PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2931 - Økofin Bilag 2
Offentligt

24. februar 2008

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10.

marts 2009

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Stabilitets- og konvergensprogrammerne

- Vedtagelse af rådsudtalelser

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(ikke på dagsorden for kommende ECOFIN)

Side 2

Side 21

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009

Key Issues Paper

- Vedtagelse

EU input til G20

Landespecifikke integrerede anbefalinger

(fremsendt tidligere)

- Vedtagelse af rapport til Det Europæiske Råd

Nedsat moms

(fremsendt tidligere)

- Politisk enighed

Finansiering inden for en global klimaaftale

- Rådskonklusioner

Bedre regulering

(fremsendt tidligere)

- Rådskonklusioner

Side 36

Side 25

Side 31

Rådets prioriteter for EU’s budget for 2010

(fremsendt tidligere)

- Rådskonklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1a:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Resumé

Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 10. marts

2009 behandle opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Bulgarien, Danmark, Est-

land, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Neder-

landene, Malta, Polen, Spanien, Portugal, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Po-

len.

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis

stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land frem-

lægger i sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de

offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i relation til fi-

nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør

endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på

baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og

Finansielle Komité (EFC).

Stabilitets- og vækstpagten har en grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt

på balance eller i overskud’, men målsætningen differentieres i lyset af det enkelte

lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen

renset for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs

desto højere gæld og desto lavere potentiel vækst (målsætningen skal på et senere

tidspunkt efter vedtagelse i Rådet differentieres i lyset af den samlede finanspoliti-

ske holdbarhed på lang sigt).

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en

tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3)

sikring af et budgetmæssigt råderum.

Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede

målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere be-

grænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller

tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker

de offentlige finanser på lang sigt.

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning

være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel

vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årli-

ge strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP.

På rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 behandles opdaterede stabilitets- og

konvergenssprogrammer for de 21 EU-lande.

Indhold

Generelt har alle EU lande været stærkt negativt påvirket af konjunkturnedgangen

og den finansielle krise i 2008 og konjunkturnedgangen forventes at fortsætte i

2009 og 2010. Generelt for EU forventer Kommissionen at den reale BNP vækst

i gennemsnit var 1,0 pct. i 2008, mens der ventes recession i 2009 med et realt

BNP fald på knap 2 pct. I 2010 ventes en positiv omend svag vækst på 0,5 pct. for

EU som helhed. Kommissionen forventer at den gennemsnitlige inflation for EU-

lande i 2008 var knap 4 pct., og inflationen ventes ligeledes at falde til hhv. 1,2 og

1,9 pct. i 2009 og 2010 for EU-27. Parallelt med den aftagende aktivitet forventer

Kommissionen, at den gennemsnitlige ledighed for EU lande stiger fra 7,0 pct. i

2008 til 9,5 pct. i 2010.

Den gennemsnitlige offentlige saldo for EU landene ventes forringet fra et under-

skud på knap 1 pct. af BNP i 2007 til 2 pct. i 2008. Underskuddet ventes yderlige-

re forværret i 2009 til knap 4,5 pct. af BNP og til knap 5 pct. i 2010. Kommissio-

nen forventer at 12 EU lande i 2009 og 16 EU lande i 2010 ikke overholder Stabi-

litets- og vækstpagtens grænse for offentlige underskud på 3 pct. af BNP. Det skal

ud over den markante konjunkturnedgang ses i lyset af, at en række lande har

planlagt finanspolitiske lempelser i 2009.

Kommissionen vurderer at den gennemsnitlige offentlige gæld i EU stiger fra godt

60 pct. i 2008 til godt 70 pct. i 2010. Kommissionen forventer at otte lande har en

offentlig gæld over referenceværdien på 60 pct. af BNP i 2008, mens yderligere to

lande i 2009 og endnu et land i 2010 overstiger referenceværdien for den offentli-

ge gæld. De seneste oplysninger fra medlemslandene tyder generelt på, at forrin-

gelser af de offentlige finanser kan blive større end i den seneste vurdering fra

Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lande, der opfylder deres MTO:

Kommissionen forventer at 6 lande (Danmark, som behandles selvstændigt ne-

denfor, Sverige, Nederlandene, Finland, Luxembourg og Bulgarien) opfylder deres

mellemfristede målsætning (MTO) i 2008, mens det kun er Danmark, Luxem-

bourg og Bulgarien, der også ventes at gøre det i resten af programperioden. Den

strukturelle saldo for både Sverige, Nederlandene og Finland ventes forværret, så

Sverige ikke overholder sin MTO i resten af programperioden, mens Nederlande-

ne og Finland ventes at overholde deres MTO i 2009, men ikke i 2010. Kommis-

sionen forventer at alle seks lande fører

ekspansiv finanspolitik

i 2009, mens Sverige

og Bulgarien ventes at stramme finanspolitikken i 2010.

Kommissionen skønner at alle seks lande overholder, at

det offentlige budgetunderskud

ikke overskrider 3 pct. af BNP samt at landenes

offentlige gæld

i pct. af BNP ikke

overstiger 60 pct. Kommissionen forventer at Finland og Bulgarien har overskud

på den offentlige budgetsaldo gennem hele programperioden, mens der ventes

underskud for Danmark, Sverige og Nederlandene i 2009 og 2010 samt for Lu-

xembourg i 2010.

Udfordringerne for

holdbarheden af de offentlige finanser

er generelt skærpet for EU i

lyset af svækkelsen af de offentlige finanser som følge af konjunkturnedgangen og

lempelserne af de offentlige finanser. Blandt de lande der skønnes at overholde

deres MTO i 2008, er det kun Danmark, Sverige og Bulgarien, der udviser en

holdbar finanspolitik i 2008, når der bl.a. tages højde for landenes offentlige gæld

og deres aldersrelaterede udgifter. Finland vurderes i 2008 til at være i lav-risiko-

gruppen for så vidt angår holdbarheden af de offentlige finanser, mens Nederlan-

dene ventes at blive nedjusteret til medium-risiko-gruppen pga. større aldersrelate-

rede udgifter end EU-gennemsnittet. Med hensyn til strukturelle

reformer

planlæg-

ger f.eks. Bulgarien og Danmark initiativer med henblik på. at styrke arbejdsmar-

kedet, og Bulgarien planlægger yderligere at styrke uddannelses- og sundhedssy-

stemet. Luxembourg planlægger at gennemfører reformer på pensionsområdet.

Lande, der ikke opfylder deres MTO:

Kommissionen skønner at 15 EU lande (UK, Tyskland, Frankrig, Spanien, Irland,

Grækenland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Malta, Letland, Estland, Italien, Litauen og

Portugal) ikke opfylder deres mellemfristede målsætning for den strukturelle saldo

i programperioden. Heraf ventes seks lande (Grækenland, Malta, Estland, Italien,

Litauen og Ungarn) at

stramme finanspolitikken

i 2009, og de fem førstnævnte lande

planlægger ligeledes at stramme i 2010. Irland og Letland ventes også at stramme

finanspolitikken selvom Kommissionens prognose peger på at finanspolitikken

lempes. Det skyldes, at de offentlige finanser i disse to lande forringes mere pga.

konjunkturnedgangen end Kommissionens beregninger kan opfange. I 2010 ven-

tes yderligere seks lande (UK, Frankrig, Spanien, Polen, portugal og Tjekkiet) at

stramme finanspolitikken. I 2009 vurderes, at UK, Tyskland, Frankrig Spanien,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Polen, Portugal og Tjekkiet fører ekspansiv finanspolitik, mens Tyskland også

forventes at lempe finanspolitikken i 2010.

Blandt de lande der strammer finanspolitikken i 2009, ventes at Malta, Litauen og

Ungarn overholder 3-procentsgrænsen for underskud på

den offentlige saldo,

mens

Grækenland, Portugal og Estland vurderes til at overskride grænsen. I 2010 skøn-

nes at Malta og Tjekkiet strammer finanspolitikken og overholder 3-

procentsgrænsen. Af de lande der vurderes til at lempe finanspolitikken, overhol-

der Tyskland og Tjekkiet ligeledes 3-procentsgrænsen i 2009, mens for Tysklands

vedkommende ikke i 2010. Kommissionen forventer at

den offentlige gæld

er under

referenceværdien på 60 pct. af BNP for seks lande (Spanien, polen, Tjekkiet, Let-

land, Litauen og Estland) i hele programperioden, mens UK ventes at ligge under

referenceværdien i 2008 og Irland ventes at ligge under i 2008 og 2009.

Blandt de lande der ikke overholder deres MTO i programperiode, er det kun

Polen, der i 2008 vurderes at udvise

holdbare offentlige finanser,

når der bl.a. tages

højde for landenes offentlige gæld og deres aldersrelaterede udgifter. Blandt de

resterende lande skønnes Estland i 2008, at være i lav-risiko-gruppen for så vidt

angår holdbarheden af de offentlige finanser, mens Tyskland, Frankrig, Malta,

Litauen, Italien, Portugal og Ungarn ventes i medium-risiko-gruppen. I 2008 sce-

nariet ventes UK, Spanien, Irland, Tjekkiet og Letland at have høj risiko for

uholdbare offentlige finanser. På sundhedsområdet planlægger Malta, Græken-

land, Tjekkiet og Ungarn at gennemføre

reformer,

mens Grækenland, Irland, Tysk-

land, Tjekkiet, Frankrig og Ungarn ventes at gennemføre reformer på pensions-

området. Ungarn planlægger yderligere at gennemføre reformer af uddannelsessy-

stemet.

Når vurderingerne af Stabilitets- og konvergensprogrammerne er afsluttet forven-

tes det, at der vil foreligge mere præcise opgørelser af landenes diskretionære fi-

nanspolitik i 2009.

Konvergensprogram for Danmark

Danmarks Konvergensprogram 2008 (KP08) er baseret på en opdateret mellem-

fristet fremskrivning til 2015. Fremskrivningen i KP08 tager udgangspunkt i kon-

junkturvurderingen i

Økonomisk Redegørelse, december 2008,

der dækker årene 2008-

10. Konjunkturvurderingen er baseret på finansloven for 2009 og et foreløbigt

skøn for de kommunale og regionale budgetter for 2009.

I tillæg til KP08 er der i henhold til EU-kommissionens

”European Economic Recove-

ry Plan (EERP)”

af 26. november 2008 udarbejdet et addendum, der beskriver

finanspolitikkens bidrag til aktiviteten i 2009.

Forløbet i KP08 er i overensstemmelse med de overordnede mellemfristede mål

for finanspolitikken. Konvergensprogrammet viser bl.a.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fremskrivningen indeholder regeringens prioriteringer i skatte- og udgifts-

politikken, herunder en fastholdelse af skattestoppet frem til 2015, indekse-

ring af energiafgifterne som led i klima- og energistrategierne samt en kvali-

tetsfond på 50 mia. kr. til offentlige investeringer i sundhedsstruktur, folke-

skoler, daginstitutioner mv.

For at sikre finanspolitisk holdbarhed er der i den oprindelige 2015-plan fra

august 2007 stillet krav om strukturreformer, der øger beskæftigelsen med

20.000 personer og modvirker tendensen til faldende arbejdstid frem mod

2015, jf. også KP07. Kravet styrkede i KP07-forløbet de offentlige finanser

varigt med ca. 0,8 pct. af BNP eller 14 mia. kr.

Med Jobplanen fra februar og sygefraværshandlingsplanen fra november er

udmøntet omtrent 1/5 af det oprindelige krav vedrørende arbejdstid, og de

to reformer skønnes isoleret set at styrke de offentlige finanser varigt med

ca. 0,1 pct. af BNP (ca. 2 mia. kr.). Det resterende uudmøntede krav i for-

hold til at sikre mod faldende arbejdstid og 20.000 flere i beskæftigelse frem

mod 2015 modsvarer et finansieringsbidrag på ca. 12 mia. kr. og er ifølge

fremskrivningen tilstrækkeligt til at sikre, at finanspolitikken er omtrent

holdbar (holdbarhedsindikator på -0,1 pct. af BNP). En holdbarhedsindika-

tor på 0 kræver som i KP07 et samlet reformbidrag svarende til 0,8 pct. af

BNP (idet bidraget på 0,1 pct. af BNP fra udmøntede reformer modsvares

af andre ændringer i fremskrivningen, bl.a. i lyset af finanskrisen).

Det strukturelle overskud på de offentlige finanser er beregnet til 2,4 pct. af

BNP i 2007. Herefter reduceres det strukturelle overskud gradvist til 0,9 pct.

af BNP i 2010 og lige knap balance i 2015. De beregnede strukturelle over-

skud er på linje med det såkaldte målinterval, der tilsiger strukturelle over-

skud på ¾-1¾ pct. af BNP frem mod 2010 og mindst balance i 2011-2015.

Den offentlige ØMU-gæld skønnes at stige fra 26¼ pct. af BNP ved udgan-

gen af 2007 til 30¼ pct. af BNP ved udgangen af 2008, og aftager derefter i

takt med forudsatte overskud det meste af perioden til ca. 22�½ pct. af BNP

i 2015. Stigningen i ØMU-gælden fra 2007 til 2008 afspejler navnlig den be-

sluttede udstedelse af 30-årige statspapirer, hvor det modgående aktiv på

statens konto i Nationalbanken ikke modregnes i ØMU-gældsopgørelsen,

og Den Sociale Pensionsfonds mulighed for at afdække renterisici ved køb

af realkreditobligationer, der (i modsætning til statsobligationer) heller ikke

modregnes i ØMU-gældsopgørelsen.

Realvæksten i ressourcerne til offentligt forbrug forudsættes at vokse med

1,2 pct. i 2009, 1 pct. om året i 2010-2012 og ¾ pct. om året i 2013-2015. I

finanslovsarbejdet og aftalerne med kommuner og regioner er det realvæk-

sten i det offentlige forbrug, der er det centrale omdrejningspunkt.

Fremskrivningen indebærer, at de offentlige forbrugsudgifter kan udgøre

godt 27 pct. i 2015, dvs. godt �½ pct. af BNP mere end pejlemærket i 2015-

planen. Den høje udgiftsandel i forhold til pejlemærket er ikke udtryk for

ændrede prioriteringer i udgiftspolitikken, og skal til dels ses i lyset af tekni-

ske forhold (Danmarks Statistiks nedrevision af BNP-data). Realvæksten i

det offentlige forbrug i perioden fra 2007 til 2015 er på linje med det forud-

satte i KP07. Der tages nærmere stilling til, hvordan den forøgede udgifts-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



andel skal håndteres, når der er større klarhed over det videre konjunktur-

forløb, herunder konsekvenserne af finanskrisen.

Lav inflation på omkring 2 pct. om året.

I øvrigt henvises til selve konvergensprogrammet, der i forbindelse med fremsen-

delsen til Kommissionen også blev sendt til Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens vurdering og udkastet til Rådets udtalelse

Kommissionen og udkastet til Rådets udtalelse vurderer:



Efter et langvarigt opsving blev dansk økonomi i 2008 ramt af en hurtig og

markant tilbagegang, der navnlig er drevet af et afkølet boligmarked og sti-

gende finansiel uro.

Svagere indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel vil i den kommende tid

forværre tilbagegangen yderligere, og med de ændrede forudsætninger er det

en særlig udfordring at sikre finansiel stabilitet og en rolig tilpasning på bo-

ligmarkedet.

Fremskrivningen i KP08 forekommer at være baseret på gunstige vækstfor-

udsætninger, blandt andet på baggrund af Kommissionens skøn fra januar

2009 og anden information, der er blevet tilgængelig siden da.

Kommissionens beregninger af den strukturelle saldo viser et fald på om-

kring 2�½ pct.-enheder fra 2008 til 2009, hvilket indikerer en ret lempelig fi-

nanspolitik i 2009. Finansministeriets beregninger viser, at finanspolitikken

lempes med 1 pct. af BNP i 2009.

Der er flere risici forbundet med skønnene for de offentlige finanser. De

risici, der trækker i retning af at forværre de offentlige finanser – herunder

de forudsatte gunstige vækstudsigter og usikkerheden forbundet med ud-

møntningen af strukturreformerne – opvejes ikke af sandsynligheden for

større provenuer som følge af højere oliepriser og lave renter og de senere

års tendens til større offentlige overskud end forventet.

Den langsigtede virkning på de offentlige finanser af en ældre befolkning er

lavere end EU-gennemsnittet, særligt i kraft af pensionsreformen i Vel-

færdsaftalen. Samtidig bidrager et stort (strukturelt) overskud i 2008 til at

reducere den offentlige bruttogæld. Fastholdes store primære overskud på

mellemfristet sigt, mindskes risici for holdbarheden af de offentlige finanser

– risici, der på nuværende tidspunkt er begrænsede.

Danmark drager fordel af relativt stærke institutionelle rammer for finans-

politikken, der bl.a. er kendetegnet ved en høj grad af synlighed af de fi-

nanspolitiske målsætninger. Alligevel er der behov for yderligere tiltag til at

fastholde den offentlige udgiftsvækst på linje med de opstillede målsætnin-

ger.

For at understøtte den finansielle stabilitet er der vedtaget en række tiltag,

herunder ændrede rammer for reguleringen inden for pension og livsforsik-

ring, den finansielle hjælpepakke fra oktober 2008 og kreditpakken fra janu-

ar 2009. Kreditpakken adresserer et stigende pres på bankernes og realkre-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ditinstitutionernes solvens og bidrager dermed til at normalisere udlånsfor-

holdene.

I tråd med Kommissionens ”European Economic Recovery Plan” er der i

Danmark med vedtagelsen af finansloven for 2009 implementeret en fi-

nanspolitisk lempelse på omkring 1 pct.-enhed, der samtidig indeholder

strukturpolitiske initiativer til at øge arbejdsudbuddet (indkomstskattelettel-

ser) og til at forbedre vækstpotentialet (forskning og udvikling).

I lyset af det gode udgangspunkt for de offentlige finanser og stærke auto-

matiske stabilisatorer forekommer den planlagte lempelse af finanspolitik-

ken at være et passende svar på det økonomiske tilbageslag. Den skønnede

udvikling i de offentlige finanser indikerer igennem hele perioden, at finans-

politikken i Danmark er på linje med kriterierne i Stabilitets- og Vækstpak-

ken.

Mht. datakravene i ’code of conduct’ indeholder KP08 alle obligatoriske

data og de fleste valgfri data.

Den overordnede konklusion er, at finanspolitikkens stramhedsgrad – i lyset

af den diskretionære lempelse på omkring 1 pct. af BNP i 2009 – overord-

net set vurderes at være passende i den nuværende situation, givet det gode

udgangspunkt for de offentlige finanser i Danmark. Den skønnede udvik-

ling i de offentlige finanser kan blive forværret i lyset af de forudsatte gun-

stige vækstforudsætninger. Budgetmålene i KP08 opfylder MTO’en (Medium

Term Objective)

gennem hele perioden, og der fastholdes dermed en tilstræk-

kelig sikkerhedsmargin i forhold til referenceværdien. På mellemfristet sigt

kræver opfyldelse af MTO’en tilbageholdenhed i de offentlige forbrugsud-

gifter og at der gennemføres initiativer, der udmønter det underliggende

krav til strukturreformer.

Rådsudtalelser

Rådet ventes at vedtage landespecifikke udtalelser om stabilitets- og konvergens-

programmerne for de 21 EU lande, der bl.a. anbefaler at:



Bulgarien

1) fortsætter med at forfølge en stram finanspolitik og bevarer en

solid finanspolitisk position ved at begrænse væksten i udgifterne med hen-

blik på at standse eksisterende ubalancer samt modvirke underskud som

følge af lavere indtægter, 2) begrænser væksten i den offentlige lønudvikling

for at bidrage til en overordnet moderation i lønninger samt en forbedret

konkurrenceevne, 3) yderligere styrker effektiviteten af de offentlige udgif-

ter, særligt gennem a) fuld implementering af programbudgettering, b) for-

bedring af de administrative kapaciteter, samt c) reform af arbejds- og pro-

dukmarkeder, uddannelses- og sundhedsområdet for at øge produktiviteten;

Danmark

1) implementerer de finanspolitiske planer for 2009, inklusiv fi-

nanspolitisk stimulering, i overensstemmelse med EERP og indenfor ram-

men af Stabilitets- og Vækstpagten (SGP), 2) identificerer de krævede struk-

turelle reformer, særligt med det formål at styrke arbejdsudbud med henblik

på at opfylde budgetmålsætningen i de sidste år af programperioden;



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Estland

1) styrker konsolideringen af de offentlige finanser på kort sigt for at

fastholde det offentlige budgetunderskud under 3 pct. af BNP samt gen-

nemfører de fornødne tiltag for at understøtte konsolideringen på mellem-

langt sigt, 2) implementerer forsvarlig politik for offentlige lønninger, for at

støtte tilpasningen af økonomien og styrke konkurrenceevnen, 3) forstærke

den mellemfristede budgetmålsætning, særligt ved at forbedre planlægnin-

gen og effektiviteten af udgifter;

Finland

1) implementerer finanspolitikken for 2009 som planlagt i overens-

stemmelse med EERP og indenfor rammen af SGP, 2) derefter tilbageruller

den negative virkning af den finanspolitiske stimulering ved at vende tilbage

til MTO samt implementerer passende strukturelle reformer med henblik på

at understøtte holdbarheden af de offentlige finanser;

Frankrig

1) implementerer de finanspolitiske tiltag i 2009 som planlagt, in-

klusiv finanspolitisk stimulering, i overensstemmelse med EERP og inden-

for rammen af SGP uden at svække de offentlige finanser yderligere, 2) im-

plementerer en signifikant budgetkonsolidering i 2010 og fremefter med

henblik på at sikre, at det offentlige underskud hastigt bringes under refe-

renceværdien og dermed bringer forholdet mellem offentlig gæld og BNP

på en nedadgående kurs, 3) effektivt håndhæver eksisterende regler for ud-

giftsstyringen samt iværksætter yderligere tiltag med henblik på at garantere

alle sektorers respekt for regeringens flerårige mål for udgiftsreduktion samt

fortsat implementerer tiltag indenfor Frankrigs generelle revision af sin of-

fentlige sektor (RGPP). Implementerer sit strukturelle reformprogram, sær-

ligt hvad angår bæredygtigheden i pensionssystemet;

Grækenland

1) styrker den fiskale konsolidering betydeligt allerede i 2009

gennem velspecificerede permanente tiltag, der begrænser de nuværende

udgifter, inklusiv en passende offentlig sektor lønpolitik, og derved bidrager

til den nødvendige reduktion i den offentlige gæld i forhold til BNP, 2) sik-

rer tiltag til finanspolitisk konsolidering, der også er gearet til at forbedre

kvaliteten af de offentlige finanser indenfor rammerne af et omfattende re-

form program, i lyset af de nødvendige justeringer af økonomien med det

formål at genvinde tabt konkurrenceevne og justere eksterne ubalancer, 3)

hurtigt implementerer reformer af skatteadministrationen og yderligere for-

bedrer budgetprocesserne ved at øge gennemsigtigheden, definere flerårige

budgetstrategier og ved effektivt at implementere mekanismer til at overvå-

ge, kontrollere og forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter, 4) set i lyset

af gældsbyrden og de forventede stigninger i de aldersrelaterede udgifter,

forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser ved at fortsætte de igang-

værende reformer af sundheds- og pensionssystem; Grækenland tilskyndes

endvidere at forbedre statistisk styring og kvaliteten af sine statistiske data,

samt anbefales at forbedre overholdelsen af de krav til data, der er specifice-

ret i adfærdskodekset for stabilitets- og konvergensprogrammerne;

Irland

1) begrænser det voksende underskud i 2009 og specificerer og strin-

gent implementerer substantielle årlige stramninger inden for et bredt base-

ret fiskalt konsolideringsprogram for 2010 og fremefter, 2) forbedrer over-

holdelse af den mellemfristede budgetramme samt at overvåge at budget-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



målsætningen overholdes gennem året, 3) i lyset af de betydelige forventede

stigninger i aldersrelaterede udgifter og i offentlige gæld over programperio-

den, forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser ved at implementere

yderligere pensionsreformer med henblik på at tilstræbe fiskal konsolidering;

Italien

1) implementerer de planlagte budgettiltag for 2009 samt stringent

gennemfører de strukturelle tilpasninger planlagt i programperioden. Så

snart økonomien bedres, bør Italien forfølge en ambitiøs budgetkonsolide-

ring for at kunne bringe den høje gældsratio på en nedadgående kurs samt

sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, 2) fortsætter de

fremskridt, som skal forbedre finanspolitisk styring og udvikling af en ny

ramme for stigning af de offentlige udgifter, der sikrer lokale myndigheders

ansvarlighed samt understreger finanspolitisk disciplin, 3) forfølger bestræ-

belser på at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser ved at fokusere på

udgiftseffektivitet og sammensætning, også ved at reallokere sociale udgifter

for at skabe rum for mere forståelige og ensartede arbejdsløshedsunderstøt-

telsessystemer, der sikrer passende incitamenter til at arbejde samt effektive

aktiveringspolitikker uden at gå på kompromis med den fiskale konsolide-

ringsproces;

Letland

1) i slutningen af marts 2009 fremsender det supplerende budget

vedtaget i december 2008 til parlamentet, om nødvendigt tager yderligere

skridt for at nå det planlagte offentlige underskud i 2009 og herefter fortsæt-

ter den målrettede konsolidering af de offentlige finanser, 2) foretager en

stram implementering af nominelle lønreduktioner i den offentlige sektor

for at skabe bedre overensstemmelse mellem lønninger og produktivitet for

hele økonomien og derigennem forbedre konkurrenceevnen gennem lavere

omkostninger, 3) styrker styringen med og gennemsigtigheden af de offent-

lige finanser ved at forbedre den mellemfristede budgetlægning og forstærke

finansministeriets kontrol med udgifterne samt styrke regulering og tilsyn

med de finansielle markeder, 4) styrker udbudssiden i økonomien gennem

vidtrækkende strukturreformer og gennem effektiv anvendelse af tilgængeli-

ge EU-strukturfonde. Disse anbefalinger er ligeledes i overensstemmelse

med forpligtelserne i den internationale hjælpepakke til Letland samt i over-

ensstemmelse med behovet for at sikre Letland en gnidningsløs deltagelse i

ERMII;

Litauen

1) implementerer de nødvendige tiltag for at opnå budgetmålsætnin-

gen i 2009, ved at prioritere udgifter og fortsætte målrettet finanspolitisk

konsolidering på mellemlangsigt, 2) implementerer restriktioner af offentlige

lønninger for at fremme afstemning af lønninger og produktivitet i hele

økonomien og styrke konkurrenceevnen, 3) styrker finanspolitisk styring og

transparens, ved at forbedre den mellemfristede budgetstruktur og forstærk

udgiftsdisciplinen med.

Luxembourg

1) implementerer de planlagte tiltag i overensstemmelse med

EERP, 2) forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser

ved at implementere strukturelle reformtiltag særligt på pensionsområdet;

Luxembourg bør endvidere sørge for at overholde de krav, der er specifice-

ret i adfærdskodekset for stabilitets- og konvergensprogrammerne;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Malta

1) som planlagt i stabilitetsprogrammet genoptager konsolideringen af

de offentlige finanser for igen at komme under 3 pct. i 2009 som planlagt og

sikrer en reduktion af gældsbyrden i overensstemmelse hermed ved at rede-

gøre klart for hvilke tiltag, der ligger til grund for den planlagte konsolide-

ring i de yderste år i programmet hen imod MTO, 2) styrker den mellemfri-

stede budgetlægning og øger efficiensen og effektiviteten i det offentlige

forbrug, herunder ved at fremskynde udformningen og implementeringen

af en omfattende reform af sundhedsvæsenet;

Nederlandene

implementerer finanspolitikken for 2009 som planlagt i over-

ensstemmelse med EERP og indenfor rammen af SGP, for at begrænse ri-

sikoen for en substantiel yderligere forringelse af den fiskale balance i 2010 i

forhold til de nyeste forudsigelser og derefter for at bevæge sig hen imod

MTO i begyndelsen af 2011;

Polen

1) implementerer de finanspolitiske planer i 2009, inklusiv den finans-

politiske stimulering, i overensstemmelse med EERP og indenfor rammen

af SGP og samtidig undgår at overskride den af regeringen fremsatte refe-

renceværdi, 2) støtter op om konsolideringsstrategien for 2010 og 2011 med

specifikke tiltag, der reducerer underskuddet, 3) styrker budgetlægningen

gennem bedre udgiftskontrol, herunder gennem en hurtig gennemførsel af

den reviderede lov om offentlige finanser og overgangen til performance-

baseret budgetlægning.

Portugal

1) implementerer de planlagte tiltag i overensstemmelse med EERP

og indenfor rammerne af SGP, mens en yderligere forringelse af de offent-

lige finanser undgås, 2) stringent gennemfører de planlagte strukturelle til-

pasninger i 2010 og herefter for derved at styrke farten på budgetkonsolide-

ring, hvis de cykliske omstændigheder er bedre end forventet, 3) yderligere

styrker den budgetmæssige ramme og sikrer, at finanspolitiske konsolide-

ringstiltag også er beregnet til at styrke kvaliteten af de offentlige finanser

under hensyn til de nødvendige tilpasninger af økonomien for at kunne

adressere eksisterende ubalancer;

Spanien

1) implementerer finanspolitikken for 2009 som planlagt i overens-

stemmelse med EERP og indenfor rammen af SGP uden at svække de of-

fentlige finanser yderligere i 2009, målrettet gennemfører signifikante struk-

turelle konsolideringer i 2010 og fremefter ved at bakke op med passende

tiltag, 2) forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved

at implementere yderligere tiltag rettet mod at begrænse den demografisk

betingede vækst i udgifterne, 3) sikrer at den fiskale konsolidering i lyset af

den påkrævede tilpasning af eksisterende ubalancer også øger kvaliteten af

de offentlige finanser som planlagt;

Storbritannien

1) fortsætter de stimulerende tiltag i overensstemmelsen med

EERP i finansåret 2009/2010 og indenfor rammerne af SGP, og samtidig

undgår yderligere forværringer af de offentlige finanser, 2) øger tempoet for

budgetkonsolidering fra 2010/11 og fremefter for at sikre en hurtig korrek-

tion af det store underskud, 3) definerer en struktur for de offentlige udgif-

ter, der er konsistent med en forbedring af holdbarheden af de offentlige fi-

nanser; Storbritannien bør endvidere sørge for at overholde de krav til data,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



der er specificeret i adfærdskodekset for stabilitets- og konvergenspro-

grammerne;

Sverige

1) implementerer den planlagte finanspolitik, inklusiv finanspolitisk

stimulering i 2009, i overensstemmelse med EERP og indenfor rammen af

SGP for efterfølgende at sikre en tilbagevenden til MTO;

Tjekkiet

1) implementerer de finanspolitiske planer for 2009, inklusiv fi-

nanspolitisk stimulering, i overensstemmelse med EERP og indenfor ram-

merne af SGP 2) gennemfører signifikant strukturel konsolidering i 2010 og

fremover i retning af MTO samt støtter budgetstrategien med specifikke til-

tag for at reducere udgifterne i 2010-2011, 3) fortsætter de nødvendige pen-

sions- og sundhedsreformer, givet de forudsete stigninger i aldersrelateret

udgifter, for at forbedre holdbarheden af de offentlige finanser;

Tyskland

1) implementerer finanspolitikken for 2009 og 2010 som planlagt,

inklusiv finanspolitisk stimulering, i overensstemmelse med EERP og in-

denfor rammen af SGP, tilbageruller den finanspolitiske stimulering, med

henblik på at støtte signifikant budgetkonsolideringen hen imod MTO, be-

gyndende senest i 2011, 2) styrker den institutionelle fiskale struktur ved at

implementere de nye budgetregler som tiltænkt på nuværende tidspunkt for

at understøtte den nødvendige konsolideringsproces efter 2010, 3) øger be-

vågenheden over for initiativer, der styrker holdbarheden af de offentlige fi-

nanser og sikrer at pensionsreformen fra 2008 implementeres som tiltænkt;

Ungarn

1) bevarer tilstrækkelige buffere i lyset af de særlige risici for den

ungarske økonomi, tager de nødvendige skridt til at holde det offentlige un-

derskud under tærskelen på 3 pct. af BNP i 2009 og sikrer, at den tilstrække-

lige udvikling i budgetkonsolidering hen imod MTO sker herefter og brin-

ger dermed forholdet mellem offentlig gæld og BNP på en nedadgående

kurs mod tærskelen på 60 pct. af BNP, 2) sikrer fuld implementering af lo-

ven om finanspolitisk ansvarlighed, og som allerede tilkendegivet fortsætter

mådehold i udgifterne gennem yderligere reform af den offentlige admini-

stration, sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet, samt styrker regulering

og tilsyn med den finansielle sektor, 3) i lyset af gældsniveauet og stigningen

i aldersrelaterede udgifter yderligere forbedrer den langsigtede holdbarhed

af de offentlige finanser, og fortsætter med at reformere pensionssystemet i

forlængelse af tiltagene i 2006-2008;

Hjemmelsgrundlag

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har hjemmel i Traktatens artikel 99.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede

konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2008 for Bulgarien, Danmark, Estland,

Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg,

Nederlandene, Malta, Polen, Spanien, Portugal, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet,

Tyskland og Polen.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte Rådets udtalelser i den form, der kan opnås enig-

hed om, idet der lægges vægt på, at udtalelserne understøtter at landene iværksæt-

ter konsolideringsplaner for at vende tilbage til holdbare offentlige finanser i lyset

af effekterne af konjunkturnedgangen.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og

konvergensprogrammerne for de 21 EU lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Kommissionens tal for lande der har afleveret SCP-assessments

Tabel 1

Faktisk budgetsaldo (pct. af BNP)

2006

Bulgarien

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Nederlandene

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Polen

Portugal

Spanien

Storbritanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

5,2

2,9

4,1

-2,4

-2,8

0,6

-3,4

-0,2

-0,4

1,3

-2,3

-3,8

-3,9

-2,7

2,3

-2,7

-1,5

-9,3

2007

0,1

4,5

2,7

5,3

-2,7

-3,5

0,3

0,2

-1,6

0,1

-1,2

3,2

-1,8

-2

-2,6

2,2

-2,7

3,6

-1

-0,2

-5

2008

3,2

3,1

-2

4,5

-3,2

-3,4

1,1

-6,3

-2,8

-3,5

-2,9

-3,5

-2,5

-2,2

-3,4

-4,6

2,3

-1,2

-0,1

-3,3

2009

-0,3

-3,2

-5,4

-3,7

-1,4

-11

-3,8

-6,3

-3

0,4

-2,6

-3,6

-4,6

-6,2

-8,8

-1,3

-2,5

-2,9

-2,8

2010

-1,5

-3,2

0,5

-5

-4,2

-2,7

-13

-3,7

-7,4

-3,4

-1,4

-2,5

-3,5

-4,4

-5,7

-9,6

-1,4

-2,3

-4,2

-3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Offentlig gæld (pct. af BNP)

2006

Bulgarien

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Nederlandene

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Polen

Portugal

Spanien

Storbritanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

22,7

30,7

4,3

39,2

63,6

95,9

47,4

24,7

106,9

10,7

6,6

63,8

47,7

64,7

39,6

43,4

45,9

29,6

67,6

65,6

2007

18,2

26,3

3,5

35,1

63,9

94,8

45,7

24,8

104,1

9,5

61,9

44,9

63,6

36,2

44,1

40,6

28,9

65,1

65,8

2008

13,8

30,3

4,3

32,8

67,1

57,3

40,8

105,7

17,1

14,4

63,3

45,5

64,6

39,8

50,1

34,8

27,9

65,6

71,9

2009

12,2

28,4

6,1

34,5

72,4

96,2

53,2

54,8

109,3

30,4

47,7

68,2

46,9

62,6

36,2

29,4

69,6

73,8

2010

10,7

7,6

36,1

98,4

55,2

68,2

110,3

42,9

23,3

15,1

64,2

49,7

71,7

30,6

72,3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Strukturel budgetsaldo (pct. af BNP)*

2006

Bulgarien

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Nederlandene

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Polen

Portugal

Spanien

Storbritanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

2,3

-2

-0,1

3,5

-3,3

-4,3

0,4

-3,7

-2,5

-1,8

0,2

-2,8

-4,1

-3,8

1,6

-3,2

0,8

-3,5

-2

-10,5

2007

2,5

3,3

-0,4

3,9

-3,6

-4,6

-0,8

-1,5

-2,6

-3,6

-3,9

1,6

-2,8

-3,1

1,6

-3,7

2,1

-2,1

-1

-5,3

2008

2,2

3,8

-2,8

3,6

-3,8

-5

-6,3

-3,1

-5,4

-4,6

2,4

-3,3

-3,4

-3

-3,3

-5,9

1,6

-2,4

-0,9

-4

2009

2,1

1,1

-1,6

2,7

-4,6

-4,7

-1

-9,4

-2,8

-5,8

-2,9

1,6

-2,9

-3,7

-3,9

-4,6

-8,5

-0,3

-2,8

-2,4

-2,8

2010

2,8

0,9

-1,3

1,7

-3,8

-3,7

-1,5

-11,3

-2,5

-6,1

-2,1

0,3

-2,3

-2,9

-3,3

-4,2

-8

-0,2

-1,9

-3,4

-3,2

MTO

0,5 til 1,5

-0,5 til -1,0

-1

-0,75

-1

-0,5

n.a.

-1

-0,5

* Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4

Konjunkturrenset budgetsaldo (pct. af BNP)*

2006

Bulgarien

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Nederlandene

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Polen

Portugal

Spanien

Storbritanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

2,2

3,9

0,5

3,5

-3

-3,8

0,4

-4,1

-2,5

-1,8

0,2

-2,1

-4,1

-3,8

1,6

-3,2

0,8

-3,4

-2

-10,8

2007

-0,8

3,3

-0,1

3,9

-3,5

-4,8

-0,8

-1,5

-2,5

-3,6

-3,3

1,6

-2,2

-2,8

-3

1,6

-3,7

2,1

-2,3

-1,3

-6,2

2008

2,2

3,2

-2,6

3,6

-3,7

-4,7

-6,3

-2,9

-5,4

-4,6

2,4

-4

-3,4

-2,3

-3,7

-5,2

1,9

-2,4

-1,3

-4,3

2009

2,1

-1,6

2,7

-4,6

-3,9

-0,7

-9,1

-2,7

-5,8

-2,9

1,6

-2,6

-3,7

-3,8

-5,2

-7,8

-0,2

-2,8

-2,4

-2,8

2010

2,8

0,1

-1,3

1,5

-3,8

-3,7

-1,5

-11,3

-2,4

-6,1

-2,1

0,3

-2,3

-3

-3,3

-4,2

-8,3

-0,2

-1,9

-3,6

-3,2

* Kommissionens beregninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5

Real vækst BNP

2006

Bulgarien

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Nederlandene

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Polen

Portugal

Spanien

Storbritanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

6,3

3,3

10,4

4,9

2,2

4,5

3,4

5,7

1,8

12,2

7,8

6,4

3,2

6,2

1,4

3,9

2,8

4,2

6,8

4,1

2007

6,2

1,6

6,3

4,5

2,2

3,5

1,5

10,3

8,9

5,2

3,9

6,7

1,9

3,7

2,5

1,1

2008

6,4

-0,6

-2,4

1,5

0,7

2,9

1,9

-2

-0,6

-2,3

3,4

2,1

0,2

1,2

0,7

0,5

4,2

1,3

0,9

2009

1,8

-1

-4,7

-1,2

-1,8

0,2

-2

-5

-2

-6,9

-4

-0,9

0,7

-1,6

-2

-2,8

-1,4

1,7

-2,3

-1,6

2010

2,5

0,6

1,2

0,4

0,7

0,2

0,3

-2,4

-2,6

1,4

1,3

2,4

-0,2

0,2

1,2

2,3

0,7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 6

Inflation (HICP)

2006

Bulgarien

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Nederlandene

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Polen

Portugal

Spanien

Storbritanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

7,4

1,9

4,4

1,3

1,9

3,3

1,7

2,7

2,2

6,6

3,8

2,6

1,3

3,6

2,3

1,5

2,1

1,8

2007

7,6

1,7

6,7

1,6

2,9

10,1

5,8

2,7

0,7

2,6

2,4

2,8

2,3

1,7

2,3

7,9

2008

3,6

10,6

3,9

3,2

4,2

2,2

3,1

3,5

15,3

11,1

4,1

4,6

4,2

2,7

4,1

3,4

3,3

6,3

2,8

6,1

2009

5,4

1,6

3,2

1,8

0,8

2,5

1,9

0,7

1,2

6,8

5,6

0,6

1,9

2,9

0,6

0,1

0,7

2,6

0,8

2,8

2010

4,8

1,9

2,7

1,8

1,5

2,7

1,8

2,2

2,4

4,8

2,5

2,2

2,5

2,4

1,1

2,3

1,4

2,2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 7

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

2006

Bulgarien

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Nederlandene

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Polen

Portugal

Spanien

Storbritanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

3,9

5,9

7,7

9,2

8,9

3,9

4,5

6,8

5,6

4,6

7,1

13,9

7,8

8,5

5,4

7,2

9,8

7,5

2007

6,9

3,8

4,7

6,9

8,3

3,2

4,6

6,1

4,3

4,1

6,4

9,6

8,1

8,3

5,3

6,1

5,3

8,4

7,4

2008

3,5

5,1

6,4

7,8

8,3

2,9

6,5

6,7

6,5

5,4

4,1

6,5

7,4

7,8

11,3

5,7

6,2

7,1

7,7

2009

6,3

4,5

8,8

7,8

9,8

4,1

9,7

8,2

10,4

8,8

4,9

7,4

8,4

8,8

16,1

8,2

7,9

5,7

7,7

8,8

2010

6,4

5,6

9,7

10,6

9,4

5,5

10,7

8,7

11,4

10,2

5,8

7,9

9,6

9,1

18,7

8,1

8,7

6,6

8,1

9,1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1b:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(ikke på dagsorden for ECOFIN den 10. marts 2009)

Resumé

ECOFIN ventes på et kommende rådsmøde at vedtage beslutninger under Traktatens artikel

104.6 om eksistens af uforholdsmæssigt store underskud og henstillinger under Traktatens arti-

kel 104.7 om korrektion af uforholdsmæssigt store underskud inden for en given frist for en

række lande.

Baggrund

Den globale økonomiske og finansielle krise har medført betydelig forværring af

offentlige budgetsaldi og gældskvoter i EU. Op mod 20 EU-lande forventes i

2009 og/eller 2010 at have underskud på de offentlige budgetter, der overskrider

Traktatens referenceværdi på 3 pct. af BNP,

jf. figur 1.

På basis af de seneste esti-

mater vurderes omtrent halvdelen allerede at overskride referenceværdien i 2008.

Figur 1

Saldoen på de offentlige finanser

Pct. af BNP

-3

-6

-9

-12

-3

-6

-9

-12

-15

2008

2009

2010

Kilde: Kommissionens Interim Forecast af januar 2009

Forværringen af de offentlige finanser skyldes bl.a. finanspolitiske lempelser i for-

bindelse med national implementering af den europæiske økonomiske genopret-

ningsplan, som samlet lægger op til at stimulere den økonomiske aktivitet med 1,5

pct. af BNP. Hertil kan lægges virkningen af mindst samme størrelsesorden fra de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

automatiske stabilisatorer bl.a. i forbindelse med reducerede skatteindtægter og

voksende sociale overførsler. Herudover har de fleste EU-lande implementeret

finansielle redningspakker, som kan belaste de offentlige budgetter og gældskvoter

fremover. Det bemærkes endvidere, at nogle lande ikke i tilstrækkelig grad har

benyttet de senere års gunstige konjunktursituation til at konsolidere de offentlige

finanser, hvilket indebærer at udgangspunktet for de offentlige finanser er dårlige-

re, end det kunne have været.

ECOFIN understregede den 20. januar 2009 EU-landenes forpligtelse til at sikre

sunde og holdbare offentlige finanser og konstaterede, at Stabilitets- og Vækstpag-

ten er tilstrækkelig fleksibel til at kunne håndtere situationen med stigende under-

skud i en række lande. ECOFIN var enig om, at anbefalingerne til landene i for-

bindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud skal tage højde

for den aktuelle økonomiske situation og landenes forskellige finanspolitiske råde-

rum i en konstruktiv proces, hvor landene støtter hinanden.

Iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud og de dertil

hørende anbefalinger om en konsolideringsstrategi er således et vigtigt signal om

fælles opbakning (peer support) til de hårdest ramte EU-lande. ECOFIN udtrykte

enighed om snarest og i takt med at den økonomiske situation forbedres at gen-

optage konsolideringen rettet mod de mellemfristede budgetmål.

På den baggrund er der er generel enighed om at iværksætte proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud for alle lande, der overskrider 3 pct. referencevær-

dien for den offentlige budgetsaldo.

Indhold

Kommissionen har udarbejdet rapporter for en række lande, hvis offentlige un-

derskud ventes at overstige referenceværdien på 3 pct. af BNP, i henhold til Trak-

tatens artikel 104.3, som specificerer, at Kommissionen skal levere en rapport,

hvis et land ikke opfylder kravene i forbindelse med kriterierne vedr. offentlige

budgetunderskud og/eller gældskvoter. EFC ventes at drøfte Kommissionens

rapporter i henhold til Traktatens artikel 104.4, der angiver, at EFC skal afgive

udtalelser på baggrund af de udarbejdede rapporter.

Det forventes, at Kommissionen vil lægge op til, at ECOFIN i første omgang

iværksætter procedurer vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for lande,

der allerede i 2008 vurderes at have overskredet referenceværdien for budgetsal-

doen på 3 pct. af BNP. Ifølge de seneste opgørelser drejer det sig om Irland,

Grækenland, Spanien, Frankrig, Letland, Malta og Rumænien. Herudover er der

allerede iværksat procedurer for UK og Ungarn, som også i 2008 vurderes at have

budgetunderskud over 3 pct. af BNP. Proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud forventes også iværksat for de lande, som skønner, at det offentlige

underskud kan overskride 3 pct. af BNP i 2009, men muligvis på et senere tids-

punkt, når der er større klarhed om de økonomiske udsigter for 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har endnu ikke fremlagt en konkret strategi for håndtering af pro-

ceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Der ventes en afklaring af proces-

sen i løbet af de kommende uger, hvor der ventes opnået politisk enighed vedrø-

rende beslutninger og anbefalinger under proceduren. De konkrete beslutninger

under Traktens artikel 104.6 og anbefalinger under Traktatens artikel 104.7 ventes

vedtaget formelt ved et senere rådsmøde.

Reformen af Stabilitets- og Vækstpagten i 2005 betyder at økonomiske og bud-

getmæssige forhold i højere grad tages i betragtning når proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud implementeres. Derfor vil der i forbindelse med

anbefalinger om korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud være mulig-

hed for at tage højde for effekten af den økonomiske situation og finansielle krise.

Det vil være nødvendigt at differentiere konsolideringsstrategierne og fristerne for

korrektion under hensynstagen til landenes forskellige udgangspunkter.

Der vurderes at være generel opbakning til en tilgang, hvor lande med særlig store

overskridelser af 3 pct. referenceværdien får længere frister for korrektion, men til

gengæld bliver pålagt en større årlig konsolidering. Denne fremgangsmåde frem-

går også af formandskabets udkast til det Key Issues Paper, som udgør et af

ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske Råd i marts. I forbindelse med anbefalinger

om konsolideringsstrategier og fastsættelse af frister er det vigtigt at finde den

rette balance mellem at være tilstrækkelig ambitiøs i forhold til at sikre hurtig og

effektiv konsolidering og at være tilstrækkelig realistisk med henblik på at sikre en

troværdig konsolideringsstrategi i lyset af den markante konjunkturnedgang.

Hjemmelsgrundlag

Iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i

Traktatens artikel 104.6. Vedtagelsen af henstillinger om at bringe situationen med

et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist har hjemmel

i artikel 104.7.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store un-

derskud under Traktatens artikel 104.6 for alle lande, der overskrider Traktatens

referenceværdi for underskud på den offentlige budgetsaldo på 3 pct. af BNP.

Regeringen støtter endvidere vedtagelsen af henstillinger under Traktatens artikel

104.7, der indeholder anbefalinger om en konsolideringsstrategi for korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud inden for en given frist.

Iværksættelsen af proceduren for alle lande er vigtigt i forhold til at give støtte til

lande, der står over for væsentlige udfordringer i forbindelse med at sikre sunde og

holdbare offentlige finanser. Der lægges vægt på at konsolideringsstrategierne er

tilstrækkeligt ambitiøse til at sikre hurtigt og effektiv konsolidering. En tilgang, hvor

lande med størst underskud får længere frister for korrektion, men forpligter sig til

større årlige budgetforbedringer, kan støttes.

Andre landes holdninger

Der ventes bred enighed om behandlingen af proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2a:

Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009

- Key Issues Paper

Resumé

ECOFIN’s ”Key issues”-papir ventes at indeholde input til det videre arbejde med reformer af

reguleringen af de finansielle markeder og en vurdering af implementeringen og opfølgningen på

EU’s økonomiske ’genopretningsplan’, vedtaget på DER 11.-12. december 2008, som udspil

til brug for DER’s evaluering af EU-planen på forårstopmødet den 19.-20. marts.

Baggrund

I lyset af den finansielle og økonomiske krise har EU-landene implementeret initi-

ativer mhp. at reetablere funktionen af de finansielle markeder og vedtaget en

økonomisk stabiliseringsplan ’European Economic Recovery Plan’ (EERP) i for-

bindelse med Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008.

Med hensyn til de finansielle markeders funktion er det generelt vurderingen, at

landenes initiativer har forhindret en egentlig finansiel ”nedsmeltning”, men at

markederne omvendt endnu ikke fungerer normalt.

EERP’s hovedelement er at sikre en stimulans af den økonomiske aktivitet sva-

rende til 1,5 pct. af EU’s BNP i form af dels finanspolitiske lempelser i EU-

landene og dels EU-finansierede initiativer, og planen udgør en fælles ramme med

principper og retningslinjer for disse tiltag på nationalt og europæisk niveau.

I forhold til de nationale finanspolitiske tiltag understregede DER, at Stabilitets-

og Vækstpagten er fundamentet for finanspolitik i EU, og at Pagten er tilstrække-

lig fleksibel til at rumme mulighed for gennemførelse af EU-planen. DER konsta-

terede, at finanspolitiske tiltag midlertidigt vil øge de offentlige underskud, men

betonede EU-landenes forpligtelse til at sikre de offentlige finansers langsigtede

holdbarhed, og opfordrede landene til så hurtigt som muligt i lyset af et kommen-

de økonomisk opsving og i overensstemmelse med Pagten at opfylde deres mel-

lemfristede budgetmål om strukturelle budgetpositioner tæt på balance. DER’s

retningslinjer anfører, at nationale tiltag kan støtte efterspørgslen og være begræn-

sede og målrettede, bestå af udgifts- og skattetiltag, og gennemføres i sammen-

hæng med en styrket indsats for reformer, der sikrer strukturforbedringer.

I forhold til de europæiske tiltag lægger DER’s konklusioner blandt andet op til

øget låneaktivitet fra EIB, fremrykket implementering af programmer finansieret

af blandt andet samhørigheds- og strukturfondene, styrkede investeringer inden

for rammerne af EU-budgettet, og øget støtte finansieret af Globaliseringsfonden.

ECOFIN havde på rådsmøderne den 20. januar og 10. februar de første generelle

drøftelser vedrørende EU-planen, der fokuserede på Kommissionens nye øko-

nomiske prognose, udviklingen i landenes offentlige finanser og finanspolitiske

tiltag, samt udfordringer i relation til behovet for konsolidering og reformer rettet

mod sikring af budgetbalance på mellemlang sigt og holdbarhed på lang sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

De finansielle markeder

ECOFIN ventes den 10. marts at sætte retning på det videre arbejde med refor-

mer af reguleringen af de finansielle markeder og foretage en vurdering af imple-

menteringen og opfølgningen på EU’s økonomiske ’genopretningsplan’ som ud-

spil til brug for DER’s evaluering af EU-planen på forårstopmødet den 19.-20.

marts. Budskaberne ventes præsenteret i ECOFIN’s Key Issues papir.

Principperne for de fremadrettede reformer af reguleringen af de finansielle mar-

keder i EU skal fortsat bygge på ligebehandling, holdbare offentlige finanser og at

den finansielle stabilitet skal sikres.

Generelt skal den reguleringsmæssige ramme tilpasses, så den i højere grad mini-

merer risikoen for at finansielle kriser opstår. Det vil bl.a. indebære, at regulerin-

gen også udstrækkes til dele af de finansielle markeder som ellers ikke hidtil har

været dækket, at de tilsynsmæssige rammer styrkes og at tendensen til procykliske

effekter af reguleringen begrænses. Derudover skal der tages bedre højde for risici

for den stabilitet på tværs af lande, herunder gennem kollegier af tilsynsmyndighe-

der.

Der skal endvidere arbejdes for, at de principper som reguleringen i EU bygger på

også afspejles i den globale tilgang. Det gælder særligt udstrækning af passende

tilsyn med alle dele af de finansielle markeder, især dem som kan udgøre en særlig

risiko for den finansielle stabilitet. Det gælder f.eks. begrænsning af procykliske

effekter, hedge fonde og kreditvurderingsbureauer. Det skal endvidere arbejdes

for initiativer rettet mod svagt regulerede jurisdiktioner, herunder mhp. at forhin-

dre hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og skattesvig.

Den realøkonomiske situation og finanspolitikken

Landenes finanspolitik i relation til EU-planen ventes primært at blive vurderet på

basis af

udviklingen i de samlede offentlige finanser i 2009 (og 2010)

og bidragene fra her-

til fra

den aktive finanspolitik.

Udviklingen i de samlede offentlige finanser måles via ændringen i den faktiske

offentlige saldo, og finanspolitikken måles via ændringen i den strukturelle saldo,

dvs. saldoen renset for effekterne fra konjunkturnedgangen og visse tekniske for-

hold (beregnet af Kommissionen i henhold til den fælles EU-metode). En sådan

vurdering vil i givet fald afspejle, at det er den samlede ændring i de offentlige

finanser, der er relevant ift. stabilisering af den realøkonomiske aktivitet. Vurde-

ringerne af de enkelte landes finanspolitik ift. EU-planen (særligt i ECOFIN’s

udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne) kan også inddrage andre

relevante indikatorer, herunder den aktive finanspolitiks direkte provenuvirkning,

dvs. summen af de finanspolitiske beslutningers virkning på de enkelte indtægts-

og udgiftsposter. Udover disse nøgletal vil vurderingerne muligvis omfatte nogle

supplerende indikatorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurderingen ventes at være, at EU-landene generelt har levet op til aftalen, idet

landenes finanspolitik og den samlede udvikling i de offentlige finanser er i over-

ensstemmelse med Planens anbefaling om en stimulans på ca. 1,5 pct. af EU’s

BNP, herunder en stimulans fra de nationale offentlige finanser på ca. 1,2 pct. af

BNP.

EU-landenes gennemsnitlige underskud ventes således at stige fra 2,0 pct. af BNP

i 2008 til ca. 4,5 pct. i år og knap 5,0 pct. næste år (Kommissionens nye skøn af

19. januar, jf. tabel 1).

Den samlede stigning i underskuddet på ca. 2,5 pct. af BNP i 2009, jf. figur 1, er

knyttet til dels en strukturel svækkelse af finanserne som følge af især aktive fi-

nanspolitiske lempelser – skønsmæssigt ca. 1 pct., jf. figur 2, og dels de automati-

ske stabilisatorer (automatiske fald i indtægter og stigninger i udgifter sfa. kon-

junkturnedgangen) og særlige forhold, i alt ca. 1,5 pct. Hertil kommer blandt an-

det, at landene har allokeret offentlige ressourcer til rekapitaliseringer i den finan-

sielle sektor på ca. 6 pct. af BNP og lånegarantier for ca. 20 pct. af BNP.

Danmarks finanspolitik

er lempelig i 2009 og er i overensstemmelse med EU-

planen. Danmarks offentlige saldo svækkes fra et overskud på ca. 3 pct. af BNP i

2008 til et lille underskud i 2009 og et underskud i 2010, som Kommissionen

skønner til 1,5 pct. af BNP.

Danmarks finanspolitiske lempelse i relation til EU-Planen udgør 1 pct. af BNP.

De aktive finanspolitiske beslutninger i form af skattenedsættelser og højere udgif-

ter indebærer således en direkte provenuvirkning svarende til ca. 1 pct. af BNP i

2009. Lempelsen på 1 pct. af BNP målt på den direkte provenuvirkning er finans-

politikkens bidrag til svækkelsen af den strukturelle saldo, jf. Økonomisk Redegø-

relse, december 2008. Den danske metode til beregning af struktursaldoen korri-

gerer for midlertidige forhold (indtægter fra Nordsøen, pensionsafkastskat og

selskabsskat, der samlet falder i 2009 og således forringer den offentlige saldo,

men ikke den strukturelle saldo). EU’s tal peger på en større svækkelse af struktur-

saldoen i Danmark – ca. 2,5 pct. af BNP i 2009 – fordi EU-metoden ikke korrige-

rer for midlertidige forhold og i den forstand overvurderer den finanspolitiske

lempelse.

Danmark vurderes således at foretage en relativt stor finanspolitisk lempelse og

skønnes at få en relativt stor svækkelse af saldoen på de offentlige finanser. Den

danske finanspolitik skal tage hensyn til Danmarks særlige forhold i form af dels

konjunktursituationen, hvor ledigheden fortsat er meget lav og under niveauerne i

de andre EU-lande, og hvor der er pres på løn og konkurrenceevne, og dels hen-

synet til fastkurspolitikken og behovet for at nedbringe det danske rentespænd til

eurolandene. Finanspolitikkens automatiske stabilisatorer, der indebærer lavere

skatteindtægter og højere udgifter i takt med konjunkturnedgangen, er endvidere

forholdsvis kraftige i Danmark. I lyset af disse forhold er vurderingen, at den dan-

ske finanspolitik er relativt ekspansiv i et europæisk perspektiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til opfølgningen på planen ventes ECOFIN’s udspil at lægge op til ud-

arbejdelsen af en koordineret strategi for budgetkonsolidering og reformer inden

for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. Strategien skal i den kommende tid

udmøntes i en ambitiøs og realistisk gennemførelse af proceduren vedr. ufor-

holdsmæssigt store underskud og fremskridt i forhold til Pagtens principper for

strukturel budgetbalance og langsigtet holdbarhed af de offentlige finanser.

De overordnede budskaber vedrørende finanspolitik ventes afspejlet i Key Issues

papiret.

Strukturpolitikken

Key Issues papiret ventes at lægge vægt på, at strukturreformer er en integreret del

af genopretningsplanen, og at de kortsigtede tiltag bør være konsistente med lang-

sigtede reformmål. Krisen styrker behovet for reformer rettet mod vækst og job-

skabelse samt økonomiernes tilpasningsevne inden for rammerne af Lissabon-

strategien. Protektionisme er omvendt ikke en del af løsningen på krisen. Krisen

har skærpet en række af de langsigtede udfordringer, særligt de offentlige finansers

langsigtede holdbarhed. Lissabon-Strategiens udformning efter 2010 bør lægge

vægt på disse langsigtede udfordringer og bidrage til den økonomiske fremgang.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

EU-planens aspekter vedr. finanspolitik har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Den planlagte finanspolitik ligger på linje med planen. Planens aspekter vedr.

EU’s budget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

EU-landenes finanspolitik vil kunne stabilisere vækst og beskæftigelse på kort sigt,

men vil ikke have effekt på aktiviteten på længere sigt. Ekspansiv finanspolitik vil

øge den offentlige gæld og renteudgifterne. EU-planen vil kunne have positive

strukturelle samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang den bidrager til en

styrket gennemførelse af økonomiske reformer, herunder via sammenkædning af

finanspolitiske tiltag og reformer samt via EU-budgetinitiativer, der fremmer re-

former.

Høring

Sagen har ikke været i høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN

den 10. februar 2009 og 20. januar 2009 og forud for ECOFIN den 2. december

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008, hvor EU-planens overordnede og finanspolitiske aspekter blev forelagt til

orientering, mens planens EU-budgetmæssige aspekter blev forelagt til forhand-

lingsoplæg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte budskaberne i udkastet til Key Issues papiret.

Med hensyn til EU’s økonomiske stabiliseringsplan kan regeringen særligt støtte,

at implementeringen heraf er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten,

tager højde for landenes forskellige råderum, udfordringer og allerede planlagte

finanspolitik, støtter mulighederne for at kunne gennemføre pengepolitiske rente-

nedsættelser og bidrager til lave lange renter samt stabilisering af de finansielle

markeder, og lægger særlig vægt på, at finanspolitiske lempelser gennemføres som

led i en samlet reform- og konsolideringsstrategi, der sikrer holdbare offentlige

finanser på lang sigt. Regeringen støtter en vurdering af, at EU-landene har levet

op til EERP-aftalen og lægger vægt på opfølgning på planen i form af en ambitiøs

strategi for budgetkonsolidering og reformer inden for rammerne af Stabilitets- og

Vækstpagten.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte indholdet i Key Issues papiret, herunder at

EERP-aftalen er implementeret som planlagt og skal følges op af en konsolide-

ringsstrategi inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De offentlige finansers bidrag til den økonomiske aktivitet i EU-landene

Figur 1: Ændring i saldoen på de offentlige finanser i 2009

Pct. af BNP

-2

-4

-6

ndring i offentlig saldo fra 2008 til 2009

Figur 2: Finanspolitiske lempelser (-) og stramninger (+) i 2009

(målt på Kommissionens skøn for ændringen i den strukturelle saldo)

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

EU27

ndring fra 2009 til 2010

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

ndring i strukturel saldo fra 2008 til 2009

Anm.: Prikken for Danmark viser den reelle finanspolitiske lempelse på 1 pct. af BNP (målt på de direkte provenuer).

Kilde: Kommissionen

ndring fra 2009 til 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2b:

Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009

- EU input til G20

Resumé

På ECOFIN ventes en drøftelse af forberedelsen af mødet den 2. april 2009 i G-20 vedrørende

håndtering af den aktuelle finansielle krise og reformer af den internationale finansielle arkitek-

tur.

Baggrund og indhold

Den 2. april 2009 mødes G-20 landene og drøfter den finansielle krise og behovet

for reform af det internationale finansielle system. Den europæiske position forud

for mødet skal fastlægges og ventes forberedt på det kommende ECOFIN. Der

ventes fælles holdninger vedrørende håndteringen af den eksisterende krise og

vedrørende de fire overordnede emner, der forberedes af fire G20 arbejdsgrupper,

jf. nedenfor:

Fremme sund regulering og styrke åbenhed

Fremme internationalt samarbejde og styrke markedernes integritet

Reformer af IMF

Reformer af internationale udviklingsbanker

Håndtering af den eksisterende krise

ECOFIN ventes at fremhæve fire væsentlige pointer i forhold til håndteringen af

den eksisterende krise:



Finansiel stabilitet og genopretning af passende kreditgivning til realøkono-

mien skal sikres gennem rettidig implementering af koordinerede initiativer

(rekapitalisering, statsgarantier, restrukturering mv.) med henblik på at redu-

cere effekterne af krisen på realøkonomien.



International handel og de åbne markeder skal opretholdes. Protektionisme,

herunder også finansiel protektionisme skal undgås, da det vil forværre kri-

sen.



Stimulering af makroøkonomien koblet med passende strukturelle ændrin-

ger er nødvendige for at reducere væsentlige fald i forbruget og i beskæfti-

gelsen. Initiativer skal så vidt muligt koordineres og når genopretningen af

økonomien påbegynder, skal et koordineret ophør af makroøkonomiske

stimuli sikres. Devalueringer i løbet af krisen for at opnå handelsfordele skal

undgås.



For at kunne opnå en holdbar genopretning skal væksten på globalt niveau

rebalanceres. På national plan skal en balance mellem opsparing og investe-

ring understøttes og valutakurser skal tilpasses. IMF skal overvåge den ud-

vikling.

Fremme sund regulering og styrke åbenhed

Den første G20 arbejdsgruppe ser på måder man kan fremme initiativer om sund

regulering og øget åbenhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN ventes bl.a. at fremhæve:



Behovet for at etablere et bedre samlet risikobillede, gennem mekanismer,

der kobler makroovervågning af økonomien og de finansielle forhold med

vurderinger af den systemiske risiko i konkrete finansielle institutioner på

baggrund af tilsynsinformation.



En omfattende og ambitiøs tilgang til en reformering af reguleringen med

henblik på at sikre at alle finansielle markeder, produkter og deltagere

kommer under regulering eller bliver genstand for overvågning. Regule-

ringsomfanget og -intensiteten bør baseres på risiko-baserede metoder, hvor

alle former for finansielle virksomheder, der kan få adgang til offentlige sik-

kerhedsnet eller som kan medføre systemiske risici, bliver omfattet af regu-

lering.



Introducere mekanismer, der reducerer procykliske effekter (dvs. begrænser

samspillet mellem den finansielle sektor og realøkonomien, der leder til at

høj/lavkonjunkturer forstærkes) f.eks. gennem tilpasninger af solvensregler,

regnskabsstandarder og aflønningsforhold. Mekanismerne skal helst fungere

som automatiske stabilisatorer.



Vedrørende kapital, gearing og likviditet ønskes særligt overvejelser vedrø-

rende tilsynsregler for komplekse engagementer (herunder om der skal ind-

føres begrænsninger), vedrørende sammensætningen og kvaliteten af ban-

kers kapital samt vedrørende muligheden af at adressere upassende gearing

gennem tilføjelsen af et mere enkelt mål til de eksisterende regler, der kobler

gearing til krav om tilstrækkelig likviditet mhp. at understøtte finansiel stabi-

litet.



Registrering og overvågning af ratingvirksomheder. På mellemlang sigt bør

undersøges om det er passende, at udsteder betaler for rating-bedømmelsen.



Vedrørende OTC (”over-the counter”) derivat markederne (dvs. derivat-

handel udenfor markedspladser) er målet at øge gennemsigtighed og organi-

seringen af handlen ved at registrere nettoudestående ved multilaterale clea-

ringer frem for de eksisterende bilaterale clearinger.



Vedrørende hedge fonde, skal det overvejes om der er behov for at regulere

forvaltere eller andre alternative investeringsinstitutter, herunder former for

private equity investeringer. En eventuel regulering bør afhænge af en vur-

dering af den systemiske risiko, behovet for beskytte markedets integritet og

effektivitet såvel som behovet for gennemsigtighed over for investorer og

investorbeskyttelse.



Vedrørende regnskabsstander vil fokus være på vekselvirkningen mellem

regnskabsregler og solvensregler, navnlig for værdiansættelsesprincipper og

nedskrivningsregler. Det er målet at finde internationale løsninger på regn-

skabsstandarderne.



Vedrørende aflønningsforhold er målet at fastsætte nogle overordnede prin-

cipper. Det primære ansvar for aflønning vil fortsat ligge hos de finansielle

virksomheder. Det må sikres, at aflønningsforhold ikke tilskynder til urime-

lig kortsigtet risikotagning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremme internationalt samarbejde og styrke markedernes integritet

Den anden G20 arbejdsgruppe ser på en styrkelse af det internationale samarbejde

og det finansielle systems integritet.

ECOFIN ventes bl.a. at fremhæve:



At samarbejdet om det løbende tilsyn med grænseoverskridende finansielle

virksomheder skal styrkes ved oprettelse af tilsynskollegier med repræsen-

tanter fra de forskellige tilsynsmyndigheder.



At Financial Stability Forum snarest skal udvide sin medlemskreds med

flere emerging markets og med Europa Kommissionen.



At IMF og Financial Stability Forum skal samarbejde om overvågning af

den globale finansielle stabilitet. IMF skal oprette et ”early warning” system.



At de finansielle markeders integritet skal fremmes gennem en styrket sam-

let indsats i forhold til de såkaldte ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner i for-

hold til skat, tilsyn og i forhold til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og

terrorfinansiering.



At samarbejde på skatteområdet forbedres gennem fælles standarder og god

governance.



At der etableres et overvågningsforum (”monitoring board”) med henblik

på at styrke regnskabsstandardsætteres ansvarlighed overfor offentlige myn-

digheder. Det foreslås at EU-kommissionen og repræsentanter fra myndig-

heder i USA, Japan og 3. lande deltager. Det ventes endvidere, at regnskabs-

standardsættere opfordres til aktivt at samarbejde med tilsynsmyndigheder

og myndigheder med ansvar for den finansielle stabilitet i forhold til fastsæt-

telsen af regnskabsstandarder.

Reformer af IMF

Den tredje arbejdsgruppe vedrører reformer af Den Internationale Valutafond

(IMF).

ECOFIN ventes bl.a. at fremhæve:



At IMF på kort sigt skal sikres passende ressourcer til at kunne imødekom-

me den øgede efterspørgsel efter lån fra fonden.



At den multilaterale finansielle og makroøkonomiske overvågning skal styr-

kes for at identificere potentielle risici. Dette gælder både etableringen af et

”early warning” system samt regelmæssige – og for systemisk vigtige lande

obligatoriske – evalueringsprogrammer af landenes finansielle sektorer

(FSAP).



At IMF’s lånefaciliteter bør evalueres og orienteres mod kriseforebyggelse

samt at lånekonditionaliterne strømlines med henblik på at sikre større ef-

fektivitet.



At IMF’s governancestruktur på mellemlang sigt skal reformeres, navnlig i

forhold til øget repræsentation af emerging market lande og udviklingslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reformer af internationale udviklingsbanker

Den fjerde arbejdsgruppe omhandler Verdensbanken og andre multilaterale ud-

viklingsbanker.

ECOFIN ventes bl.a. at fremhæve:



At de multilaterale banker skal have tilstrækkelige ressourcer og fleksibilitet i

deres instrumenter og politikker til at kunne hjælpe medlemmer i at håndte-

re de økonomiske konsekvenser af den eksisterende krise.



At 2008 governance reformen i Verdensbanken skal implementeres hurtigt

og at yderligere tiltag skal iværksættes med henblik på mere effektiv ledelse i

Verdensbanken herunder tiltag, der afspejler den voksende vægt af emer-

ging market lande.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Der er ingen direkte lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formålet med at koordinere på globalt niveau er dels at opnå større effekt af de

initiativer, der iværksættes dels at vedtage initiativer, der givet de globale finans-

markeder, kun meningsfuldt kan opnås på globalt niveau. De samfundsmæssige

gevinster i forhold til håndtering af den eksisterende krise og i forhold til forebyg-

gelse af fremtidige kriser er betydelige.

Høring

Sagen sendes ikke i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen om den finansielle turbulens blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmøderne (ECOFIN) den 9. oktober 2007, den 29. februar 2008,

den 4. marts 2008, den 8. juli 2008 og den 7.oktober 2008. Sagen vedrørende op-

følgning på DER den 15.-16. oktober 2008 om finansiel stabilitet og internationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

initiativer blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 31. oktober forud for ECO-

FIN den 4. november 2008 til orientering.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter en global koordinering af håndteringen af den eksisterende krise.

Regeringen støtter også, at erfaringer anvendes til relevante ændringer i de eksiste-

rende rammer for de finansielle markeder med henblik på at styrke den finansielle

stabilitet fremover. Det støttes at rammerne for de finansielle markeder så vidt mu-

ligt er globale. Regeringen støtter en fortsættelse af EU's regnskabsstrategi, der hviler

på regnskabsstandarder udstedt af IASB (International Accounting Standards

Board). Det er væsentligt, ikke mindst for de finansielle virksomheder, at regnskabs-

reglerne er retvisende og samtidig ikke virker konjunkturforstærkende.

Fra dansk side lægges der i øvrigt vægt på, at der arbejdes for at sikre yderligere mid-

ler til udviklingslandene – herunder ikke mindst de fattigste udviklingslande – bl.a.

ved at de multilaterale udviklingsbanker i videst muligt omfang udnytter deres mu-

lighed for at geare midler, bl.a. gennem garantiordninger, øge udbetalingshastigheden

og i forsvarlig omfang fleksibiliteten i deres låne- og gavebistand.

Andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2e:

Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009

- Finansiering inden for en global klimaaftale

Resumé

Kommissionens meddelelse, ”Towards a Comprehensive Climate Change Agreement in Copen-

hagen” beskriver tre hovedudfordringer: mål og handlinger, finansiering og opbygningen af et

globalt carbonmarked. På baggrund af meddelelsen forventes ECOFIN at vedtage rådskonklu-

sioner, der skal udgøre input til Det Europæiske Råd. Konklusionsteksten forventes at bekræfte

EU’s reduktionsmålsætninger og referere til anbefalingerne fra IPCC om reduktioner for hhv.

udviklede lande og udviklingslande og globalt. Der lægges op til at international finansiering skal

bidrage til dækningen af de ekstra omkostninger ved reduktioner i udviklingslandene, og til at

markedsbaserede løsning skal spille en afgørende rolle, særligt gennem en reformeret CDM-

mekanisme.

Regeringen ønsker generelt, at EU med disse konklusioner giver et klart signal til de internatio-

nale forhandlingsparter om at EU ønsker en global aftale i København der kan adressere kli-

maproblemerne. Regeringen lægger vægt på at konklusionsteksten konkretiserer sammenhængen

mellem størrelsen af finansieringen og karakteren af udviklingslandenes reduktionsforpligtelser,

angiver en åben holdning til hvorledes finansiering fremskaffes i forhold til en kombination af

kilder, fremhæver vigtigheden af at styrke og udvikle carbonmarkedet, herunder i form af nye

fleksible mekanismer og at Clean Development Mechanism (CDM) reformeres, og lægger op til

krav om løbende måling, rapportering og verifikation (MRV) som kan sikre en sammenhæng

mellem udviklingslandenes reduktionsindsats og den understøttede nye og additionelle finansie-

ring. Danmark kan støtte formandskabets tekst, men ønsker dog opstramninger med hensyn til

beskrivelsen af sammenhængen mellem finansiering og graden og karakteren af udviklingslande-

nes reduktionsindsatser.

Baggrund

Kommissionen udsendte den 28. januar 2009 meddelelsen ”Towards a Compre-

hensive Climate Change Agreement in Copenhagen”. Meddelelsen indeholder bud

på EU’s holdning til en række af de mest centrale spørgsmål i forbindelse med

forhandlingerne om en ny global klimaaftale. De tre hovedudfordringer er ifølge

meddelelsen mål og handlinger, finansiering og opbygningen af et globalt carbon

marked. Under disse overskrifter fremlægges bud på håndtering af finansierings-

diskussionen ift. hhv. emissionsreduktioner og tilpasning. Der gives endvidere bud

på EU’s holdning til reduktionsmål for hhv. udviklede lande og udviklingslande

og på hvordan udledninger fra hhv. luftfart, søfart samt industrielle flourgasser

skal håndteres. Der gives også i meddelelsen bud på hvordan et globalt carbon

marked kan etableres og på forbedring af CDM mekanismen.

På baggrund af meddelelsen vil Det Europæiske Råd den 19.-20. marts vedtage

konklusioner med fokus på spørgsmålet om finansiering. Konklusionsteksten fra

Rådet (ECOFIN) vil være input til DER konklusionerne sammen med bidrag fra

Rådet (miljø) som vedtages den 2. marts. Endvidere vil der blive vedtaget konklu-

sioner i GAERC omkring udvikling og klima den 15. marts 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Man må forvente, at konklusionsteksten vil bekræfte EU's vilje til at nå en global

aftale i København og påpege, at omkostningerne ved en koordineret internatio-

nal indsats er langt lavere end omkostningerne ved ikke at handle.

Ligeledes må det forventes, at teksten vil bekræfte EU’s påtagede reduktionsfor-

pligtelse og vigtigheden af lignende forpligtelser fra andre industrialiserede lande,

og lægge vægt at udviklingslande skal påtage sig MRV-baserede (målelige, rapor-

térbare og verificérbare) politikker og reduktionsindsatser. Det vil sandsynligvis

også understreges, at reduktionsindsatser foretaget af udviklingslandene er nød-

vendigt for at håndtere klimaforandringer.

Konklusionsteksten må forventes at fremhæve fordelen ved markedsbaserede

instrumenter og støtte den gradvise udvikling af et globalt karbonmarked ved at

forbinde regionale karbonmarkeder med sammenlignelige ambitionsniveauer. En

reformeret CDM-mekanisme, der sikrer den klimamæssige integritet, skal fortsat

spille en vigtig rolle mht at engagere udviklingslandene i karbonmarkedet, facilite-

re omkostningseffektive reduktioner og finansiere teknologitransfer.

Det forventes, at teksten vil lægge vægt på, at privat finansiering vil blive den væ-

sentligste kilde til investering, men at offentlig finansiering også er nødvendig, og

at den offentlige finansiering bør gå til at dække meromkostninger forbundet med

at gøre en ekstra indsats.

Med hensyn til tilpasning, må det forventes, at teksten lægger vægt på at nuværen-

de finansieringsmekanismer så som Global Environment Facility bør revideres.

Endeligt må det forventes, at der udtrykkes vilje til at undersøge de budgetmæssi-

ge og makroøkonomiske implikationer af de konkrete mekanismer for finansiering

af emissionsreduktion, tilpasning, teknologi og kapacitetsopbygning.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold

til dansk lov. Det kan ikke udelukkes at dansk implementering af elementer i en

global klimaaftale vil kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men en glo-

bal klimaaftale må forventes at kunne have betydelige konsekvenser for statsfinan-

serne og samfundsøkonomien. En dansk andel af finansieringen indenfor en glo-

bal aftale må forventes at kunne blive ganske betydelig. En nærmere vurdering af

konsekvenser for statsfinanserne og samfundsøkonomien vil blive foretaget i for-

bindelse med diskussion af de konkrete forslag i forløbet op mod COP15.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Helt overordnet ser Danmark som kommende COP-vært gerne, at EU med disse

konklusioner og ikke mindst med de konklusioner, der senere skal vedtages af

stats- og regeringscheferne, lægger sig på en ambitiøs, konkret og afbalanceret

linje med sigte på, hvad der kan bidrage til at lukke en global aftale i København.

Regeringen lægger stor vægt på, at der med konklusionerne gives et klart signal til

de internationale forhandlingsparter om EU’s position på spørgsmålet om finan-

siering op til forhandlingerne i København. Danmark vil arbejde for en fastlæggel-

se af EU’s position på international finansiering, herunder EU’s holdning til insti-

tutionelle spørgsmål. Danmark vil også arbejde for, at eksisterende instrumenter

og mekanismer gennemses, optimeres og opskaleres i forbindelse med indgåelsen

af aftalen.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at der fokuseres på sammenhængen

mellem finansiering og graden og karakteren af udviklingslandenes reduktionsind-

satser. Konklusionerne skal give udviklingslandene et klart incitament til at foreta-

ge en ekstra indsats. Jo større forpligtelser i retning af at reducere udledningerne

til et givet niveau under ”business as usual” desto større tilsagn bør EU tilkende-

give om finansiering til konkrete støttemekanismer. Finansiering af reduktionsind-

satser i udviklingslandene kan bestå af elementer så som:

1) egne indsatser til udnyttelse af reduktioner der medfører økonomiske gevinster,

støttet af international hjælp til kapacitetsopbygning, 2) støttede egne indsatser

med international finansiering ydende et bidrag til at dække inkrementale omkost-

ninger og teknologioverførsel, bl.a. ved at reducere emissionerne fra afskovning,

3) industrialiserede landes indsatser i ulande, finansieret gennem karbonmarkedet,

herunder CDM.

Regeringen lægger vægt på at, konklusionerne fremhæver behov for at styrke og

udvikle carbonmarkedet, herunder navnlig reform af at Clean Development Me-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

chanism (CDM) bl.a. med henblik på at opnå miljømæssig integritet og en mere

smidig implementering, således at carbonkreditter, der begrænser i-landenes egen

reduktionsindsats, bedre afspejler reelle ekstra reduktioner i udviklingslandene.

Derudover lægges der vægt på, at konklusionerne angiver en åben holdning til

kilderne til international finansiering af reduktionsindsats og tilpasning i u-

landene, såsom nationale budgetbidrag, evt. baseret på nationale påligningsbidrag,

udviklingsbistand, auktionering af en andel af landekvoter, afgift på landekvoter

og provenu fra økonomiske regulering af udledninger fra luft- og skibsfart. Ende-

ligt lægges der vægt på at der stilles krav om måling, rapportering og verifikation

(MRV) af reduktionsindsatser, men disse krav bør gælde for alle udviklingslande

uanset udviklingsniveau.

Regeringen finder det vigtigt, at sammenkædningen af regionale karbonmarkeder

kun finder sted mellem markeder med sammenligneligt ambitiøse reduktionsmål,

da der ellers vil finde uhensigtsmæssigt store overførsler sted mellem de forskelli-

ge markeder.