PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2945 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Notat

Samlenotat

Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning)

den 28. - 29. maj 2009.

Rumpolitik:

Punkt 6:

Europæisk rumpolitik

- Vedtagelse af konklusionstekst

Side 2

Forskningsdelen:

Punkt 7:

Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om

EF-rammebestemmelser for en europæisk

forskningsinfrastruktur

KOM(2008) 467Endelig

- Politisk enighed

Evaluering og effektmåling af rammeprogrammet for

forskning, udvikling og demonstration (FP 6)

Vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling

af synspunkter

Kommissionens præsentation af statusrapport

for så vidt angår FP7

Europæiske forskningsinfrastrukturer og den regionale

dimension af Det Europæiske Forskningsrum.

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Realisering af vision 2020 for Det Europæiske Forsk-

ningsrum.

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 5

12. maj 2009

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

Punkt 8:

Side 11

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Punkt 9:

Side 17

Sagsbehandler

Lise Lotte Toft

Punkt 10:

Side 20

Telefon

Telefax

E-post

3392 9713

3544 6201

[email protected]

Sagsnr.

Dok nr.

Side

09-048260

914412

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rumrådsmødet:

Punkt 6:

Europæisk rumpolitik

- Vedtagelse af konklusionstekst

Resumé

Hovedpunktet på dagsordenen for Rumrådet er et konklusionspapir om

europæisk rumpolitik. I konklusionerne anerkender parterne fortsat, at rumtekno-

logi og rumforskning er centrale og strategisk vigtige områder for Europa.

De vigtigste emner på mødet bliver rumsektorens mulige bidrag til den økonomiske

genopretning i Europa samt fortsættelse af det igangværende initiativ benævnt

Global Monitoring for Environment and Security (GMES). Endelig berøres kort vi-

sionen om en samlet europæisk strategi for udforskning af rummet.

Baggrund

I maj 2004 indgik Den europæiske Rumorganisation (ESA) og EU en

rammeaftale om det fremtidige samarbejde inden for rummet. Aftalen blev

oprindeligt indgået for en 4-årig periode, men blev forlænget på det fjerde møde i

Rumrådet i maj 2007 for en yderligere periode til 2013.

Aftalen fastlægger en række formål og områder for samarbejdet, specielt

udvikling af en europæisk rumpolitik, som kan sammenkoble EU´s efterspørgsel

på serviceydelser og anvendelse af rumteknologi til gennemførelser af EU´s

politikker med den ekspertise, som ESA råder over.

Der er aftalt følgende fire elementer som retningslinier for udarbejdelsen af det

europæiske rumprogram:

En europæisk rumstrategi indeholdende målsætninger for rumprogrammet

Prioriteter og aktiviteter i rumprogrammet til realisering af strategien

Definition af deltagende aktører samt rolle-og ansvarsfordeling

Principper for gennemførelse af rumprogrammet

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

2/22

Som konsekvens af den oprindelige rammeaftale er hidtil afholdt fem

Rumrådsmøder, hvor man fra Kommissionens og ESA´s side har søgt at sikre

fremdriften i europæisk rumpolitik. Det seneste Rumrådsmøde blev afholdt i

september 2008.

På dette møde understregede Kommissionen, at en række vigtige politikker (f.eks.

klima-, miljø-, udenrigs-, og sikkerhedspolitik) er afhængige af rumbaserede sy-

stemer. Endvidere blev det anerkendt, at rumfart er et meget vigtigt industrielt, tek-

nologisk og forskningsmæssigt område, hvor der samtidig er skarp konkurrence fra

bl.a. USA, Kina, Japan og senest Indien.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forberedelse af Rumrådet og godkendelse af konklusionstekst

Efter forberedelsen af rumrådsmødet i Konkurrenceevnerådet (forskningsdelen)

forventes det, at mødet i Konkurrenceevnerådet vil blive hævet, hvorefter Rum-

rådet (bestående af EU- og ESA-ministre) vil træde sammen - reelt for at gøre

plads til ESA-landene Norge og Schweiz.

Efter Rumrådets møde træder Konkurrenceevnerådet og ESA-ministerrådet

sammen for hver for sig på EU- og ESA-niveau at godkende konklusionsteksten

anbefalet af Rumrådet.

Rumsektorens bidrag til økonomisk genopretning:

Konklusionsteksten inviterer overordnet til at anerkende rumsektorens potentiale

til at bidrage til økonomiske genopretning i Europa jf. beslutningen om gennem-

førelse af en ”Europan Economic Recovery Plan” på det Europæiske Råds møde

11. – 12. december 2008.

Der opfordres til, at der identificeres konkrete initiativer, der kan realisere inno-

vationspotentialet for rumsektoren og styrke eksisterende mekanismer for tekno-

logisk samarbejde i regi af ”the Europan Plan for Innovation”. Endvidere bør

rumteknologi og rumanvendelser inkluderes i ”the Europan Commission’s Lead

Market Initiative”.

Udkastet indeholder endvidere opfordring til intensiveret samarbejde mellem

Kommissionen, ESA og de enkelte ESA og EU medlemslande om stimulering af

anvendelse af innovative teknologier udviklet gennem rumprogrammer.

Global Monitoring for Environment and Security (GMES)

Konklusionsudkastet pointerer behovet for finansieringsmuligheder fra EU til

driften af GMES som en naturlig fortsættelse af den forskningsfinansierede

udviklingsfase. Kommissionen påtænker i den forbindelse at fremsætte en

forordning benævnt "Regulation for GMES initial operations", der skal gælde for

to år (2011-2013). Denne Regulation har til hensigt at iværksætte en mindre omal-

lokering af det allerede vedtagne budget med henblik på sikring af midler til drif-

ten af rumsegmentet for GMES samt indkøb af data fra nationale satellitmissioner.

Der opfordres endvidere til, at Kommissionen sammen med ESA og EUMETSAT

(Europæiske organisation for meteologi) udarbejder en langsigtet strategi for finan-

sieringen af rumsegmentet (GMES satellitterne), der kan sikre brugernes behov for

data og informationer. Ligeledes er der behov for at udarbejde en plan for hvem,

der skal stå for driften af GMES på lang sigt; Dette kan evt. være en eller flere af

de eksisterende europæiske institutioner (f.eks. EUMETSAT).

Udover disse to ovennævnte emner (økonomisk genopretning og GMES), opfor-

dres der kort til, at udforskningen af rummet ses i et videre politisk perspektiv som

del af EU`s politikker, og at man bør afholde en konference på europæisk plan til-

egnet dette emne. Endelig gentages opfordringen fra tidligere rådsmøderesolutioner

om behovet for fortsat koordinering mellem europæiske aktører med interesse for

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

3/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikkerhedsspørgsmål, herunder Rådet, Kommissionen,

forsvarsagentur (EDA) og medlemslandene.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Det

europæiske

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

”Regulation for GMES initial Operations” finansieres indenfor det 7. rammepro-

gram for forskning og har derfor ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning på møde torsdag

den 7. maj 2009.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget til konklusionsstekst, der giver et godt afsæt til fort-

sat samarbejde mellem ESA og EU på rumområdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til konklusionstekst har bred opbakning fra EU-landene samt Norge og

Schweitz.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Resolutionen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningsdelen:

Punkt 7:

Forordningsforslag til Rådets forordning (EF) om EF-

rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur

-KOM(2008) 467 Endelig

- Politisk enighed

NYT NOTAT

Resumé

En af de store vanskeligheder ved at etablere nye fælleseuropæiske forskningsin-

frastrukturer er mangel på egnede retlige rammer for egentlige partnerskaber mel-

lem parter fra forskellige lande.

Det tjekkiske EU-formandskab har fremlagt nyt forslag til forordning, efter at

moms- og afgiftsspørgsmålet har været særskilt behandlet i Momskomiteen. For-

ordningsforslaget om EF-rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfra-

struktur har således til hensigt at supplere nationale og mellemstatslige ordninger

og give et fælles retsgrundlag, der hviler på EF-traktatens artikel 171. Den fastsæt-

ter hovedtrækkene ved et europæisk forskningsinfrastrukturkonsortium (European

Research Infrastructure Consortium ”ERIC”) og klare betingelser og procedurer

for oprettelsen heraf.

Det nye forslag præciserer, at hjemmel til vurdering af, hvorvidt en ERIC kan fri-

tages for moms og afgifter ikke ligger i forslaget til forordning - men i moms- og

afgiftsdirektiverne. Det fremgår heraf, at det udelukkende er værtslandets kompe-

tence at vurdere, hvorvidt et ERIC er at betragte som en international organisation

i relation til moms- og afgiftslovgivningen og herunder vurdere muligheden for

moms- og afgiftsfritagelse.

Forordningen indeholder ingen bestemmelser om personskatter.

Der lægges op til, at forordningen vedtages på rådsmødet den 28. – 29. maj

2009.

Baggrund

Forskningsinfrastruktur spiller en stigende rolle for udvikling af viden og teknolo-

gi. Eksempelvis er observationscentre for miljøforskning, bestrålingsanlæg til ma-

terialeforskning og supercomputere helt nødvendige redskaber til udvikling af vi-

den. Fælleseuropæiske forskningsinfrastrukturer kan samle en "kritisk masse" af

personer og investeringer, og dermed medvirke til den økonomiske udvikling på

nationalt plan, regionalt plan og EU-plan. Forskningsinfrastrukturer styrker således

også "videntrekanten" ved integrering af forskning, uddannelse og innovation.

I takt med, at forskningens grænser udvikler og udvider sig og den teknologiske

udvikling skrider fremad, bliver forskningsinfrastrukturen stadig mere kompleks og

bekostelig, ofte i en sådan grad, at den er uden for en enkelt forskningsgruppes, re-

gions, nations eller endda et kontinents rækkevidde. Det erkendte man på rådsmø-

derne om konkurrenceevne den 1.-3. juli 2004 og 25.-26. november 2004, og nåede

til enighed om, at der som led i den videre udbygning af ERA var behov for at

styrke konkurrencebaseret forskning, forebygge opsplitning og arbejde sammen om

forskningsinfrastruktur. Rådet lagde vægt på, at der måtte lægges en europæisk

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

5/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strategi for forskningsinfrastruktur, og gav ESFRI, Det Europæiske Strategiforum

for Forskningsinfrastrukturer, til opgave at udarbejde en strategisk plan for Europas

næste generation af forskningsinfrastruktur.

I oktober 2006 udsendte ESFRI den første europæiske køreplan for forskningsin-

frastrukturer nogen sinde. Den rummede 35 nøgleprojekter af europæisk interesse,

som der skal arbejdes på i de næste 10-20 år. Udfordringen nu er at få gennemført

disse projekter.

Ifølge Kommissionen er en af de store vanskeligheder ved at etablere ny europæisk

forskningsinfrastruktur, ud over ressourceknaphed og komplekse tekniske og orga-

nisatoriske spørgsmål, mangel på egnede retlige rammer for egentlige partnerska-

ber mellem parter fra forskellige lande.

Forenkling

Forordningsforslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer for

de offentlige myndigheder på EU- og medlemsstatsplan. Med en optimering af de

EU-retlige rammer vil Rådet give mulighed for hurtigere og mere effektiv behand-

ling af de forskellige sager om etablering af nye europæiske forskningsanlæg, idet

der med forordningen kun vil være ét retsgrundlag i stedet for flere nationale rets-

grundlag.

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

ESFRI har for nylig ladet udføre arbejde, der viser, at de eksisterende oprettelses-

former i henhold til national ret (f.eks. det franske "société civile", det tyske

"Gesellschaft mit beschränkter Haftung" (GmbH), det britiske "limited liability

company" (Ltd) og det nederlandske "stichting" (fond)) ikke tilgodeser sådanne

nye forskningsinfrastrukturers behov. En undersøgelse af de eksisterende oprettel-

sesformer i henhold til folkeretten og EU-retten (f.eks. internationa-

le/mellemstatslige organisationer og europæiske økonomiske firmagrupper) fører

til samme resultat. ESFRI har således påvist, at der er behov for en særlig EU-retlig

ramme for etablering af europæisk forskningsinfrastruktur, hvor flere medlemssta-

ter er involveret.

Det foreliggende forslag er derfor udformet således, at det bliver lettere for med-

lemsstater og lande, der er associeret EU's rammeprogram for forskning og udvik-

ling, at etablere og drive forskningsanlæg af europæisk interesse i fællesskab, og at

den europæiske politik for forskningsinfrastruktur kan udbygges yderligere. Det

skulle komplettere de fremskridt, der er gjort siden 2004, især via ESFRI. Dette ini-

tiativ er forberedt ved, at der er gennemført en meget bredt dækkende høring, her-

under en ekspertanalyse og høring af interesseparter.

Spørgsmålet om moms- og afgiftsfritagelse for internationale organisationer er re-

guleret i Direktiv 2006/11/EC (momsdirektivet) samt direktiv 2008/118/EC

(punktafgiftsdirektivet). Det er de nationale skattemyndigheder, der træffer afgørel-

se om, hvorvidt en international organisation opfylder betingelserne for moms- og

afgiftsfritagelse.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 171 i traktaten om oprettelse af Det Europæi-

ske Fællesskab. Af artikel 171 fremgår det, at Fællesskabet kan oprette fællesfore-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

6/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af

programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesska-

bet.

Af artikel 172 fremgår det, at Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og So-

ciale Udvalg i artikel 171 omhandlende bestemmelser.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, da

forslaget ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. Kommissionens vur-

dering begrundes således:

Et EF-tiltag er kun berettiget, hvis også subsidiaritetsprincippet er overholdt. Det

forudsætter to ting. For det første er det vigtigt at være sikker på, at målene for den

foreslåede handling ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne inden for

deres nationale forfatningssystemer (nødvendighedskontrol). Der er fremlagt tre

forslag til, hvordan man kan oprette retlige rammer for europæiske forskningsinfra-

strukturer: 1) koordinering på europæisk plan med henblik på etablering af en bed-

ste praksis; 2) oprettelse af fællesforetagender; 3) opstilling af en specifik retlig

ramme på EU-plan. Fællesskabet er i den bedste position til at føre disse mulighe-

der ud i livet, på grundlag af artikel 165 i første tilfælde, og på grundlag af artikel

171 i de to andre tilfælde.

For det andet må man overveje, om og hvordan målene bedre kan nås ved en hand-

ling fra Fællesskabets side (kontrol for europæisk merværdi). Den logiske begrun-

delse for en europæisk handling ligger i problemets tværnationale karakter (etable-

ring af retlige rammer mellem flere medlemsstater). Der er mulighed for andre løs-

ninger, f.eks. indgåelse af mellemstatslige aftaler, men de administrative og juridi-

ske procedurer, der typisk skal følges i henhold til sådanne mellemstatslige ordnin-

ger, anses for at være for langvarige, vanskelige og tunge.

Forslaget vurderes således i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Proportionalitetsprincippet

Forordningsforslaget overlader fastlæggelse af den interne organisation i et ERIC

til deltagerne dvs. medlemsstater, tredjelande og mellemstatslige organisationer.

Gældende ret bliver hovedsagelig den nationale lovgivning i det land, hvor det ved-

tægtsmæssige hjemsted ligger eller driften finder sted.

Den mængde oplysninger, en ERIC og deltagerne skal forelægge for Kommissio-

nen, er reduceret til de oplysninger, som Kommissionen har brug for til at kontrol-

lere overholdelse af rammeforordningens bestemmelser.

Forslaget vurderes derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Rammeforordning har konkret til hensigt at supplere nationale og mellemstatslige

ordninger og vil give et fælles retsgrundlag, der hviler på EF-traktatens artikel 171.

Den fastsætter hovedtrækkene ved et europæisk forskningsinfrastrukturkonsortium

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

7/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(herefter ERIC) og klare procedurer for, hvordan Kommissionen tildeler denne sta-

tus.

Af præamblen til forordningsforslaget fremgår det, at et ERIC ikke skal betragtes

som et EF-organ, men som en retlig enhed, som Fællesskabet ikke nødvendigvis er

med i, og hvortil Fællesskabet kun i begrænset omfang yder finansielle bidrag. De

interesserede medlemsstater skal således selv eller sammen med andre kvalificere-

de enheder fastlægge deres behov for etablering af forskningsinfrastruktur baseret

på deres forskning og teknologiske udvikling og de krav, som Fællesskabet stiller.

Af forordningsforslaget skal følgende særligt fremhæves:

Kravet til en forskningsinfrastruktur er, at den skal være nødvendig for at føre eu-

ropæiske forskningsprogrammer og projekter ud i livet. Endvidere skal infrastruk-

turen udgøre en merværdi i forhold til styrkelsen af det europæiske forskningsrum.

Samtidig skal infrastrukturen bidrage til mobilitet af forskere og viden.

Af den anførte ansøgningsprocedure og beslutningsproces fremgår det, at det er

Kommissionen, der afgør, hvorvidt et ERIC opfylder kravene i forordningen. Her-

under skal den fælleseuropæiske merværdi, jf. artikel 4 være opfyldt. Endvidere

skal kravene til vedtægterne være opfyldt.

Det tjekkiske EU-formandskabs nye forslag til forordning præciserer, at hjemmel

til vurdering af, hvorvidt en ERIC kan fritages for moms og afgifter ikke ligger i

forslaget til forordning - men i moms- og afgiftsdirektiverne, Det fremgår heraf, at

at værtslandet i forbindelse med et ERICs etablering skal vurdere, hvorvidt konsor-

tiet er at betragte som en international organisation i henhold til Direktiv

2006/11/EC (momsdirektivet) samt direktiv 2008/118/EC (punktafgiftsdirektivet).

Det betyder, at forordningen ikke har nogen indflydelse på, hvorvidt et ERIC er at

betragte som en international organisation i henhold til moms- og afgiftsreglerne.

Det er alene de nationale myndigheder i værtslandet, der træffer afgørelse herom i

forbindelse med etableringen af det fælleseuropæiske forskningsinfrastrukturkon-

sortium.

Derudover fremgår det, at et ERIC skal anses for at være en juridisk person med

fuld rets- og handleevne fra det tidspunkt, Kommissionen godkender konsortiet. Et

ERIC er desuden at betragte som en international organisation i henhold til direkti-

vet om offentlige indkøb (Direktiv 2004/18/EC).

Forordningsudkastet indeholder ikke bestemmelser om personskatter.

Et ERIC skal samtidig være placeret i en medlemsstat eller en associeret medlems-

stat, ligesom et ERIC skal have mindst tre medlemsstater som deltagende med-

lemmer. Samtidig kan tredjelande og mellemstatslige organisationer deltage. Yder-

ligere medlemsstater kan når som helst opnå status som deltagere i et ERIC på ri-

melige betingelser. Desuden skal de deltagende medlemsstater tilsammen besidde

flertallet af stemmerettigheder i deltagerforsamlingen. Et ERIC bygger på det prin-

cip, at deltagerne i fællesskab bidrager til virkeliggørelsen af ERIC'ens målsætnin-

ger, i første række etablering og drift af en forskningsinfrastruktur af europæisk be-

tydning. Dets interne struktur er meget fleksibel, idet deltagerne i vedtægterne kan

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

8/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fastlægge deres rettigheder og forpligtelser, de styrende organer og deres kompe-

tence og andre interne anliggender.

Af forordningsteksten fremgår også, at deltagernes finansielle ansvar for et ERIC's

gæld er principielt begrænset til deres respektive bidrag, men der er i vedtægterne

mulighed for at træffe andre arrangementer. Gældende ret er EF-retten, lovgivnin-

gen i den stat, det vedtægtsmæssige hjemsted ligger i, eller, i visse sikkerhedsmæs-

sige og tekniske forhold, lovgivningen i den stat, hvor driften foregår. Vedtægterne

og gennemførelsesbestemmelserne dertil skal være i overensstemmelse med gæl-

dende ret.

Forordningsforslaget beskriver også afvikling og insolvens for et ERIC.

Yderligere fremgår det, at et ERIC årligt skal lave en aktivitetsrapport, som skal

godkendes af medlemmerne og sendes til Kommissionen og de relevante offentlige

myndigheder. Kommissionen har ansvaret for løbende overvågning af, at ERIC'er-

ne følger bestemmelserne i forordningen. Medlemsstaterne træffer de fornødne be-

stemmelser til at sikre, at forordningen anvendes effektivt. Endvidere skal Kom-

missionen foretage en evaluering af forordningen fem år efter dens vedtagelse og

aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 22. januar 2009, hvor Europa-

Parlamentet gav sin støtte til forordningsforslaget. Europa-Parlamentet under-

stregede, at der er behov for at facilitere etableringen af verdensklasse

forskningsinfrastrukturer i Europa, herunder at de vil bidrage til realiseringen af

Det Europæiske Forskningsrum ved at højne forskning og uddannelse, til øget

interaktion mellem forskere i den offentlige og private sektor, samt til en generel

positiv samfundsøkonomisk udvikling. Europa-Parlamentet understreger, at de

høje udgifter forbundet med at etablere store forskningsinfrastrukturer generelt

vil kræve en fælles indsats flere lande imellem, hvilket nødvendiggør en fælles

retlig ramme, som kan facilitere og accelerere etableringen af disse

infrastrukturer.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk

ret.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Kommissionens forslag til forordning har ikke i sig selv konsekvenser for statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

10. Høring

Sagen har været behandlet i på ny i EF-Specialudvalget for forskning på møde

torsdag den 7. maj 2009.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens umiddelbare vurdering, at etablering af en fælles juridisk

ramme vil bidrage til en forenkling og tidsbesparelse ved etableringen af nye

forskningsinfrastrukturer. Det nye forslag præciserer, at hjemmel til vurdering af,

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

9/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvorvidt en ERIC kan fritages for moms og afgifter ikke ligger i forslaget til for-

ordning - men i moms- og afgiftsdirektiverne. Forslaget indeholder derfor ikke be-

stemmelse om, at et ERIC skal være moms- og afgiftsfritaget. Forslaget præcise-

rer derimod, at det er værtslandets kompetence at afgøre, hvorvidt en ERIC er en

international organisation og dermed kan fritages for moms- og afgifter i henhold

til lovgivningen herom. På den baggrund kan regeringen støtte formandskabets

forslag.

12. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret på Rådets møde den 25.-26. september 2008 og efter-

følgende drøftet på Rådets møde den 1.-2. december 2008, hvor det franske EU-

formandskab udsatte sagen. Samtidig blev ECOFIN (økonomi og finans) bedt om

at se på spørgsmålet om undtagelse fra moms- og afgiftsdirektiverne. Spørgsmå-

let om et ERICs fritagelse for moms blev herefter drøftet i Momskomiteen, hvor

man enstemmigt var enige om, at et ERIC ved opfyldelse af en række konkrete

betingelser er at betragte som en international organisation i henhold til momsdi-

rektivet.

På baggrund af resultatet af drøftelserne i Momskomiteen har det tjekkiske for-

mandskab fremlagt et nyt udkast til forordning, der præciserer, at kompetencen til

at moms- og afgiftsfritage et ERIC ligger hos de nationale myndigheder, og at

hjemlen hertil ligger i moms- og afgiftsdirektiverne. Det tjekkiske EU-

formandskabs forslag har bred opbakning fra hovedparten af medlemslandene.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. november 2008 til

forhandlingsoplæg i forbindelse med Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 1. – 2.

december 2008.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

10/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 8:

Evaluering og effektmåling af rammeprogrammet for

forskning, udvikling og demonstration (FP6)

- Vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkter

- Præsentation af Kommissionens statusrapport vedr. FP7

1. Resume

Ex-post evalueringen af det 6. rammeprogram for forskning og teknologisk ud-

vikling (FP6) har til formål at analysere og drage konklusioner på baggrund af

erfaringerne fra FP6 med henblik på at give anbefalinger til midtvejsevaluerin-

gen af FP7 samt udformningen af det 8. rammeprogram.

Ekspertgruppens overordnede konklusion er, at FP6 har skabt videnskabelige,

økonomiske og sociale resultater, som ikke kunne opnås gennem de enkelte med-

lemsstaters initiativer. FP6 har hertil også i betydelig grad ført til koordination

af EU’s og medlemsstaternes forsknings- og udviklingspolitik. Den hidtidige

trend med faldende erhvervsdeltagelse forsatte med FP6, og evalueringen frem-

hæver også en tendens til at fokusere for meget på samarbejde internt i Europa.

Evalueringsrapporten anbefaler et mere fleksibelt og simpelt rammeprogram som

i højere grad sigter på store samfundsudfordringer, en bedre udnyttelse og kom-

mercialisering af Europas viden og et større globalt udsyn

Udkast til rådskonklusioner støtter overordnet op om expertgruppens anbefalin-

ger.

Kommissionens fremskridtsrapport af det 7. rammeprogram (FP7) lægger op til

at forbedre og eventuelt tilpasse det syvende rammeprogram. Der vil blive udpe-

get en uafhængig ekspertgruppe, som skal foretage en foreløbig evaluering af

programmet inden efteråret 2010.

2. Baggrund

EU’s forskningsmidler er siden 1984 blevet udmøntet gennem rammeprogram-

mer for forskning. Det 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

(Framework Programme 6, FP6) løb fra 2002 til udgangen af 2006. Det samlede

budget for det fireårige program var godt 143 milliarder kroner. FP6 blev efter-

fulgt af det 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstra-

tion (FP7), som løber fra 2007 til 2013.

Begge programmer støtter opbygningen af det europæiske forskningsrum (ERA)

og europæisk forskning og udvikling. Det sker for en stor dels vedkommende

gennem samarbejdsprojekter, hvor projektkonsortier bestående af partnere fra et

antal lande (herunder også ikke-EU-lande) går sammen om at søge projekter ud-

budt gennem rammeprogrammet.

FP6 slutevalueres i 2009 og FP7 midtvejsevalueres i 2010. Begge evalueringer

vil give indspil til formgivningen af EU’s 8. rammeprogram for forskning, som

forventes iværksat fra 2014.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

11/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Ex-post evalueringen af FP6

Ex-post evalueringen af FP6 har til formål at analysere og drage fremadrettede

konklusioner på baggrund af erfaringerne fra FP6 med henblik på at give anbefa-

linger for beslutninger om de følgende rammeprogrammer. Evalueringen blev

iværksat i 2008 og afleveret i februar 2009. Den er udarbejdet af en ekspertgrup-

pe på 13 personer, herunder et dansk medlem, prodekan for forskning ved Aal-

borg Universitet, Lene Lange.

Evalueringen bygger på et usædvanligt stort antal rapporter i form af delstudier af

FP6, nationale FP6-evalueringer, interviews og erfaringer fra tidligere ramme-

programmer med videre. Ekspertgruppen har set på rationalerne bag FP6, imple-

menteringen af FP6 og FP6’s resultater. Gruppen uddrager på baggrund heraf en

række konklusioner, og dertil fremsætter gruppen et sæt af fremadrettede anbefa-

linger og et bud på en vision for EU’s forsknings- og udviklingsprogram.

Ekspertgruppens overordnede konklusion er, at FP6 har skabt videnskabelige,

økonomiske og sociale resultater, som ikke kunne opnås gennem de enkelte med-

lemsstaters initiativer. FP6 har også i betydelig grad ført til koordination af EU’s

og medlemsstaternes forsknings- og udviklingspolitik. Endvidere vurderer ek-

sperterne, at forskningskvaliteten gennemsnitligt har været høj, og de har ikke

fundet belæg for påstande om, at det kun er B-forskere, der medvirker i EU’s

rammeprogrammer.

Den hidtidige trend med faldende erhvervsdeltagelse forsatte med FP6, og evalu-

eringen fremhæver også en tendens til at fokusere for meget på samarbejde in-

ternt i Europa på bekostning af et mere globalt udsyn. En for tung administration

er andre observationer i forbindelse med udmøntningen af FP6.

FP6’s bidrag til integrationen af det europæiske forskningsrum

Ekspertgruppen konkluderer, at arbejdet med at strukturere Europas forsknings-

og vidensnetværk som en del af det europæiske forskningsrum (ERA) kun lige er

påbegyndt. Samtidig giver rapporten udtryk for, at rammeprogrammets målsæt-

ninger vedrørende sociale og økonomiske forandringer kun kan realiseres med en

højere grad af sammenhæng og overensstemmelse mellem forsknings- og innova-

tionspolitikkerne på EU-plan.

Ekspertgruppen finder , at FP6 i betydelig grad har ført til koordination af forsk-

nings- og udviklingspolitikkerne mellem EU og medlemsstaterne. De introduce-

rede instrumenter til at koordinere og fokusere politikker har vist sig succesfulde.

Ekspertgruppen bemærker imidlertid også, at instrumenterne tenderer en favori-

sering af etablerede og indflydelsesrige spillere.

Evalueringen fremhæver også, at Europa bør åbne sine forskningsaktiviteter langt

mere mod omverdenen og de globale udfordringer. Evalueringen peger på, at

man i langt højere grad bør gå nuanceret og strategisk til værks i samarbejdet

med lande uden for rammeprogrammet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

12/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommercialisering og små og mellemstore virksomheders (SMV) deltagelse i

FP6

Ekspertgruppen vurderer, at FP6 har haft en positiv indflydelse på både virksom-

hedernes kompetencer og konkurrenceevne, men mener, at potentialet er endnu

større. FP6 har med succes produceret store mængder ny viden og været af stor

værdi for universiteter og forskningsinstitutioner. Men man har imidlertid kun

haft begrænset succes med at udnytte denne viden i erhvervslivet og gennem

kommercialisering. Samtidig vurderer ekspertgruppen, at den positive afsmitning

fra rammeprogrammet er størst for de større og etablerede virksomheder. De er

dels store nok til at kunne påvirke Kommissionen og rammeprogrammet, dels har

de bedre muligheder for at overkomme de krævende rammevilkår, der omgiver

deltagelse i projekterne.

Endvidere er den fra de foregående rammeprogrammer nedadgående trend med

faldende erhvervsdeltagelse forsat med FP6 og har dermed heller ikke medvirket

til at fremme europæisk konkurrenceevne som tiltænkt. Omfattende administrati-

ve byrder angives som en hovedårsag til dette forsatte fald, men forhold omkring

manglende mulighed for at beskytte intellektuelle rettigheder (IPR) angives som

en anden væsentlig årsag.

Ekspertgruppen ser kritisk på FP6’s unuancerede tilgang til små og mellemstore

virksomheders deltagelse, herunder det generelle mål om 15% SMV-deltagelse

over hele programmet. Målsætningerne for SMV-deltagelse bør i stedet være

knyttet mere specifikt til de forhold, der gør sig gældende på de forskellige om-

råder og i langt højere grad tage hensyn til SMV’ernes forskellighed.

Administration

Ekspertgruppen sætter fokus på, at administrationen af FP6 har været alt for tung

med uacceptabelt lange behandlingstider. Gruppen mener endvidere, at Kommis-

sionens tiltag til simplificering har været utilstrækkelige. Kompleksitet og mang-

lende rettidighed i administrationen (fx vedrørende udbetalinger) var også i FP6

markante pletter på rammeprogrammets rygter både inden for og uden for EU.

Det angives at være et af de hyppigste argumenter mod at deltage i FP6-projekter

og vurderes at være blandt de betydeligste årsager til den faldende erhvervsdelta-

gelse i FP6.

Ekspertgruppen foreslår en model, hvor man går fra et administrativt meget tungt

system med løbende bevillinger og revisioner til et forenklet system, hvor der

gennem udbud findes en pris for at udføre et givent projekt. Mindre tilpasninger

af det eksisterende system er utilstrækkeligt, og ekspertgruppen mener, at kom-

missionen behøver ekstern hjælp til at gennemgå procedurerne, herunder de fi-

nansielle procedurer.

Af andre konklusioner i evalueringsrapporten kan nævnes:



At FP6 indeholdt initiativer til at fremme deltagelsen af kvinder i ram-

meprogrammets forskningsprojekter, men ekspertgruppen vurderer, at

hverken niveauet eller forbedringerne er tilstrækkelige. Ekspertgruppen

mener, at der i forbindelse med kommende rammeprogrammer bør gøres

en betydelig indsats for at øge deltagelse af kvindelige forskere.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

13/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Forholdet mellem det fælles forskningscenter (JRC) og rammeprogram-

merne bør undersøges yderligere

Politikkerne på et antal områder, fx transport og energi, kan nyde betyde-

lig fremme ved en tættere koordinering med regulerende og behovssty-

rende politikker.

Anbefalinger for kommende rammeprogrammer (FP8)

Ekspertgruppen anbefaler, at man forud for kommende rammeprogrammer i høje-

re grad, og på både overordnet og detaljeret niveau, bør analysere og dokumente-

re de aktuelle og fremtidige rationaler bag rammeprogrammerne. En hovedpointe

er, at antallet og omfanget af mål for rammeprogrammet skal være i overens-

stemmelse med Kommissionens og andre aktørers kapacitet til i realistisk grad at

styre mod opfyldelse af disse mål. Samtidig bør rammeprogrammerne være flek-

sible og i stand til at udvikle sig i løbet af programmets løbetid.

Forsknings- og

Ekspertgruppen anbefaler, at der sker en styrkelse af bottom-up-initiativer for at

opfange forskningstendenser og nye samarbejdsformer samt, at ESFRI-processen

omkring infrastruktursamarbejde gennem rammeprogrammerne forsættes. Grup-

pen mener, at rammeprogrammet er et velegnet instrument til at håndtere fælles-

europæiske forskningsinfrastrukturer sammenlignet med de betydelige organer

og organisationer, der tidligere er opbygget alene med det formål at håndtere en

infrastruktur.

Ekspertgruppen lægger ligeledes vægt på, at der er behov for langt mere gennem-

skuelighed i Kommissionens inddragelse af interessenterne i udformningen af

rammeprogrammerne. Samtidig mener gruppen, at Kommissionen bør udbrede

sin evalueringskultur, således at den bliver bedre til at måle og demonstrere ef-

fekterne af rammeprogrammerne.

Ekspertgruppens vision for kommende rammeprogrammer

Overskriften for ekspertgruppens vision for Europas forsknings- og udviklingspo-

litik er ”Europæisk excellence gennem globalt samarbejde og konkurrence”. Iføl-

ge visionen skal Europa bygge på sine styrker og blive en proaktiv partner i det

globale vidensamfund, som aktivt bidrager til at løse de globale udfordringer. Ek-

spertgruppen foreslår derfor, at opbygningen af rammeprogrammerne ændres til

at bygge på to grene:



”Grand Challenges” som er fastlagt i en oppe-fra-og-ned-proces og rum-

mer problemer, bekymringer og spørgsmål som berører samfundet aktuelt

og fremtidigt.

”Great Ideas” som er nede-fra-og-op-initiativer fra forskere, universiteter,

virksomheder og andre, der kan fostre højkvalitets forskningsprojekter.

Innovationsstyrelsen

Side

14/22



Det europæiske forskningsråd (som blev introduceret med FP7) skal efter ek-

spertgruppens vurdering styrkes med et stærkt politisk mandat og udbygges med

en form for samarbejdsprojekter. Det foreslås, at administrationen sker i en selv-

stændig organisation, eventuelt i regi af European Science Foundation (ESF). Et

godt designet og implementeret rammeprogram, som adresserer ekspertgruppens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vision, vil ifølge gruppen kræve et betydeligt større budget, end det kendes fra

både FP6 og FP7.

Udkast til rådskonklusioner om evaluering

Udkastet til rådskonklusioner giver brede fremadrettede retningslinier om indholdet

og anvendelsen af fremtidige rammeprogramsevalueringer. Der lægges særlig vægt

på vigtigheden af, at man bliver bedre til at måle

effekterne

af rammeprogrammer-

ne. Rådskonklusionerne understreger også, at bedre evalueringer forudsætter klare

mål i rammeprogrammerne og en styrkelse af datagrundlaget og måden, hvorpå da-

ta indsamles.

Medlemsstaterne opfordres til at forsætte og forøge indsatsen med at evalue-

re betydningen af rammeprogrammerne, herunder også at samarbejde yderligere

om evalueringsarbejdet. Rådskonklusionerne opfordrer endvidere Kommissionen

og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på administrationen af ram-

meprogrammerne og mulighederne for at simplificere de administrative og finan-

sielle kontrolprocedurer.

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres endeligt også til at se nærmere på

rammeprogrammernes sammenhæng med strukturfondsmidler og EU's innovati-

onsprogram CIP.

Kommissionens fremskridtsrapport og midtvejsevaluering af FP7

Ifølge Kommissionens fremskridtsrapport er det syvende rammeprogram fortsat et

meget vigtigt instrument, når det gælder om at fremme videnskabelig ekspertise og

teknologisk udvikling, som modsvarer EU’s politiske prioriteringer og erhvervsli-

vets og samfundets behov. Den nuværende økonomiske krise understreger blot

programmets betydning yderligere. Det syvende rammeprogram bidrager til at op-

retholde forskningsindsatsen, både den private og den offentlige, hvilket f.eks. illu-

streres af de offentlig-private partnerskabsinitiativer om miljøvenlige biler, energi-

effektive bygninger og fremtidens fabrikker, der er iværksat som led i den europæi-

ske økonomiske genopretningsplan.

Kommissionen vil med henblik på at forbedre og eventuelt tilpasse det syvende

rammeprogram indhente rådgivning fra en uafhængig ekspertgruppe, som skal fo-

retage en foreløbig evaluering af programmet. Ekspertgruppens mandat bør vedta-

ges i efteråret 2009, og evalueringen bør være afsluttet i efteråret 2010. Resultater-

ne af den foreløbige evaluering vil ikke blot få betydning for en eventuel revision

af det syvende rammeprogram, men også få stor indflydelse på de kommende drøf-

telser om Den Europæiske Unions fremtidige finansielle rammer, Lissabonstrategi-

en efter 2010 og det næste rammeprogram.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

15/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller sikkerhedsniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning torsdag den 7. maj

2009. Der fremkom følgende bemærkning:

opfordrer til, at man sikrer sammenhæng mellem forskning og innovation, både

i det nuværende og de kommende rammeprogrammer. Det er vigtigt, at innovati-

onsindsatsen også dækker initiativer i forhold til medarbejderdreven innovation,

hvor medarbejderne inddrages intensivt i virksomhedens udviklings- og innovati-

onsaktiviteter. I det hele taget er det vigtigt at holde sig for øje, at der kan være

mange kilder til innovation, og at innovation også er relevant i forhold til den of-

fentlige sektor.

Forsknings- og

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Evalueringsrapporten kommer med en række klare og brugbare konklusioner, som

Danmark i vid udstrækning kan støtte. Rapporten er et godt grundlag for at midt-

vejsevaluere FP7, idet den identificerer en række temaer, som også bør forfølges

over for FP7, herunder i særlig grad de administrative byrder.

Regeringen finder endvidere, at rapporten og ekspertgruppens vision for det næste

rammeprogram er et kvalificeret afsæt for diskussionen om FP8. Dels fordi den in-

deholder centrale anbefalinger for indretningen af et nyt rammeprogram (fx om

inddragelse af erhvervslivet), dels fordi den rummer en række interessante bud på

et nyt rammeprograms orientering og rationale (fx omkring kommercialisering og

en global rolle for Europa). Endvidere fremhæver rapporten behovet for, at ram-

meprogrammerne bygger på klare målsætninger.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

FP6 ex-post-evalueringsrapporten er blevet positivt modtaget af medlemslandene.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Innovationsstyrelsen

Side

16/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 9:

Europæiske forskningsinfrastrukturer og den

dimension af Det Europæiske Forskningsrum.

Vedtagelse af rådskonklusioner

regionale

Resumé

Rådet (Konkurrenceevne - forskningsdelen) opfordrede i 2007 ”European Stra-

tegy Forum on Research Infrastructures”(ESFRI) til at opdatere den eksisteren-

de roadmap for fremtidige investeringer i forskningsinfrastruktur af fælles euro-

pæisk interesse.

ESFRI´s opdaterede roadmap blev offentliggjort i efteråret 2008, og den inde-

holder i alt 44 forslag til europæiske forskningsinfrastrukturer.

Rådet drøftede på sit møde den 5.-6. marts 2009 europæiske investeringer i stør-

re infrastrukturer generelt, herunder hvordan infrastrukturinvesteringer kan spil-

le en positiv rolle i lyset af den økonomiske afmatning og Kommissionens genop-

retningsplan. Det tjekkiske formandskab har på baggrund af disse drøftelser

fremlagt udkast til rådskonklusioner, som forventes vedtaget på Rådets møde den

28.-29. maj 2009.

Baggrund

European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI) er et forum, hvor

repræsentanter for EU-landene, de associerede lande samt Kommissionen mødes

for at drøfte emner relateret til forskningsinfrastruktur af europæisk betydning.

Formålet er at støtte en sammenhængende og strategibaseret tilgang til forsknings-

infrastruktur i Europa, herunder fungere som fødselshjælper for internationale for-

handlinger om konkrete initiativer.

Rådet opfordrede på sit møde den 25.-26. november 2004 ESFRI til at udarbejde

en europæisk, strategisk roadmap på forskningsinfrastrukturområdet. Omkring

1000 europæiske eksperter blev involveret i den efterfølgende udarbejdelsespro-

ces. Den 19. oktober 2006 offentliggjorde ESFRI sin første rapport omfattende

35 projekter. Videnskabsministeriet sendte i november 2006 rapporten i høring

blandt forskningsinstitutioner, forskningsråd og offentlige forskningsfonde. Hø-

ringen viste, at den danske interesse samler sig om ca. 12 af de 35 forslag.

Kommissionen har ikke fremsat forslag til, hvordan ESFRI´s roadmap eventuelt

kan føres ud i livet. Kommissionen har dog søgt at spille en faciliterende rolle,

idet der under det syvende rammeprogram for forskning er givet støtte til en ræk-

ke forprojekter, der indgår i ESFRI’s rapport. Formålet hermed er at modne et in-

frastrukturprojekt juridisk og finansielt, således at der i givet fald kan træffes en-

delig international aftale. Det er op til de enkelte lande at vurdere i hvilket om-

fang, de ønsker at deltage i realiseringen af de enkelte infrastrukturprojekter. ES-

FRI´s roadmap skal således betragtes som en kvalificeret ønskeliste med henblik

på at styrke den europæiske forskningskapacitet.

Som opfølgning på den første ESFRI-roadmap opfordrede Rådet på sit møde den

21.-22. maj 2007 ESFRI til at opdatere sin roadmap med jævne mellemrum for at

kunne holdt trit med den hastige udvikling i forskernes behov på forskningsinfra-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

17/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strukturområdet. På den baggrund offentliggjorde ESFRI en opdateret roadmap i

december 2008 med i alt 44 forslag.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Formål og indhold

På Rådsmødet den 5.-6. marts 2009 havde det tjekkiske formandskab lagt op til

en drøftelse på baggrund af følgende tre spørgsmål: 1) hvordan investeringer i in-

frastrukturer kan bidrage til Europas konkurrenceevne; 2) hvorledes investeringer

i infrastruktur – set i relation til Kommissionens genopretningsplan – kan under-

støtte de involverede industrier; samt 3) hvilke tiltag medlemsstaterne lægger

vægt på med henblik på optimal fordeling af infrastrukturer i Det Europæiske

Forskningsrum. Det tjekkiske formandskab har på baggrund af disse drøftelser

fremlagt udkast til rådskonklusioner.

I udkastet til konklusioner understreger Rådet behovet for at fastholde støtten til

forskning, udvikling og innovation, herunder accelerere investeringer i europæi-

ske forskningsinfrastrukturer under den nuværende finansielle krise. Dette vil

dels bidrage til at styrke den europæiske konkurrenceevne og udvikling, yderlige-

re stimulere realiseringen af Det Europæiske Forskningsrum, bidrage til at reali-

sere den fri bevægelighed for viden (”den femte frihed”) samt fremme udviklin-

gen af videntrekanten (forskning, uddannelse og innovation).

Endvidere takker Rådet for ESFRI’s arbejde på den opdaterede roadmap fra

2008, som har bidraget til udarbejdelsen af supplerende nationale handlingspla-

ner. I den forbindelse opfordres medlemslandene til at forstærke indsatsen med

henblik på at implementere ESFRI’s roadmap inden for en overskuelig tidsram-

me. Derudover anerkendes vigtigheden af forskningsinfrastrukturer, herunder re-

gionale partner faciliteter med henblik på en balanceret udvikling af Det Europæ-

iske Forskningsrum. Samtidig gentages kvalitetsprincippet som afgørende. Be-

tydningen af infrastrukturer for udviklingen af menneskelige ressourcer i forsk-

ning fremhæves også, ligesom behovet for en retlig ramme for etablering af eu-

ropæiske forskningsinfrastrukturer anerkendes.

Rådet anerkender endvidere e-forskningsinfrastrukturers og e-videnskabs afgø-

rende betydning for udviklingen af Det Europæiske Forskningsrum, hvorfor disse

områder bør indgå som et delelement i de nationale handlingsplaner. Endelig in-

viteres medlemslandene til i højere grad at fremme brugen af eksisterende finan-

sielle instrumenter, i særdeleshed strukturfondsmidler til etablering af forsknings-

infrastrukturer og samtidig fortsætte analysearbejdet omhandlende det samfunds-

økonomiske afkast ved infrastrukturer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

18/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning torsdag den 7. maj

2009.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter som udgangspunkt ESFRI´s arbejde med at tilvejebringe en

europæisk, strategisk roadmap på forskningsinfrastrukturområdet. Regeringen

vurderer, at etableringen af større forskningsinfrastrukturer kan spille en vigtig

rolle i at sikre den fortsatte udvikling af Europas konkurrenceevne.

Ved etableringen af større europæiske forskningsinfrastrukturer er det vigtigt at

styrke brobygningen mellem forskningsfaciliteten og erhvervslivet i det omgi-

vende samfund. På den baggrund er det regeringens holdning, at europæiske

forskningsinfrastrukturer med fordel kan etableres med støtte fra strukturfonds-

midlerne.

Det er dog samtidig regeringens holdning, at etableringen og lokaliseringen af

fælleseuropæiske infrastrukturer ikke bør ske på baggrund af regionalpolitiske

hensyn. Etableringen af forskningsinfrastrukturer skal ske ud fra hensynet til kva-

litet i forskningen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt har de foreløbige drøftelser vist stor enighed om behovet for forsknings-

infrastrukturer samt om deres store effekt for videntrekanten (forskning, uddan-

nelse og innovation), for Det Europæiske Forskningsrum, herunder tiltrækning og

fastholdelse af excellente forskere samt for det omgivende samfund. Samtidig har

der vist sig en klar skillelinie mellem de hovedsageligt nye medlemslande, der

har peget på behovet for en geografisk balance, og de hovedsageligt gamle med-

lemslande, der ønsker kvalitet som afgørende for lokaliseringen.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev sidst forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 27. febru-

ar 2009 forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6. marts 2009.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

19/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 10:

Realiseringen af vision 2020 for Det Europæiske Forsknings

rum

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Medlemsstaterne vedtog på Rådsmødet i maj 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at Eu-

ropa skal udvikle en fælles vision 2020 for Det Europæiske Forskningsrum (ERA)

og på den baggrund udvikle en effektiv styring og organisering heraf. Igangsæt-

telsen af ”Ljubljana-processen” er således rettet mod en bedre styring og orga-

nisering på basis af en langsigtet vision for ERA.

På Rådsmødet den 1. – 2. december 2008 vedtog alle medlemslandene vision

2020 for ERA. På baggrund af visionen har formandskabet nu udarbejdet en sta-

tusrapport for, hvor langt man er nået og de virkemidler, der er til rådighed i

forhold til at nå målene i visionen.

Forsknings- og

Der lægges op til, at Rådet vedtager rådskonklusioner på baggrund af statusrap-

porten på Rådsmødet den 28. – 29. maj 2009.

2. Baggrund

Medlemsstaterne vedtog på Rådsmødet i maj 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at

EU's medlemslande skulle blive enige om en fælles vision 2020 for Det Europæi-

ske Forskningsrum (ERA) og på den baggrund udvikle en effektiv styring og or-

ganisering heraf. Igangsættelsen af ”Ljubljana-processen” er således rettet mod

en bedre styring og organisering på basis af en langsigtet vision for ERA.

På Rådsmødet den 1. – 2. december 2008 vedtog alle medlemslandene vision

2020 for ERA. På baggrund af visionen for ERA har det tjekkiske formandskab

udarbejdet en statusrapport, hvor de nuværende virkemidler i forhold til at opnå

målene i visionen er oplistet.

På baggrund af formandskabets statusrapport er udarbejdet et udkast til rådskon-

klusioner til vedtagelse på Rådsmødet den 28. – 29. maj 2009. Formålet hermed

er at sikre fremdriften med henblik på at nå de i visionen oplistede mål.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Formål og indhold

De tre formandskaber, henholdsvis det franske, tjekkiske og svenske har forplig-

tet hinanden på et tæt samarbejde med henblik på at muliggøre udviklingen af

”Ljubljana-processen” og sikre dens succes. Første skridt var vedtagelse af vision

2020 for Det Europæiske Forskningsrum. Det tjekkiske formandskabs statusrap-

port i forhold til implementering af visionen redegør primært for de eksisterende

instrumenter til at realisere visionen. Målsætningen er et fælleseuropæisk samar-

bejde baseret på:

Innovationsstyrelsen

Side

20/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fri bevægelighed for viden (”den femte frihed”) med fremragende uddannel-

sesmuligheder og attraktive karriereudsigter for forskere,

Moderne universiteter og forskningsinstitutioner med globalt konkurrence-

dygtige spydspidser og netværk, der udfører excellent forskning og udvikling,

Optimale forhold for offentlige og private aktører, herunder SMV’er, med

henblik på a) investeringer i forskning og udnyttelsen af forskningsresultater,

b) adgang til forskningsinfrastruktur i verdensklasse, c) deltagelse i åbne og

koordinerede forskningsprogrammer, d) videndeling og -udnyttelse på tværs

af sektorer og landegrænser og e) samarbejde med partnere uden for Europa,

Løsning af store samfundsmæssige udfordringer via fælles forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter.

En effektiv styring og organisering af ERA.

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i statusrapporten og de igangværende

aktiviteter. Det fastslås bl.a., at det er nødvendigt at udvikle et begrænset, men

konsistent sæt af indikatorer, der kan måle fremdriften i Det Europæiske Forsk-

ningsrum. Målet er at få et redskab, hvormed Rådet løbende kan måle fremskridt

i forhold til Lissabon-målsætningerne samt vision 2020 for ERA.

I forlængelse heraf opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre ud-

vikling af en stærk evalueringskultur. Der opfordres tillige til en bedre koordine-

ring af de eksisterende programmer til fremme af forskning, udvikling og innova-

tion.

Bestræbelserne for at opnå bedre rammebetingelser for forskere anerkendes. De

igangværende aktiviteter for at forbedre forskeres karrierer bør styrkes med ud-

gangspunkt i det europæiske partnerskab for forskere. Endvidere understreges

behovet for en fælles vision for europæiske infrastrukturer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning på møde torsdag

den 7. maj 2009.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser ”Ljubljana-processen” velkommen, herunder en løbende og

konsistent opfølgning på vision 2020 for ERA.

Skal Europa blive et førende vidensamfund og indfri målsætningerne i Lissabon-

strategien om at kunne møde fremtidige udfordringer skabt af en stadig mere glo-

baliseret økonomi, må der skabes bedre rammer for globalt konkurrencedygtig

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

21/22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskning og udvikling. Europa er allerede nået langt i forskningssamarbejdet,

men skal nå endnu længere. Udvikling af indikatorer til at måle fremskridt i ERA

er et vigtigt første skridt til en løbende opfølgning på de enkelte mål i visionen.

En dansk hovedprioritet er udviklingen af et europæisk forskningsrum, hvor vi-

den, ideer, forskere og studerende kan færdes frit. Målet er at gøre fri bevægelig-

hed for viden til ”den femte frihed” og etablere et indre marked for viden, der

skaber muligheder og fjerner barrierer for skabelsen og anvendelsen af viden.

Regeringen vil i de kommende drøftelser arbejde for at fastholde en simpel og ef-

fektiv struktur for organisering og styring af ERA og finder, at drøftelsen af,

hvordan forskningssamarbejdet skal videreudvikles, bør ske i tæt sammenhæng

med Lissabon-processen.

11. Forhandlingssituationen

Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til det foreliggende udkast til

rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for Rådsmøderne den den 5. – 6. marts 2009 (Ljubljana-processens bidrag til Lis-

sabonstrategien), den 1. – 2. december 2008 (vedtagelse af vision 2020 for ERA)

samt den 29.-30. maj 2008 (igangsættelse af Ljubljana-processen).

Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum”

har været forelagt på møde den 16. november 2007 i Statsministeriet for Folke-

tingets partier forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 22.-23. november

2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

22/22