PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2936 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

25. marts 2009

Det Internationale

Kontor

2009-3061/1-0056

SJE42390

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 6.-7. april 2009.

Side:

3-5

Dagsordenspunkt 1

SIS II: Statusorientering

- orientering

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230 og

KOM(2005)0237

Udkast til rådskonklusioner om SIRENE-

kontorernes udvikling inden for rammerne

af Schengen-informationssystemet

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Schengen-evaluering af Schweiz: Oriente-

ring om ophævelse af luftgrænsekontrol-

len i forhold til Schweiz

orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Udnævnelse af direktøren for Europol

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Slutrapport fra ESRIF

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om lovvalg, kompetence, aner-

kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser

samt administrative foranstaltninger på

arverets- og testamentsområdet

- præsentation af forslaget

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Forslag til Rådets rammeafgørelse om fo-

rebyggelse af bilæggelse af konflikter om

jurisdiktion i straffesager

6-9

Dagsordenspunkt 2

10-12

Dagsordenspunkt 3

13-15

Dagsordenspunkt 4

16-18

Dagsordenspunkt 5

19-29

Dagsordenspunkt 6

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

30-37

Dagsordenspunkt 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

38-41

Dagsordenspunkt 8

Forslag til ændring af Rådets rammeafgø-

relse om bekæmpelse af seksuel udnyttel-

se af børn og børnepornografi

- præsentation af forslaget

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Forslag til ændring af Rådets rammeafgø-

relse om bekæmpelse af menneskehandel

- præsentation af forslaget

KOM-dokument foreligger endnu ikke

42-44

Dagsordenspunkt 9

45-48

Dagsordenspunkt 10 Ofres stilling i straffesager

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 11 E-justice: Eksisterende EU-finansierings-

muligheder

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 12 Forhandlinger om en samarbejdsaftale

mellem Europol og Israel

- godkendelse

A-punkt

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 13 Forhandlinger om en samarbejdsaftale

mellem Europol og Rusland

- godkendelse

A-punkt

KOM-dokument foreligger ikke

49-55

56-61

62-66

Forslaget er endnu ikke fremsat, men forventes at have helt eller delvist hjemmel i

TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-

traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: SIS II: Statusorientering

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Rådet forventes på det kommende møde at få forelagt en statusrapport

om arbejdet med SIS II til orientering.

I overensstemmelse med de råds-

konklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 26.-27. februar 2009, er der iværksat et analyse- og reparati-

onsarbejde, som skal afdække og løse de grundlæggende tekniske pro-

blemer med systemet. Der arbejdes fortsat på en rapport om muligheder-

ne for – som alternativ til ibrugtagning af det egentlige SIS II – at vide-

reudvikle det nuværende Schengen-informationssystem (SIS 1+) i form af

et mindre avanceret system. Arbejdet med disse tiltag skrider efter det

oplyste planmæssigt frem, og den nævnte rapport ventes fremlagt i maj

2009 med henblik på, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. juni 2009 kan træffes beslutning om SIS II-projektets videre

retning.

Spørgsmålet om status for SIS II har ikke

i sig selv

lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke

at have betydning for spørgsmålet. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk

side agter man at tage statusorienteringen til efterretning.

Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog på sit møde den 5.-6. juni

2008 en detaljeret tidsplan for den resterende del af arbejdet med SIS II-

projektet. Efter tidsplanen

forventedes

overgangen til SIS II at finde sted

i september 2009. Ud fra resultaterne af den række tests af systemet, der

er gennemført i slutningen af 2008,

stod

det imidlertid klart, at fristen i

september 2009 ikke kan overholdes.

Det er nu forventningen, at overgangen til SIS II

tidligst

kan ske i slut-

ningen af 2009.

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-

16. januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan

man fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet.

Rådskonklusionerne indebærer navnlig, at Rådet tilslutter sig implemen-

teringen af en analyse- og reparationsplan, som giver mulighed for at

afdække og løse de grundlæggende tekniske problemer med SIS II. Yder-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere indebærer konklusionerne, at Rådet med tilfredshed noterer sig im-

plementeringen af en ny tilgang til den videre forvaltning af SIS II-

projektet, herunder de resterende tests, som i højere grad end hidtil in-

volverer medlemsstaternes tekniske eksperter. Endelig indebærer konklu-

sionerne, at Rådet anmoder Kommissionen og den såkaldte SIS II-task-

force om snarest muligt og senest i maj 2009 at fremlægge en rapport om

mulighederne for – som alternativ til ibrugtagning af det egentlige SIS II

– at videreudvikle det nuværende Schengen-informationssystem (SIS 1+)

til et mindre avanceret system. Dette skal ske med henblik på, at Rådet

senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009

kan træffe beslutning om SIS II-projektets videre retning.

Indhold

Rådet ventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. april

2009 at få forelagt en statusrapport for arbejdet med SIS II til orientering.

Arbejdet med SIS II befinder sig lige nu i en afsluttende testfase. Ud fra

resultaterne af de tests af systemet,

der blev gennemført i slutningen af

2008,

står det nu klart, at den

tidligere

forudsatte frist for overgangen til

SIS II i september 2009 ikke kan overholdes. Der har under disse tests

vist sig større tekniske vanskeligheder end forventet. Især er der proble-

mer med at sikre, at indlæste data er ens overalt i systemet (såkaldt data-

konsistens). Herudover har det vist sig, at systemet i visse tilfælde ”mi-

ster” data under overførsel mellem den centrale og de nationale dele.

Ifølge de seneste oplysninger er antallet af fejl dog nu nedbragt væsent-

ligt.

Arbejdet med de nye tiltag, som Rådet tilsluttede sig i de rådskonklusio-

ner, som blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009, skrider efter det oplyste planmæssigt fremad.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for

gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Spørgsmålet om status for SIS II har ikke

i sig selv

lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke have betydning for spørgsmålet om status for

SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til spørgsmålet om statusorienteringen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage statusrapporten til efterret-

ning.

Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om status for SIS II har ikke været forelagt Europa-

Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

23. marts 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt Folketinget Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg, senest

til orientering

forud for rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Udkast til rådskonklusioner om SIRENE-

kontorernes udvikling inden for rammerne af Schengen-

informationssystemet

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6-.7.

april 2009 at få forelagt et udkast til rådskonklusioner om de såkaldte

SIRENE-kontorers udvikling inden for rammerne af Schengen-

informationssystemet (SIS). Udkastet til rådskonklusioner indebærer som

det væsentligste, at Rådet anmoder SIS/SIRENE-arbejdsgruppen om år-

ligt at fremlægge statistiske oplysninger om anvendelsen af SIS, at med-

lemsstaterne opfordres til at tage passende skridt til at sikre en tilstrække-

lig bemanding af SIRENE-kontorerne, samt at Rådet udtrykker sin støtte

til initiativer med henblik på fælles kurser for personalet ved SIRENE-

kontorerne. Udkastet til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses

ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om andre medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk

side agter man at tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Baggrund

Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssy-

stem (SIS), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de myndigheder,

der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indberetninger om perso-

ner og genstande til brug for grænsekontrollen, for anden politi- og told-

kontrol i de enkelte lande samt for administrationen af udlændingelov-

givningen. Indberetninger til systemet kan foretages inden for en række

forskellige kategorier (f.eks. personer, der ønskes udleveret; uønskede

udlændinge, der bør nægtes indrejse, og genstande, der eftersøges med

henblik på beslaglæggelse, eller som er bevismidler i en straffesag).

En indberetning i SIS består kun af et meget begrænset sæt oplysninger,

der hovedsageligt tjener til identifikation af den person eller genstand,

som indberetningen retter sig imod. Der vil derfor ofte være behov for at

udveksle yderligere oplysninger. Hvis Danmark f.eks. har foretaget en

indberetning i SIS med henblik på eftersøgning af en person, der ønskes

udleveret til retsforfølgning her i landet, vil det Schengen-land, hvori den

eftersøgte person antræffes, kunne have behov for yderligere oplysninger

for at kunne behandle sagen om udlevering til Danmark. Det kan f.eks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være oplysninger om fængslingsgrundlag, det strafbare forhold, som lig-

ger bag eftersøgningen, og relevante straffebestemmelser. Sådanne sup-

plerende oplysninger udveksles mellem Schengen-landenes SIRENE-

kontorer (som også står for indberetninger til SIS).

I de seneste år er der sket en betydelig stigning i antallet af indberetnin-

ger i SIS og i antallet af såkaldte ”hits”, dvs. søgninger i SIS, der giver et

positivt resultat. En væsentlig del af stigningen i antallet af indberetnin-

ger må tilskrives optagelsen i Schengen-samarbejdet af 10 nye lande i

2007 og 2008 (9 af de 10 nye EU-medlemsstater og Schweiz).

Udviklingen har ført til drøftelser om vigtigheden af, at det øgede antal

indberetninger og ”hits” ikke kommer til at medføre en overbebyrdelse af

SIRENE-kontorerne med den virkning, at besvarelsen af anmodninger

om supplerende oplysninger og kontorernes øvrige sagsbehandling bliver

forsinket. Drøftelserne har navnlig drejet sig om behovet for at sikre, at

SIRENE-kontorerne til stadighed har en tilstrækkelig bemanding. Endvi-

dere har drøftelserne haft sammenhæng med samtidige overvejelser om

etablering af fælles kurser for SIRENE-kontorernes personale med hen-

blik på en effektivisering af det daglige samarbejde mellem kontorerne.

Indhold

Rådet ventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. april

2009 at få forelagt et udkast til rådskonklusioner om SIRENE-

kontorernes udvikling inden for rammerne af SIS med henblik på vedta-

gelse.

Udkastet til rådskonklusioner vil tage udgangspunkt i konstateringen af

en betydelig stigning i antallet af indberetninger i SIS og i antallet af så-

kaldte ”hits” i forbindelse med søgninger i systemet. På den baggrund

ventes udkastet for det første at indebære, at Rådet med tilfredshed note-

rer sig, at SIS og samarbejdet mellem SIRENE-kontorerne yder et væ-

sentligt bidrag til beskyttelsen af Schengen-området. Herudover ventes

udkastet at indebære, at Rådet anmoder SIS/SIRENE-arbejdsgruppen om

årligt at fremlægge statistiske oplysninger om anvendelsen af SIS og op-

fordrer medlemsstaterne til dels at fremme brugen af systemet, dels at

sikre SIRENE-kontorerne de nødvendige ressourcer. Endelig ventes ud-

kastet til rådskonklusioner at indebære, at Rådet udtrykker sin støtte til

initiativer med henblik på at iværksætte fælles kurser for personalet ved

SIRENE-kontorerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Danmark har det nationale SIRENE-kontor også oplevet en stigning af

indberetninger og i antallet af ”hits”. Udviklingen har således også her-

hjemme medført en stigende aktivitet hos SIRENE-kontoret, hvilket dog

hidtil har kunnet håndteres inden for den eksisterende bevillingsmæssige

ramme.

Gældende dansk ret

Udkastet til rådskonklusioner giver ikke anledning til at redegøre for

gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige el-

ler statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke have betydning for udkastet til rådskonklusi-

oner.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til udkastet til rådskonklusioner.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig udkastet til rådskon-

klusioner.

Europa-Parlamentet

Udkastet til rådskonklusioner skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 23. marts 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Schengen-evaluering af Schweiz: Orientering

om ophævelse af luftgrænsekontrollen i forhold til Schweiz

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. april 2009 at orientere om ophævelsen af grænsekontrollen ved luft-

grænserne mellem Schweiz og de øvrige Schengen-lande den 29. marts

2009. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen. Fra dansk side agter man at tage orienteringen til ef-

terretning.

Baggrund

På mødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 ved-

tog Rådet konklusioner om den gennemførte Schengen-evaluering af

Schweiz. Det fremgik af konklusionerne, at det ved den gennemførte

evalueringsproces var konstateret, at Schweiz grundlæggende var klar til

at anvende Schengen-reglerne. På den baggrund traf Rådet samtidig af-

gørelse om fuld anvendelse af Schengen-reglerne i forhold til Schweiz.

Schengen-reglerne – herunder om ophævelse af grænsekontrollen – har

herefter fundet anvendelse mellem Schweiz og de øvrige Schengen-lande

fra den 12. december 2008. Luftgrænsekontrollen ophæves dog først fra

den 29. marts 2009, da det har været nødvendigt inden at gennemføre

supplerende evalueringsbesøg i visse schweiziske lufthavne.

De supplerende evalueringsbesøg i de berørte schweiziske lufthavne blev

gennemført af et hold eksperter fra de øvrige Schengen-lande den 9.-13.

februar 2009. På baggrund af besøgene har ekspertholdet fremlagt en

evalueringsrapport, der er blevet forelagt for arbejdsgruppen om Schen-

gen-evaluering til diskussion og godkendelse. Efter at Schweiz har be-

svaret enkelte supplerende spørgsmål, har arbejdsgruppen konkluderet, at

forholdene i de besøgte lufthavne lever op til Schengen-reglerne, og at

luftgrænsekontrollen mellem Schweiz og de øvrige Schengen-lande der-

for som planlagt kan ophæves fra den 29. marts 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. april 2009 at orientere om ophævelsen af grænsekontrollen ved luft-

grænserne mellem Schweiz og de øvrige Schengen-lande den 29. marts

2009 i forbindelse med Schweiz’ indtræden i Schengen-samarbejdet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen om ophævelsen af luft-

grænsekontrollen mellem Schweiz og de øvrige Schengen-lande til efter-

retning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 23. marts 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om Schweiz’ deltagelse i Schengen-samarbejdet har flere gange

været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg, senest til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27.

februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Udnævnelse af direktøren for Europol

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Resumé

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til, at Rådet på sit møde

(retlige og indre anliggender) den 6.-7. april 2009 udnævner den nye di-

rektør for Europol.

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet, og sagen vil heller ikke have lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdninger. Fra dansk side vil man i

lyset af drøftelserne i Rådet tage stilling til, hvilken af kandidaterne til

posten som direktør for Europol, man ønsker at støtte.

Baggrund

I henhold til Europol-konventionens artikel 29 ledes Europol af en direk-

tør, der efter indstilling fra Europols Styrelsesråd udnævnes af Rådet for

en periode på fire år med mulighed for én genudnævnelsesperiode.

Direktørens opgaver er bl.a. at udføre de opgaver, som er tildelt Europol,

herunder varetage den løbende administration, personaleforvaltning, sik-

re korrekt udarbejdelse og gennemførelse af Styrelsesrådets afgørelser,

udarbejde forslag til budget, stillingsfortegnelse og den femårige finans-

plan samt gennemføre Europols budget, samt enhver anden opgave, der

tildeles direktøren ved Europol-konventionen.

Den nuværende direktør Max-Peter Ratzels periode udløber den 15. april

2009. Max-Peter Ratzel har meddelt, at han ikke ønsker en yderligere

periode, og der skal derfor udnævnes en ny direktør.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009

orienterede formandskabet om status for processen vedrørende udnæv-

nelse af en ny direktør for Europol. Det forventes, at formandskabet vil

lægge op til, at Rådet på sit møde (retlige og indre anliggender) den 6.-7.

april 2009 træffer afgørelse om udnævnelse af den nye direktør.

Indhold

I alt 45 personer har søgt stillingen som direktør for Europol, og der har

været afholdt samtaler med nogle af disse ansøgere med henblik på at

bedømme de pågældendes kvalifikationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europols styrelsesråd har herefter afgivet en (fortrolig) indstilling til Rå-

det om egnede kandidater. I lyset af denne indstilling vil Rådet skulle

træffe beslutning om udnævnelse af en ny direktør for Europol.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed

(Europol-konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10.

juni 1997. Loven trådte i kraft den 1. juli 1999. Europol-loven er efter-

følgende ændret ved lov nr. 1435 af 22. december 2004 (om gennemfø-

relse af tillægsprotokollerne til Europol-konventionen mv.).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udnævnelse af en ny direktør for Europol har hverken lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side vil man i lyset af drøftelserne i Rådet tage stilling til,

hvilken af kandidaterne til posten som direktør for Europol, man ønsker

at støtte.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

23. marts 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om udnævnelse af en ny direktør for Europol har tidligere været

forelagt for Folketinget Europaudvalg og Retsudvalget til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar

2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Slutrapport fra ESRIF

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har lagt op til, at formanden for Det Europæiske Forum

for Forskning og Innovation på Sikkerhedsområdet (ESRIF) på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 6.-7. april 2009 skal præsentere

hovedpunkterne i forummets kommende slutrapport. ESRIF, der er et

samarbejde mellem relevante offentlige og private myndigheder og bran-

cheaktører mv. i medlemsstaterne, blev oprettet i efteråret 2007 med

henblik på at sikre en tæt dialog mellem den offentlige og den private

sektor inden for europæisk forskning og innovation på sikkerhedsområ-

det. Rapporten forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet, ligesom den ikke forventes at ville have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til rapporten. Fra dansk

side agter man at tage orienteringen til efterretning.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2007 en meddelelse til Europa-

Parlamentet og Rådet om dialogen mellem den offentlige og den private

sektor inden for forskning og innovation på sikkerhedsområdet

(KOM(2007)511).

Det fremgår af meddelelsen, at de politiske mål på området bl.a. er at

bringe relevante berørte parter sammen for at drøfte tværgående spørgs-

mål af fælles interesse, at udarbejde forslag til udvikling af en strategisk

forsknings- og innovationsplan på sikkerhedsområdet og at udveksle idé-

er, synspunkter og bedste praksis for at sikre en bedre udnyttelse af den

eksisterende kapacitet og for at fremme brugen af teknologi på sikker-

hedsrelaterede områder.

Kommissionen opfordrede i meddelelsen medlemsstaterne til at oprette

Det Europæiske Forum for Forskning og Innovation på Sikkerhedsområ-

det (ESRIF) med henblik på at understøtte den civile sikkerhedspolitik

med en passende teknologi- og videnbase ved at opstille og videreudvikle

en mellem- og langsigtet fælles plan for sikkerhedsforskning. ESRIF blev

herefter oprettet i september 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ESRIF skal bl.a. bistå den europæiske sikkerhedssektor ved at styrke og

fremhæve vigtigheden af dialog mellem den offentlige og den private

sektor inden for europæisk sikkerhedsforskning, ved at tilskynde til ny-

tænkning med henblik på at imødegå relevante trusler og ved løbende at

undersøge de fremtidige behov for sikkerhedskapacitet i forhold til de

eksisterende og fremtidige trusler.

ESRIF har 64 officielle medlemmer fra offentlige og private myndighe-

der mv., som mødes flere gange om året, mens mere end 600 personer

(forskere og brancheaktører mv.) bidrager til og deltager i arbejdet i de

11 arbejdsgrupper, der er etableret under ESRIF.

ESRIF udsendte i 2008 et spørgeskema til EU-medlemsstaterne om deres

prioriteringer og teknologiske behov på sikkerhedsområdet. Flere lande,

herunder Danmark, fremhævede indsatsen mod organiseret kriminalitet

som et prioritetsområde. Andre lande pegede på udvikling af nye mobil-

teknologier og tekniske redskaber til bekæmpelse af IT-kriminalitet.

ESRIF skal inden udgangen af 2009 fremlægge en slutrapport med fo-

rummets anbefalinger på området. Det tjekkiske EU-formandskab har

lagt op til, at formanden for ESRIF på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 6.-7. april 2009 skal præsentere hovedpunkterne i den kom-

mende slutrapport.

Indhold

Det nærmere indhold af ESRIF’s slutrapport er endnu ikke kendt. ESRIF

har imidlertid tidligere oplyst, at man i forummets første år har analyseret

de aktuelle sikkerhedstrusler fra bl.a. organiseret kriminalitet, terrorisme

og radikalisering, voldelige konflikter, naturkatastrofer samt global op-

varmning, og at disse vil blive sammenholdt med mulige fremtidige trus-

ler med henblik på at udarbejde en langsigtet fælles plan for sikkerheds-

forskning.

Planen forventes at indeholde anbefalinger om forebyggelse af, forbere-

delse på og beskyttelse mod relevante trusler samt samfundets evne til at

håndtere disse. Planen forventes endvidere at fokusere på at sikre EU’s

konkurrencedygtighed på sikkerhedsområdet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Slutrapporten forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser,

ligesom den vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til slutrapporten.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen om hovedpunk-

terne i ESRIF’s slutrapport til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har ikke været drøftet af Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser samt administrative foranstaltninger på arverets- og

testamentsområdet*

Nyt notat.

Resumé

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. ja-

nuar 2009 i Prag oplyste Kommissionen, at Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalg, kompetence, an-

erkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser samt administrative foranstalt-

ninger på arverets- og testamentsområdet vil blive fremsat i marts 2009.

Kommissionen oplyste endvidere, at forslaget i forhold til spørgsmålet

om retternes kompetence vil lægge op til, at sagen skal behandles i den

medlemsstat, hvor arvelader sidst havde bopæl. Retterne vil dog kunne

henvise sagen til en ret i den medlemsstat, hvor arvelader var statsborger.

Vedrørende lovvalgsreglerne vil der i forslaget blive lagt op til, at det i

loven i den medlemsstat, hvor arvelader havde sidste bopæl, der skal fin-

de anvendelse. Det skal dog være muligt for arvelader at foretage lovvalg

på forhånd. Herudover vil forslaget indeholde regler om et europæisk

arvecertifikat, der skal gøre det muligt at få præcis viden om, hvorvidt en

EU-borger har efterladt et testamente eller dokument om sin sidste vilje.

På det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2009 i Prag tilkendegav

Storbritannien, Irland og Malta, at disse lande er mindre positivt indstillet

over for et fællesskabsinstrument på arverets- og testamentsområdet.

Heroverfor tilkendegav Spanien, Finland, Frankrig, Luxembourg, Tysk-

land, Portugal, Polen, Cypern, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Belgien,

Italien, Ungarn og Estland, at disse lande finder, at vedtagelsen af en ny

velafbalanceret retsakt på arveretsområdet, som indeholder regler om

kompetence og lovvalg, vil kunne forbedre det EU-retlige samarbejde.

Kommissionens forslag forventes fremsat helt eller delvis med hjemmel i

EF-traktatens afsnit IV, og forslaget vil i så fald være omfattet af det dan-

ske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, hvilket indebærer,

at Danmark ikke vil deltage i en eventuel vedtagelse af en sådan regule-

ring, og at en eventuel regulering ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det indstilles, at man fra dansk side tilkendegiver, at man vil forholde sig

positivt i de videre forhandlinger af forordningsforslaget i den civilretlige

arbejdsgruppe.

Baggrund

I Rådets og Kommissionens fælles program af 30. november 2000 med

foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig

anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område er

det anført, at der skal udfærdiges et instrument på det arveretlige område.

Efterfølgende blev Kommissionen i Haag-programmet opfordret til at

fremlægge en grønbog om lovvalg med hensyn til arveretlige spørgsmål,

herunder spørgsmål om værneting (kompetence), anerkendelse og fuld-

byrdelse samt administrative foranstaltninger (arveattest, registrering af

testamenter). Det fremgår endvidere af programmet, at et fællesskabsin-

strument bør være gennemført inden udgangen af 2011.

Den 1. marts 2005 fremlagde Kommissionen en grønbog om arv og te-

stamente (KOM(2005)65) med henblik på iværksættelse af en høring om

legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskridende element.

Grønbogen består – ud over en generel indledning – af syv overordnede

afsnit. Disse afsnit vedrører lovvalgsregler, kompetenceregler, bestem-

melser for anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis for arvingers status (et

europæisk arvebevis), registrering af testamenter, legalisering og retlig

fremgangsmåde.

Grønbogen indledes med en generel introduktion, hvor Kommissionen

påpeger, at problemerne i forbindelse med arvesager, der har et grænse-

overskridende element, hovedsagelig skyldes forskelle i medlemsstater-

nes grundlæggende arveretlige bestemmelser samt retsplejeregler og lov-

valgsregler. Da det ikke er muligt at foretage en fuldstændig harmonise-

ring af medlemsstaternes materielle ret, må der fokuseres på fælles lov-

valgsregler, som f.eks. kan omfatte testamenters gyldighed, arvingers sta-

tus, tvangsarv samt administration og fordeling af arv. Af indledningen

fremgår endvidere, at det ikke vil være tilstrækkeligt at vedtage regler om

retternes internationale kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse

af retternes afgørelser, idet de fleste arvesager ikke forårsager retstvister.

Kommissionen finder på den baggrund, at et fællesskabsinstrument skal

omfatte anerkendelse af både retlige og udenretlige dokumenter (testa-

menter, notartestamenter og administrative dokumenter). Ligeledes fin-

der Kommissionen, at det må overvejes, om et fællesskabsinstrument

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal indeholde regler om ikke-retslige myndigheders internationale kom-

petence i forbindelse med arvesager.

Den danske regering afgav den 29. november 2005 – efter national hø-

ring over Kommissionens grønbog – et høringssvar til Kommissionen.

Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side hilser

den på fællesskabsplan iværksatte drøftelse af de i praksis meget relevan-

te arve- og skifteretlige spørgsmål, som behandles i grønbogen, velkom-

men.

Den 30. juni 2008 afholdt Kommissionen et ekspertmøde om et kom-

mende forslag fra Kommissionen om et fællesskabsinstrument på arve-

og testamentsområdet. Kommissionen havde til brug for dette møde ud-

arbejdet et diskussionspapir, som indeholder Kommissionens foreløbige

overvejelser om de spørgsmål, som et sådant fællesskabsinstrument bør

regulere, herunder i relation til lovvalg, international kompetence, aner-

kendelse og fuldbyrdelse mv. På mødet tilkendegav Kommissionen, at

den forventer at fremlægge et forslag til fællesskabsinstrument i 2009.

På det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2009 i Prag oplyste Kom-

missionen, at Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af af-

gørelser samt administrative foranstaltninger på arverets- og testaments-

området vil blive fremsat i marts 2009. Kommissionen oplyste endvidere,

at forslaget i forhold til spørgsmålet om retternes kompetence vil lægge

op til, at sagen skal behandles i den medlemsstat, hvor arvelader sidst

havde bopæl. Retterne vil dog kunne henvise sagen til en ret i den med-

lemsstat, hvor arvelader var statsborger. Vedrørende lovvalgsreglerne vil

der i forslaget blive lagt op til, at det i loven i den medlemsstat, hvor ar-

velader havde sidste bopæl, der skal finde anvendelse. Det skal dog være

muligt for arvelader at foretage lovvalg på forhånd. Herudover vil forsla-

get indeholde regler om et europæisk arvecertifikat, der skal gøre det mu-

ligt at få præcis viden om, hvorvidt en EU-borger har efterladt et testa-

mente eller dokument om sin sidste vilje.

Det tjekkiske formandskab har efterfølgende oplyst, at Kommissionen

forventes at fremlægge sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgø-

relser samt administrative foranstaltninger på arverets- og testamentsom-

rådet den 24. marts 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske forbehold

Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål

med grænseoverskridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit

IV. Det følger nu af EF-traktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fæl-

lesskabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde

i spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er

nødvendigt for det indre markeds funktion. Efter artikel 1 i Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager

Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i hen-

hold til afsnit IV i EF-traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender), og disse vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Det kommende forslag til forordning om lovvalg, kompetence, anerken-

delse og fuldbyrdelse af afgørelser samt administrative foranstaltninger

på arverets- og testamentsområdet forventes fremsat helt eller delvis med

hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, og forslaget vil i så fald være omfattet

af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, hvilket

indebærer, at Danmark ikke vil deltage i en eventuel vedtagelse af en så-

dan regulering, og at en eventuel regulering ikke vil være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark.

Indhold

Som nævnt forventes Kommissionen først at fremsætte forslaget til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalg, kompetence, aner-

kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser samt administrative foranstaltnin-

ger på arverets- og testamentsområdet den 24. marts 2009, hvorfor der

endnu ikke er fornødent grundlag for at redegøre mere detaljeret for for-

slagets indhold.

På det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2009 i Prag oplyste Kom-

missionen imidlertid, at Kommissionens forslag i forhold til spørgsmålet

om retternes kompetence vil lægge op til, at sagen skal behandles i den

medlemsstat, hvor arvelader havde sidste bopæl. Retterne vil dog kunne

henvise sagen til en ret i den medlemsstat, hvor arvelader var statsborger.

Vedrørende lovvalgsreglerne vil der i forslaget blive lagt op til, at det i

loven i den medlemsstat, hvor arvelader havde sidste bopæl, der skal fin-

de anvendelse. Det skal dog være muligt for arvelader at foretage lovvalg

på forhånd. Herudover vil forslaget indeholde regler om et europæisk

arvecertifikat, der skal gøre det muligt at få præcis viden om, hvorvidt en

EU-borger har efterladt et testamente eller dokument om sin sidste vilje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Kommissionen har endnu ikke fremsat sit forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyr-

delse af afgørelser samt administrative foranstaltninger på arverets- og

testamentsområdet, og forslagets præcise indhold kendes derfor ikke. På

den baggrund beskrives foreløbig alene gældende dansk ret om skifte-

kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse.

3.1. Dansk skiftekompetence

Hvorvidt en dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, må

afgøres efter reglerne om international kompetence for behandling af

dødsboer. De grundlæggende regler herom svarer til reglerne om interna-

tional kompetence i civile sager.

Dette indebærer, at en dansk skifteret er kompetent, hvis afdøde på døds-

tidspunktet havde hjemting her i landet (dvs. var såkaldt ”processuel ind-

lænding”). Om en person kan anses for processuel indlænding, afgøres

efter de ikke nærmere lovfæstede forudsætninger derom i dansk retspleje.

Som processuelle indlændinge anses herefter personer, som ved bopæl

eller ophold har en stærkere eller en mindst lige så stærk tilknytning til

Danmark som til udlandet. Statsborgerskab er i denne henseende uden

betydning.

Bobehandling i Danmark vil således umiddelbart kunne finde sted i

Danmark, når 1) afdøde havde bopæl i Danmark, 2) afdøde havde bopæl

i såvel Danmark som i udlandet, 3) afdøde havde opholdssted i Danmark

og ikke kendt bopæl i udlandet, 4) afdødes sidst kendte bopæl var i Dan-

mark og 5) afdøde havde sidst kendte opholdssted og ikke kendt bopæl i

udlandet.

I den nordiske dødsbokonvention af 19. november 1934, som ændret ved

overenskomst af 9. december 1974, jf. bekendtgørelse nr. 348 af 24. juni

1976 om ikrafttræden af konvention mellem Danmark, Finland, Island,

Norge og Sverige om arv og dødsboskifte, gælder særlige regler om skif-

tekompetence. Ifølge denne konvention, der omfatter danske, finske, is-

landske, norske og svenske statsborgere bosat i et af de nordiske lande på

dødsfaldstidspunktet, skal begrebet ”bosat” forstås i overensstemmelse

med det internationalprivatretlige domicilbegreb. Det indebærer, at vær-

netingsbegrebet (dvs. spørgsmålet om kompetence) i relation til nordiske

borgere er snævrere end i forhold til andre, hvor det afgørende som

nævnt er, om vedkommende er processuel indlænding eller ej.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 1, skal et dødsbo behandles i den rets-

kreds, hvor den afdøde havde hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235 og 236.

Skifte af uskiftet bo, mens en efterlevende ægtefælle er i live, sker dog

ved den efterlevendes hjemting.

Hvis den afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren i

henhold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, henvise boet eller en del af det-

te til en dansk skifteret. Dette forudsætter dog, at den afdøde havde dansk

indfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig

aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet. Havde den

afdøde ikke dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark,

kan justitsministeren dog også henvise boet til en dansk skifteret, hvis

den afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en

bobehandling i udlandet.

Efter § 2, stk. 3, kan skifteretten i den retskreds, hvor boet skal behand-

les, ved kendelse henvise boet til behandling i en anden retskreds, hvis

det findes væsentlig mere hensigtsmæssigt, at behandlingen foregår dér.

Foreligger der dansk skiftekompetence, omfatter skiftet som udgangs-

punkt samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i ud-

landet, skal således også så vidt muligt inddrages under skiftet.

Når en afdød person ved dødsfaldet havde hjemting her i landet, omfatter

afgiftspligten efter § 9, stk. 1, i lov om afgift af dødsboer og gaver hele

afdødes formue, uanset hvor den befinder sig. I boafgifterne kan dog fra-

trækkes bo- og arveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller

Færøerne, af aktiver, der befinder sig dér, dog højst med et beløb svaren-

de til de danske boafgifter af de pågældende aktiver, jf. § 15 i lov om af-

gift af dødsboer og gaver.

3.2. Lovvalg i dødsboskiftesager

Når en dansk skifteret har international kompetence til at forestå et døds-

boskifte, skal der foretages et lovvalg. Der sondres mellem de almindeli-

ge lovvalgsregler og reglerne i den nordiske dødsbokonvention, jf. be-

kendtgørelse nr. 348 af 24. juni 1976 om ikrafttræden af konvention mel-

lem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte.

Der gælder endvidere særlige regler for testamenter, jf. bekendtgørelse

nr. 459 af 14. september 1976 om ikrafttræden af Haagerkonvention af 5.

oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske

dispositioner (kundgjort ved bekendtgørelse nr. 62 af 6. september 1976).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.1. Arvestatuttet

Arvestatuttet, der omfatter samtlige arveretlige spørgsmål, herunder reg-

lerne om, hvem der er arving, tvangsarving, legal arving, arvens forde-

ling, arveladers testationskompetence, udelukkelse og bortfald af arveret

mv., samt enkelte skifteprocessuelle regler, anvendes kun, hvis arvesta-

tuttet er dansk ret.

I retspraksis er det fastslået, at arvestatuttet i sin helhed er loven i arvela-

ders sidste domicillov. Arvestatuttet omfatter samtlige afdødes aktiver,

herunder løsøre og, som hovedregel, også fast ejendom.

Ved en dansk domstols vurdering af, om en afdød havde domicil i Dan-

mark eller en anden stat på dødstidspunktet, skal den pågældende dom-

stol anvende det danske domicilbegreb. Domicil defineres i dansk ret

som den stat eller det territoriale retsområde, som en person har bopæl

eller ophold i, i den hensigt varigt at forblive der eller i det mindste uden

hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt. Begrebet er hverken

sammenfaldende med det processuelle hjemtingsbegreb eller det skatte-

retlige domicilbegreb.

Det bemærkes, at der ifølge den nordiske dødsbokonvention gælder et

kvalificeret domicilbegreb, idet der ifølge konventionens artikel 1-3 og

artikel 9 stilles særlige krav til varigheden af domicilet (5 år). Endvidere

indeholder Haager-testamentskonventionen i artikel 1, stk. 3, en bestem-

melse, hvorefter spørgsmålet om, hvorvidt testator havde domicil på et

bestemt sted, afgøres efter reglerne på dette sted.

I en række tilfælde fraviges anvendelsen af arveladers sidste domicillov

som arvestatut.

I retspraksis er det således anerkendt, at arvingerne under skiftet kan afta-

le anvendelse af dansk arveret. Det antages dog også, at arvelader i te-

stamentet kan udelukke arvingernes adgang til at vedtage dansk ret.

Afdødes domicillov fraviges endvidere som arvestatut for så vidt angår

fast ejendom beliggende i en anden stat end domicilstaten, såfremt der i

lex situs gælder særlige regler om arvemåden til en sådan fast ejendom (i

så fald anvendes lex situs herpå). Ud fra tilsvarende betragtninger skal

forbuddet i grundlovens § 84 mod oprettelse af fideikommisgodser re-

spekteres i Danmark for så vidt angår ejendomme her i landet, selv om en

sådan oprettelse ville være gyldig efter afdødes sidste domicillov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.2. Lovvalg for testamenter

I dansk international privatret gælder en række lovvalgsregler for testa-

menter, som afviger fra arvestatuttet. Det drejer sig om

- habilitet til at foretage testamentariske dispositioner,

- lovvalg ved formgyldighed for sådanne dispositioner, og

- lovvalg ved fortolkning af testamenter.

Ved habilitet forstås spørgsmål om, hvorvidt testator har den fornødne

alder og evne til at handle fornuftsmæssigt. Denne habilitet bedømmes

efter testators domicillov på tidspunktet for testamentets oprettelse. Til-

svarende gælder for en senere ændring eller tilbagekaldelse af testamen-

tet.

Formkrav for testamenter har til formål at sikre bevis for indholdet af den

testamentariske disposition på oprettelsestidspunktet. Haager-testaments-

konventionens formål er i videst muligt omfang at opretholde et testa-

mente som formgyldigt, hvilket er gennemført i konventionen ved brug

af den såkaldt alternativt validerende metode.

Haager-testamentskonventionen finder anvendelse, uanset om testator

var bosat i en kontraherende stat, og uanset om dens regler fører til an-

vendelse af loven i en kontraherende stat, jf. konventionens artikel 6.

Konventionen anvendes således i alle sager omfattet af konventionens

saglige anvendelsesområde.

Ifølge konventionens artikel 1 er en testamentarisk disposition formgyl-

dig, blot formkravene i én af otte love er overholdt. De love, der kan

bringes i anvendelse, er (1) oprettelsesstedets lov, (2) testators statsbor-

gerskabslov ved oprettelsen eller ved hans død, (3) loven i testators do-

micilstat ved oprettelsen eller ved hans død, (4) loven på testators bopæl

ved oprettelsen eller ved hans død og – for så vidt angår fast ejendom –

5) loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Ifølge konventio-

nens artikel 2, stk. 1, finder artikel 1 også anvendelse på testamentariske

dispositioner, hvorved en tidligere testamentarisk disposition tilbagekal-

des.

Med hensyn til fortolkning af et testamente antages det, at et testamente

som udgangspunkt skal fortolkes i overensstemmelse med fortolknings-

reglerne i arvestatuttet, jf. ovenfor, om end der i betydeligt omfang må

tages hensyn til fortolkningsprincipperne i testators domicillov på tids-

punktet for den testamentariske disposition.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.3. Lovvalg ifølge den nordiske dødsbokonvention

Den nordiske dødsbokonvention finder som nævnt alene anvendelse, når

afdøde var statsborger i et af de nordiske lande og bosat i et af disse lan-

de, jf. konventionens artikel 1.

Ifølge artikel 1, stk. 1, i den nordiske dødsbokonvention skal retten til arv

ifølge loven bestemmes efter loven i det land, hvor afdøde havde bopæl.

Begrebet ”bopæl” skal i den forbindelse forstås som domicil i traditionel

internationalprivatretlig forstand. Herfra gælder dog den undtagelse, at en

arving eller legatar, for hvem spørgsmålet har retlig betydning, kan kræ-

ve, at afdødes statsborgerskabslov skal anvendes i stedet for domicillo-

ven, såfremt afdøde ikke inden for de sidste 5 år har været bosat i domi-

cillandet.

Det er udgangspunktet i den nordiske dødsbokonvention, at det efter arti-

kel 1 udpegede arvestatut finder anvendelse på samtlige arveretlige

spørgsmål, medmindre det pågældende spørgsmål er særligt undtaget i

konventionen.

For testamenter omfattet af den nordiske dødsbokonvention gælder sær-

lige lovvalgsregler med hensyn til habilitet, form og fortolkning.

3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske skiftebehandlinger

Dansk ret indeholder ikke lovfæstede regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af fremmede skiftebehandlinger. Dødsboskiftelovens § 3 giver

justitsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter afgø-

relser af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende dødsboskifte

skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de har

sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen

og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk retsor-

den. Bemyndigelsen er dog ikke udnyttet. Den nordiske dødsbokonventi-

on indeholder dog bestemmelser om anerkendelse og fuldbyrdelse af

dødsboer omfattet af konventionen.

Det antages, at en fremmed skiftebehandling anerkendes her i landet, i

hvert fald når skiftet foretages i afdødes domicilland. Det må formentlig

også antages, at skiftebehandlinger, hvor den skiftende myndigheds in-

ternationale kompetence er baseret på afdødes nationalitet, anerkendes.

Den fremmede skifteret eller det fremmede bo skal dokumentere sin ret

til at råde over boets aktiver og passiver i henhold til sin hjemstats lov-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

givning. Herefter vil retten til boets aktiver og passiver blive anerkendt

her i landet. En dansk skifteret, der yder skifteretlig bistand her i landet,

skal dog sikre sig, at det fornødne i forhold til afdødes gæld i Danmark er

iagttaget. Også den legitimation, der følger af det udenlandske skifte for

arvinger og legatarer, som på det fremmede skifte har fået udlagt aktiver,

der befinder sig her i Danmark, vil blive anerkendt her i landet.

Ifølge artikel 28 i den nordiske dødsbokonvention skal anerkendelse og

fuldbyrdelse af afgørelser og forlig om ret til arv eller legat mv. afgøres

efter loven i det land, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse søges. For

dansk rets vedkommende betyder det, at afgørelser i henhold til den nor-

diske dødsbokonvention anerkendes og fuldbyrdes her i landet i overens-

stemmelse med reglerne i den nordiske domslov, jf. dennes § 7, stk. 1, nr.

5. Fuldbyrdelse i Danmark sker ved umiddelbar henvendelse til fogedret-

ten, jf. § 9 i den nordiske domslov.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under pkt. 1 forventes forordningsforslaget fremsat helt eller

delvis med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, og forslaget vil i så fald

være omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender, hvilket indebærer, at Danmark ikke vil deltage i en eventuel ved-

tagelse af en sådan regulering, og at en eventuel regulering ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark. I så fald vil forordningen

heller ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser i

Danmark.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Som nævnt er Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af af-

gørelser samt administrative foranstaltninger på arverets- og testaments-

området endnu ikke fremsat, og regeringen har derfor endnu ikke grund-

lag for at vurdere, om nærhedsprincippet må anses for overholdt.

Andre landes kendte holdninger

På det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2009 i Prag, hvor Kom-

missionen i korte træk redegjorde for sit kommende forslag på arverets-

og testamentsområdet, tilkendegav Storbritannien, Irland og Malta, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

disse lande er mindre positivt indstillet over for et fællesskabsinstrument

på området. Heroverfor tilkendegav Spanien, Finland, Frankrig, Luxem-

bourg, Tyskland, Portugal, Polen, Cypern, Slovakiet, Slovenien, Sverige,

Belgien, Italien, Ungarn og Estland, at disse lande finder, at vedtagelsen

af en ny velafbalanceret retsakt på arveretsområdet, som indeholder reg-

ler om kompetence og lovvalg, vil kunne forbedre det EU-retlige samar-

bejde.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen finder – idet forslaget på nuværende tidspunkt end ikke er

fremsat – ikke fornødent grundlag for at forholde sig til forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 23. marts 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyg-

gelse og bilæggelse af konflikter om jurisdiktion i straffesager.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til, at Rådet på sit møde

(retlige og indre anliggender) den 6.-7. april 2009 når til politisk enig-

hed om indholdet af forslaget til rammeafgørelse om forebyggelse og bi-

læggelse af konflikter om jurisdiktion i straffesager.

Forslaget til ramme-

afgørelse har til formål at indføre en mekanisme, som løser tilfælde, hvor

to eller flere medlemsstater har straffemyndighed (jurisdiktion) i forhold

til en lovovertrædelse, og begge lande ønsker at benytte deres straffe-

myndighed til at foretage retsforfølgning (jurisdiktionskonflikter). For-

slaget indeholder regler om, hvornår medlemsstaterne skal udveksle op-

lysninger om verserende straffesager, og regler om, hvordan medlemssta-

terne kan løse eventuelle jurisdiktionskonflikter. Forslaget vurderes ikke

at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Forslaget er fremlagt af Tjekkiet, Sverige, Polen, Slovakiet og Slovenien.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side er man positiv over

for forslaget.

Baggrund

Ifølge Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed i Den Europæiske Union bør unionen med henblik på at øge retsfor-

følgningens effektivitet, samtidig med at der sikres en forsvarlig retsple-

je, være særlig opmærksom på mulighederne for at koncentrere retsfor-

følgningen i grænseoverskridende sager i én medlemsstat. Der bør desu-

den lægges vægt på yderligere forslag, herunder vedrørende konflikter

om straffemyndighed (jurisdiktion), for at færdiggøre det samlede pro-

gram vedrørende gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse

af strafferetlige afgørelser.

På den baggrund har Tjekkiet, Sverige, Polen, Slovakiet og Slovenien

fremlagt et forslag til rammeafgørelse om forebyggelse og bilæggelse af

konflikter om jurisdiktion i straffesager.

Hovedlinjerne i forslaget blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 26.-27. februar 2009. Forslaget har efterfølgende været

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drøftet i arbejdsgruppen for det strafferetlige samarbejde den 12.-13.

marts 2009 og i Artikel 36-Udvalget den 24. marts 2009.

Forslaget til rammeafgørelse forventes at blive forlagt Rådet på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 6.-7. april 2009 med henblik på at

opnå politisk enighed om det samlede forslag.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten

om Den Europæiske Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra c og d, og arti-

kel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra c og d, at fælles

handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter sik-

ring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler, i det om-

fang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet samt forebyggelse af

konflikter om stedlig kompetence mellem medlemsstaterne. Ifølge artikel

34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af

Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissio-

nen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser.

Forslaget til rammeafgørelse har til formål at indføre en mekanisme, som

løser tilfælde, hvor to eller flere medlemsstater har straffemyndighed (ju-

risdiktion) i forhold til en lovovertrædelse – dvs. kompetence til at indle-

de en straffesag – og begge lande ønsker at benytte deres straffemyndig-

hed til at foretage retsforfølgning (jurisdiktionskonflikter). Forslaget in-

deholder på den baggrund regler om, hvornår medlemsstaterne skal ud-

veksle oplysninger om verserende straffesager, og regler om, hvordan

medlemsstaterne kan indgå i forhandlinger med henblik på at løse even-

tuelle jurisdiktionskonflikter.

Forslaget til rammeafgørelse har ikke til formål at harmonisere medlems-

staternes regler om straffemyndighed, og de foreslåede regler skal ikke

gælde i forhold til en konkret sag, hvor ingen medlemsstater har straf-

myndighed (såkaldte negative jurisdiktionskonflikter).

Forslaget forpligter i intet tilfælde en medlemsstat til at overføre retsfor-

følgningen til en anden medlemsstat eller til at overtage retsforfølgningen

fra en anden medlemsstat. Forslaget indebærer således ikke, at en tiltalt

vil få ret til at vælge, i hvilket land den pågældende ønsker at blive rets-

forfulgt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Efter forslaget til rammeafgørelse har en medlemsstat som udgangspunkt

pligt til at udveksle oplysninger med en anden medlemsstat om en verse-

rende straffesag, når medlemsstaten har

rimelig grund til at antage,

at en

konkret lovovertrædelse også er genstand for retsforfølgning i den anden

medlemsstat, og at der derfor kan være anledning til at være opmærksom

på princippet om ne bis in idem (dvs. princippet om, at en person ikke må

retsforfølges to gange for samme forbrydelse).

Underretningen af den anden medlemsstat skal ske skriftligt og skal som

minimum indeholde en række nærmere angivne oplysninger. Den anden

medlemsstat har pligt til at reagere inden for en rimelig frist, som fast-

sættes af den underrettende myndighed. Svaret skal som minimum angi-

ve, om der verserer en straffesag om samme forhold i den pågældende

medlemsstat, samt i givet fald hvor langt retsforfølgningen er kommet.

Hvis den besvarende medlemsstat oplyser, at der verserer en straffesag

om samme forhold, er de involverede medlemsstater forpligtet til at ind-

lede direkte konsultationer med henblik på

at undgå negative konsekven-

ser ved en parallel (dobbelt) retsforfølgning. En løsning kan f.eks. være,

at medlemsstaterne enes om, i hvilken af medlemsstaterne retsforfølgnin-

gen mest hensigtsmæssigt gennemføres.

En medlemsstat forpligtes imid-

lertid ikke til at afstå fra at udøve straffemyndighed eller til at overtage

retsforfølgningen fra en anden medlemsstat.

Som led i de direkte konsul-

tationer er medlemsstaterne endvidere forpligtet til at informere hinan-

den om, hvilke vigtige processuelle foranstaltninger de har taget (f.eks.

tiltalerejsning eller beslutning om varetægtsfængsling).

Ved de direkte konsultationer skal medlemsstaterne tage alle sagens om-

stændigheder i betragtning.

Der kan således bl.a. lægges vægt på,

hvor

størstedelen af gerningen er begået,

den tiltaltes nationalitet eller bopæl,

hensynet til ofrene, hvor vigtige bevismidler befinder sig, og på hvilket

stadium retsforfølgningen er i hver af de involverede medlemsstater.

Forslaget til rammeafgørelse supplerer Rådets rammeafgørelse om styr-

kelse af Eurojust og om ændring af afgørelse 2002/187/RIA (Eurojust-

afgørelsen).

En medlemsstat kan

således i henhold til Eurojust-

afgørelsen

når som helst anmode Eurojust om bistand, hvis der er opstået

en jurisdiktionskonflikt. Efter forslaget har medlemsstaterne endvidere,

når det skønnes hensigtsmæssigt,

pligt til at forelægge sager for Eurojust,

hvis de ikke er nået til enighed under de direkte konsultationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder forslaget til rammeafgørelse en række regler af

mere teknisk karakter, herunder om udpegelse af nationale myndigheder,

forholdet til andre retsakter,

sprog

og tidspunkt for gennemførelse.

Gældende dansk ret

3.1. Jurisdiktion i straffesager (straffemyndighed)

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-

hed (jurisdiktion). Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffe-

sager der kan pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Bestemmelserne om dansk straffemyndighed i straffelovens §§ 6-12

bygger på grundlæggende jurisdiktionsprincipper, som også kendes fra

lovgivningen i de andre EU-medlemsstater. Jurisdiktionsbestemmelserne

indebærer, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor både Danmark og en eller

flere andre medlemsstater har straffemyndighed i forhold til den samme

kriminelle handling (konkurrerende straffemyndighed). Det vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvis en dansk statsborger begår et drab i Tyskland.

I et sådant tilfælde vil Tyskland kunne støtte straffemyndighed på territo-

rialprincippet, mens Danmark vil kunne støtte straffemyndighed på det

aktive personalprincip.

Straffeloven indeholder som udgangspunkt ikke bestemmelser, der nær-

mere regulerer muligheden for at udøve dansk straffemyndighed, hvis

også andre lande har straffemyndighed i forhold til en bestemt lovover-

trædelse, dvs. hvor der foreligger konkurrerende straffemyndighed.

I forhold til tilfælde, hvor et andet land også har straffemyndighed og har

udnyttet denne til at gennemføre en straffesag, bemærkes dog straffelo-

vens § 10 a, hvorefter en person, over for hvem der uden for den danske

stat er afsagt en straffedom, som udgangspunkt ikke kan retsforfølges her

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i landet for den samme handling. Bestemmelsen er udtryk for princippet

om ”ne bis in idem”, hvorefter en person ikke må retsforfølges to gange

for samme forbrydelse.

3.2. Jurisdiktionskonflikter

Dansk lovgivning indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt Danmark

eller et andet land skal indlede retsforfølgning i forhold til en lovover-

trædelse, som er omfattet af både dansk og udenlandsk straffemyndighed

(konkurrerende straffemyndighed). Hvis der opstår uenighed om, hvor-

vidt Danmark eller et andet land bør foretage retsforfølgning i det kon-

krete tilfælde, vil en sådan ”jurisdiktionskonflikt” således i givet fald bli-

ve løst på ulovbestemt grundlag ved en uformel kontakt mellem den dan-

ske anklagemyndighed og myndighederne i det andet land.

For så vidt angår en eventuel jurisdiktionskonflikt mellem Danmark og

andre EU-medlemsstater er der mulighed for at inddrage Eurojust, som

blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002 (senest ændret ved

rådsafgørelse af 16. december 2008).

Det følger således af artikel 7, stk. 1, a, litra ii), i rådsafgørelsen, at Euro-

just kan anmode en medlemsstat om at acceptere, at en anden medlems-

stat er bedre i stand til at indlede efterforskning eller retsforfølgning ved-

rørende konkrete omstændigheder. Bestemmelsen indebærer alene, at

Eurojust kan fremsætte en sådan anmodning til en medlemsstat, som

imidlertid ikke er forpligtet til at følge anmodningen.

Det følger af artikel 13, stk. 7, at medlemsstaterne skal sikre, at deres na-

tionale medlemmer af Eurojust bliver informeret om sager, hvor der er

opstået – eller sandsynligvis vil opstå – jurisdiktionskonflikter. Det be-

mærkes, at artikel 13, stk. 7, endnu ikke er trådt i kraft.

3.3. Overførsel af straffesager

Hvis flere lande har straffemyndighed i forhold til den samme lovover-

trædelse, vil de pågældende lande efter omstændighederne kunne aftale,

at retsforfølgningen skal finde sted i ét bestemt land (f.eks. dér, hvor

samtlige vidner befinder sig). De øvrige lande vil i givet fald overfører

retsforfølgningen til det pågældende land.

Den europæiske konvention af 15. maj 1972 om overførsel af retsfor-

følgning i straffesager indeholder nærmere regler herom. I henhold til

konventionen kan en stat således anmode en anden stat om at overtage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsforfølgning efter nærmere fastsatte betingelser, f.eks. at forbrydelsen

er strafbar efter den anmodede stats lovgivning, eller at den mistænkte

skal være fast bosiddende eller statsborger i den anden stat.

Til dato har 13 EU-medlemsstater, herunder Danmark, ratificeret kon-

ventionen, mens yderligere 7 medlemsstater har underskrevet konventio-

nen. Konventionen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 252 af 12. juni

1975 om overførsel til andet land af retsforfølgning i straffesager.

Den europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning suppleres af

en samarbejdsaftale fra 1970 mellem de nordiske rigsadvokater om rets-

forfølgning i andet nordisk land end der, hvor lovovertrædelsen er begå-

et.

Ifølge den nordiske aftale kan retsforfølgning for en lovovertrædelse,

som er begået i et nordisk land, ske i et andet nordisk land, hvis den mis-

tænkte er bosat i dette land, og overtrædelsen er strafbar også efter dette

lands lovgivning. Det samme gælder, hvis den mistænkte opholder sig i

et andet land, og det af særlige grunde findes hensigtsmæssigt, at for-

følgningen sker der. I begge tilfælde gælder, at forholdet skal høre under

straffemyndigheden i det land, der overtager retsforfølgningen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse

vil ikke medføre

lovgivningsmæssige kon-

sekvenser. Det vurderes endvidere ikke at ville have statsfinansielle kon-

sekvenser af betydning.

Høring

Forslaget til rammeafgørelse

har været

sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatrådet

Insti-

tut for Menneskerettigheder

har ingen bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten

anfører, at jurisdiktionskonflikter ikke opfattes som et

problem af anklagemyndigheden i den daglige behandling af straffesa-

ger, idet det sjældent forekommer, at to lande ønsker at retsforfølge den

samme sag. Eventuelle spørgsmål om, hvilket land der i givet fald vil væ-

re bedst egnet til at foretage retsforfølgning, løses praktisk og uproble-

matisk gennem en direkte kontakt til det pågældende land. Det bør sikres,

at en konsultationsprocedure kan foregå hurtigt og smidigt, så sagerne

ikke trækkes unødigt i langdrag. Det er i den forbindelse hensigtsmæs-

sigt, at henvendelser og samarbejde som udgangspunkt sker ved direkte

kontakt mellem de kompetente myndigheder. Rigsadvokaten tilslutter sig

endvidere, at pligten til at kontakte en anden medlemsstat betinges af, at

der er ”rimelig grund til at antage”, at det andet land behandler en sag

vedrørende samme faktum og samme mistænkte. Det er således vigtigt, at

myndighederne har et væsentligt skøn ved vurderingen af, hvornår det er

hensigtsmæssigt at underrette et andet lands myndigheder om sagen. En-

delig anfører Rigsadvokaten, at der ikke bør være pligt til at involvere

Eurojust. Hvis en medlemsstat ønsker bistand til løsning af jurisdiktions-

konflikter, har landene allerede i dag mulighed for at søge bistand hertil

på baggrund af Eurojust-afgørelsen samt de vedtagne ændringer hertil.

Det er Rigsadvokatens principielle opfattelse, at Eurojust skal ses som et

tilbud til medlemsstaterne om bistand og koordinering i sager, hvor

myndighederne skønner det hensigtsmæssigt at inddrage Eurojust. De

nationale myndigheder bør derfor ikke forpligtes til at inddrage Euro-

just, idet det kan frygtes, at en sådan obligatorisk inddragelse kan føre

til, at sagen trækkes i langdrag eller i øvrigt besværliggøres.

Landsforeningen af beskikkede advokater

støtter en mekanisme, som

kan løse tilfælde, hvor to eller flere medlemsstater har straffemyndighed i

forhold til samme forhold. Der kan dog være visse ulemper forbundet

med forslaget, idet en medlemsstat ved også at indlede retsforfølgning

kan kræve at få oplysninger om en verserende sag i et andet land, hvilket

Landsforeningen finder uhensigtsmæssigt. Der bør derfor ikke være en

ubetinget svarpligt. Den underrettende stat bør have mulighed for at

vurdere, om der er tilstrækkelig grund til at besvare anmodningen om

oplysninger.

Nærhedsprincippet

Det er vurderingen,

at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet, da

formålet bl.a. er at lette det retlige samarbejde i straffesager, der har til-

knytning til flere medlemslande, og at forbedre den gensidige anerken-

delse af retsafgørelser mellem medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremlagt af Tjekkiet, Sverige, Polen, Slovakiet og Slovenien.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig det foreliggende udkast til rammeaf-

gørelse.

Europa-Parlamentet

Forslaget til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der

imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

23. marts 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rammeafgørelse har været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 26.-27. februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Forslag til ændring af Rådets rammeafgørelse

om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at præsentere et forslag til rammeafgørelse om

ændring eller til erstatning af Rådets rammeafgørelse af 22. december

2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Formålet med forslaget vil efter de foreløbige oplysninger navnlig være

at bringe rammeafgørelsen i overensstemmelse med indholdet af Europa-

rådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og sek-

suelt misbrug. Forslaget forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet, ligesom det ikke på nuværende tidspunkt forventes at

ville have lovgivningsmæssige konsekvenser eller statsfinansielle konse-

kvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget. Fra dansk side er man umiddelbart

positiv over for initiativet.

Baggrund

Rådet vedtog i 2003 en rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuel ud-

nyttelse af børn og børnepornografi (2004/68/RIA), der bl.a. indeholder

definitioner af en række centrale begreber på området. Medlemsstaterne

er efter rammeafgørelsen forpligtede til at kriminalisere de omfattede

handlinger og skal endvidere sikre, at de nationale strafferammers mak-

simumstraffe for overtrædelser vedrørende seksuel udnyttelse af børn

eller børnepornografi lever op til de minimumskrav, der er fastsat i ram-

meafgørelsen. Rammeafgørelsen indeholder endvidere bestemmelser om

beskyttelse af og hjælp til ofre (f.eks. rådgivning om mulighed for advo-

katbistand og erstatning mv.).

Kommissionen afholdt den 17. oktober 2008 et ekspertmøde om revision

af rammeafgørelsen om seksuel udnyttelse af børn, hvor det bl.a. blev

oplyst, at Kommissionen i marts 2009 ville fremlægge et forslag til en ny

rammeafgørelse. Forslaget, der endnu ikke foreligger, forventes præsen-

teret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. april 2009 til

Rådets orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Det nærmere indhold af forslaget er endnu ikke kendt. Kommissionen

har imidlertid oplyst, at formålet med forslaget navnlig vil være at bringe

rammeafgørelsen i overensstemmelse med indholdet af Europarådets

konvention fra 2007 om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og

seksuelt misbrug.

Forslaget forventes således at indebære en udvidelse af det strafbare om-

råde, så medlemsstaterne forpligtes til at kriminalisere en række handlin-

ger, der er omfattet af Europarådskonventionen, men ikke af rammeafgø-

relsen fra 2003.

Kommissionen har endvidere oplyst, at man vil foreslå en udvidelse af

bestemmelsen om straffemyndighed (jurisdiktion), ligesom rammeafgø-

relsens bestemmelser om retsforfølgning forventes at blive udbygget med

henblik på øget samarbejde mellem medlemsstaterne.

Forslaget forventes herudover at indeholde bestemmelser om forebyggel-

se af seksuel udnyttelse af børn og udbredelse af børnepornografi samt

øget beskyttelse af og hjælp til ofre.

Gældende dansk ret

Danmark underskrev den 20. december 2008 Europarådets konvention

om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug fra

2007. Gældende dansk lovgivning opfylder i vidt omfang de forpligtel-

ser, der følger af konventionen, men en dansk ratifikation af konventio-

nen vil imidlertid nødvendiggøre enkelte ændringer af straffeloven.

Justitsministeriet har på den baggrund den 10. december 2008 fremsat

forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Gennemfø-

relse af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel ud-

nyttelse og seksuelt misbrug m.v.) (L 86).

Det foreslås bl.a. i lovforslaget, at anvendelsesområdet for straffelovens

§ 235, stk. 2, om besiddelse af børnepornografisk materiale udvides, lige-

som det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens

§ 235 a, der bl.a. gør det strafbart at rekruttere eller i øvrigt medvirke til

eller udnytte, at en person under 18 år deltager i en forestilling med utug-

tig optræden.

Sagen giver ikke i øvrigt på nuværende tidspunkt anledning til at redegø-

re nærmere for gældende ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes på nuværende tidspunkt ikke at ville have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, ligesom det vurderes ikke at ville have

statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Forslaget forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-

pet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at tage stilling til indholdet af

forslaget. Man er fra dansk side imidlertid umiddelbart positiv over for

initiativet.

Europa-Parlamentet

Sagen har endnu ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 23. marts 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslag til rammeafgørelsen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af

børn og børnepornografi fra 2003 blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalget forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender samt civilbeskyttelse) den 14.-15. oktober 2002, hvor der blev

opnået politisk enighed om forslaget. Forslaget blev vedtaget på rådsmø-

det (miljø) den 22. december 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til ny rammeafgørelse har ikke tidligere været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg og Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Forslag til ændring af Rådets rammeafgørelse

om bekæmpelse af menneskehandel

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at præsentere et forslag til rammeafgørelse om

ændring eller til erstatning af Rådets rammeafgørelse af 19. juli 2002 om

bekæmpelse af menneskehandel. Formålet med forslaget vil efter de fore-

løbige oplysninger navnlig være at bringe rammeafgørelsen i overens-

stemmelse med indholdet af Europarådets konvention om bekæmpelse af

menneskehandel samt tillægsprotokollen til FN’s konvention om be-

kæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet (Palermo-konventionen)

vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker, herunder særligt

kvinder og børn. Forslaget forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet, ligesom det ikke på nuværende tidspunkt forventes at

ville have lovgivningsmæssige konsekvenser eller statsfinansielle konse-

kvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget. Fra dansk side er man umiddelbart

positiv over for initiativet.

Baggrund

Rådet vedtog i 2002 en rammeafgørelse om bekæmpelse af menneske-

handel (2002/629/RIA), der bl.a. indeholder en definition af begrebet

”menneskehandel”. Medlemsstaterne er efter afgørelsen forpligtede til at

kriminalisere de omfattede handlinger og skal endvidere sikre, at lov-

overtrædelser kan medføre strafferetlige sanktioner, der er effektive, pro-

portionelle, har afskrækkende virkning og kan føre til udlevering. Ram-

meafgørelsen indeholder endvidere bestemmelser om beskyttelse af og

hjælp til ofre (f.eks. rådgivning om mulighed for advokatbistand og er-

statning mv.).

Kommissionen afholdt den 17. oktober 2008 et ekspertmøde om revision

af rammeafgørelsen om menneskehandel, hvor det bl.a. blev oplyst, at

Kommissionen i marts 2009 ville fremlægge et forslag til en ny ramme-

afgørelse. Forslaget, der endnu ikke foreligger, forventes præsenteret på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. april 2009 til Rådets

orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Det nærmere indhold af forslaget er endnu ikke kendt. Kommissionen

har imidlertid oplyst, at formålet med forslaget navnlig vil være at bringe

rammeafgørelsen i overensstemmelse med indholdet af Europarådets

konvention om bekæmpelse af menneskehandel fra 2005 samt tillægspro-

tokollen fra 2000 til FN’s konvention om bekæmpelse af grænseover-

skridende kriminalitet (Palermo-konventionen) vedrørende bekæmpelse

af handel med mennesker, herunder særligt kvinder og børn.

Forslaget forventes således at indeholde en forbedring af det strafferetli-

ge værn mod menneskehandel bl.a. gennem en ændring af den nuværen-

de rammeafgørelses definition af begrebet menneskehandel, der er snæv-

rere end definitionerne af begrebet i henholdsvis Europarådets konventi-

on og FN’s protokol.

Kommissionen har endvidere oplyst, at man vil foreslå en udvidelse af

bestemmelsen om straffemyndighed (jurisdiktion) med henblik på at

bringe den i bedre overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i

Europarådskonventionen.

Forslaget forventes herudover at indeholde bestemmelser om forebyggel-

se af menneskehandel samt øget beskyttelse af og hjælp til ofre.

Gældende dansk ret

Danmark har ratificeret både Europarådets konvention om bekæmpelse

af menneskehandel fra 2005 og tillægsprotokollen fra 2000 til FN’s kon-

vention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet (Palermo-

konventionen) vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker, herun-

der særligt kvinder og børn.

Gennemførelsen af Europarådskonventionen, der blev ratificeret af Dan-

mark den 19. september 2007, krævede alene ændringer af udlændinge-

loven, som blev gennemført ved lov nr. 504 af 6. juni 2007 om ændring

af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (be-

kæmpelse af menneskehandel og samkøring af oplysninger om evakue-

rede m.v.).

Sagen giver ikke i øvrigt på nuværende tidspunkt anledning til at redegø-

re nærmere for gældende ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes på nuværende tidspunkt ikke at ville have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, ligesom det vurderes ikke at ville have

statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Forslaget forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-

pet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at tage stilling til indholdet af

forslaget. Man er fra dansk side imidlertid umiddelbart positiv over for

initiativet.

Europa-Parlamentet

Sagen har endnu ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 23. marts 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslag til rammeafgørelsen om menneskehandel fra 2002 blev senest

forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalget forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13.-14. juni 2002.

Forslaget var ikke på den endelige dagsorden for dette rådsmøde, men

blev vedtaget på rådsmødet (økonomi og finans) den 19. juli 2002.

Forslaget til ny rammeafgørelse har ikke tidligere været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg og Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Ofres stilling i straffesager

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. april 2009 at orientere om konklusionerne fra en konference om

sårbare ofres retsstilling i straffesager. Formålet med konferencen har

været at klarlægge, om der på europæisk plan er behov for at styrke be-

skyttelsen af særligt sårbare ofre for forbrydelser, f.eks. børn og ofre for

menneskehandel. Det nærmere indhold af orienteringen er endnu ikke

kendt. Orienteringen forventes ikke i sig selv at rejse spørgsmål i forhold

til nærhedsprincippet eller at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side forventer man

at kunne tage orienteringen til efterretning.

Baggrund

Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse

med straffesager (2001/220/RIA) opstiller en række minimumskrav til de

rettigheder, som medlemsstaterne skal sikre ofre for forbrydelser i for-

bindelse med gennemførelsen af straffesager. Disse krav vedrører navn-

lig ofres ret til at blive hørt i forbindelse med straffesagen og modtage

sådanne oplysninger, som er nødvendige for, at de kan varetage deres

interesser, ret til rådgivning og godtgørelse af visse udgifter i forbindelse

med sagen, ret til beskyttelse af privatliv og sikkerhed og ret til at søge

erstatning. Endvidere pålægger rammeafgørelsen medlemsstaterne at sø-

ge at fremme mægling i straffesager, hvor den fremgangsmåde skønnes

hensigtsmæssig, og at træffe foranstaltninger for at afhjælpe de vanske-

ligheder, som opstår, når et offer for en forbrydelse har bopæl i en anden

medlemsstat end den, hvor straffesagen føres. Medlemsstaterne skal end-

videre støtte inddragelsen af offerstøtteorganisationer i straffeprocessen.

Den 17.-18. marts 2009 afholdt formandskabet i samarbejde med Det Eu-

ropæiske Retsakademi (ERA) en konference om sårbare ofres retsstilling

i straffesager. Formålet med konferencen var at klarlægge, om der på eu-

ropæisk plan er behov for at styrke beskyttelsen af særligt sårbare ofre

for forbrydelser, f.eks. børn og ofre for menneskehandel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. april 2009 at orientere om konklusionerne fra konferencen om sår-

bare ofres retsstilling i straffesager. Det nærmere indhold af orienteringen

er endnu ikke kendt.

Gældende dansk ret

Der findes i dansk ret en række regler, som har til formål at sikre bistand

og beskyttelse for ofre for forbrydelser inden for strafferetsplejen.

Retsplejeloven indeholder således bl.a. regler om beskikkelse af en ad-

vokat for den forurettede. Der kan endvidere i visse tilfælde gives den

forurettede fri proces med henblik på opgørelsen af et erstatningskrav.

Retsplejeloven indeholder endvidere regler om tolkning, afholdelse af

sagsomkostninger, vidnegodtgørelse, referat- og navneforbud og på-

dømmelse af erstatningskrav under straffesagen, som bl.a. tjener til at

beskytte ofre for forbrydelser. Retsplejelovens regler om såkaldt ”anteci-

peret bevisførelse” giver bl.a. mulighed for, at et offer i visse tilfælde kan

afgive forklaring forud for hovedforhandlingen i en straffesag, hvis der

foreligger risiko for, at vidnet kunne blive udsat for tvang, repressalier

mv. i tiden frem til hovedforhandlingen.

For så vidt angår vidnebeskyttelse iværksætter politiet i meget alvorlige

sager – ud fra en konkret risikovurdering – særlige sikkerhedsforanstalt-

ninger for at beskytte vidner.

Lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser giver mulighed for,

at staten under visse omstændigheder yder erstatning og godtgørelse for

personskade og visse former for tingsskade, der forvoldes ved overtræ-

delse af straffeloven.

Der har i en årrække været etableret offerrådgivninger i alle landets poli-

tikredse. Offerrådgivningernes opgave er navnlig at give personlig støtte

til ofre for forbrydelser. Ofret kan også få vejledning om mulighederne

for at søge det offentlige om erstatning, om mulighederne for psykolog-

hjælp og advokatbistand mv. Etableringen af offerrådgivninger udgør et

supplement til den rådgivende og støttende funktion, som politiet vareta-

ger i forhold til ofre for forbrydelser, og fungerer i samspil med politiet.

Siden 1994 har der været forsøgsordninger med mægling i konfliktråd,

hvor ofret og gerningsmanden får mulighed for at møde hinanden under

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en mæglers tilstedeværelse for at tale om den strafbare handling. Kon-

fliktråd giver ofret mulighed for at komme til orde over for gernings-

manden og give udtryk for, hvordan vedkommende har oplevet den

strafbare handling, og hvilke konsekvenser den har haft. Konfliktråd gi-

ver samtidig gerningsmanden mulighed for at se og forholde sig til de

menneskelige følger af den strafbare handling. Justitsministeriet har den

26. februar 2009 fremsat forslag til lov om konfliktråd i anledning af en

strafbar handling (L 158) med henblik på at gøre ordningen med kon-

fliktråd permanent og landsdækkende.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Orienteringen om konklusionerne fra konferencen har ikke lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 23. marts 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om orienteringen om konklusionerne fra konferencen har ikke tid-

ligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen om rammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesa-

ger har flere gange været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg, senest forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-

16. marts 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: E-justice: Eksisterende EU-finansieringsmu-

ligheder

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

På rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-

sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at frem-

me ”E-justice”, hvorved forstås anvendelse af elektronisk kommunikati-

on og elektroniske redskaber mellem de retlige aktører i medlemsstater-

ne. Arbejdsgruppen arbejder navnlig med at skabe rammerne for etable-

ring af en fælles europæisk e-justice-portal på Internettet. E-justice-

portalen skal have til formål at forbedre de retlige aktørers muligheder

for at anvende elektroniske redskaber i grænseoverskridende sager, f.eks.

gennem etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre

brugere i stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre

samtidig. E-justice-portalen vil også kunne danne rammen for grænse-

overskridende bevisoptagelse eller bevisførelse under anvendelse af vi-

deokonferenceudstyr. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

27.-28. november 2008 blev vedtaget en handlingsplan for det videre ar-

bejde med e-justice. Fra dansk side stiller man sig generelt positiv over

for arbejdet med e-justice, som indtil videre er baseret på frivillighed og

fremme af ”best practice” og standarder.

På rådsmødet den 6.-7. april

2009 forventes det, at Kommissionen giver en overordnet orientering om

de eksisterende finansieringsmuligheder på fællesskabsniveau inden for

EU. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side agter man at tage kommis-

sionens orientering herom til efterretning.

Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-

lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-

munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-

afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-

disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationen

med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-

hederne for en samlet indsats på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-

16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskab

udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedre

brugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-

ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.

Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor rådet vedtog en række rådskonklu-

sioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe i

rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der

udgør

et koordinerende forum

for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og kommuni-

kationsteknologien.

E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 6.-7. december 2007,

hvor

Rådet opfordrede arbejdsgruppen til

at fortsætte arbejdet med e-justice i overensstemmelse med de priorite-

ringer,

som arbejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.

E-justice er også

blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. ja-

nuar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af

en tidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-

portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.

Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-

delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionen

vedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende

og planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en

elektronisk betalingspåkravsprocedure.

På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede arbejdsgruppen

en flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev

vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. novem-

ber 2008.

Det Europæiske Råd

udtalte

på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte til

arbejdet med at opbygge en fælles e-justice portal inden udgangen af

2009.

Senest har e-justice været genstand for drøftelser på det uformelle råds-

møde den 15.-16. januar 2009, og på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 26.-27. februar 2009 orienterede det tjekkiske formandskab

om status for gennemførelse af handlingsplanen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik

på at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang

til de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på

fællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-

ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:

- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-

rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der har

kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.

- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-

ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemer

på det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måtte

være relevant, internationalt plan.

Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områder

tillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:

- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).

- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-

feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistre

og tingbøger.

- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for det

europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning

(EF) nr. 1896/2006.

- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videoteknolo-

gi ved kommunikation i grænseoverskridende retssager, herunder

særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.

E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober

2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-

res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best

practices” – medlemsstaterne imellem.

Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være en

fælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved at

integrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen give

adgang til retsinformation, retslige og administrative myndigheders

hjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med

henblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver inden

for det europæiske retlige område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,

der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.

Arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig om arbejdet

med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-

portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører og

muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige registre

i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglysnings-

og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes således hen imod,

at portalen kommer til at indeholde en række forskellige såkaldte fælles-

søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til elektronisk at

søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre samtidig via

e-justice-portalen.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giver brugerne

mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insolvens- og tol-

keregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben for

offentligheden. På baggrund af prototypen har arbejdsgruppen diskuteret

forskellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder bruger-

identifikation og autentifikation. Diskussionen af disse emner pågår, og

der er fra tysk side blevet udarbejdet et forslag til en fælles sikkerheds-

model baseret på gensidig anerkendelse landene imellem af allerede god-

kendte brugere af eksisterende portaler på retsområdet. Arbejdsgruppen

drøfter mulige løsningsmodeller med Kommissionen, der arbejder på lig-

nende spørgsmål i forbindelse med det såkaldte IDABC- og STORK-

projekt.

Med hensyn til indholdet på portalen har arbejdsgruppen evalueret en

række eksisterende internettjenester, der indeholder fælles europæiske

registre (såsom f.eks. Det Europæiske Virksomhedsregister), eller tjene-

ster, der har fælles søgefunktion for flere forskellige nationale registre.

Det er hensigten, at arbejdet med evalueringen af eksisterende tjenester

skal forsætte og skal tage sigte på at vurdere, om disse eksisterende tje-

nester kan (og vil) være en del af e-justice-projektet. Alternativt kunne

der i stedet blot henvises til disse tjenester (gennem etablering af hyper-

links på portalen).

Flere medlemsstater har herudover etableret forskellige multi- eller bila-

terale projekter, der tager sigte på at give myndigheder eller andre rele-

vante organer i de enkelte lande en gensidig adgang til de øvrige landes

registre. Disse lande har haft lejlighed til at præsentere projekterne i e-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

justice-arbejdsgruppen, og i det omfang pilotprojekterne viser sig egnede,

vil de eventuelt kunne integreres i portalen.

Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, særligt

videokonferencer, har e-justice-arbejdsgruppen nedsat en undergruppe

bestående af en række medlemslande, herunder Danmark, der skal under-

søge mulighederne for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer

for afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer eventuelt via e-

justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at udveksle

erfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde en manual om frem-

gangsmåden ved afholdelse af videokonferencer. Det tjekkiske formand-

skab har tilkendegivet, at de vil arbejde for, at manualen og tilhørende

dokumenter (en informationspjece og et visionspapir) kan foreligge i en-

delig udgave til rådsmødet i juni måned 2009.

Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen ser positivt på

det igangværende samarbejde om at lette den grænseoverskridende brug

af videokonferencefaciliteter i EU.

Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som rådet

vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november

2008, inddrager Kommissionens meddelelse om e-justice af 2. juni 2008.

Handlingsplanen skal bl.a. sikre, at e-justice projektet i højere grad

kommer til at inddrage alle medlemsstater, samt at der inden udgangen af

2009 bliver udarbejdet en funktionel version af e-justice portalen. Hand-

lingsplanen vil løbende blive opdateret, efterhånden som arbejdet skrider

frem.

Kommissionen har i forlængelse af den vedtagne handlingsplan påtaget

sig at varetage den tekniske udvikling af portalen i tæt samarbejde med

medlemsstaterne. Der er i den forbindelse blevet nedsat en teknisk ek-

spertgruppe, som Danmark på nuværende tidspunkt ikke deltager i.

Kommissionen har på arbejdsgruppeniveau opnået enighed med med-

lemsstaterne om indholdet af portalens første udgave. Portalen, som for-

ventes at blive idriftsat december 2009, vil i første omgang primært

komme til at indeholde information om bl.a. retshjælp og videokonferen-

cer samt links til andre hjemmesider. Hvis muligt vil de eksisterende pi-

lotprojekter om sammenkobling af insolvens- og tolkeregistre endvidere

bliver integreret med portalen. Det tjekkiske formandskab har herudover

tilkendegivet, at de gerne ser, at portalen kommer til at indeholde yderli-

gere funktionalitet på videokonferenceområdet. Det præcise indhold af

portalen, og hvordan det skal leveres og opdateres, vil blive afklaret som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

led i udarbejdelsen af en ’road-map’ for arbejdet. Domstolsstyrelsen har i

den forbindelse oplyst, at dansk deltagelse i den fælleseuropæiske dom-

stolsportal i vidt omfang vil afhænge af det indholdsmæssige omfang af

portalen, og hvordan den skal vedligeholdes, idet tilvejebringelsen og

vedligeholdelsen af indholdet kan medføre betydeligt merarbejde for

domstolene.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. april 2009 forven-

tes det, at Kommissionen giver en overordnet orientering om de eksiste-

rende finansieringsmuligheder på fællesskabs niveau.

Gældende dansk ret

Sagen giver endnu ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Høring

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i arbejdsgruppen den

18. september 2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-

portalen.

Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-

ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-

og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-

styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.

Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved

udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-

skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en

ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-

førsler, der foretages i e-justice-regi.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at give anledning til

spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med at

fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi i grænseoverskridende sager mv. Det må dog naturligvis i givet

fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overensstemmelse

med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være

forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være decentrale

løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selv

kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønsker

at deltage.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 med

en række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

23. marts 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Forhandlinger om en samarbejdsaftale mellem

Europol og Israel

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes på sit møde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. april

2009 at skulle tage stilling til, om Europol kan indlede forhandlinger om

en samarbejdsaftale med Israel om udveksling af personoplysninger. Sa-

gen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side kan man tilslutte sig, at

der indledes forhandlinger mellem Europol og Israel om en samarbejds-

aftale.

Baggrund

Det følger af Europol-konventionens artikel 42, stk. 2, 1. pkt., at Europol,

i det omfang det er nødvendigt for at kunne gennemføre de opgaver, der

er pålagt Europol i henhold til konventionens artikel 3, kan oprette og

opretholde forbindelser med tredjelande og eksterne organisationer.

Rådet vedtog den 3. november 1998 en afgørelse, der fastsætter nærmere

regler for Europols forbindelser med tredjelande og eksterne organisatio-

ner.

Det fremgår af artikel 2, stk. 2, i rådsafgørelsen, at Rådet med enstem-

mighed beslutter, hvilke tredjelande og eksterne organisationer der skal

indledes forhandlinger med.

Det fremgår endvidere af artikel 2, stk. 3, at Europols direktør efter at

have konsulteret Styrelsesrådet og efter Rådets godkendelse kan indlede

forhandlinger om aftaler med tredjelande og eksterne organisationer. Så-

danne aftaler kan først indgås, efter at Rådet med enstemmighed har

godkendt disse.

Rådet har desuden ved to rådsafgørelser af henholdsvis 3. november

1998 og 12. marts 1999 fastsat nærmere regler for Europols videregivelse

af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer samt for

Europols modtagelse af information fra tredjeparter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved Rådets afgørelse af 27. marts 2000 blev Europols direktør bemyndi-

get til at indlede forhandlinger om samarbejde mellem Europol og en

række tredjelande og internationale organisationer, herunder bl.a. med

Rusland, Colombia, Norge og Ungarn.

Rådets afgørelse angiver de nærmere betingelser for denne bemyndigel-

se, herunder at eventuelle bestemmelser i aftalerne om udveksling af op-

lysninger skal være i overensstemmelse med reglerne i Europol-

konventionen og gennemførelsesbestemmelserne i tilknytning hertil.

For så vidt angår udvekslingen af personoplysninger er det i rådsafgørel-

sen fra 2000 fastsat, at forhandling med tredjelande og eksterne organisa-

tioner herom først kan indledes, når Rådet med enstemmighed på grund-

lag af en rapport fra Europol og efter høring af Styrelsesrådet og Den

Fælles Kontrolinstans, har konstateret, at der ikke er hindringer for at

indlede sådanne forhandlinger.

Det følger af den nævnte rådsafgørelse fra 1999, at Rådet ved vurderin-

gen af, om Europol bør indlede forhandlinger med et tredjeland eller en

ekstern organisation, skal tage lovgivningen og den administrative prak-

sis vedrørende databeskyttelse i det pågældende tredjeland eller den på-

gældende eksterne organisation i betragtning.

I den rådserklæring, der blev opnået enighed om i forbindelse med ved-

tagelsen af Rådsafgørelse fra 2000, opfordres Europol til at udarbejde og

forelægge rapporter for Rådet om lovgivningen og den administrative

praksis vedrørende databeskyttelse i de tredjelande og eksterne organisa-

tioner, der er nævnt i rådsafgørelsen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 god-

kendte Rådet, at Israel blev tilføjet listen over tredjelande, som Europol

kan forhandle en samarbejdsaftale med.

Det forventes, at Rådet på sit møde (retlige og indre anliggender) den 6.-

7. april 2009 på baggrund af en rapport fra Europol og efter høring af

Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolinstans skal tage stilling til, om der

kan indledes forhandlinger mellem Europol og Israel om en samarbejds-

aftale om udveksling af personoplysninger.

Hvis der opnås enighed mellem Europol og Israel om et udkast til samar-

bejdsaftale, vil dette udkast som anført skulle forelægges for Rådet til

godkendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Europol har udarbejdet en rapport om lovgivningen og den administrati-

ve praksis vedrørende databeskyttelse i Israel. Rapporten er udarbejdet i

tæt samarbejde med de israelske myndigheder på baggrund af et besøg i

Israel i april 2008.

Af rapporten fremgår bl.a., at det israelske justitsministerium i 2004 ned-

satte en komité, der skulle undersøge databeskyttelsesniveauet i Israel. I

januar 2007 offentliggjorde komitéen en rapport med anbefalinger til ge-

nerelle forbedringer af lovgivningen om databeskyttelse. Israel er på nu-

værende tidspunkt stadig i implementeringsfasen i forhold til anbefalin-

gerne fra komitéen.

Rapporten fra Europol har været i høring hos Styrelsesrådet og Den Fæl-

les Kontrolinstans. Den Fælles Kontrolinstans har i den forbindelse fun-

det, at der ikke er noget til hinder for, at der kan påbegyndes forhandlin-

ger mellem Europol og Israel om en samarbejdsaftale. Den Fælles Kon-

trolinstans har imidlertid samtidig peget på en række punkter, som bør

afklares under forhandlingerne mellem Europol og Israel.

Styrelsesrådet har ligeledes indstillet, at Europol bemyndiges til at indle-

de forhandlinger med Israel under forudsætning af, at bemærkningerne

fra Den Fælles Kontrolinstans inddrages i forhandlingerne.

Bemærkningerne fra Den Fælles Kontrolinstans og Styrelsesrådet kan i

hovedtræk sammenfattes således:

Den Fælles Kontrolinstans har bl.a. peget på, at Israels databeskyttelses-

lov (PPL) kun finder anvendelse i forhold til beskyttelse af personoplys-

ninger lagret i databaser og dermed ikke omfatter udveksling af person-

oplysninger, som ikke har tilknytning til en sådan database.

Endvidere peger Den Fælles Kontrolinstans på, at grundlæggende data-

beskyttelsesprincipper vedrørende bl.a. datakvalitet, proportionalitet,

tidsgrænser for sletning og bestemte kategorier af personfølsomme op-

lysninger ikke ses som lovfæstede principper i PPL.

Herudover bemærker Den Fælles Kontrolinstans, at PPL ikke indeholder

bestemmelser vedrørende pålagte begrænsninger i brugen af personop-

lysninger fra oprindelseslandet. Det er helt grundlæggende for Europols

videregivelse af personoplysninger til tredjelande, at pålagte begrænsnin-

ger i brugen af oplysningerne fra oprindelseslandet respekteres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge rapporten fra Europol har offentligheden adgang til egenacces i

databaser, som indeholder persondata. PLL udelukker dog adgang til

egenacces i forhold til politiets databaser. Den Fælles Kontrolinstans un-

derstreger i den forbindelse, at adgang til egenacces (herunder i et vist

omfang også til politiets databaser) er afgørende for, at der kan indgås en

aftale mellem Europol og Israel.

Den Fælles Kontrolinstans har herudover rejst spørgsmål ved uafhængig-

heden af ILITA (Israleli Law, Information and and Technologi Authori-

ty), der er det israelske datatilsyn. Der peges på, at ILITA indgår i det

israelske justitsministeriums administrative struktur og i øvrigt har meget

begrænsede ressourcer til at udøve sin virksomhed. Det understreges, at

det er afgørende, at ILITA’s uafhængighed sikres.

Herudover bemærker Den Fælles Kontrolinstans, at det ikke klart frem-

går, hvorvidt ILITA fungerer som kontrolinstans i forhold til politiet be-

handling af personoplysninger. I forbindelse med forhandlingerne mel-

lem Europol og Israel er det nødvendigt at få afklaret, om ILITA indtager

en sådan rolle over for politiet.

Styrelsesrådet har udarbejdet et udkast til, hvad en kommende samar-

bejdsaftale mellem Europol og Israel bør indeholde, så bemærkningerne

fra Den Fælles Kontrolinstans imødekommes.

Styrelsesrådet understreger vigtigheden af, at Israel skal garantere, at af-

talen implementeres, og at databeskyttelsesrettigheder heri vil være di-

rekte anvendelige.

Styrelsesrådet peger i øvrigt på, at det skal sikres, at ILITA som kontrol-

instans er helt uafhængig og har den fornødne kompetence og ressourcer

til at udøve sin virksomhed.

Styrelsesrådet peger endvidere på, at det skal sikres at gængse databe-

skyttelsesprincipper, som er gældende i Europol-konventionen, indgår i

en aftale mellem Europol og Israel.

I forbindelse med videregivelse af personfølsomme oplysninger skal Is-

rael fra sag til sag redegøre for behovet for at modtage disse oplysninger.

Videregivelse af personoplysninger fra Europol til Israel må kun ske i det

omfang, at formålet med videregivelsen falder inden for rækkevidden af

Europol-konventionen og aftalen mellem Europol og Israel. Det skal i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den forbindelse sikres, at Israel kun benytter oplysninger fra Europol til

det angivne formål.

Styrelsesrådet finder, at den registrerede skal sikres ret til, at oplysninger

slettes/rettes i samme omfang, som det er muligt i forhold til Europol-

konventionen.

Det skal være en betingelse for videregivelse af oplysninger til Israel, at

oplysninger fra Europol slettes, når det ikke længere er relevant at opbe-

vare oplysninger i forhold til det formål, hvortil oplysningerne oprinde-

ligt blev videregivet. Herudover skal der gælde de samme slettefrister

som efter Europol-konventionen.

Selve transmissionen af data fra Europol til Israel skal følge en procedu-

re, der sikre et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed

(Europol-konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10.

juni 1997. Loven trådte i kraft den 1. juli 1999. Europol-loven er efter-

følgende ændret ved lov nr. 1435 af 22. december 2004 (om gennemfø-

relse af tillægsprotokollerne til Europol-konventionen mv.).

Folketinget vedtog den 18. december 2008 forslag til folketingsbeslut-

ning om udkast til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politi-

enhed (Europol) (B 7). Formålet med rådsafgørelsen er at erstatte den

nuværende Europol-konvention (samt tre tilknyttede protokoller) med en

rådsafgørelse, som dels indeholder alle de ændringer, der indgår i proto-

kollerne, dels indfører yderligere forbedringer med henblik på at gøre

Europol i stand til at klare de nye udfordringer, som Europol står over

for.

Sagen giver ikke i øvrigt på nuværende tidspunkt anledning til at redegø-

re nærmere for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstater holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig, at Europol indleder forhandlinger

med Israel om en samarbejdsaftale. Hvorvidt Danmark senere vil kunne

godkende en samarbejdsaftale, vil afhænge af det nærmere indhold heraf.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politi og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi og retligt

samarbejde den 23. marts 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Forhandlinger om en samarbejdsaftale mellem

Europol og Rusland

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes på sit møde (retlige og indre anliggender) den 6.-7.april

2009 at skulle tage stilling til, om Europol kan indlede forhandlinger om

en samarbejdsaftale med Rusland om udveksling af personoplysninger.

Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincip-

pet. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side kan man tilslutte sig,

at der indledes forhandlinger mellem Europol og Rusland om en samar-

bejdsaftale.