PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2935 - transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

17. marts 2009

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi – søtransport)

den 30. – 31. marts 2009

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers

rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af

forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndig-

heder med ansvar for håndhævelse af lovgivningen om forbrugerbeskyt-

telse – KOM(2008) 816..............................................................................2

4. Kommissionens meddelelse om EU’s maritime transportpolitik frem

mod 2018 - strategiske mål og anbefalinger, KOM (2009) 8...................11

5. Meddelelse og handlingsplan fra Kommissionen til Rådet, Europa-

Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regi-

onsudvalget om etablering af et europæisk søtransportområde uden barri-

erer – KOM 2009 (10)..............................................................................17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/21

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passage-

rers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om æn-

dring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nati-

onale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivningen om

forbrugerbeskyttelse – KOM(2008) 816

Revideret notat – ændringer i forhold til opdateret grundnotat af 19.

februar 2009 er fremhævet med fed skrift.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre, at skibspassagerer, herunder handicap-

pede og bevægelseshæmmede, har samme rettigheder overalt i EU. Hen-

sigten er at fastsætte mindstekrav til information af alle skibspassagerer

før og under rejsen, tage stilling til håndtering af afbrydelse af en rejse,

fastsætte regler, der skal følges ved forsinkelse og regler for behandling

af klager og ydelse af assistance til bevægelseshæmmede.

Der vil være behov for lovændringer bl.a. for at fastsætte bestemmelser

om sanktioner for overtrædelse af forordningens bestemmelser samt for

klageprocessen.

Forslaget ventes sat på dagsordenen for rådsmødet (transport, tele-

kommunikation og energi) den 30.-31. marts 2009 med henblik på poli-

tisk drøftelse af forslagets anvendelsesområde.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 4. december 2008 fremlagt forslag til forordning

om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om

ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem natio-

nale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivningen om for-

brugerbeskyttelse. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 8. de-

cember 2008.

Forslaget er fremsat i henhold til traktatens artikel 71, stk. 1 og artikel 80,

stk. 2. Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for

fælles beslutningstagen i artikel 251.

Kommissionen henviser i dens begrundelse for forslaget til hvidbogen

"Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg" og til

dens meddelelse fra 2005, hvor en mulig politik for, hvordan beskyttelsen

af passagerne kunne udvides til at omfatte alle transportmåder, blev frem-

lagt.

Kommissionen henviser videre til, at der allerede er gjort fremskridt med

at inddrage forbrugerbeskyttelseshensyn, bl.a. inden for luftfart. I fremti-

den bør der bygges videre på disse resultater for at sikre en mere systema-

tisk inddragelse af forbrugerbeskyttelseshensyn. Det er grunden til, at

Kommissionen er ved at udvide de passagerrettigheder, der er erhvervet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/21

inden for luftfarten, til andre transportmåder, især hvad angår bevægel-

seshæmmede passagerer.

Det fremlagte forslag har til formål at sikre, at alle skibspassagerer, her-

under handicappede og bevægelseshæmmede, har samme rettigheder

overalt i EU. Forslaget omfatter national og international passagersejlads

til søs og på indre vandveje. Der er samtidigt fremlagt et tilsvarende for-

slag vedrørende bustransport.

Handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder

Med forslaget fastslås, at der ikke må ske diskrimination. Der fastsættes

et generelt princip om, at befordring af handicappede og bevægelses-

hæmmede ikke kan afslås. Der kan dog gøres undtagelser herfra af sik-

kerheds- eller konstruktionsmæssige grunde.

Transportørerne skal med inddragelse af handicaporganisationer og nati-

onale myndigheder fastsætte ikke-diskriminerende regler for handicappe-

des og bevægelseshæmmedes adgang til befordring og eventuelle be-

grænsninger heri. Reglerne skal omfatte alle betingelser for adgang til

den pågældende rute, herunder de benyttede skibes tilgængelighed og fa-

ciliteter om bord, men hvad dette indebærer,

i øvrigt ikke nærmere

præciseret i forslaget.

Endvidere er transportøren ansvarlig for, at der ydes gratis assistance til

handicappede og bevægelseshæmmede i havne og om bord på skibe.

Transportørerne kan på ikke-diskriminerende grundlag pålægge alle pas-

sagerer et særligt gebyr til finansiering af assistancen i havne. Afgiften

skal være rimelig, omkostningsrelateret og gennemsigtig.

Det fremgår videre, at transportører, havnenes forvaltningsorganer, bil-

letudstedere og rejsebureauer skal arbejde sammen om at yde assistancen,

og der fastsættes nærmere betingelser for dette.

I samarbejde med handicaporganisationer skal transportøren fastsætte

kvalitetsstandarder for assistancen og fastlægge de ressourcer, der er

nødvendige til opfyldelse af disse standarder. Forslaget fastsætter videre,

at transportøren skal sørge for relevant uddannelse af personale.

Transportørens forpligtelser ved afbrydelse af en rejse

Der fastsættes regler om transportørens forpligtelser over for alle passa-

gerer, når rejsen afbrydes som følge af forsinkelse eller aflysning. Dette

kan, alt afhængig af situationen, omfatte information om forventede af-

gangs- og ankomsttidspunkter, måltider, overnatning og omlægning af

rejsen, alternativ transport eller tilbagebetaling af billetprisen. I tilfælde af

betydelige forsinkelser kan passageren forlange kompensation uden at

fortabe retten til transport. Kompensationen er 25 % af billetprisen ved en

forsinkelse på over en time, 50 % af billetprisen ved en forsinkelse på to

timer eller mere og 100 % af billetprisen, hvis transportøren ikke kan til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/21

byde alternativ transport, og det heller ikke er praktisk muligt at give op-

lysning om alternativ transport med en anden transportør.

Information af passagererne og behandling af klager

Med forslaget fastsættes mindstekrav til information af alle skibspassage-

rer om deres rettigheder. Transportøren skal indføre en klageordning ved-

rørende de rettigheder og pligter, der er omfattet af forordningen, og pas-

sagererne kan indgive klage til transportøren.

Håndhævelse og nationale håndhævelsesorganer

Medlemsstaterne skal udpege et organ, der har ansvar for håndhævelse af

forordningen. Dette organ skal træffe de nødvendige foranstaltninger for

at sikre, at passagerernes rettigheder overholdes. Passagerer kan indgive

klager til organet om overtrædelser af forordningen.

Det nationale håndhævelsesorgan skal årligt udarbejde og offentliggøre

en rapport om deres virksomhed det foregående år, herunder en beskri-

velse af, hvad der er gjort for at iværksætte bestemmelserne i forordnin-

gen, et resumé af de adgangsregler, der gælder for handicappede og be-

vægelseshæmmede i medlemsstaten, data om klagerne og oplysninger om

anvendte sanktioner. For at være i stand til at udarbejde rapporterne skal

håndhævelsesorganet føre statistik over klagerne.

Endvidere er der en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal fastsætte

sanktioner vedrørende overtrædelse af forordningen.

Endelig stilles der krav om, at de nationale håndhævelsesorganer skal ud-

veksle oplysninger om deres arbejde og praksis, således at passagerer ny-

der samme beskyttelse overalt i Fællesskabet, ligesom man f.eks. ser det

vedrørende flypassagerers rettigheder.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets Transport- og Turismeudvalg støtter i dets ud-

kast til betænkning forslagets principper. Udvalget kommer samtidigt

med en række ændringsforslag, der særligt har til formål yderligere at

sikre bevægelseshæmmedes rettigheder og styrke og præcisere det na-

tionale håndhævelsesorgans rolle.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at beskyttelse af

passagerer er et problem af europæiske dimensioner, som må løses på

EU-plan. Endvidere anføres, at markedsliberalisering og varetagelse af

forbrugerinteresser, særligt handicappedes og bevægelseshæmmedes inte-

resser, er en del af det indre marked. Kommissionen vurderer, at det på

grund af transportformens internationale dimension ikke er muligt for en

medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater at løse problemet på en til-

fredsstillende måde, og at EU-tiltag derfor er påkrævet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/21

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt, idet skibsfarten i vid udstrækning er international.

4. Gældende dansk ret

Der findes ingen specifikke danske regler på søfartsområdet vedrørende as-

sistance mv. til handicappede og bevægelseshæmmede.

Det bemærkes, at skibes bygning, udstyr mv. og indretning af passagerski-

be, for så vidt angår handicappede og bevægelseshæmmede, er reguleret i

en række tekniske forskrifter, som i vid udtrækning er en implementering af

EU-regler

og IMO-regler.

Disse forhold er imidlertid ikke omfattet af for-

ordningsforslaget.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos medlemmerne af EU-specialudvalget

for skibsfartspolitiske spørgsmål, samt Forbrugerrådet, Velfærdsministeri-

et,

Dansk Handicap Forbund,

Danske Handicaporganisationer, Ældre Sa-

gen,

Foreningen af Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau-

forening.

Bilfærgernes Rederiforening og Danmarks Rederiforening har anført, at

forslaget er udformet således, at alle typer af skibsbaseret passagertrans-

port er omfattet, såvel transport med store passagerskibe med kahytter

som med mindre færger og små turistbåde. Det er imidlertid ikke muligt

at regulere alle skibe til passagertransport efter ens regler, for så vidt an-

går de forhold, som forordningsforslaget omfatter. Forslaget kan derfor

ikke anvendes på f.eks. ganske små færger eller på en række ruter, f.eks.

meget korte ruter m.v. Det fremhæves samtidigt, at forslaget vil have

konsekvenser for såvel store som små rederier.

For så vidt angår handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder bør

der gælde en undtagelse for forordningens anvendelse i tilfælde, hvor

havnens/terminalens indretning eller konstruktion gør det fysisk umuligt

at tage handicappede om bord.

Vedrørende transportørens forpligtelser ved afbrydelse af en rejse anfø-

res, at disse ikke er rimelige, idet forsinkelser inden for dette område er

uundgåelige som følge af vejrforhold og andre udefrakommende om-

stændigheder, som transportøren ikke har kontrol over. Afrejse- og an-

komsttidspunkter er altid estimerede tidspunkter på grund af vejrforhold,

forsinkelse i forbindelse med skibets lastning etc. I praksis vil der ofte i

forbindelse med ankomsttidspunkter for længere passagerruter med over-

natning skulle lægges 1-2 timer til eller trækkes tilsvarende fra.

Danske Havne anfører, at man er helt enige i, at det er transportørens op-

gave at sikre adgangen til skibet. Af denne grund bør passagerne melde

deres ankomst til transportøren med henblik på assistance i stedet for til

havnen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/21

Danske Handicaporganisationer (DH) finder, at personer med handicap

bør sikres de samme rettigheder ved sørejser, som ved rejse med fly eller

tog. Derfor støtter de forordningen.

DH ønsker, at alle former for nødvendig personlig assistance ved og un-

der sørejser skal stilles til rådighed, uden at dette skal finansieres af den

enkelte person med handicap. Tilsvarende ved forsinkelse af en rejse,

hvor det kan være nødvendigt at yde en ganske særlig service til personer

med handicap.

DH finder det helt utilstedeligt at give adgang til at nægte personer med

handicap at rejse under henvisning til sikkerhedsbestemmelser. Hvis be-

stemmelsen mod forventning fastholdes, skal rejsearrangøren forpligtes

til at sikre en rejse for den afviste person til samme pris med en anden

operatør. DH finder det ligeledes helt ude af trit med moderne rejsemøn-

stre at forlange, at personer med handicap skal meddele deres rejse 48 ti-

mer, før den skal foregå.

DH anfører, at det i betydelig grad vil styrke retssikkerheden, hvis der

etableres et fælles klageorgan, der kan behandle alle spørgsmål vedrøren-

de diskrimination på baggrund af handicap.

Det anføres endvidere, at alle informationer og kommunikation skal fore-

ligge i formater, der lever op til de forskellige krav, som personer med

handicap har. Forpligtelsen til at medtage hjælpemidler skal omfatte alle

nødvendige hjælpemidler, og der kan i visse situationer være behov for at

medtage mere end to hjælpemidler.

I dag er der flere nationale regler om, hvornår der skal sikres tilgængelig-

hed til f.eks. et egnet toilet. Det skal være således, at hvis der er et toilet

om bord, skal det være muligt for alle personer at kunne benytte dette –

uanset sørejsens længde.

Det anføres endvidere, at der bør udvikles bindende fælles europæiske

standarder vedrørende tilgængelighed. Ligeledes synes der behov for at

udvikle en europæisk standard for uddannelse af personale, der på de for-

skellige områder med tjenesteydelser skal servicere personer med handi-

cap.

Endeligt er det DH’s holdning, at den danske holdning til forordningen

skal tage udgangspunkt i FN’s konvention om rettigheder for mennesker

med handicap. Et af konventionens principper er baseret på begrebet ”ri-

melig tilpasning”, som tager højde for at nuancere kravene til rederierne,

baseret på en rimelig hensyntagen til deres størrelse og økonomi, men

uden at fjerne ansvaret fra de små rederier til at sikre rettighederne for

mennesker med handicap inden for forordningens rammer på en rimelig

måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/21

Kommunernes Landsforening (KL) og Sammenslutningen af Danske

Småøer har anført, at man er enig i, at handicappede og bevægelses-

hæmmede skal have adgang til færgerne på lige fod med andre passage-

rer. Der tages hensyn til dette ved nybyggeri af færger. Det påpeges sam-

tidigt, at der stadig på flere ruter sejles med ældre færger, hvor der - indtil

de er udfaset – skal være muligt at fravige forordningen, idet ombygning

af de gamle færger vil være meget omkostningstungt.

Vedrørende transportørens forpligtelser ved afbrydelse af rejse anføres, at

det i praksis er sjældent, at færgeafgangene til de små øer aflyses. Aflys-

ning sker som oftest i tilfælde af force majeure, hvorfor det er vigtigt at

fastholde denne mulighed i forordningen. Det vurderes ikke realistisk at

pålægge transportøren at anvise alternative transportformer i et vejrlig,

hvor færgen ikke kan sejle, idet alle andre transportformer er mere vejr-

følsomme end færger. I tilfælde af maskinnedbrud er det ikke realistisk,

at transportøren skal kunne anvise en anden transportform med kort var-

sel.

Idet passagerer til ø-færgerne i praksis betaler deres billet, når de går om

bord, og således ikke på forhånd har en billet, bliver refusion af billetpri-

sen ikke relevant. I de situationer, hvor der er udstedt billet på forhånd,

anses det som en selvfølge, at billetten tilbagebetales i tilfælde af aflys-

ninger. For at begrænse de administrative byder, bør der indføres en peti-

tesse-ordning vedrørende månedskort.

Herudover anfører KL, at et krav om økonomisk kompensation ved for-

sinkelser bør afvises, for så vidt angår de færgeoverfarter, som kommu-

nerne står for. Hvis dette ikke kan fastholdes, må der ske kompensation

via DUT. Dette begrundes med, at forsinkelser af små færger ikke er så

indgribende af natur som eksempelvis af flyafgange.

Endeligt afviser KL forslaget om et særligt udpeget organ til at håndhæve

forordningen samt en forpligtelse for dette organ for afrapportering. Dette

sker med henvisning til de administrative byrder.

De øvrige, der er blevet hørt, er ikke kommet med bemærkninger.

6. Andre landes holdninger

Medlemsstaterne har i drøftelserne i rådsarbejdsgruppen generelt udtrykt

støtte til at regulere området.

Et flertal af medlemsstater finder dog samtidigt, at Kommissionen i

for høj grad blot har kopieret reglerne fra andre områder (fly og

jernbane) uden at tage højde for de særlige forhold, der gælder på

søfartsområdet. Der peges i den forbindelse bl.a. på den store betyd-

ning, som vejret spiller for søtransport, at markedet er meget bredt,

idet det består af meget små, mellemstore og store operatører, og at

transporterne tidsmæssigt strækker sig fra korte overfarter på få

minutter til lange overfarter med overnatning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/21

flertal af

medlemsstater mener

derfor også,

at anvendelsesområdet

for forordningen er for bredt.

Der nævnes i den forbindelse bl.a.,

at der i

højere grad

skal

tages højde for transport på indre vandveje og for lokal

færgefart,

ligesom der bør være en vis minimumstransporttid, før

forordningen finder anvendelse. Enkelte lande har endvidere anført,

at forordningen ikke bør omfatte de skibe, der primært transporte-

rer gods, og hvor passagertransporten er sekundær. Dette bør gælde

selvom disse skibe definitionsmæssigt er passagerskibe (dvs. medta-

ger mere end 12 passagerer).

Mange lande mener endvidere, at der skal foretages ændringer vedrøren-

de transportørens forpligtelser. Det gælder ikke mindst tidsgrænserne for

forsinkelser i relation til bestemmelserne om kompensation mv. I den

forbindelse er det blevet fremhævet, at vejrforholdene spiller en meget

stor rolle ved skibsfart, og der bør tages højde for dette i reguleringen.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslag, der forbedrer for-

brugernes rettigheder, og som kan

forbedre det indre markeds funktion.

Man er enig i princippet om, at

handicappede og bevægelseshæmmede

som udgangspunkt bør have samme mulighed som alle andre for at rejse

med skib.

For at sikre ensartede konkurrencevilkår bør forslagets geografiske

anvendelsesområde efter dansk opfattelse være bredt, således at det

omfatter alle skibe, der afgår fra eller ankommer til EU-havne, uan-

set hvilket flag det sejler under.

De centrale bestemmelser om handicappedes og bevægelseshæmmedes

rettigheder i forslaget vurderes at være velbalancerede. Der sikres med

hovedreglen,

at der er

ret til befordring, men hovedreglen kan fraviges,

når sikkerhedsmæssige eller konstruktionsmæssige forhold gør det nød-

vendigt. Visse af de supplerende bestemmelser synes dog at medføre ad-

ministrative byrder, uden at der reelt tilføres nogen merværdi.

Regeringen arbejder for en afbalanceret model i relation til transportørens

forpligtelser ved afbrydelse af en rejse. Således som forslaget er udfor-

met, omfatter det alle passagerfarter, uanset skibets størrelse (antallet af

passagerer), fartsområde, overfartstid mv. og uanset at variationer i rejse-

tid bl.a. pga. vejrforhold er almindeligt forekommende ved søtransport.

Det er efter regeringens opfattelse ikke rimeligt at stille de samme krav til

alle ruter, f.eks. ruter til småøer. De foreslåede grænser for hvor store for-

sinkelser der må være, før reglerne om assistance og kompensation træder

i kraft, bør også øges.

Endeligt bør bestemmelserne om klageorganet og rapporteringer udfor-

mes på en sådan måde, at de administrative byrder begrænses mest mu-

ligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/21

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordning vil være umiddelbart gældende i dansk ret, hvis

det vedtages. Der vil være behov for lovændringer bl.a. for at fastsætte

bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af forordningens bestem-

melser samt for klageprocessen.

Forslaget skønnes at få statsfinansielle konsekvenser vedrørende det fore-

slåede nye håndhævelsesorgan, herunder håndhævelse af forordningen, be-

handling af klager, udarbejdelse af statistik og den årlige rapport. Disse

statsfinansielle konsekvenser anslås foreløbigt til ikke at ville andrage

over 700.000 kr. om året og vil skulle afholdes inden for Økonomi- og

Erhvervsministeriets ramme, i det omfang ordningen ikke kan brugerfi-

nansieres.

Det må endvidere forventes, at tilskudsbehovet til de samfundsbegrunde-

de færgeruter vil stige som følge af forslaget. I forbindelse med fremtidi-

ge offentlige udbud af disse ruter forventes operatørerne således at ville

indregne deres ekstra udgifter i størrelsen af det offentlige tilskud, som

angives i deres tilbud. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt at

vurdere størrelsen af disse økonomiske konsekvenser.

Slutteligt må det forventes, at kommuner med færgesejlads vil søge at

opnå DUT-kompensation for øgede udgifter i forbindelse med forslagets

bestemmelser om passagerkompensation ved forsinkelser/aflysninger, as-

sistance til handicappede og udgifter til informationsmateriale og admini-

stration af klager. Det er dog svært at vurdere, hvor store disse udgifter

vil være. Hjælpen til handicappede ydes i stor udstrækning allerede i dag,

og der er i forordningsforslaget hjemmel til, at der kan opkræves en afgift

af alle passagerer til at dække udgifter hertil. Udgifterne ved forsinkelser

indtræder kun, hvis der er tale om en forsinkelse/aflysning af en vis

længde, hvortil kommer en undtagelsesbestemmelse i forslaget vedr. for-

ce majeure.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at ville kunne få begrænsede samfundsøkonomiske

konsekvenser i relation til billetprisen, såfremt udgiften til assistance til

handicappede og bevægelseshæmmede i havne finansieres gennem en af-

gift på alle billetter.

Forslaget vurderes at kunne få visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i

forbindelse med, at der indføres regler om kompensation som følge af

forsinkelser. Det er dog vanskeligt at forudsige omfanget af disse. Hertil

kommer udgifter til assistance i havne, såfremt dette ikke finansieres

gennem en afgift på alle billetter. Det fremgår ikke af forslaget, hvad de

ikke-diskriminerende regler for handicappedes adgang til befordring

nærmere indebærer, hvorfor det er vanskeligt umiddelbart at vurdere kon-

sekvenserne af dette. Informationspligten og etablering og drift af en kla-

geordning

kan

ligeledes medføre visse erhvervsøkonomiske udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/21

Omkostningerne vil påvirke såvel privat som offentligt drevne passager-

skibe, herunder færger.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Behandling af anmodninger om kompensation og etablering af en klage-

ordning må forventes at have mindre administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Endvidere må kravet om fastsættelse af regler for adgang til

befordring og af kvalitetsstandarder for assistancen til handicappede og

bevægelseshæmmede forventes at få administrative konsekvenser, særligt

for mindre rederier.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der er oversendt foreløbigt grundnotat den 13. januar 2009

og opdateret

grundnotat dateret 19. februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/21

Kommissionens meddelelse om EU’s maritime transportpolitik frem

mod 2018 - strategiske mål og anbefalinger, KOM (2009) 8

Revideret notat – ændringer i forhold til grundnotatet af 17. februar

2009 er markeret med fed skrift

Resumé

Sigtet med meddelelsen er at sikre den fortsatte udvikling og ydeevne for det

europæiske maritime transportsystem. Meddelelsen fokuserer på seks ho-

vedområder: Globaliseringens udfordringer for europæisk skibsfart, frem-

me af maritime kompetencer, kvalitetsskibsfart gennem særlig fokus på mil-

jø og sikkerhed til søs, øget rolle for EU i internationale fora, forbedringer

af forholdene for nærskibstrafik samt øget fokus på forskning og innovation.

Meddelelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, samfundsøkonomi-

ske, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Meddelelsen er på dagsorden for rådsmødet (transport, telekommunikati-

on og energi) den 30.-31. marts 2009 med henblik på vedtagelse af råds-

konklusioner.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 22. januar 2009 fremlagt meddelelsen om EU’s ma-

ritime transportpolitik frem mod 2018. Dansk sprogversion er modtaget den

26. januar 2009.

Meddelelsen er et resultat af konsultationer med bl.a. medlemslandene og

repræsentanter fra skibsfartserhvervet, samt en baggrundsanalyse foretaget

for Kommissionen om de fremtidige udfordringer for europæisk skibsfart.

Skibsfart er en vigtig faktor, når det gælder om fortsat at sikre økonomisk

vækst og velstand i Europa. Det er således nødvendigt at sikre udviklingen

og ydeevnen for det europæiske maritime transportsystem, herunder at sikre

stabile økonomiske vilkår og fastholde centrale menneskelige og teknologi-

ske ressourcer i Europa. I meddelelsen præsenterer Kommissionen de pri-

mære strategiske mål og indsatsområder for det europæiske maritime trans-

portsystem frem mod 2018.

Meddelelsen beskæftiger sig med følgende hovedtemaer:

1. Europæisk skibsfart på det globaliserede marked

Der skal sikres stabile økonomiske rammebetingelser og gode konkur-

rencevilkår for europæisk skibsfart, bl.a. ved at fastholde og forbedre

den europæiske ramme for tonnage- og indkomstbeskatning samt ret-

ningslinjer for statsstøtte. Derudover skal forhandlinger om liberalise-

ring af den internationale maritime handel fortsættes på alle niveauer.

2. Maritime kompetencer, sømandskab og maritim ekspertise

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/21

På grund af den fortsatte knaphed på menneskelige ressourcer inden for

de maritime erhverv i Europa er det nødvendigt at fokusere på at øge og

forbedre de maritime kompetencer. Det skal bl.a. ske gennem bedre ud-

dannelsesmuligheder for søfarende og andre inden for de maritime er-

hverv med henblik på at fastholde kompetencerne inden for den mariti-

me klynge. Det skal f.eks. ske gennem etableringen af videregående

kurser for søfarende og bedre karrieremuligheder for menige. Derud-

over skal der fokus på forbedringen af arbejds- og levevilkår til søs bl.a.

ved at sikre gennemførelsen af FN’s Arbejdsmarkedsorganisations

(ILO) konvention fra 2006 om søfarendes arbejdsforhold. Endvidere vil

man nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge balancen mellem

beskæftigelsesvilkårene for søfarende og skibsfartserhvervets konkur-

rencedygtighed.

3. Kvalitetsskibsfart som en konkurrencefordel

EU har fokus på kvalitetsskibsfart og arbejder for globalt at opnå et ens-

artet højt niveau, hvor de internationale regler respekteres. Det indgår

som et element i kvalitetsskibsfarten, at de klima- og miljømæssige

konsekvenser ved skibsfarten skal mindskes, bl.a. ved at støtte det inter-

nationale arbejde med at mindske CO2-udledningen fra skibsfarten og

forbedre forholdene i forbindelse med affaldshåndtering og genbrug af

skibe. Ligeledes er det centralt, at sikkerheden til søs fortsat øges, bl.a. i

forbindelse med sejlads i arktiske områder og gennem bekæmpelse af

pirateri. Samtidig skal der etableres et integreret overvågnings- og in-

formationssystem for skibstrafikken i Europa, ligesom man ønsker øget

fokus på søtransporten som en vigtig faktor i forhold til Europas energi-

forsyningssikkerhed.

4. Samarbejde på den internationale scene

Af meddelelsen fremgår det, at EU grundlæggende støtter arbejdet i in-

ternationale fora inden for maritim transport, og at EU i den forbindelse

bør presse på for at opnå en omfattende international regulering inden

for skibsfarten. EU’s medlemslande og Kommissionen skal i højere

grad koordinere indsatsen, når der arbejdes i internationale fora, såsom

FN’s Søfartsorganisation (IMO). Bl.a. foreslås det, at EU får observa-

tørstatus i og gerne fuldt medlemskab af IMO. Det foreslås også, at det

undersøges, om der kan laves en mere effektiv mekanisme for hurtigere

ratifikationer af IMO-aftaler.

5. Bedre udnyttelse af mulighederne for nærskibstrafik og søtransport

af gods og passagerer

Større økonomisk integration mellem EU’s egne medlemslande og EU

og dets nabolande vil øge behovet for nærskibstrafik. Potentialet for

nærskibstrafikken skal derfor udnyttes, hvilket bl.a. skal ske gennem

etableringen af et europæisk søtransportområde uden barrierer, som

fjerner unødvendige administrative hindringer for den fulde udnyttelse

af nærskibstrafikken. Infrastrukturen i havnesektoren skal desuden for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/21

bedres, så forbindelserne mellem sø og land og den videre tilknytning

mellem havneområder og opland optimeres.

6. Europa som verdens førende inden for forskning og innovation

Den europæiske skibsfarts konkurrencedygtighed og evnen til at møde

de mange udfordringer afhænger i vid udstrækning af indsatsen inden

for innovation og teknologi. Det er derfor nødvendigt, at der fokuseres

på forskning, teknologi og udvikling inden for bl.a. skibsdesign, energi-

effektivitet og IT-løsninger for skibsfarten.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europaparlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

3. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en meddelelse, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke

relevant.

4. Gældende dansk ret

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker udmøntning i konkrete

forslag til retsakter, har den ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

5. Høring

Forslaget har været i høring hos medlemmerne af EU-specialudvalget for

skibsfartspolitiske spørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra Danske

Havne, Danske Maritime, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Fagligt Fælles Forbund – 3F, Danske Regioner og Dan-

marks Skibsmæglerforening. Høringssvarene er generelt positive over for

meddelelsen, og mange har fremhævet områder, som man finder af særlig

positiv betydning. Derudover kan følgende betragtninger fra høringssvarene

nævnes:

Danske Havne

Danske Havne tager afstand fra meddelelsens forslag om at graduere hav-

neafgifterne for at belønne mere miljøvenlig transport, da central regulering

af havneafgifter ikke er i overensstemmelse med den markedsbaserede drift

af havnene, der eksisterer i Danmark.

Danske Havne mener, at der bør fokuseres på at tilvejebringe investeringer

til havne, der har potentiale for at overtage modtagelse og afskibning af

gods fra de mest overbelastede havne, således at de overbelastede havne

bliver aflastet, og fleksibiliteten i det europæiske transportnet forstærkes.

Danske Havne ønsker desuden øget opmærksomhed på søtransportens be-

tydning for energiforsyningen til EU, herunder konkrete initiativer til etab-

lering af havneterminaler til modtagelse af flydende naturgas (LNG).

Danske Havne understreger vigtigheden af at være realistisk i forhold til at

opnå en ”god økologisk tilstand” i havneområder i henhold til visse miljødi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/21

rektiver. Der er stor menneskelig aktivitet i havneområderne, og derfor er

det vanskeligere at opnå en god miljøtilstand.

Danske Maritime

Danske Maritime påpeger, at meddelelsen i for høj grad lægger op til gen-

nemførelsen af EU-regulering for skibsfarten på områder, hvor der endnu

ikke er opnået global enighed. Danske Maritime er uenig i Kommissionens

betragtning om, at EU bør have observatørstatus eller medlemskab af IMO,

da man frygter, at søfartsnationerne i EU vil miste indflydelse på IMO-

reguleringen.

Danmarks Rederiforening

Rederiforeningen fremfører, at det er essentielt at undgå protektionistiske

tiltag og krav. Dette gælder også bl.a. i forhold til beskæftigelse af EU-

søfarende og den foreslåede arbejdsgruppe, der skal se på balancen mellem

vilkår for beskæftigelse af EU-søfolk og erhvervets konkurrencedygtighed.

Protektionistiske tiltag må forventes at føre til udflagning.

Rederiforeningen understreger, at EU-tiltag på områder, hvor IMO-for-

handlinger slår fejl, skal være flagneutrale af hensyn til konkurrenceevnen.

Samtidig bør der heller ikke være en automatik mellem et eventuelt mang-

lende resultat ved klimatopmødet i København i december 2009 og regiona-

le EU-tiltag.

Rederiforeningen mener desuden, at forslaget om at undersøge en mere ef-

fektiv mekanisme for hurtigere ratifikationer af IMO-aftaler ikke er aktuelt.

Der synes ikke at være grund til at tro, at der er behov for at erstatte den

flagbaserede ratifikation med en ratifikation baseret på de lande, hvor flå-

dens ejere har hjemsted. Rederiforeningen kan ikke tilslutte sig erklæringen

om, at EU generelt skal samordne sin indsats i internationale fora.

Rederiforeningen peger endelig på visse formuleringer i meddelelsen, som

man finder uklare, og som man ønsker yderligere præciseret, herunder bl.a.

EU-harmonisering af dokumenter, som man mener i nogle tilfælde kan væ-

re fornuftig, men ikke i andre.

Dansk Industri

Dansk Industri kan ikke støtte tanken om en øget rolle for EU i internationa-

le fora, såsom IMO, da man mener, at reguleringen af søtransport fortsat bør

tage sit udgangspunkt i et globalt perspektiv.

Fagligt Fælles Forbund - 3F

3F finder, at loven om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) går imod in-

tentionerne i Kommissionens meddelelse om at sikre livslange karrierefor-

løb for officerer og menige samt forbedre søfartens image. Man hilser der-

for Kommissionens initiativ om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på

balancen mellem vilkårene for EU-søfarende og initiativer til fremme af den

europæiske flådes konkurrencevilkår, velkommen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/21

6. Andre landes holdninger

Der er indledt forhandlinger om meddelelsen i Rådets transportar-

bejdsgruppe med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Der er

generelt positiv støtte til både Kommissionens meddelelse og udkastet

til rådskonklusioner. Flere lande har fremhævet vigtigheden af at

fastholde og forbedre konkurrenceevnen for europæisk skibsfart.

Meddelelsens fokus på fastholdelse af de menneskelige ressourcer in-

den for de maritime erhverv har ligeledes mødt stor opbakning. Flere

lande har tilkendegivet, at de er skeptiske over for forslaget om EU-

medlemskab af IMO, og dette forslag indgår heller ikke i udkastet til

rådskonklusioner. Endvidere har mange lande efterspurgt en konkret

handlings- og tidsplan for det videre forløb og udmøntningen af med-

delelsen i konkrete initiativer.

7. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side bakker man op om meddelelsens sigte med fremadrettet at

styrke det europæiske maritime transportsystem, herunder konkurrenceev-

nen, med fokus på vækst for kvalitetsskibsfart. Det er efter dansk opfattelse

essentielt at skabe stabile økonomiske rammebetingelser og gode konkur-

rencevilkår for europæisk skibsfart, fremme de maritime kompetencer i Eu-

ropa og forbedre miljøet og sikkerheden til søs.

Det er positivt, at Kommissionen grundlæggende anerkender, at regeldan-

nelsen for skibsfart bør være global. I meddelelsen nævnes det imidlertid

både direkte og indirekte, at yderligere EU-regulering bør overvejes på en-

kelte områder. Danmark er generelt af den opfattelse, at fokus bør være på

at sikre vedtagelsen af global regulering. Desuden er det en prioritet at sikre

en effektiv implementering af den eksisterende europæiske og globale regu-

lering. Herudover er det væsentligt at undgå protektionistiske tiltag eller en-

sidige reguleringer, der kan føre til udflagning.

Danmark er skeptisk over for forslaget om, at EU skal have observatørstatus

og eventuelt medlemskab af IMO. Der synes ikke at være en reel merværdi

forbundet med EU-observatørstatus eller medlemskab af IMO, og allerede i

dag sker der en EU-koordination mellem medlemslandene forud for møder i

IMO.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker en udmøntning i forslag

til retsakter, har den ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker en udmøntning i forslag

til retsakter, har den ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/21

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker en udmøntning i forslag

til retsakter, har den ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.

Grundnotat er fremsendt den 17. februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/21

Meddelelse og handlingsplan fra Kommissionen til Rådet, Europa-

Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Re-

gionsudvalget om etablering af et europæisk søtransportområde

uden barrierer – KOM 2009 (10)

Resumé

Med et europæisk søtransportområde uden barrierer tilstræbes, at det in-

dre marked også udstrækkes til søtransport. Dette sker ved at fjerne eller

forenkle administrative procedurer, så søtransport bliver en mere attrak-

tiv, effektiv og konkurrencedygtig transportform. Handlingsplanen inde-

holder en række forslag til foranstaltninger på kort og mellemlang sigt

samt opfordringer til medlemslandene, der kan medvirke til at opnå dette

mål.

1. Baggrund og indhold

Kommissionens meddelelse og handlingsplan om etablering af et europæ-

isk søtransportområde uden grænser blev fremlagt den 22. januar 2009 og

er modtaget i dansk sprogversion den 8. februar 2009.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommunikation og

energi) den 30.-31. marts 2009 med henblik på vedtagelse af rådskonklu-

sioner.

Kommissionen fremhæver, at søtransporten tynges af komplekse admini-

strative procedurer, selv når skibene kun sejler mellem EU-havne, og la-

sten udelukkende består af varer i fri omsætning (”fællesskabsvarer”).

Følgen er, at søtransport af varer inden for EU har udgifter til administra-

tive formaliteter, der gør denne transportform mindre attraktiv i forhold

til andre transportformer, når varer skal flyttes rundt i det indre marked.

Det europæiske søtransportområde uden barrierer er et begreb, der udvi-

der det indre marked til søtransporten inden for EU ved at fjerne eller for-

enkle administrative procedurer, så søtransport bliver en mere attraktiv,

effektiv og konkurrencedygtig transportform. I forlængelse heraf anfører

Kommissionen, at nærskibstrafik kan betragtes som den mest miljøvenli-

ge transportform, og at en yderligere anvendelse deraf vil kunne hjælpe

EU med at nå sine CO2-mål for perioden efter Kyoto.

Handlingsplanen består af en række forslag til tiltag:

EU-foranstaltninger på kort sigt, som skal være på plads i 2010



Skibe, der transporterer fællesskabsvarer, og som kun sejler mel-

lem EU-havne, skal undtages fra de gældende dokumentations-

krav i forbindelse med tolddeklarering. Kommissionen vil derfor

foreslå en ændring af den forordning, der implementerer EU’s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/21



toldkodeks

Der skal udarbejdes retningslinjer for hurtigere og mere effektiv

dokumentkontrol ved transport af dyre- og planteprodukter mel-

lem EU-havne.

Kommissionen har fremlagt et nyt direktivforslag, KOM

2009(11)

, der samler og forenkler kravene til meldeformaliteter i

forbindelse med havneanløb.

EU-foranstaltninger på mellemlang sigt, som skal være på plads i 2013



Kommissionen vil undersøge muligheden for yderligere at forenk-

le de administrative formaliteter for skibe, der transporterer fæl-

lesskabsvarer mellem EU-havne, men som anløber et tredjeland

eller en frizone undervejs.



Kommissionen vil forbedre og integrere de forskellige relevante

IT-systemer. Ved at integrere eksisterende søfartsovervågningssy-

stemer kan man opnå en forbedret overvågning af skibene og

skibstrafikken, men også lette de administrative procedurer.



Kommissionen vil forberede indførelsen af enstrengede kontakt-

systemer i de enkelte lande, et såkaldt ”Single Window”. Målet er,

at alle de oplysninger, som myndighederne har brug for i forbin-

delse med import og eksport, kan indgives samlet ved en fælles

skranke i stedet for til forskellige myndigheder, som tilfældet er i

dag.



Kommissionen vil enten stille forslag om harmonisering og for-

enkling af reglerne for transport af farligt gods, eller opfordre

medlemsstaterne til at indgå regionale aftaler, i lighed med det af-

talememorandum, der allerede er accepteret af Østersølandene.

Kommissionens anbefalinger til medlemsstaterne



Relevante myndigheder opfordres til i højere grad at koordinere

deres kontrolbesøg om bord, så de sker samtidigt.



Medlemsstaterne opfordres til at aftale at bruge et fælles sprog el-

ler engelsk som andetsprog for alle administrative søfartsdoku-

menter, procedurer og nødvendig kommunikation mellem perso-

nalet i havnene og skibsbesætningerne.



Medlemsstaterne anbefales at lempe de nationale krav således, at

det bliver lettere at opnå fritagelse for lodspligt, f.eks. for skibsfø-

rere, der sejler i fast rutefart, men som ikke taler landets eget

sprog. Beslutningen herom træffes på nationalt niveau.



Endelig opfordres medlemsstaterne til at overveje, om der kan ske

en opdeling af havneområder, så der reserveres særlige områder

til brug for nærskibstrafik. Det vil gøre håndteringen af havnetra-

fikken mere rationel og muliggøre kortere havneophold.

Forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.

Direktivforslaget skal afløse direktiv 2002/6/EF om meldeformaliteter for skibe, der

ankommer til og/eller afgår fra havne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/21

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om en meddelelse, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke

relevant.

4. Gældende dansk ret

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker udmøntning i forslag til

retsakter, har den ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

5. Høring

Meddelelsen og handlingsplanen har været sendt i høring hos medlemmerne

af EU-specialudvalget for skibsfartspolitiske spørgsmål.

Der er modtaget svar fra Danmarks Rederiforening, Danske Havne, CO-

Søfart, Danske Havnevirksomheder og Danmarks Skibsmæglerforening.

Alle støtter formålet med meddelelsen og handlingsplanen.

Herudover fremhæver Danmarks Rederiforening, at forslaget vedrørende

toldprocedurer umiddelbart forekommer at være det vigtigste. Rederifor-

eningen ser gerne, at Kommissionen tager en grundig drøftelse med med-

lemslandene og erhvervet, inden der fremlægges forslag på området. Der

opfordres samtidigt til, at arbejdet vedrørende skibe, der også anløber en

tredjelands havn, fremskyndes. Rederiforeningen afviser kraftigt, at der

lægges op til et fælles transportdokument. Endvidere bør Kommissionen

følge mere aktivt op for at sikre, at lodsundtagelsescertifikater kan opnås

uden unødvendige betingelser, såsom genanskaffelse ved skift af skib.

Endelig bør brug af engelsk være tilladt.

Danske Havne finder det ikke realistisk at etablere særlige nærskibsfarts-

områder i havne til håndtering af EU-gods.

CO-Søfart peger på, at de søfarendes ret til at få landlov uden at skulle

gennemgå bureaukratiske og dokumenttunge processer også er en del af

et søtransportområde uden barrierer. Endvidere finder man, at de fleste

havne, som allerede har opdelt havneområderne, vil være i stand til at ud-

pege kajplads, som kan reserveres nærfarten, og at der bør opstilles ens

krav til havnene. Endelig er CO-Søfart lidt bekymret for forslaget om ko-

ordinering af kontrolbesøg. Efter deres opfattelse hænger antallet af kon-

trolbesøg ofte sammen med skibenes overholdelse af reglerne – på tværs

af myndigheder og forvaltningsområder.

Danske Havnevirksomheder anfører, at meddelelsen og handlingsplanen

er et vigtigt element i bestræbelserne på at reducere transportsektorens

CO2- udledning. De peger endvidere på, at havnenes infrastruktur og

baglandsinfrastruktur må inddrages, da disse får stadig større strategisk

betydning i takt med, at containerskibene bliver stadig større.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/21

Danmarks Skibsmæglerforening støtter, at toldformaliteterne forenkles,

da de nuværende regler er komplicerede og ikke altid effektive. Ligeledes

støttes guidelines ved transport af dyre- og planteprodukter mellem EU-

havne. Det anbefales, at der samtidig udarbejdes klare retningslinjer for

gennemførelse af den faktiske kontrol, idet der er store forskelle mellem

EU-medlemslandenes fortolkning af reglerne. En forenkling af indberet-

ningssystemet til de forskellige myndigheder støttes fuldt ud. Det frem-

hæves i den forbindelse, at der i erhvervet er foretaget betydelige investe-

ringer, som ikke må overses, og at man ved udviklingen af EU-systemer

skal arbejde tæt sammen med branchens organisationer og virksomheder.

”Single windows”-konceptet støttes, og det fremhæves, at det er af afgø-

rende vigtighed, at hvert land ikke udvikler egne ”single windows”. I den

forbindelse nævnes også, at det i mange år har været skibets agent i an-

løbshavnen, og ikke skibet selv, der har varetaget alle skibenes pligtige

rapporteringer. Det er derfor Skibsmæglerforeningens medlemmer, der

umiddelbart ses at få fordel af forenklingerne.

Dansk Industri har ikke haft bemærkninger til meddelelsen.

6. Andre landes holdninger

Meddelelsen og handlingsplanen samt et udkast til rådskonklusioner er

drøftet i Rådets transportarbejdsgruppe. Medlemsstaterne har generelt

modtaget meddelelsen og handlingsplanen positivt, og der er bred støtte

til Kommissionens mål om at skabe et søtransportområde uden barrierer.

Enkelte medlemsstater har dog tilkendegivet en vis bekymring for de

kontrolmæssige konsekvenser af de foreslåede tiltag på toldområdet.

Nogle lande har udtrykt ønske om større fokus på IT-baserede løsninger.

Mange lande har fremhævet, at anbefalingerne om lodsundtagelsescerti-

fikater ikke må ske på bekostning af sejladssikkerheden.

Enkelte lande har foreslået, at man i rådserklæringen opfordrer Kommis-

sionen til at udarbejde ét fælles transportdokument. Andre lande har kraf-

tigt modsat sig dette.

7. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side støttes udviklingen af det indre marked på søfartsområdet,

idet man samtidigt lægger vægt på at fremme kvalitetsskibsfart og øge

nærskibsfartens konkurrencedygtighed. Man er derfor generelt positiv

over for meddelelsen og de foranstaltninger, der foreslås i handlingspla-

nen, herunder fjernelsen af administrative byrder og brug af elektroniske

indberetninger.

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for initiativet om, at der

også søges skabt et indre marked for søtransport med fællesskabsvarer på

toldområdet. Regeringen ser dog gerne, at dette også udstrækkes til skibe,

der, som led i deres ruter på det indre marked, også anløber en tredjelands

havn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/21

Regeringen mener ikke, at den foreslåede opdeling af havneområder, så

der reserveres særlige områder til brug for nærskibstrafik, er hensigts-

mæssig, da det bør være administrationen i den enkelte havn, der dispo-

nerer over udviklingen af arealerne på havnene.

Anbefalingerne om lodsundtagelsescertifikater kan muligvis være beret-

tigede. Det er imidlertid afgørende for Danmark, at eventuelle ændringer

ikke medfører forringelser af sejladssikkerheden.

Endvidere er det regeringens klare holdning, at EU ikke skal udarbejde et

fælles transportdokument. Forslaget om ét fælles transportdokument er et

led i den bredere drøftelse om multimodal transport i EU og globalt og

falder derfor uden for rammen af meddelelsen. I stedet bør man fastholde

den kontraktfrihed for aftaleparterne, som fremgår af de internationale

konventioners bestemmelser om transportdokumenter.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker en udmøntning i form

af forslag til retsakter, har den ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfi-

nansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker en udmøntning i form

af forslag til retsakter, har den ikke i sig selv samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker en udmøntning i form

af forslag til retsakter, har den ikke i sig selv administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen og handlingsplanen har ikke tidligere været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg.