NOTAT
Referat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 11.-12. maj 2009
KULTUR
4. Kultur som katalysator for kreativitet og innovation
Formanden konstaterede uden debat, at forslaget til rådskonklusioner var vedtaget.
5. Den Europæiske Kulturhovedstad
a) Indstilling af Rådets medlemmer til juryen for fællesskabsaktionen vedr.
”Den Europæiske Kulturhovedstad” for 2010-2012
På baggrund af frivillig lodtrækning mellem medlemslandene konstaterede formanden,
at Luxembourg og Rumænien var blevet udvalgt til at indstille Rådets to medlemmer af
juryen for 2010-2012.
b) Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2012
Efter en kort debat, herunder med indlæg fra Portugal og Slovenien, konkluderede
formanden, at Rådets afgørelse om udpegning af Guimarães og Maribor til Europæiske
Kulturhovedstæder for 2012 var vedtaget.
c) Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2013
Efter en kort debat, herunder med indlæg fra Frankrig og Slovakiet, konkluderede
formanden, at Rådets afgørelse om udpegning af Marseille og Kosice til Europæiske
Kulturhovedstæder for 2013 var vedtaget.
6. Kreativt online-indhold
Formandskabet havde under punktet foreslået en udveksling af synspunkter om, hvor-
dan medlemsstaterne havde fulgt op på rådskonklusionerne fra 2008 om udvikling af
lovlige onlinetilbud og forebyggelse og bekæmpelse af piratkopiering. I den forbindelse
havde formandskabet også foreslået at behandle spørgsmålet om, hvordan man kunne
fremme mediekendskab – eventuelt også gennem mulige EU-initiativer.
Der blev fra alle sider udtrykt tilfredshed med, at emnet vedr. kreativt online-indhold
var blevet sat på dagsordenen. En erfaringsudveksling på europæisk plan blev således
betragtet som nyttig i forbindelse med de nationale indsatser, der blev gjort på området.
Der var blandt alle de lande, der tog ordet, bred enighed om, at det var nødvendigt at
finde afbalancerede løsninger, der tog hensyn til alle de interesser der knytter sig til
fremme af kreativt online-indhold og bekæmpelse af piratkopiering. En række lande
orienterede om lovgivningsinitiativer til bekæmpelse af piratkopiering, ligesom enkelte
lande gav eksempler på etablering af kontrol- og overvågningsinstanser. En stor gruppe
lande oplyste om konkrete initiativer til dialog blandt alle parter, herunder rettigheds-
14. maj 2009
J.Nr.2004-22898-42