Europaudvalget 2008-09
2930 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt
656462_0001.png
NOTAT
10. marts 2009
Orientering om EPSCO-rådsmødet den 9. marts
2009
J.nr. 2009-0001900
JAIC/SHE
Punkt 2: Godkendelse af A-punkter
A-punktslisten blev godkendt, herunder Rådets formelle afvisning af Europa-
Parlamentets ændringsforslag vedr. arbejdstidsdirektivet, som p.t. er i forligsud-
valgsprocedure.
Punkt 3. Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde
Som det første punkt på dagsordenen var en bordrunde om Lissabonstrategien og
de sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af den økonomiske krise. Der
var under bordrunden bred enighed om, at krisen er reel og sætter meget tydelige
spor i de nationale økonomier, arbejdsløshedstal, sociale udgifter, m.v. De gen-
nemgående budskaber fra bordrunden kan opsummeres i følgende punkter:
Alle støttede nøglebudskaberne til DER.
De fleste lande fremhævede de nationale initiativer, der var iværksat for at
sætte gang i økonomien og afbøde krisens sociale og beskæftigelsesmæssi-
ge virkninger. Der var samlet set tale om en mangefarvet palet med initia-
tiver som fx bank- og kreditpakker, skattenedsættelser, tvungne deltidsord-
ninger, kontantydelser til udsatte familier m.v.
Mange lagde vægt på, at man havde særligt fokus på de mest udsatte grup-
per på og uden for arbejdsmarkedet, bl.a. gennem aktiv inklusion.
Mange fremhævede betydningen af træning og efteruddannelse. En del
nævnte også socialfondene og Globaliseringsfonden som konkrete og gode
midler til at afhjælpe krisens konsekvenser.
Der var bred konsensus om, at protektionisme ikke er vejen frem.
Der var bred konsensus om behovet for langsigtede strukturreformer og
Lissabon-strategiens vigtighed.
Flere lande kvitterede for Kommissionens monitorering af krisen og opfor-
drede til at inddrage parterne i alle relevante politikinitiativer.
Fra dansk side fremhævede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen tre vig-
tige fokusområder i arbejdsmarkedspolitikken: En aktiv beskæftigelsespolitik med
fokus på udvikling af kvalifikationer, mulighed for hurtig omstilling af arbejdsstyr-
ken og afvisning af protektionistiske tiltag af enhver art. Beskæftigelsesministeren
appellerede desuden til, at den ny post-2010 Lissabon-strategi holdt et klart fokus
på reformer, der både ville sikre bedre budgetbalance og økonomisk vækst og be-
skæftigelse. Endelig fremhævede ministeren de initiativer, den danske regering har
gennemført i tråd med den europæiske genopretningsplan.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Under dette punkt skulle Rådet også godkende nøglebudskaberne til DER den 19.-
20. marts samt en række dokumenter, der ledsagede nøglebudskaberne. Disse do-
kumenter blev vedtaget.
Punkt 4: Revision af forordningen om ”Globaliseringsfonden” - fremskridts-
rapport
Formanden refererede til den udarbejdede fremskridtsrapport med status for de hid-
tidige forhandlinger i arbejdsgruppen. Formandskabet ønsker at påbegynde for-
handlinger med Europa-Parlamentet i april med henblik på en første læsningsløs-
ning i maj. Kommissær Spidla understregede vigtigheden af en hurtig vedtagelse
og gav sin støtte til formandskabets udspil som et godt kompromis.
En række lande valgte at tage ordet og udtrykke støtte til Kommissionens samlede
forslag, herunder særligt nedsættelse af tærsklerne fra 1000 til 500 afskedigede og
en øget medfinansiering fra fonden på 75 %. Enkelte lande tilkendegav, at de kun-
ne se positivt på kompromisforslaget - inkl. fastholdelse af de 50% - hvis dette
kunne medvirke til en hurtig vedtagelse.
Punkt 5: Rådskonklusioner vedr. nye færdigheder til nye job.
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden debat.
Punkt 6: Rådskonklusioner vedr. mobilitet og fri bevægelighed
Formanden understregede til introduktion betydningen af den fri bevægelighed for
fortsat vækst og beskæftigelse og som den ene af de grundlæggende rettigheder i
EU-samarbejdet. Han mindede om, at temaet var en del af formandskabets over-
ordnede prioriteter og nævnte, at det indgik i rådskonklusionerne at opfordre de
lande, der fortsat gør brug af nationale overgangsordninger, til at genoverveje bru-
gen af disse.
Kommissær Spidla tilsluttede sig formandens bemærkninger og fremhævede de
overvejende positive konsekvenser, som udvidelsen har haft for den samlede vækst
og velfærd. Han understregede, at behovet for mobilitet ikke bliver mindre i lyset
af den økonomiske krise, og at mobilitet i visse sammenhænge kan medvirke til at
afbøde konsekvenserne. Han trak endvidere referencer til flexicurity som underlag
for vilje til mobilitet.
Konklusionerne blev vedtaget uden debat.
Punkt 7: Revision af barselsdirektivet - orienterende drøftelse
Formanden understregede indledningsvis, at en vedtagelse af forslaget var blandt
formandskabets prioriteter. Der blev herefter tale om en fuld bordrunde med flere
kritiske bemærkninger til Kommissionen's forslag, som mange fandt ikke i til-
strækkelig grad respekterede de forskellige traditioner og systemer, som danner
baggrund for de aktuelle barselsbestemmelser i de forskellige lande.
Indvendingerne drejede sig først og fremmest om kravet om 6 ugers obligatorisk
barsel efter fødslen, udelukkelsen af krav om vis barsel op til fødslen, behovet for
også at sikre fædres rettigheder og tilskyndelse til at tage orlov samt mere generelt
om forslagets konsekvenser for den reelle ligestilling og kvinders tilknytning til ar-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bejdsmarkedet. Selvom der som udgangspunkt var opbakning til formålet med di-
rektivet og vigtigheden af at beskytte kvinder og fostre/børn omkring graviditet og
efter fødslen, var der udbredt skepsis om, hvorvidt forslaget er den rette måde at
gribe dette an på.
En række lande fandt, at forslaget burde tænkes bedre sammen med brugen
af/adgangen til forældreorlov, idet kravet om barsel ikke måtte ødelægge de vel-
fungerende systemer med udbredte rettigheder til fædrene, som eksisterer i disse
lande.
I en afsluttende replik til indlæggene konstaterede Kommissæren, at der tydeligvis
stadig udestår meget arbejde med forslaget, og at Kommissionen vil fortsætte drøf-
telserne med landene. Han valgte at fremhæve kommentarer om barselsorlov og
forældreorlov, som han fandt det afgørende at understrege var to forskellige ting,
men som der måtte sikres en balance imellem. Også debatten om konsekvenserne
for kvinders samlede tilknytning til arbejdsmarkedet var et vigtigt element i de vi-
dere drøftelser. Han hørte samlet set en udbredt vilje til at fortsætte arbejdet og en
opbakning til en vis form for ensretning af rammerne for barsel.
Punkt 8 b) og c): arbejdsprogrammerne for EMCO og SPC - AOB
Arbejdsprogrammerne blev taget til efterretning.
3