PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2929 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget

Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning)

den 5.-6. marts 2009.

Forskningsdelen:

Punkt 1:

Lissabon agendaen: Key Issues Paper (KIP)

- Udveksling af synspunkter vedrørende forskningsdelen af

Key Issues Paper og links til Ljubljana processen.

ESFRI Roadmap

Udveksling af synspunkter

side 2

18. februar 2009

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Punkt 2:

side 5

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Punkt 3:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning

side 8

om Fællesskabets deltagelse i et europæisk program for

metrologisk forskning, der gennemføres af flere med-

lemsstater - KOM(2008) 814

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurren-

ceevne) den 5.-6. marts 2009, men forventes sat på dags-

ordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagel-

se.

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

Sagsbehandler

Lise Lotte Toft

Telefon

Telefax

E-post

3392 9713

3544 6201

[email protected]

Sagsnr.

Dok nr.

Side

09-048260

839575

1/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1:

Lissabon agendaen: Key Issues Paper (KIP)

- Udveksling af synspunkter vedrørende forskningsdelen af Key Issues Paper og

link til Ljubljana-processen.

Resumé

KIP notatets forskningsrelaterede del beskrives i afsnittet vedrørende forøgede

og bedre investeringer i viden, uddannelse og forskning. Formandskabet påpeger

i KIP notatet behovet for fortsat at øge investeringerne i uddannelse, forskning

og innovation samt at styrke samarbejdet mellem universiteter, forskningsinstitu-

tioner og erhvervsliv, herunder også at styrke karriere- og mobilitetsmuligheder-

ne for forskere. Det anbefales, at koordinere investeringer i medlemslandene og

på fællesskabsplan med henblik på at opnå en velfungerende forskningsinfra-

struktur i Europa. Endvidere opfordres medlemslandene til at samarbejde inden-

for de nyoprettede high-level grupper for henholdsvis fælles programlægning og

internationalt FoU-samarbejde.

Det forventes, at der på Rådets (konkurrenceevne – forskningsdelen) møde den

5.-6. marts 2009 vil blive udvekslet synspunkter vedrørende forskningsdelen af

Key Issues Paper og link til Ljubljana-processen.

Baggrund

Det tjekkiske EU-formandskab har den 5. januar 2009 fremlagt udkast til Key Is-

sues Paper (KIP), som er Rådets (konkurrenceevne) bidrag til Det Europæiske

Råd i marts 2009 samt et revideret udkast den 23. januar 2009.

Formandskabets udkast til KIP notat bliver vedtaget under Konkurrenceevnerå-

dets industridel, hvorfor sagen er behandlet i Økonomi- og Erhvervsministeriets

kommenterede dagsorden til Rådsmødets industripunkter.

Under Rådets (konkurrenceevne – forskningsdelen) møde skal der være en drøf-

telse af de forskningsrelaterede emner, herunder hvordan videreudviklingen af

Det Europæiske Forskningsrum bedst fremmes.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

KIP notatet lægger overordnet op til en række proaktive anbefalinger som svar på

den økonomiske afmatning. Anbefalingerne falder i fem hovedafsnit:

Afhjælpning af tilbageværende barrierer i det indre marked.

Reduktion i omfanget af administrative byrder.

Forbedrede rammevilkår for erhvervsliv og innovation med

særligt fokus på SMV’ers konkurrenceevne.

Forøgede og bedre investeringer i viden, uddannelse og forsk-

ning.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

2/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fokus på den eksterne dimension af konkurrenceevnen.

Formandskabet påpeger i KIP notatet behovet for fortsat at øge investeringerne i

uddannelse, forskning og innovation samt at styrke samarbejdet mellem universi-

teter, forskningsinstitutioner og erhvervsliv, herunder også at styrke karriere- og

mobilitetsmulighederne for forskere. Det anbefales, at koordinere investeringer i

medlemslandene og på fællesskabsplan med henblik på at opnå en velfungerende

forskningsinfrastruktur i Europa. Endvidere opfordres medlemslandene til at

samarbejde indenfor de nyoprettede high-level grupper for henholdsvis fælles

programlægning og internationalt FoU-samarbejde.

Det tjekkiske formandskab lægger op til en diskussion af KIP papirets link til

Ljubljana-processen. Ljubljana-processen har til formål at få en bedre organise-

ring og forvaltning af Det Europæiske Forskningsrum og blev iværksat på forsk-

ningsministrenes møde i Ljubljana i maj 2008. Første skridt i Ljubljana-

processen var at opnå enighed om en vision for Det Europæiske Forskningsrum,

hvilket skete på forskningsministrenes møde i december 2008. Næste skridt er at

drøfte en bedre organisering og styring af ERA.

Formandskabet vil centrere drøftelsen på rådsmødet omkring to spørgsmål. Det

første spørgsmål lægger op til en drøftelse af, hvordan man bedst og mest effek-

tivt håndterer styrkelsen af investeringer i forskning og udvikling. Det andet

spørgsmål lægger op til en drøftelse af, hvilke mål i 2020 visionen for Det Euro-

pæiske Forskningsrum – i lyset af den økonomiske afmatning - som bør priorite-

res.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

KIP notatet har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Høring

KIP notatet har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Ved hørings-

fristens udløb den 15. januar 2009 havde Forsknings- og Innovationsstyrelsen

modtaget høringssvar fra LO.

LO understreger i høringssvaret, at det er væsentligt, at der sættes ambitiøst ind

for at styrke virksomhedernes adgang til viden og samarbejde med videninstituti-

oner, hvilket kan opnås gennem netværksskabende ordninger og rådgivende

funktioner.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering støtter overordnet, at der skal være et tæt samspil mellem

Lissabon-strategien og Ljubljana-processen, herunder at dette sker med udgangs-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

3/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

punkt i en fortsat implementering af instrumenterne til virkeliggørelsen af Det

Europæiske Forskningsrum.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der på Rådets (konkurrenceevne – forskningsdelen) møde den

5.-6. marts 2009 vil blive udvekslet synspunkter vedrørende forskningsdelen af

Key Issues Paper og link til Ljubljana-processen, på baggrund af de af formand-

skabet fremsatte spørgsmål. Formandskabets spørgsmål har endnu ikke været

drøftet blandt medlemsstaterne, men der forventes bred opbakning til et samspil

mellem de to processer.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Iværksættelse af Ljubljana-processen blev forelagt Folketingets Europaudvalg i

forbindelse med rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29. – 30. maj 2008. Sagen

vedrørende koblingen mellem Ljubljana-processen og Key Issues Paper har ikke

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2:

ESFRI Roadmap

Udveksling af synspunkter

Resumé

Rådet (konkurrenceevne - forskningsdelen) opfordrede i 2007 ”European Stra-

tegy Forum on Research Infrastructures”(ESFRI) til at opdatere den eksisteren-

de roadmap for fremtidige investeringer i forskningsinfrastruktur af pan-

europæisk interesse.

ESFRI´s opdaterede roadmap blev offentliggjort i efteråret 2008, og den inde-

holder i alt 44 forslag til forskningsinfrastrukturer.

Det tjekkiske formandskab ønsker, at Rådet (konkurrenceevne – forskningsdelen)

på sit møde den 5.-6. marts drøfter europæiske investeringer i større infrastruk-

turer generelt, herunder hvordan infrastrukturinvesteringer kan spille en positiv

rolle i lyset af den økonomiske afmatning og Kommissionens genopretningsplan.

Baggrund

European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI) er et forum, hvor

repræsentanter for EU-landene, de associerede lande samt Kommissionen mødes

for at drøfte emner relateret til forskningsinfrastruktur af europæisk betydning. ES-

FRI’s formål er at støtte en sammenhængende og strategibaseret tilgang til forsk-

ningsinfrastruktur i Europa samt at fungere som fødselshjælper for internationale

forhandlinger om konkrete initiativer.

Rådet opfordrede på sit møde den 25.-26. november 2004 ESFRI til at udarbejde

en europæisk, strategisk roadmap på forskningsinfrastrukturområdet. Omkring

1000 europæiske eksperter på alle fagområder blev involveret i den efterfølgende

proces med udarbejdelse af roadmap. Den 19. oktober 2006 offentliggjorde ES-

FRI sin rapport omfattende i alt 35 projekter.

Kommissionen har ikke fremsat forslag til, hvordan ESFRI´s roadmap eventuelt

skal føres ud i livet. Kommissionen har dog søgt at spille en faciliterende rolle,

idet der under det syvende rammeprogram (særprogrammet for

Kapaciteter)

givet støtte til en række forprojekter, der indgår i ESFRI’s rapport. Formålet med

dette tilskud vil være at modne et infrastrukturprojekt juridisk og finansielt, såle-

des at der i givet fald kan træffes endelige internationale aftaler. Det er op til de

enkelte lande at vurdere i hvilket omfang, de ønsker at deltage i realiseringen af

de enkelte infrastrukturprojekter. ESFRI´s roadmap skal således betragtes som en

kvalificeret ønskeliste med henblik på at styrke den europæiske forskningskapa-

citet.

Videnskabsministeriet sendte i november 2006 rapporten i høring blandt forsk-

ningsinstitutioner, forskningsråd og offentlige forskningsfonde. Høringen viste,

at den danske interesse samler sig om ca. 12 af de 35 forslag.

Som opfølgning på det første ESFRI-roadmap opfordrede Rådet på sit møde den

21.-22. maj 2007 ESFRI til at opdatere roadmap med jævne mellemrum for at

kunne holdt trit med den hastige udvikling i forskernes behov for på forsknings-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

5/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

området. På den baggrund offentliggjorde ESFRI et opdateret roadmap i decem-

ber 2008.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Det tjekkiske EU-formandskab har lagt op til, at drøftelsen på rådsmødet centre-

rer sig om 3 spørgsmål. Det første spørgsmål lægger op til en drøftelse af, hvor-

dan investeringer i infrastrukturer kan bidrage til Europas konkurrenceevne. Det

andet spørgsmål lægger op til en drøftelse af, hvorledes investeringer i infrastruk-

tur – set i relation til Kommissionens genopretningsplan – kan understøtte de in-

volverede industrier. Det tredje spørgsmål lægger op til en drøftelse af, hvilke til-

tag medlemsstaterne lægger vægt på med henblik på optimal fordeling af infra-

strukturer i Det Europæiske Forskningsrum.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning, hvilket ikke gav

anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter som udgangspunkt ESFRI´s arbejde med at tilvejebringe et eu-

ropæisk,

strategisk

roadmap

på

forskningsinfrastrukturområdet.

Regeringen vurderer, at etableringen af større forskningsinfrastrukturer kan spille

en vigtig rolle i at sikre den fortsatte udviklingen af konkurrenceevnen i de euro-

pæiske samfund.

Det er regeringens holdning, at det ved etableringen af større europæiske forsk-

ningsinfrastrukturer er vigtigt, at styrke brobygningen mellem forskningsfacilite-

ten og erhvervslivet i det omgivne samfund. På den baggrund er det regeringens

holdning, at europæiske forskningsinfrastrukturer med fordel kan etableres med

støtte fra strukturfondsmidlerne.

Det er dog samtidig regeringens holdning, at etableringen og lokaliseringen af

fælleseuropæiske infrastrukturer ikke bør ske på baggrund af regionalpolitiske

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

6/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn. Etableringen af forskningsinfrastrukturer skal derfor ske ud fra hensynet

til kvalitet i forskningen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det tjekkiske formandskabs tre spørgsmål har endnu ikke været drøftet. Holdnin-

gen blandt de øvrige medlemslande er derfor endnu ikke klarlagt.

Traditionelt har flertal af medlemslandene delt den danske regerings synspunkter

på området. En række af de nyere medlemslande har imidlertid ved flere lejlighe-

der argumenteret for, at det regionale hensyn bør spille en rolle ved lokaliserin-

gen af nye infrastrukturer, og at de nye medlemslande i den sammenhæng bør

forfordeles i forhold til de ”gamle medlemslande”.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ESFRI´s første roadmap blev behandlet på møde i Rådet (Konkurrenceevne – in-

dustri, indre marked, forskning) den 21.-22. maj 2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

7/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets del-

tagelse i et europæisk program for metrologisk forskning, der gennemføres

af flere medlemsstater - KOM(2008) 814

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6. marts

2009, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse.

1. Resumé

Forslaget vedrører beslutning om Fællesskabets deltagelse i et europæisk pro-

gram for metrologisk forskning (EMRP).

Metrologi handler om måleteknik og finder anvendelse både i erhvervslivet og i

forskningen. Metrologi har stor betydning for forskning, videnspredning og inno-

vation.

Formålet med EMRP er at integrere nationale programmer fra 22 deltagerlande i

et enkelt fælles forskningsprogram og derved understøtte målsætningerne for de

nationale målesystemer i Europa. EMRP fremskynder udviklingen, valideringen og

udnyttelsen af nye måleteknikker, -standarder, -processer, -instrumenter, -

referencematerialer og -viden, der fremmer innovativ udvikling inden for industri

og handel, forbedrer kvaliteten af data til videnskab, erhvervsliv og politik og støt-

ter udviklingen og gennemførelsen af direktiver og forordninger.

Baggrund

De europæiske metrologiske aktører udgør et specialiseret samfund, som er løst

knyttet til forskningsinstitutioner eller den akademiske verden. Det er yderst op-

splittet og består af enkelte førende centre, som vil kunne drage fordel af bred

konkurrence på internationalt plan.

Metrologi er ikke et særlig synligt område, men afgørende for moderne handel og

kommunikation. Metrologisk forskning er i høj grad i offentlighedens interesse

og er en af de vigtigste støtteaktiviteter for myndighedernes regulering og stan-

dardisering. Alle større økonomiske magter i verden har erkendt, at FoU vedrø-

rende metrologi er afgørende for langsigtet økonomisk vækst. På denne baggrund

står Europa over for, hvad der kaldes det europæiske metrologidilemma; dvs.

uden tilførsel af nye eller supplerende ressourcer at skabe overensstemmelse mel-

lem den metrologiske forskning, som skal følge med de stadig mere komplekse

og dermed ressourcekrævende samfundsbehov, samtidig med at de eksisterende

"traditionelle" krav stadig skal opfyldes.

Skønt Europas metrologiske forskersamfund har adgang til en række programmer

under rammeprogrammet, er der ingen særordning, som kan opfylde behovet på

metrologiområdet.

Der er dog en lang tradition for samarbejde på området, hvilket har ført til etable-

ring af det europæiske program for forskning inden for metrologi, EMRP. I første

omgang i 2007-2009 som et ERA-NET plus program (iMERA plus), der fokuse-

rer på koordinering og integration af nationale forskningsprogrammer under 7.

rammeprogram. Kommissionen afsatte i den forbindelse 21 mio. EUR til pro-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

8/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grammet oven i den nationale medfinansiering fra de deltagende lande på 42 mio.

EUR. Nu ønskes yderligere integration via etablering af EMRP som artikel 169-

initiativ. Artikel 169-initiativer giver Fællesskabet mulighed for at yde finansiel

støtte til et program etableret af flere medlemsstater, herunder deltage i de orga-

nisatoriske strukturer, der er nødvendige for at implementere initiativet. Der er

tale om mere end ren koordination af programmer, eftersom de deltagende lande

søger en integration af de forsknings- og/ eller innovationsfaglige, administrative

og finansieringsmæssige aspekter af det fælles program. Formålet er at sikre fæl-

lesskabsmedfinansiering som supplement til de nationale programmer, og der

lægges vægt på, at kriterierne om managementintegration, videnskabelig integra-

tion og finansiel integration er opfyldt.

Målet er at bidrage til at strukturere det europæiske forskningsrum gennem bedre

koordination og herigennem håndtere Europas fælles udfordringer, øge pro-

grammernes indvirkning samt fjerne barriererne mellem de nationale program-

mer.

Initiativet er vigtigt både for udviklingen og moderniseringen af det europæiske

metrologiforskningssystem og som støtte for de industrier og forskningsområder,

der har behov for stadig mere avancerede metrologiaktiviteter. Initiativet blev an-

nonceret i særprogrammet "Samarbejde" til gennemførelse af 7. rammeprogram.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget til EMRP er baseret på artikel 169 i traktaten om oprettelse af Det Euro-

pæiske Fællesskab. Af artikel 169 fremgår det, at Fællesskabet i forståelse med de

pågældende medlemsstater åbner mulighed for deltagelse i forsknings- og udvik-

lingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de

strukturer, der oprettes for at gennemføre disse programmer.

Konkurrenceevnerådet vedtager forslaget efter den fællesbeslutningsprocedure, jf.

artikel 172, afsnit 2 og artikel 251.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forbedre effektiviteten og virkningen af offentlig me-

trologisk forskning gennem oprettelsen af EMRP, der omfatter 22 nationale pro-

grammer.

Hensigten er at øge de tilgængelige ressourcer. Det kræver, at der tages udgangs-

punkt i de eksisterende nationale systemer med henblik på at integrere disse i et

ægte europæisk program, hvorved de eksisterende nationale systemer intensive-

res og moderniseres. EMRP giver mulighed for at reducere omfanget af overlap-

pende arbejde og styrke de fælles ambitioner.

Følgende medlemsstater eller lande, der er associeret med syvende

rammeprogram (FP7), deltager: Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Dan-

mark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Nederlandene, Po-

len, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Det Forene-

de Kongerige samt Norge, Schweiz og Tyrkiet. Desuden kan Institut for Referen-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

9/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cematerialer og -målinger under Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC)

associeres med programmet.

Andre lande kan deltage i EMRP i overensstemmelse med kriterierne.

Programmet består af to elementer: ”Joint Research Projects” (projekter) og tre ty-

per ”Mobility Grants” (legater). Dertil kommer drift af EMRP sekretariatet.

Der er tre aktivitetsområder i programmet:

1) Metrologiens tværfaglige udfordringer for at understøtte de europæiske socio-

økonomiske mål indenfor sundhed, energi, miljø og nye teknologier.

2) Udfordringer for den fortsatte udvikling af det globale måleenhedssystem.

3) Udfordringer indenfor de fokuserede faglige discipliner

og anvendt metrologi

(for eksempel længde, elektricitet, akustik, kemi osv.) for at understøtte innovati-

on, teknologisk udvikling, produkter og services, herunder myndighedskrav.

Forsknings- og

I EMRP programmets løbetid, der forventes at være syv år fra vedtagelsen, for-

ventes gennemført fem opslag.

EMRP bygger på en aftale mellem deltagerlandene om at koordinere og gennem-

føre fællesaktiviteter, der bidrager til EMRP, med en samlet værdi på 200 mio.

EUR plus en finansieringsreserve på 100 mio. EUR. Fællesskabets deltagelse be-

står i at yde en økonomisk støtte svarende til deltagerlandenes – dvs. højst 200

mio. EUR.

Fællesskabsstøtten er betinget af, at deltagerlandene indgår forpligtelser med

hensyn til ressourcer og til rent faktisk at betale deres økonomiske bidrag. De

deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende stater skal give tilsagn om at

bidrage med deres respektive andel af finansieringen af EMRP og at hæve dette

bidrag med en finansieringsreserve på 50 % for at kunne håndtere en stor succes-

rate.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag til beslutning har ikke konsekvenser for gældende dansk

ret.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Kommissionens forslag til beslutning har ikke i sig selv konsekvenser for sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på maksimalt 200 mio. eu-

ro i perioden 2009-2013. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til

Innovationsstyrelsen

Side

10/11

Forslaget beskriver følgende faglige discipliner: ioniserende stråling, elektricitet og magnetisme, tid og frekvens,

fotometri og radiometri, termometri, masse og tilhørende mekaniske størrelser, længde, kemi, bioteknologi, nye

materialer, samt matematik og informationsteknologi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en indirekte dansk udgift på op til 4 mio. euro (ca. 30 mio. kr.) i perioden. Fælles-

skabets finansielle bidrag tages fra de budgetbevillinger, der allerede er tildelt alle

de relevante temaer i særprogrammet "samarbejde" til gennemførelse af syvende

rammeprogram, dvs. sundhed, fødevarer, landbrug og bioteknologi, nanoviden-

skab, energi og miljø.

Dansk deltagelse i programmet finansieres af Rådet for Teknologi og Innovation

henhørende under Videnskabsministeriet og gennem egenfinansiering hos de dan-

ske deltagere i programmet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i DaniaMet, sammenslutningen af metrologiinsti-

tutter i Danmark, som hilser forslag til beslutning velkomment uden yderligere

kommentarer.

Sagen har tillige været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning.

DI bakker op omkring en artikel 169-institution og en fælles europæiske forsk-

ningsindsats. En fremadrettet og aktiv forskningsindsats på metrologiområdet har

stor betydning for danske industrivirksomheder, da pålidelige og sporbare målinger

er væsentlige både for produktudvikling og for global handel. Det er DI’s opfattel-

se, at den foreslåede konstruktion og et fælles europæisk forskningsprogram for

metrologi vil betyde en væsentlig bedre udnyttelse af den eksisterende viden i Eu-

ropa samtidig med, at der kan opnås en positiv synergi. Da de områder, der er fo-

kus på, netop er områder, hvor danske metrologiinstitutter er ganske langt fremme,

vil det give gode muligheder for at få danske partnere i flere projekter. Hermed kan

trækkes ny viden til Danmark.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering hilser Kommissionens forslag velkommen. Det er regeringens

umiddelbare vurdering, at etablering af et europæisk program for metrologisk

forskning baseret på EF-traktatens artikel 169 vil styrke det europæiske samarbejde

til fordel for europæisk forskning og erhvervsliv.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen og drøftet første gang i Forsknings-

gruppen den 7. januar 2009. Der er generel bred opbakning til forslaget.

Forslaget er ikke på dagsordenen på rådets møde den 5. – 6. marts 2009 (konkur-

renceevne - forskningsdelen), men forventes sat på dagsordenen med henblik på

vedtagelse på et snarligt rådsmøde.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

11/11