Europaudvalget 2008-09
2929 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt
645798_0001.png
SAMLET SAMLENOTAT
Samlenotat vedr. rådsmøde (Konkurrenceevne) d. 5.-6. marts 2009
Indholdsfortegnelse
1. Opfølgning på EU’s indre markedsstrategi ........................................... 2
2. Bedre regulering .................................................................................... 6
3. Lissabon-strategien: Rådets (konkurrenceevne) bidrag til Det
Europæiske Råd: Vedtagelse af nøglebudskaber (Key Issues Paper) ..... 11
4. Den europæiske bilindustri .................................................................. 17
5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af
byggevarer – KOM(2008) 311 endelig ................................................... 21
6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
pesticidudbringningsudstyr og om ændring af direktiv 2006/42/EF af 17.
maj 2006 om maskiner – KOM (2008) 535 endelig................................ 32
7. Europa Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede
rettigheder, KOM (2008) 464 .................................................................. 39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0002.png
2/48
1. Opfølgning på EU’s indre markedsstrategi
Resumé
Det tjekkiske EU-formandskab har den 6. januar 2009 fremlagt et udkast
til rådskonklusioner (konkurrenceevne) vedrørende Kommissionens frem-
skridtrapport som opfølgning på EU’s indre markedsstrategi (Single
Market Review) fra november 2007.
Konklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den
5.-6. marts 2009 og fremsendes herefter til Det Europæiske Råd i marts
2009.
I konklusionerne hilser formandskabet Kommissionens fremskridtrapport
velkommen, idet der fremhæves en række forhold med henblik på at styr-
ke det indre marked yderligere.
Det pointeres overordnet, at der er behov for at foretage en sammenhæn-
gende og effektiv implementering af indre markedsstrategien.
1. Baggrund og indhold
Det tjekkiske EU-formandskab har den 6. januar 2009 fremlagt et udkast
til rådskonklusioner (konkurrenceevne) vedrørende Kommissionens
fremskridtrapport som opfølgning på EU’s indre markedsstrategi, ”The
Single Market Review – one year later” af 16. december 2008. [SEC
(2008) 3064].
Konklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den
5.-6. marts 2009 og fremsendes herefter til Det Europæiske Råd i marts
2009.
Tilsvarende forventes rådsformationen ECOFIN også at vedtage konklu-
sioner om Kommissionens fremskridtsrapport som opfølgning på indre
markedsstrategien. Disse konklusioner sendes ligeledes til Det Europæi-
ske Råd i marts 2009.
Formandskabet hilser overordnet Kommissionens fremskridtsrapport vel-
kommen, idet det fremhæves, at det indre marked er en hjørnesten og et
af de vigtigste resultater i EU-samarbejdet.
Det påpeges, at ny EU-regulering bør indeholde konsekvensanalyser i
forhold til at sikre den globale konkurrence med henblik på at styrke eu-
ropæiske virksomheders konkurrenceevne. Herudover fremhæves beho-
vet for et åbent marked for services og øget konkurrence i netværksindu-
strierne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0003.png
3/48
Kommissionen opfordres til at intensivere det igangværende arbejde med
en fælles portal for alle kontaktpunkter og informationstjenester vedrø-
rende det indre marked. Kommissionens kommende anbefalinger om
bedre myndighedsudøvelse i det indre marked imødeses også med for-
ventning.
Medlemsstaterne opfordres til at styrke indsatsen for at nedbringe deres
implementeringsunderskud. I den forbindelse fremhæves resultattavlen
for det indre marked som et nyttigt redskab.
Indsatsen for at fremme fælles IKT-løsninger hilses velkommen. Herud-
over fremhæves det nye forbrugerrettighedsdirektiv og indsatsen for at
sikre forbrugernes rettigheder.
I forhold til det videre arbejde med indre markedsstrategien fremhæves
behovet for en sammenhængende og effektiv implementering. Det fore-
slås, at prioriterede indsatsområder inkluderes i det nationale reformpro-
gram og i den nye post-2010 Lissabon-strategi.
Rådet (konkurrenceevne) vil fremover en gang om året evaluere frem-
skridt i forhold til implementering af indre markedsstrategien.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
3. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4. Gældende dansk ret
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
5. Høring
Formandskabets udkast til rådskonklusioner (konkurrenceevne) har været
i høring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst med frist den 21.
januar 2009. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv hilser formandskabets udkast til konklusioner velkom-
men, idet man er særlig positiv over for forslaget om øget brug af konse-
kvensanalyser i forhold til ny EU-lovgivning. Man støtter desuden, at der
skabes en fælles national portal for EU-kontaktpunkter og -services.
Dansk Erhverv fremhæver servicesektorens betydning for økonomien i
EU og foreslår på den baggrund, at servicesektoren tildeles en separat
sektion i Kommissionens fremskridtsrapport.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0004.png
4/48
Dansk Erhverv advarer imod, at teksten vedrørende reduktion i admini-
strative byrder bliver for uambitiøs. Man finder det endvidere vigtigt, at
de nationale regeringer i lyset af den økonomiske situation fastholder de
resultater, der er opnået vedrørende frihandel og et åbent indre marked.
6. Andre landes holdninger
Medlemslandene har generelt udtrykt stor opbakning til konklusionerne.
Flere lande har rejst forslag til tekstændringer med henblik på at udtrykke
en klar kobling mellem den økonomiske krise og behovet for at styrke det
indre marked yderligere.
En række lande har haft ændringsforslag vedrørende spørgsmålet om den
eksterne dimension af det indre marked. Nogle lande har haft ønske om at
indføre reference til reciprocitet, mens andre lande har ønsket at fremhæve
behovet for yderligere åbenhed. Der har været forslag om at udvikle den
eksterne dimension gennem øget koordinering mellem forskellige politik-
områder.
Der har desuden været forslag til en række mindre tilføjelser vedrørende
implementering af servicedirektivet og behovet for at styrke konkurrencen i
netværksindustrierne samt at sikre en lovgivningsmæssig ramme for at
fremme fælles IKT-løsninger.
Nogle lande har fremhævet behovet for en mere stringent fremtidig rappor-
tering fra Kommissionen på implementering af indre markedsstrategien.
Det har været anført, at fremskridtsrapporter også bør indeholde oplysnin-
ger om de initiativer, der endnu udestår.
7. Foreløbig dansk holdning
Danmark finder overordnet, at konklusionerne er velbalancerede og kan
derfor støtte, at de vedtages i deres nuværende form. I særdeleshed støtter
Danmark, at konklusionerne fremhæver et åbent og velfungerende indre
marked som en væsentlig del af løsningen på den økonomiske situation.
Danmark har fremhævet behovet for øget ekstern åbenhed og vigtigheden
af at koordinere forskellige politikområder med henblik på at udvikle den
eksterne dimension af det indre marked.
Danmark mener, at kommende fremskridtsrapporter vedrørende det indre
marked bør indeholde klare tilkendegivelser af, hvilke initiativer, der
udestår i forhold til indre markedsstratgien.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0005.png
5/48
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfi-
nansielle konsekvenser.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Sagen har ingen direkte administrative konsekvenser. Gennemførelsen af
visse anbefalinger vil imidlertid have positive administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Det gælder bl.a. forslaget om, at nye forslag til EU-
regulering bør indeholde konsekvensanalyser i forhold til at sikre den
globale konkurrence. Det gælder desuden opfordringen til Kommissionen
om at intensivere det igangværende arbejde med en fælles portal for kon-
taktpunkter og informationstjenester vedrørende det indre marked. Her-
udover gælder det indsatsen for at fremme fælles IKT-løsninger.
11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0006.png
6/48
2. Bedre regulering
Resumé
Bedre regulering er på dagordenen på rådsmødet (konkurrenceevne) den
5. og 6. marts 2009 i form af en fremskridtsrapport, som er særligt knyttet
til Kommissionens strategiske meddelelse om bedre regulering, vedtaget
den 28. januar.
Den strategiske meddelelse indeholder status og fremadrettede initiativer
om konsekvensvurderinger, reduktion af administrative byrder samt forenk-
ling af EU-reguleringen.
Den strategiske meddelelse og fremskridtsrapporten har ingen lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser.
1. Baggrund og indhold
I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet
og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regule-
ring. I 2002 offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan for bedre
regulering, og som led i gennemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissio-
nen og Europa-Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre
regulering.
Fra 2003 og frem til 2007 iværksatte Kommissionen en række initiativer,
der lagde op til at måle de administrative byrder samt at introducere mål-
sætningen om at reducere de administrative byrder på EU-plan.
Kommissionen udsendte i januar 2007 handlingsprogrammet for admini-
strative lettelser. Her foreslog Kommissionen bl.a. på dansk foranledning
en fælles målemetode til at opgøre de administrative byrder, et reduk-
tionsmål på 25 pct. for administrative byrder i EU og etableringen af en
særlig enhed (Impact Assessment Board) til at kvalitetssikre Kommissio-
nens konsekvensvurderinger.
På Det Europæiske Råd (DER) i 2007 var der enighed om Kommissionen
forslag, herunder en liste over 13 prioriterede indsatsområder samt en li-
ste over såkaldte ”fast track” forenklingsforslag. Det vil sige forenklings-
forslag, der med relativt simple tiltag vil kunne reducere virksomhedernes
administrative byrder inden for en kort tidshorisont. Desuden opfordrede
DER medlemslandene til at fastsætte tilsvarende ambitiøse mål på natio-
nalt niveau.
I januar 2008 vedtog Kommissionen den anden strategiske meddelelse
om bedre regulering i EU. I meddelelsen blev status og nye tiltag beskre-
vet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7/48
Kommissionen udsendte den 10. marts 2008 en ny liste med 11 ”fast track”
forenklingsforslag.
Den 28. januar 2009 udsendte Kommissionen den tredje strategiske medde-
lelse om bedre regulering (KOM(2009)15). Sammen med meddelelsen ved-
tog Kommissionen to arbejdspapirer, som redegør mere detaljeret for frem-
skridt med henholdsvis forenklingen af lovgivningen og med implemente-
ringen af handlingsprogrammet for bedre regulering. Den strategiske med-
delelse indeholder en overordnet status for det hidtidige arbejde med bed-
re regulering (forenkling af lovgivning, handlingsprogrammet og konse-
kvensvurderinger) samt fremhæver, hvor der er behov for yderligere ind-
sats. Meddelelsen skal ses som bidrag til Det Europæiske Råds drøftelse
af indsatsen.
Kommissionens såkaldte rullende regelforenklingsprogram er opdateret
med forslag til vedtagelse i 2009 og indeholder nu 185 regelforenklings-
initiativer, hvoraf 132 er vedtaget i Kommissionen. 75 forslag er endeligt
vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen har identifice-
ret en række forslag, som den kommende Kommission kan arbejde videre
med.
Målingerne af de administrative byrder på de 13 prioriterede områder er
nu færdig, og der er identificeret byrder for 115
– 130
mia. euro. Målin-
gerne viser, at selskabsret og moms er de mest byrdetunge målte områder
og Kommissionen har derfor i sinde at udarbejde regelforenklingsforslag
her inden for. Dette gælder et e-faktureringssystem på momsområdet
(som forventes et lettelsespotentiale på 18 mia. euro) og mulighed for
undtagelse af mikrovirksomheder for nogle af regnskabsdirektiverne
(forventet lettelsespotentiale 8 mia. euro) Kommissionen har ligeledes
noteret sig, at 21 lande nu har sat nationale reduktionsmål.
Derudover vil Kommissionen fremadrettet identificere specifikke regel-
forenklingsforslag på de 13 prioriterede områder. Kommissionen håber
på, at det vil være muligt at få fremlagt disse forslag før denne Kommis-
sions afgang. Kommissionen foreslår ligeledes handlingsprogrammet ud-
vides med 30 retsakter dog stadig inden for de 13 områder.
Kommissionen opfordrer endvidere Rådet og Europa-Parlamentet til at
vedtage forslag til EU-forenkling, som venter på vedtagelse i disse insti-
tutioner.
Kommissionens konsekvensvurderingssystem strammes yderligere op.
Kommissionen søger bl.a. at skabe større ejerskab i tjenestegrenene ved
at generaldirektøren skal godkende konsekvensvurderingen før den kvali-
tetssikres i ”Impact Assessment Boardet”. Derudover vil vejledning i ud-
arbejdelse af konsekvensvurderinger blive styrket. Nye it-redskaber bl.a.
til at kvantificere potentielle administrative byrder i nye forslag, vil blive
introduceret for medarbejdere i tjenestegrenene.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0008.png
8/48
Alle tre institutioner bør prioritere arbejdet med at evaluere den ”fælles
tilgang til konsekvensvurdering” (Common Approach to Impact Asses-
sment) fra 2005.
Som det også er beskrevet i ”En Small Business Act for Europa”, vil
Kommissionen hvor muligt anvende fælles ikrafttrædelsesdatoer for er-
hvervsrettede direktiver og forordninger.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres om meddelelsen og fremskridtsrappor-
ten.
3. Nærhedsprincippet
Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan rela-
teres til EU og den nationale implementering af EU-lovgivning, herunder
f.eks. i forbindelse med implementeringen af det indre marked. Regerin-
gens mål om at reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det rele-
vant både at fokusere på byrder som følge af danske love og regler og
byrder afledt af EU-regulering. Regeringen finder, at sagen er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Meddelelsen og fremskridtsrapporten medfører ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser.
5. Høring
Meddelelsen har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceev-
ne og vækst d. 28. januar 2009.
DI støtter Kommissionens indsats for at nedbringe de administrative byr-
der i EU. DI finder det positivt, at der nu er en måling af den enkelte lov-
givnings betydning for virksomhederne, og DI opfordrer til, at målinger-
ne bliver et styringsredskab til at forhindre, at byrderne vokser fremover.
For at redskabet bliver effektivt opfordrer DI til at 25 pct. målsætningen
bliver en nettomålsætning, så den samlede udvikling i byrderne kan føl-
ges samt at ansvaret for at nå målet delegeres til de enkelte DG’er for at
skabe politisk ansvar for opgaven. DI hilser forslaget om en fritagelse af
de mindste virksomheder for pligten til at indberette årsregnskab vel-
kommen og opfordrer den danske regering til at implementere den for-
ventede ændring i dansk lov hurtigst muligt. DI opfordrer Kommissionen
til at fremlægge en handlingsplan med konkrete forslag til, hvordan en 25
pct. reducering kan nås inden for de enkelte sektorer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0009.png
9/48
LO finder metoden, Kommissionen måler efter, kritisabel, da der fokuse-
res entydigt på omkostninger og ikke på gevinster (benefit). LO mener
derfor, at det i forbindelse med reduktion af administrative byrder på ar-
bejdsmiljøområdet, er nødvendigt at se både på direkte omkostninger og
direkte gevinster. I notatet til EU-specialudvalget under punkt 7. Forelø-
big dansk holdning, vil LO foreslå, at der i andet afsnit efter "miljøbe-
skyttelsesniveauet" tilføjes "arbejdsmiljøbeskyttelsen". Derudover har LO
konkret holdning til en evt. senere behandling af to direktiver, der er be-
skrevet i anneks 1 (Scope for simplification activities during the next
Commission) til arbejdsdokumentet: ”Third progress report on the strate-
gy for simplifying the regulatory environment”.
6. Andre landes holdninger
Der er generel enighed i Rådet om arbejdet med bedre regulering i EU og
der forventes ikke nævneværdige uoverensstemmelser under drøftelsen af
fremskridtsrapporten.
7. Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, og forventer
at hilse fremskridtsrapporten velkommen og lægger stor vægt på, at mo-
mentum i arbejdet med administrative lettelser opretholdes i Kommissio-
nen. Arbejdet med bedre regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af
indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.
Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integre-
ret tilgang, som ikke sænker arbejdsmiljøbeskyttelsen, miljøbeskyttelses-
niveauet, fødevaresikkerheden, forbrugerbeskyttelsen eller sundhedsstan-
darder. Danmark ser endvidere bedre reguleringsindsatsen som en mulig-
hed for også at kunne øge kvaliteten i reguleringen og derigennem for-
bedre beskyttelsesniveauet.
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen og fremskridtsrapporten ventes ikke at få direkte lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennem-
førelsen af konkrete regelforenklinger i EU kan medføre både lovgiv-
ningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men konse-
kvenserne skal vurderes fra sag til sag.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen og fremskridtsrapporten medfører ingen direkte samfunds-
økonomiske konsekvenser for Danmark. Bedre regulering og derigennem
omkostningseffektive løsninger vil have positive konsekvenser. Admini-
strative lettelser for virksomheder vil have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser for Danmark.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0010.png
10/48
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen og fremskridtsrapporten medfører ingen administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Bedre regulering har siden 2001 været forelagt Folketingets Europaud-
valg flere gange bl.a. forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 4. de-
cember 2006 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 30. janu-
ar 2007 til orientering, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 19.
februar 2007 til orientering, for rådsmødet (konkurrenceevne) den 21.
maj 2007 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober
2007 til orientering samt forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 22.-
23. november 2007.
Kommissionens handlingsprogram har været forelagt Folketingets Europa-
udvalg den 26. januar 2007 i forbindelse med ECOFINs behandling af
Kommissionens handlingsprogram den 30. januar 2007 til orientering.
Kommissionens anden strategiske meddelelse har været forelagt Folketin-
gets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (ECOFIN) den 8. fe-
bruar 2008, til orientering forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 23.
maj 2008. Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den
19. september 2008 forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. septem-
ber 2008.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0011.png
11/48
3. Lissabon-strategien: Rådets (konkurrenceevne) bidrag til Det Eu-
ropæiske Råd: Vedtagelse af nøglebudskaber (Key Issues Paper)
Resumé
Det tjekkiske EU-formandskab har den 5. januar 2009 fremlagt et udkast
til Rådets (konkurrenceevne) nøglebudskaber til Det Europæiske Råd den
19.-20. marts 2009. Dokumentet indeholder en række anbefalinger under
overskriften ”Proaktiv respons på den økonomiske afmatning”.
Formandskabet har desuden fremlagt et udkast til Rådets synspunkter
vedrørende implementeringsrapporten for Fællesskabets Lissabon-
program 2008-2010. Heri gennemgås de initiativer, som Kommissionen i
sin implementeringsrapport har beskrevet vedrørende de 10 centrale
målsætninger for Fællesskabets Lissabon-program 2008-2010.
Udkast til rådets synspunkter vedrørende implementeringsrapporten for-
handles både i rådsformationen for konkurrenceevne og ECOFIN. Den
fælles tekst vil blive tilføjet som anneks til de to rådsformationers nøgle-
budskaber (Key Issues Paper) til Det Europæiske Råd.
1. Baggrund og indhold
Nøglebudskaber (Key Issues Paper)
Det tjekkiske EU-formandskab har den 5. januar 2009 fremlagt et udkast
til Rådets (konkurrenceevne) nøglebudskaber (Key Issues Paper) til Det
Europæiske Råd i marts 2009.
Dokumentet indeholder en række anbefalinger under overskriften ”Proak-
tiv respons på den økonomiske afmatning”. Anbefalingerne falder i fem
hovedafsnit:
-
-
-
-
-
Afhjælpning af tilbageværende barrierer i det indre marked.
Reduktion i omfanget af administrative byrder.
Forbedrede rammevilkår for erhvervsliv og innovation med særligt
fokus på små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne.
Forøgede og bedre investeringer i viden, uddannelse og forskning.
Fokus på den eksterne dimension af konkurrenceevnen.
Formandskabet anfører, at en velfungerende afhjælpning af tilbagevæ-
rende barrierer i det indre marked indebærer en effektiv opfølgning på in-
dre markedsstrategien fra november 2007. Det pointeres, at der er behov
for at styrke konkurrencen inden for EU’s netværksindustrier og for at få
det indre marked til at fungere bedre på detailhandelsområdet. Det anbe-
fales i øvrigt, at Kommissionen og medlemslandene sikrer en fyldestgø-
rende implementering af servicedirektivet og dets iboende instrumenter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12/48
Formandskabet imødeser den tredje strategiske meddelelse om bedre re-
gulering, som Kommissionen forventes at fremsende ultimo januar 2009.
Det anbefales, at Kommissionen anvender et bredt spektrum af instru-
menter for at sikre hurtigt fremskridt hen imod målet om at nå en 25 pct.
reduktion i de administrative byrder i 2012. Kommissionen opfordres
herudover til at fremlægge en årlig fremskridtsrapport for Det Europæisk
Råd om udviklingen i de administrative byrder.
Formandskabet anfører behovet for, at der fortsat er fokus på at sikre
virksomhederne adgang til finansiering. Det påpeges, at der både på kort
og længere sigt er behov for yderligere investeringer i infrastruktur, nye
grønne teknologier, uddannelse og træning med henblik på at forbedre
konkurrenceevnen. Der lægges særligt vægt på at forbedre konkurrence-
evnen for små og mellemstore virksomheder, i forhold til hvilket Small
Business Act fra december 2008 fremhæves som et nøgleinstrument.
Formandskabet fremhæver, at der fortsat er behov for at øge investerin-
gerne i uddannelse, forskning og innovation samt at styrke samarbejdet
mellem universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervsliv. Det anbefa-
les at koordinere investeringer i medlemslandene og på fællesskabsplan
med henblik på at opnå en velfungerende forskningsinfrastruktur i Euro-
pa. Herudover er der fokus på at fremme regionale forskningssamarbejder
i tæt koordinering med den førte innovations- og klyngepolitik.
Formandskabet anfører, at den eksterne dimension af konkurrenceevnen
har stor betydning, og at EU således skal sikre sig fuldt udbytte af nye
globale samhandelsmuligheder. Det anbefales, at EU fortsat afdækker
mulighederne for at opnå resultater i WTO, og at det bilaterale samarbej-
de med strategiske samhandelspartnere herudover intensiveres. På den
baggrund hilser formandskabet Kommissionens nye meddelelse om den
eksterne dimension af Lissabon strategien (KOM (2008) 874) velkom-
men.
Rådets synspunkter vedrørende implementeringsrapporten for Fællesska-
bets Lissabon program 2008-2010
Formandskabet har den 15. januar 2009 fremlagt et udkast til Rådets
synspunkter vedrørende implementeringsrapporten for Fællesskabets Lis-
sabon program 2008-2010 [KOM (2008) 881]. Denne tekst forhandles
både i rådsformationen for konkurrenceevne og ECOFIN. Den fælles
tekst vil blive tilføjet som anneks til de to rådsformationers Key Issues
Papers 2009 til Det Europæiske Råd.
I tekstudkastet indledes med en reference til den økonomiske genopret-
ningsplan fra december 2008 og til behovet for simplificering af lånepro-
cedurerne i EU’s Socialfond og Globaliseringsfonden. Herudover påpe-
ges nødvendigheden af at fortsætte den reformproces, som er fastlagt i
Lissabon-strategien.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0013.png
13/48
Tekstudkastet indeholder herudover en gennemgang af de initiativer, som
Kommissionen har beskrevet i sin implementeringsrapport. Det drejer sig
om initiativer i forhold til følgende 10 nøglemålsætninger for perioden
2008-2010:
1) Fremlæggelse af ny social og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden i EU.
2) Forslag om fælles immigrationspolitik.
3) Vedtagelse af Small Business Act.
4) EU’s indsats for 25 pct. reduktion i administrative byrder.
5) Styrkelse af det indre marked, herunder servicedirektiv og varepakke.
6) EU’s investeringer i viden og innovation.
7) Forbedrede rammevilkår for innovation i EU.
8) Etablering af et indre marked på energiområdet.
9) Fremme af EU-industripolitik med fokus på bæredygtig produktion.
10) Bi- og multilaterale forhandlinger med henblik på øget frihandel.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
3. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4. Gældende dansk ret
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
5. Høring
Forslaget har været i høring i specialudvalget for konkurrenceevne og
vækst med frist den 20. januar 2009. Der er modtaget høringssvar fra AC
Forbrugerrådet, DI, LO og Dansk Erhverv.
AC oplyser, at de ikke har bemærkninger til materialet.
Forbrugerrådet oplyser, at de af ressourcemæssige årsager ikke har haft
mulighed for at forholde sig til materialet.
DI støtter formuleringerne vedrørende behovet for bedre implementering,
herunder implementering af servicedirektivet, samt yderligere markeds-
åbninger, vedtagelse af et nyt forbrugerdirektiv og gennemførelse af
Small Business Act. Endvidere støttes det, at EU både arbejder multilate-
ralt og bilateralt for øget samarbejde med tredjelande.
DI finder det vigtigt at fastholde, at målet for reduktion i administrative
byrder er et nettomål, som også gælder ny lovgivning, og at det er vigtigt
med reduktionsmål for alle tjenestegrene i Kommissionen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0014.png
14/48
DI fremhæver, at økonomiske indgreb må reflektere de enkelte landes si-
tuationer. Det noteres med tilfredshed, at teksten lægger op til fortsatte re-
former i regi af Lissabon-strategien efter 2010. Herudover understreges
behovet for at sikre alle virksomheders adgang til kapital.
DI foreslår, at der oprettes en europæisk energisparefond og investeres
yderligere i energibesparende teknologier. Man håber, at arbejdet med et
EU-patent og en europæisk patentdomstol vil bære frugt i 2009.
LO finder overordnet, at den største udfordring for EU i fremtiden bliver
at skabe tilstrækkelig med gode jobs. Det noteres med tilfredshed, at der i
teksten er fokus på behovet for investeringer i infrastruktur, grønne tek-
nologier, uddannelse og træning.
LO støtter EU’s bestræbelser på at reducere de administrative byrder,
men advarer mod at deregulering har negative afledte konsekvenser for
arbejdstagere. LO påpeger, at regulering på fx arbejdsmiljøområdet også
kan have positive økonomiske effekter.
LO finder, at medarbejdere er en vigtig kilde til innovation, og at samar-
bejdsudvalg derfor bør anvendes mere aktivt med henblik på udvikling af
produkter og ydelser.
LO ser gerne, at der er mere fokus på at bygge bro mellem virksomheder
og vidensinstitutioner, herunder på at uddanne ikke-akademisk arbejds-
kraft til at håndtere kontakten til det akademiske miljø.
Dansk Erhverv oplyser, at man overordnet er enig i prioriteringerne i tek-
sten, herunder særligt fokus på at fjerne resterende barrierer i det indre
marked og behovet for en konsekvent og systematisk opfølgning på indre
markedsstrategien.
Dansk Erhverv er enig i nødvendigheden af en korrekt implementering af
servicedirektivet. Dansk Erhverv finder, at formålet med servicedirektivet
er at skabe et indre marked for tjenesteydelser på linje med det indre
marked for varer. Dansk Erhverv mener ikke, at servicedirektivet må
medføre forringede forbrugerrettigheder i det indre marked for varer.
Dansk Erhverv er glade for, at der fokus på det nye EU-forslag om for-
brugerrettigheder. Her finder Dansk Erhverv det væsentligt, at EU-
reglerne harmoniseres i overensstemmelse med det danske niveau.
6. Andre landes holdninger
Medlemslandene har generelt udtrykt stor opbakning til dokumentet, som
overordnet vurderes at afspejle de væsentligste emner i forhold til EU’s
konkurrenceevne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0015.png
15/48
En række lande har peget på nødvendigheden af en ambitiøs tekst vedrø-
rende målsætningen om reduktion i de administrative byrder. Landene
har fremhævet, at 25 pct. målsætningen også dækker ny lovgivning, at det
er vigtigt med sektormål og, at der skal laves en klar tidsplan for Kom-
missionens arbejde. Kommissionen med støtte fra enkelte lande har her-
overfor påpeget, at teksten er ambitiøs nok uden disse tilføjelser.
Under forhandlingerne er der tilføjet tekst vedrørende behovet for særlige
initiativer inden for bilindustrien.
7. Foreløbig dansk holdning
Danmark finder overordnet, at det foreliggende udkast til nøglebudskaber
er velbalanceret. Danmark støtter i særdeleshed, at dokumentet fremhæ-
ver en række instrumenter til brug for håndhævelse af forbrugerbeskyttel-
sen i det indre marked, herunder informationssystemet IMI, problemløs-
ningsnetværket SOLVIT og den styrkede markedsovervågning i medfør
af EU’s indre markedspakke for varer.
Danmark lægger vægt på, at der fastlægges ambitiøse mål for Kommissi-
onens arbejde med at reducere de administrative byrder. I teksten bør der
henvises til, at målsætningen om 25 pct. reduktion i administrative byrder
både vedrører eksisterende og ny lovgivning. Herudover bør 25 pct. målet
udmøntes i sektormål med henblik på at skabe ejerskab til reduktionsmå-
let i alle grene af Kommissionen. Endeligt er det centralt, at der fastlæg-
ges en tidsplan for Kommissionens arbejde med at reducere de admini-
strative byrder frem mod 2012.
Danmark lægger desuden vægt på, at medlemslandene forpligter hinan-
den på at fortsætte implementering af strukturelle reformer efter 2010. I
den forbindelse støtter Danmark, at teksten adresserer en række forskelli-
ge konkrete instrumenter i det indre marked.
Danmark er grundlæggende skeptisk overfor at inkludere sektorinitiativer
vedrørende bilindustrien. Danmark forudsætter, at de forslag, som Kom-
missionen opmuntres til at komme med, ikke på nogle måder vil være
konkurrenceforvridende eller på anden vis have karakter af defensive
handelsinstrumenter.
Danmark er tilfreds med, at formandskabet har indført en reference til
Corporate Social Responsibility, som et instrument til at øge konkurren-
ceevnen.
Danmark mener, at teksten vedrørende den eksterne dimension ikke bur-
de indeholde henvisninger til reciprocitet. Dette begreb kan give indtryk
af, at man ønsker øget anvendelse af antidumping instrumenter eller, at
men ønsker at matche statsstøtte i tredjelande med statsstøtte i EU.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0016.png
16/48
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfi-
nansielle konsekvenser.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. En gennem-
førelse af anbefalingerne om reduktion af administrative byrder forventes
generelt at have positive administrative konsekvenser for erhvervslivet
11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17/48
4. Den europæiske bilindustri
Resumé
Bilindustrien er blevet tilføjet som et dagsordenpunkt til Rådsmødet den 5.-
6. marts 2009 på baggrund af efterspørgsel fra et medlemsland. Det skal
drøftes, hvorvidt der skal tages økonomiske initiativer, som kan afhjælpe
den europæiske bilindustris udfordringer i lyset af den økonomiske situati-
on.
Det tjekkiske EU-formandskab har den 10. februar fremlagt et forslag til
rådskonklusioner vedrørende den europæiske bilindustri.
I forslaget opfordres Kommissionen og den Europæiske Investeringsbank
(EIB) til at fremlægge muligheder for at forbedre og målrette adgangen til
finansiering for industrien, herunder finansiering med EIB-midler. Disse
anmodes at blive fremlagt til Det Europæiske Rådsmøde i foråret 2009.
Som et yderligere initiativ lægger forslaget op til at simplificere ansøg-
ningsprocedurerne for specifikke projekter for miljøvenlige biler og CO
2
-
reducerende teknologier gennem europæiske programmer for forskning og
innovation. Der lægges vægt på, at en støtte til den europæiske bilindustri
skal have et klart fokus på innovation, som kan sikre højteknologiske løs-
ninger inden for brændstofbesparelser og CO
2
-reduktion.
1. Baggrund og indhold
Det tjekkiske EU-formandskab har den 10. februar fremlagt et forslag til
rådskonklusioner om den europæiske bilindustri. Emnet er blevet tilføjet
som et yderligere dagsordenpunkt på rådsmødet for konkurrenceevne den
5.-6. marts 2009 på baggrund af efterspørgsel fra et medlemsland.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af drøftelserne på et uformelt mini-
stermøde den 16. januar om den nuværende krisesituation i bilindustrien.
Her blev der drøftet forslag til initiativer, som kan supplere den økonomiske
genopretningsplan fra december 2008. Begrundelsen er, at der i lyset af en
yderligere forværring af økonomiske situation er behov for at overveje nye
tiltag for at afhjælpe bilsektorens finansieringsproblemer.
I forslaget til rådskonklusioner opfordres Kommissionen og den Europæi-
ske Investeringsbank (EIB) til at fremlægge muligheder for at forbedre og
målrette adgangen til finansiering for industrien, herunder finansiering med
EIB-midler. Disse anmodes at blive fremlagt til Det Europæiske Rådsmøde
i foråret 2009. Som et yderligere initiativ lægger forslaget op til at simplifi-
cere ansøgningsprocedurerne for specifikke projekter for miljøvenlige biler
og CO
2
-reducerende teknologier.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0018.png
18/48
I forslaget ønskes endvidere, at der udarbejdes retningslinjer vedrørende
medlemslandenes anvendelse af skrotningspræmier, herunder regler om no-
tifikation af nationale skrotningspræmier. Der ønskes også analyser af den
miljø- og klimamæssige fordel ved en fornyelse af bilparken. Der lægges
vægt på, at en støtte til den europæiske bilindustri skal have et klart fokus på
innovation, som kan sikre højteknologiske løsninger inden for brændstofbe-
sparelser og CO
2
-reduktion.
I forslaget bekræftes det, at initiativer også på kort sigt fuldt ud må respek-
tere en ikke diskriminerende tilgang over for andre sektorer i den europæi-
ske økonomi og skal være kompatibel med statsstøttereglerne.
Det er planlagt, at Kommissionen den 4. marts 2009 fremlægger en imple-
menteringsrapport for den europæiske økonomiske genopretningsplan. Det
forventes, at denne vil indeholde forslag om øgede finansieringsmuligheder
for bilindustrien gennem projekter, der medfinansieres af EIB. Desuden
forventes det, at implementeringsrapporten indeholder forslag om øget an-
vendelse af det syvende rammeprogram for forskning samt udvidet brug af
den europæiske globaliseringsfond.
Der er ligeledes under initiativet ”CARS21” iværksat en række tiltag for
bilsektoren, som også bør tages i betragtning i forhold til nærværende dis-
kussion.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
3. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4. Gældende dansk ret
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
5. Høring
Økonomi- og Erhvervsministeriet har sendt udkast til rådskonklusioner om
den europæiske bilindustri i høring i specialudvalg for konkurrenceevne
og vækst med frist fredag den 13. februar 2009. Der er modtaget hørings-
svar fra Håndværksrådet.
Håndværksrådets anfører, at finansiel støtte til bilindustrien skal være ikke-
diskriminerende og, at den ikke må forvride konkurrencesituationen, samt at
man ikke må forfalde til protektionisme som svar på den finansielle krise.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19/48
Håndværksrådet ønsker at indskærpe, at eventuelle kommende initiativer
ikke må påvirke de forbedringer i den eksisterende konkurrenceretlige
gruppefritagelse om distribution på autoområdet, som for tiden er under
forhandling. En sådan forlængelse og forbedring af gruppefritagelsen er af
afgørende betydning for konkurrencesituationen på markedet for reservede-
le og efterreparationer.
6. Andre landes holdninger
En række lande har udtrykt stærk interesse i at drøfte emnet som et selv-
stændigt punkt på dagsordenen på rådsmødet den 5.-6. marts 2009.
En del lande har dog ytret deres interesse i at sikre et velfungerende indre
marked i overensstemmelse med statsstøttereglerne og uden markedsfor-
styrrelser og tekniske barrierer.
7. Foreløbig dansk holdning
Regeringen er åben for, at der reageres på den nuværende økonomiske situ-
ation. Bilindustrien har en central placering i den europæiske økonomi og
den nuværende udvikling vil medføre negative økonomiske konsekvenser
for hele sektorens værdikæde og beskæftigelsen i Danmark.
Regeringen finder det centralt, at man i lyset af den økonomiske situation
ikke forfalder til protektionistiske tiltag og statsstøtte til særligt udsatte in-
dustrier. Sektorinitiativer kan undtagelsesvis accepteres, hvis de samtidig
udgør et reelt og varigt bidrag til at fremme målsætningen om EU's konkur-
renceevne. Eventuelle tiltag skal i givet fald implementeres således, at de
ikke er konkurrenceforvridende.
Det er vigtigt, at initiativer for den europæiske bilindustri fokuseres på
energieffektivitet og CO
2
-reduktion. På den måde kan det undgås, at initia-
tiverne bidrager til at fastholde dels miljøbelastende biltyper dels ”gamle”
industristrukturer, herunder fx støtte til industrier. I stedet vil et fokus på
energieffektivitet og CO
2
-reduktioner kunne understøtte en stærk europæisk
position inden for miljørigtige biler i en tid, hvor efterspørgslen herefter må
forventes at stige, og hvor bl.a. USA planlægger at udvikle sin bilindustri i
en mere miljørigtig retning.
Regeringen hæfter sig ved, at der ikke er truffet beslutning om, hvordan en
udvidelse af EIB låneramme til hjælp for bilindustrien skal finansieres. Re-
geringen henholder sig i den forbindelse til de principper, som blev lagt til
grund for den låneramme på 5 mia. euro, som blev tildelt EIB i forbindelse
med den økonomiske genopretningsplan fra december 2008. Der er ligele-
des vedtaget en fælles strategi for EIB’s operationsprogrammer (Corporate
Operational Plan 2008-10), som bør være gældende for bankens fremadret-
tede aktiviteter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20/48
Regeringen finder det formålstjenligt, at der fastsættes retningslinjer for
medlemslandenes indførelse af skrotningspræmier, idet man hæfter sig ved,
at det fortsat er op til medlemslandene at afgøre, om man ønsker at indføre
skrotningspræmier.
Regeringen mener, at de foreslåede initiativer bør koordineres i forhold til
øvrige planlagte initiativer, herunder planerne om at fremrykke implemente-
ringen af CARS21-initiativet samt Kommissionen kommende oplæg til im-
plementering af den økonomiske genopretningsplan.
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret eller statsfinansielle konsekven-
ser.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Konklusionerne forventes ikke at få administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0021.png
21/48
5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forord-
ning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring
af byggevarer – KOM(2008) 311 endelig
Resumé
Kommissionen har den 26. maj 2008 fremlagt et forslag til forordning om
fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggeva-
rer (KOM(2008) 311 endelig). Forslaget er en revision af Rådets direktiv
(89/106/EØF) af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelser af med-
lemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (byg-
gevaredirektivet). Forslaget fastsætter betingelser for varer, der indgår i
bygge- og anlægsarbejder.
Kommissionen baserer sit forslag på artikel 95 i TEF (foranstaltninger ved-
rørende det indre marked), hvilket medfører, at Rådet med kvalificeret fler-
tal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf.
artikel 251 i TEF.
Med forslaget indføres bæredygtighed som en ny væsentlig egenskab for
byggevarer.
Forslaget indeholder desuden en række processuelle forenklinger, der
skal mindske de administrative byrder i forbindelse med CE-mærkning af
byggevarer.
Herudover strammes reglerne vedrørende de organer, der kontrollerer
byggevarer før de kan CE-mærkes (de notificerede organer), samt reg-
lerne for markedsovervågning af byggevarer. Stramningerne er indført
for at sikre forbrugerne og styrke tilliden til CE-mærket.
Der fastsættes endvidere procedurer for, hvad medlemsstaterne skal gø-
re, hvis de finder produkter, der ikke lever op til de regler, der er fastlagt
med forslaget.
Endelig indføres der krav om oprettelse af et produktkontaktpunkt for
byggevarer.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen har den 26. maj 2008 fremlagt et forslag til forordning om
fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggeva-
rer (KOM(2008) 311 endelig).
Forslaget er en revision af Rådets direktiv (89/106/EØF) af 21. december
1988 om indbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes love og administra-
tive bestemmelser om byggevarer (byggevaredirektivet). Forslaget fast-
sætter betingelser for varer, der indgår i bygge- og anlægsarbejder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0022.png
22/48
Kommissionen baserer sit forslag på artikel 95 i TEF (foranstaltninger ved-
rørende det indre marked), hvilket medfører, at Rådet med kvalificeret fler-
tal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf.
artikel 251 i TEF.
En forenkling af byggevaredirektivet er omtalt i Kommissionens treårige
forenklingsprogram fra oktober 2005
1
.
I forslaget introduceres der komitologiprocedure efter artikel 202 i TEF,
forskriftsprocedure med kontrol, hvad angår videreførslen af Det Stående
Byggeudvalg.
Baggrunden for Kommissionens forslag er et ønske om at styrke effekti-
viteten af det indre marked for byggevarer samt at lette de administrative
byrder – især for små og mellemstore virksomheder.
Med forslaget ophæves byggevaredirektivet med de ændringer, der gæl-
der vedrørende CE-mærkning, jf. 93/68/EØF. Når en retsakt ophæves, er
normen at erstatte denne med en tilsvarende retsakt – et direktiv med et
direktiv. En af begrundelserne for at revidere byggevaredirektivet har
imidlertid været, at implementeringen i medlemsstaterne har været meget
forskellig, hvilket har haft konsekvenser for effektiviteten af det indre
marked for byggevarer. Bl.a. er CE-mærkning ikke obligatorisk i fire
medlemsstater – Sverige, Finland, Storbritannien og Irland. Kommissio-
nen foreslår derfor, at direktivet erstattes af en forordning, der har direkte
effekt i medlemsstaterne.
Forslaget indeholder bestemmelser vedrørende totalharmonisering af et
teknisk sprog til angivelser af byggevarers ydeevner. Disse er en viderefø-
relse af gældende procedurer under byggevaredirektivet. Den bygningsre-
gulerende lovgivning ligger fortsat hos medlemsstaterne.
Kommissionens forslag er i et vist omfang baseret på Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse om fælles rammer for markedsføring af
produkter (768/2008/EF). Dette er tilfældet i relation til:
Kravene til de økonomiske operatører.
Reglerne for udformning og påsætning af CE-mærkning.
Krav til de notificerede organer.
Beskyttelsesklausuler.
På andre områder afviger forslaget dog fra afgørelsen om fælles rammer
for markedsføring af produkter. Grunden til dette er, at byggevarer er et
mellemprodukt beregnet til at indgå i et færdigt byggeri. Kravene (til fx
sikkerhed, sundhed og energi) stilles til det endelige bygge- eller anlægs-
1
Europa-Kommissionen (2005): KOM(2005) 535 endelig. Målet med programmet er at
gøre EU-lovgivning mindre byrdefuld og lettere at anvende.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23/48
arbejde og finder kun anvendelse overfor byggevaren i det omfang, at
produktets egenskaber har betydning for kravene til det færdige byggeri.
Hvor andre direktiver/forordninger beskriver egentlige krav til produkter-
ne, fastsættes der med forslaget i stedet regler for, hvilke oplysninger der
skal være tilgængelige, når en byggevare bringes i omsætning.
Det er ikke muligt at CE-mærke direkte efter forslaget.
Med forslaget bli-
ver det derimod obligatorisk at CE-mærke efter en harmoniseret standard
eller en europæisk teknisk vurdering, en såkaldt ETA, i det omfang der
findes nationale bestemmelser for den pågældende byggevare i den sam-
menhæng, som den forventes at indgå i.
Forslaget indeholder ændringer vedrørende byggevarers væsentlige egen-
skaber, metoder til CE-mærkning, særlige forhold for mikrovirksomhe-
der, forenkling af CE-mærkning, notifikation, markedsovervågning og
etablering af produktkontaktpunkt.
De væsentlige egenskaber
I de fleste indre markedsdirektiver, der vedrører varer, optræder der krav
til forbrugernes sikkerhed og sundhed ved anvendelse af de produkter,
der er omfattet af direktivet. Disse kaldes de væsentlige egenskaber.
I forslaget vedrører de væsentlige egenskaber det færdige bygge- eller an-
lægsarbejde, og de udgør den overordnede ramme for udviklingen af
harmoniserede standarder for byggevarer. Med forslaget udvides de væ-
sentlige egenskaber til også at omfatte bæredygtighed. I det omfang med-
lemslandene har bestemmelser for bygningers bæredygtighed (fx materia-
lernes genanvendelighed), kan standarder udarbejdes eller revideres, så
krav til bæredygtighed indgår.
Der er dermed syv væsentlige egenskaber for det færdige bygge- og an-
lægsarbejde:
1. mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet
2. brandsikring
3. hygiejne, sundhed og miljø
4. sikkerhed ved anvendelse
5. beskyttelse ved støjgener
6. energibesvarelser og varmeisolering
7. bæredygtighed
Krav om CE-mærkning og metoder hertil
I forslaget opstilles tre mulige metoder til CE-mærkning.
Under forhand-
lingerne er det blevet klart, at de to første beskriver hvilke tekniske do-
kumenter, som man kan CE-mærke på grundlag af. Den tredje omhandler
simplificerede procedurer, der i forskellig grad kan benyttes i sammen-
hæng med en af de to andre metoder. Denne indføres for at mindske de
administrative byrder i forbindelse med CE-mærkning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0024.png
24/48
a) CE-mærkning efter en harmoniseret standard
Den primære metode til CE-mærkning er at dokumentere varens
egenskaber på baggrund af de krav til prøvning og beregning, der stil-
les i en harmoniseret standard. En harmoniseret standard dækker ofte
hele produktgrupper.
Med forordningen bliver det obligatorisk at CE-mærke på de områ-
der, hvor der findes en harmoniseret standard
og nationale bestem-
melser.
b) CE-mærkning efter en ETA
Den anden metode er at benytte såkaldte europæiske tekniske vurde-
ringer, ETA’er, til CE-mærkning. En ETA er en teknisk godkendelse,
der kun gælder for én byggevare. ETA’en er enklere og tager kortere
tid at udvikle end en harmoniseret standard. Med forslaget bliver det
muligt også at benytte ETA-metoden overfor produkter, der i forvejen
er omfattet af en harmoniseret standard.
c) CE-mærkning efter en STD
Endelig er det muligt at CE-mærke efter en specifik teknisk doku-
mentation (STD). Denne metode er ny i forhold til byggevaredirekti-
vet. Metoden
kan ikke stå alene, men kan i nærmere definerede tilfæl-
de benyttes til at simplificere dele af procedurerne ved CE-mærkning
ud fra enten en harmoniseret standard eller en ETA, jf. ovenstående
a) og b).
Særlige forhold for mikrovirksomheder
Med forordningsforslaget bliver det muligt for mikrovirksomheder
2
at
benytte STD-metoden uden medvirken fra et notificeret organ, bortset fra
i forbindelse med varer, der har stor betydning for at sikre bygværkets
sikkerhed. Andre virksomheder, der CE-mærker efter STD-metoden, skal
stadig inddrage notificerede organer i det omfang, der stilles krav herom.
Forenkling
For at lette de administrative byrder ved CE-mærkningen, bliver der med
forslaget til forordning åbnet mulighed for (i videst muligt omfang) at be-
nytte beregning som alternativ til de mere omkostningstunge prøvninger.
Herudover bliver det også muligt at anvende kendte oplysninger i stedet
for at skulle gennemføre nye prøvninger. Princippet indebærer, at et pro-
dukt, hvis egenskaber allerede er kendte, ikke skal prøves for de samme
egenskaber igen, hvis produktet skal anvendes i en anden sammenhæng.
Notifikation
Med henblik på at skabe større tillid til CE-mærkede byggevarer indehol-
der forslaget til forordningen
ensretning
af reglerne om notifikation af
2
Virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning el-
ler en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0025.png
25/48
prøvningslaboratorier og certificeringsorganer. Forslaget sikrer, at certifi-
cering og prøvning foretaget af en uvildig tredjepart gennemføres på en
ensartet måde i alle medlemsstaterne. Landene har tidligere anvendt for-
skelligt
retsgrundlag
for notificering, hvilket har betydet store forskelle
på de notificerede organers kompetencer
og praksis i forbindelse med va-
retagelsen af deres opgaver.
Markedsovervågning og beskyttelsesklausuler
I præamblen til forslaget fastslås det, at det krav til markedsovervågning,
som blev indført med forordningen om akkreditering og markedsover-
vågning (765/2008), også er gældende for byggevarer.
Med forslaget fastsættes der procedurer for, hvad medlemsstaterne skal
gøre, hvis de finder produkter, der ikke lever op til de regler, der er fast-
lagt med forordningen.
Kravet om markedsovervågning på byggevareområdet er nyt, og det er
bl.a. indført for at sikre forbrugerne og styrke tilliden til CE-mærket.
Produktkontaktpunkt
Med forordningsforslaget indføres der krav om et nationalt produktkon-
taktpunkt for byggevarer. Forslaget henviser her til det produktkontakt-
punkt, der skal oprettes i medfør forordning 764/2008 om gensidig aner-
kendelse.
I forordning 764/2008 om gensidig anerkendelse vedrører produktkontakt-
punktet kun varer, hvor der ikke eksisterer harmoniserede direkti-
ver/forordninger eller standarder. På byggevareområdet gælder forpligtel-
serne dog også varer, der er omfattet af harmoniserede standarder eller
ETA’er.
Baggrunden for denne forskel er, at medlemsstaterne kan have forskellige
krav til det enkelte produkts egenskaber (fx evne til at isolere). Myndighe-
der eller virksomheder, der henvender sig til produktkontaktpunktet, skal
derfor også kunne få information om eventuelle nationale regler (vedrø-
rende det færdige bygværk), som har betydning for den enkelte byggeva-
re.
Denne myndighedsforpligtelse er ny. Det har tidligere påhvilet producen-
ten/importøren at finde frem til relevant lovgivning.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6.
marts 2009, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde
med henblik på vedtagelse.
2. Europa-Parlamentets holdning
Kommissionen baserer sit forslag på artikel 95 i TEF (foranstaltninger
vedrørende det indre marked), hvilket medfører, at Rådet med kvalificeret
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0026.png
26/48
flertal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Europa-
Parlamentet, jf. artikel 251 i TEF.
Det er Europa-Parlamentets udvalg for
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, der har hovedansvaret for at ud-
arbejde et udkast til en betænkning. Udkastet ventes at blive sat til af-
stemning i udvalget den 11. februar 2009 og i plenarforsamlingen den 1.
- 2. april 2009.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, da forslaget er baseret på et klart princip om fordeling af
kompetencer og ansvar mellem EU og medlemsstaterne, for så vidt angår
byggeprocessen.
Det er medlemsstaternes ansvar gennem national lovgivning at sikre sik-
kert og sundt byggeri og anlægsarbejde. Derimod er det indenfor for EU's
kompetenceområde, jævnfør traktaten, at skabe rammerne for gennemfø-
relse af det indre marked på byggevareområdet.
Erfaringer med det nuværende direktiv viser tydelige forskelle i indholdet
og timingen af medlemslandenes implementering af direktivet i national
lovgivning.
Formålet med forordningen er at fjerne tekniske handelshindringer ved at
sikre en ensartet implementering af et harmoniseret teknisk sprog, der be-
skriver byggevarens egenskaber.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens
vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.
Endvidere vurderes forslaget at være i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet, da både formål og indhold i forslaget sigter mod at
forbedre og effektivisere de eksisterende procedurer i forbindelse med
CE-mærkning af byggevarer.
4. Gældende dansk ret
Der eksisterer tre bekendtgørelser og et cirkulære, der skal revideres som
følge af forslaget:
1. Bekendtgørelse nr. 118 af 16. februar 1998 om ikrafttræden af EF-
direktiv om indbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes love og admi-
nistrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger
af EF-direktiv om ændringer af bl.a. EF-direktiv om byggevarer.
2. Bekendtgørelse nr. 118 af 13. marts 2002 om CE-mærkning og mar-
kedskontrol af byggevarer.
Denne bekendtgørelse er erstattet af be-
kendtgørelse nr. 1075 af 10. november 2008
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0027.png
27/48
3. Bekendtgørelse nr. 229 af 31. marts 2001 om udpegning og notificering
af bemyndigede organer til at udføre certificerings-, kontrol- og prøv-
ningsopgaver i henhold til EF-direktiv om byggevarer (89/106/EØF).
4. Cirkulære nr. 89 af 20. august 1986 om godkendelsesordninger for ma-
terialer og konstruktioner mv. til byggeri og for materiel mv. til vand-
og afløbsinstallationer.
Det vil ikke være nødvendigt at ændre andre dele af byggeloven som følge
af forslaget.
5. Høring
Forslaget blev sendt til høring i en bred kreds med svarfrist den 11. juli
2008.
Yderligere har forslaget været i høring hos specialudvalget for kon-
kurrenceevne og vækst to gange med svarfrist hhv. den 18. august 2008 og
den 26. januar 2009.
Følgende parter har haft bemærkninger til forslaget: ETA-Danmark (ETA-
DK), Dansk Standard (DS), Teknologisk Institut (TI), Dansk Brand- og sik-
ringsteknisk Institut (DBI), DI Byggematerialer (DI), Dansk Byggeri (DB),
Håndværksrådet (HVR), TEKNIQ, BAT-kartellet, Wawin, Dovista, Ve-
lux, Grundfos Management A/S og
Trælasthandlerunionen (TUN).
Høringsparterne udtrykker generelt tilfredshed med Kommissionens forslag
til en byggevareforordning, dog har flere parter ønsker om ændringer, ud-
dybninger eller præciseringer. Disse er gennemgået i det følgende.
Indførelse af bæredygtighed som væsentlig egenskab
DB, DI,
TUN,
TEKNIQ, HVR, ETA-DK, DS, Dovista og Velux udtrykker
skepsis overfor indførelsen af bæredygtighed som en ny væsentlig egen-
skab, før det er præciseret, hvad der menes med bæredygtig udnyttelse af
naturressourcer. Samtidig understreger flere vigtigheden af, at bæredyg-
tighedsbegrebet stemmer overens med anvendelsen af begrebet i andre di-
rektiver, arbejdsgrupper mv.
Nye metoder til CE-mærkning
DB, DI, TEKNIQ,
TUN,
HVR, Wawin, Dovista og Velux finder, at de
forenklede procedurer for CE-mærkning skal gælde for byggevarer, uan-
set om de er produceret af mikrovirksomheder eller andre virksomheder.
DI, HVR, TEKNIQ og Wawin udtrykker skepsis overfor muligheden for
at en byggevare på samme tid kan være omfattet af en harmoniseret stan-
dard og en europæisk teknisk vurdering (ETA). HVR finder dog, at det er
positivt, hvis ETA’en vedrører egenskaber, der ikke allerede er taget høj-
de for i den eksisterende harmoniserede standard.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0028.png
28/48
DS, TEKNIQ og ETA-DK savner en uddybning og præcisering af, hvad
vilkårene er for at CE-mærke efter STD-metoden.
Endvidere udtrykkes der
bekymring fra DS om, hvorvidt sikkerhedsniveauet reduceres.
CE-mærkning hvor der ikke findes nationale krav til byggevarer
DI finder det hensigtsmæssigt at udvide kravet om CE-mærkning til at dæk-
ke alle byggevarer, der er dækket af en harmoniseret standard eller en ETA.
Dette er i modsætning til Kommissionens forslag, som indebærer, at bygge-
varer, der er dækket af en harmoniseret standard eller en ETA, kun skal
CE-mærkes, hvis der også findes nationale krav til den pågældende bygge-
vare. DI ønsker dermed på dette område at fortsætte med den ordning, der i
dag er gældende for, hvornår byggevarer skal CE-mærkes. DB mener ikke,
at der bør stilles krav om CE-mærkning, hvis der ikke er nationale krav til
byggevaren.
Elektronisk levering af tekniske dokumenter
DB,
DI, TUN,
Velux og Dovista ønsker, at den mulighed, der er i forslaget,
om at det i visse tilfælde skal kunne være muligt at fremsende de tekniske
dokumenter elektronisk, skal udvides til alle tilfælde.
Stramning i regler for notificerede organer
TI finder ikke, at opstramningen i reglerne for kontrolorganer og prøv-
ningslaboratorier er vidtgående nok.
Deklarering af indhold af farlige stoffer
DI og DB finder, at det igangværende arbejde i europæiske standardise-
ringsorganer vedrørende farlige stoffer i byggevarer skal færdiggøres, in-
den der indføres krav til deklarering heraf i forordningen.
Mangler i forslaget
Endelig understreger ETA-DK,
TUN
og DI, at for at fremme udviklingen
af nye byggematerialer savnes der en simpel, billig og hurtig måde til at
opnå CE-mærket for innovative produkter.
6. Andre landes holdninger
Første møde i rådsarbejdsgruppen blev afholdt den 13. juni 2008. Medlems-
staternes tilkendegivelser på mødet vedrørende de overordnede linjer og in-
tentionen bag forslaget var generelt positive.
På de efterfølgende rådsarbejdsgruppemøder har drøftelserne centreret
sig om følgende hovedpunkter:
Hvorvidt kravene om CE-mærkning skal udvides til at dække alle
byggevarer, der er dækket af en harmoniseret standard eller en ETA,
eller om mærkningskravet kun skal gælde for produkter, der er omfat-
tet af nationale krav .
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0029.png
29/48
Hvilke dele af dokumentationen, der kan erstattes af en STD (den
simplificerede metode).
Hvorvidt der skal være pligt til at deklarere farlige stoffer i byggeva-
rer.
Hvorvidt forordningen skal indeholde minimumskrav for byggevarer-
nes egenskaber, eller om forordningen alene skal harmonisere et tek-
nisk sprog til angivelse af byggevarers ydeevner.
7. Foreløbig dansk holdning
Regeringen støtter generelt forslag, der kan forbedre det indre markeds
funktion
og reducere de administrative byrder for erhvervslivet.
Regeringen
er derfor positiv overfor forslaget, der vurderes at føre til en effektivisering
af det indre marked for byggevarer.
Yderligere vil forslaget være med til at styrke den indsats for markeds-
kontrol af byggevarer, der er indført i forbindelse med forordningen om
akkreditering og markedsovervågning på vareområdet (765/2008). Der
sker desuden en stramning af bestemmelserne for notificerede organer,
hvilket, er en væsentlig forbedring i forhold til gældende byggevaredirektiv.
Dette vil i sidste ende medføre højere forbrugerbeskyttelse.
Danmark finder det positivt, at bæredygtighed med forslaget indføres
som en ny væsentlig egenskab. Det får den positive betydning, at man i
forbindelse med CE-mærkning af byggevarer vil kunne stille krav om, at
byggevarernes bæredygtighed skal deklareres.
Regeringen forholder sig neutralt til de ændringsforslag, der er stillet
angående muligheden for indførsel af minimumskrav i de harmoniserede
standarder. Sådanne krav forventes ikke at få betydning for dansk bygge-
ri, hvor der stilles forholdsvis høje krav til byggevarerne.
For at undgå unødige administrative byrder mener regeringen, at det ikke
er nødvendigt at stille krav om CE-mærkning, hvis der ikke er nationale
krav til byggevaren. Det er i øvrigt regeringens holdning, at ETA-metoden
bør opretholdes som en hurtigere metode til at CE-mærke nye innovative
produkter.
Regeringen er positiv over for indførelsen af administrative lettelser for
små og mellemstore virksomheder. Danmark arbejder dog for, at lettelser
skal gælde alle virksomheder uanset størrelse, hvor dette er muligt. Der
lægges samtidig vægt på, at de administrative lettelser ikke vil forringe det
danske niveau for sikkerhed og sundhed i det færdige byggeri.
Regeringen støtter muligheden for brug af elektronisk overlevering af den
dokumentation, der følger byggevarerne. Denne mulighed ligger i tråd med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0030.png
30/48
intentionerne om at lette de administrative byrder for producenterne såvel
som at gøre dokumentationen lettere tilgængelig for brugerne. Regeringen
mener, at det bør tilstræbes, at producenten altid kan benytte elektronisk
overlevering af den medfølgende dokumentation. Danmark har bemærket,
at den danske holdning på dette punkt er i overensstemmelse med synspunk-
terne i Europa-Parlamentet.
Desuden støtter regeringen princippet om at gøre flest mulige oplysnin-
ger tilgængelige for brugeren, såfremt det er dokumenteret, at oplysnin-
gerne er relevante for sikkerhed og sundhed i byggeriet. Det er regerin-
gens holdning, at de relevante myndigheder skal have indflydelse på,
hvilke farlige substanser, der skal deklareres for.
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til forordning vurderes ikke at have andre lovgivningsmæssige
konsekvenser end dem, der er nævnt under punkt 4.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til forordning fastsætter, at der skal etableres et produktkontakt-
punkt, der kan oplyse om nationale regler i relation til byggevarer.
Produkt-
kontaktpunktet for byggevarer skal give oplysninger om reglerne både in-
denfor det harmoniserede og det ikke-harmoniserede område. De økonomi-
ske konsekvenser ved produktkontaktpunktet for byggevarer forventes at
blive 120.000 kr. i år 2011 og 300.000 kr. fra år 2012. Dette forudsætter, at
produktkontaktpunktet for byggevarer lægges i forlængelse af produktkon-
taktpunktet i medfør af forordning 764/2008 om gensidig anerkendelse.
Kommissionen har mundtligt givet udtryk for, at produktkontaktpunktet for
byggevarer kan finansieres via brugerbetaling. Dette er dog ikke blevet be-
kræftet skriftligt.
Yderligere vil forslaget have økonomiske konsekvenser i relation til del-
tagelse i den europæiske koordinering i forbindelse med udarbejdelse af
tekniske specifikationer. Der træffes senere beslutning om niveauet for
dansk deltagelse i den europæiske koordinering, men udgifterne kan forven-
tes at komme til at ligge på 800.000 kr. årligt fra år 2009.
Det samlede udgiftsniveau i forbindelse med gennemførsel af forordnin-
gen estimeres på baggrund af ovenstående til at være ca. 0,8 mio. i 2009-
2011 og ca. 1,1 mio. fra 2012.
Forslaget til forordning fastsætter endvidere, at medlemsstaterne bør udføre
effektiv markedsovervågning på byggevareområdet. Markedsovervågnin-
gen skal baseres på forordning 765/2008 om krav til akkreditering og mar-
kedsovervågning. Finansieringen af markedsovervågningen på byggevare-
området i medfør af forordning 765/2008 er endnu ikke afklaret. Niveauet
for omkostningerne er ved at blive klarlagt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0031.png
31/48
Såfremt der ikke tilvejebringes finansiering for oprettelse af produktkon-
taktpunkt og udførelse af markedsovervågning i forbindelse med implemen-
tering af forordningen 764/2008 og 765/2008, vil disse aktiviteter skulle fi-
nansieres i forbindelse med dette forslag.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,
idet forslaget vil bidrage til et mere velfungerende indre marked for bygge-
varer. Reglerne om markedsovervågning vurderes at bidrage til mere lige
konkurrencevilkår for virksomhederne samt større sikkerhed for, at de byg-
gevarer, der sælges og anvendes i Danmark, opfylder de danske krav til sta-
bilitet, brandsikring, sundhed, sikkerhed, lyd, energi og bæredygtighed.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes ikke at have negative administrative eller erhvervs-
økonomiske konsekvenser. Tværtimod vil det føre til en række lempelser
af de administrative krav, der stilles i forbindelse med CE-mærkning og
dermed mindske de erhvervsøkonomiske omkostninger, der er forbundet
med at få byggevarer i omsætning på markedet. Denne konklusion bygger
på følgende forhold:
Det er allerede i dag i Danmark og i 22 af de andre medlemsstater ob-
ligatorisk at CE-mærke byggevarer, der falder under byggevaredirek-
tivet. Kravet om CE-mærkning i forordningsforslaget har derfor ingen
konsekvenser for dansk erhvervsliv.
De særlige vilkår, der indføres for mikrovirksomheder med STD-
metoden, vil mindske disses administrative omkostninger ved CE-
mærkning væsentligt.
Muligheden for at undlade prøvelse af byggevarers egenskaber, hvor
disse egenskaber allerede er kendte, anses for en betydelig lempelse.
Forslaget vil yderligere føre til forbedrede konkurrenceforhold på euro-
pæisk plan, hvilket vil være en fordel for dansk erhvervsliv, da der er et
stort potentiale ved både import og eksport af byggevarer.
11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juni
2008. Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. juni
2008. Revideret grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 14. juli 2008.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0032.png
32/48
6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om pesticidudbringningsudstyr og om ændring af direktiv
2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner – KOM (2008) 535 endelig
Resumé
Formålet med forslaget er at sikre, at nye maskiner til pesticidudbring-
ning ikke forurener miljøet unødigt. Kommissionen finder, at harmonise-
ring af krav til sådanne maskiner er en forudsætning for at sikre et højt
niveau af beskyttelse samtidig med, at varernes frie bevægelighed i fæl-
lesskabet sikres.
Forslaget er et led i Kommissionens "Temastrategi for bæredygtig
anvendelse af pesticider".
Det overordnede krav i forslaget er:
”Pesticidudbringningsmaskiner skal konstrueres og fremstilles på en så-
dan måde, at de kan betjenes, indstilles og vedligeholdes uden at belaste
miljøet unødigt.”
Der er indtil videre afholdt tre møder i Rådets arbejdsgruppe. Det tjekki-
ske formandskab har planlagt yderligere 4 møder i perioden februar-
marts 2009.
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Der foreligger en
foreløbig rapport fra arbejdsgruppeformanden, som støtter forslaget; dog
er der fremsat forskellige ændringsforslag.
Der er den fornødne mulighed for at implementere forslaget i medfør af
miljøbeskyttelsesloven.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen har den 5. september 2008 fremsat forslag til direktiv om
pesticidudbringningsudstyr og om ændring af direktiv 2006/42/EF af 17.
maj 2006 om maskiner (KOM (2008) 535 endelig).
Forslaget er hjemlet i traktatens artikel 95 (indre marked / totalharmoni-
sering), og skal behandles efter proceduren i traktatens artikel 251 om
fælles beslutningstagen, der fordrer kvalificeret flertal bag vedtagelsen.
Forslaget er et led i Kommissionens "Temastrategi for bæredygtig
anvendelse af pesticider" (KOM(2006) 372 endelig), som er en strategi,
der har til formål at mindske de risici for menneskers sundhed og for mil-
jøet, som er forbundet med anvendelsen af pesticider.
Et andet væsentligt forslag i strategien er Kommissionens forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ramme for Fællesskabets
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0033.png
33/48
indsats med henblik på bæredygtig anvendelse af pesticider (KOM(2006)
373 endelig) (benævnt "rammedirektivet").
Rammedirektivet indfører krav til inspektion og vedligeholdelse af pesti-
cidudbringningsmaskiner, som er i professionel brug.
Kommissionen finder, at konstruktion, fremstilling og vedligeholdelse af
pesticidudbringningsmaskiner spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at
mindske pesticiders skadelige virkninger for menneskers sundhed og mil-
jøet.
Beskyttelse af menneskers sikkerhed og sundhed er allerede omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF om maskiner.
Formål med forslaget
Kommissionen angiver, at formålet med forslaget er at sikre, at nye ma-
skiner til pesticidudbringning ikke forurener miljøet unødigt.
Forslaget indeholder supplerende krav (i forhold til direktiv 2006/42/EF
’Det nye Maskindirektiv’) vedrørende miljøbeskyttelse, som skal være
opfyldt når nye pesticidudbringningsmaskiner markedsføres og/eller
ibrugtages i fællesskabet.
Kommissionen finder, at harmonisering af krav til sådanne maskiner er
en forudsætning for at sikre et højt niveau af beskyttelse samtidig med, at
varernes frie bevægelighed i fællesskabet sikres.
Forslagets indhold
I forslaget er pesticidudbringningsmaskiner defineret som:
"Pesticidudbringningsmaskiner": maskiner, som er specielt beregnet for
udbringning af plantebeskyttelsesprodukter som defineret i forordning
(EF) nr. […]
3
eller biocidholdige produkter til skadedyrsbekæmpelse, der
hører til produkttype 14-19 som defineret i bilag V til direktiv 98/8/EF
4
.
Kommissionen har udarbejdet en vejledende oversigt over, hvilke typer
maskiner, der bliver omfattet.
Det overordnede krav i forslaget er:
”Pesticidudbringningsmaskiner skal konstrueres og fremstilles på en så-
dan måde, at de kan betjenes, indstilles og vedligeholdes uden at belaste
miljøet unødigt.”
3
4
Forordning (EF) nr. […] om plantebeskyttelsesprodukter, EUT L […] af […], s. […].
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring
af biocidholdige produkter, EFT L 123 af 24.4.1998 s. 1 (senest ændret ved direktiv
2007/47/EF, EUT L 247 af 21.9.2007, s. 21).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0034.png
34/48
Forslaget indeholder nærmere krav til maskinernes indretning vedrørende
betjening og overvågning, påfyldning og tømning, udbringning, vedlige-
holdelse, mærkning samt brugsanvisning.
Forslaget indeholder ikke krav om involvering af 3. partsorgan i overens-
stemmelsesvurderingen.
Forslagets status
Fem lande har fremsendt ændringsforslag, og fire lande har taget et ge-
nerelt forbehold overfor forslaget. To lande, herunder Danmark, har ta-
get parlamentarisk forbehold. Det tjekkiske formandskab har den 13. ja-
nuar 2009 fremsat et kompromisforslag, som grundlæggende er i over-
ensstemmelse med Kommissionens forslag. Flere lande ønsker tekstmæs-
sige ændringer, og formandskabet vil på det grundlag udarbejde et nyt
kompromisforslag.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6.
marts 2009, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde
med henblik på vedtagelse.
2. Europa-Parlamentets holdning
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse (IMCO).
IMCO har den 26. januar 2009 udarbejdet
en foreløbig rapport vedrørende forslaget.
IMCO rapportøren støtter i sin foreløbige rapport Kommissionens for-
slag. Rapportøren ønsker dog følgende ændringer i forslaget:
Krav om 3. parts kontrol i henhold til maskindirektivets nuværende
procedurer for 3. partskontrol.
Nyt afsnit i de indledende betragtninger, med krav om, at Kommissio-
nen skal analysere behovet for at udvide området til andre maskintyper,
samt udarbejde nyt forslag herom på et senere tidspunkt.
Tekstmæssige ændringer for at forenkle, styrke og tydeliggøre Kommis-
sionens forslag.
Europa-Parlamentet stemmer om forslaget den 4. april 2009.
3. Nærhedsprincippet
Kommissionens nærhedsvurdering.
Kommissionen bemærker indledningsvist, at forslaget falder inden for
Kommissionens beføjelser.
Kommissionen finder ikke, at formålet med forslaget kan opnås af med-
lemsstaterne hver for sig af følgende grunde:
Flere lande har allerede vedtaget nationale regler på området. Andre
lande har annonceret, at de vil udarbejde regler på området.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0035.png
35/48
Nationale og/eller frivillige certificeringsordninger på området vil til
evighed forlænge eller ligefrem mangedoble forskellige nationale
krav og procedurer, der har samme formål.
Nationale regler vil derfor medføre unødige omkostninger for indu-
strien og udgøre barrierer for varernes frie bevægelighed.
Kommissionen finder, at harmonisering af kravene og overensstemmel-
sesprocedurer er eneste måde at sikre en ensartet opnåelse af miljøbeskyt-
telsesmål i fællesskabet, fair konkurrence for fabrikanterne, og fri bevæ-
gelighed af varerne.
Kommissionen konkluderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Regeringens nærhedsvurdering
Regeringen kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens
vurdering. Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet
harmoniserede krav og procedurer for pesticidudbringningsmaskiner vil
medvirke til at sikre, at produkter på markedet har et højt beskyttelsesni-
veau, samtidig med, at omkostningerne begrænses og varernes frie bevæ-
gelighed sikres.
4. Gældende dansk ret
Forslaget er en revision af EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
DIREKTIV 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af
direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EØS-relevant tekst), også kaldet ’Det
nye maskindirektiv’.
Det nye maskindirektiv er implementeret i dansk lovgivning (på konti-
nentalsoklen) via Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008
om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelsen indeholder in-
gen krav om beskyttelse af miljøet, som foreslået af Kommissionen.
Til orientering kan oplyses at bekendtgørelsen indeholder krav om be-
skyttelse af operatøren af maskinen mod pesticider, idet maskindirektivet
allerede indeholder sådanne krav.
Herudover kan det nævnes, at der i dag findes europæiske standarder på
området. Det er (i Danmark) frivilligt for fabrikanterne at følge disse
standarder, og det kan ikke på nuværende tidspunkt siges, i hvilket om-
fang kravene i standarderne lever op til forslaget.
5. Høring
Specialudvalget for miljø har fået Kommissionsforslaget i høring den 14.
januar 2009 med svarfrist den 21. januar 2009. Der er i den forbindelse
indkommet bemærkninger fra Forbrugerrådet og 3F.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0036.png
36/48
Forbrugerrådet har oplyst, at de af ressourcemæssige årsager ikke har mu-
lighed for at forholde sig til forslaget.
3F har tilkendegivet, at de støtter den danske indstilling.
Der har ikke været bemærkninger til forslaget i øvrigt i forbindelse med hø-
ringen.
DI har særskilt meddelt Arbejdstilsynet, at de støtter Kommissionens for-
slag, og at DI er stærk imod et evt. ændringsforslag om at indføre 3. parts-
kontrol. DI har desuden ønsket det præciseret, at forslaget kun omfatter pe-
sticidudbringningsmaskiner, og ikke andre maskintyper.
6. Andre landes holdninger
de
første Rådarbejdsgruppemøder tilkendegav
et flertal af
lande (inkl.
Danmark – med et parlamentarisk forbehold), at de var positive over for
forslaget. Flere lande havde dog ønske om tekstmæssige justeringer i
overensstemmelse med intentionen i forslaget.
Der foreligger forskellige
ændringsforslag samt et kompromisforslag fra formandskabet, som endnu
ikke er færdigbehandlet.
Fire lande har taget et generelt forbehold over for forslaget.
Fem lande ønsker, at pesticidudbringningsmaskiner skal kontrolleres af
et 3. partsorgan inden markedsføring, uanset om de harmoniserede stan-
darder er fulgt. Dette er i dag et nationalt krav i visse af medlemsstater-
ne. Et sådant krav falder uden for rammerne af direktiv 2006/42/EF, og
et flertal af lande er imod dette. Det er uklart, om mindretallet vil kunne
blokere en vedtagelse af direktivet.
7. Foreløbig dansk holdning
Regeringen er positiv over for forslaget,
herunder det foreliggende kom-
promisforslag fra det tjekkiske formandskab.
Harmonisering af miljøbeskyt-
telseskrav til pesticidudbringningsmaskiner vil være et effektivt redskab til
at sikre et højt niveau af beskyttelse samtidig med, at varernes frie bevæ-
gelighed i fællesskabet sikres. Derudover vurderes det også, at harmoni-
serede regler vil medvirke til, at holde fabrikanternes omkostninger nede.
Regeringen støtter ikke visse landes ønske om 3. partskontrol i fremstil-
lingsfasen. Regeringen finder, at rammedirektivets krav om periodisk in-
spektion af et udpeget organ efter ibrugtagning, og myndighedernes mar-
kedsovervågning er tilstrækkelig kontrol på området. Inspektionen vil af-
sløre mangelfulde maskiner, og samtidig er det vurderingen, at denne
kontrol også har en præventiv effekt på fabrikanterne.
Regeringen vurderer således, at 3. partskontrol i fremstillingsfasen er en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0037.png
37/48
økonomisk og administrativ omkostning, som ikke vil bidrage væsentligt
til øget miljøbeskyttelse. Såfremt det måtte vise sig nødvendigt for at få
forslaget vedtaget, kan regeringen acceptere 3. parts kontrol inden for
rammerne af direktiv 2006/42/EF, dvs. at dette kun bliver et krav såfremt
de harmoniserede standarder ikke følges.
Regeringen finder det vigtigt, at der hurtigst muligt udarbejdes harmoni-
serede standarder, der nærmere angiver, hvorledes reglerne kan opfyldes.
Det er Kommissionens plan, at give CEN et mandat til dette så snart for-
slaget er vedtaget.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kræver ikke lovændring. Der er den fornødne mulighed for at
implementere ændringerne i medfør af miljøbeskyttelsesloven.
Det tjekkiske formandskab foreslår, at direktivændringen skal være im-
plementeret 12 måneder efter, at det er vedtaget, og at ændringen skal
træde i kraft 18 måneder efter vedtagelse. Spørgsmålet er endnu ikke
færdigbehandlet i rådsarbejdsgruppen.
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Dan-
mark.
Et eventuelt ændringsforslag med krav om 3. partskontrol vil dog
medføre en administrativ omkostning for staten til udpegning og koordine-
ring af bemyndigede organer. Regningen for dette arbejde vil eventuelt
kunne faktureres til de bemyndigede organer, såfremt der udarbejdes en
bekendtgørelse, der giver hjemmel hertil. Omfanget af de administrative
omkostninger vil først blive undersøgt nærmere i tilfælde af, at formandska-
bet udarbejder ændringsforslag herom.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen vurderer, at det ikke umiddelbart er muligt at beregne de
økonomiske konsekvenser for virksomheder, borgere og offentlige myndig-
heder.
Forslaget indeholder nye krav til indretningen af pesticidudbringningsma-
skiner, som kan betyde, at fremstillingsomkostningerne øges.
Samtidig vurderer Kommissionen, at de fleste pesticidudbringningsmaski-
ner allerede i dag lever op til kravene, idet mange fabrikanter frivilligt føl-
ger de gældende standarder på området. Dette kan indikere, at evt. øgede
fremstillingsomkostninger vil være af meget begrænset omfang.
Kommissionen anfører endvidere, at forslaget måske endda vil mindske
fremstillingsomkostningerne overordnet set, idet fabrikanterne i dag er nødt
til at leve op til nationale krav i flere lande, herunder 3. partsgodkendelse,
hvilket er en ekstra omkostning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0038.png
38/48
Kommissionen anfører endvidere, at forslaget også forventes at have den
positive effekt, at forbruget af pesticider mindskes, hvilket fører til færre
omkostninger for brugerne. Det er ikke umiddelbart muligt at skønne over
omfanget af dette, da det igen afhænger af, i hvor høj grad maskinerne på
markedet i dag lever op til standarderne.
Endelig anfører Kommissionen, at mindre forurening af miljøet på langt
sigt må forventes at have en positiv effekt på menneskers helbred og dermed
reducere sundhedsomkostningerne.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at medføre en væsentlig ny administrativ byrde
for erhvervslivet. Fabrikanterne har i forvejen, jf. maskindirektivet, pligt
til at foretage en risikovurdering af maskinen samt udarbejde teknisk do-
kumentation og brugsanvisning. Samtidig må der forventes en mindskelse
af den administrative byrde, når fabrikanterne ikke længere skal leve op
til nationale krav, hvilket i sig selv medfører administrative omkostninger
til overvågning af nationale regler, tilpasning af produkt og dokumenta-
tion, samt 3. partskontrol i visse lande.
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne nærmere, idet
behovet for ændringer afhænger af, i hvilket omfang fabrikanterne alle-
rede følger de frivillige standarder på området, jf. afsnit 9.
Visse landes ønske om 3. partskontrol vil være en ekstra administrativ om-
kostning for virksomhederne i forhold til Kommissionsforslaget, der ikke
indeholder krav om 3. partskontrol. Omfanget af de administrative omkost-
ninger i forbindelse med 3. partskontrol vil først blive undersøgt nærmere i
tilfælde af en evt. direktivændring.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er fremsendt den 17. december 2008 til Folketingets Europa-
udvalg til orientering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0039.png
39/48
7. Europa Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede
rettigheder, KOM (2008) 464
Resumé
Kommissionen har den 16. juli 2008 fremlagt et forslag til direktiv om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF om be-
skyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder.
Forslaget går ud på at forlænge beskyttelsestiden for udøvende kunstnere
og fonogramproducenter fra 50 til 95 år ved at foretage en ændring af de
relevante bestemmelser i direktiv 2006/116/EF.
Forslaget indeholder derudover visse ledsagende foranstaltninger såsom
oprettelse af en fond for studiemusikere, indførelse af "use it or lose it"-
klausuler i kontrakter mellem udøvende kunstnere og fonogramproducen-
ter og visse overgangsregler
Forslaget bliver p.t. behandlet i rådsarbejdsgruppen vedrørende intellek-
tuelle ejendomsrettigheder (ophavsret). Det tjekkiske formandskab forsø-
ger at nå et kompromis i sagen i forbindelse med førstebehandlingen af
sagen. Såfremt direktivet vedtages, vil det føre til ændringer af den dan-
ske lov om ophavsret.
1.
Baggrund og indhold
Om baggrunden har Kommissionen fremført, at forslaget skal forbedre
udøvende kunstneres
(musik)
sociale situation, især studiemusikeres, ef-
tersom stadigt flere kunstnere lever længere end den nuværende beskyt-
telsestid for deres ophavsret, som er 50 år. Kommissionen lægger vægt
på, at de fleste udøvende kunstnere befinder sig i en prekær finansiel og
social situation. Kommissionen anfører således, at ud fra et juridisk per-
spektiv bliver betydningen af deres bidrag til musisk kreativitet ikke or-
dentligt anerkendt. Desuden har de til sammenligning med forfattere en
mindre beskyttelse af henholdsvis deres moralske og økonomiske rettig-
heder.
For så vidt angår fonogramproducenter henviser Kommissionen til, at
masseproduktionen af fonogrammer begyndte i starten af 1950'erne.
Kommissionen finder, at hvis der ikke gribes ind nu, vil beskyttelsen af
stadigt flere optagelser, der blev indspillet og udgivet tilbage i perioden
fra 1957 til 1967, løbe ud. Når optagelserne af kunstnernes fremførelser
ikke længere er beskyttede, vil ca. 7.000 kunstnere i hver eneste af de
større medlemsstater og et tilsvarende mindre antal i de mindre medlems-
stater ifølge Kommissionen miste den indkomst, de får fra kontraktmæs-
sige royalties og det såkaldte "rimelige vederlag" for udsendelse af deres
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
40/48
fremførelser via radio og fjernsyn og afspilning på offentlige steder, f.eks.
barer og diskoteker.
Kommissionen lægger vægt på, at det berører de kendte kunstnere (der
modtager kontraktmæssige royalties), men især rammer de tusindvis af
anonyme studiemusikere (der ikke modtager royalties, men må nøjes med
det "rimelige vederlag"), der medvirkede ved fremstillingen af fono-
grammer i slutningen af 50'erne og i 60'erne og overdrog deres enerettig-
heder til producenten mod et engangshonorar ("buy out"). De individuelle
vederlag for udsendelse i radio og tv og afspilning på offentlige steder,
som ikke blev overdraget til producenten, ophører, når beskyttelsestiden
udløber.
Forslaget har ifølge præamblen til formål at sikre, at beskyttelsestiden for
fremførelser optaget på fonogrammer varer i kunstnerens levetid. Dermed
kan udøvende kunstnere dels sikre sig, at de ikke mister indkomst i slut-
ningen af deres levetid, dels får de mulighed for at kunne påberåbe sig
retten til at forhindre eller begrænse for dem uacceptable anvendelser af
deres fremførelser, medens de endnu lever.
Desuden er formålet at opstille en ensartet måde i medlemslandene til be-
regning af den beskyttelsestid, som gælder et musikstykke med tekst, som
flere forfattere har bidraget til.
I nogle medlemsstater er beskyttelsen 70 år efter den længstlevendes (en-
ten forfatteren eller komponisten) død, hvorimod beskyttelsen af hvert
bidrag i andre medlemsstater bortfalder 70 år efter den bidragende forfat-
ters død. Disse forskelle i længden af beskyttelsestider for et musikstykke
fører til problemer med administrationen af ophavsretten til værker med
flere ophavsmænd i Fællesskabet. Det medfører desuden problemer ved
distribution af royalties for udnyttelsen i forskellige medlemsstater.
Samtidig med forslagets fremsættelse har Kommissionen offentliggjort sit
arbejdsdokument SEC (2008) 2287, en konsekvensanalyse af, hvad en
række forskellige løsningsforslag vil betyde for henholdsvis de udøvende
kunstnere, fonogramproducenterne, radio- og tv-selskaber samt offentlige
steder, hvor musik spilles, public domain pladeselskaber, forbrugerne,
samt for den kulturelle diversitet, informationssamfundstjenester og in-
ternationale aspekter.
Med direktivet foreslås af hensyn til den juridiske sikkerhed endvidere
fastsat en række overgangsforanstaltninger, således at der ikke er tvivl om
hvilke regler, der finder anvendelse på de kontrakter mellem udøvende
kunstnere og fonogramfremstillere, der fortsat er gældende i den forlæn-
gede beskyttelsestid.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0041.png
41/48
Forslaget fremsættes med hjemmel i traktatens artikel 47(2), artikel 55 og
95 i EF-traktaten. Direktivet kan vedtages med kvalificeret flertal efter
proceduren for fælles beslutningstagen med Parlamentet (artikel 251).
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6.
marts 2009, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde
med henblik på vedtagelse.
2.
Europa-Parlamentets holdning
I henhold til TEF artikel 251 skal forslaget forelægges Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentets Retsudvalg afgav betænkning den 12. februar 2009.
Betænkningen er positiv over for en forlængelse af beskyttelsestiden til 95
år og indeholder desuden en række ændringsforslag.
Indikativ dato for plenarafstemning i Europa-Parlamentet er den 23. marts
2009.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippet så-
ledes:
”Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Grunden til,
at Fællesskabet har enekompetence er, at den nuværende lovgivning, der
er fastsat ved direktiv 2006/116/EF (herefter benævnt "direktivet"), sikrer
fuld harmonisering. Direktivet indeholder bestemmelser om både mini-
mums- og maksimumsharmonisering. Det betyder, at medlemsstaterne
hverken kan fastsætte kortere eller længere beskyttelsestider end de i di-
rektivet foreskrevne (betragtning nr. 2). Subsidiaritetsprincippet er derfor
ikke relevant.”
Formålet med forslaget er at forbedre udøvende kunstneres sociale situa-
tion, især studiemusikeres, eftersom stadigt flere kunstnere lever længere
end den nuværende beskyttelsestid for deres ophavsret, som er 50 år.
Formålet er desuden at opstille en ensartet måde til beregning af den be-
skyttelsestid, som gælder et musikstykke med tekst, som flere forfattere
har bidraget til. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger
omkring nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder er regule-
ret i § 65 i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. juni
2008.
Det følger heraf, at udøvende kunstneres ophavsret udløber 50 år regnet
fra udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Det følger videre af §
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0042.png
42/48
65, at hvis en indspilning af fremførelsen udgives eller offentliggøres, be-
regnes beskyttelsestiden efter tidspunktet for disse begivenheder. Dansk
lovgivning er dermed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/116/EF af. 12. december 2006 om beskyttelsestiden
for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (kodificeret udgave).
For så vidt angår forslaget om en harmoniseret beskyttelse af musikvær-
ker med tekst, er såvel tekst som musik beskyttet som separate værker i
Danmark. Det betyder, at begge dele er beskyttede i henholdsvis kompo-
nistens og forfatterens levetid plus 70 år.
5.
Høring
Direktivforslaget er sendt i en bred høring til relevante organisationer
mv. med høringsfrist den 4. september 2008.
Høringssvar er modtaget fra følgende:
Det Kgl. Bibliotek (03.09.2008), Biblioteksparaplyen (03.09.2008),
Danmarks Forskningsbiblioteksforening (03.09.2008), Statsbiblioteket
(04.09.2008), Danske Mediers Forum, (04.09.2008), Dansk Artist For-
bund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og GRAMEX (Fælles
svar), (04.09.2008), IFPI Danmark (04.09.2008), Dansk Artist Forbund
(04.09.2008), Dansk Musikforelæggerforening (04.09.2008), Samrådet
for ophavsret (04.09.2008), Danske sangskrivere og komponister DJBFA
(04.09.2008) og IT-politisk forening (05.09.2008).
Af høringssvarene fremgår, at rettighedshaversiden, altså de udøvende
kunstnere og fonogramproducenterne (Dansk Artist Forbund, Dansk Mu-
siker Forbund, IFPI DANMARK og GRAMEX, Dansk Musikforelægger-
forening, Samrådet for ophavsret og Danske sangskrivere og komponister
DJBFA) finder, at forslaget er vigtigt at gennemføre, og at modtagerne /
brugerne af musikken (Det Kgl. Bibliotek, Biblioteksparaplyen, Dan-
marks Forskningsbiblioteksforening, Statsbiblioteket, Danske Mediers
Forum og IT-politisk forening) er imod forslaget.
I det følgende gengives kommentarer til de enkelte dele af forslaget
Forlængelse af beskyttelsestiden
Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og
GRAMEX støtter forslaget, da de mener, at sondringen mellem henholds-
vis værkets ophavsmand og en udøvende kunstner, der fremfører værket,
er forældet. Ydermere anføres det, at beskyttelsestiden for populære ind-
spilninger fra sidst i 50’erne og begyndelsen af 60’erne snart vil være ud-
løbet. Endelig anfører de nævnte organisationer det urimelige i, at hund-
redvis af danske kunstnere med de gældende regler er retsløse, og at det
som minimum bør sikres, at de kan bestemme over deres præstationer så
længe de lever.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0043.png
43/48
Dansk Artist Forbund fremhæver, at beskyttelsestiden for udøvende
kunstnere og fonogramproducenter bør harmoniseres, så den beregnes
efter første udgivelse.
Biblioteksparaplyen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Stats-
biblioteket har afgivet enslydende høringssvar, hvori de anfører, at en for-
længelse af beskyttelsestiden vil være uheldig, da det vil medføre øgede
udgifter for bibliotekerne i almindelighed og for kulturbevaringsinstituti-
onerne i særdeleshed uden at gavne de udøvende kunstnere og producen-
ter. Dette begrundes med, at kun ganske få musikoptagelser er efterspurgt
mere end 50 år efter udgivelsen. Disse vil have historisk interesse. Det
Kgl. Bibliotek udtrykker samme holdning.
Det påpeges endvidere af Biblioteksparaplyen, Danmarks Forskningsbib-
lioteksforening og Statsbiblioteket, at en forlængelse af beskyttelsestiden
vil trække et problem omkring forældreløse værker (”orphan works”)
med sig. Det er ifølge disse interessenter allerede med den nuværende 50-
årige beskyttelse nærmest umuligt at lokalisere udøvende kunstnere til
ældre musikoptagelser, og dette vil blive endnu sværere ved en forlæn-
gelse til 95 år.
Danske Mediers Forum har ligeledes svært ved at se, hvordan en forlæn-
gelse af beskyttelsestiden kommer de udøvende kunstnere til gode og pe-
ger på, at det sandsynligvis alene vil være pladeproducenterne og de mest
kendte udøvende kunstnere, der får gavn af en udvidelse af beskyttel-
sestiden, mens den store målgruppe - de mindst kendte udøvende kunst-
nere – ikke vil få nogen nævneværdig fordel heraf.
Danske Mediers Forum henviser til undersøgelser gennemført i 2004-
2006, der viser, at beskyttelsestidens længde ikke har nogen betydning i
forhold til en forøgelse af produktionen eller investeringerne. Der henvi-
ses endvidere til Gowers’ rapport af 6. december 2006, som konkluderer,
at en forlængelse af beskyttelsestiden kun vil generere en meget lille øko-
nomisk vækst (max. 2 % af fonogramindustriens indtægter), og i alle til-
fælde vil en forøgelse heraf fuldt ud blive modsvaret af højere omkost-
ninger forbundet med håndteringen af en forlængelse.
Danske Mediers Forum finder uagtet fonogramindustriens udfordringer
omkring manglende respekt for eksisterende rettigheder ikke, at en yder-
ligere forlængelse af fonogramproducenternes beskyttelse er vejen frem,
da dette blot medfører, at de, der bruger musikken på lovlig vis, skal beta-
le mere herfor.
Danske Mediers Forum anfører vedr. sammenligningen med USA, hvor
man har 95 års beskyttelse, at beskyttelsesområdet ikke er nær så bredt i
USA som i Europa.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0044.png
44/48
Danske Mediers Forum er uenig med Kommissionen i, at forlængelsen af
beskyttelsestiden ikke medfører forøgende omkostninger for de danske
medier, som anvender fonogrammusikken i de produkter/tjenester, som
udbydes til slutbrugerne og anfører, at Kommissionens forudsætninger
vedrørende den mængde af beskyttet materiale, som radio- og Tv-
stationerne kan benytte, ikke er stationær. En vedtagelse af direktivfor-
slaget vil ifølge Danske Mediers Forum føre til, at radio- og tv-
stationerne vil blive mødt med krav om øget betaling for brug af fono-
grammer.
Danske Mediers Forum mener, at forlængelsen af beskyttelsestiden vil få
en negativ effekt på konkurrencen og henviser til, at mængden af ”public
domain” materiale reduceres betydeligt. Dernæst anføres, at markedet i
dag domineres af 4 multinationale fonogramproducenter (omkring 80 %
af markedet), at disse i vidt omfang allerede har erhvervet samtlige ret-
tigheder fra de udøvende kunstnere, og at en forlængelse som foreslået
derfor først og fremmest vil komme disse selskaber til gode. Endelig ind-
skrænkes adgangen til den europæiske musikalske arv.
IT-politisk forening anfører blandt andet, at investeringer i afspilninger
afskrives over langt kortere tid end 50 år, og at produktionsomkostnin-
gerne ved indspilninger er faldet dramatisk, hvilket burde tilskynde til en
kortere beskyttelsesperiode. Foreningen anfører videre, at hvis en investe-
ring i pladeproduktion ikke tjener sig ind i løbet af få år, vil den sjældent
tjene sig ind.
IT-politisk forening anfører videre, at det forhold, at indspilninger har en
værdi, ikke betyder, at de skal være beskyttet, da det offentlige område
ikke skal være en gravplads for værdiløse værker. Endvidere påpeger for-
eningen, at kun få udøvende kunstnere vil tjene penge på over 50 år gam-
le indspilninger.
IT-politisk forening stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, om en forlæn-
gelse af beskyttelsestiden vil føre til øgede investeringer i nye talenter og
anfører, at kun få udøvende musikere vil tjene penge på over 50 år gamle
indspilninger.
Er en forlængelse af beskyttelsestiden det rette middel at tage i brug for
at kompensere for de udøvende kunstneres sociale situation?
Danske Mediers Forum finder ikke, at en forlængelse af beskyttelsestiden
er det rette middel til at forbedre de udøvende kunstneres mulighed for at
påtale krænkelser af deres ideelle rettigheder (droit moral) og finder sam-
tidig, at Kommissionen, hvis den finder behov for dette, bør regulere det-
te forhold direkte.
Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og
GRAMEX anfører, at stadig flere musikere og sangere oplever, at beskyt-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0045.png
45/48
telsen af indspilninger fra tidligt i deres karriere ophører, fordi gennem-
snitslevealderen er stigende.
Dansk Artist Forbund påpeger, at artisternes indspilninger er den pensi-
onsopsparing, som skal bidrage til livets ophold, når de ikke længere er i
stand til at arbejde inden for deres fag, og
Dansk Artist Forbund, Dansk Musikforelæggerforening og Samrådet for
ophavsret mener i øvrigt, at en forlængelse af beskyttelsestiden bør gælde
retroaktivt og dermed inkludere de fonogrammer, der var løbet ud forud
for direktivets implementeringsfrist.
Alternativer til den foreslåede forlængelse af beskyttelsestiden
Danske sangskrivere og komponister DJBFA anfører i sit høringssvar en
alternativ model for beskyttelsestid, hvorefter der bør indføres en generel
beskyttelsestid på 50 år, som dog tidligst kan ophøre og gå over til ”pub-
lic domain”-status ved de navngivne og identitetsbærende udøvende
kunstneres død. Udgangspunktet vil ifølge forslaget være 50 års beskyt-
telse fra indspilningstidspunktet, dog forlænges denne beskyttelse indtil
tidspunktet for kunstnerens død, hvis dette sker senere end 50 år efter
indspilningstidspunktet.
Skal forslaget omfatte andre udøvende kunstnere end musikere?
Dansk Artist Forbund anfører, at den i direktivforslaget angivne begrun-
delse for en forlængelse af beskyttelsestiden i høj grad fokuserer på stu-
diemusikeres vilkår, og at dette med mindst samme styrke gør sig gæl-
dende for artister (sangere og bands),
Såvel Dansk Artist Forbund som Samrådet for ophavsret har påpeget, at
forslaget alene lægger op til, at udvidelsen af beskyttelsestiden skal gøre
sig gældende for fonogrammer og anfører, at der er samme hensyn at tage
til udøvende kunstnere på audiovisuelle optagelser, hvorfor den danske
regering bør arbejde for at udvide forslaget til også at omfatte udøvende
kunstneres film- og tv-indspilninger.
Danske Mediers Forum anfører, at det virker urimeligt, at en særlig grup-
pe af udøvende kunstnere, hvis fremførelse optages på et fonogram, skal
stilles langt bedre end de øvrige naborettigheder.
Oprettelse af en fond for studiemusikere.
IFPI Danmark støtter 20 % -fonden til studiemusikere m.fl., men anfører,
at der er grund til at se nærmere på den konkrete udformning. Bidraget
bør reduceres til en procentdel af ”net revenues” i stedet for ”revenues”,
da udgifter bør trækkes fra, før der kan fordeles midler til fonden. IFPI
mener, at en royalty til musikerne på 20 % af bruttoindtægterne er ureali-
stisk høj,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0046.png
46/48
Indførelsen af en ”use it or lose it”- klausul.
Danske Mediers Forum påpeger, at man har svært ved at vurdere de led-
sageforanstaltninger, der er foreslået, men finder, at der umiddelbart sy-
nes megen administration forbundet hermed. Ifølge Danske Mediers Fo-
rum må den foreslåede ”use-it-or-lose-it”- klausul medføre, at brugerne
skal foretage diverse undersøgelser for at kunne konstatere, om et fono-
gram ligger i ”public domain” eller ej.
IFPI Danmark anfører, at bestemmelsen om kontinuerlig pligt til udnyt-
telse bør udgå, da dette er et kontraktspørgsmål, og reguleringen går dybt
ind i komplekse reguleringer af gensidige forpligtelser og af mislighol-
delse. IFPI Danmark anfører, at man ikke bør gå videre end en første-
gangsudnyttelsespligt, som man kender fra § 54 i den danske ophavsrets-
lov, jf. 2. afsnit i direktivbestemmelsen, og at den foreslåede 1 års-frist
for udnyttelse i den supplerende beskyttelsesperiode er alt for kort i virke-
lighedens verden, hvorfor den som minimum bør være 3 år med mulighed
for fravigelse i en aftale mellem parterne, dvs. svarende til § 54 i den
danske ophavsretslov.
En ensartet metode til beregning af beskyttelsesperioden for musikstykker
med tekst.
Dansk Musikforelæggerforening støtter forslaget, om at musikalske kom-
positioner med tekster skal vare indtil 70 år efter, at den længstlevende af
ophavsmændene er afgået ved døden.
6.
Andre landes holdninger
Enkelte lande går ind for forslaget i sin fulde udstrækning.
Enkelte lande er imod forslaget.
En række lande har taget parlamentarisk forbehold men har givet udtryk
for, at de vil kunne gå med til et kompromisforslag om en kortere forlæn-
gelse af beskyttelsestiden, således at den bliver 70, 75 eller 80 år i stedet
for de foreslåede 95 år.
Forhandlingerne vedrører herudover særligt spørgsmålene om, hvilke
udøvende kunstnere skal være omfattet af den udvidede beskyttelsestid, de
nærmere regler om oprettelsen af en fond for studiemusikere, den såkald-
te ”use it or lose it klausul” samt spørgsmålet om klare overgangsregler i
øvrigt. En række lande har på disse punkter været kritiske over for direk-
tivforslaget.
7.
Foreløbig dansk holdning
Overordnet er regeringens
holdning, at ophavsrettigheder og den periode,
hvori de kan gøres gældende bør være fastlagt, så der er en fornuftig ba-
lance mellem på den ene side hensynet til de udøvende kunstnere og fo-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
645798_0047.png
47/48
nogramproducenter og på den anden side hensynet til brugerne af de be-
skyttede fremførelser.
Den danske regering ser som udgangspunkt ikke behov for regulering
som foreslået af Kommissionen, men deltager gerne i konstruktive drøf-
telser om forslaget for at sikre en så hensigtsmæssig, enkel og gennem-
sigtig regulering som muligt i det omfang, der er udsigt til et flertal for en
udvidelse af beskyttelsestiden.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Såfremt direktivforslaget vedtages, skal der foretages en konsekvensæn-
dring af de i punkt
4
anførte bestemmelser i lov om ophavsret.
Endvidere vil vedtagelse af forslagets overgangsforanstaltninger betyde,
at der i lov om ophavsret skal indføres tilsvarende bestemmelser.
Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-
kvenser. En forlængelse af beskyttelsestiden vil alt andet lige føre til at
kulturinstitutioner som f.eks. biblioteker, forbrugerne og herunder radio-
og tv-stationer, kommer til at betale mere for musikken. Samtidig må der
forventes en stigning i de omkostninger, der er forbundet med identifika-
tion af rettighedshavere, til at føre forhandlinger med disse etc. Det er
uafklaret, hvor mange udøvende kunstnere, der vil have gavn af den for-
længede beskyttelsestid, da interessen for store dele af den indspillede
musik
og andre optagelser
må antages falde i takt med, at årene går. For
de fonogramproducenter, der har specialiseret sig i at udgive fremførelser
efter udløbet af den nuværende 50-års periode vil forslaget have negative
konsekvenser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det er umuligt at komme med et konkret bud på, hvilke konsekvenser
forslaget vil have for erhvervslivet, da det igen vil afhænge af interessen
for at benytte de beskyttede værker, og der foreligger ingen særskilte ana-
lyser heraf for det danske marked.
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 11. au-
gust 2008. Grundnotatet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den
26. august 2008. Det supplerende grundnotat er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 23. oktober 2008.
Samlenotatet er oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 21. november 2008. Sagen blev forelagt Euro-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
48/48
paudvalget til orientering på møde den 28. november 2008 forud for
rådsmøde (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2008.