NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Fil-navn:
Internationalt
09/01380
ARA
160609 Redegørelse II
rådsmøde 4. – 5. juni
2009
INM 300
Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik vedrørende ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations
dagsordenspunkter på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009
Dagsordenspunkt 19): Opfølgning på rådskonklusionerne fra november 2008 om mis-
brug og omgåelse af retten til fri bevægelighed for personer
Kommissionen oplyste, at Kommissionen forventer at kunne vedtage de lovede retningslinjer
for fortolkning af opholdsdirektivet om fri bevægelighed den 2. juli 2009. Der var en generel
drøftelse af sagen, hvor flere lande gav udtryk for behov for at overvåge eventuelle nye ten-
denser på området. Formanden konkluderede, at retningslinjerne blot er skridt på vejen i be-
stræbelserne på at bekæmpe misbrug af den fri bevægelighed i EU, og at sagen bør komme
på et kommende rådsmøde for retlige og indre anliggender.
Dagsordenspunkt 20): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)
Formanden oplyste, at det er hensigten, at VIS skal idriftsættes i december 2009. Medlems-
staterne blev opfordret til at overholde tidsplanen.
Dagsordenspunkt 21): Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøt-
tekontor (KOM(2009)66)
Formandskabet gav en status på forhandlingerne, og der var en samlet drøftelse af den så-
kaldte asylpakke fra Kommissionen, der omfatter forslag til fem retsakter jf. dagsordenspunk-
terne 21-25.
Rådet havde en generel debat om forslagene i asylpakken og udtrykte tilfredshed med de
fremskridt, der allerede er gjort. Der var dog fortsat mange indvendinger fra medlemslande-
ne – blandt andet blev det fremhævet, at det er vigtigt at undgå misbrug af asylsystemet og
at undgå lempelser, der kan virke som en ”pull factor”.
Der var generel opbakning til forslaget om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.