Europaudvalget 2008-09
2941 - uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt
675471_0001.png
Afdelingen for videregående
uddannelser og internationalt
samarbejde
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K.
Tlf. 3392 5600
Fax 3395 541
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Samlenotat Rådsmøde (ungdom, uddannelse og kultur) 11. - 12
maj 2009
Ungdom:
1. Evaluering af den eksisterende ramme for det europæiske samarbejde
på ungdomsområdet og om fremtidige perspektiver for et fornyet sam-
arbejde
- udveksling af synspunkter
- vedtagelse
(side 2)
Uddannelse:
2. Partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere
- vedtagelse
(side 5)
3. En strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesom-
rådet (”ET 2020”)
- udveksling af synspunkter
- vedtagelse
(side 8)
23. april 2009
Sags nr.:
092.663.021
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
675471_0002.png
2
Ungdom
Pkt. 1: Udkast til konklusioner, vedtaget af Rådet, og af medlems-
staternes regeringer, forsamlet i Rådet, om evaluering af den eksi-
sterende ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområ-
det og om fremtidige perspektiver for et fornyet samarbejde
- udveksling af synspunkter
- vedtagelse
Resumé
Formandskabet ønsker en drøftelse og efterfølgende vedtagelse af et sæt rådskonklusio-
ner med baggrund i Kommissionens evaluering af det hidtidige europæiske samarbejde
på ungdomsområdet. Konklusionerne skal tage udgangspunkt i Kommissionens
kommende meddelelse, der forventes vedtaget senere i denne måned, og lægge op til
beslutninger om en fornyelse af samarbejdsformerne under det svenske formandskab i
anden halvdel af 2009.
1. Baggrund
I løbet af 2008 har Kommissionen gennemført en høring om
medlemsstaternes syn på det hidtidige europæiske samarbejde in-
den for ungdomsområdet og om, hvilke udfordringer samarbej-
det står overfor i fremtiden. Det tjekkiske formandskab ønsker
med baggrund heri at sætte fokus på nogle hovedproblemer og
diskutere værktøjer til at løse disse. Vedtagelserne på rådsmødet
vil desuden have baggrund i Kommissionens kommende medde-
lelse om rammerne for det fremtidige europæiske samarbejde på
ungdomsområde, som forventes vedtaget af Kommissionen se-
nere på måneden.
2. Formål og indhold
Formålet med udkastet er at opsummere landenes syn på dels er-
faringerne fra det hidtidige samarbejde og dels de fremtidige ud-
fordringer. Konklusionerne er tænkt at skulle danne grundlag for
forslag til senere beslutninger under det svenske formandskab i
anden halvdel af 2009 om det fremtidige europæiske samarbejde
på ungdomsområdet.
I udkastet fremdrages følgende hovedkonklusioner på det hidti-
dige samarbejde:
Den åbne koordinationsmetode har vist sig nyttig som et fleksi-
belt instrument til at formidle samarbejdet med fælles målsætnin-
ger, men med respekt for nærhedsprincippet og medlemsstater-
nes nationale kompetence på området.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Det samme gælder Den Europæiske Ungdomspagt fra 2005, som
har bidraget til at realisere Lissabon-strategiens målsætninger om
øget vækst og beskæftigelse også på ungdomsområdet.
Det er lykkedes at integrere ungdomsspørgsmål i sektorpolitik-
kerne på andre områder i højere grad end det hidtil har været til-
fældet. Dette gælder først og fremmest uddannelses-, beskæfti-
gelses-, social-, sundheds- og integrationsområdet.
Der er sket en øget udveksling af erfaringer med god praksis mel-
lem medlemsstaterne.
Der er kommet større synlighed af ungdomspolitiske spørgsmål
på både nationalt og europæisk plan.
Den strukturerede dialog med de unge og deres organisationer er
blevet styrket løbende.
Med udgangspunkt i disse konstateringer opstiller udkastet deref-
ter følgende fire hovedinstrumenter for det fremtidige samarbej-
de:
1. Øget brug af Den åbne koordinationsmetode med mere fokus på
fælles aktiviteter (”peer-learning”), udveksling af god praksis og
brug af de indsamlede oplysninger.
2. Styrket implementering af Den Europæiske Ungdomspagt med
involvering af alle relevante aktører og programmer.
3. Speciel fokus på øget integrering af ungdomsspørgsmål i andre
sektorpolitikområder (”mainstreaming”).
4. Styrkelse af den strukturerede dialog med de unge via bedre for-
ankring af de konkrete diskussionstemaer til den overordnede
politiske dagsorden, øget fokus på samspillet med de unges orga-
nisationer, de nationale agenturer for programmet Aktive Unge,
forskere i ungdomsspørgsmål og unge med færre muligheder.
Formandskabet har derefter foreslået følgende to spørgsmål til
ministrenes drøftelse:
1): Hvilke prioritetsområder på europæisk niveau vil man foreslå
som centrale for det fremtidige europæiske samarbejde på ung-
domsområdet?
2): Hvordan gør man bedst mulig brug af værktøjerne på ung-
domsområdet, herunder
Hvordan sikrer man en bedre sammenhæng mellem den åbne
koordinationsmetode og implementeringen af Den Europæiske
Ungdomspagt?
Hvordan kan ungdomsministrene bedst samarbejde med mini-
strene for de øvrige sektorområder for at kunne udvikle en ef-
fektiv ungdomspolitik på tværs af sektorerne?
Hvordan øger man tilgængeligheden, gennemsigtigheden og en
øget brug af indsamlede data på ungdomsområdet inden for
rammerne af den åbne koordinationsmetode?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Forslaget vil ikke have konsekvenser for gældende dansk ret, da
fastlæggelse af ungdomspolitik til stadighed påhviler medlemssta-
terne.
6. Konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle, samfundsøkono-
miske eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU's budget.
7. Høring
Punktet har været drøftet på et møde den 20. april 2009 i EU-
specialudvalget for uddannelse og ungdom m.v.
Specialudvalget havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemsstater vil kunne tilslutte sig for-
mandskabets udkast til rådskonklusioner.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen bakker op om udkastets konklusioner og om de fire
instrumenter som værende vigtige for overvejelserne om det
fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet.
Regeringen vil afvente Kommissionens kommende meddelelse
og efterfølgende forslag til fremadrettede initiativer under det
svenske formandskab i anden halvdel af 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet om en bedre implementering og større synlighed af
Den Europæiske Ungdomspagt har været forelagt Folketingets
Europaudvalg forud for Rådsmødet (ungdom, uddannelse og
kultur) den 16. februar 2009.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
675471_0005.png
5
Uddannelse
Pkt. 2: Udkast til konklusioner, vedtaget af Rådet, og af medlems-
staternes regeringer, forsamlet i Rådet, om partnerskaber mellem
uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere
- vedtagelse
Resumé
Formandskabet ønsker vedtagelse af rådskonklusioner om partnerskaber mellem
uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere med formålet at forberede personer bedre på
arbejdsmarkedets forskellige behov. Desuden berører konklusionerne generelt, hvorle-
des beskæftigelse kan være et element til at styrke social ligestilling og aktivt medbor-
gerskab. Konklusionerne udspringer af den tidligere behandlede meddelelse Nye Kvali-
fikationer for Nye Job.
1. Baggrund
Baggrunden for formandskabets udkast til konklusioner er øn-
sket om en bedre dialog mellem uddannelsesinstitutioner og ar-
bejdsgivere. Formandskabet har denne dialog på deres dagsorden
grundet den nuværende økonomiske situation samt grundet nu-
værende og fremtidige forandringer på arbejdsmarkedet.
2. Formål og indhold
Formandskabets udkast til konklusioner om partnerskaber mel-
lem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere udspringer af
meddelelsen vedrørende Nye Kvalifikationer for Nye Job fra de-
cember 2008.
Uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere opfordres til at styrke
deres samarbejde for at sikre, at fremtidige arbejdstagere opnår
blandt andet relevante sociale, kreative, praktiske og akademiske
kompetencer til at kunne imødekomme arbejdsgiveres eventuelle
behov. Et bedre samspil mellem uddannelsesinstitutioner og ar-
bejdsgivere skal ses som et led i en bedre implementering af stra-
tegien om livslang læring.
Udkastet til konklusioner om partnerskaber anerkender, at ud-
dannelse har adskillige formål, men fokuserer på, hvorledes en
introduktion til erhvervslivet undervejs i skole- og uddannelses-
systemet samt et samspil mellem uddannelsesinstitutioner og ar-
bejdsgivere kan være med til at forberede personer på arbejds-
markedets behov samt støtte ligestilling og aktivt medborgerskab.
Medlemsstater inviteres til at
1) overveje samfundets og arbejdsmarkedets behov, samtidig
med at have lokale, regionale, nationale og europæiske arbejds-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
markeders forandringer in mente, når uddannelsespolitik udvikles
og implementeres,
2) aktivt støtte etableringen af dialog mellem uddannelsesinstitu-
tioner og relevante parter,
3) bearbejde eksisterende barrierer, der skulle være til hinder for
samarbejde,
4) overveje måder hvorpå erhvervslivet kan støtte uddannelsessy-
stemerne med fuld respekt for national lovgivning og traditioner,
5) støtte et styrket og koordineret samarbejde med arbejdsgivere
og andre relevante aktører,
6) overveje brugen af strukturfonde til finansiering af samarbejde.
Kommissionen inviteres til at
1) udvikle the University-Business Forum
2) stimulere grænseoverskridende kontakt mellem eventuelle na-
tionale og regionale platforme,
3) styrke samarbejde og dialog via livslang læring programmet.
Et samarbejde på relevante niveauer i uddannelsessystemerne vil
ske med respekt for national opbygning. Udkast til konklusioner
om partnerskaber understreger alle relevante interessenter i ud-
dannelsessystemer og har ikke til hensigt at undervurdere tre-
partsforhandlinger eller andre nationale procedurer i uddannel-
sessystemerne i medlemsstaterne.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Forslaget vil ikke have konsekvenser for gældende dansk ret, da
fastlæggelse af uddannelsespolitik til stadighed påhviler medlems-
staterne.
6. Konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle, samfundsøkono-
miske eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU's budget.
7. Høring
Punktet har været drøftet på mødet den 20. april 2009 i EU-
specialudvalget vedrørende uddannelse.
Der fremkom følgende bemærkninger:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
675471_0007.png
7
FTF, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI) og
Danmarks Lærerforening International (DLI) lagde vægt på, at
regeringens holdning afspejler den danske tradition med bredt
samarbejde baseret på trepartsforhandlinger.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) fandt, at erhvervslivet ikke
bør ses som de eneste med ekspertise på området.
8. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre lande forventes at stemme for vedtagelse af konklusioner-
ne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser konklusionerne velkommen, da de afspejler ek-
sisterende politiske tiltag på nationalt niveau samt respekterer
trepartsforhandlinger og andre interessenters rolle i uddannelses-
systemet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-
valg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Pkt. 3: Udkast til konklusioner, vedtaget af Rådet, og af medlems-
staternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en fælles ramme for det
europæiske samarbejde på uddannelsesområdet
- udveksling af synspunkter
- vedtagelse
Resumé
Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse af 16. december 2008: ”En opdate-
ret strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet” har Rådet
revurderet medlemslandenes forventninger til samarbejdet og deres holdninger til en
fornyelse af de særlige benchmarks, som er opstillet på uddannelsesområdet i den nu-
værende ramme, Uddannelse 2010, inden for Lissabon-strategien. Resultatet er den
opdaterede fælles ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil
2020. Denne opdaterede ramme har fire langsigtede strategiske målsætninger, fem
benchmarks med mulighed for at inkludere yderligere fire og 15 midlertidige prioriteter
for 2009 – 2011.
1. Baggrund
Den 16. december 2008 udsendte Kommissionen en meddelelse
om opdatering af den strategiske ramme for det europæiske sam-
arbejde på uddannelsesområdet. Anledningen var, at det hidtidige
uddannelsesprogram 2010 inden for Lissabon-Strategien udløber
næste år. Der forventes vedtaget et sæt rådskonklusioner herom
på rådsmødet den 11.-12. maj 2009.
2. Formål og indhold
Formålet med den opdaterede strategiramme er at fortsætte ar-
bejdet fra den nuværende ramme Uddannelse 2010 samt at skabe
fokus på de områder, der er inkluderet i rammen, ved hjælp af
langsigtede strategiske målsætninger, benchmarks og midlertidige
prioriteter.
Det primære mål med strategirammen er at sikre
1) opfyldelsen af alle borgeres personlige, sociale og erhvervs-
mæssige udvikling,
2) bæredygtig økonomisk velstand og beskæftigelsesegnethed,
samtidig med at de demokratiske værdier, social samhørighed,
aktivt medborgerskab og interkulturel dialog fremmes.
De fire langsigtede strategiske målsætninger i rammen er
1) virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet,
2) højere kvalitet og større effektivitet i uddannelsen,
3) lige mulighed for alle, social samhørighed og aktivt medbor-
gerskab,
4) fremme af kreativitet og innovation, herunder iværksætterkul-
tur på alle uddannelsesniveauer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
De fem benchmarks inkluderet i rammen er
1) inden 2020 bør gennemsnitligt mindst 15 procent af voksne
deltage i livslang læring,
2) inden 2020 bør andelen af personer med ringe grundlæggende
færdigheder på sekundærtrinnet (læsning, matematik og naturvi-
denskab opdelt separat) være mindre end 15 procent i gennem-
snit,
3) inden 2020 bør andelen af 30-34-årige med en videregående
uddannelse være mindst 40 procent,
4) inden 2020 bør andelen af unge, der forlader uddannelsessy-
stemet tidligt være under 10 procent,
5) inden 2020 bør mindst 95 procent af børn mellem 4 år og den
obligatoriske alder for skolestart (dvs. primærtrinnet) deltage i
førskoleundervisning.
Derudover inviterer medlemslandene Kommissionen til at un-
dersøge udviklingen af en indikator på innovationsområdet og tre
benchmarks omkring mobilitet, beskæftigelsesegnethed samt
fremmedsprogskompetencer.
Der er desuden opstillet 15 midlertidige prioriteter, hvilke har til
hensigt at understøtte arbejdet med at opfylde målsætningerne i
strategirammen.
Cyklussen for de midlertidige prioriteter og afrapportering bliver
i første omgang fra 2009 til og med 2011. Derefter vil Rådet på
baggrund af post Lissabon-Strategien beslutte, om de midlertidi-
ge prioriteter og afrapportering skal fortsætte med denne cyklus.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Forslaget vil ikke have konsekvenser for gældende dansk ret, da
fastlæggelse af uddannelsespolitik til stadighed påhviler medlems-
staterne.
6. Konsekvenser
Forslaget vil ikke have konsekvenser, da fastlæggelse af uddan-
nelsespolitik til stadighed påhviler medlemsstaterne.
7. Høring
Strategirammen har været drøftet på mødet den 20. april 2009 i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
675471_0010.png
10
EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.
Der fremkom følgende bemærkninger:
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) nævnte, at effektivitet ikke
måtte ske på bekostning af kvalitet. Desuden ønskede DSF at vi-
de, om der foreligger konkrete indspil til benchmarket vedrøren-
de beskæftigelsesegnethed, hvortil Undervisningsministeriet sva-
rede, at det ikke var tilfældet.
DA henviste til procentsatsen af førskolebørn, der modtager un-
dervisning. DA mente ikke, at målsætningen var særlig relevant
for Danmark. Hertil svarede Undervisningsministeriet, at det
som udgangspunkt var europæiske mål, men at Danmark var
med til at højne gennemsnittet.
8. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemslande stemmer for vedtagelse af
strategirammen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for den fælles strategiram-
me. Regeringen finder endvidere, at opstillingen af særlige
benchmarks har haft betydning for det europæiske uddannelses-
samarbejde. Der er tale om fælles europæiske målsætninger og
ikke bindende mål for det enkelte medlemsland.
De opstillede benchmarks lever op til forudsætninger, som rege-
ringen lagde vægt på ved starten af forhandlingerne: de afspejler
centrale, overordnede målsætninger og er realistiske, målbare og
realisable. Endvidere er det samlede antal af benchmarks begræn-
set.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg for-
ud for Rådsmødet (ungdom, uddannelse og kultur) den 16. fe-
bruar 2009.