelsesmyndigheden kun er forpligtet til at tage

godkendelsen op til revurdering ved væsentlige ændringer i BAT.

Endelig foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til revision,

når det er nødvendigt at skærpe kravene i forhold til nye og skærpede miljøkvalitetskrav.

F. Krav til kortlægning af jordforurening.

Kommissionen foreslår, at virksomheder, der anvender farlige stoffer, skal foretage undersøgelser

af kvaliteten af jord og grundvand, inden produktionen går i gang. Den dag produktionen ophører,

skal virksomheden oprense jord og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, således at stedet

mindst bringes tilbage til det niveau, der blev målt ved produktionens start. Desuden skal disse

virksomheder løbende og mindst hvert 7. år udtage jord- og grundvandsprøver.

G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

Kommissionen foreslår, at alle virksomhederne hvert år skal indsende en rapport til

tilsynsmyndighed, der dokumenterer, at virksomheden overholder godkendelsens vilkår. I den

rapport skal virksomheden desuden beskrive, hvordan virksomhedens indretning og drift forholder

sig til det til enhver tid gældende BREF-dokument.

H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

Kommissionen foreslår, at myndighederne forpligtes til følgende:



Myndighederne skal udarbejde en tilsynsplan for alle virksomhederne, der omfatter en lang

række specifikke vurderinger af bl.a. miljømæssige forhold, en vurdering af omgivelserne,

krav til de rutinemæssige tilsyn, procedurer for ikke-rutinemæssige tilsyn.



På baggrund af tilsynsplanen fastlægges et program for tilsynet, herunder frekvensen for

tilsyn på den enkelte virksomhed. Hver virksomhed skal som minimum have et fysisk tilsyn

hvert år, medmindre frekvensen kan nedsættes, hvis en konkret risikovurdering af det

enkelte anlæg giver belæg for det.



Desuden foreslås det, at der skal foretages ”uplanlagte” tilsyn i forbindelse med klager og

forud for hver revurdering. Tilsynsmyndigheden udarbejder en rapport om tilsynet, som

offentliggøres.

I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.

Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at det er muligt at erstatte vilkårene i en godkendelse

med bindende standardvilkår, under forudsætning af, at standardvilkårene er baseret på BREF-

dokumenterne, og at standardvilkårene revideres senest 4 år efter at en ny BREF-note vedtages.

J. Innovative teknologier fremmes

Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal etablere incitamenter, der fremmer udviklingen af

nye teknologier på virksomhederne. Kommissionen vil i den forbindelse fastlægge de nærmere

redskaber til at fremme denne udvikling, ligesom Kommissionen vil opstille vejledende

målsætninger for medlemslandene. For at fremme udviklingen af ny teknologi på virksomhederne

foreslås det desuden, at virksomhederne i kortere perioder får lov til at afprøve ny teknologi, også

selvom det medfører overskridelser af de gældende emissionskrav.

K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrug

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at der kan fastsættes generelle regler for

udspredningsarealer af husdyrgødning på dyrkningsarealer, som ikke er en del af selve IPPC-

husdyrbruget (staldanlægget).

L. Komité-procedure

Kommissionens forslag lægger op til at anvende komitologi til at fastsætte



kriterier for at opnå undtagelser for brug af BAT ved miljøgodkendelse.



kriterier til at bestemme frekvensen for de periodiske kontrolmålinger på IPPC-

virksomheder



kriterier for indhold i ”baseline rapport” om kvalitet af jord og grundvand for virksomheder,

der anvender farlige stoffer



kriterier for vurdering af miljømæssige risici i forbindelse med tilrettelæggelse af tilsyn



retningslinier for medlemsstaternes incitamenter for at fremme innovative teknologier



krav til medlemslandenes rapportering til kommissionen



ændringer i en lang række tekniske bilag på basis af BAT.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentets miljøudvalg har den 22. januar 2009 stemt om ordfører Holger Krahmers

udkast til betænkning om IPPC. Samtlige kompromisforslag i betænkningen samt nogle af de

supplerende ændringsforslag blev stemt igennem, og det samlede forslag som ændret blev vedtaget

med 47 for, 6 imod, mens 4 afstod fra at stemme. Hele Parlamentet forventes at stemme om

forslaget til marts.

De for Danmark væsentligste punkter i miljøudvalgets ændringsforslag er: (Bogstaverne henviser til

ovenstående gennemgang af direktivet.)

A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT).

Parlamentets miljøudvalg foreslår, der etableres et ”europæisk sikkerhedsnet” i form af

grænseværdier mv. for væsentlige miljøaspekter for alle brancher, som ikke må overskrides, dvs.

minimumsgrænseværdier. Dette er parallelt til den nuværende regulering af store fyringsanlæg og

affaldsforbrændingsanlæg. Minimumsgrænserne skal ikke erstatte men supplere BREF-

dokumenterne, og der foreslås samtidig stramning af formuleringerne om, hvornår der kan fraviges

fra BAT.

Minimumskravene foreslås fastsat ved en komitéprocedure (forskriftsprocedure med kontrol) inden

for 12 måneder efter offentliggørelsen af et BREF-dokument.

B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg

Der foreslås en række mindre ændringer, som udvider undtagelserne for de skrappere

minimumskrav i Kommissionens forslag.

D. Listen over IPPC-virksomheder

For nogle af listepunkterne foreslås mindre ændringer af formuleringerne, herunder af grænserne

for, hvornår virksomhederne medtages.

F. Krav til kortlægning af jordforurening.

Der foreslås en række ændringer, som lemper kravene til hvornår og hvordan kortlægning og

monitering af jordforurening skal foregå. Endvidere foreslås, at Kommissionen, når ændringen af

direktiv 2004/35/EF om miljøansvar træder i kraft, skal revurdere reglerne i dette direktiv og sikre

sammenhæng.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

Der er generelt fokus på at lette de administrative byrder i forslaget, herunder at ændre frekvensen

af rapportering fra 12 måneder til 24 måneder, dog 12 måneder, hvis der er konstateret en

overtrædelse af vilkårene i godkendelsen.

H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

Det foreslås, at tilsynsfrekvensen generelt ændres fra 12 måneder til 18 måneder, dog oftere hvis

der har været overtrædelser, og til 24 måneder hvis en systematisk vurdering har konstateret en lav

miljømæssig risiko. Her kan det indgå i vurdering, om virksomheden er EMAS-registreret.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen begrunder for det første forslaget med, at de fleste industriemissioner (for eksempel

til luft og vand) er grænseoverskridende, og at de enkelte medlemslande ikke kan løse

forureningsproblemerne alene. Forslaget viderefører derfor, at der skal fastsættes minimumskrav for

begrænsning af de væsentligste industriemissioner overalt i Fællesskabet.

For det andet er et af hovedformålene med forslaget at forenkle de gældende regler, således at de

enkelte medlemslande bedre kan gennemføre og overholde direktiverne i praksis. Forslaget

indeholder de overordnede rammer for reguleringen af industriemissioner, men overlader det til

medlemsstaterne at finde den bedst egnede form i hvert enkelt medlemsland, under forudsætning af

at minimumskrav overholdes.

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Regeringens nærhedsvurdering

Da forslaget vedrører potentielt grænseoverskridende forurening samt vedrører ændringer og

tilpasninger af allerede gældende EU regulering på området, finder Regeringen, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, og kan således tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende ret

De potentielt mest forurenende virksomheder i Danmark, herunder IPPC-direktivets husdyrbrug,

skal miljøgodkendes. Kommunerne godkender og fører tilsyn med hovedparten af virksomhederne,

mens de nye statslige miljøcentre har ansvaret for de mest miljøtunge af industrivirksomhederne.

Godkendelsespligtige virksomheder må ikke etableres, ændres eller udvides uden en

miljøgodkendelse. Godkendelsen fastlægger de detaljerede vilkår for virksomhedens drift og for

virksomhedens emissioner af eksempelvis støj, røg og spildevand etc. Herudover fastsættes vilkår

for virksomhedens egenkontrol, dvs. vilkår der pålægger virksomheden at dokumentere, at

virksomheden overholder miljøgodkendelsens emissionsgrænseværdier eller støjkrav f.eks. i form

af løbende eller årlige målinger.

Godkendelsessystemet er opdelt i tre niveauer:



Bilag 1-virksomheder skal igennem den mest omfattende procedure og vurdering.



Bilag 2-virksomheder er omfattet af et forenklet godkendelsessystem.



For visse bilag 2-virksomheder er der udarbejdet standardvilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1-virksomhederne, der bl.a. omfatter IPPC-virksomhederne (de (i)-mærkede virksomheder),

skal godkendes på baggrund af en integreret vurdering af alle påvirkninger (affald, forurening af

luft, vand og jord, støj, risici ved større oplag etc.). For at få en godkendelse kræves det, at der

anvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at bindende miljøkvalitetsnormer ikke

overskrides. Herudover gælder der specielt for de (i)-mærkede virksomheder, at BAT-vurderingen

skal tage udgangspunkt i de såkaldte BREF-dokumenter, at offentligheden skal inddrages forud for

godkendelsen, og at godkendelserne regelmæssigt og mindst hvert 10 år skal revurderes.

Bilag 2-virksomhederne er omfattet af det forenklede godkendelsessystem, der udmærker sig ved, at

virksomhederne bl.a. ikke skal fremsende en omfattende teknologiredegørelse.

For en række af Bilag 2-virksomhederne er der udarbejdet standardvilkår baseret på BAT, som

erstatter den individuelle vurdering, som kommunerne ellers skulle foretage.

Den væsentligste retsvirkning af en miljøgodkendelse er, at virksomheden opnår retsbeskyttelse i en

fredningsperiode på 8 år mod nye krav. Skærpelser af vilkårene kan dog finde sted inden udløbet af

retsbeskyttelsesperioden, hvis det f.eks. viser sig, at der med ny teknologi kan opnås væsentlige

miljøforbedringer for meget lave omkostninger.

Affaldsforbrændingsanlæg og store fyringsanlæg, der er omfattet af IPPC-direktivet, er underlagt

BAT-princippet på linie med andre IPPC-virksomheder, men for disse er der herudover fastsat krav

for indretning og drift, herunder emissionsgrænseværdier for luftemissioner, der som minimum skal

lægges til grund ved reguleringen af disse anlæg.

For en lang række anlægstyper er der krav om, at udslippet af organiske opløsningsmidler skal

begrænses mest muligt. Kravet gælder både for godkendelsespligtige virksomheder og

virksomheder, der ikke skal godkendes, men som reguleres med påbud.

De husdyrbrug, der er omfattet af IPPC-direktivet, skal godkendes efter den såkaldte

”husdyrgodkendelseslov”, der trådte i kraft den 1. januar 2007. For disse husdyrbrugs

vedkommende gælder tilsvarende regler som nævnt ovenfor for de (i)-mærkede virksomheder.

De 7 omfattede direktiver er gennemført således i Danmark:

IPPC-direktivet (96/61):

Hovedprincippet i direktivet er, at en række industrielle aktiviteter, som er nærmere specificeret i

direktivets bilag I, ikke må etablere sig eller foretage udvidelser eller ændringer, før de har fået en

miljøgodkendelse. Ved denne forhåndsgodkendelse skal virksomhedens forurening vurderes samlet

og i sammenhæng, således at der kan træffes de bedste valg for miljøet som helhed, og således at

man ikke bare flytter rundt på problemerne. Godkendelsen skal omfatte emissionsgrænseværdier for

forurenende stoffer, og emissionsgrænseværdierne skal baseres på, at virksomheden anvender den

bedste tilgængelige teknik (BAT). Den danske godkendelsesordning for miljøgodkendelser

indeholder krav, der sikrer at de virksomheder, der er omfattet af direktivet, også godkendes efter

direktivets principper.

Direktivet er gennemført i Danmark med

- Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 (miljøbeskyttelsesloven)

- Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed

(godkendelsesbekendtgørelsen)

- Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug.

Forbrændingsdirektivet (2000/76):

Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald fastsætter regler om

indretning og drift af forbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg, herunder

emissionsgrænseværdier, forbrændingsbetingelser og målemetoder. Direktivet er gennemført i

bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Bekendtgørelsen sikrer,

at miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af anlæggenes

miljøgodkendelser.

Direktivet om store fyringsanlæg (2001/80)

Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende

emissioner fra store fyringsanlæg fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolvilkår for store

fyringsanlæg. Direktivet er gennemført i bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om

begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelsen sikrer, at

miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af en miljøgodkendelse.

Direktivet om emission af organiske opløsningsmidler – VOC-direktivet (1999/13)

Rådets direktiv 1999/13/EF om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra

anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-direktivet) forpligter

Danmark til at begrænse luftforurening med flygtige organiske forbindelser. Direktivet skal

mindske udslippet af flygtige organiske forbindelser ved at begrænse industriens anvendelse af

organiske opløsningsmidler. VOC-direktivet er gennemført med bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj

2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske

opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg.

Tre direktiver rettet mod titanium-dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112)

Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler for

harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien

med henblik på at bringe den til ophør er gennemført ved bekendtgørelse nr. 832 af 15. oktober

1993 om forbud mod tilførsel og udledning af affald fra titandioxidindustrien til offentlige

spildevandsanlæg, vandløb, søer eller havet.

De to andre direktiver er ikke gennemført i Danmark, da vi ikke har denne type virksomhed i

Danmark.

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget griber i et vist omfang ind i det gældende danske godkendelsessystem, og forslaget må

forventes at skulle medføre følgende ændringer:

- Udvidelse af listen over IPPC- virksomheder.

- Flytning af en række affaldsbehandlende virksomheder og kraftvarmeproducerende anlæg

mellem 20-50MW fra det forenklede godkendelsessystem til bilag 1 på

godkendelsesbekendtgørelsen.

- Ændring af reglerne om revision af godkendelser til bestående virksomheder.

- Væsentlig indskrænkning eller om nødvendigt ophævelse af de gældende regler om

retsbeskyttelse.

- Udbygning af godkendelsesvilkår med krav om tilbageføring af virksomhedens areal til den

oprindelige tilstand ved ophør af drift.

- Skærpede emissionskrav for store fyringsanlæg

- En lang række lovtekniske ændringer i øvrigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget griber i et vist omfang ind i de danske regler om grønne regnskaber, idet forslaget om

årlig afrapportering fra virksomhederne ligger meget tæt op af de danske grønne regnskaber.

Forslaget har muligvis også sammenhæng med den gældende jordforureningslov.

Forslaget må antages at medføre, at følgende love og bekendtgørelser skal ændres:

- Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af bekendtgørelse af lov om

miljøbeskyttelse.

- Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

- Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed.

- Bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse virksomheders pligt til at udarbejde

grønne regnskaber

- Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald

- Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende

emissioner fra store fyringsanlæg

- Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske

forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg

- Bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af

nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og

turbiner.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionen har ikke angivet de samlede økonomiske konsekvenser af forslaget. Kommissionen

har koncentreret sig om en cost –benefit analyse på effekten af at stramme grænseværdierne for

luftforurening fra store fyringsanlæg samt om at opgøre de administrative byrder og lettelser for

erhvervslivet og medlemsstaterne. Andre økonomiske konsekvenser er forsøgt beskrevet i Impact

Assessment, men ikke i deres helhed. For alle typer af anlæg, som medtages som nye anlægstyper

under direktivet argumenter kommissionen med, at gevinsterne er større end omkostningerne. Man

har dog kun for energianlæg fra 20MW-50MW forsøgt at beregne nettogevinsterne under

forskellige forudsætninger.

Kommissionen angiver, at de samlede administrative lettelser til 105-255 mio. € pr. år som følge af

direktivforslaget samt en handlingsplan, som skal lette medlemslandenes administrative byrder. Det

vil dog variere fra medlemsland til medlemsland. Det skal bemærkes, at selve direktivforslaget

isoleret set vil øge de administrative byrder for medlemslandene.

Kommissionen beregner, at der samlet vil kunne opnås en reduktion i de administrative byrder for

virksomheder og myndigheder på i alt 32 mio. € pr. år i EU ved at gennemføre forslaget om at

anvende kombinerede miljøtilladelser og strømlining af rapportering.

Forslaget om at udvide antallet af virksomheder omfattet af direktivet øger de administrative

omkostninger for både virksomheder og myndigheder med knapt 20 mio. € pr. år, i alt 37 mio. € pr.

år.

Forslagets dele om øget indsats for implementering af IPPC-direktivet samt øget tilsyn mv.

beregnes til i alt 40 mio. € pr. år i EU, heraf ventes de 14 mio. € at belaste erhvervene.

Forslaget er koblet med en handlingsplan, der skal støtte medlemslandene i at reducere de

administrative byrder på miljøområdet. Kommissionen vurderer, at der på EU-niveau kan spares 25

% eller 150-300 mio. € årligt i unødvendige administrative byrder. Endelig anfører Kommissionen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at en generel reduktion af erhvervenes administrative byrder på 25 % vil omsættes i en øget

vækstrate i EU-landene.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes kun at have begrænsede statsfinancielle konsekvenser. Det er dog ud fra en

forventning om, at det danske differentierede tilsyn kan opretholdes, og at kravet om mere fleksibel

revurdering af virksomheder ikke vil ændre den samlede mængde revurderinger af

miljøgodkendelser over tid.

Staten

Staten vil få en engangsudgift til at ændre love og bekendtgørelser, som vurderes til 1 årsværk.

Direktivforslagets omdrejningspunkt er at gøre BREF-dokumenterne mere bindende i forbindelse

med godkendelsesarbejdet. Indsatsen for at udarbejde og formidle BREF-dokumenterne har været

meget nedprioriteret i Danmark i de seneste år. Der er behov for at styrke den centrale indsats for

udarbejdelse og formidling af BREF-dokumenterne med 5 årsværk pr. år.

Kommunerne

Forslaget om at

udvide antallet af virksomheder omfattet

af direktivet vurderes til at berøre

maksimalt ca. 500 bestående virksomheder i DK. De pågældende virksomheder har alle i forvejen

en godkendelse. Derfor vil de øgede administrative byrder, der primært indbefatter forudgående

offentlighed i forbindelse med revurdering eller en ny godkendelse, påhvile de kommunale

myndigheder. Det vurderes samlet til 3-4 mio. kr. i overgangsperioden på 4-5 år, indtil alle de

pågældende anlæg har fået en godkendelse efter IPPC-direktivet. Såfremt standardvilkår for de

omfattede virksomheder kan videreføres evt. i modificeret form, vil det betyde, at ekstraudgifterne

for godkendelsesmyndighederne vil kunne reduceres.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget lægger op til øgede erhvervsadministrative omkostninger i form af øget rapportering, som

dog i Danmark vurderes at kunne indeholdes i de eksisterende grønne regnskaber for de

virksomheder, som er omfattet heraf. Men der vil være øgede udgifter for virksomheder, der i dag

ikke er omfattet af denne regnskabspligt. Det drejer sig skønsmæssigt om ca. 1000 virksomheder

(især husdyrbrug og energianlæg 20-50MW). Kommission har angivet de administrative

omkostninger til 8 timer svarende ca. 3.900 kr. pr. rapport. Skønnet udgift ca. 4 mio. kr. pr. år.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen har udarbejdet en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af dele af

forslaget. Især forslaget om at skærpe grænseværdierne for store fyringsanlæg vil netto medføre en

positiv cost-benefit (7-128 mia.€ pr. år i EU).

Cost -benefitrapporten for store fyringsanlæg angiver, at Danmark har NOx-

reduktionsomkostninger på ca. 650 mio.kr. årligt i forhold til direktivets krav. Der er ingen

reduktionsomkostninger til SO

og partikler, da Danmark allerede overholder de foreslåede krav.

For at vurdere om Kommissionens rapport er dækkende for danske forhold, har COWI for

Miljøstyrelsen vurderet de samfundsøkonomiske fordele og omkostninger ved strammere NOx-krav

for store fyringsanlæg (>50 MW indfyret brændsel) med udgangspunkt i data for de enkelte el- og

varmeanlæg. Størrelsen af omkostninger og benefits er dog forbundet med stor usikkerhed på det

foreliggende datagrundlag.

COWI vurderer, at forslaget med stor usikkerhed vil bidrage til en selvstændig NOx-reduktion på

omkring 1.700 tons NOx årligt fra 2016. Reduktionsomkostningerne er vurderet til ca. 40 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

årligt. Den gennemsnitlige enhedsreduktionsomkostning knyttet hertil er beregnet til omkring 23 kr.

pr. kg. NOx ved benyttelse af såkaldte DeNOx-anlæg.

Følsomhedsanalyser viser, at reduktionsomkostningerne varierer mellem 30-50 mio.kr. årligt og

benefit mellem ca. 30-110 mio. kr. årligt. Benefit er værdisat ud fra EU’s CAFE-studie med en

enhedsværdi på ca. 33 kr. pr. kg NOx baseret på værdien af tabt leveår. Der vil være en nettobenefit

ved at gennemføre de skærpede grænseværdier for NO

for store fyringsanlæg i Danmark.

Samlet set er konklusionen, at Kommissionens vurdering af årlige NOx-reduktionsomkostninger på

650 mio.kr. for Danmark synes betydeligt overvurderet. Den udførte analyse - på det foreliggende

grundlag - peger på, at de reelle omkostninger snarere er 5-10 pct. heraf, nemlig i størrelsesordenen

30-50 mio.kr årligt. Heri indgår ikke virkningen af en evt. NO

afgift. Der vil samlet set være en

nettogevinst for Danmark ved at gennemføre de skærpede grænseværdier for store fyringsanlæg, da

især reducerede emissioner i vores nabolande af SO

, partikler og NO

vil give en gevinst for

Danmark.

Virksomhederne

De økonomiske omkostninger til at udarbejde en baseline rapport for jord og grundvandstilstand for

visse virksomheder er ikke opgjort af Kommissionen. Dette kan dog være en betydelig

engangsudgift for virksomheden. Det er vanskeligt at opgøre, hvad udgifterne vil være for danske

virksomheder, da det ikke er defineret, hvad tilstandsrapporten skal indeholde og da definitionen af

hvilke virksomheder, der er omfattet, er uklar. Det tilsvarende gælder for analyseudgifter til den

periodiske jord og grundvandsmonitering mindst hver 7. år, som Kommissionen foreslår.

Omkostninger til reduktion af NO

-udledning er som ovenfor nævnt overvurderet i Kommissionens

cost-benefit rapport. COWI vurderer, at de reelle omkostninger for store fyringsanlæg er i

størrelsesorden 30-50 mio.kr. årligt.

Borgerne

De økonomiske konsekvenser for borgerne vil ikke være mærkbare.

Beskyttelsesniveau:

Det forventes, at Kommissionens forslag – specielt de øgede krav til reduktion af emissionerne til

luft fra forbrændingsanlæg – vil have positive virkninger på miljøet i Danmark. En væsentlig del af

denne effekt vil komme via reducerede emissioner i vore nabolande.

6. Høring

Rammenotatet har været udsendt i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for miljø med frist til den

6. marts 2008. Der er indkommet følgende bemærkninger:

Dansk Industri, OFR og Bryggeriforeningen understreger, at bindende BAT-noter ikke må medføre,

at myndighederne pålægger virksomhederne at anvende en bestemt teknologi. Der bør fortsat være

metodefrihed.

Dansk Industri og Bryggeriforeningen understreger, at det er afgørende for virksomhederne, at

virksomhederne kan foretage investeringer og afskrivninger i tillid til en langsigtet tidshorisont.

Hvis virksomhederne risikerer nye eller skærpede krav med kort varsel eller hyppige ændringer, vil

det i sig selv medføre en tilbageholdenhed med at foretage større og langsigtede investering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DAKOFA og Landbrugsrådet ønsker præciseret i indstillingen, at BREF-dokumenterne får en sådan

udformning, at de bliver operationelle for virksomhederne og godkendelsesmyndighederne.

Endvidere ønsker Landbrugsrådet, at det tydeliggøres, at BREF’erne udarbejdes i et samarbejde

mellem industri og myndigheder.

Affald danmark udtrykker bekymring over selve den juridiske procedure for vedtagelse af BREF-

dokumenterne og anmoder om, at Regeringen lægger vægt på, at bindende bestemmelser bør være

genstand for en demokratisk kontrolmekanisme.

Landbrugsraadet udtrykker forbehold overfor at medtage kvægbrug som aktivitet under direktivet.

Dansk landbrug og Landbrugsraadet har den 14. oktober 2008 meddelt, at de støtter, at kvægbrug

medtages under direktivet. Endvidere mener Landbrugsraadet, at Regeringen bør fokusere på de

administrative byrder, der er forbundet med, at virksomhederne hvert år skal rapportere, om de

lever op til BAT.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er enig i, at det er vanskeligt at identificere administrative

forenklinger i direktivforslaget i forhold til Danmark og støtter, at Miljøministeriet i

forhandlingerne har stor fokus på at lette de administrative byrder for erhvervslivet.

Forslaget blev udsendt i almindelig høring til 108 interessenter den 9. januar 2008. Ved

høringsfristens udløb den 6. februar 2008 er der modtaget høringssvar fra 14 høringsparter: EnviNa

Danmark (EN), Landbrugsraadet (LR), Dansk Landbrug (DL), Affald Danmark (AD), Force

Technologi (FT), Bryggeriforeningen (BF), Dansk Energi (DE), Plastindustrien (PI), Dakofa (DA),

Det Økologiske Råd (DØR), Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR), Dansk Fjernvarme

(DFV), Dansk Industri (DI), Kommunernes Landsforening (KL).

Kommentarerne kan inddeles som følger:

Generelle bemærkninger fra høringsparterne.

DØR støtter forslaget.

PI støtter som udgangspunkt intentionerne om at forenkle eksisterende regler og sikre en bedre

implementering af BAT og håndhævelse af reglerne i alle medlemslande. PI mener dog, at forslaget

vil betyde stramninger i forhold til det danske godkendelsessystem og dermed betyde ekstra

administrative og økonomiske byrder for virksomhederne. PI opfordrer derfor den danske regering

til at arbejde videre med forslaget ud fra den forudsætning, at det veletablerede danske

godkendelsessystem kan fastholdes.

DI støtter Kommissionens ønske om at styrke implementeringen af IPPC-reglerne i andre

medlemslande ud fra det synspunkt, at det er helt uacceptabelt, at 50 % af de europæiske IPPC-

virksomheder endnu ikke er godkendt, mens Danmark ligger helt i front med flest miljøgodkendte

virksomheder. DI konstaterer, at forslaget bringer EU på omgangshøjde med Danmark, men

understreger samtidig, at Dansk Industris tilslutning til forslaget er betinget af, at reglerne rent

faktisk gennemføres og håndhæves i de øvrige EU-lande. DI kan således ikke støtte, at der stilles

endnu skrappere krav, som risikerer kun at blive fuldt gennemført i lande som Danmark, der i

forvejen er længst fremme med gennemførelsen. DI mener i øvrigt ikke, at der med styrkelsen af

IPPC-direktivet er brug for de 6 sektordirektiver, som derfor foreslås ophævet med henblik på en

yderligere forenkling af reglerne. DI tilslutter endvidere intentionen om at forenkle de eksisterende

regler, men mener ikke, at forslaget i sig selv medfører administrative lettelser for virksomhederne,

snarere tværtimod.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE støtter Kommissionen i, at bedre styring af emissionerne fra europæiske IPPC-anlæg kan

bidrage til, at målet om bedre luftkvalitet i Europa lettere nås. Dansk Energi er imidlertid ikke enig i

hovedfilosofien i forslaget om at gøre BREF-dokumenterne mere bindende.

EN støtter forslaget, men med det forbehold, at en lang række problemer omkring udarbejdelsen af

næste generation af BREF-er skal løses.

LR og DL støtter intentionerne i forslaget om at forenkle og afbureaukratisere reglerne, men mener

at der ikke bør pålægges europæiske virksomheder så store krav, at det skader konkurrenceevnen i

forhold til resten af verden. Trods de gode intentioner mener LR og DL, at forslaget burde lægge op

til højere grad af forenkling end tilfældet er.

AD og OFR støtter Kommissionens intentioner om at sikre en mere ensartet implementering af de

gældende direktiver, men sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om reduktionen af retsakter i sig selv

bidrager til en bedre lovgivning. AD frygter snarere, at en så omfattende retsakt vil hæmme den

teknologiske udvikling, fordi senere ændringer af direktivet er meget tidskrævende.

BF afviser forslaget med den begrundelse, at en sammenskrivning af 7 direktiver til ét ikke ses som

en fordel i sig selv, ligesom der heller ikke ses nogen forenklinger eller lettelser for erhvervslivet i

forslaget.

Ad A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

DI støtter forslaget om at styrke BAT-princippet under forudsætning af, at BREF-dokumenterne får

en bedre kvalitet, og at den individuelle vurdering af godkendelsesvilkårene for den enkelte

virksomhed ikke svækkes.

LR, DL og BF afviser forslaget om at styrke BREF-dokumenternes status, dels fordi virkeligheden

er mere kompleks end hvad der kan sammenfattes i BREF-dokumentet – flere af BREF-erne er i

dag meget omfangsrige og derfor meget uoverskuelige -, dels fordi BREF-dokumenterne som mere

bindende dokumenter modvirker den teknologiske udvikling.

KL afviser også forslaget om, at BREF-noterne gøres bindende, og mener, at det bør fastholdes, at

myndighederne har mulighed for at tage hensyn til lokale og individuelle forhold, ikke mindst fordi

BREF-dokumenterne ikke kan være tilpasset forholdene i alle lande.

LR og DL påpeger endvidere, at der flere steder i forslaget er fjernet gældende tekst om, at der ved

fastsættelsen af BAT skal tages hensyn til økonomi og den sandsynlige miljøeffekt.

BF afviser den foreslåede procedure for vedtagelse af BREF-dokumenterne, hvor Kommissionen

selv rent administrativt kan vedtage og opdatere dokumenterne.

AD, FT, DA og DE afviser Kommissionens forslag om at tillægge BREF-dokumenterne bindende

karakter. Afvisningen begrundes bl.a. med, at BREF-dokumenternes referenceniveauer, dvs. de

niveauer, der kan opnås ved anvendelse BAT, vil blive anvendt som emissionsgrænseværdier,

hvilket vil medføre risiko for overskridelser af udledningskravene med deraf følgende krav om, at

driften skal lukke ned, også i tilfælde hvor problemet kunne løses uden nedlukning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EN afviser umiddelbart at gøre BREF-dokumenterne bindende, medmindre en lang række forhold

tydeliggøres, herunder, at det præciseres i direktivforslaget, at BREF-dokumenterne skal forsynes

med standardiserede målemetoder.

Ad B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.

DFV støtter forslaget om skærpede krav for anlæg over 50 MW, da de gælder alle anlæg i EU.

DE og DFV afviser forslaget om, at de gældende regler om, at anlæg, der kan benytte en fælles

skorsten, regnes som et enkelt anlæg, udvides til også at omfatte eksisterende anlæg. Desuden

afvises forslaget om, at små fyringsanlæg med fælles skorstensføring fremover skal matche samme

emissionskrav som de store og højeffektive forbrændingskedler.

DE ønsker endvidere lempelser i grænseværdierne for NO

for halmfyrede kedler og

hjælpedampkedler, da disse ikke umiddelbart kan opgraderes med de-NOx-anlæg.

Ad C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.

DA støtter muligheden for at lempe målekravene under visse betingelser. Endvidere anføres, at

betydningen af ændrede værdier til beregning af grænseværdier for medforbrændingsanlægs

samlede emission bør vurderes i forhold til intentionerne om øget medforbrænding af affald på

kulfyrede kraftværker.

Ad D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

DØR støtter forslaget om at udvide listen, men ønsker herudover, at kvægbrug og minkfarme af en

vis størrelse skal omfattes af direktivet. Det skyldes, at visse kvægbrug og minkfarme udleder mere

ammoniak end de svine- og fjerkræbrug, som er omfattet af direktivet.

AD og DA støtter udvidelsen af listen med flere affaldsbehandlende anlæg.

DFV støtter udvidelsen af listen med energianlæg mellem 20-50 MW under forudsætning af, at

disse anlæg får lempeligere miljøkrav end BAT, da disse anlæg ikke vil kunne leve op til samme

krav som anlæg større end 50 MW. Anlæggene anvendes normalt kun som reserve- og

spidslastanlæg og har derfor begrænset drift, men de er væsentlige i forhold til det samlede billede

af miljøeffektiv varmeproduktion i Danmark.

BF, DL og LR afviser forslaget om at inddrage energianlæg mellem 20-50 MW, fordi forslaget

inddrager visse bryggerier og malterier, som i dag er omfattet af det forenklede godkendelsessystem

og gartnerier med decentrale kraftvarmeværker under IPPC-reglerne.

DL afviser endvidere forslaget om at reducere grænsen for, hvornår fjerkræproduktion er omfattet.

KL gør opmærksom på, at udvidelsen af listen vil have afgørende betydning for den måde

godkendelsesordningerne er organiseret på i Danmark. Udvidelsen vil også få økonomiske

konsekvenser for kommunerne, såfremt der fremover skal foretages flere individuelle godkendelser

i stedet for at anvende standardvilkår for udvalgte brancher.

Ad E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

DL, LR, BF, DE, OFR og AD afviser forslaget om, at godkendelsesbetingelserne skal tages op til

fornyet overvejelse inden 4 år efter offentliggørelsen af et nyt eller revideret BREF-dokument, og

foreslår i stedet, at forslaget justeres, således at den danske retsbeskyttelse på 8 år bibeholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI påpeger, at forudsætningen for at udvikle BREF-dokumenterne dynamisk er, at de gælder ved

nyanlæg og efter en konkret vurdering for større anlægsændringer eller udvidelser, men ikke for

bestående anlæg, som lever op til BAT-niveauet på anlægstidspunktet.

KL peger på, at kravet om hyppigere revurderinger, flere tilsyn samt udarbejdelse af planer og

programmer for tilsynene vil medføre en betragtelig større opgavebyrde for kommunerne, hvilket

må kompenseres kommunerne økonomisk.

Ad F. Krav til kortlægning af jordforurening

BF, PI, DI, OFR, LR og DL afviser både forslaget om udarbejdelse af en tilstandsrapport (baseline

rapport) for jord og grundvand for nye og eksisterende virksomheder, som håndterer farlige stoffer,

samt de periodiske målinger. DI anfører bl.a., at forslaget næppe har hjemmel i EU-traktaten, at det

vil være uden miljøeffekt, og at det vil flytte virksomhedernes ressourcer fra miljøbeskyttelse til

formålsløse jordforureningsundersøgelser. Endvidere anføres, at alle relevante industrigrunde i

Danmark allerede er jordforureningskortlagt på vidensniveau 1 og 2.

DI foreslår, at reglerne fjernes fra forslaget, eller at der som minimum åbnes mulighed for at fravige

dem ved at etablere tilsvarende beskyttelse i nationale regler. DL foreslår, at det specielt for den

primære landbrugssektor præciseres, at dyrkningsfladen ikke er omfattet af reglerne om baseline

rapport og periodiske målinger.

Ad G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

PI er betænkelige ved forslaget om, at virksomhederne årligt skal rapportere om overholdelse af

samtlige godkendelsesvilkår, herunder BAT, idet forslaget opfattes som en stramning og ekstra

byrde for virksomhederne. Desuden vil det kunne modarbejde det danske arbejde med at forenkle

bl.a. de grønne regnskaber.

AD, DL og LR afviser kravet om, at virksomheden årligt skal rapportere, om de lever op til BAT.

AD fremhæver især affaldsforbrændingsanlæg, idet netop disse anlæg på trods af positive bidrag til

integrerede affaldshåndteringssystemer mødes af stor modstand i mange medlemsstater.

Ad H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

BF afviser forslaget om, at tilsynsrapporter skal offentliggøres, da rapporterne kan indeholde

konkurrencefølsomme oplysninger.

PE afviser forslaget om, at der skal gennemføres et fysisk tilsyn på virksomhederne hver 12. måned

med henvisning til, at det strider mod det differentierede tilsyn.

Ad I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.

DI støtter forslaget om at fremme brugen af generelle regler/ standardvilkår som supplement til

godkendelsen og ser det som en klar mulighed for at forenkle de danske godkendelser yderligere.

Ad J. Innovative teknologier fremmes

Ingen bemærkninger hertil.

Ad K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrug

LR og DL støtter forslaget om, at medlemsstaterne kan vælge at lade det dyrkede areal, hvor der

udspredes husdyrgødning, der er produceret på et IPPC-husdyrbrug, være reguleret af generelle

regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad L. Komité-procedure

KL og DI finder det bekymrende, at direktivforslaget giver kommissionen en lang række

bemyndigelser til at udfylde væsentlige punkter i direktivet gennem kommitologiproceduren. KL og

DI finder en række af disse beføjelser unødvendige og finder ikke, at proceduren sikrer, at

væsentlige interessenter får mulighed for at bidrage til, at reglerne kan fungere i praksis.

AD afviser forslaget om, at kriterier for fravigelse af BAT fastlægges gennem kommitologi.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 23. september 2008 hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Energi & Olieforum (tidl. Oliebranchens Fællesråd) bemærkede til "Forslagets økonomiske og

erhvervsadministrative konsekvenser", at Kommissionen var lidt optimistiske i dens beregninger

samt under de "Samfundsøkonomiske konsekvenser", at der ville være store udgifter i forbindelse

med løbende monitorering.

Dansk Energi bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at i forbindelse med

artikel 16.3 er det vigtigt både at have en top og bund i forhold til intervaller for emissionsnivauer i

BREF-dokumenter.

Danmark skal lægge op til fleksibilitet i relation til den årlige driftstid for fyringsanlæg.

Danmark skal arbejde for, at virksomhederne er beskyttet mod nye udgiftskrævende krav de første 8

år.

Det Økologiske Råd bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at pelsdyrfarme

burde inddrages under direktivet.

Dansk Landbrug bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at de ikke ønskede at

husdyrbrug blev inddraget.

KL deltog ikke i mødet i specialudvalget men fremsendte følgende skriftlige kommentarer:

KL afviser forslaget om, at BREF-noterne gøres bindende, da tilsynsmyndigheden bør have

mulighed for at tage hensyn til lokale og individuelle forhold. BREF-noterne kan ikke være tilpasset

forholdene i samtlige lande. Dette problem kunne delvist imødekommes ved at trække på lokale

myndigheders kompetencer, under udarbejdelsen af BREF-noterne.

KL gør opmærksom på, at udvidelsen af listen vil have afgørende betydning for den måde

godkendelsesordningerne er organiseret på i Danmark. Udvidelsen vil også få økonomiske

konsekvenser for kommunerne, såfremt der fremover skal foretages flere individuelle godkendelser

i stedet for at anvende standardvilkår for udvalgte brancher. KL forventer, at der vil blive taget

højde for kommunernes ekstraudgifter i de almindelige økonomiske forhandlinger.

KL peger på, at kravet om hyppigere revurderinger, flere tilsyn samt udarbejdelse af planer og

programmer for tilsynene vil medføre en betragtelig større opgavebyrde for kommunerne, hvilket

må kompenseres kommunerne økonomisk. KL forventer, at der vil blive taget højde for

kommunernes ekstraudgifter i de almindelige økonomiske forhandlinger. KL er enig i regeringens

ønske om tilsynet i Danmark fortsat kan gennemføres som et differentieret tilsyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL er enig i regeringens bekymringer i forhold til anvendelsen af komitéprocedurer. KL finder det

bekymrende, at forslaget om at anvende komitologi til at fastsætte en lang række kriterier, giver

kommissionen omfattende bemyndigelse til at udfylde væsentlige punkter i direktivet. Denne

procedure vil placere politikere og lokale myndigheder på sidelinjen, og giver anledning til

bekymring i forhold til eventuelle beslutningers gennemsigtighed.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 12. november 2008 hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Formanden oplyste, at notatet blot var opdateret i forhold til sidste møde i specialudvalget.

Dansk Landbrug spurgte hvorvidt, der kommer barrierer omkring afbrænding af husdyraffald.

Hertil svarede Miljøstyrelsen, at husdyrgødning fortsat er defineret som affald. Afbrænding af

husdyrgødning skal følge reglerne i affaldsforbrændingsdirektivet. Forslaget til IPPC giver

muligheder for at lempe målekravene ved affaldsforbrænding under særlige betingelser, og det

støtter Danmark og ser gerne denne mulighed udvidet.

Danmarks Naturfredningsforening spurgte hvilke ændringer i husdyrlovgivningen, der skulle ske

som følge af forslaget. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at der vil komme en diffentiering i kravene til

fjærkræ i lyset af de forskellige fjærkrætyper laver forskellig mængde gødning. Dette kan medføre

justeringer i Danmark.

Videre spurgte Danmarks Naturfredningsforening, hvad Regeringen mente med, at vil have fokus

på at lette de administrative byrder for erhvervslivet. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at der er flere

ekspler på administrative byrder for erhvervslivet, som ikke giver noget miljø. Formanden

supplerede ved at bemærke, at Regeringen generelt ikke støtter administrative byrder, hvis der ikke

er en fornuftig miljømæssig begrundelse.

Energi og Olieforum påpegede, at en af bevæggrundene for at ændre direktivet har været, at visse

Medlemsstater har haft svært ved at overholde direktivets krav, og spurgte herefter, hvordan man

ville sikre, at de Medlemsstater, som allerede har problemer med det nuværende direktiv, kommer

på niveau i det nye direktiv, som indfører nye opstramninger. Til dette oplyste formanden, at hvis

BREF-dokumenterne gøres bindende får man et stærkere håndhævelseshåndtag. Miljøstyrelsen

svarede, at det kan diskuteres om det hjælper at sammenskrive 7 direktiver til 1 nyt, da

sammenskrivningen ikke i sig selv ændrer selve implementeringen. Det kan dog måske gøre

reguleringen mere overskuelig. Videre svarede Miljøstyrelsen, at der i dag gøres meget for at

forbedre implementeringen. Visse lande er under opsyn og der skal løbende indrapporteres om,

hvor langt landene er i forhold til implementeringen.

DAKOFA spurgte hvordan man så på Europa-Parlamentets tanker om at indføre minimumsgrænser

på BAT. Miljøstyrelsen oplyste, at man var i tænkeboks. Spørgsmålet er om man skal have et

dynamisk system, eller om man ved at fastsætte minimumsgrænser, skal få bunden med.

Herudover har DANVA afgivet skriftlige kommentarer - herunder har DANVA medsendt

baggrundsmateriale.

DANVA påpeger, at direktivets definition af nye anvendelsesområder kan rejse tvivl om hvorvidt

kommunale renseanlæg er inkluderet under IPPC direktivets anvendelsesområde, idet listen over

IPPC virksomheder udvides med bla.

anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald (dvs. biologiske

behandlingsanlæg, fysisk/kemiske behandlingsanlæg, slaggebehandlingsanlæg, anlæg til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbehandling af affald til medforbrænding og anlæg til behandling af metalskrot):

Kommunale

renseanlæg har enheder til både biologisk behandling og fysisk-kemisk behandling af slam.

DANVA påpeger endvidere, at kommunale renseanlæg er ikke industrivirksomhed og er ikke i dag

reguleret under IPPC direktivet. Inkludering af kommunale renseanlæg eller dele af de kommunale

renseanlægs renseenheder, vil resultere i en betydelig ekstra administrativ byrde og i nogle tilfælde

store anlægsinvesteringer for danske kommunale renseanlæg. Renseanlæg er allerede reguleret

under Byspildevandsdirektivet og Miljøbeskyttelsesloven.

DANVA oplyser, at de gennem foreningens Europæiske brancheforening, EUREAU har arbejdet på

at få tydeliggjort, at kommunale renseanlæg ikke er inkluderet under direktivets anvendelsesområde

fsva. de biologiske slambehandlingsenheder, idet dette ikke fremgår på tilstrækkelig vis.

Miljøstyrelsen kan oplyse, at problemstillingen er blevet rejst i Rådets arbejdsgruppe og vil blive

håndteret der.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 4. februar 2009 hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

DI erklærede vedrørende EU-Parlamentets miljøudvalgs forslag om European Safety Net, at man

var tilfreds og enig i den danske holdning. DI lagde dog i den forbindelse vægt på, at en sådan

ordning ikke blev for bureaukratisk.

DN henviste vedrørende BREF-dokumenterne til, at visse dele af industrien var skeptisk over for at

bidrage med informationer til disse, hvilket kunne være et problem. Miljøstyrelsens ekspert svarede

hertil, at BREF-dokumenterne skal gøres skarpere mht. fx målekrav og hvad der er omfattet, og

nævnte at der for de eksisterende BREF-dokumenter har været tvivl om, hvad der har lagt til grund

for dokumenterne.

Dansk Energi erklærede sig også positiv over for European Safety Net, men nævnte at man var

skeptisk over for brugen af komitologi i forbindelse hermed. Dansk Energi påpegede desuden i

forbindelse hermed, at dansk holdning vedrørende BREF-dokumenterne burde skærpes, således, at

der blev lagt "afgørende vægt” herpå.

Dansk Energi påpegede endvidere mht. store forbrændingsanlæg og forhandlingerne om

implementeringsfristen herfor, at dansk holdning bør være implementering i 2016.

Formanden bemærkede hertil, at kompromisset formentlig ville blive år 2020. Mht. dansk holdning

vedrørende BREF-dokumenterne udtrykte formanden bekymring over at skærpe holdningen i den

retning, men at holdningen kunne ændres til "lægger særlig vægt på". Dansk Energi udtrykte

tilfredshed hermed.

Landbrugsraadet udtrykte bekymring over, hvorvidt der ville blive tale om laveste fællesnævner i

forbindelse med BAT og BREF-dokumenterne. Desuden gjorde Landbrugsraadet opmærksom på, at

Folketinget pt. behandlede et lovforslag om grønne regnskaber.

Energi- og Olieforum støttede op om dansk holdning til BAT og BREF-dokumenterne, men

udtrykte bekymring over, at syd- og centraleuropæsike medlemslande igen ville være bagud i

forhold Nordeuropa i implementeringen.

Formanden påpegede hertil, at vurderingen af, hvorvidt medlemslandene overholder deres

implementeringsforpligtelser er op til Kommissionen. Miljøstyrelsens ekspert nævnte i denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse, at der var tvivl om bundetheden af BAT og BREF i forslaget, men at Kommissionen til

næste forhandlingsmøde ville fremlægge et papir med en nærmere gennemgang af graden af

forpligtelserne i forslaget. Formanden nævnte hertil, at det var hans opfattelse, at BAT og BREF-

dokumenterne i udgangspunktet efter forslaget må anses som juridisk bindende, dog med

undtagelsesmuligheder.

7. Forhandlingssituationen

Der er afholdt tretten arbejdsgruppemøder i Rådet om forslaget. Formandskabet har valgt at

gennemgå forslaget tematisk og har derfor opdelt forslaget i 7 emneområder, hvor de tilhørende

artikler gennemgås. Foreløbig har arbejdsgruppen diskuteret seks emneområder. Emnet om jord og

grundvand er udskudt til senere.

På Rådsmødet 4. -5. december 2008 fremlagde Rådet en fremskridtsrapport, som gav anledning til

kommentarer/diskussion. Nogle medlemsstater nævnte, at de var imod den styrkede rolle af

BREFerne, flere efterspurgte yderligere fleksibilitet i Kommissionens forslag, og flere

problematiserede de skærpede grænseværdier og de skærpede krav til store anlæg. Flere efterlyste

endvidere en længere implementeringsfrist for eksisterende store fyringsanlæg. Andre bakkede op

om Kommissionens forslag på de forskellige områder.

Forslaget er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på Rådsmødet d. 2. marts 2009

8. Regeringens generelle foreløbige holdning

Generelt

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, især de elementer der sikrer et højere miljø-

og sundhedsbeskyttelsesniveau i EU. Regeringen er enig i behovet for en forenkling af de

direktiver, der vedrører industrielle udledninger, herunder IPPC-direktivet, og at området bør

strammes op, således at der er lige konkurrencevilkår i hele EU. Regeringen har dog vanskeligt ved

at finde de administrative forenklinger i direktivforslaget i forhold til Danmark, og Regeringen vil

derfor i forhandlingerne have stor fokus på at lette de administrative byrder for erhvervslivet.

Regeringen kan overordnet støtte hovedprincipperne i forslaget:

Regeringen er generelt positiv over for forslaget om at styrke BREF-dokumenterne anvendelse, der

bl.a. har til hensigt at tvinge alle medlemslande til at anvende BREF-dokumenterne. Regeringen har

noteret sig, at Kommissionen vil iværksætte en handlingsplan for perioden 2008-2010, hvor der vil

blive sat ekstra pres på medlemslandene for at leve op til det nuværende IPPC-direktiv.

Regeringen har noteret sig, at visse dele af industrien er så skeptiske over for forslaget om, at

BREF-dokumenterne skal gøres bindende, at de overvejer ikke længere at ville bidrage med

informationer om BAT til Kommissionens BAT-bureau i Sevilla. Desuden problematiseres

proceduren for vedtagelsen af BREF-dokumenterne. Regeringen mener imidlertid, at BREF-erne

fortsat er omdrejningspunktet for virkeliggørelsen af IPPC-direktivets intentioner, idet BREF-erne

indeholder en helt unik og opdateret information om BAT og dertil associerede referenceniveauer.

Oplysningerne udgør udover dokumenternes værdi som informationskilde i EU en meget væsentlig

kilde til information for lande udenfor EU. Det er derfor vigtigt at fortsætte dette uvurderlige

arbejde med at udarbejde og vedligeholde BREF-dokumenterne.

Regeringen har tillid til Sevilla-processen og forventer, at BREF-dokumenterne vil få en højere

kvalitet end de har i dag. Regeringen ser det som en udfordring for Miljøministeriet at bidrage til

arbejdet med at udarbejde BREF-dokumenter i Sevilla. Med de statslige miljøcentres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spidskompetencer som godkendende myndigheder for de mest forurenende IPPC-virksomheder på

industriområdet vil det være helt naturligt, at centrene sammen med Miljøstyrelsen får en

fremtrædende rolle som aktører i Sevilla-arbejdet.

Regeringen deler visse dele af industriens bekymring for, at BREF-dokumenterne vil blive anvendt

på en sådan måde, at virksomhederne regelmæssigt vil overskride grænseværdierne med deraf

følgende krav om nedlukning af anlæggene. Regeringen mener derfor, at en afgørende forudsætning

for, at BREF-dokumenterne i praksis kan anvendes som bindende dokumenter er, at 2. generation af

BREF-dokumenterne får en sådan udformning, at de bliver operationelle for virksomheder og

godkendelsesmyndigheder, og at det afklares, hvilke emissionsgrænseværdier, der skal anvendes,

når der er angivet intervaller for emissionsniveauer i et BREF-dokument. Desuden skal det afklares,

hvordan en virksomhed, der er omfattet af flere BREF-dokumenter, skal håndteres.

Regeringen kan endvidere støtte de foreslåede skærpede minimumskrav til emissioner fra store

fyringsanlæg, da det har betydelige miljø- og sundhedsmæssige fordele at nedsætte luftforureningen

for disse anlæg på EU niveau. Det giver medlemsstaterne et redskab til at opnå målene i den

tematiske strategi for luftforurening. Regeringen lægger derfor vægt på dette element i forslaget

bevares.

Regeringen kan endvidere støtte, at anlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpede

minimumskrav til luftforurening. Regeringen er også positiv over for muligheden for at lempe

målekravene for affaldsforbrændingsanlæg under visse betingelser, da det vil reducere anlæggenes

udgifter til målinger, og da det er miljømæssigt ubetænkeligt.

Regeringen finder, at forslaget fra Parlamentets miljøudvalg om at indføre et "sikkerhedsnet" i form

af minimumskrav for alle listepunkter som supplement til BREF-dokumenterne, kan bidrage til at

sikre et miljømæssigt minimumsniveau i alle lande og alle brancher, hvilket også vil give mere lige

konkurrencevilkår. Regeringen mener imidlertid, at det er vigtigt, at der netop kun bliver tale om et

"sikkerhedsnet". Regeringen lægger særlig vægt på, at hovedreglen fortsat bør være, at

godkendelsesvilkår skal baseres på BAT ud fra BREF-dokumenterne, og at der kun kan afviges fra

disse i særlige nærmere specificerede tilfælde. Det bør således kun være i disse undtagelsestilfælde,

at minimumskravene bliver relevante.

Regeringen kan støtte, at IPPC direktivets anvendelsesområde udvides med visse aktiviteter, idet

forslaget vil sikre mere ens konkurrencevilkår for danske virksomheder omfattet af forslaget og

desuden fremme udvikling og ibrugtagning af ny teknologi. Alle de nye virksomhedstyper er i

forvejen omfattet af det forenklede godkendelsessystem og flytter dermed til det

godkendelsessystem, som IPPC-virksomhederne er omfattet af. Enkelte af de nye virksomhedstyper

er i dag omfattet af standardvilkår, men forslaget vil ikke være til hinder for, at eksisterende

virksomheder fortsat reguleres med standardvilkår. For så vidt angår husdyrbrug bør der dog

anlægges et højere ambitionsniveau, således at store kvægbrug også omfattes af IPPC-reglerne. I

Danmark er dette allerede tilfældet som følge af reglerne i husdyrbrugsloven.

Regeringen er opmærksom på, at forslagets definition af fyringsanlæg, herunder beregning af

samlet indfyret effekt især i forhold til nødanlæg og opstartsanlæg, skal præciseres under

forhandlingerne. Endvidere skal præciseringen sikre større fleksibilitet, således at anvendelsen af

hjælpekedler i opstarts- og nødsituationer ikke vil medføre meget store omkostninger uden

nævneværdig miljøeffekt. Ligeledes skal det under forhandlingerne præciseres, hvilke typer af

forgasningsanlæg, som er omfattet af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er positiv over for forslaget om at stramme op på proceduren omkring revurdering af

eksisterende IPPC-virksomheder, men mener, at forslaget kan være i konflikt med den danske

fredningsregel, hvorefter en virksomhed er beskyttet mod nye udgiftskrævende krav de første 8 år

efter modtagelsen af en miljøgodkendelse. Det er dog regeringens foreløbige vurdering, at antallet

af revurderinger samlet ses ikke vil øges, da BREF-dokumenter typisk revideres hvert 6.-8. år. For

at imødekomme industriens behov for rimelige afskrivningstider på allerede foretagne investeringer

bør det præciseres i forslaget, hvornår virksomhederne skal opfylde nye krav i forbindelse med

udgivelsen af nye eller reviderede BREF-dokumenter.

Regeringen støtter en bedre håndhævelse af miljøgodkendelser udstedt under IPPC-direktivet, og

derfor er en rapportering om anlæggets emissioner og oplysninger om overholdelse af vilkår vigtig,

men Regeringen ser samtidig en udfordring i at få forslaget indarbejdet i de eksisterende

forhandlinger om den næste generation af grønne regnskaber, som pågår for tiden. Regeringen

lægger vægt på, at denne rapportering udføres effektivt og samordnes med eksisterende

forpligtigelser f.eks. PRTR-forordningen. Endvidere bør rapporteringsforpligtigelsen samordnes

med den kommende revision af EMAS forordningen.

Regeringen er positiv overfor stramningen i reglerne om tilsyn med virksomhederne i EU i

forventning om, at tilsynet i Danmark fortsat kan gennemføres som et differentieret tilsyn.

Regeringen lægger særlig vægt på, at det differentierede tilsyn kan opretholdes.

Regeringen ser forslaget som et incitament til at supplere godkendelsen med standardvilkår for

IPPC-virksomhederne. Forslaget ligger helt i tråd med det arbejde, som i øjeblikket pågår med at

udarbejde standardvilkår for ikke-IPPC-virksomheder, og regeringen ser forslaget som en mulighed

for at overføre de gode erfaringer med standardvilkår til IPPC-virksomhederne. Regeringen kan

derfor støtte forslaget.

Generelt er regeringen enig i, at det er væsentligt at fremme udviklingen af ny teknologi og kan

derfor støtte Kommissionens forslag hertil. Hele BAT-tankegangen er baseret på en dynamisk

forbedring af miljøpræstationen. Det er derfor centralt, at der udvikles teknologi, der kan muliggøre

en dynamisk stramning af BAT. Det er derfor fornuftigt at forpligte medlemslandede til en indsats

for at fremme innovative teknologier. Dette gør Danmark allerede i form af regeringens indsats for

miljøeffektiv teknologi.

Regeringen stiller sig dog kritisk over for visse dele af forslaget:

Regeringen af den opfattelse, at kravet om en tilstandsrapport for jord og grundvand går langt

videre end nødvendigt, når man sammenligner med de gældende danske jordforureningsregler. Med

jordforureningslovens regler om kortlægning er der taget hånd om at få konstateret, på hvilke

arealer, der er jordforurening, som truer miljø eller sundhed. Kortlægningen forventes at være slut

ca. med udgangen af 2016. Regeringen ser ikke et behov for her i slutningen af det store

kortlægningsarbejde at introducere et krav om, at alle de omhandlede virksomheder, der håndterer

farlige stoffer, ved nyetablering eller revision af en gældende miljøgodkendelse skal foretage en ”ny

kortlægning” af jordforureningsforholdene. Oven i købet går den forlangte tilstandsrapport langt

videre end blot at få konstateret, om der er en forurening. P.t. er ca. 20.000 arealer kortlagt som

muligt forurenede (V1), og ca. 20.000 arealer er kortlagt som forurenede (V2). Denne kortlægning

er ikke en egentlig beskrivelse af arealernes tilstand, som forudsat i direktivet. Afhængigt af, hvilke

krav tilstandsrapporten vil skulle opfylde, kan det blive særdeles dyrt at få lavet en tilstandsrapport.

Regeringen mener, at indsatsen for at forebygge jord- og grundvandsforurening, skal koncentreres

om at forebygge jordforurening, og at dette sker gennem vilkårene til miljøgodkendelserne og

håndhævelsen af disse. Den strategi har haft stor effekt i Danmark..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er endvidere skeptisk over for en obligatorisk forpligtigelse til periodisk monitorering af

jord og grundvand på de omfattede anlæg. Den miljømæssige effekt vurderes at være ringe, men

omkostningsfuld for virksomhederne. Regeringen mener, at indsatsen skal koncentreres på

forebyggende tiltag vedrørende jord- og grundvandsforurening.

Regeringen finder den foreslåede omfattende anvendelse af komitéprocedurer problematisk. Det

vurderes, at en række af de elementer, der foreslås underlagt komitéprocedure: 1) undtagelser for

brug af BAT ved miljøgodkendelser, 2) indhold af tilstandsrapport for jord og grundvand, 3)

tilrettelæggelse af tilsyn, 4) medlemslandenes rapportering, er centrale elementer, der vedrører selve

direktivets anvendelsesområde og omkostninger i forbindelse med implementering. Det er derfor

vigtigt at sikre, at sådanne centrale elementer fastsættes under iagttagelse af den fælles

beslutningsprocedure.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er den 2. februar 2008 fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg. Den 25. marts 2008

er fremsendt revideret grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg. Et samlenotat om

forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for samråd den 10. oktober 2008.

Endvidere er samlenotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

miljøministerens orientering om forslaget på møde i Folketingets Europaudvalg forud for

Miljørådsmødet den 4. december 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 3

Kommissionens forslag til afgørelse om det midlertidige forbud mod brug og salg i Ungarn af

genetisk modificeret majs (Zea

mays

L. linje MON 810), som udtrykker Bt cryIA(b) genet, i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF

KOM (2009) 12

Vedtagelse

Revideret notat

Resumé

Artikel 23 i udsætningsdirektivet giver medlemslandene mulighed for midlertidigt at begrænse eller

forbyde brug og/eller salg af GMO’er i det konkrete medlemsland, hvis der fremkommer nye eller

supplerende oplysninger, der påvirker miljørisikovurderingen, efter tilladelsen er givet. Artikel 23

kan også anvendes, hvis medlemslandet som følge af revurdering af eksisterende oplysninger på

baggrund af ny eller supplerende videnskabelig viden, har begrundet formodning om, at en

markedsføringsgodkendt GMO udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Et

midlertidigt forbud efter artikel 23 afgøres ved komitéprocedure.

Ungarn har nedlagt forbud mod anvendelse og salg af den genetisk modificerede majslinje MON

810 i henhold til artikel 23 i udsætningsdirektivet.

På rådsmødet den 20. februar 2007 var der et kvalificeret flertal mod Kommissionens forslag om at

Ungarn skulle ophæve sit forbud og Rådet vedtog med kvalificeret flertal en rådsbeslutning om

begrundelsen for at afvise Kommissionens forslag. Danmark stemte imod Kommissionens forslag

og støttede rådsbeslutningen.

På grundlag af Rådets beslutning fra februar 2007 og i henhold til artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i

Rådets afgørelse 1999/468/EF genindgav Kommissionen den 21. januar 2009 sit forslag til Rådets

beslutning om et midlertidigt forbud mod brug og salg i Ungarn af genetisk modificeret majs Zea

Mays L. linje MON 810. I forslaget pålægges Ungarn igen at ophæve sit forbud mod den genetisk

modificerede majslinje, der er godkendt til markedsføring i EU efter udsætningsdirektivet (dir.

2001/18/EF.

Jf. art. 5, stk.6 andet afsnit i ovennævnte Rådsbeslutning kan Kommissionen – såfremt et

kvalificeret flertal har tilkendegivet at være imod et forslag – behandle forslaget på ny og forelægge

Rådet et ændret forslag, forelægge sit forslag på ny eller fremsætte forslag til en retsakt .

1. Status

Den 21. januar 2009 genindgav Kommissionen sit forslag til Rådets beslutning om et midlertidigt

forbud mod brug og salg i Ungarn af genetisk modificeret majs Zea Mays L. linje MON 810. I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslaget pålægges Ungarn at ophæve sit forbud mod den genetisk modificerede majslinje, der er

godkendt til markedsføring i EU efter udsætningsdirektivet (Dir. 2001/18/EØF.

Artikel 23 i udsætningsdirektivet (Dir. 2001/18/EØF) giver medlemslandene mulighed for

midlertidigt at begrænse eller forbyde brug og/eller salg af GMO’er i det konkrete medlemsland,

hvis der fremkommer nye eller supplerende oplysninger, der påvirker miljørisikovurderingen, efter

tilladelsen er givet. Artikel 23 kan også anvendes, hvis medlemslandet som følge af revurdering af

eksisterende oplysninger på baggrund af ny eller supplerende videnskabelig viden, har begrundet

formodning om, at en markedsføringsgodkendt GMO udgør en risiko for menneskers sundhed eller

miljøet. Et midlertidigt forbud efter artikel 23 afgøres ved komitéprocedure.

Godkendelse til markedsføring af MON 810 (ansøgning C/F/95/12-02) blev givet af Frankrig den 3.

august 1998 efter Kommissionsbeslutning 98/294/EF af 22. april 1998. Danmark undlod at stemme

ved afstemningen om godkendelse til markedsføring, idet den danske holdning var, at der skulle

foreligge et moniteringsprogram for udvikling af resistens inden afstemningen fandt sted.

Derudover havde Danmark ingen miljø- eller sundhedsmæssige betænkeligheder.

Den 20. januar 2006 informerede Ungarn Kommissionen om beslutningen om at forbyde

anvendelse og salg af den genetisk modificerede majslinje MON 810 i henhold til artikel 23 i

udsætningsdirektivet.

Ungarns argumenter for at nedlægge forbud drejer sig primært om bekymringer for den biologiske

aktivitet i jorden, fordi der ophobes Bt-toksin og om effekter på andre organismer herunder truede

sommerfugle. Endvidere fremfører Ungarn, at den oprindelige risikovurdering ikke tog hensyn til

det specielle miljø, der er i Ungarn, da vurderingen er gennemført inden Ungarn blev medlem af

EU. Som begrundelse for forbuddet har Ungarn vedlagt dokumentation som består af relativt

kortfattede konferencereferater og et artikeludkast. Der er ikke fremlagt datamateriale eller

egentlige videnskabelige artikler.

Kommissionen anmodede GMO-panelet under Den Europæiske Fødevare Autoritet (EFSA) om at

udtale sig om, hvorvidt det ungarske materiale er i overensstemmelse med de krav der er stillet i

artikel 23 og om, hvorvidt den nye information påvirker den risikovurdering, der tidligere er

gennemført set i lyset af den eksisterende information og på basis af ny videnskabelig viden.

EFSA udtalte sig om sagen den 8. juni 2005, og konkluderede, at der ikke er ny viden, der ændrer

på den tidligere gennemførte miljømæssige risikovurdering, og at der ikke er nogen speciel

videnskabelig begrundelse i forhold til risiko for menneskers sundhed og miljøet, der kan give

anledning til et forbud i Ungarn. Endvidere opfordrer EFSA til at medlemslandene, når de

nedlægger forbud efter artikel 23, skal ledsage forbuddet med en risikovurdering samt

dokumentation for nye videnskabelige data af en kvalitet, der egner sig til yderligere videnskabelig

diskussion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På foranledning af Rådet i forbindelse med behandlingen af en lignende sag om midlertidigt forbud

mod MON 810 i Østrig blev EFSA igen hørt i slutningen af 2005.

EFSA konkluderede i sin udtalelse af 29. marts 2006, at der ikke er grund til at tro, at en fortsat

markedsføring af MON 810 vil have uønskede konsekvenser for menneskers sundhed eller miljøet

set i forhold til vilkårene i godkendelsen.

I september 2006 fremsendte Ungarn nye oplysninger i sagen i form af yderligere juridiske og

videnskabelige argumenter for at opretholde Ungarns midlertidige artikel 23-forbud. Samtidig

anmodede Ungarn EFSA om – på baggrund af disse nye oplysninger - at revurdere sin tidligere

udtalelse fra 8. juni 2005.

EFSA svarede i brev af 15. september 2006 til Kommissionen at EFSA er enige i at Ungarn har

specielle miljøer og insekt arter af særlig økologisk interesse. Derimod mente EFSA ikke, at

Ungarns påstand om, at anvendelse af MON810-majs have alvorlige miljømæssige konsekvenser på

jord og visse beskyttede sommerfugle var tilstrækkeligt underbygget. Efter EFSAs vurdering er den

fremsendte dokumentation ikke af en type og kvalitet som gør EFSA i stand til at komme til samme

konklusion. Efter at have vurderet det fremsendte materiale er det EFSAs vurdering, at materialet

ikke indeholder nye oplysninger der ændrer EFSAs tidligere videnskabelige udtalelse (af 8. juni

2005) om Ungarns anvendelse af sikkerhedsklausulen for MON 810-majs.

Kommissionen forelagde den 18. september 2006 det udvalg, der er nedsat i henhold til art. 30 i Dir

2001/18/EF et udkast til beslutning, hvori den anmoder Ungarn om at ophæve sine

beskyttelsesforanstaltninger. Udvalget kunne dog ikke afgive udtalelse om udkastet.

Forslaget blev derefter sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 20. februar 2007 med henblik

på vedtagelse.

På rådsmødet den 20. februar 2007 var der et kvalificeret flertal mod Kommissionens forslag og

Rådet vedtog med kvalificeret flertal en rådsbeslutning om begrundelsen for at afvise

Kommissionens forslag. Danmark stemte imod Kommissionens forslag og støttede

rådsbeslutningen.

Ungarn forelagde den 30. november 2007 Kommissionen yderligere oplysninger

vedrørende dyrkningen af

Zea mays

L. linje MON 810 for at begrunde sin

foranstaltning.

På baggrund heraf blev EFSA den 18. april 2008 anmodet om at vurdere, hvorvidt de

af Ungarn forelagte oplysninger berørte miljørisikovurderingen, og om der forelå

præcise begrundelser til at antage, at ovennævnte majssort kunne udgøre en

miljørisiko, for så vidt angår de nævnte anvendelser i tilladelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I sine udtalelser af 2. juli 2008 (offentliggjort den 11. juli 2008) bekræftede EFSA

sine tidligere konklusioner vedrørende sikkerheden ved

Zea mays

L. linje MON 810

og slog fast, at den ikke havde fundet nyt videnskabeligt materiale eller nye

videnskabelige oplysninger, som gav anledning til at ændre den tidligere

risikovurdering, som var gennemført på dette produkt. EFSA fastslog endvidere, at

de af Ungarn forelagte oplysninger ikke indeholdt videnskabelige beviser på, at

Ungarns miljø adskiller sig så meget fra andre regioner i EU, at det berettiger til

særlige risikovurderinger i stedet for dem, som gennemførtes for andre regioner i

EU.

På denne baggrund finder Kommissionen at Ungarn bør tilbagekalde sin beskyttelsesforanstaltning,

for så vidt angår brug og salg af

Zea mays

L. linje MON 810.

På grundlag af Rådets beslutning fra februar 2007 og i henhold til artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i

Rådets afgørelse 1999/468/EF genindgav Kommissionen sit forslag til hvilke foranstaltninger, der

skal træffes, og underrettede Europa-Parlamentet.

Jf. art. 5, stk.6 andet afsnit i nævnte Rådsbeslutning kan Kommissionen – såfremt et kvalificeret

flertal har tilkendegivet at være imod et forslag – behandle forslaget på ny og forelægge Rådet et

ændret forslag eller forelægge sit forslag på ny.

Monsanto har i april og maj 2007 fremsendt ansøgning om at få fornyet EU-godkendelsen af

MON810, herunder også til dyrkning. Denne ansøgning er fortsat under behandling.

2. Formål og indhold

Ifølge forslaget til Kommissionens beslutning kan de foranstaltninger, som Ungarn har taget om at

forbyde anvendelse og salg af den genetisk modificerede majslinje MON 810, ikke begrundes efter

artikel 23 i udsætningsdirektivet. Ungarn skal derfor træffe de nødvendige foranstaltninger for at

efterkomme beslutningen senest 20 dage efter meddelelse af beslutningen.

3. Nærhedsprincippet

Beslutningen skal sikre, at Ungarn gennemfører en allerede vedtagen retsakt, som giver tilladelse til

markedsføring i EU af den genetisk modificerede majslinje MON 810. Det vurderes derfor, at

nærheds- og proportionalitetsprincippet er opfyldt.

4. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

En godkendelse til markedsføring af en genetisk modificeret organisme kan gives efter reglerne i

udsætningsdirektivet (2001/18/EF), som er gennemført i dansk ret i lov om miljø og genteknologi

(lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002). Udsætningsdirektivet er et

totalharmoniseringsdirektiv og en godkendelse til markedsføring gælder derfor i hele EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vedtagelse af beslutningsforslaget vurderes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark, idet forslaget alene er rettet mod Ungarn.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

En vedtagelse af beslutningsforslaget vurderes ikke at få økonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser for Danmark, idet forslaget alene er rettet mod Ungarn. Såfremt Kommissionens

forslag afvises kan det medføre gengældelsesforanstaltninger fra USA, Canada og Argentina. Der

kan blive tale om substantielle gengældelsesforanstaltninger, der oftest målrettes følsomme

produkter som landbrugsprodukter, og de må forventes at ramme en bred kreds af EU-lande,

herunder også eksport fra Danmark.

Beskyttelsesniveau

Forslaget vurderes at have en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark.

5. Høring

I forbindelse med sagens behandling i komiteen den 18. september 2006 blev den forelagt

Miljøspecialudvalget. Landbrugsrådet anbefalede i den forbindelse regeringen til at stemme for

Kommissionens forslag.

Sagen blev den 23. januar 2007 forelagt Miljøspecialudvalget forud for rådsmødet den 20. februar

2007, hvor der ikke fremkom bemærkninger.

Sagen blev forelagt Miljøspecialudvalget den 4. februar 2009, hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Greenpeace støttede den danske holdning om at støtte det ungarske forbud mod MO 810 men

anførte at begrundelsen herfor burde være mere uddybet og forholde sig til de nye data fra Ungarn,

brevet fra Frankrig om deres nationale forbud samt resultatet af efterårets GMO-drøftelser i

miljørådet.

Landbrugsraadet støttede Kommissionens forslag og var bekymret for de handelspolitiske

konsekvenser af en eventuel afvisning af forslaget. Landbrugsraadet udtrykte også bekymring for en

eventuel spredningseffekt af at støtte medlemslandene i sådanne sager

Hertil svarede formanden, at begrundelsen for den danske holdning fortsat var, at MON 810 - der er

godkendt i 1998 efter det gamle udsætningsdirektiv - ikke har gennemgået den omfattende og

fuldstændige risikovurdering som der er krav til i det nye udsætningsdirektiv og at der i forbindelse

med godkendelsen af MON 810 ikke systematisk er inddraget de forskellige landbrugsstrukturer og

regionale økologiske karakteristika i Ungarn.

NOAH havde fremsendt skriftlige bemærkninger, hvori NOAH oplyser, at organisationen i

forbindelse med møde i Rådet (miljø) den 4.-5. december skrev til miljøministeren om det nye

østrigske langtidsforsøg med Monsantos GMO-majs NK603 x MON 810, offentliggjort i november

2008, som påviser alvorlige sundhedsrisici ved denne GMO-afgrøde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOAH oplyser, at det østrigske forsøg er et af de meget få langtids fodringsforsøg, der nogensinde

er gennemført med GMO-afgrøder. Forsøget har påvist, at mus fodret med GMO-majs (NK603 x

MON810) fik nedsat fertilitet og bl.a. producerede færre afkom end mus fodret med ikke-GMO-

majs. Forsøget viser således en tydelig skadelig virkning ved længere tids indtagelse af denne

GMO-fødevare. Hvorvidt andre GMO-afgrøder har uforudsete skadevirkninger ved længere tids

indtagelse kan alene afgøres ved udførelsen af langtidsforsøg som det omtalte. Det er NOAHs

holdning, at så længe, det ikke entydigt er bevist, at MON 810 ikke har den samme sundhedsrisici

som krydsningen NK603 x MON 810 bør de omtalte lande være i deres fulde ret til at følge

forsigtighedsprincippet og forbyde sorterne. Endelig er det NOAHs opfattelse, at så længe der

hersker den tvivl om sundhedsrisici ved MON 810, som det nye østrigske forsøg har rejst, bør

medlemsstaterne have forbeholdt retten til at forbyde denne og sorter udviklet fra denne på deres

område.

6. Forhandlingssituationen

Kommissionens forslag har endnu ikke været drøftet blandt medlemslandene.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget til kommissionsbeslutning er oversendt til Folketingets Europaudvalg den

25. november 2004. Revideret grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg

forud for afstemningen i forskriftskomiteen den 18. september 2006. Samlenotat om forslaget blev

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2007 forud for ministerens forelæggelse af

forslaget til forhandlingsoplæg på møde i udvalget den 9. februar 2007.

8. Dansk holdning

Eksperter fra Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Danmarks Fødevareforskning er

blevet hørt i sagen i forbindelse med Ungarns forbud mod MON 810 i januar 2006.

De har forholdt sig til, om det fremsendte materiale giver en begrundet formodning om, at MON

810 udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, således at Ungarn har grund til at

begrænse eller forbyde brug og/eller salg samt til om det materiale, som Ungarn har fremsendt,

giver anledning til kommentarer til eller ændringer i den risikovurdering, som Danmark tidligere

har gennemført af MON 810.

Eksperterne udtalte samstemmende, at det ungarske materiale ikke er tilstrækkelig vægtigt til at

kunne begrunde et forbud mod MON 810 i Ungarn ud fra kriterierne om risici for menneskers

sundhed og miljøet. De vurderede ligeledes, at det fremsendte materiale ikke gav grund til at ændre

den tidligere danske risikovurdering af MON 810.

På den baggrund var det Danmarks holdning, at Ungarn burde opfordres til at fremsende yderligere

dokumentation for deres vurdering.

Som konsekvens af denne holdning undlod Danmark at stemme om forslaget til afgørelse på

komitemødet den 18. september 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungarn fremsendte i september 2006 yderligere materiale i sagen. Eksperterne er blevet hørt om det

nye materiale fra Ungarn giver anledning til kommentarer eller ændringer i den risikovurdering som

er gennemført i forbindelse med tilladelsen til markedsføring af majslinjen MON810. Eksperterne

var enige og konkluderede, at det nye materiale ikke gav grund til at ændre den tidligere danske

risikovurdering af MON 810.

Eksperterne var dog enige med de ungarske myndigheder i, at der potentielt kan forekomme

uønskede effekter på ikke-målorganismer (specielt via spredning af GM-pollenet til

sommerfuglelarvernes fødeplanter). Eksperterne anbefalede derfor, at der ved dyrkning af

MON810-majsen bør foretages en overvågning af ændringer i bestandene af eventuelle sjældne

sommerfugle i områder tæt ved dyrkningsarealerne.

I øvrigt var eksperterne enige med EFSA i, at de fremsendte dokumenter som anvendtes til at

underbygge de fremsatte udtalelser om at majsen potentielt kan være en risiko for miljøet alle er af

en type (abstracts og posters) som ikke gjorde det muligt at vurdere de konklusioner som udledes af

de udførte forsøg.

Ungarn fremlagde den 30. november 2007 Kommissionen yderligere oplysninger vedrørende

dyrkning MON 810 for at begrunde sin foranstaltning.

På baggrund heraf blev EFSA den 18. april 2008 af Kommissionen anmodet om at vurdere,

hvorvidt de af Ungarn forelagte oplysninger berørte miljørisikovurderingen, og om der forelå

præcise begrundelser til at antage, at ovennævnte majssort kunne udgøre en

miljørisiko, for så vidt angår de nævnte anvendelser i tilladelsen.

I sine udtalelser af 2. juli 2008 (offentliggjort den 11. juli 2008) bekræftede EFSA

sine tidligere konklusioner vedrørende sikkerheden ved

Zea mays

L. linje MON 810

og slog fast, at den ikke havde fundet nyt videnskabeligt materiale eller nye

videnskabelige oplysninger, som gav anledning til at ændre den tidligere

risikovurdering, som var gennemført på dette produkt. EFSA fastslog endvidere, at

de af Ungarn forelagte oplysninger ikke indeholdt videnskabelige beviser på, at

Ungarns miljø adskiller sig så meget fra andre regioner i EU, at det berettiger til

særlige risikovurderinger i stedet for dem, som gennemførtes for andre regioner i

EU.

EFSA’s udtalelse fra juli 2008 er blevet forelagt de danske eksperter.

DMU konkluderer i sin udtalelse, at EFSA’s GMO panelet ikke har fundet indikationer på nye

uønskede effekter eller effekter som tidligere ikke er blevet vurderet som ubetydelige.

Baseret på disse oplysninger og en tidligere risikovurdering samt direkte ekspertudtalelse til GMO

panelet vedr. collemboler (gruppen af larver som også omfatter sommerfuglelarver) har DMU har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ingen indsigelser mod markedsføring og dyrkning af MON810-majsen under forudsætning af at

populationer af sjældne sommerfugle overvåges i områder tæt ved dyrkningsarealerne.

Fødevareinstituttet udtaler, at samlet set er det instituttets vurdering at EFSA fagligt har begrundet

at fastholde deres tidligere vurdering af MON810. Vi har som EFSA endnu ikke set faglige

begrundelser for at betragte Ungarn som værende forskelligt fra andre regioner der kunne give

anledning til at forvente risikovurderingen ikke er dækkende.

Konklusionen er derfor at vi ikke har set faglig begrundelse for at ændre på vores tidligere

vurdering af MON810 og støtter fuldt EFSA’s vurdering.

Plantedirektoratet finder, at EFSA’s udtalelse af 2. juli 2008 baserer sig på en vurdering af fire

ungarske rapporter samt et møde mellem ungarske videnskabsfolk, repræsentanter fra de ungarske

kompetente myndigheder og eksperter fra EFSA’s GMO-panel.

EFSA konkluderer i sin udtalelse, at de fremlagte ungarske data ikke påviser særlige risici for

mikrobielle samfund i jorden, nematoder, collemboler eller truede ikke-målsommerfugle i Ungarn.

Plantedirektoratet konstaterer, at EFSA nu har haft mulighed for at forholde sig til de særlige

regionale økologiske forhold i Ungarn, og at dette ikke har givet EFSA anledning til at ændre på sin

oprindelige risikovurdering af MON810-majsen. Det er på den baggrund Plantedirektoratets

opfattelse, at der derfor næppe længere kan henvises til, at forholdene i Ungarn ikke har været

inddraget i risikovurderingen af MON810-majsen.

På baggrund af eksperternes udtalelser er det Danmarks holdning, at Ungarn indtil videre ikke på

tilstrækkelig vis har forelagt nye oplysninger, der gør det muligt at vurdere om den allerede

godkendte genetisk modificerede majs (MON810) udgør en risiko for menneskers sundhed eller

miljøet i Ungarn.

På rådsmødet den 20. februar 2007, hvor Kommissionens forslag første gang blev behandlet i rådet

tilsluttede Danmark sig som del af et kvalificeret flertal en rådsbeslutning om, at der f.s.v.a. MON

810 samlet set er grundlag for at afvise Kommissionens forslag.

Rådsbeslutningen henviser til, at MON 810 i sin tid er godkendt efter det gamle udsætningsdirektiv

90/220/EF, som senere er erstattet af det nye direktiv 2001/18/EF, der indeholder harmoniserede

miljørisikovurderingskriterier. Det betyder at MON 810 ikke er blevet vurderet i forhold til de nye

og omfattende procedurer og principper for risikovurderingen der er fastsat i det nye

udsætningsdirektiv. I forlængelse heraf henvises der i rådsbeslutningen samtidig til behovet for

f.s.v.a. MON810 en risikovurdering med mere systematisk inddragelse af de forskellige

landbrugsstrukturer og regionale økologiske karakteristika.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Danmarks holdning, at de supplerende oplysninger i sagen ikke ændrer ved rådets

begrundelse for at forkaste Kommissionens forslag da sagen blev behandlet i Rådet den 20. februar

2007 og som Danmark tilsluttede sig. Hertil kommer, at Ungarn ikke var medlem af EU da MON

810 i sin tid blev risikovurderet og godkendt til markedsføring i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 4

Kommissionens forslag til Rådets beslutning om midlertidigt forbud mod dyrkning i Østrig af

genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje MON810) i medfør af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/18/EF.

KOM (2009) 0056 endelig

Kommissionens forslag til Rådets beslutning om midlertidigt forbud mod dyrkning i Østrig af

genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje T25) i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/18/EF.

KOM (2009) 0051 endelig

Vedtagelse

Revideret notat

Resumé

I Kommissionens forslag til Rådsbeslutning pålægges Østrig at ophæve et midlertidigt forbud mod

dyrkning af to genmodificerede majs linjer, hvor Østrig har anvendt beskyttelsesklausulen jf. dir

2001/18/EF, art 23. for så vidt angår dyrkningsaspektet. Kommissionen har to gange tidligere

fremsat næsten enslydende forslag (hvor import og forarbejdning til foder og fødevarer også var

omfattet) som blev forkastet af Rådet den 24. juni 2005 og den 18. december 2006 begge gange med

kvalificeret flertal. Danmark var del af flertallet.

Kommissionen fremsatte herefter et forslag, der alene vedrørte fødevare- og foderaspektet af

Østrigs forbud. I det der ikke kunne opnås kvalificeret flertal imod Kommissionens forslag på

rådsmødet den 30. oktober 2007, vedtog Kommissionen den 7. maj 2008 sit forslag, hvorefter

Østrig skulle tage alle nødvendige skridt til ophævelse af forbuddet mod import og fremstilling af

fødevarer og foderprodukter fremstillet af de to genetisk modificerede majssorter.

Østrigs midlertidige forbud mod de to genetisk modificerede majssorter omfatter således for

nuværende alene dyrkningsaspektet, som Kommissionen nu foreslår ophævet.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger fra Østrig der fagligt begrunder Østrigs anvendelse af

beskyttelses-klausulen i forhold til de to majs-linjer.

Imidlertid er der fortsat tvivl om, hvorvidt Kommissionen har behandlet sagen korrekt på grund af

uklare overgangsregler mellem det gamle udsætningsdirektiv (90/220/EØF) og det nye direktiv

(2001/18/EF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Status

Forslaget er fremsat under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv

90/220/EF, særlig art. 23, stk. 2.

I forslagene pålægges Østrig at ophæve et midlertidigt forbud mod dyrkning af to genmodificerede

majslinjer (Mon 810 og T25), hvor Østrig har anvendt beskyttelsesklausulen jf. dir 2001/18/EF, art

Forslag til Rådets beslutning om midlertidigt østrigsk forbud mod de to majs-linjer har i en form

hvor import og forarbejdning til foder og fødevarer også var omfattet, to gange tidligere været

fremsat af Kommissionen.

Grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. november 2004.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 til forhandlingsoplæg og til

orientering den 15. december 2006.

Forslagene var på dagsordenen for Rådet(miljø) den 24. juni 2005 og den 18. december 2006.

Begge gange stemte Danmark imod forslagene. Forslagene blev forkastet af Rådet med kvalificeret

flertal.

Kommissionen fremsatte herefter et forslag, der alene vedrørte fødevare- og foderaspektet af

Østrigs forbud. Forslaget var på dagsordenen for Rådsmødet(miljø) den 30. oktober 2007, hvor

Danmark stemte imod forslaget.

Da der ikke kunne opnås kvalificeret flertal imod Kommissionens forslag på rådsmødet den 30.

oktober 2007 vedtog Kommissionen den 7. maj 2008 sine forslag, hvorefter Østrig skulle tage alle

nødvendige skridt til ophævelse af forbuddet mod import og fremstilling af fødevarer og

foderprodukter fremstillet af de to genetisk modificerede majssorter.

Østrigs midlertidige forbud mod de to genetisk modificerede majssorter omfatter således for

nuværende alene dyrkningsaspektet, som Kommissionen nu foreslår ophævet.

Forslagene er sat på dagsordenen for Rådet (miljø) den 5. marts 2009 til vedtagelse. Forslagene skal

ikke behandles af Europa-Parlamentet.

2. Formål og indhold

Formålene med forslagene er, at Rådet træffer beslutning om, at de foranstaltninger som Østrig har

truffet til at forbyde dyrkning af de to linjer genetisk modificeret majs ikke kan begrundes efter art.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23 i dir. 2001/18/EF og at Østrig skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne

beslutning; dvs. ophæve forbuddene.

De genetisk modificerede linjer Zea mays L. linje MON 810 og linje T25 er ved Kommissionens

beslutning i medfør af del C i direktiv 90/220/EØF blevet godkendt til markedsføring og de franske

myndigheder har givet tilladelse til markedsføring af disse linjer.

I overensstemmelse med art. 16 i dir. 90/220/EØF underrettede Østrig efterfølgende Kommissionen

om sin beslutning om midlertidigt at forbyde markedsføringen af de to linjer og angav årsagerne

hertil.

Dir. 90/220/EØF blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og i januar 2004 anmodede Kommissionen

Østrig om i lyset af den nye lov ramme at tage sin beskyttelsesklausul op til overvejelse og i givet

fald at forny anmeldelsen i medfør af dir. 2001/18/EF.

I overensstemmelse med art. 23 i dir 2001/18/EF forelagde Østrig Kommissionen yderligere

supplerende oplysninger til støtte for den allerede trufne beskyttelsesklausulforanstaltning.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsorganisation (EFSA), der blev hørt i overensstemmelse med

art 28, stk.1 i dir. 2001/18/EF, konkluderede i sin udtalelse af 8. juli 2004, at de af Østrig forelagte

oplysninger ikke indeholdt nyt videnskabeligt materiale, der kunne berettige et forbud i Østrig mod

de to majs-linjer.

Et udkast til en kommissionsbeslutning om at pålægge Østrig at tilbagekalde sin nationale

beskyttelsesklausul blev derfor forelagt til udtalelse i udvalget i art. 30 i dir. 2001/18/EF, men

udvalget afgav ikke udtalelse, hvorfor Kommissionen i henhold til art. 5, stk. 4 i afgørelse

199/468/EF skal forelægge beslutningsforslaget for Rådet.

På sit møde den 24. juni 2005 tilkendegav Rådet(miljø), at det med kvalificeret flertal modsatte

Kommissionens forslag. Rådet opfordrede dog Kommissionen i en erklæring til at indhente

yderligere oplysninger om de pågældende genetisk modificerede organismer og gøre sig yderligere

overvejelser om de østrigske forholdsreglers berettigelse.

Efter at have undersøgt det af Østrig forelagte nye materiale, vurderede EFSA i en udtalelse af 29.

marts 2006, at der ingen grund var til at tro, at fortsat markedsføring af de to majs-linjer kunne

skade menneskers og dyrs sundhed eller miljøet.

Under hensyntagen til Rådets erklæring af 24. juni 2005 og efter at have hørt EFSA mener

Kommissionen ikke at forslagene bør ændres og genforelagde derfor Rådet sine forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet (miljø) tilkendegav den 18. december 2006, at det med kvalificeret flertal igen modsatte sig

forslagene. Rådet henviste i sin afgørelse til miljørisikovurderingen og anførte, at der ved

miljørisikovurderingen mere systematisk burde tages hensyn til de forskellige landbrugsstrukturer

og de enkelte regioners økologiske karaktertræk i EU. Danmark stemte imod Kommissionens

forslag og støttede rådsbeslutningen.

Kommissionen forelagde herefter et ændret forslag til rådsbeslutning, der kun omhandlede

fødevare- og foderaspektet af Østrigs forbud, nemlig forbuddet mod import og forarbejdning til

fødevare- og foderbrug.

Kommissionen anførte i forslagene, at der i Rådets afgørelse kun blev henvist til miljøaspektet i

beskyttelsesklausulen, nemlig dyrkning.

Samtidig anfører Kommissionen, at de øvrige aspekter af godkendelserne af de to GMO-majslinjer

(MON 810 og T25) er ens over hele Europa og vurderet af EFSA til formentlig ikke at ville skade

menneskers og dyrs sundhed.

På den baggrund fandt Kommissionen, at forslaget burde ændres til kun at omhandle fødevare- og

foderaspektet af Østrigs forbud, nemlig forbuddet mod import og forarbejdning til fødevare- og

foderbrug.

Da der ikke kunne opnås kvalificeret flertal imod Kommissionens forslag på rådsmødet den 30.

oktober 2007 vedtog Kommissionen den 7. maj 2008 sine forslag, hvorefter Østrig skulle tage alle

nødvendige skridt til ophævelse af forbuddet mod import og fremstilling af fødevarer og

foderprodukter fremstillet af de to genetisk modificerede majssorter.

Efter denne beslutning har Østrig iværksat indsamling af relevant videnskabeligt materiale som

Østrig fandt at skulle retfærdiggøre beskyttelsesklausulforanstaltningerne m.h.t. dyrkning, særlig

henvisningen til forskelle i landbrugsstrukturen og regionale økologiske karakteristika.

I april 2008 anmodede Kommissionen EFSA om at vurdere det materiale, som de Østrigske

myndigheder havde fremsendt.

EFSA vedtog sin udtalelse den 4. december 2008 og konkluderede, at der med hensyn til de to

majs-linjer ikke er af Østrig er fremlagt nogen særlig videnskabelig bevisførelse med hensyn til

risici for menneskers og dyrs sundhed og miljøet der kunne retfærdiggøre anvendelsen af

beskyttelsesklausulen jf. art. 23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under henvisning til EFSA’s udtalelse har Kommissionen derfor nu fremsat forslag til, at Østrig

pålægges at ophæve beskyttelsesklausulforanstaltningerne vedr. dyrkning af de to majs-linjer.

3. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

En godkendelse til markedsføring af en genetisk modificeret organisme kan gives efter reglerne i

udsætningsdirektivet (2001/18/EF), som er gennemført i dansk ret i lov om miljø og genteknologi

(lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002). Udsætningsdirektivet er et

totalharmoniseringsdirektiv og en godkendelse til markedsføring gælder derfor i hele EU.

En vedtagelse af beslutningsforslaget vurderes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark, idet forslaget alene er rettet mod Østrig.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

En vedtagelse af beslutningsforslaget vurderes ikke at få økonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser for Danmark, idet forslaget alene er rettet mod Østrig. Såfremt Kommissionens

forslag afvises kan det medføre gengældelsesforanstaltninger fra USA, Canada og Argentina. Der

kan blive tale om substantielle gengældelsesforanstaltninger, der oftest målrettes følsomme

produkter som landbrugsprodukter, og de må forventes at ramme en bred kreds af EU-lande,

herunder også eksport fra Danmark.

Beskyttelsesniveau

Forslaget vurderes at have en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark.

5. Høring

Den første version af forslagene har været forelagt Danmarks Miljøundersøgelser,

Plantedirektoratet og Danmarks Fødevareforskning som enstemmigt udtalte, at de støttede EU’s

videnskabelige kommitter og Den Europæiske Fødevareautoritet i, at der ikke i nogen af sagerne er

præsenteret nye videnskabelige resultater, der giver anledning til revurdering af de

risikovurderinger, der førte til godkendelse af GMO-produkterne i EU.

I forbindelse med, at Kommissionen genfremsatte forslagene blev de igen forelagt de tre

institutioner med henblik på en afklaring af, om de oplysninger, som Østrig efterfølgende meddelte

Kommissionen gav anledning til en ændret vurdering af berettigelsen af Østrigs anvendelse af

beskyttelsesklausuler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Danmarks Fødevareforskning meddelte, at de

af Østrig nu fremførte argumenter og oplysninger vedr. miljømæssige risici ved MON810 og T25-

majs ikke gav anledning til ændringer i de tre institutioners tidligere fremsendte vurderinger af

majsplanterne.

Sagen har været drøftet i EU-specialudvalget for miljøspørgsmål på møde den 29. november 2006,

hvor følgende bemærkning fremkom:

Greenpeace oplyste, at organisationen støtter oplægget om at stemme imod Kommissionens forslag,

men finder at Danmark bør stemme nej til forslagene med den begrundelse, at der knytter sig en

række konkrete problemer til de to GMO’er

Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget i februar 2009, hvor der er indkommet følgende

høringssvar:

Erhvervs- og Byggestyrelsen har ingen bemærkninger til forslaget.

Fagligt Fælles Forbund støtter, at Danmark stemmer imod forslagene, ud fra de bemærkninger som

er opridset i rammenotatet, og ud fra den holdning at der skal foretages en vurdering af den

samfundsmæssige nytteværdi før en eventuel ændret holdning.

Landbrugsraadet noterer sig, at der ikke er noget der tyder på, at dyrkningen af de pågældende GM-

majslinjer vil udgøre en risiko for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet. Derfor finder

Landbrugsraadet, at der ikke er tilstrækkelige vægtige argumenter, som kan begrunde Østrigs ønske

om et forbud, hvorfor Landbrugsraadet skal opfordre Danmark til at støtte Kommissionen i en

afvisning af Østrigs ønske om forbud.

Landbrugsraadet finder endvidere, at der ikke i medfør af udsætningsdirektivet bør kunne træffes

beslutning om forbud mod bestemte GMO’er i bestemte områder begrundet i forskelle i

landbrugsstrukturen og regionale økologiske karakteristika, som påberåbt af Østrig. Sådanne hensyn

kan derimod tages i forbindelse med regler om sameksistens, som Landbrugsraadet finder Danmark

skal opfordre Kommissionen til på det kraftigste at indskærpe overfor Medlemsstaterne de skal

fastlægge.

6. Forhandlingssituationen

Forslagene har ikke været drøftet blandt medlemslandene.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslagene blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. november 2004.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 17. juni 2005 og til

orientering hhv. den 15. december 2006 og den 26. oktober 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

På rådsmøderne den 24. juni 2006, den 18. december 2006 og den 30. oktober 2007 stemte

Danmark imod de to forslag til Kommissionsbeslutning om Østrigs brug af beskyttelsesklausulen i

forhold til majslinjerne MON810 og T25.

Danmarks stillingtagen var begrundet i, at det nye udsætningsdirektiv (2001/18/EF) ikke indeholdt

overgangsbestemmelser, der angiver hvorledes fællesskabet skal forholde sig til sager under det

gamle udsætningsdirektiv, hvorefter Østrig har påberåbt sig den daværende sikkerhedsklausul i art.

16. Det vurderedes fra dansk side, at det var uklart om Kommissionens fremgangsmåde i

forbindelse med overførslen af sagerne fra det gamle udsætningsdirektiv til det nye var korrekt.

På rådsmødet den 18. december 2006 tilsluttede Danmark sig som del af et kvalificeret flertal en

rådsbeslutning om, at der f.s.v.a. MON 810 og T25 samlet set er grundlag for at afvise

Kommissionens forslag.

Rådsbeslutningen henviser til, at både MON 810 og T25 i sin tid er godkendt efter det gamle

udsætningsdirektiv 90/220/EF, som senere er erstattet af det nye direktiv 2001/18/EF, der

indeholder harmoniserede miljørisikovurderingskriterier. Det betyder at MON 810 ikke er blevet

vurderet i forhold til de nye og omfattende procedurer og principper for risikovurderingen der er

fastsat i det nye udsætningsdirektiv. I forlængelse heraf henvises der i rådsbeslutningen samtidig til

behovet for f.s.v.a. MON 810 og T25 en risikovurdering med mere systematisk inddragelse af de

forskellige landbrugsstrukturer og regionale økologiske karakteristika.

Danmark har allerede tre gange tidligere taget stilling til Kommissionens forslag om Østrigs

anvendelse af beskyttelsesklausulen. Det er fortsat Danmarks holdning, at det er uklart om

Kommissionens fremgangsmåde i forbindelse med overførslen af sagerne fra det gamle

udsætningsdirektiv er korrekt. Det er samtidig Danmarks holdning, at der ikke foreligger nye

oplysninger der ændrer ved rådets begrundelse - som det fremgår af rådsbeslutningen - for at

forkaste Kommissionens forslag da sagen blev behandlet i Rådet den 18. december 2006 og som

Danmark tilsluttede sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 5

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om organisationers

frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)

KOM(2008) 402 endelig

Politisk drøftelse

Nyt notat

Resume

Kommissionen vedtog d. 16. juli 2008 et forslag til revision af forordningen om virksomheders

frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Med

forslaget fastholdes de gode elementer i den hidtidige forordning. Formålet er at styrke ordningen

ved at gøre den mere effektiv og attraktiv, således at flere organisationer og virksomheder tilslutter

sig, og miljøpræstationerne dermed forbedres.

1. Status

Kommissionen vedtog d. 16. juli 2008 ovennævnte forslag. Rådssekretariatet sendte forslaget til

medlemslandene dateret d. 29. juli 2008, og det foreligger i en dansk sprogversion. Forslaget har

hjemmel i TEF artikel 175 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren

om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketinget den 2. september 2008. Et nærhedsnotat om

forslaget er oversendt til Europaudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget den 15. august 2008.

Forslaget er fremlagt i en pakke sammen med en handlingsplan for bæredygtig produktion og

forbrug og bæredygtig industripolitik. Handlingsplanen er behandlet i Konkurrenceevnerådet d. 25.

- 26. september og der er vedtaget rådskonklusioner i Miljørådet den 4. december 2008.

Europa-Parlamentets miljø-komite har behandlet EMAS forslaget onsdag d. 21. januar 2009 og

forslaget har været behandlet på flere møder i rådets arbejdsgruppe.

2. Formål og indhold

Fællesskabets ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) blev indført i 1993 og revideret i

2001. Mere end 4.100 organisationer dækkende mere end 6.100 anlægsområder/virksomheder i EU

deltager i dag i EMAS ordningen.

Revisionsforslagets formål er at styrke ordningen ved at gøre den mere effektiv og attraktiv, således

at flere organisationer tilslutter sig, og således at organisationernes miljøpræstationer forbedres.

Målet er 35.000 registrerede organisationer efter 10 år og 23.000 registrerede anlægsområder efter 5

år.

En EMAS registrering medfører miljøforbedringer, imageforbedringer og omkostningsreduktioner,

og med flere EMAS-registreringer forbedres den samlede miljøbeskyttelse i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nuværende registrering af enkeltorganisationer suppleres med muligheden for at registrere hele

koncerner samlet eller klynger af organisationer. Desuden kan organisationer uden for EU fremover

registreres.

EMAS-ordningen vil fortsat være et frivilligt tilbud, og løbende forbedringer af miljøpræstationen

og medarbejderinddragelse er fortsat vigtige elementer. Miljøledelsessystemet i den internationale

ISO 14001 standard vil fortsat være basis.

En EMAS registreret virksomhed skal også fremover opstille en miljøpolitik, udføre en kortlægning

af sine direkte og indirekte miljøforhold, indføre et miljøstyringssystem, gennemføre interne

miljørevisioner og udarbejde en miljøredegørelse, der offentliggøres. Efter bekræftelse af en

uafhængig akkrediteret verifikator kan organisationen blive registreret hos den nationale

registreringsmyndighed.

Miljørapporteringen styrkes gennem krav om anvendelse af nøgleindikatorer vedrørende

energieffektivitet, ressourceeffektivitet/materialeudnyttelse, vand, affald, emissioner og

biodiversitet/arealanvendelse. Disse indikatorer vil senere blive suppleret gennem udvikling af

referencedokumenter med branchespecifikke indikatorer, som organisationerne kan benytte.

Reglerne og procedurerne for akkreditering og verifikation harmoniseres og tilpasses Europa-

Parlamentets og Rådets nye forordning om kravene til akkreditering og markedsovervågning i

forbindelse med markedsføring af produkter, der indeholder regler om akkreditering på nationalt og

europæisk plan. Forslaget supplerer med EMAS-specifikke forhold, herunder at enkeltpersoner skal

kunne akkrediteres som miljøverifikatorer.

Vægten på, at alle lovbestemte miljøkrav overholdes af de EMAS registrerede organisationer,

skærpes.

Forordningens tekst er forenklet, idet den hidtidige forordning og de supplerende retningslinjer nu

er samlet i ét dokument.

EMAS-logoet foreslås forenklet, så det er nemmere at bruge, og så det bliver et attraktivt

kommunikations- og markedsføringsværktøj.

Den fulde miljøredegørelse skal fremover kun foreligge hvert tredje år, mens der i de

mellemliggende år alene skal udarbejdes en miljøpræstationsrapport. Kravet om trykte

miljøredegørelser udgår; elektroniske offentliggørelser vil være tilstrækkelige.

For at gøre EMAS mere attraktiv for små og mellemstore virksomheder foreslås følgende:

- Efter ansøgning kan frekvensen for indsendelse af verificerede rapporter ændres for små

og mellemstore virksomheder, der kører uændret og er uden miljømæssig risiko eller

væsentlige lokale miljøproblemer, til henholdsvis 5 og 2 år. I mellemliggende år

indsendes ikke-bekræftede miljøpræstationsrapporter, der først valideres det følgende år.

- Rimelige (mindre) omkostninger og gebyrer.

- For små virksomheder lægger forslaget op til en enklere verifikationsproces med henblik

på rimelige omkostninger.

Medlemsstaternes pligt til at fremme EMAS gennem incitamenter suppleres ved, at de ifølge

forslaget skal udarbejde en årlig strategi for, hvordan en EMAS-registrering kan inddrages ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvikling af ny lovgivning og kan anvendes som værktøj i forbindelse med tilsyn og håndhævelse

af lovgivning.

De forpligtes endvidere til at indføre lettelser, således at EMAS registrering automatisk indebærer

overholdelse af visse miljøkrav. De skal udpege områder, hvor de administrative byrder for EMAS-

registrerede organisationer kan mindskes i forbindelse med miljøregler.

Medlemsstaternes forpligtelser til at markedsføre og informere om EMAS fastholdes, og små

organisationers deltagelse skal fortsat fremmes gennem lettere adgang til information og

støttemidler, rimelige gebyrer mv.

Som led i at styrke overholdelse af lovgivningen forpligtes medlemslandene til at etablere et

system, der kan levere information og bistand vedr. lovbestemte miljøkrav, og som kan etablere

kontakt med de relevante tilsynsmyndigheder.

Det fremgår af forslaget, at Kommissionen selv forpligtes til at henvise til EMAS eller tilsvarende

miljøledelsessystemer som et præstationskrav i forbindelse med indgåelse af offentlige aftaler om

bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser.

Det foreslås afslutningsvist, at bilagene til forordningen skal kunne ændres af Kommissionen efter

forskriftsproceduren med kontrol.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har behandlet forslaget i miljøgruppen onsdag d. 21. januar 2009. Ordføreren

tilkendegav generel støtte til de foreslåede ændringer, men fremhævede at der er rum for yderligere

forbedringer. Ordføreren tilkendegav støtte til kerneindikatorer, men argumenterede for en vis

fleksibilitet i forhold til at undlade indikatorer, der ikke er relevante for en organisation. Ordføreren

støttede også, at der udarbejdes sektorreferencedokumenter med branchespecifikke indikatorer, og

at disse erstatter de generelle kerneindikatorer. Ordføreren understregede, at man skal sørge for, at

EMAS ikke forveksles med miljømærket, hvorfor restriktioner for brug af EMAS-logoet ikke bør

slækkes. Endelig fremførte ordføreren, at EMAS-ordningen fungerer, men at deltagerantallet er

faldende. Spørgsmålet var derfor, om EU skulle acceptere, at der findes andre ordninger, der

fungerer bedre. Ordføreren mente, man burde lade ordningen løbe 3-5 år mere med de foreslåede

ændringer, og derefter vurdere, om det stadig er attraktivt at opretholde ordningen.

Skyggeordførerne bakkede alle op om forordningen generelt og de fleste af ordførerens forslag til

forbedringer. Dog var der en, der argumenterede for at vægte indholdet mere frem for fokusset på

antallet af registrerede organisationer. Der blev peget på at registreringen af en organisation i højere

grad bør knyttes til klare performancekriterier og ikke kunne gives alle. Det blev også fremført, at

der ikke bør gives fordele til virksomheder, blot fordi de er registrerede i systemet, men at fordele

skal knyttes til performance.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det er

nødvendigt at vedtage en ordning på fællesskabsplan, således at der bliver en enkelt troværdig

ordning og ikke flere forskellige i hver sit land. Forslaget ændrer ikke den nuværende situation for

det indre marked, og det følger stadig nærhedsprincippet ved at overlade den tekniske

gennemførelse af forordningen til medlemsstaterne, der agerer gennem registrerings- og

akkrediteringsorganer. På den måde sikres det, at ordningen bidrager effektivt til bedre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljøpræstationer i organisationerne, mens foranstaltninger, der kan gennemføres tilstrækkelig

effektivt på nationalt plan, overlades til medlemsstaterne.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Den nugældende EMAS-forordning fra 2001 er umiddelbart gældende i Danmark og de øvrige

medlemslande.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 10. oktober 2001 om organisationers frivillige

deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) fastlægger gebyrregler

og at Miljøstyrelsen er dansk registreringsmyndighed.

Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1136 af 15. december 2003 om akkreditering

af virksomheder til certificering af personer, produkter og systemer samt til inspektion og til

miljøverifikation (EMAS) fastlægger rammerne for akkreditering af miljøverifikatorer.

De danske bekendtgørelser vil evt. skulle justeres efter vedtagelse af forslaget.

Bekendtgørelse om grønne regnskaber, som indeholder lettelser for EMAS-registrerede

virksomheder, skal evt. justeres.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

EMAS ordningen er frivillig for virksomheder, hvorfor det må antages, at virksomheder kun lader

sig registrere, såfremt det økonomisk er fordelagtigt. Kommissionens forslag om forenklinger vil

gøre det mindre administrativt tungt og billigere for organisationerne.

Statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Området er gebyrbelagt.

Dog pålægges medlemslandene visse øgede forpligtigelser i forhold til information og promovering

af ordningen samt forpligtigelse til at overveje sammenspil mellem EMAS og anden lovgivning.

Det vurderes, at Danmark kan leve op til disse nye forpligtigelser inden for de eksisterende

ressourcer, bl.a. gennem nye informationsindsatser overfor virksomheder og et nyetableret netværk

for EMAS-registrerede organisationer.

Forslaget vil medføre udgifter over EU´s budget, LIFE+. Kommissionen anfører et behov for 8,73

mio. EUR i alt i 2009 – 2013. Den danske andel heraf svarer til 35.000 EUR årligt over de næste 5

år.

De statsfinansielle/kommunaløkonomiske omkostninger forventes at kunne finansieres indenfor

ministeriernes egen budgetramme.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser. Der vil være

administrative besparelser for de deltagende organisationer, størst for små og mellemstore

organisationer, der får mulighed for at operere med toårig verifikation.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser. Ordningen er frivillig og henvender sig

bredt til alle organisationer i den private og offentlige sektor.

Beskyttelsesniveau:

EMAS-registrerede organisationer opnår besparelser på energi, vand og affald samt en bedre

udnyttelse af råvarer og materialer, og de forpligter sig til løbende at forbedre deres miljøpræstation.

Da revisionsforslaget indfører indikatorer på vigtige miljøparametre, vil organisationerne være

tvunget til at rette fokus herpå med et højere miljøbeskyttelsesniveau som resultat.

6. Høring

Forslaget er udsendt i høring den 4. august 2008 med frist til den 20. august 2008. Der er

indkommet kommentarer fra DI, Bryggeriforeningen, DANAK, Dansk Skovforening,

Landbrugsrådet og Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling,

DI støtter forslaget og de forenklingsforslag, det indeholder. DI accepterer, at forslaget åbner for, at

organisationer uden for EU kan registreres, når blot det sikres, at der er fornøden kontrol, og at

efterlevelse af lovgivningskrav er overholdt, således at der er lige vilkår for alle.

Også Landbrugsraadet og Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling støtter forslaget og de

administrative forenklinger, det lægger op til.

Dansk Skovforening tvivler på, at de foreslåede tiltag er nok til at sikre ordningens

gennemslagsmulighed, og opfordrer til løbende evaluering og forbedringer.

DI støtter, at den fulde miljøredegørelse fremover skal foreligge hvert 3. år, mens der i de

mellemliggende år alene skal udarbejdes en præstationsrapport. DI støtter endvidere muligheden for

at små og mellemstore virksomheder i stedet kan nøjes med at lave den fulde miljøredegørelse hvert

5. år og få miljøpræstationsrapporter verificeret hvert 2. år. DI lægger vægt på, at indberetning af

miljøpræstationer ved brug af centrale miljøpræstationsindikatorer bliver så enkel og ubureaukratisk

som muligt og støtter op om udarbejdelse af referencedokumenter som inspirationskilde.

Bryggeriforeningen finder, at kravene til rapportering og dokumentation bør mindskes, så der kun

kræves oplysninger og dokumentation, når der er et reelt behov. Bryggeriforeningen finder det

yderst vigtigt, at en virksomhed ikke pålægges at oplyse konkurrencefølsomme data i

miljøredegørelsen eller miljøpræstationsrapporten.

DI ser frem til, at EMAS-registrerede virksomheder kan opnå færre eller enklere regler.

Bryggeriforeningen støtter dette synspunkt, men finder, at fordelen også skal være for

virksomheder, der har valgt at indføre tilsvarende miljøledelsessystemer som fx ISO 14001.

Landbrugsraadet efterlyser en større sammenhæng til de øvrige produktionsregulerende

instrumenter som fx IPPC-direktivet og PRTR-forordningen.

DANAK beklager, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til den nye forordning om

akkreditering og markedsovervågning. Fx bør der indføres en bestemmelse om, at verifikatorer skal

være juridiske personer.

DANAK bemærker, at med indsnævring af fristen for anmeldelse af udenlandske verifikatorer fra 4

uger til 5 dage er der ikke tilstrækkelig tid til at checke de faglige kompetencer mv. og således sikre

en behørig verifikation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammenotatet har været i høring i miljøspecialudvalget d. 28. august – 2. september 2008.

Landbrugsrådet har ikke yderligere bemærkninger, og Dansk Skovforening tilslutter sig den danske

holdning og støtter den danske indstilling.

DI støtter overordnet indstillingerne om behovet for en justering af forordningen, således at den kan

blive mere attraktiv og effektiv. Samtidig lægger DI vægt på, at ordningen fortsat er frivillig. DI

finder det især vigtigt, at der på EU-plan etableres en kobling mellem IPPC-direktivet og EMAS,

meget gerne i form af en anden tilsynsfrekvens for EMAS-registrerede virksomheder. DI støtter

ligeledes, at miljøredegørelser for virksomheder omfattet af EU's PRTR-forordning skal indeholde

de krævede data, således at virksomhederne kun skal rapportere dataene ét sted. Ligeledes er det

vigtigt, at konkurrencefølsomme oplysninger fortsat kan indekseres. DI ser frem til, at der etableres

reelle forenklinger for EMAS registrerede virksomheder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) støtter forslagets

formål og de foreslåede forenklinger, som for fleres vedkommende er i god tråd med en mere

risikobaseret tilgang. CKR finder det også positivt, at medlemsstaterne forpligtes til at indføre

lettelser og mindske administrative byrder for EMAS-registrerede organisationer. CKR påpeger, at

de nye krav om anvendelse af nøgleindikatorer kan give nye administrative byrder, afhængigt af

hvordan virksomhederne skal anvende dem i deres rapportering.

Bryggeriforeningen anbefaler, at regeringen lægger særlig vægt på at det fortsat skal være muligt at

oplyse konkurrencefølsomme råvareforbrug som indekserede tal. Mindst en EMAS-registreret

virksomhed vil framelde sig EMAS-registreringen, såfremt der kommer krav om at oplyse

råvareforbrug i absolutte tal.

Sagen blev behandlet på møde i Miljøspecialudvalget den 4. februar 2009, hvor der var følgende

bemærkninger:

Bryggeriforeningen udbad sig en uddybning af forslaget om, at medlemsstaterne skal etablere et

system, der kan levere information og bistand vedrørende lovbestemte miljøkrav, og som kan

etablere kontakt med de relevante kontaktmyndigheder. Miljøstyrelsens ekspert svarede hertil, at

forpligtelsen omfatter oprettelsen af et system, der kan informere om kravene efter

miljølovgivningen og derved vejlede og hjælpe virksomheder, der er eller overvejer at blive EMAS-

registreret.

Bryggeriforeningen spurgte hertil, hvorvidt Miljøstyrelsen i den forbindelse således skulle oprette

en slags "konsulentordning". Dette besvarede Miljøstyrelsen negativt og nævnte, at styrelsen

påtænker at oprette et ikke nærmere specificeret informationssystem, der kan hjælpe og vejlede

virksomhederne.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget har været behandlet i rådets miljøarbejdsgruppe på flere møder. Formandskabet forventer

behandling i Coreper ugen efter rådsmødet i marts og en 1. læsningsaftale med parlamentet i marts

måned.

Først og fremmest er akkrediteringen efter den nye forordning 765/2008 til diskussion, fordi flere

lande vil blive nødt til at ændre deres system. Andre lande er store fortalere for brugen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er desuden en del debat om EMAS registrering for aktiviteter uden for EU, hvor visse lande har

en kritisk holdning til hvorledes det kan gøres. Der er stillet forslag om oprettelse af en ”Competent

Body” på fællesskabsniveau til at stå for disse, som Kommissionen dog stiller sig kritisk overfor.

Flere medlemslande agiterede også for, at den samme forpligtigelse som pålægges

medlemslandende om at overveje EMAS i forbindelse med udformning af ny lovgivning, også bør

gælde Kommissionen.

Endelig er der en del lande der mener, at forordningen medfører mange ekstra administrative byrder

for medlemslandende, som de gerne ser mindsket.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for en

justering af forordningen, således at den blive mere attraktiv og effektiv og derfor forhåbentlig kan

tiltrække flere deltagere.

Regeringen er især positiv overfor, at der lægges vægt på, at ingen kan være EMAS registreret uden

at opfylde alle lovbestemte miljøkrav. Det foreslåede system, som medlemslandene skal etablere til

at yde bistand til organisationer om hvilke miljøkrav der gælder, vil medvirke til at styrke dette

element.

Regeringen er også positiv overfor, at miljøstyringssystemet i den internationale ISO 14.001

standard fortsat er miljøstyringssystemet i EMAS, da mange danske virksomheder vælger både ISO

14001 certificering og EMAS registrering.

Regeringen er endvidere positiv over for den foreslåede styrkelse af miljørapporteringen med

miljøpræstationsindikatorer på nøgleområder, der dels vil guide og inspirere organisationerne og

dels medvirke til at gøre miljøredegørelserne mere anvendelige for omverdenen. I forbindelse med

udarbejdelsen af indikatorer må det sikres, at de vil udgøre en reel hjælp og ikke en administrativ

byrde for virksomhederne. Regeringen støtter også udarbejdelsen af sektor reference dokumenter

om ”best practise” og sektorspecifikke indikatorer.

Regeringen er også opmærksom på, at en virksomhed ikke tvinges til at oplyse

konkurrencefølsomme data og lægger vægt på, at det fortsat bør være muligt at kunne oplyse

følsomme råvareforbrug som et indekseret tal.

Regeringen vil yderligere arbejde for at styrke miljørapporteringen, ved at organisationer, der er

forpligtet til dataindrapportering i henhold til EU’s PRTR

(Pollutant Release and Transfer Register)

forordning, skal oplyse om de i PRTR-forordningen krævede data i deres EMAS-miljøredegørelse

sammen med de generiske indikatorer. Dette vil tilmed kunne udgøre en forenkling for

virksomhederne, idet de kun skal rapportere dataene ét sted, og miljømyndighederne kan hente

dataene i miljøredegørelserne og miljøpræstationsrapporterne.

I forbindelse med at gøre EMAS global er regeringen opmærksom på, at alle organisationer både

inden for og uden for Fællesskabet skal behandles ligeligt, og at det derfor må sikres, at der er

samme kontrol, og at der er ligelige krav om overholdelse af lovgivning. Regeringen kan støtte et

forslag om, at dette sker på fællesskabsniveau frem for i hvert enkelt medlemsland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er enig i, at EMAS kan og bør inddrages ved udvikling af ny lovgivning og til at

udvikle EMAS-fremmende incitamenter. Med forslaget får medlemsstaterne pligt til at udarbejde

strategi herfor. Dette bør dog suppleres med en tilsvarende pligt for EU Kommissionen.

Et nærliggende eksempel på samtænkningsmulighed er i forhold til IPPC-direktivet, der regulerer

emissionerne fra miljøbetydende virksomheder, og som kræver, at virksomheder skal have en

miljøgodkendelse byggende på den bedst tilgængelige teknik. Kommissionen har selv i sin

konsekvensvurdering peget på en sammenhæng mellem EMAS og IPPC-direktivet og lagt op til, at

medlemslandene etablerer mulige lettelser for EMAS-registrerede IPPC-virksomheder. Denne

kobling bør etableres på EU plan og ikke alene være en option for medlemslandene. Koblingen kan

hensigtsmæssigt ske nu, idet revisionsforslag vedr. begge er under behandling i Rådet. En reduceret

tilsynsfrekvens for EMAS-registrerede IPPC-virksomheder er en af de muligheder, der vil blive

undersøgt.

Regeringen kan støtte, at medlemsstaterne skal udarbejde en strategi for, hvordan EMAS kan

tænkes ind i nationale regler, men finder at denne mere hensigtsmæssigt udarbejdes hvert 4. år frem

for årligt.

Regeringen ser positivt på forenklingsforslagene for små og mellemstore virksomheder og vil

arbejde for, at synergien til de grønne regnskaber kan fortsætte.

Regeringen ser det mest naturligt at følge den nye forordning 765/2008 i forhold til

akkrediteringssystemet i forhold til at opnå en større harmonisering af hvordan EMAS praktiseres i

medlemslandende.

Regeringen mener, at det nationale akkrediteringsorgan stadig behørigt skal kunne vælge at checke,

at verifikator fra et andet medlemsland har et tilstrækkeligt kendskab til det nationale sprog og

specielt national lovgivning, og finder, at 5 dage ikke er tilstrækkeligt til at planlægge overvågning.

Regeringen finder det centralt at brugen af Logoet ikke giver anledning til forvirring i forhold til

EU’s produkt miljømærke Blomsten eller andre produktmiljømærker.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketinget den 2. september 2008. Et nærhedsnotat om

forslaget er oversendt til Europaudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget den 15. august 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 6

Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) om Fællesskabets

miljømærkeordning (herefter Blomsten)

KOM(2008) 401 final.

Politisk drøftelse

Nyt notat

Resume

EU-kommissionen har den 16. juli 2008 vedtaget forslag til ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et

EF-miljømærke, herefter forslaget.

Ifølge den gældende forordning skal Kommissionen senest i 2005 gennemgå ordningen og om

nødvendigt foreslå ændringer. Det fremsendte forslag er resultatet af dette arbejde.

Kommissionen fremfører, at formålet med ændringerne hovedsageligt er at forenkle

kriterieudvikling og ansøgningsprocedure samt sikre øget brug af EU's miljømærke, Blomsten.

Forslaget indeholder en række ændringer, hvis hovedformål er en mere simpel verifikation, lavere

ansøgningsgebyr, en udvidelse af ordningen til at omfatte fødevarer (primært forarbejdning, fiskeri

og akvakulturer), samt en bestemmelse om andre nationale/regionale miljømærker i Europa.

Forslaget sigter også mod at stramme kriterieniveauet i miljømærkekriterierne, således at

miljømærkekriterier sigter mod de 10% bedste produkter på markedet.

1. Status

Forslaget er vedtaget af Kommissionen den 16. juli 2008, fremsendt fra Rådssekretariatet til

medlemslandene dateret den 28. juli og foreligger i en dansk sprogversion. Forslaget har hjemmel i

TEF artikel 175 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles

beslutningstagen i TEF artikel 251.

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketinget den 2. september 2008. Et nærhedsnotat om

forslaget er oversendt til Folketingets europaudvalg og miljø- og planlægningsudvalget den 15.

august 2008.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Forslaget har været behandlet på flere møder i rådets arbejdsgruppe.

2. Formål og indhold

Forslaget er en integreret del af Kommissionens forslag til en samlet handlingsplan for bæredygtigt

forbrug, bæredygtig produktion og bæredygtig industripolitik.

Det overordnede formål med forslaget er at medvirke til en bæredygtig produktion og forbrug ved

at opstille kriterier for god miljømæssig formåen af produkter og tjenesteydelser. Kommissionen

vurderer i sin konsekvensvurdering, at en fælles og frivillig miljømærkeordning kan bidrage til en

bæredygtig udvikling, men foreslår samtidigt væsentlige ændringer af den eksisterende ordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslag til ny forordning ønsker Kommissionen at øge forbrugernes kendskab til mærket, at

udvide antallet af produktgrupper (fra 26 til 40-50 i 2015), at sikre enkle og troværdige

kriteriedokumenter, der er nemme at bruge, også for offentlige indkøbere, at forenkle

harmoniseringen med andre miljømærker, og at gøre det lettere og billigere for virksomheder at

erhverve mærket.

Kommissionens konkrete forslag til ændringer:

Udvidelse af miljømærkets ramme

(Artikel 2 og 7, stk. 3) til også at omfatte forarbejdede

fødevarer

omend Kommissionen ønsker at begrænse kriteriefastlæggelsen til forarbejdning,

transport og emballage. Det kan således forstås, at primærproduktionen ikke skal indgå i

kriteriearbejdet. Forslaget begrundes bl.a. med stor fokus på klimapåvirkningen fra

fødevarer. Samtidig foreslås den nuværende forordnings begrænsning af produktområder

fjernet, således at også lægemidler og medicinsk udstyr kan miljømærkes. Kommissionen

åbner for, at ordningen omfatter alle områder, herunder alle former for fødevare og

lægemidler, der ikke tidligere har været omfattet.

Introducerer virkemidler for at sikre en større harmonisering

mellem EU's miljømærke og

de nationale miljømærker i EU (Artikel 11). Nationale miljømærker, der

ikke

allerede har

kriterier inden for en produktgruppe, som er dækket af Blomsten, skal med forslaget være på

mindst samme niveau som EU's kriterier.

Flere produktgrupper og hurtigere kriterieudvikling

(Artikel 6, 7, 8). Kommissionen

fremfører, at et mere effektivt, ensrettet og fleksibelt miljømærkesystem vil resultere i flere

produktgrupper og flere miljømærkede produkter. Virkemidlet er bl.a. en standardiseret

procedure for udvikling af produktkriterier (forslagets bilag 1A). Kommissionen foreslår

også, at andre end medlemslandene kan forestå kriterieudviklingen.

Udvikling af miljømærkekriterier kan ske ud fra allerede udviklede nationale

miljømærkekriterier. I sådanne tilfælde benyttes en anden og kortere procedure (fasttrack

procedure,

forslagets bilag 1B).

Udvikling af indkøbsvejledninger

for offentlige grønne indkøbere. Kommissionen foreslår,

at kriterieudviklingen også omfatter udvikling af (let-)håndterlige kriterier til brug for

grønne indkøbere.

Forenkling af gebyrstruktur og certificerings-/verificeringsprocedure

(Artikel 9).

Kommissionen foreslår en ændring af gebyrstrukturen, således at det nuværende

ansøgningsgebyr på 500 Euro og det årlige anvendelsesgebyr på 0,15 % af produktets

omsætning erstattes med ét ansøgningsgebyr på 200 Euro. Kommissionen foreslår endvidere

en forenkling i produktcertificeringen. Kommissionen argumenterer i

konsekvensvurderingen for en delvis ophævelse af tredjepartscertificeringen, der ikke

redegjort nærmere for.

som defineret i

Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle

principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om

procedurer vedrørende fødevaresikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øget markedsføring af Blomsten.

Der foreslås anvendt op til 5 mio. Euro årligt i fem år for

at fremme markedsføringen af Blomsten. Forpligtelsen for medlemslandene til at

markedsføre Blomsten er uændret.

Peer evaluering af medlemslandenes licensudstedende organer

(artikel 13). Kommissionen

foreslår en evaluering af de enkelte medlemslandes kompetente organer. Der er ikke

redegjort nærmere for procedure og udgifter.

EU's miljømærkenævn skal tilvejebringe minimumsstandarder for fremtidige produkter

(Artikel 5). Der lægges med forslaget op til, at Blomstkriterierne skal være udgangspunktet

for det benchmark-niveau, som foreslås i selve handlingsplanen for bæredygtigt forbrug og

produktion og bæredygtig industripolitik.

Kriterieniveau.

Kommissionen foreslår, at kriterieniveauet bestemmes ud fra de bedste 10 %

produkter på det europæiske marked set i et livscyklusperspektiv. I dag anslås det, at

niveauet fastlægges ud fra den bedste tredjedel af produkterne. Der er ikke i forslaget

redegjort nærmere for de miljømæssige konsekvenser af ændringen.

10)

Beslutningsstruktur

(Artikel 5 og 16). Kommissionen foreslår som noget nyt, at

Kommissionen udpeger medlemmerne til det europæiske Miljømærkenævn. Kriterier for

tildeling af Blomsten samt størrelsen af ansøgningsgebyret vedtages som hidtil i et

forskriftudvalg/komite.

11)

Markedsovervågning og kontrol med brugen af mærket (Artikel

10). Det er det pågældende

kompetente organ, som har udstedt licens, der kontrollerer licenshaver og dokumentation.

Efterfølgende kontrol kan ske efter påklage fra tredjemand eller ved stikprøve. Det er

juridisk usikkert, om de kompetente organers stikprøvekontrol kan udelades ved kun at

acceptere påklage fra tredjemand.

Medlemslandene eller disses kompetente organer skal underrette Kommissionen og det

kompetente organ, der har registreret/certificeret et produkt, hvis der er mistanke om

uoverensstemmelse mellem et miljømærket produkt og de tilhørende miljømærkekriterier,

der ligger til grund for licensen.

12)

Udformning af logo/miljømærke

(Bilag 2). Bilaget bestemmer den nærmere udformning af

Blomstens logo.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Dette forslag til miljømærkeforordning fastsætter rammebestemmelserne for fælles

referenceværdier på EU-plan for produkters gode miljøpræstationer baseret på tekniske kriterier.

Forslaget indeholder rammebestemmelser for virksomheder, der, via en frivillig miljømærkeordning

(EU-Blomsten), ønsker at vise, at de opfylder kriterierne, hvilket medlemsstaterne kontrollerer.

Kommissionen anfører, at en europæisk miljømærkeordning bør have fælles regler gældende i alle

lande, hvorfor en forordning med direkte virkning i medlemslandene, ligesom de to tidligere

forordninger, er det rigtige instrument. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forordningen er direkte gældende i medlemslandene, men straffebestemmelserne i den gældende

bekendtgørelse om det europæiske og nordiske miljømærke

skal ændres.

Statsfinansielle konsekvenser.

Det foreslåede gebyr på 200 Euro vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at opretholde det det

nuværende miljømærkearbejde i Danmark, herunder kontrollen, som gennemføres af

Miljømærkning Danmark, der også behandler licensansøgninger og udsteder licenser.

Det seneste udkast fra det tjekkiske formandskab, 23. januar 2009, indeholder forslag om et

ansøgningsgebyr på 750 Euro (400 for SME’er) og 750 Euro i årligt gebyr (400 for SME’er).

Samtidigt indeholder udkastet mulighed for at opkræve betaling for de direkte omkostninger, der er

forbundet med at verificere, at produktet opfylder miljømærkekravene.

Miljømærkning Danmark har foretaget en beregning, der viser et gennemsnitligt timeforbrug på 50

timer til at verificere at produktet opfylder miljømærkekriterierne.

Gennemsnitligt betaler en licenshaver 2000 Euro i årligt gebyr, og har indtil en omlægning af

miljømærkegebyret i Danmark, betalt 500 Euro i ansøgningsgebyr.

Den ny gebyrstruktur, hvor omkostningerne til verifikation dækkes af licensansøgeren ud over

gebyrerne vurderes at betyde, at de samlede omkostninger for en ansøger forbliver på nogenlunde

samme niveau.

Det nuværende ansøgningsgebyr og omsætningsgebyret dækker stort set omkostningerne til

behandling af ansøgningerne. Derudover ydes årligt et tilskud på ca. 735.000 Euro til driften af

miljømærkerne Blomsten. Udgifterne medgår hovedsageligt til kriterieudviklingen i Blomstens

tekniske arbejdsgrupper og til opfyldelse af Danmarks markedsføringsforpligtelser i forhold til

Blomsten. Det tjekkiske forslag vil stadig gøre det nødvendigt at staten yder et årligt tilskud til

Danmarks forpligtelser i forbindelse med kriterieudvikling og markedsføring, og det vil fortsat

kunne ske inden for den nuværende økonomiske ramme.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Forslaget forventes at indebære økonomiske og administrative lettelser for danske licenshavere, der

fremover får reduceret gebyret.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Ifølge Kommissionen vil de sparede miljøøkonomiske omkostninger opveje de øgede

statsfinansielle udgifter som følge af, at gebyret nedsættes. Såfremt det fortsat vil være muligt at få

dækket omkostningerne ved tildelingen af licens til et produkt, vurderes forslaget ikke at have

konsekvenser i forhold til den nuværende situation.

Beskyttelsesniveau

Det er vurderingen, at forslaget samlet set vil medføre et højere miljøbeskyttelsesniveau end nu pga.

at man udvider anvendelsesområdet og man hæver kriterieniveauet fra den bedste tredjedel til de 10

% miljømæssigt bedste produkter.

Bekendtgørelse nr. 274 af 18. april 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Forslaget har været i ekstern høring med frist den 20. august.

Følgende organisationer har i forbindelse med høringen af Kommissionens pakke om bæredygtig

forbrug og produktion afgivet høringskommentar til den del der omhandler Blomsten: SPT

(Brancheforeningen for Sæbe, Parfume- og Teknisk/kemiske artikler), RBE (Rådet for Bæredygtig

Erhvervsudvikling), DI, DE (Dansk Erhverv), Håndværksrådet, Dansk Beklædning og Tekstil, 3F,

Dansk Skovforening og Bryggeriforeningen.

Dansk Beklædning og Tekstil støtter op om Kommissionens forslag. Ligeså gør SPT, RBE, DI, DE

og Dansk Skovforening og forslagets intentioner om forenklinger og lavere gebyrer. Særligt RBE

og DI udtrykker bekymring om troværdigheden, der skal bevares. Få forholder sig til, hvorvidt der

skal være skrappere kriterier, og særligt SPT og DI støtter den nuværende linje i Blomstens arbejde,

hvor kriteriefastsættelsen omfatter den bedste tredjedel.

DI, DE og Dansk Skovforening ønsker harmonisering/tilnærmelse af miljømærkeordningerne, også

i videre udstrækning end forslaget indeholder.

3F konstaterer, at forslaget mangler referencer til medarbejdere og arbejdsmiljø og inddragelsen af

arbejdstagerorganisationer i kriterieudviklingen i EU.

DI er åben overfor at inkludere miljømærkning af forarbejdede fødevarer i ordningen, men mener,

det er vigtigt at inkludere produktets samlede miljømæssige påvirkning i hele fødekæden fra jord til

bord. DI understreger vigtigheden af, at der skabes enighed om metoden til fastsættelse af

miljømærkekriterier for fødevarer.

Bryggeriforeningen kommenterer primært Kommissionens forslag om at udvide Blomsten til

fødevareområdet, en udvikling foreningen ikke kan støtte. Der henvises bl.a. til

Økologiforordningen i Danmark, som foreningen ikke ønsker der opstår konflikt med.

Forslaget har efterfølgende været i høring i Miljø- og Specialudvalget fra d. 28. august til d. 2.

september 2008.

Dansk Skovforening har ikke ydereligere kommentarer.

Forbrugerrådet støtter et forslag, der medfører flere miljømærkede produkter på markedet, men

mener det er vigtigt, at mærket fortsat er troværdigt, livscyklusbaseret og 3. partscertificeret.

Forbrugerrådet støtter øget markedsføring og ønsker mere fokus på klima og sundhed. Rådet er

imod forslagets udvidelse til fødevarer, da forbrugerne så skal vælge mellem miljømærkede og

økologisk mærkede produkter. Endelig er Forbrugerrådet skeptisk overfor en skærpelse af

kriterieniveauet, da det kan medføre færre produkter på markedet.

LO tilslutter sig synspunkterne fra Forbrugerrådet.

Landbrugsraadet er ikke helt afvisende overfor en udvidelse til fødevarer, men opfordrer kraftigt til

at en række problemstillinger afklares, inden der tages endelig stilling. Landbrugsraadet opstiller en

række uklarheder ved forslaget mht. rammen, hvilke fødevarer der kan mærkes, hvad der forstås

ved produkter fra fiskeri og akvakultur. Relationen mellem økologiske produkter og miljømærkede

produkter kan give anledning til forvirring hos forbrugerne. Landbrugsraadet frygter, at Blomstens

troværdighed svækkes, hvis forslaget om fødevaremærkning bliver til noget, idet Blomsten på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fødevareområdet ikke vil være livscyklusvurderet (idet forslaget om miljømærkning kun omhandler

forarbejdningsleddet, transportdelen og emballage). Endelig peger Landbrugsraadet på de

problemer, der kan være med sundhedsaspektet i Blomsten og ernæring i fødevarer.

Sagen blev behandlet på møde i Miljøspecialudvalget den 4. februar 2009, hvor der var følgende

bemærkninger:

Fødevareministeriet indstillede mht. til det foreliggende forslag om miljømærkning af fødevarer, at

det blev konkretiseret, hvor snittet skulle ligge, f.eks. når der er tale om fisk, dvs. om

miljømærkning også skal omfatte forarbejdning og transport. Miljøstyrelsens ekspert svarede hertil,

at der i forslaget er tale om en livscyklusvurdering for hele produktet og at der mht. til forslaget om

miljømærkning af økologiske produkter også var basis for at vildfangne produkter, herunder fisk,

kunne miljømærkes, men at dette aspekt ikke var blevet uddybet fuldt ud i forhandlingerne.

Bryggeriforeningen lagde vægt på, at fødevarer ikke skulle omfattes og at sammenkoblingen

mellem økologi og miljømærkning ville kunne skabe forvirring. Bryggeriforeningen nævnte i den

forbindelse, at økologimærkede produkter, f.eks. sodavandsprodukter, ikke altid overholder de

strengeste miljøkrav i produktionen og at der i økologimærkningen ikke eksisterer krav om

miljøpræstationer.

Bryggeriforeningen spurgte mht. økologiske produkter tillige til, hvorvidt der var tale om en vugge

til grav vurdering. Miljøstyrelsens ekspert svarede bekræftende herpå og nævnte, at det i den danske

holdning er fastlagt, at man ikke ønsker fødevarer omfattet, men at forslaget om at økologiske

produkter kan miljømærkes må anses som et godt kompromis henset til uenigheden om, hvorvidt

fødevarer skulle være omfattet eller ej.

Landbrugsraadet understregede, at det var kompliceret at inddrage fødevarer og udtrykte bekymring

over, at man herved ville udelukke de danske landbrugsprodukter, der dyrkes i mineraluld, og som

økologimærkningen ikke tillader brugen af.

DI erklærede sig åben over for miljømærkning af fødevarer og nævnte at der bør være tale om en

livscyklusvurdering. DI lagde herudover vægt på, at der mht. kemiske stoffer ikke opstår konflikt

med anden lovgivning herom samt at vurderingen af de kemiske stoffer skal ske på videnskabeligt

grundlag og ikke efter fornemmelser og skøn.

Dansk Erhverv erklærede sig tillige åbne over for miljømærkning af fødevarer. Herudover nævnte

Dansk Erhverv mht. til størrelsen af procentandelen af de bedste produkter for en given

produktgruppe, at kun få produkter ville blive omfattet, såfremt andelen kun blev på 10 %. I stedet

burde der arbejdes for en andel på 30 %. Miljøstyrelsens ekspert meddelte, at andelen i øjeblikket i

forhandlingerne lå på 20 %, men at man forudså et endeligt tal mellem 20-30 %. I den forbindelse

nævnte Miljøstyrelsen, at det generelt kan være svært at måle andelen på et givent marked.

Formanden noterede sig organisationers bekymring vedrørende den potentielle forvirring mellem

økologi- og miljømærkningerne. Formanden nævnte i den forbindelse, at Danmark i

forhandlingerne arbejder for at fødevarer ikke omfattes, men understregede, at fødevarer realistisk

set ville blive omfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Forhandlingssituationen

Forslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe på flere møder. Formandskabet forventer

behandling i Coreper ugen efter rådsmødet i marts og en 1. læsningsaftale med parlamentet i marts

måned.

Der er enighed om, at mærket forsat skal være et troværdigt, livscyklusbaseret og 3. partscertificeret

miljømærke i overensstemmelse med ISO standarden 14 024 for type I miljømærker. Det er dermed

sikret, at der sker en verificering af om produktet overholder kriterierne inden licens udstedes.

Der ser ud til at kunne blive flertal for et ansøgningsgebyr, der er større end Kommissionens

oprindelige forslag. Det vil i større grad sikre, at ordningen kan hvile økonomisk i sig selv, især

hvis der også opnås enighed om en form for årligt gebyr. Der er udpræget enighed om

rabatmulighed for SME’er.

Det franske og tjekkiske formandskab har fremsat et kompromisforslag, hvori der bl.a. indgår et

dansk forslag om at substitution af farlige stoffer skal indgå i kriteriearbejdet. Kompromisforslaget

blev generelt godt modtaget, der var dog enkelte forbehold overfor forslaget om substitution.

Forslaget indeholder også et forslag om, at fødevarer kan miljømærkes, såfremt de allerede er

omfattet og økologimærket i henhold til EU’s økologiforordning (834/2007). Forslaget vurderes

stadigvæk at tilgodese det danske ønske om, at blomstmærkning af forarbejdede fødevarer ikke sker

på bekostning af europæiske eller danske økologiordning.

Endelig har formandskabet i sit seneste forslag fremsat et kompromisforslag, der referer til

overholdelse af etiske og sociale kriterier, hvor det er formålstjenstligt. Allerede i Blomstens

nuværende produktportefølje indeholder udvalgte produktgrupper sådanne kriterier.

En række detailspørgsmål drøftes stadig, herunder om løbende kontrol af kriterieoverholdelse, om

nødvendigheden af en standardkontrakt mellem licenshaver og det kompetente organ, om

håndhævelse og straf for overtrædelse.

8. Foreløbig dansk holdning

Regeringen er enig i, at miljømærkeordningen bør fastholdes som en frivillig ordning med en større

udbredelse af kendskabet til miljømærket Blomsten hos virksomheder og forbrugere. Mærket skal

baseres på livscyklustankegangen og være tredjepartscertificeret for at bibeholde troværdigheden.

Det er fortsat regeringens holdning, at Blomstens anvendelsesområde ikke skal udvides til at

omfatte fødevarer. Som forslaget ligger nu, hvor der er en henvisning til EU's økologiforordning,

vurderer regeringen, at det er det bedst opnåelige resultat, og regeringen arbejder for, at der som

minimum stilles krav til, at miljømærkede fødevarer som udgangspunkt er økologimærket.

Regeringen er enig i sigtet med forenkling af kriterierne, men finder det væsentligt at det ikke sker

på bekostning af troværdighed, herunder miljø, sundhed og kvalitet.

Regeringen er enig i, at ansøgningsbehandling og licensudstedelse skal være så ubureaukratisk som

muligt, men igen må det ikke ske på bekostning af troværdigheden.

Som beskrevet under 5) Konsekvenser for Danmark indeholder det sidste forslag mulighed for et

ansøgningsgebyr, et årligt fast gebyr og mulighed for at opkræve betaling for den udførte

verifikation (kontrol af produktet) i forbindelse med tildelingen af licens til et produkt. Det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vurderingen, at forslaget gør det muligt at det licensudstedende organ (Miljømærkning Danmark)

vil kunne få dækket de samme omkostninger, tilsvarende det gebyrsystem, der er i Danmark nu.

Det er Regeringens holdning, at gebyrerne som udgangspunkt skal dække de administrative

udgifter, men at denne forordning ikke i sig selv medfører, at gebyret hæves udover det nuværende

niveau.

Kommissionens forslag medfører kun en delvis harmonisering mellem Blomsten og de nationale og

regionale miljømærker i EU, idet der kun i de nationale/regionale ordningers nye produktgrupper

skal tages højde for Blomstens kriterier. Regeringen ser gerne, at Blomsten bliver endnu mere

central i miljømærkearbejdet i EU således, at den standardiserede kriterieudvikling også kommer til

at omfatte de nationale og regionale miljømærker.

Der lægges endvidere vægt på, at arbejdet med EU's øvrige lovkomplekser (f.eks. eco-design

direktivet og EU's kemikalielovgivning (REACH), der begrænser indholdet af farlige stoffer i

produkter i EU), også anvendes aktivt i Blomsten på en måde, der sikrer miljømærkede produkter et

forspring i forhold til markedets øvrige produkter.

Regeringen kan tilslutte sig, at Blomsten som hidtil bør omfatte den bedste del af markedet, men

finder, at Kommissionens forslag om kun at omfatte de 10% bedste produkter på markedet kan

blive for snævert og bureaukratisk at arbejde med. Allerede i dag er det vanskeligt at fastsætte et

bestemt kriterieniveau, der resulterer i, at det eksisterende mål på den bedste tredjedel af markedet

kan miljømærkes. Regeringen så hellere, at sundhed vægtes højere i kriteriefastsættelsen.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens forslag om, at kriterieudviklingen sker således, at den

kan bidrage til udvikling af indkøbsvejledninger til offentlige indkøbere og kan bidrage til

fastsættelse af benchmarkniveau som omtalt i meddelelsen om handlingsplanen.

Regeringen kan endeligt tilslutte sig Kommissionens forslag om en større markedsføring af

Blomsten i EU og finder det positivt, at Kommissionen vil bidrage med op til 5 mio. Euro årligt.

Det er dansk erfaring, at et miljømærkes værdi mere bestemmes af forbrugernes og

virksomhedernes kendskab til mærket frem for om gebyret er lavt eller ej. Større markedsføring i

hele EU vil således give Blomsten den merværdi, som kan sikre en større anvendelse.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketinget den 2. september 2008. Et nærhedsnotat om

forslaget er oversendt til Europaudvalget den 15. august 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 7

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter for så vidt angår forlængelse af visse

tidsfrister.

KOM(2008) 618

Revideret notat

Tidlig forelæggelse

Resumé

På grund af forsinkelser i vurderingsprogrammet for biocidaktivstoffer foreslår Kommissionen at

ændre biociddirektivet, så direktivets overgangsperiode forlænges med fire år til maj 2014

(oprindeligt forslag kun tre år). Der foreslås en tilsvarende forlængelse af databeskyttelsesperioden

for oplysninger, som firmaer har indsendt til støtte for ansøgninger. Hvis der er truffet beslutning

om optagelse af et aktivstof på direktivets positivliste forslår Kommissionen at overgangsperioden

for disse stoffer kan løbe til udgangen af de frister, som fastsættes i optagelsesdirektivet. Endelig

foreslås indført en hjemmel i direktivet, så overgangsperioden om nødvendigt yderligere kan

forlænges i op til 2 år via Komite-procedure.

I forhold til den nuværende situation vurderes forslaget kun at have begrænsede økonomiske og

miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Vedtages forslaget ikke, forudses alvorlige negative

erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser samt negative konsekvenser for miljø og sundhed,

da en lang række kemiske midler, der er nødvendige til at bekæmpe skadelige organismer, i så fald

ville skulle fjernes fra markedet.

1. Status

Kommissionen sendte den 10. oktober 2008 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEF artikel 95, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles

beslutningstagen i TEF artikel 251. Forslaget er endnu ikke behandlet i Parlamentet. Revisionen

skal på grund af det nuværende direktivs frister træde i kraft senest maj 2010.

Nærhedsnotat er oversendt til FMPU og FEU den 24. november 2008, mens der er oversendt

grundnotat den 1. december 2008. Herudover er revideret grundnotat oversendt til FMPU og FEU

den 18. december 2008.

Forslaget vedrører biociddirektivet (98/8/EF), hvis hovedformål er at skabe en harmoniseret

forhåndsgodkendelsesordning for den del af bekæmpelsesmidlerne, der udgøres af biocidmidlerne

(f.eks. træbeskyttelsesmidler, rottemidler, visse desinfektionsmidler etc.). Biociddirektivet trådte i

kraft 14. maj 1998 og blev gennemført i kemikalieloven. Hovedreglen i direktivet er, at

medlemslandene kun må tillade markedsføring og brug af biocidmidler, som er godkendt efter

direktivets principper. Midlerne godkendes på nationalt niveau, og myndighederne må kun

godkende midler, hvis alle de aktive stoffer, som midlet indeholder, er blevet vurderet og godkendt

på EU-niveau.

Direktivet indeholder en overgangsordning. Overgangsperioden, og dermed undtagelsen for EU-

godkendelseskravet, udløber den 14. maj 2010, som er 10 år efter gennemførelsesfristen for

direktivet. Midler med eksisterende aktivstoffer, som endnu ikke har nået at få en godkendelse efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

biociddirektivets regler, vil herefter straks skulle udfases fra markedet i alle EU-lande.

2. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige forslag indeholdt tre hovedelementer: En forlængelse af

overgangsperioden og vurderingsprogrammet, som omtales i direktivets artikel 16, med tre år til 14.

maj 2013. En tilsvarende forlængelse af databeskyttelsesperioder for oplysninger, som firmaer har

indsendt til støtte for ansøgninger. En hjemmel i direktivet til at vedtage en evt. fornøden yderligere

forlængelse af overgangsperioden og vurderingsprogrammet ved udvalgsprocedure.

I begrundelsen for forslaget om forlængelse henviser Kommissionen til, at det fremgår af

Kommissionens statusberetning til Europa-Parlamentet og Rådet om vurderingsprogrammet, at man

med det nuværende tempo ikke kan afslutte vurderingsprogrammet den 14. maj 2010 som planlagt.

Kommissionen angiver som årsag hertil, at kortlægningsarbejdet over hvilke aktive stoffer, der

fandtes på markedet den 14. maj 2000, tog tre ud af de 10 år fra vurderingsprogrammet.

Kommissionen anfører også, at erfaringerne viser, at vurdering af en ukompliceret ansøgning for et

aktivt stof ikke kan gøres på mindre end tre år og at gennemsnittet er fire år. Endelig anføres det, at

selv om man nåede at vurdere alle aktivstoffer inden overgangsperiodens udløb den 14. maj 2010,

så skal der også afsættes tid til, at firmaerne kan nå at ansøge om godkendelse og medlemslandene

kan nå at vurdere de enkelte midler, som indeholder de pågældende aktivstoffer, og erstatte evt.

gamle nationale godkendelser med nye godkendelser efter biociddirektivets regler. Nås dette ikke

inden 14. maj 2010, vil alle midler, som ikke er godkendt efter direktivets regler, skulle trækkes

tilbage fra markedet med virkning fra den 15. maj 2010.

Kommissionen beskriver, at det er nødvendigt at tilpasse databeskyttelsesperioderne i direktivets

artikel 12 til forlængelsen af vurderingsprogrammet for at sikre, at oplysninger, der forelægges efter

14. maj 2010, også opnår den databeskyttelse, som direktivet ellers giver.

Kommissionen forudser på baggrund af statusberetningen, at tre års forlængelse af

vurderingsprogrammet muligvis ikke er nok, hvorfor det af praktiske grunde foreslås, at indføre en

forskriftsprocedure for en eventuel yderligere forlængelse. Når Kommissionen ikke forlænger

yderligere allerede nu, skyldes det, at man ønsker at bevare incitamentet til at færdiggøre

vurderingsarbejdet inden for en rimelig tid.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Foreligger ikke.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget falder ind under EF's enekompetence, og at

subsidiaritetsprincippet derfor ikke anvendes.

5. konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Biociddirektivet er i Danmark gennemført i lov om kemiske stoffer og produkter samt i

bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Det vil blive nødvendigt, at ændre lovens bestemmelser om

databeskyttelse.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionen vurderer, at en udeblivelse af muligheden for at forlænge overgangsperioden vil få

betydelige økonomiske skadevirkninger for industrien, som bliver frataget muligheden for at

markedsføre en stor del af deres produkter, samt skadevirkninger for sundhed og miljø, da der

kommer til at mangle produkter til at bekæmpe mange skadelige organismer. Kommissionens

beregninger kan overføres til danske forhold.

Der forventes umiddelbart ikke væsentlige økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget for

erhvervsliv og borgere i forhold til den nuværende situation, hvor overgangsperioden fungerer.

Vedtages forlængelsen ikke, vil det få betydelige økonomiske skadevirkninger for industrien. Det

forventes, at der i fremtiden skal godkendes ca. 2000 biocidprodukter efter biociddirektivets

ensartede principper, og hvis denne ændring ikke foretages kan produkter, der ikke godkendt efter

EU-reglerne ikke længere markedsføres lovligt i Danmark efter 14. maj 2010. Forlængelsen af

databeskyttelsesperioden også for de stoffer, som allerede er vurderet i EU, vil betyde fordel for de

virksomheder som ejer dataene og tilsvarende ulempe for de virksomheder, der ikke selv har

adgang til oplysningerne. Det vurderes ud fra en samlet vurdering, at konsekvenserne er

begrænsede for danske virksomheder.

Statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske/administrative konsekvenser for staten, regionerne og

kommunerne i forhold til den nuværende situation, hvor overgangsperioden fungerer. Forslaget vil

ikke have effekt på arbejdet med de nationale godkendelser af biocidmidler, men den ekstra

arbejdsbyrde, som må forventes i forbindelse med de omfangsrige vurderinger af biocidmidler efter

biociddirektivets regler, vil blive fordelt over flere år.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at medføre direkte eller indirekte ekstraomkostninger for borgere. Hvis

ikke forslaget vedtages vil det have væsentlige økonomiske konsekvenser, da et ukendt antal

produkter skal fjernes fra markedet, fordi de endnu ikke er vurderet efter biociddirektivets regler.

Beskyttelsesniveau:

I forhold til den nuværende retstilstand, hvor overgangsperioden fungerer, forventes forslaget at

påvirke beskyttelsesniveauet for miljø og sundhed i Danmark neutralt. Hvis overgangsperioden ikke

bliver forlænget, vil det betyde, at alle midler med aktivstoffer, som endnu ikke har fået en

godkendelse efter direktivets regler, skal udfases fra markedet pr. 15. maj 2010. Det vil også ramme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

midler, der er nødvendige til bekæmpelse af skadelige organismer, som f.eks. desinfektionsmidler

til brug på hospitaler, og medføre betydelige skadevirkninger for miljø og sundhed.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 28. oktober 2008 til en bred kreds af interessenter på

biocidområdet. Der er ved høringsfristens udløb den 25. november 2008 modtaget høringssvar fra

tre høringsparter, som meddelte at de ikke havde bemærkninger.

Forslaget blev udsendt i høring i Miljøspecialudvalget den 9. december 2008 med høringsfrist den

11. december 2008. Ved høringsfristens udløb er der modtaget fire høringssvar, der enten støtte

fristforlængelsen eller ikke havde bemærkninger hertil.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget blev behandlet for første gang den 28. november 2008 i arbejdsgruppen for Miljø under

Rådet. Efter ønske fra medlemslande forelagde Kommissionen på arbejdsgruppemødet den 15.

januar 2009 en kompromistekst, så overgangsperioden nu forlænges med yderligere et år til i alt fire

år samt, at der indføres en bestemmelse, hvorefter overgangsperioden for optagne stoffer kan løbe

videre indtil udløbet af de frister, der er fastsat i optagelsesdirektivet for det pågældende stof.

Endelig foreslog Kommissionen indført et maksimum på to år for den yderligere

forlængelsesmulighed, som i givet fald vil kunne vedtages ved komite-procedure.

På mødet den 15. januar 2009 var der bred opbakning til formandskabets kompromistekst med

fireårs forlængelse. Der var ligeledes generel støtte til, at man forlængende

databeskyttelsesperioden tilsvarende, samt at man åbnede mulighed for yderligere forlængelse af

overgangsperioden med op til to år via komite-procedure. Kommissionen udtrykte forståelse for

synspunktet om, at der ikke skulle åbnes op for gentagne forlængelser, og forsikrede om, at der

alene var tale om en helt særlig mulighed, som kunne anvendes i nødstilfælde.

Formanden oplyste på mødet, at formandskabet ville indlede drøftelser med Parlamentets ordfører,

og at man kunne forvente afstemning i Parlamentets miljøkomité medio februar. Formandskabet

sigter efter at opnå en 1. læsningsaftale til vedtagelse i Parlamentet i marts.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte formålet med Kommissionens forslag. Regeringen er enig i, at der nu er

behov for en forlængelse af biociddirektivets overgangsordning, men beklager stærkt, at arbejdet i

EU med kortlægningen af biocidmidler og selve revurderingsarbejdet har taget længere tid end

oprindeligt planlagt. Danmark har således undervejs i revurderingsforløbet aktivt medvirket til og

støttet tiltag, der kunne få vurderingsprogrammet hurtigere i gang efter kortlægningsfasen.

Regeringen lægger vægt på, at hvis en forlængelse ikke gennemføres, vil Danmark og EU efter maj

2010 komme til at mangle biocidmidler, der er nødvendige for at bekæmpe skadelige organismer.

Dette kan få betydning for forbrugerbeskyttelsen, da mange nødvendige biocidmidler, som f.eks.

desinfektionsmidler, rottemidler, myggemidler mv., så skal fjernes fra markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen deler bekymringen, som forslaget også udtrykker, om hvorvidt den tre-årige

forlængelse er tilstrækkelig til at færdiggøre vurderingsprogrammet. På baggrund af det hidtidige

forløb og den omstændighed, at der efter en beslutning om EU-godkendelse af hvert aktivstof vil

være behov for en efterfølgende fire års periode for at implementere EU-beslutningen nationalt på

produktniveau, vurderer Regeringen, at en tre års forlængelse vil vise sig utilstrækkelig. Regeringen

kan imidlertid tilslutte sig den oprindeligt foreslåede forlængelse til maj 2013 i forventning om, at

den bebudede fulde revision af direktivet vil være bragt til ende forinden. Den fulde revision af

direktivet forventes at adressere behovet for at indføre procedurer, der kan øge hastigheden af

vurderingsprogrammet. Regeringen vil på denne baggrund også kunne støtte en evt. ændring af

forslaget, der forlænger overgangsordningen med fire år.

Regeringen er mere forbeholdende over for forslaget om på nuværende tidspunkt at indføre en

hjemmel i direktivet til at vedtage en evt. fornøden yderligere forlængelse af overgangsperioden og

vurderingsprogrammet ved komiteprocedure. Regeringen har som nævnt en forventning om, at den

bebudede fulde revision af direktivet vil være bragt til ende, inden den nu foreslåede forlængelse

udløber. Regeringen vurderer, at spørgsmålet om indførelse af en hjemmel af denne karakter bedre

kan behandles i regi af den kommende fulde revision af direktivet. Set i lyset af de konsekvenser det

kan have for forbrugerbeskyttelsen, hvis nødvendige desinfektionsmidler og andre biocidmidler

fjernes fra markedet, vil Regeringen ikke være imod at indføre en komiteprocedure (med scrutiny),

hvis det i sidste ende er afgørende for

forslagets gennemførelse. Det forhold, at Kommissionens nye kompromisforslag indeholder en

begrænsning på maksimum to år for hjemmelen til yderligere forlængelse via komite-procedure

vurderes som en delvis imødekommelse af det danske synspunkt.

Regeringen kan støtte ændringen af visse af direktivets databeskyttelsesperioder som en nødvendig

konsekvens af forlængelsen. Nogle af de virksomheder, der ikke selv ejer data, får en ringere

retsstilling end med det nuværende direktiv. Det vurderes dog, at fordelene ved denne ændring ud

fra en samlet betragtning opvejer ulemperne, idet dens hovedformål er at sikre en lige og fair

behandling af de ansøgende virksomheder med hensyn til databeskyttelse af oplysninger.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Nærhedsnotat er oversendt til FMPU og FEU den 24. november 2008, mens der er oversendt

grundnotat den 1. december 2008. Herudover er revideret grundnotat oversendt til FMPU og FEU

den 18. december 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 8

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fase II-genvinding af

benzindampe ved benzinpåfyldning af personbiler på servicestationer.

KOM(2008) 812 endelig

Nyt notat

Tidlig forelæggelse

Resume

Det foreslås at indføre regulering af genvindingen af benzindampe på tankstationer. Forslaget

retter sig mod tankstationer placeret under boliger, nye og ombyggede tankstationer samt mod

større tankstationer. Det bidrager til at reducere udledningen af flygtige organiske forbindelser

(VOC), der udgør en del af den grænseoverskridende luftforurening. Samtidig reducerer det

udledningen af et kræftfremkaldende stof, benzen. Området er allerede reguleret i dansk lovgivning,

hvorfor forslaget ikke øger beskyttelsesniveauet i Danmark isoleret set. Forslaget er i forlængelse

af EU's temastrategi for luftforurening og målene om at reducere luftforureningen. Dermed

understøtter det målene i den danske luftstrategi.

1. Status

Kommissionen har vedtaget ovennævnte forslag, som den 12. december 2008 er fremsendt af

Rådet. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg den 19. januar 2009. Nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. januar 2009.

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

Der er endnu ikke indledt forhandlinger i Rådets arbejdsgruppe.

2. Formål og indhold

Formål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget tager sigte på genvinding af benzindampe, som udledes til atmosfæren i forbindelse med

tankning af personbiler på servicestationer (fase II genvinding af benzindampe). Emissionerne af

flygtige organiske forbindelser (VOC’er) bidrager til lokal og regional luftforurening med benzen

og ozon. Jordnær ozon er et grænseoverskridende forurenende stof og benzen er et

kræftfremkaldende stof.

Formålet med forslaget er at følge op på tilsagn Kommissionen har afgivet i Temastrategien for

luftforurening, forslaget om at ændre direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og i en

erklæring i tilknytning til et nyt direktiv om luftkvaliteten (direktiv 2008/50/EF).

Metode til begrænsning af udslip af benzindampe

Kommissionen foreslår, at udslippet af benzindampe fra påfyldning af benzin nedbringes ved, at der

installeres genvindingsudstyr på servicestationer (tankstationer). Genvindingsudstyret opfanger

benzin, der fordamper under påfyldning af motorkøretøjer. Benzindampene føres herefter tilbage til

benzinstanderen eller til en tank under jorden.

Omfattede servicestationer og ikrafttrædelse

Det foreslås at følgende servicestationer skal forsynes med genvindingsudstyr:



Alle servicestationer uanset størrelse, hvis de er placeret i en beboelsesejendom.



Servicestationer, der opføres efter direktivets ikrafttrædelse, og som forventes at få et salg af

brændstof på over 500 m

pr. år.



Eksisterende servicestationer med et salg på over 500 m

der gennemgår en større

ombygning.



Senest 31. december 2020 skal alle eksisterende servicestationer med et årligt gennemløb på

over 3000 m

have installeret genvindingsudstyr.

Effektivitet af genvindingsudstyr

Det indgår i forslaget, at effektiviteten af genvindingsudstyret (dampgenvindingsgraden) skal være

større end eller lig med 85 %. For systemer hvor genindvundet benzin føres tilbage til tanke under

jorden skal forholdet mellem benzindamp og tilbageført benzin (damp/benzinforholdet) være

mellem 0,95 og 1,05 (betegnet som ”gasvolumentilbageførselsgrad” i den danske bekendtgørelse nr.

507 af 30. maj 2001 om genvinding af benzindampe).

Kontrol af genvindingsudstyr

Med hensyn til kontrol foreslår Kommissionen, at effektiviteten af genvindingsudstyret

(dampgenvindingsgraden) skal kontrolleres mindst én gang årligt. Hvis der er installeret et system

til automatisk overvågning af genvindingsudstyret, skal udstyret kun kontrolleres hvert tredje år

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagets mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne

alene. Som begrundelse herfor anfører Kommissionen, at jordnær ozon, der dannes ved emission af

flygtige organiske forbindelser som fx benzindamp (VOC) og nitrogenoxider (NOx), er et

grænseoverskridende forurenende stof, hvorfor en sammenhængende indsats fra alle medlemsstater

er nødvendig.

Herudover anfører Kommissionen, at den har foreslået en lempelse af kravene til benzinens

damptryk for at fremme brugen af bioethanol i direktiv om kvalitet af benzin og dieselolie, der

sælges i EU. En lempelse af disse krav kan resultere i større udledninger af VOC´er, hvorfor der er

behov for handling fra Fællesskabets side til at håndtere den potentielle stigning i VOC-

emissionerne.

Der er lavet en særlig aftale i Danmark, der sammen med EU-reglerne om damptryk betyder, at

denne lempelse ikke medfører øget forurening i Danmark.

Regeringen er på denne baggrund enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer er reguleret i dansk ret med

bekendtgørelse nr. 507 af 30. maj 2001. Bekendtgørelsen stiller krav om, at alle

benzinpåfyldningsanlæg med et årligt salg på over 500 m

skal være forsynet med udstyr til

genvinding af benzindampe. Det er Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at forslaget kan

gennemføres som en ændring af den nævnte bekendtgørelse.

Kommissionens konsekvensanalyse

Kommissionen opgør i sin konsekvensanalyse de årlige omkostninger i EU ved forslaget til mellem

20,8 og 38,4 mio. Euro i 2020. Omkostningerne afhænger dels af hvilket system der anvendes til

benzingenvinding, dels af om der tages højde for værdien af den genindvundne benzin.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Clean Air for Europe (CAFE) – programmet er der udviklet en metode til værdisætning af

omkostningerne af skadevirkningerne ved et ton forurenende stof. Baseret på CAFE-programmets

beregning af værdien af den skadelige effekt af flygtige organiske forbindelser (VOC) på 950 –

2800 Euro per ton, opgør Kommissionen den økonomiske gevinst af forslaget i 2020 til mellem

16,9 og 49,7 mio. Euro. Beregningen medtager indvirkningen af ozon på menneskers sundhed og på

afgrøder, men medtager ikke effekten af benzen på menneskers sundhed og effekten af ozon på

skove og det naturlige miljø. Dermed overstiger de samlede miljømæssige gevinster den beregnede

økonomiske gevinst.

Kommissionen har beregnet omkostningen ved forslaget pr. ton VOC reduceret til at være mellem

1.170 og 2.160 Euro. Hermed er tiltaget forholdsvis omkostningseffektivt sammenlignet med øvrige

tiltag til reduktion af VOC, idet der tages udgangspunkt i de priser for tiltag til VOC-reduktion der

generelt anvendes af EU.

Økonomiske konsekvenser for erhvervsliv og borgere

Alle servicestationer i Danmark med et salg over 500 m

brændstof er forsynet med

benzingenvindingsanlæg jf. bekendtgørelse nr. 507 af 30. maj 2001.

Der vurderes kun i meget begrænset omfang – hvis overhovedet - at være behov for tilpasning af de

danske anlæg for at leve op til direktivforslaget. Eventuelle omkostninger ved tilpasninger af

systemer påhviler forhandlere af benzin.

Forslaget indeholder krav om årlig kontrol. Hvis der installeres automatisk overvågning ændres

intervallet til 3 år. Den danske bekendtgørelse foreskriver egenkontrol hvert kvartal, mens ejeren af

anlægget er forpligtiget til at lade et akkrediteret firma kontrollere effektiviteten af anlægget hvert

andet år.

Miljøstyrelsen vurderer, at det nuværende danske system med egenkontrol kombineret med kontrol

af et akkrediteret firma hvert 2. år er tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige kontrol med

genvindingsudstyret. På den baggrund er det Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at

direktivforslaget ikke vil give væsentlige økonomiske eller erhvervsadministrative omkostninger for

erhvervsliv og borgere, såfremt den danske model kan accepteres som værende tilstrækkelig.

Økonomisk/administrative konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne

Kommunerne har generel tilsynspligt efter Miljøbeskyttelsesloven, men der er ikke foreskrevet en

frekvens for tilsyn i bekendtgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at det nuværende system med tilsyn er tilstrækkeligt

til at opfylde kravene i direktivforslaget. På denne baggrund forventes forslaget ikke at have

væsentlige økonomisk/administrative konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne.

Beskyttelsesniveau:

Eftersom området allerede er reguleret i dansk lovgivning, og der ikke vil blive tale om at skærpe

denne lovgivning, er der tale om en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet.

Forslagets miljømæssige konsekvenser

Kommissionen vurderer i sin konsekvensanalyse, at forslaget i 2020 vil føre til en reduktion i

udslippet af VOC på 17.769 tons i EU.

Alle servicestationer i Danmark med et salg på over 500 m3 er allerede forsynet med

benzingenvindvindingsanlæg, og der eksisterer et system til kontrol af systemerne. Direktivforslaget

forventes derfor ikke at føre til reduktion af udslippet af VOC i Danmark. Forslaget vil imidlertid

føre til en reduktion i udslippet af VOC i Europa, hvilket vil nedbringe ozonforureningen, der er en

grænseoverskridende luftforurening. Omfanget heraf kan dog ikke beregnes.

6. Høring

Forslaget er sendt i almindelig høring den 7. januar 2009 med frist den 31. januar 2009. Ved

høringsfristens udløb er der modtaget 9 høringssvar.

Advokatsamfundet, Færdselsstyrelsen og Aker Cool Sorption meddeler, at de ikke har

bemærkninger til forslaget.

Aker Cool Sorption producerer anlæg til genvinding af benzindampe på benzindepoter men ikke til

tankstationer.

Omfattede servicestationer og ikrafttrædelse

Danmarks Naturfredningsforening (DN), Det Økologiske Råd (DØR) og CO-Industri finder det

positivt, at der fastsættes EU-regler for genvinding af benzindampe på tankstationer. DN, DØR og

CO-industri mener imidlertid ikke, at Kommissionens forslag er ambitiøst nok og foreslår, at alle

stationer med et årligt salg på over 500 m3 omfattes fra af krav om genvindingsanlæg fra 2012.

Effektivitet af genvindingsudstyr

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORCE Technology, der foretager uvildige inspektioner af genvindingsudstyr på danske

tankstationer, anfører at hvis acceptintervallet for damp/benzinforholdet skal være mellem 0,95 og

1,05 ved alle inspektioner og ikke kun ved etablering og service, vil der være tale om en kraftig

skærpelse af kravene.

Kontrol af genvindingsudstyr

Energi- og Olieforum (EOF) påpeger, at bestemmelsen om årlig kontrol af dampgenvindingsgraden

kan være en skærpelse af de danske regler, hvis kontrol forstås som uvildig inspektion. Hvis der

bliver krav om årlig, uvildig kontrol mener EOF, at omfanget af virksomhedernes egenkontrol skal

indskrænkes betydeligt. EOF påpeger desuden, at kravet om kvartalsvis egenkontrol udgør en

betydelig administrativ byrde for virksomhederne set i forhold til den mulige miljømæssige

gevinst.

Doms Metrology A/S foretager ligesom FORCE uvildige inspektioner af genvindingsudstyr. Doms

finder det hensigtsmæssigt, at den uvildige inspektion af genvindingsudstyret i dag foretages hvert

andet år samtidig med verifikation af benzinstanderen. Doms og FORCE påpeger, at hvis der stilles

krav om årlig, uvildig inspektion af genvindingsudstyret vi prisen for den ekstra inspektion blive

væsentligt højere eftersom verifikation af benzinstandere kun vender sted hvert andet år.

Doms bemærker at bestemmelse af dampgenvindingsgrad og damp/benzin-forholdet er en

kompliceret sag, men at damp/benzinforholdet er betydelig lettere at bestemme end

dampgenvindingsgraden. Doms anbefaler at der fastsættes fælleseuropæiske metoder for

bestemmelser af dampgenvindingsgrad og damp/benzinforhold. Efter Doms opfattelse vil det sikre

ensartethed af inspektionerne hvilket giver mulighed for øget konkurrence og dermed lavere priser

for inspektionerne. Doms mener desuden at inspektionen af genvindingsudstyret bør foretages af et

akkrediteret firma.

Sagen forelægges for miljøspecialudvalget den 4. februar 2009.

7. Forhandlingssituationen

Der er endnu ikke indledt forhandlinger i rådsregi.

8. Regeringens generelle foreløbige holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen er enig i behovet for en

regulering af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer. Det er imidlertid

Regeringens generelle holdning, at kontrollen med bestemmelserne ikke bør pålægge erhvervslivet

unødige administrative byrder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omfattede servicestationer og ikrafttrædelse

Regeringen støtter, at der fra direktivets ikrafttrædelse stilles krav om etablering af

genvindingsudstyr på alle servicestationer uanset størrelse, hvis de er placeret i en

beboelsesejendom, nye servicestationer med et forventet salg over 500 m

benzin pr. år samt

eksisterende servicestationer med et salg på over 500 m

der gennemgår en større ombygning.

Regeringen støtter desuden, at alle eksisterende servicestationer med et årligt gennemløb på over

3000 m

skal have installeret genvindingsudstyr.

Efter Regeringens opfattelse bør ikrafttrædelsen for eksisterende servicestationer med et årligt

gennemløb på over 3000 m

fremrykkes fra 2020 til 2017. Dermed har servicestationerne 5 år fra

direktivets ikrafttræden (formodet 2012) til at indføre udstyret. Det svarer til den periode der blev

givet fra den første danske bekendtgørelse på området trådte i kraft i 1995 til genvindingsudstyr

blev obligatorisk på alle danske benzinstationer med et årligt salg på over 500 m

benzin i 2000.

Ligeledes finder Regeringen, at eksisterende servicestationer med et årligt salg på mellem 500 og

3000 m

med fordel kan omfattes af et krav om installation af genvindingsudstyr fra 2017, ligesom

det er tilfældet i Danmark.

Effektivitet af genvindingsudstyr

Regeringen støtter, at effektiviteten af genvindingsudstyret (dampgenvindingsgraden) skal være

større end eller lig med 85 %.

Regeringens støtter desuden, at forholdet mellem benzindamp og tilbageført benzin (damp/benzin-

forholdet) for systemer, hvor genindvundet benzin føres tilbage til tanke under jorden, skal være

mellem 0,95 og 1,05 ved etablering og efter servicering af udstyret.

Efter Regeringens opfattelse bør der dog ved inspektion af udstyret under praktiske forhold

accepteres et damp/benzin-forhold i intervallet 0,90 til 1,10 sådan som det er tilfældet i den danske

bekendtgørelse om genvinding af benzindampe. Herved tages der højde for forskelle mellem

forskellige typer genvindingsudstyr samt for variationer i de metrologiske forhold ved

inspektionerne.

Regeringen vurderer at et acceptinterval på 0,90-1,10 er tilstrækkeligt til at sikre en tilfredsstillende

effektivitet af udstyret. En skærpelse af acceptintervallet må forventes at føre til forøgede

administrative omkostninger for erhvervslivet mens den miljømæssige gevinst vurderes at være

marginal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontrol af genvindingsudstyr

Regeringen støtter, at effektiviteten af genvindingsudstyret skal kontrolleres regelmæssigt.

Det er Regeringens opfattelse, at inspektionen af genvindingsudstyret bør kunne gennemføres enten

ved at kontrollere dampgenvindingsgraden, som forslået af Kommissionen, eller ved at kontrollere

damp/benzin-forholdet, som det er foreskrevet i den danske bekendtgørelse.

Det er Regeringens opfattelse, at det nuværende danske system med egenkontrol kombineret med

kontrol af et akkrediteret firma hvert 2. år er fuldt ud tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige

kontrol med genvindingsudstyret. På den baggrund mener Regeringen, at det bør præciseres, at

kontrol af dampgenvindingsgrad eller damp/benzin-forhold kun skal finde sted hvert andet år, hvis

ejeren af anlægget flere gange årligt gennemfører egenkontrol med funktionen af udstyret.

Regeringen mener desuden, at der med fordel kan fastsættes standarder for kontrollen med

effektiviteten af genvindingsudstyret, dvs. for måling af dampgenvindingsgrad og damp/benzin-

forhold. Standarder må forventes at føre til et større udbud af aktører, der udfører kontrol og dermed

til øget konkurrence og lavere omkostninger for erhvervslivet.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 4. februar 2009, hvor Energi og Olieforum anførte,

at de var enige i regeringens holdning om, at direktivforslaget umiddelbart kan gennemføres ved en

ændring af den nuværende danske bekendtgørelse om udslip af dampe ved benzinpåfyldning af

motorkøretøjer.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.