Europaudvalget 2008-09
2938+2939 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt
668970_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 16. april 2009
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 27.-28. april 2009
SAMLENOTAT
1. Tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien – status ...................................................... 2
2. Den Europæiske Naboskabspolitik (ENP) ................................................................... 5
3. Burma/Myanmar ............................................................................................................ 7
4. Det uformelle EU27/USA-topmøde den 5. april 2009 i Prag ...................................... 10
5. Den mellemøstlige fredsproces .................................................................................... 12
6. Åbning af forhandling om en aftale om økonomisk integration med Canada ............ 14
7. Forslag til Rådets afgørelse om udstedelse af direktiver til Kommissionen med
henblik på genforhandling af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske
Atomenergifællesskab (Euratom) og den canadiske regering om anvendelse af
atomenergi til fredelige formål ......................................................................................... 19
8. Ukraine .......................................................................................................................... 21
9. Moldova......................................................................................................................... 23
1
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0002.png
1. Tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien – status
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte status for tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien i lyset af grænsestriden mellem
Slovenien og Kroatien. Der forventes ikke vedtagelse af rådskonklusioner.
2. Baggrund
Status i tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien er, at 22 af de 35 forhandlingskapitler er
åbnet, hvoraf 7 af disse er midlertidigt lukkede. Kommissionen offentliggjorde den 5.
november 2008 den seneste fremskridtsrapport for Kroatien. GAERC vedtog rådskonklusioner
om status for udvidelsen den 8.-9. december 2008.
Kommissionen konkluderer i fremskridtsrapporten, at Kroatien generelt har gjort gode
fremskridt. Overordnet lever Kroatien op til de politiske og økonomiske Københavns-kriterier.
Der peges på behov for yderligere fremskridt. Det gælder særligt reform af den offentlige
administration og af retsvæsenet, bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet,
mindretalsrettigheder, herunder flygtninges tilbagevenden, fortsættelse af
krigsforbryderretssager, restrukturering af skibsværfter samt adgang til dokumenter for
Krigsforbrydertribunalet vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY).
På baggrund af ICTY-chefanklager Serge Brammertz’ vurdering af samarbejdet med Kroatien
indgik i GAERC rådskonklusionerne fra den 8.-9. december 2008 en henvisning til, at et fuldt
samarbejde med ICTY, bl.a. med hensyn til aktindsigt, fortsat er meget vigtigt i
overensstemmelse med forhandlingsrammen.
Kroatien betegnes i fremskridtsrapporten som en fungerende markedsøkonomi, der på
mellemlangt sigt vurderes at kunne leve op til konkurrenceforholdene i EU. Kroatien har i
optagelsesforhandlingerne gjort fremskridt i forhold til tilpasning til EU’s acquis. Der er dog
stadig behov for en yderligere indsats bl.a. i forhold til den administrative kapacitet.
Kommissionen anfører i fremskridtsrapporten, at forhandlingerne med Kroatien går ind i en
afgørende fase, hvis landet lever op til de krav, der stilles. Kommissionen fremlagde i
strategipapiret en indikativ tidsplan for at afslutte forhandlinger i 2009 forudsat, at Kroatien
lever op til betingelserne. Under forudsætning af, at Kroatien fortsætter fremgangen i
forhandlingerne, vil Kommissionen præsentere de økonomiske rammer for optagelsen i løbet
af 2009. Derudover anbefales nedsættelsen i første halvdel af 2009 af en arbejdsgruppe for at
udarbejde et udkast til tiltrædelsestraktat.
2
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
En bilateral grænsestrid med Slovenien har imidlertid sat forhandlingerne af en række kapitler i
stå. Den planlagte tiltrædelseskonference med Kroatien den 27. marts blev udskudt til den 24.
april, da der ikke var kapitler klar til åbning eller midlertidig lukning. Slovenien blokerer et antal
kapitler, i hvilke Kroatien har fremlagt kort, der i slovensk optik foregriber en grænsedragning.
Konkret ønsker Slovenien, at kortene trækkes tilbage. Omdrejningspunktet i striden er adgang
til åbent hav, som Slovenien ønsker at bibeholde, hvorimod Kroatien påkalder sig retten over
dette område. Det har ikke været muligt at nå til enighed om at indbringe sagen for en
tredjeparts-instans (f.eks. den Internationale Domstol i Haag). Udvidelseskommissær Rehn har
bedt den tidligere finske præsident og nobelpristager, Maartti Ahtisaari, om at lede en
ekspertgruppe med henblik på at bistå de to lande i at løse sagen. Begge lande har i princippet
accepteret forslaget, men er uenige om mandatet for gruppen, særligt hvorvidt der skal være tale
om mægling eller en domstolsforankret proces.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte status for tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien med fokus på den
bilaterale grænsestrid mellem Slovenien og Kroatien. Der forudses en orientering om
Kommissionens bestræbelser på at understøtte parterne i at etablere en løsningsproces.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet høres ikke.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark noterer sig status i tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien. Man lægger fra dansk
side generelt vægt på princippet om egne meritter, klare forpligtelser og klarhed over de enkelte
skridt i tilnærmelsesprocessen. Danmark lægger vægt på en stram og forsvarlig proces i
overensstemmelse med den opstrammede forhandlingsramme. Fra dansk side lægges vægt på,
at Kommissionens indikative tidsplan for afslutning af forhandlingerne med Kroatien er
betinget af Kroatiens egen indsats og reformer og ikke forpligter EU. Grænsestriden er et
3
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
bilateralt anliggende, og man byder Kommissionens bestræbelser for at understøtte etableringen
af en løsningsproces velkommen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at landene vil notere sig status for tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien,
herunder Kommissionens bestræbelser i forhold til grænsestriden mellem Slovenien og
Kroatien.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0005.png
2. Den Europæiske Naboskabspolitik (ENP)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen ventes at orientere om gennemførelsen af Den Europæiske Naboskabspolitik i 2008.
2. Baggrund
Den Europæiske Naboskabspolitik (ENP) er rammen omkring EU’s forhold til nabolandene
både mod syd og mod øst. Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Hviderusland,
Israel, Jordan, Libyen, Libanon, Moldova, Marokko, de Palæstinensiske Selvstyreområder,
Syrien, Tunesien og Ukraine er omfattet af naboskabspolitikken.
Naboskabspolitikkens overordnede formål er at bidrage til stabilitet samt politisk og økonomisk
udvikling i EU’s nabolande. Et væsentligt instrument i naboskabspolitikken er de
handlingsplaner, som EU indgår med de enkelte lande. Handlingsplanerne er skræddersyede til
det enkelte land og angiver konkrete prioriteter for reformbestræbelserne.
Handlingsplanerne er relativt specifikke og indeholder tidsplaner, hvilket har bidraget til at
strukturere samarbejdet. Erfaringerne fra den første generation af handlingsplaner peger således
på, at fremtidige planer i endnu højere grad vil skulle gøres landespecifikke. Ligeledes taler
erfaringerne for, at handlingsplanernes brede tilgang og det relativt store antal indsatsområder
de omfatter, bør bevares i de kommende generationer af handlingsplaner, idet dette reflekterer
bredden i interessefællesskabet mellem EU og naboskabslandene.
Med etableringen af Unionen for Middelhavet i juli 2008 og nu vedtagelsen af Det Østlige
Partnerskab er der lagt op til en styrkelse af såvel den sydlige dimension som den østlige
dimension af EU’s naboskabspolitik.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Kommissionen forventes at præsentere sin endnu ikke offentliggjorte meddelelse om
gennemførelsen af naboskabspolitikken i 2008 samt de dertil knyttede fremskridtsrapporter for
de enkelte naboskabslande.
Kommissionen ventes at fremhæve, at handlingsplanerne overordnet set har været nyttige i
bestræbelserne på at konkretisere det gensidigt forpligtende samarbejde mellem EU og
5
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
naboskabslandene. Kommissionen vil på baggrund af erfaringerne opsamlet i rapporten lægge
op til, at naboskabspolitikken videreudvikles og uddybes, at den merit-baserede og lande-
differentierede tilgang styrkes, samt at der indledes et endnu dybere samarbejde med de lande,
der har vist vilje og evne hertil.
Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner på baggrund af Kommissionens meddelelse.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen sendes ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen betragter naboskabspolitikken som et centralt element i EU’s udenrigspolitik.
Kommissionens gennemgang af de enkelte landehandlingsplaner anses for at være et nyttigt
redskab til at sætte fokus på resultater og udfordringer i naboskabspolitikken.
Regeringen støtter, at samarbejdet med nabolandene bør bygges op omkring en individuel og
merit-baseret tilgang og vil hilse det velkomment, at handlingsplanerne udarbejdes i
overensstemmelse hermed.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel tilfredshed med den foretagne gennemgang af handlingsplanerne
og enighed i rapportens hovedkonklusioner.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 14. juni 2008.
6
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0007.png
3. Burma/Myanmar
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at forlænge EU’s Fælles Holdning over for Burma/Myanmar, som udløber den 30. april 2009,
med yderligere 12 måneder. EU’s Fælles Holdning over for Burma/Myanmar forlænges årligt. I forbindelse
med forlængelsen forventes der vedtaget rådskonklusioner, som skal skitsere EU’s politik i forhold til
Burma/Myanmar frem mod det forventede valg i 2010.
2. Baggrund
EU’s Fælles Holdning over for Burma/Myanmar blev første gang vedtaget i 1996. Den
nuværende Fælles Holdning fra den 29. april 2008 udløber den 30. april 2009. Den Fælles
Holdning omfatter målrettede sanktioner over for militærregimet, der kan skærpes eller lempes
afhængigt af udviklingen i Burma/Myanmar.
EU’s sanktioner omfatter i dag bl.a. en våbenembargo, forbud mod militært samarbejde,
visumforbud for navngivne personer, indefrysning af midler i EU, investeringsforbud og
finansieringsforbud i navngivne burmesiske statsejede virksomheder, suspension af bistand −
på nær humanitær bistand og bistand til sociale sektorer, der ikke kanaliseres igennem regimet –
samt begrænsninger på besøgsniveau. På udenrigsministerrådsmødet den 19. november 2007
vedtog Rådet at udvide og opdatere listen af personer, der er underlagt indrejseforbud i EU,
samt indefrysning af midler. Forbuddet mod investeringer i udvalgte burmesiske virksomheder
med tilknytning til styret blev også udvidet. Samtidig vedtog man at udvide sanktionerne med et
forbud mod eksport af teknologi, udstyr og anden assistance relateret til tømmer-, og
minedriftsdriftsindustrien samt et forbud mod import af varer fra disse industrier og et forbud
mod nye investeringer i disse industrier.
Burma/Myanmars Irrawaddy delta blev den 2.-3. maj 2008 ramt af cyklonen Nargis. Skaderne
var uden fortilfælde i Burmas historie. Ifølge de officielle tal omkom 140.000 mennesker som
følge af cyklonen. Uofficielt tales der om helt op mod 200.000 døde. Ca. 800.000 boliger blev
ødelagt eller alvorligt skadet. Efter at regimet i de første dage aktivt modarbejdede det
internationale nødhjælpsarbejde, blev der etableret en velfungerende FN/ASEAN/Burma
koordinationsmekanisme, Tripartite Core Group (TCG). Mandatet for TCG blev forlænget på
ASEAN topmødet i Thailand, der blev afholdt den 27. februar til den 1. marts 2009. Mandatet
løber p.t. frem til juli 2010.
På trods af Nargis gennemførte militærregimet i maj 2008 en folkeafstemning om en ny
forfatning. Det er planen, at folkeafstemningen skal føre til afholdelse af flerpartivalg i 2010.
Ifølge regimets egne tal blev forfatningen vedtaget med overvældende flertal. Det må dog
formodes, at resultatet var fabrikeret. De vestlige lande presser på for at processen op til
flerpartivalget i 2010 bliver så inklusiv og legitim som mulig. Det kræver bl.a., at alle politiske
7
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
aktører, herunder Aung San Suu Kyi og andre politiske fanger samt de etniske grupper, får
mulighed for at deltage fuldt ud i processen. Sker dette ikke, vil processen ikke føre til national
forsoning og stabilitet i Burma/Myanmar. Forventningerne til et demokratisk gennemført valg
er dog p.t. meget begrænsede. Der foreligger endnu ingen valglov, og det vides endnu ikke,
hvorvidt oppositionen vil blive tilladt at stille op. Flere oppositionspartier har valgt at boykotte
valget. NLD har endnu ikke besluttet sig endeligt.
3. Hjemmelsgrundlag
Traktaten om den Europæiske Union, særligt artikel 15. Fælles Holdning 2006/318/CFSP af
den 27. april 2006, fornyet med den Fælles Holdning 2008/349/CFSP af den 29. april 2008.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med EU’s politik i forhold til Burma/Myanmar er at presse på for en
demokratiproces og national forsoning med henblik på en fredelig løsning af den politiske
konflikt. Sanktioner over for militærregimet er et af tre elementer i EU’s politik over for
Burma/Myanmar. De to andre elementer er humanitær bistand til civilbefolkningen samt tæt
dialog med de asiatiske lande om en fredelig løsning. Samtidig har EU’s politik i forhold til
Burma/Myanmar til formål at støtte arbejdet i det såkaldte FN-spor. FN’s generalsekretærs
særlige udsending, Gambaris, seneste besøg i Burma/Myanmar fandt sted i januar/februar
2009. Resultaterne af hans besøg har indtil videre være sparsomme.
Rådet vil tage stilling til en forlængelse af den nuværende Fælles Holdning. I forbindelse med
forlængelsen er annekserne til den Fælles Holdning, der indeholder navne på personer og
enheder omfattet af den Fælles Holdning, blevet ajourført.
6. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark arbejder for, at EU – til støtte for FN-sporet – opretholder et fast sanktionsregime
rettet direkte mod generalerne og deres økonomi. Sanktionsregimet skal lægge pres på
8
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
militærregimet i Burma/Myanmar for igangsættelse af en demokratiproces og national
forsoning. Det er den danske holdning, at sanktionsregimet fortsat skal være reciprokt, således
at det strammes eller lempes afhængigt af udviklingen i Burma. Danmark arbejder desuden for,
at sanktionsregimet udvides til at indeholde forbud mod investeringer i olie- og gassektoren.
Samtidig arbejder Danmark for en styrkelse af den humanitære indsats, så befolkningen kan få
øget adgang til basale livsfornødenheder, sundhed og uddannelse. Endelig arbejder Danmark
for fortsat tæt dialog med de asiatiske lande, som har størst indflydelse på regimet i
Burma/Myanmar - Kina, Indien og ASEAN-landene – om en fredelig løsning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed om at forlænge den Fælles Holdning, og der forventes også enighed om
rådskonklusioner.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. november
2008.
9
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0010.png
4. Det uformelle EU27/USA-topmøde den 5. april 2009 i Prag
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17.
marts 2009. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Der ventes på udenrigsministerrådsmødet den 27.-28. april en drøftelse af det uformelle EU27/USA-topmøde
i Prag den 5. april 2009. Der ventes især fokuseret på topmødedrøftelsen af Afghanistan.
2. Baggrund
I den formelle ramme for EU/USA-samarbejdet afvikles som udgangspunkt et årligt topmøde i
troika-regi. Med henblik på at styrke den strategiske dialog på tværs af Atlanten har det
tjekkiske formandskab i år taget initiativ til ligeledes at afholde et uformelt EU27/USA-
topmøde.
Det uformelle topmøde blev afholdt den 5. april i Prag og indeholdt to parallelle
arbejdsfrokoster: Én for de europæiske stats- og regeringschefer med præsident Obama og én
for de europæiske udenrigsministre med udenrigsminister Clinton.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Sigtet med det uformelle topmøde var på et tidligt tidspunkt efter administrationsskiftet i USA
at etablere et tæt og konstruktivt samarbejde mellem den nye administration og EU med
henblik på dels at drøfte håndteringen af de fælles udfordringer, dels sondere mulighederne for
at styrke de transatlantiske relationer yderligere.
Mødet var præget af positive og konstruktive drøftelser, hvor ønsket om dialog og koordination
mellem EU og USA var i højsædet.
Stats- og regeringschefernes drøftelse med præsident Obama indeholdt følgende
dagsordenspunkter: 1)Den økonomiske og finansielle krise, 2) Klimaforandringer og
energisikkerhed samt 3) Eksterne relationer med fokus på den mellemøstlige fredsproces og
Iran.
Den parallelle arbejdsfrokost mellem de europæiske udenrigsministre og udenrigsminister
Clinton fokuserede på: 1) Østeuropa og Vestbalkan, 2) Mellemøsten samt 3)
Afghanistan/Pakistan.
10
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0011.png
Drøftelserne af Afghanistan/Pakistan fokuserede bl.a. på den nye amerikanske AfPak-strategi
(som mødte stor europæisk opbakning), Pakistans rolle, herunder donorkonferencen i Tokyo
den 17. april, det kommende valg i Afghanistan samt den nye afghanske shia-lovgivning.
Både fra EU og amerikansk side blev der på udenrigsministerdrøftelsen taget afstand fra den
nye afghanske shia-lov, og på opfordring fra Clinton udsendte udenrigsministrene efter
topmødet en fælles EU/USA erklæring, hvori man udtrykte stor bekymring over loven. En
fælles erklæring om Nordkoreas missilafprøvning blev ligeledes vedtaget.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder aktivt for en styrkelse af det transatlantiske samarbejde, herunder i
EU/USA-regi. Danmark betragter mødet som et vigtigt signal fra begge sider af Atlanten om
betydningen af det transatlantiske samarbejde.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har blandt EU-landene været bred støtte til afholdelse af det uformelle EU27/USA-
topmøde.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. marts 2009.
11
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0012.png
5. Den mellemøstlige fredsproces
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder regeringsdannelsen i
Israel og de fortsatte forhandlinger om palæstinensisk forsoning. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Situationen i Gaza og det sydlige Israel er forholdsvis rolig, men dog fortsat anspændt og
usikker. Den humantære situation i Gaza er stadig alvorlig, og der er fortsat problemer med
utilstrækkelig adgang for nødhjælp og genopbygningsmaterialer. Der er endnu ikke etableret en
forhandlet, holdbar våbenhvile. FN’s Sikkerhedsråd forventes i løbet af april at have en
drøftelse af FN’s interne undersøgelse af incidenter vedrørende FN-faciliteter under Gaza-
konflikten.
Der blev den 2. marts 2009 afholdt en international konference om støtte til den
palæstinensiske økonomi og genopbygning af Gaza i Sharm el-Sheikh i Egypten. Der blev på
konferencen afgivet tilsagn for i alt 5,3 mia. USD i humanitær støtte og bistand til
genopbygningen af Gaza. Heraf var 4,5 mia. USD nye tilsagn udover de tilsagn, der allerede
tidligere var afgivet på donorkonferencen for PA i december 2007 i Paris. Der var betydelige
tilsagn fra blandt andet EU (herunder Danmark), USA og de arabiske lande.
Egypten arbejder fortsat videre med bestræbelserne på at skabe forsoning mellem alle de
palæstinensiske fraktioner, og forhandler med særligt Fatah og Hamas om en aftale. Et muligt
udkomme af en eventuel kommende forsoningsaftale kunne blive en samlings- eller
teknokratregering. De arabiske lande afholdt den 30. – 31. marts topmøde i Doha i Qatar, hvor
de blandt andet drøftede forholdet mellem de arabiske lande, fredsprocessen og palæstinensisk
forsoning.
I Israel blev der den 31. marts dannet en ny Likud-ledet regering bestående af Likud,
Arbejderpartiet, Yisrael Beiteinu, Shas, samt partiet ”Det jødiske hus”. Benjamin Netanyahu fra
Likud er ny premierminister, Ehud Barak fra Arbejderpartiet fortsætter som forsvarsminister,
mens Avigdor Lieberman fra Yisrael Beiteinu er ny udenrigsminister. EU-formandskabet har
erklæret sig klar til at samarbejde med den nye israelske regering og samtidig understreget
forventningen om, at den nye regering vil arbejde for fred, en tostats-løsning, samt
implementering af Køreplanen for Fred.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
12
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
EU arbejder for, at fredsprocessen hurtigst muligt genoptages med henblik på at bygge videre
på de gode fremskridt, der blev opnået i 2008, og for parternes efterlevelse af forpligtelserne i
Køreplanen for Fred. Dette har EU den seneste tid rejst flere gange overfor den israelske
regering vedrørende blandt andet bosættelser og husnedrivninger.
I forlængelse heraf ventes Rådet at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste
udvikling i området, herunder den israelske regeringsdannelse, de fortsatte forhandlinger om
palæstinensisk forsoning, samt det arabiske topmøde. Herudover vil Rådet drøfte øvrige
relevante spørgsmål relateret til fredsprocessen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante regionale og
internationale partnere, herunder den nye amerikanske administration. Målet med EU’s
bestræbelser er, i samarbejde med det internationale samfund og regionale partnere, at få
parterne til at genoptage fredsprocessen. Grundstammen for fredsprocessen − en tostats
løsning og en omfattende regional fred − har ikke ændret sig.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv EU-
indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører for at bringe fredsprocessen tilbage
på sporet så hurtigt som muligt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. februar
2009.
13
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0014.png
6. Åbning af forhandling om en aftale om økonomisk integration med Canada
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger om en aftale om økonomisk integration med Canada. Studier
viser, at der er betydelige økonomiske gevinster ved at indgå en aftale mellem EU og Canada. Kommissionen
lægger op til et klart juridisk og institutionelt link til de eksisterende – og kommende – bredere politiske aftaler,
som EU har med Canada, herunder inkluderingen af politiske klausuler. Hermed sikres sammenhæng i EU’s
eksterne politik med Canada. Aftalen vil som det er tilfældet for EU’s bilaterale og regionale frihandelsaftaler
generelt supplere de igangværende Doha-forhandlinger. Det har været et krav fra EU’s side, at de canadiske
provinser støtter forhandlingerne og vil efterleve aftalen i forbindelse med dens gennemførelse.
2. Baggrund
EU og Canadas handels- og økonomiske samarbejde er baseret på rammeaftalen om
kommercielt og økonomisk samarbejde fra 1976 samt en række efterfølgende bilaterale
initiativer, handlingsplaner og sektorspecifikke aftaler. Der påbegyndtes forhandlinger om en ny
bilateral handels- og investeringsaftale i maj 2005, de såkaldte TIEA-forhandlinger (Trade and
Investment Enhancement Agreement). Disse forhandlinger blev dog afbrudt efter gensidig
aftale i maj 2006 på grund af begrænset interesse fra de canadiske provinser samt manglende
fremskridt vedrørende offentlige udbud og oprindelsesregler.
Canada er siden vendt tilbage og har udtrykt interesse for en bredere frihandelsaftale med EU.
På EU-Canada topmødet i 2007 aftales det, at der skulle udarbejdes en fælles undersøgelse af
fordele og ulemper ved et tættere økonomisk samarbejde, herunder afdækning af ikke-
toldmæssige handelsbarrierer og de estimerede gevinster ved en aftale. Undersøgelsen blev
fremlagt medio 2008 og indikerer, at en liberalisering af handlen med varer og tjenesteydelser
pr. 2014 vil kunne forøge EU’s samlede BNP med 0,08%, (svarende til 11,6 mia. euro) og
Canadas samlede BNP med 0,77% (svarende til 8,2 mia. euro). Størstedelen af forøgelsen
hidrører fra liberalisering af tjenesteydelser.
Kommissionen har på den baggrund foreslået at indlede forhandlinger om en ambitiøs og bred
frihandels- og investeringsaftale med Canada, som vil medvirke til en forstærket økonomisk
integration mellem EU og Canada til gensidig fordel. Aftalen vil således reducere og eliminere
en række eksisterende handelsbarrierer og således skabe forbedret fundament for øget
samhandel. Aftalen vil som det er tilfældet for EU’s bilaterale og regionale frihandelsaftaler
generelt supplere de igangværende multilaterale frihandelsforhandlinger i WTO, som er EU’s
handelspolitiske første prioritet. Der lægges op til en afslutning af forhandlingerne med Canada
senest to år efter deres begyndelse.
Kommissionen lægger op til et klart juridisk og institutionelt link til de eksisterende – og
kommende – bredere politiske aftaler, som EU har med Canada, herunder inkluderingen af
14
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0015.png
politiske klausuler (klausuler vedrørende menneskerettigheder, spredning af
masseødelæggelsesvåben og bekæmpelsen af terrorisme) i disse. Hermed sikres kohærens i EU’s
eksterne politik i forhold til Canada.
3. Hjemmelsgrundlag
Tildeling af forhandlingsmandat til indgåelse af en aftale om økonomisk integration har
hjemmel i EF-traktatens artikel 133, stk. 3. Der stiles mod en blandet aftale med Fællesskabet
og Medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Både forhandlingsmandat og endelig
aftale skal derfor vedtages med enstemmighed.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formål: Kommissionens oplæg til sit mandat til forhandling om en aftale om økonomisk
integration mellem EU og Canada kan opsummeres som følger:
Aftalen vil skulle bygge videre på Rammeaftalen for Kommerciel og Økonomisk Samarbejde
fra 1976 og omhandle bestemmelser for handel og handelsrelaterede områder. Aftalen vil skulle
være omfattende, balanceret og i fuld overensstemmelse med WTO-regler og forpligtelser.
Doha-runden er fortsat EU’s prioritet. Forhandlingerne vil blive gennemført og afsluttet i fuld
overensstemmelse med forpligtelserne under WTO. Aftalen skal bane vejen for en progressiv
og gensidig handelsliberalisering af varehandel, tjenesteydelser så vel som for regler vedrørende
handelsmæssige spørgsmål. Aftalen vil skulle inkludere forpligtelser, som også de canadiske
provinser vil skulle påtage sig. Der vil desuden blive taget hensyn til internationale standarder
og konventioner inden for miljø og det sociale område.
Målet er at opnå den højeste grad af handelsliberalisering og samordning af regler relateret til
samhandel mellem parterne på følgende områder:
Varehandel
På toldområdet er målet at liberalisere størstedelen af varehandlen af både industri- og
landbrugsprodukter ved at afskaffe importtold og –afgifter. De største toldliberaliseringer skal
finde sted først, herunder også for miljøprodukter og –tjenesteydelser, under hensyntagen til at
nå paritet med Canadas øvrige frihandelsaftaler.
Forbud mod restriktioner og ikke-toldmæssige barrierer
Aftalen vil forbyde restriktioner og andre ikke-toldmæssige handelsbarrierer i relation til
varehandel, der udgør diskrimination eller restriktioner på parternes samhandel, herunder
diskriminerende skatteregler, og som ikke er begrundet i aftalens generelle undtagelser, der
bygger på tilsvarende bestemmelser i WTO-aftalen.
Udover at videreføre parternes WTO-forpligtelser under aftalen om tekniske
handelshindringer, er det hensigten at inkludere bestemmelser om vedtagelse af internationale
standarder samt en forenkling af krav til test af produkter.
15
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
Sanitære og phytosanitære område
Aftalen vil skulle henvise til generelle WTO-principper på området. I forbindelse med
forhandlingerne vil Kommissionen særligt søge at opnå fuld gennemsigtighed med
bestemmelserne om forebyggelse af dyre- og plantesygdomme, samt arbejde hen mod
etablering af en mekanisme for gensidig anerkendelse.
Særlige regler og forhold
For at sikre den størst mulige liberalisering lægges der i mandatet op til, at aftalen skal
indeholde en
beskyttelsesbestemmelse (safe guard),
som tillader parterne at vende tilbage til ”most-
favoured-nation” toldsatser, såfremt en markant stigning i importen fra den anden part vil
skade eller truer med at forvolde omfattende skade for den europæiske parts industri.
Det er hensigten at lade aftalen tillade anvendelse af anti-dumping i overensstemmelse med
reglerne i WTO-aftalen herom, og derudover integrere forpligtelserne indeholdt i EU’s anti-
dumpingpraksis samt tidligere aftaler.
Der vil blive indsat som anneks til aftalen en bestemmelse om
oprindelsesregler,
som tager hensyn
til den igangværende reform af oprindelsesreglerne.
Tjenesteydelser og etablering
På området for levering af tjenesteydelser og etablering sigtes der mod en så stor grad af
liberalisering som muligt, idet en række områder såsom statsleverede ydelser vil blive undtaget.
Audio-visuelle og kulturelle tjenesteydelser vil blive behandlet særskilt.
Fsva. etablering stiles der mod at opnå et regelsæt, som garanterer gennemsigtighed,
ligebehandling, markedsadgang, stabilitet og beskyttelse. Hvad angår tjenesteydelser skal
forhandlingerne berøre spørgsmålet om markedsadgang og nationalbehandling inden for alle
økonomiske sektorer og leveringsmåder. Kommissionen vil sikre, at intet i aftalen vil forhindre
parterne i at anvende egne love og regulativer.
Offentlige indkøb
Der arbejdes på en så ambitiøs aftale som muligt som supplement til GPA-aftalen
(Government Procurement Agreement) om offentlige indkøb. Aftalen forudser fælles adgang
til det offentlige udbudsmarked på alle administrative niveauer både inden for den traditionelle
sektor og inden for offentlig forsyning.
Handel og konkurrence
Det er hensigten, at aftalen skal indeholde bestemmelser om parternes opretholdelse af deres
konkurrencelovgivning samt håndhævelse deraf.
Intellektuelle ejendomsrettigheder
Det er hensigten, at aftalen skal indeholde bestemmelser vedr. anerkendelse, beskyttelse og
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder inkl. geografiske indikatorer. Bestemmelserne
skal indholdsmæssigt svare til forpligtelserne indgået i andre internationale aftaler herom.
16
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
Fri bevægelighed for kapital og betaling
Mandatet lægger op til, at man vil stræbe efter en fuld liberalisering af betalinger og
kapitalbevægelse – med særlig hensyntagen til det følsomme område for sådanne bevægelser,
der ikke er forbundet med direkte investeringer. Det vil endvidere indeholde en
undtagelsesbestemmelse, som kan finde anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger alvorlige
problemer med parternes penge- eller valutakurspolitik. Denne klausul skal være i
overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed.
Handelslettelse og told
Aftalen skal inkludere bestemmelser, der skal lette handlen mellem parterne, samtidig med at
der opretholdes effektiv kontrol. Den skal således indeholde forpligtelser om regler, krav og
procedurer relateret til import, eksport og transit.
Handel og bæredygtig udvikling
På området for handel og bæredygtig udvikling er det hensigten, at parterne forpligtes til
opretholdelse af sociale standarder og miljøbeskyttelse, samt at aftalen skal fremme tilslutning
til og effektiv implementering af internationale social- og miljøstandarder, herunder også et
samarbejde om ”corporate social responsibility”. Mulighederne for at lette og fremme handel
med miljømæssige produkter, tjenesteydelse og teknologi vil også blive overvejet.
Forhandlingsmandatet lægger op til, at der skal ske overvågning af gennemførelsen af
forpligtelserne og af de sociale og miljømæssige konsekvenser af aftalen.
Andre områder
Aftalen kan efter fælles ønske evt. inkludere andre områder, der relaterer til parternes
økonomiske samkvem. Sådanne områder kunne omfatte det maritime område, arktiske
spørgsmål, råvarer samt videnskab og teknologi.
Gennemsigtighed i regulering med indflydelse på handel
Aftalen skal indeholde forpligtelser til at høre berørte parter forud for introduktionen af
handelspåvirkende lovgivning, at offentliggøre regler med en indvirkning på international
handel med varer og tjenesteydelser samt at sikre gennemsigtighed i henhold til
administrationen, gennemførelsen og anvendelsen af denne.
Institutionel og juridisk sammenhæng
Det er hensigten, at FTA’en skal knyttes juridisk til den eksisterende rammeaftale eller en
fremtidig bredere aftale, som blandt andet vil indeholde en menneskerettighedsbestemmelse.
Formålet er at skabe en sammenhængende linie i EU’s politik. Der vil skulle oprettes en
handelskommission samt underkomitéer, der overvåger gennemførelsen af aftalen.
Handelskommissionen vil skulle rapportere til den fælles komité, som parterne etablerede under
Rammeaftalen fra 1976. Der vil ligeledes blive oprettet mekanismer for hhv. forligsindgåelse og
juridisk bilæggelse af tvister.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
17
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget berører ikke dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
En udmøntning af mandatet – i form af en aftale om økonomisk integration – forventes at få
positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i form af øget samhandel, med deraf afledte
effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m. Konsekvenserne lader sig dog
vanskeligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da indholdet af en eventuel endelig aftale ikke
kendes.
F.s.v.a. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-budgettet.
Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen
grad vil kunne modvirkes af øget handel.
Hverken mandatet eller aftalen, som forhandlingerne skal munde ud i, forventes umiddelbart at
have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af aftalens
bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan dog på sigt have positive konsekvenser
for miljøet og beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Mandatudkastet blev modtaget den 6. april 2009 og er udsendt i HPS-høring. Kommentarer
forventes at ligge klar i den kommenterede dagsorden.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionen gives mandat til at åbne forhandlinger om en aftale om
økonomisk integration med Canada.
Regeringens holdning ligger helt på linie med den Kommissionen lægger op til i ”Det Globale
Europa: omfattende WTO kompatible bilaterale frihandelsaftaler er et nyttigt supplement til det
multilaterale spor – WTO, hvor en ambitiøs og udviklingsvenlig afslutning af Doha-runden
fortsat er regeringens første prioritet.
Regeringen deler Kommissionens synspunkt om, at det transatlantiske samarbejde herunder
med Canada har stor betydning, herunder at økonomisk integration mellem EU og Canada vil
være til gensidig fordel.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har indtil videre kun fundet en indledende drøftelse sted af mandatudkastet i COTRA og
133-komitéen. Mandatet forventes dog at få en generelt positiv modtagelse, da der har været
principiel tilslutning til den fremgangsmåde, som Kommissionen har fremlagt i ”Det Globale
Europa”.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
18
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0019.png
7. Forslag til Rådets afgørelse om udstedelse af direktiver til Kommissionen med
henblik på genforhandling af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske
Atomenergifællesskab (Euratom) og den canadiske regering om anvendelse af
atomenergi til fredelige formål
KOM (2008) 0658
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt udkast til forhandlingsmandat til genforhandling af samarbejdsaftale mellem
Euratom og Canada om anvendelse af atomenergi til fredelige formål. Sagen er ikke på dagsordenen for
kommende rådsmøde, men ventes vedtaget på et senere rådsmøde.
2. Baggrund
Samarbejdet mellem Euratom og Canada om nukleare spørgsmål (navnlig handel) udvikler sig
løbende. Samarbejdsaftalen mellem Euratom og Canada har eksisteret siden 1959. Der er
derfor behov for en konsolidering og forenkling af den eksisterende tekst.
3. Hjemmelsgrundlag
Euratom-traktaten, særligt artikel 101, stk. 2.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Samarbejdsaftalen mellem Euratom og Canada har eksisteret siden 1959 og er blevet ændret
flere gange. Samarbejdet med Canada har stor betydning for EU, da Canada er den vigtigste
producent af uran i verden og står for ¼ af leverancerne til EU. Den gældende aftale har vist
sig at være effektiv med hensyn til at skabe en ramme for samarbejdet om anvendelse af
atomenergi til fredelige formål. Formålet med Kommissionens forslag er at konsolidere teksten,
og gøre den mere forståelig. På grund af de mange løbende opdateringer, er teksten blevet
vanskelig at læse, og visse bestemmelser er forældede. Den nye aftale vil ligeledes skulle tage
højde for udviklingen i EU, bl.a. de seneste udvidelser.
Canada har bilaterale aftaler om udveksling af atomenergi til fredelige formål med en række EU-
lande. Det er hensigten, at en ny Euratom-aftale skal erstatte medlemslandenes eksisterende
bilaterale aftaler med Canada. Det bestræbes at finde så fleksible løsninger som muligt for
lande, som på den ene side har behov for at få eksisterende bilaterale aftaler omfattet af aftalen,
og på den anden side lande, som ikke ønsker at være omfattet af indholdet i andre landes
bilaterale aftaler med Canada, herunder om overførsel af teknologi.
19
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
Den eksisterende samarbejdsaftale mellem Euratom og Canada omfatter handel med nukleare
materialer, udstyr og anordninger, udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, udveksling af
oplysninger og overførsel samt anvendelse af tritium og relateret udstyr med henblik på Det
Europæiske Atomenergifællesskabs fusionsprogram.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget berører ikke dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesnivauet
Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Danmark vil kun have nukleare anlæg, indtil processen omkring afviklingen
af de nukleare anlæg på Risø forventes afsluttet i 2018.
9. Høring
Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget for Euratom-spørgsmål.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan Kommissionens forhandlingsoplæg støttes.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre medlemslandes officielle holdning til
forslaget.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
20
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0021.png
8. Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der ventes en drøftelse af den økonomiske og politiske situation i Ukraine.
2. Baggrund
Den globale finanskrise har ramt den ukrainske højvækst-økonomi sent, men hårdt. Valutaen er
faldet med over 40 pct. siden sommeren sidste år, og handelsbalancen er slået ud af kurs. Ifølge
den ukrainske regering forventes et underskud på statsbudgettet for 2009 på omkring USD 27
mia.
Sidste efterår gav IMF tilsagn om et stabiliseringslån til Ukraine på USD 16,4 milliarder udbetalt
over fire rater. Første rate blev udbetalt i november sidste år, mens den anden rate ikke har
kunnet bringes til udbetaling, eftersom Ukraine ikke har imødekommet IMFs lånebetingelser.
Den ukrainske finansminister tog sin afsked medio februar efter uoverensstemmelser med
premierminister Julia Timosjenko om underskuddet på statsbudgettet og den manglende
efterkommelse af IMF’s krav herom. Primo april opnåede man enighed om en erklæring til
imødekommelse af IMF’s lånebetingelser på centrale områder, hvorfor forhandlingen om
udbetaling af anden rate er genoptaget med IMF, som netop har haft en delegation i Ukraine
foranlediget af erklæringen. Samtidig behandles en finanskrisepakke pt. i parlamentet. Parallelt
til IMF-lånet er mulighederne for et russisk stabiliseringslån på USD 5 mia. blevet sonderet fra
ukrainsk side, ligesom andre mulige långivere har fået en henvendelse. I første omgang ventes
landet dog at prioritere opfyldelse af IMF-krav. Fra EU's side er den ukrainske regering blevet
oplyst om, at der må sikres fremgang i implementeringen af IMF’s lånebetingelser før EU-støtte
til landet er relevant.
F.s.v.a. den indenrigspolitiske situation vedtog det ukrainske parlament primo april at fastsætte
datoen for det næste præsidentvalg til den 25. oktober d.å. Præsidenten kan ikke opløse
parlamentet seks måneder forud for et præsidentvalg, hvorfor fremskyndelsen af
præsidentvalget ventes at kunne skabe større arbejdsro i parlamentet, selvom der uvægerligt vil
være en valgkampsstemning.
Parallelt fortsætter forhandlingerne mellem EU og Ukraine om den nye associeringsaftale med
frihandel som hovedelement. Selvom Ukraine har set sig nødsaget til at spille ud med
protektionistiske forslag under forhandlingerne, der er blevet afvist fra EU's side, ventes aftalen
fortsat færdigforhandlet ultimo 2009 som planlagt. Associeringsaftalen vil styrke Ukraines
økonomiske situation på sigt.
3. Hjemmelsgrundlag
21
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte status for den økonomiske og politiske situation i Ukraine med fokus på
Ukraines efterkommelse af IMF-lånebetingelser og muligheden for EU-støtte samt det
kommende præsidentvalg i Ukraine i oktober d.å. Endvidere ventes Rådet at drøfte, hvorvidt
der vil være mulighed for yderligere tiltag fra EU’s side med henblik på at overkomme de
umiddelbare såvel som de mere langsigtede konsekvenser af finanskrisen i Ukraine.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen sendes ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter et tættere samarbejde mellem EU og Ukraine omfattende økonomisk inte-
gration og politisk samarbejde. Regeringen lægger vægt på, at samarbejdet med Ukraine støtter
fremdriften i landets økonomiske og politiske reformer. Regeringen bifalder, at Ukraine må
sikre fremgang i implementeringen af IMF’s lånebetingelser, før EU-støtte er relevant.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes forsat støtte til et tættere samarbejde mellem EU og Ukraine omfattende
økonomisk integration og politisk samarbejde. Der forventes at være en bred opbakning til, at
Ukraine må sikre fremgang i implementeringen af IMF’s lånebetingelser.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
22
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0023.png
9. Moldova
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en generel drøftelse af situationen i Moldova efter valget den 5. april, herunder de mulige
konsekvenser for de forestående forhandlinger mellem EU og Moldova om en ny aftale, som afløser
Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen fra 1998.
2. Baggrund
Den 5. april 2009 blev der afholdt parlamentsvalg i Moldova. Kommunistpartiet opnåede
absolut flertal i parlamentet. Efter valget udbrød der den 7. april uroligheder i hovedstaden
Chisinau, hvor tusindvis af demonstranter samledes ved blandt andet parlamentet i det centrale
Chisinau. Demonstranterne mente, der var blevet snydt ved valget. Præsident Voronin
beskyldte de demonstrerende for at forsøge at begå et statskup. Både OSCE og EU-
formandskabet fordømte brugen af vold under demonstrationerne. Ifølge Præsident Voronin
har Rumænien været indblandet i urolighederne, og den rumænske ambassadør er derfor blevet
erklæret for uønsket. Der er samtidig indført et visumregime over for Rumænien til trods for en
visumaftale mellem EU og Moldova.
Ifølge de internationale valgobservatører opfyldte valget mange internationale standarder og
forpligtelser, men det blev understreget, at forbedringer er nødvendige for at sikre, at
valgprocessen er fri for uretmæssig administrativ indblanding samt for at øge befolkningens
tillid. På opfordring af præsident Voronin traf Moldovas forfatningsdomstol den 13. april
beslutning om en genoptælling af stemmerne fra parlamentsvalget. Oppositionen har herudover
ytret mistillid til valglisterne, og det er blandt andet blevet påpeget, at antallet af
stemmeberettigede er vokset meget siden sidste valg i 2005. Op til valget har der desuden været
sået tvivl om forlængelse af sendetilladelser til nogle medier, og oppositionen har følt sig presset
af retssystemet og af en ny valglov, der bl.a. har hævet spærregrænsen.
Et af det nyvalgte parlaments opgaver bliver at vælge en ny præsident senest i maj. Præsident
Voronin kan ikke genvælges, men forventes at beholde en stærk magtposition, måske som
formand for parlamentet.
EU-Moldova relationer
EU er i øjeblikket i gang med at forberede de kommende forhandlinger om en ny aftale med
Moldova, som skal afløse Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen fra 1998. Forhandlingerne om
den nye aftale finder sted, samtidig med at EU generelt ønsker at styrke forbindelsen med de
østeuropæiske naboer inden for det Østlige Partnerskab. Moldova ønsker at uddybe sit
samarbejde med EU og har derfor iværksat en række initiativer for at styrke retsstatsprincipper,
menneskerettigheder og de demokratiske rettigheder i landet. Moldova har dog ikke været i
stand til at gennemføre reformer i samme hastighed som nabolandet Ukraine. Kommissionens
23
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
668970_0024.png
forhandlingsmandat om en ny aftale med Moldova står over for at blive vedtaget og
forhandlingerne ventes påbegyndt inden for den nærmeste fremtid. Aftalen vil omhandle en
lang række områder, herunder oprettelsen af et omfattende frihandelsområde med Moldova,
hvilket har høj prioritet for Moldova.
Den økonomiske situation
Det er endnu ikke klart, hvor store konsekvenser den økonomiske krise får for Moldova.
Omkring en tredjedel af landets BNP menes at komme fra pengeoverførsler fra moldovere i
udlandet, og regeringen har to gange forhøjet lønningerne til de offentligt ansatte med 20 pct.
Den moldoviske valuta er desuden blevet støttet kraftigt af den moldoviske nationalbank de
seneste måneder, og en devaluering på 20-30 pct. på den moldoviske Lei i løbet af kort tid er
forventet. På grund af valget har den moldoviske regering udskudt vanskelige politiske
beslutninger.
Transnistrien
Den manglende moldoviske kontrol med udbryderregionen Transnistrien (ca. 580.000
indbyggere) i den østlige del af Moldova har betydet, at området siden 1992 har fungeret som
en
de facto
løsrevet region, ledet af Igor Smirnov. Siden 2003 har EU haft sanktioner mod
de
facto-ledelsen
i Transnistrien, blandt andet grundet deres manglende vilje til at løse konflikten.
EU’s Særlige Repræsentant for Moldova, Kalman Mizsei, har blandt andet til opgave at bidrage
til løsningen af konflikten ved hjælp af tillidsskabende foranstaltninger.
De facto-ledelsen
i
Transnistrien ønsker Rusland som mægler i forhandlingerne, men både EU og USA holder fast
i 5+2-formatet (Ukraine, USA, Rusland, OSCE og EU + Moldova og Transnistrien) som det
eneste mulige format for de egentlige forhandlinger. Et trilateralt møde mellem den
transnistriske
de facto-leder
Igor Smirnov, præsident Voronin og præsident Medvedev blev
afholdt den 18. marts i Moskva, hvor en erklæring blev underskrevet. Det er det første fælles
dokument, som Voronin og Smirnov har underskrevet i flere år. EU har udstationeret en
grænsemonitoreringsmission (EUBAM) ved grænsen mellem Moldova/Transnistrien og
Ukraine blandt andet med henblik på kapacitetsopbygning og begrænsning af smugleri.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Det forventes, at valget samt situationen i Moldova efter valget vil blive drøftet på rådsmødet,
herunder hvilke konsekvenser udviklingen i landet bør få i forhold til relationerne mellem EU
og Moldova. EU’s respons på udviklingen vil skulle ses i lyset af EU’s generelle ønske om at
udbygge forbindelserne til de østlige naboer inden for rammerne af det Østlige Partnerskab.
Moldovas ønske om uddybede relationer med EU bør anvendes som instrument for at fremme
en positiv udvikling i Europas fattigste land og fremme en løsning af konflikten i Transnistrien.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
24
 Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) den 27.-28. april 2009 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27.-28/4-09
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget får ikke konsekvenser for dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen vurderes ikke at have andre konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen er ikke sendt i høring
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side lægges der stor vægt på, at EU udbygger forholdet til de østlige naboskabslande,
herunder Moldova, blandt andet for at forbedre demokrati, menneskerettigheder og
retsstatsprincipper. Den bekymrende udvikling i Moldova styrker behovet for et større EU-
engagement i forhold til Moldova.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at blive udtrykt bekymring i forhold til Moldovas håndtering af situationen efter
valget, samt i forhold til Moldovas anklager om Rumæniens indblanding i urolighederne.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet om EU’s relationer til Moldova blev forelagt til orientering den 10. oktober 2008,
og forhandlingsmandat til Kommissionen med henblik på iværksættelse af forhandlinger om en
ny aftale med Moldova blev forlagt til orientering den 20. februar 2009.
25