PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2944 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

11. maj 2009

FVM 657

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009

____________________________________________________________________

Kommissionens grønbog: Reform af den fælles fiskeripolitik

- Udveksling af synspunkter

KOM (2009) 163

Side 2

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om ”En forenklet land-

brugspolitik for Europa til fordel for alle”

- Vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 128

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 25. maj 2009

Kommissionens grønbog: Reform af den fælles fiskeripolitik

KOM (2009) 163

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2009. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 22. april 2009 fremlagt en grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik,

og grønbogen vil være i offentlig høring til udgangen af 2009. Grønbogen er udformet som et de-

batoplæg indeholdende en række spørgsmål til alle interessenter bredt omhandlende alle væsentlige

elementer i den fælles fiskeripolitik med henblik på at få kortlagt ønskerne til udformningen af den

fælles fiskeripolitik efter 2012.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2009) 163 af 22. april 2009 fremlagt en grønbog om reform af den

fælles fiskeripolitik. Der forventes en reform af den fælles fiskeripolitik i 2012. Grønbogen vil være

i offentlig høring til udgangen af 2009.

Grønbogen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009 med henblik

på politisk drøftelse.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en grønbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er spørgs-

målet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Grønbogen er udformet som et debatoplæg indeholdende en række spørgsmål til alle interessenter

bredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripolitik med henblik på at få kortlagt

ønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.

Kommissionen opregner i grønbogen de fem væsentligste faktorer, som efter dens opfattelse er ho-

vedårsagerne til, at 2002-reformen ikke har opfyldt sine mål:

Et dybt forankret flådeoverkapacitetsproblem

Upræcise politikmål, der resulterer i utilstrækkelige retningslinjer for beslutninger og gennem-

førelsen af sådanne

Et beslutningssystem, der tilgodeser kortsigtede løsninger

Et regelsæt, der ikke lægger nok ansvar over på fiskerierhvervet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Manglende politisk vilje til at sørge for, at regelsættet overholdes, og dårlig overholdelse af re-

gelsættet fra fiskerierhvervets side.

Kommissionen fokuserer på, hvordan problemerne på disse fem områder afhjælpes:

1. Afhjælpning af det dybt forankrede flådeoverkapacitetsproblem

Kommissionen anser det for en afgørende forudsætning, at en fremtidig fælles fiskeripolitik må

have indbygget mekanismer til sikring af, at størrelsen af europæiske fiskeflåder tilpasses og forbli-

ver i overensstemmelse med de tilstedeværende fiskebestande.

Det er Kommissionens vurdering, at permanent støtte til ophugning ikke effektivt reducerer kapaci-

teten, idet aktørerne allerede indregner ophugningspræmien i fremtidige investeringsbeslutninger.

Éngangsophugningsordninger anses for sandsynligvis at være mere effektive. Desuden nævnes det,

at anvendelse af markedsinstrumenter såsom overdragelige fiskerirettigheder kan vise sig at være en

mere effektiv og billigere måde at reducere overkapaciteten på, hvor fiskerierhvervet samtidig er

tvunget til at tage større ansvar.

2. Præcisering af de politiske mål

Målet for den fælles fiskeripolitik i dag er at sikre, ”at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på

en økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig måde”, uden at de pågældende mål er prioritere-

de. Kommissionen lægger afgørende vægt på, at det fremover kommer til at stå klart, at miljømæs-

sig bæredygtighed er den grundlæggende præmis for den økonomiske og sociale fremtid for euro-

pæisk fiskeri.

3. Centrering af beslutningsprocessen om langsigtede grundprincipper

Kommissionen finder behov for en væsentlig strukturel ændring af den hidtidige beslutningsproce-

dure inden for fiskeripolitikken med henvisning til, at der i dag stort set ikke skelnes mellem politik

og implementering i beslutningsproceduren – næsten alle beslutninger tages af Rådet på højeste po-

litiske niveau. Dette har efter Kommissionens opfattelse indebåret en fokus på kortsigtede løsnin-

ger. Rådet bør efter Kommissionens opfattelse fremover fokusere på fastlæggelse af de overordnede

politiske rammer.

Som en løsningsmodel foreslår Kommissionen at delegere mere detaljeret forvaltning til Kommis-

sionen gennem komitologiprocedure. En anden løsningsmodel kunne ifølge Kommissionen være at

anvende specifikke regionale forvaltningsløsninger, som gennemføres af medlemsstaterne efter EU-

forskrifterne og under EU-kontrol.

Der er ifølge Kommissionen også behov for at vurdere den rolle, som rådgivende strukturer, såsom

Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA) og de regionale rådgivende råd

(RAC’er), kommer til at spille inden for de nye strukturer. Det understreges, at politikbeslutninger

under alle omstændigheder forbliver EU-institutionernes og medlemsstaternes ansvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Tilskyndelse af fiskerierhvervet til at tage større ansvar for gennemførelsen af den fælles fi-

skeripolitik

Kommissionen fokuserer på mulighederne for at overlade mere ansvar til erhvervet og samtidig se

på mulighederne for at give erhvervet flere rettigheder. Erhvervet kan få mere ansvar gennem selv-

forvaltning. Resultatbaseret forvaltning - hvor der fokuseres på at fastsætte regler, der angiver de

mål, der skal opnås, uden specifikt at angive midlerne hertil - kan være et skridt i denne retning. Det

vil i så fald være op til erhvervet at træffe beslutning om, hvilke midler, det vil anvende for at nå

målene, og at bevise, at det handler ansvarligt (en form for omvendt bevisbyrde). Ved gennemførel-

sen af en resultatbaseret forvaltning skal der tages hensyn til, om indsatsen står i forhold til udbyttet,

og følgerne for bevarelse af et konkurrencedygtigt fiskerierhverv. Som eksempel kan nævnes forsøg

med fuld fangstdokumentation. Kommissionen understreger, at det er en forudsætning for at give fi-

skerierhvervet et større ansvar, at EU udvikler og gennemfører sikkerhedsmekanismer.

I forbindelse med en fælles fiskeripolitik, som giver fangstsektoren flere rettigheder og fjerner byr-

den ved mikroforvaltning fra erhvervet, vil det være relevant at tage fat på spørgsmålet om at dele

omkostningerne ved fiskeriforvaltning.

Rettigheder, ansvarlighed og ansvarligholdelse bør ifølge Kommissionen gå hånd i hånd: Adgang til

fiskebestandene bør gives til de fiskere, som varetager deres ansvar på en redelig og effektiv måde.

5. En kultur med ringe overholdelse af reglerne - udvikling af en ”culture of compliance”

Kommissionen henviser til Revisionsrettens særberetning fra november 2007 om fiskerikontrol

hvori det er vurderet, at fiskerikontrollen generelt har været for svag, at sanktioner ikke har været

tilstrækkeligt afskrækkende, og at der ikke har været tilstrækkeligt hyppige inspektioner til at op-

fordre til regeloverholdelse. Ud over overfiskeri har dette ifølge Kommissionen bl.a. ført til en op-

fattelse af, at håndhævelse ikke er gennemført overalt på en ensartet måde. Med henblik på at løse

disse problemer fremlagde Kommissionen i efteråret 2008 forslag til ny kontrolforordning.

Andre forventede elementer i grønbogen

Kommissionen berører en række andre fundamentale principper og væsentlige elementer i den fæl-

les fiskeripolitik, herunder bl.a. følgende:

Kommissionen anser det for meget vigtigt at sikre fremtiden for kystfiskeri, fiskeri af mindre

omfang (”small-scale”) og rekreativt fiskeri ved siden af større erhvervsfiskeri. Det vil eventuelt

blive overvejet at etablere forskelligartede forvaltningssystemer for henholdsvis større flåder og

mindre flåder i kystsamfund, herunder også i relation til støttemuligheder.

Kommissionen peger på, at en fremtidig fælles fiskeripolitik skal sikre, at discard ophører. Samti-

dig lægger Kommissionen vægt på yderligere udvikling af langsigtede planer for alle europæiske

fiskerier og at sikre overholdelsen af princippet om det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY

=Maximum Sustainable Yield)

, herunder sikre dets implementering også i blandede fiskerier.

Særberetning nr. 7/2007om de kontrol-, inspektions- og sanktionssystemer, der skal sikre, at reglerne om bevarelse af

Fællesskabets fiskeressourcer overholdes, med Kommissionens svar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ønsker, at den fortsatte anvendelse af princippet om relativ stabilitet overvejes

blandt andet som følge af, at relativ stabilitet reducerer fleksibiliteten i fiskerisektoren og bidrager

til discard.

Med hensyn til 12-sømileregimet (dvs. adgangen til at reservere fiskeri inden for 12 sømil til

egen national flåde, bortset fra særlige adgangsrettigheder for andre flåder baseret på historiske

fiskerimønstre) er vurderingen, at regimet generelt har fungeret godt, og at det endda kunne styrkes

yderligere, hvis der udvikles et særligt regime for kystfiskeri i mindre omfang.

I relation til handel og marked ønsker Kommissionen at drøfte en ny fælles markedsordning uden

direkte prisstøtte, hvor der lægges større vægt på at forbedre måden, hvorpå producenterne organi-

serer sig. Foruden en eventuel styrkelse af fiskeriforvaltningens beføjelser kunne producentorgani-

sationerne ifølge Kommissionen spille en større rolle i markedsføringen af deres produkter. Det er

Kommissionens vurdering, at en strategi med ”afsætningsorienteret fiskeri” og fokus på kvalitet i

sidste ende kan føre til, at producenterne opnår en bedre pris for deres fangster.

Kommissionen fokuserer også på integrationen af den fælles fiskeripolitik i en bredere havpolitisk

sammenhæng, herunder sammenhængen mellem fiskerisektoren og andre maritime sektorer og be-

hovet for at fortsætte udviklingen af en integreret tilgang med henblik på en sammenhængende poli-

tik. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at der gennemføres en økosystemtilgang til for-

valtning af havet, der dækker alle sektorer, inden for rammerne af havstrategirammedirektivet, her-

under at den fremtidige fælles fiskeripolitik må udformes, så den tilvejebringer de rette instrumenter

til at støtte en sådan økosystemtilgang. Endvidere fremhæver Kommissionen, at fysisk planlægning

af havområder udgør et væsentligt element af den integrerede EU-havpolitik (den maritime politik).

Væsentlige udfordringer som klimaændringer, forureningspolitik og energieffektivitet må forventes

at skulle indgå i overvejelserne om en fremtidig fælles fiskeripolitik.

Tilsvarende understreger Kommissionen behovet for, at fremtidig forskning i forhold til den fælles

fiskeripolitik må tage højde for nye udfordringer, herunder at integrere fiskeripolitikken med andre

maritime emner - især miljø, økosystemtilgang og klimaændringer - og yderligere at udvikle poli-

tik- og styringsinstrumenter.

Kommissionen finder også behov for, at der i en ny fælles fiskeripolitik bliver et meget tættere bånd

mellem offentlig støtte (især fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF)) og politikkens mål, således at

den kommende reform sikrer, at finansiel støtte rettes mod løsning af erhvervets strukturelle pro-

blemer, idet man samtidig sikrer sig mod enhver uønsket sideeffekt af reformen.

Det maksimalt bæredygtige udbytte defineres som det maksimumudbytte, der årligt kan fiskes af en bestand uden at

svække bestandens reproduktionskapacitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere ønsker Kommissionen at drøfte de eksterne relationer. Det gælder både for så vidt angår

EU’s rolle i internationale fora og regionale fiskeriorganisationer samt bilaterale fiskeripartner-

skabsaftaler. Kommissionen ser et behov for at overveje den nuværende struktur i bilaterale

fiskeriaftaler og undersøge eventuelle alternative arrangementer, som bedre kan imødekomme indu-

striens og tredjelandenes behov.

Endelig anses der at være behov for at diskutere akvakulturens rolle inden for en reformeret

fælles fiskeripolitik efter 2012.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse, men det må forventes, at Europa-Parlamentet vil af-

give en initiativbetænkning om grønbogen til Kommissionen.

Konsekvenser

Kommissionens grønbog har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrative

eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Danmarks Fiskeriforening har ved en skriftlig høring i §5-udvalget foreløbigt anført, at der er en

lang række emner, som bør indgå i en revision af den fælles fiskeripolitik i 2012, herunder beslut-

ningsprocessen, inddragelse af interessenterne, forholdet mellem den fælles fiskeripolitik og en in-

tegreret maritim politik, ressourcepolitikken (datagrundlag, adgangsregimet, relativ stabilitet,

TAC/kvoter og indsatsregulering samt tekniske regler), flådepolitikken, strukturstøtte, markedspoli-

tikken og akvakultur.

Danmarks Fiskeriforening har endvidere bl.a. generelt anført, at man støtter Fødevareministeriets

bestræbelser på at skabe en solid platform i form af en sammenhængende fiskeripolitik og sunde

bestande, idet alle aspekter af den fælles fiskeripolitik må inddrages.

Med hensyn til kvoter/indsatsregulering har Danmarks Fiskeriforening gentaget sin opfattelse af, at

et system med TAC/kvoter og samtidig indsatsregulering i form af havdage/kW-dage m.v. ikke

harmonerer, og at forvaltningsmodellen derfor skal revurderes, når torskebestanden er genoprettet.

Med hensyn til discard/uønskede bifangster har Danmarks Fiskeriforening anført, at man overordnet

støtter Fødevareministeriets anbefalinger om discard i Fødevareministeriets rapport om ny europæ-

isk fiskeripolitik. Det nævnes, at danske fiskere har været involveret i en lang række projekter om

mere selektive redskaber, og det understreges, at såfremt selektive redskaber indføres som generelt

krav i EU’s tekniske regler, skal det før indførelsen sikres, at den fornødne dokumentation af effek-

ten er til stede.

For så vidt angår kontrol, sporbarhed og dokumentation har Danmarks Fiskeriforening bemærket, at

danske fiskere er aktive m.h.t. udvikling af sporbarhed og dokumentation, ikke for at tilfredsstille

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kontrolhensyn, men af hensyn til markedsadgang og dermed pris. At der er en sidegevinst i form af

kontrol, er ifølge organisationen positivt set med samfundets øjne.

I relation til spørgsmålet om eventuelle nye systemer, f.eks. overgang til fangstkvoter som foreslået

af Fødevareministeriet, har Danmarks Fiskeriforening bl.a. bemærket, at organisationen er villig til

at deltage i den mulige udformning af nye systemer i forskning og forsøg, men at det må ske med

det mål for øje, at der ikke blot i sidste ende sker en omfordeling af rettigheder (kvoter, indsats)

mellem danske fiskere, men en ekstra tildeling af rettigheder til Danmark som følge af opfyldelse af

kravene til den fremtidige fiskeripolitik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens grønbog velkommen, idet man ser frem til en kommende bred

debat af alle aspekter af en fremtidig fælles fiskeripolitik. Regeringen ønsker blandt andet, at en

fremtidig fiskeripolitik løser problemer med discard, at TAC/kvotesystemet med henblik herpå æn-

dres, så ”landingskvoter” erstattes af ”fangstkvoter”, at fiskeriet bliver mere selektivt, og at

reglerne bliver enkle og omkostningseffektive. Regeringen støtter integration af den fælles fiskeri-

politik i en bredere havpolitisk sammenhæng.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne hilser det generelt velkomment, at der nu iværksættes en bred debat om den

kommende reform af den fælles fiskeripolitik.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har på grundlag af foreløbige forventninger til grønbogen været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 17. april 2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf.

samlenotat oversendt den 3. april 2009.

Fødevareministeriets rapport om en ny europæisk fiskeripolitik blev oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 4. december 2008 og teknisk gennemgang heraf blev afholdt den 9. december 2008.

Rapporten og notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om ”En forenk-

let landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”

KOM(2009) 128

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2009. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsendt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om ”En

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”. Meddelelsen er en opfølgning på en

tidligere meddelelse om forenkling fra 2005. Kommissionen redegør i meddelelsen for gennemførte

forenklingstiltag siden 2005, nye tiltag og fortsættelsen af allerede eksisterende

forenklingsprocesser. Formandskabet lægger op til en vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2009) 128 af 18. marts 2009 fremsendt en meddelelse til Rådet og

Europa-Parlamentet om ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”. Meddelelsen

er oversendt til Rådet den 19. marts 2009 i en dansk sprogudgave. Kommissionen præsenterede

meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009.

Meddelelsen er en del af Kommissionens overordnede strategi for bedre regulering, hvori Kommis-

sionen har fastsat et mål om at lette de administrative byrder med 25 % i 2012.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009 med hen-

blik på vedtagelse af rådskonklusioner og politisk drøftelse.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse og ikke om et forslag til en retsakt. På denne baggrund er spørgsmålet

om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Meddelelsen er en opfølgning på en tidligere meddelelse fra 2005 om forenkling af den fælles land-

brugspolitik - KOM(2005) 509, hvor Kommissionen redegjorde for, at den fælles landbrugspolitik

skulle forenkles og reguleres bedre, hvorfor man ville rydde op i landbrugspolitikkens regelsæt.

I meddelelsen gør Kommissionen status for forenklingstiltag vedtaget siden 2005 og skitserer mu-

ligheden for at videreføre forenklingsplanerne. Kommissionen evaluerer desuden omkostningsbe-

sparelserne i forbindelse med enkelte af tiltagene. Af meddelelsen fremgår det, at Kommissionen

siden 2005 har igangsat såvel tekniske som politikrelaterede forenklingstiltag. Heriblandt nævnes

tekniske forenklinger som oprydning i landbrugsreglerne, en fælles markedsordning for landbrugs-

produkter og udveksling af bedste praksis i forbindelse med en forenklingskonference, der blev af-

holdt i 2006. Af politiske forenklingstiltag taget siden 2005 berører Kommissionen reformen af den

fælles markedsordning for sukker, generel forenkling af enkeltbetalingsordningen samt den stigende

brug af konsekvensanalyser, som højner kvaliteten af lovforslag.

Kommissionens rullende handlingsplan for forenkling af den fælles landbrugspolitik er pr. januar

2009 udvidet til at omfatte ca. 50 forenklingsinitiativer, hvoraf de 43 er gennemført. I meddelelsen

uddyber Kommissionen nogle af initiativerne som for eksempel ophævelse af 10-månedersreglen

samt import- og eksportlicenser. For eksempel er rammerne for import- og eksportlicenser blevet

forenklet som følge af, at antallet af licenskrav er blevet reduceret, og at kravene nu er samlet i én

enkelt forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den fremadrettede del i meddelelsen beskæftiger sig med dels en række nye tiltag, dels en fortsæt-

telse af allerede eksisterende forenklingsprocesser. Blandt de nye foranstaltninger kan det nævnes,

at Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Landdistriktsudvikling fra 2010 agter at sen-

de administratorer på landbrugsophold ud fra en forventning om, at nærkontakt med erhvervet vil

give bedre forordninger. Der skal også ses på, om krydsoverensstemmelsesgrundlaget kan samles i

én forordning, og om det er muligt at have en fælles startdato for alle nye lovændringer inden for

landbrugspolitikken. Kvalitetspolitikken i form af markedsnormer, oprindelsesregler etc., vil blive

søgt forenklet, ligesom Kommissionen vil tilstræbe at gøre retsakterne mere læsevenlige.

Den eksisterende aktionsplan vil blive videreført. Møderne med medlemsstater og stakeholders i

eksisterende fora vil blive fortsat. Samtidig vil man foretage regelmæssige revisioner for eventuelt

at fjerne eller modificere forældet lovgivning.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner

I formandskabets udkast til rådskonklusioner lægges der op til, at Rådet udtrykker bred enighed om,

at forenklingsprocessen fortsættes og forstærkes med konkrete initiativer. Formandskabets udkast til

rådskonklusioner afspejler drøftelserne i Rådet, og udkastet er i tråd med indholdet i Kommissio-

nens meddelelse. Hvad angår konkrete forenklingsinitiativer, lægges der op til at opfodre Kommis-

sionen til at arbejde videre med bruttolisten over konkrete forenklingsforslag, som Danmark sam-

men med 12 andre medlemsstater fremsatte på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april

2009. Dette arbejde skal herefter drøftes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i november 2009 under

det svenske formandskab.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet noterer med tilfredshed, at Kommissionen har stor fokus på forenkling og omkost-

ningsbesparelser; og at der også er nået betydelige konkrete resultater. Her er det blandt andet værd

at nævne bortfaldet af braklægningskravet og fjernelsen af 10-månedersreglen. Det fjerner dog iføl-

ge Landbrugsraadet ikke den kendsgerning, at Kommissionen ikke har leveret den nødvendige for-

enkling og gennemskuelighed på det måske vigtigste område, nemlig reglerne for krydsoverens-

stemmelse. Landbrugsraadet konstaterer tværtimod med bekymring, at udviklingen går i den forker-

te retning. I stedet for at reducere og forenkle regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse ople-

ver vi fra Kommissionens side en ”snigende” udbygning og udvidelse af kravene. Således kom

landdistriktsordningerne med i 2008, og der er i 2009 sket en udvidelse vedrørende God Landbrugs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og Miljømæssig stand (GLM). Landbrugsraadet påpegede senest i forbindelse med fremsættelsen af

forslaget til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, at der må ske en væsentlig reduktion i

omfang og kompleksitet i kravene. Der er efter Landbrugsraadets opfattelse for mange krav omfat-

tet af ordningen, og i mange tilfælde er kravene alt for uklare og ikke målbare. Overholdelse beror

derfor i alt for mange tilfælde på et skøn, hvilket giver anledning til stor usikkerhed hos landmæn-

dene. Landbrugsraadet henviser til, at der i aftalen om sundhedstjekket indgår en erklæring, hvor

Rådet og Kommissionen lover, at de vil arbejde for yderligere forenkling. Den erklæring skal sna-

rest omsættes i reel handling.

På mødet i § 2-udvalget (landbrug) den 1. april 2009 henviste Landbrugsraadet til det skriftlige hø-

ringssvar. For så vidt angår regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bemærkede Landbrugs-

raadet, at Revisionsretten har påpeget behovet for klare og målbare krav. Som eksempel på et krav,

der hverken er klart eller målbart, fremhævede Landbrugsraadet bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Landbrugsraadet bemærkede endvidere, at man vurderede, at der var et stort forenklingspotentiale

ved at skabe en større sammenhæng mellem miljø- og landbrugspolitik, for eksempel i forhold til

plantesammensætning.

Kødbranchens Fællesråd bemærkede, at der var et stort behov for forenkling i forhold til mærk-

ningsreglerne for kalvekød, der var meget komplicerede. Kødbranchens Fællesråd opfordrede der-

for Fødevareministeriet til at arbejde for en ændring af bestemmelserne på trods af, at forordningen

er vedtaget for nyligt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder aktivt for at forenkle den fælles landbrugspolitik. Regeringen vil tage Kommissi-

onens meddelelse til efterretning, men vil påpege, at der er behov for yderligere reelle forenklings-

forslag. Regeringen kan generelt støtte formandskabets rådskonklusioner, idet man fra dansk side

arbejder for, at danske holdninger fremmes mest muligt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være en positiv holdning til meddelelsen fra stort set alle medlemsstater.

Der forventes generelt at blive fremhævet et stort behov for reel forenkling og konkrete forslag.

Danmark har sammen med 12 andre medlemsstater fremlagt en åben bruttoliste med konkrete for-

enklingsforslag. Det var bred tilslutning til dette initiativ på rådsmødet i april 2009. Det forventes at

listen kan knyttes til de endelige rådskonklusioner om forenkling.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner har endnu ikke været drøftet, men det forventes, at der

kan opnås enighed om konklusionerne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. april 2009 forud for Rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf. samlenotat oversendt den 3. april 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventede indhold i meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. marts

2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009, jf. samlenotat oversendt den

12. marts 2009.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.