PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2948 - Økofin
Offentligt

RÅDET FOR

DE EUROPÆISKE U IO

10737/09 (Presse 168)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

2948. samling i Rådet

Økonomi og finans

Luxembourg, den 9. juni 2009

Formand

Eduard Janota

Den Tjekkiske Republiks finansminister

PRESSE

Rue de la Loi 175

B – 1048 BRUXELLES

Tlf.: +32 (0)2 281 6319 / 6319

Fax: +32 (0)2 281 8026

[email protected] http://www.consilium.europa.eu/Newsroom

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

De vigtigste resultater af Rådets samling

Rådet godkendte konklusioner om reformen af EU's

tilsynsramme for finansielle tjenesteydelser

vedtog at forelægge dem for

Det Europæiske Råd

(den 18. og 19. juni) sammen med visse spørgs-

mål, der fortsat er uafklarede.

I konklusionerne redegøres der for Rådets holdning til en meddelelse fra Kommissionen om finan-

sielt tilsyn i EU, der bygger på de Larosière-gruppens anbefalinger. Det er hensigten med den nye

ramme at styrke tilsynsordningen og genoprette tilliden til det finansielle system efter den globale

finanskrise. I den forbindelse oprettes der

–

et europæisk udvalg for systemiske risici, der skal foretage en løbende vurdering af stabili-

teten i det finansielle system som helhed. Om nødvendigt vil det udstede risikoadvarsler og

anbefalinger til politiske beslutningstagere og tilsynsmyndigheder og kontrollere opfølg-

ningen heraf

tre europæiske tilsynsmyndigheder, der tager sig af bank-, forsikrings- og værdipapirsek-

toren i et netværkssamarbejde med de nationale tilsynsførende og blandt andet udarbejder

tekniske standarder, sikrer ensartet anvendelse af EU-lovgivningen og bilægger tvister

mellem de nationale tilsynsførende.

–

Kommissionen er blevet anmodet om at forelægge forslag til lovgivning med henblik på at sikre, at

den nye tilsynsramme kommer på plads i løbet af næste år.

Rådet vedtog konklusioner om de internationale finansielle aspekter af

klimaforandringer,

som og-

så vil blive forelagt Det Europæiske Råd, og om fremme på internationalt plan af

god politik og

forvaltning

på skatteområdet.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

I DHOLD

DELTAGERE.....................................................................................................................................5

PU KTER BEHA DLET VED DEBAT

DEN ØKONOMISKE OG FINANSIELLE SITUATION ..................................................................7

Ajourføring vedrørende den aktuelle situation.....................................................................................7

Internationale regnskabsstandarder ......................................................................................................7

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD.............................................................................8

Den europæiske tilsynsramme for finansielle markeder ......................................................................8

Den europæiske økonomiske genopretningsplan ...............................................................................17

Bankstøtteordninger ...........................................................................................................................18

Den internationale finansiering af klimaindsatsen .............................................................................19

BESKATNING ..................................................................................................................................23

God politik og forvaltning på skatteområdet......................................................................................23

MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING....................................................................26

Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for

det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://www.consilium.europa.eu.

Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Presse-

tjenesten.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

A DRE PU KTER, DER BLEV GODKE DT

ØKO OMISKE OG FI A SIELLE A LIGGE DER

–

MOMS - Afgiftssvig i forbindelse med indførsel* ................................................................................................27

MOMS - Tekniske ændringer ................................................................................................................................27

Pakkeprodukter for private investorer -

Rådets konklusioner

................................................................................27

Risikostyring i kreditinstitutioner ..........................................................................................................................27

Internationale regnskabsstandarder........................................................................................................................28

MOMS - Behandling af forsikringstjenester og finansielle tjenester .....................................................................28

Beskatning af rentebetalinger ................................................................................................................................28

Betalingstjenester i EU - Godkendelse af en berigtigelse ......................................................................................28

DE EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

–

EU's retsstatsmission i Kosovo ..............................................................................................................................28

EU's øvelsesprogram for perioden 2010-2014.......................................................................................................29

DET EUROPÆISKE ØKO OMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

–

Ændring af EØS-aftalen.........................................................................................................................................29

STATISTIK

–

Datakrav vedrørende betalingsbalance, handel med tjenester og udenlandske investeringer ................................30

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Jean DE RUYT

Bulgarien:

Boyko KOTZEV

Den Tjekkiske Republik:

Eduard JANOTA

Tomáš ZÍDEK

Peter CHRENKO

Klára HÁJKOVÁ

Danmark:

Claus Hjort FREDERIKSEN

Tyskland:

Peer STEINBRÜCK

Estland:

Jürgen LIGI

Irland:

Rory MONTGOMERY

Grækenland:

Ioannis PAPATHANASIOU

Spanien:

Elena SALGADO

Frankrig:

Christine LAGARDE

Italien:

Giulio TREMONTI

Cypern:

Charilaos STAVRAKIS

Letland:

Einars REPŠE

Litauen:

Algirdas Gediminas ŠEMETA

Luxembourg:

Luc FRIEDEN

Ungarn:

Péter OSZKÓ

Malta:

Tonio FENECH

ederlandene:

Wouter BOS

Østrig:

Josef PRÖLL

Polen:

Jan VINCENT-ROSTOWSKI

Portugal:

Manuel LOBO ANTUNES

Fast repræsentant

Finansminister

Vicefinansminister, Afdelingen for Internationale Forbin-

delser og Finanspolitik

Vicefinansminister, Told- og Skatteafdelingen

Viceminister for finanspolitik og finansielle tjenesteydel-

ser

Finansminister

Forbundsfinansminister

Finansminister

Fast repræsentant

Økonomi- og finansminister

Viceministerpræsident og økonomiminister

Økonomi-, finans- og beskæftigelsesminister

Økonomi- og finansminister

Finansminister

Justitsminister og minister for statens finanser og budget

Finansminister

Finans-, økonomi- og investeringsminister

Finansminister, vicepremierminister

Vicekansler og forbundsfinansminister

Finansminister

Fast repræsentant

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Rumænien:

Cosmin COMAN

Slovenien:

Franc KRI�½ANIČ

Slovakiet:

Ján POČIATEK

Finland:

Jyrki KATAINEN

Sverige:

Anders BORG

Mats ODELL

Det Forenede Kongerige:

Alistair DARLING

Statssekretær, Finansministeriet

Finansminister

Vicestatsminister, finansminister

Finansminister

Minister for kommunalspørgsmål og finansmarkeder

Finansminister

Kommissionen:

Joaquín ALMUNIA

Charlie MCCREEVY

László KOVÁCS

Neelie KROES

Medlem

Endvidere deltog:

Jean-Claude TRICHET

Philippe MAYSTADT

Thomas WIESER

Christian KASTROP

Formand for Den Europæiske Centralbank

Formand for Den Europæiske Investeringsbank

Formand for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

Formand for Udvalget for Økonomisk Politik

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

PU KTER BEHA DLET VED DEBAT

DE ØKO OMISKE OG FI A SIELLE SITUATIO

Ajourføring vedrørende den aktuelle situation

Rådet gjorde status over den økonomiske situation og den seneste udvikling på de finansielle mar-

keder på grundlag af en ajourføring fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

Kommissionen informerede også Rådet om sine planer med hensyn til budgetovervågningsprocedu-

rerne på baggrund af de seneste finanspolitiske indberetninger fra medlemsstaterne.

Internationale regnskabsstandarder

Rådet udvekslede synspunkter med David Tweedie, formand for International Accounting

Standards Board (IASB), og Gerrit Zalm, formand for fondsbestyrelsesmedlemmerne, IASB's til-

synsorgan, angående internationale standarder for værdiansættelse af finansielle instrumenter.

Under drøftelserne gentog ministrene den opfordring til standardsætterne, som de fremsatte på et

uformelt møde den 3.-4. april i Prag, om at arbejde intenst på at nå frem til klarhed og konsekvens

med hensyn til anvendelsen af de standarder, der bruges ved værdiansættelse af aktiver på udsatte

og inaktive markeder.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD

Den europæiske tilsynsramme for finansielle markeder

Rådet godkendte følgende konklusioner og vedtog at forelægge dem for Det Europæiske Råd (den

18.-19. juni).

"Den 19.-20. marts 2009 behandlede Det Europæiske Råd en rapport udarbejdet af Højniveaugrup-

pen vedrørende Finansielt Tilsyn, som har Jacques de Larosière som formand, i lyset af den

efterfølgende meddelelse fra Kommissionen om "Fremdrift i den europæiske genopretning" og

konkluderede, at Det Europæiske Råd var enigt om, "at der er behov for at forbedre reguleringen af

og tilsynet med de finansielle institutioner i EU, og at rapporten fra Højniveaugruppen vedrørende

Finansielt Tilsyn under ledelse af Jacques de Larosière er handlingsgrundlaget. Det pålægges Rådet

at behandle rapporten samt forslagene fra Kommissionen vedrørende styrkelse af reguleringen af og

tilsynet med EU's finansielle sektor, så de første afgørelser kan træffes på Det Europæiske Råds

møde i juni 2009. Der følger mere detaljerede lovgivningsforslag til efteråret."

På baggrund heraf har Rådet bl.a. behandlet Kommissionens meddelelse om finansielt tilsyn i EU af

27. maj 2009 og er kommet frem til følgende konklusioner. Rådet er ENIGT i de mål, der er fastlagt

i Kommissionens meddelelse og understreger, at den finansielle stabilitet og reguleringen af og til-

synet med den finansielle sektor i medlemsstaterne og i EU må styrkes på en ambitiøs måde, der

sikrer tillid, effektivitet, ansvarlighed og overensstemmelse med fordelingen af ansvaret for den fi-

nansielle stabilitet og under hensyntagen til finansministrenes ansvar på dette område.

Rådet UNDERSTREGER behovet for en afbalanceret vurdering af alle relevante systemiske risici,

som vil kunne have indvirkning på den finansielle stabilitet, og MENER, at EFC bør orienteres re-

gelmæssigt og på et tidligt stadium af ESRB's og ESA'ernes analyse, så det kan forberede drøftel-

serne i Rådet og give det politisk rådgivning i rette tid. Rådet vil kunne opfordre ESRB og

ESA'erne til at se på specifikke spørgsmål, hvis det er relevant.

Vedrørende oprettelsen af Det Europæiske Råd for Systemiske Risici:

Rådet ER ENIGT OM, at der bør oprettes et uafhængigt makroprudentielt organ – uden

status som juridisk person – for alle finansielle sektorer, Det Europæiske Råd for Systemis-

ke Risici (European Systemic Risk Board (ESRB)), og at det bør pålægges følgende opga-

ver, uden at det berører eksisterende organers rolle og ansvarsområder:

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

alt efter omstændighederne fastlægge, have adgang til og/eller indsamle, og analyse-

re alle de informationer, der er relevante for at identificere, overvåge og vurdere po-

tentielle trusler og risici for den finansielle stabilitet i EU, der hidrører fra makro-

økonomiske udviklinger og udviklinger inden for det finansielle system generelt

identificere og prioritere sådanne risici

udstede risikoadvarsler til politiske beslutningstagere og tilsynsmyndigheder, hvis ri-

sikoen synes signifikant

om nødvendigt udarbejde henstillinger eller vejledning vedrørende de foranstaltnin-

ger, herunder relevante lovgivningsmæssige foranstaltninger, der bør træffes som

svar på de identificerede risici

udføre obligatorisk kontrol med den nødvendige opfølgning på advarsler og henstilli-

nger, og

arbejde effektivt sammen med IMF, FSB og partnere i tredjelande.

ii.

iii.

iv.

vi.

Rådet FINDER, at advarslerne og henstillingerne vedrørende risikoen for den finansielle

stabilitet kan være af generel art eller vedrøre enkeltstående medlemsstater eller grupper af

medlemsstater, og at de bør forelægges for Rådet og, hvis det er relevant, for de nye euro-

pæiske tilsynsmyndigheder (European Supervisory Authorities (ESA)), der skal etableres

inden for rammerne af det europæiske finanstilsynssystem (European System of Financial

Supervisors (ESFS)) med henblik på afhjælpningsforanstaltninger på passende niveau.

Drøftelserne i Rådet vil blive forberedt af EFC i overensstemmelse med dettes rolle som

defineret i traktaten.

Rådet NOTERER SIG, at ESRB's henstillinger forventes at øve stor indflydelse på adres-

saterne i kraft af den høje kvalitet, der er forbundet med analyserne og deltagerne i arbej-

det, og ved hjælp af mekanismer, der kræver, at adressaterne, hvis de ikke reagerer, giver

passende begrundelser til Rådet og/eller ESA'erne, hvis det er relevant ("reagér eller for-

klar"). Hvis ESRB vurderer, at reaktionen er utilstrækkelig, orienterer det eventuelt også

Rådet. Fra sag til sag kan ESRB beslutte at offentliggøre sine henstillinger efter høring af

Rådet. Ved gennemførelsen af alle disse processer skal der fuldt ud tages hensyn til EFC's

rolle.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Rådet ER ENIGT OM, at ESRB bør sammensættes således (se yderligere detaljer i bila-

get):

En styringskomité, hvis sammensætning også fremgår af bilaget til bilaget, fastlægger

dagsordenen for arbejdet og forbereder ESRB's afgørelser.

Det generelle råd består af de 27 centralbankchefer, ECB's formand (og i givet fald næst-

formand, jf. bilaget til bilaget), de 3 formænd for de europæiske tilsynsudvalg/de europæi-

ske tilsynsmyndigheder og et medlem af Kommissionen som medlemmer med stemmeret,

og med EFC's formand og repræsentanter fra de nationale tilsynsmyndigheder (1 pr. med-

lemsstat) som medlemmer uden stemmeret. ESRB handler selvstændigt, og ESRB's med-

lemmer varetager deres opgaver ud fra Fællesskabets almene interesser.

Rådet FINDER, at ECB bør yde analytisk, statistisk, administrativ og logistisk støtte til

ESRB og også trække på teknisk rådgivning fra de nationale centralbanker og tilsynsmyn-

digheder. ESRB kan også indhente synspunkter fra interessenter i den private sektor, her-

under forbrugere, hvis det er relevant.

Med hensyn til sikring af ansvarligheden UNDERSTREGER Rådet, at ESRB mindst to

gange om året og oftere, hvis det er nødvendigt, skal rapportere til Rådet og Europa-

Parlamentet.

Vedrørende oprettelsen af et europæisk finanstilsynssystem:

I fortsættelse af de køreplaner, der blev opnået enighed om den 14. maj 2008

, ER Rådet

ENIGT OM, at anbefalingen fra de Larosière-gruppen om oprettelse af et europæisk fi-

nanstilsynssystem (ESFS) straks bør gennemføres og fuldføres. Med henblik herpå opfor-

drer Rådet Kommissionen og alle andre relevante parter til at tage hensigtsmæssige initia-

tiver, der bl.a. bør have til formål at:

–

opgradere kvaliteten af tilsynet og styrke de nationale tilsynsmyndigheder ved at ind-

lede en proces, der fører til, at tilsyns- og sanktionsordningerne i medlemsstaterne får

tildelt langt stærkere og mere sammenhængende magtbeføjelser, således at tilsyns-

myndighedernes kompetencer, mandater og beføjelser tilpasses i så stor udstrækning

som overhovedet muligt

Jf. dok. 9056/08 EF 27 ECOFIN 158 + COR 1.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

–

styrke det overordnede tilsyn med grænseoverskridende koncerner ved at fuldføre

etableringen af tilsynsorganer for alle større grænseoverskridende finansielle virk-

somheder i EU inden udgangen af 2009

gøre fremskridt hen imod realiseringen af et fælles regelsæt med en central samling

EU-regler og -standarder, der direkte gælder for alle finansielle institutioner, der er

aktive i det indre marked, så at centrale forskelle mellem nationale lovgivninger kan

identificeres og fjernes.

–

Rådet ANBEFALER, at det europæiske finanstilsynssystem oprettes som et operationelt

europæisk netværk med fælles og gensidigt forstærkende ansvarsområder. På EU-plan bør

de nuværende EU-tilsynsudvalg (CEBS, CEIOPS og CESR) omdannes til europæiske til-

synsmyndigheder (ESA) med status som juridiske personer under fællesskabsretten: en eu-

ropæisk bankmyndighed (EBA), en europæisk forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsord-

ningsmyndighed (EIOPA) og en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA). De na-

tionale tilsynsmyndigheder bør fortsat være ansvarlige for det daglige tilsyn med de enkel-

te virksomheder. Der bør oprettes en styringskomité for ESA'erne for at styrke den gensi-

dige forståelse, samarbejdet og konsekvente fremgangsmåder for tilsyn, navnlig i forbin-

delse med finansielle konglomerater, og for at koordinere den nødvendige udveksling af

oplysninger mellem ESA'erne og ESRB.

Rådet UNDERSTREGER, at med forbehold af anvendelse af fællesskabslovgivningen bør

afgørelser i henhold til nedenstående mekanismer ikke indvirke på medlemsstaternes fi-

nanspolitiske ansvar, idet Rådet erkender, at sådanne afgørelser kan indebære potentielle

eller eventuelle forpligtelser for medlemsstaterne. Rammerne for udøvelse af ovennævnte

beføjelser bør specificeres indgående og i alle enkeltheder i den relevante sektorspecifikke

lovgivning parallelt med oprettelsen af ESA'erne. Desuden skal alle bindende afgørelser

truffet af de europæiske tilsynsmyndigheder eller af Kommissionen underkastes fornyet

prøvelse ved Fællesskabets retsinstanser. På baggrund af disse overvejelser FINDER Rå-

det, at de europæiske tilsynsmyndigheder bør have følgende opgaver og beføjelser:

sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder anvender et fælles sæt harmoniserede regler

og en sammenhængende tilsynspraksis, på følgende to måder:

udvikling af bindende harmoniserede tekniske standarder på de områder, der er angi-

vet i fællesskabslovgivningen. Sådanne standarder skal gælde fra en fastsat dato,

forudsat at Kommissionen giver dem sin tilslutning

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

udarbejdelse af ikke-bindende standarder, henstillinger og fortolkende retningslinjer,

som de kompetente nationale myndigheder vil kunne anvende, når de træffer indivi-

duelle afgørelser.

sikre en fælles tilsynskultur og en konsekvent tilsynspraksis:

ii.

ESA'erne bør være ansvarlige for at opbygge en fælles europæisk tilsynskultur og en kon-

sekvent tilsynspraksis samt sikre ensartede procedurer og konsekvente fremgangsmåder på

tværs af koncerner, ved bl.a. at

–

udstede retningslinjer om praktiske tilsynsspørgsmål med henblik på en fælles ram-

me for tilsynet

udføre forudgående koordinering af tilsynsanalyserne af risikoen og de finansielle in-

stitutioners og koncerners adfærd

gennemføre peer-analyser på tværs af finansielle institutioner og koncerner for at sik-

re konsekvens i resultaterne af tilsynet

efter behov deltage som observatører i tilsynskollegier for at identificere og løse

eventuelle uoverensstemmelser

indsamle oplysninger om praktiske spørgsmål, der udspringer af gennemførelsen af

fællesskabslovgivningen og ESA'ernes standarder, og sikre, at der finder en konse-

kvent fortolkning sted i hele det indre marked

i langt større udstrækning udvikle fælles uddannelse af de tilsynsførende og foran-

stalte udveksling af personale.

uden at dette berører de europæiske institutioners rolle, bør ESA'erne tildeles en vis

rolle med hensyn til internationale spørgsmål, herunder tekniske ordninger og forbe-

redelse af ækvivalensvurderinger.

indsamle mikroprudentielle tilsynsoplysninger:

–

iii.

ESA'erne bør have ansvaret for at definere, indsamle og sammenstille alle relevante mi-

kroprudentielle tilsynsoplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Med henblik herpå bør der etableres en central europæisk database, der forvaltes af

ESA'erne. Oplysningerne skal være tilgængelige for de relevante myndigheder i tilsynskol-

legier og skal videregives til ESRB i henhold til specifikke aftaler om fortrolighed. Kom-

missionen opfordres til at undersøge, i hvilket omfang den eksisterende sektorspecifikke

lovgivning vil skulle ændres.

iv.

sikre en konsekvent anvendelse af EU-reglerne i tilfælde, der skal præciseres yderli-

gere i fællesskabslovgivningen, f.eks.:

åbenbar overtrædelse af EU-lovgivning eller ESA'ernes standarder:

Uden at det berører procedurerne i EF-traktaten til sikring af overensstemmelse med fæl-

lesskabsretten bør der indføres en mekanisme, der kan gribe ind i tilfælde af manglende

overensstemmelse fra en national tilsynsmyndigheds side, der anses for åbenbart at diver-

gere fra gældende fællesskabslovgivning og ESA'ernes bindende harmoniserede tekniske

standarder.

Denne mekanisme bør give ESA'erne mulighed for at rette henstillinger til de relevante na-

tionale tilsynsmyndigheder. Hvis den manglende overensstemmelse med fællesskabsretten

skulle vare ved, kan Kommissionen pålægge de nationale tilsynsmyndigheder enten at

træffe specifikke foranstaltninger eller afholde sig fra at træffe foranstaltninger for at gen-

oprette overensstemmelsen med fællesskabsretten.

Uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder eller inden for et tilsynskollegium:

I tilfælde af divergerende opfattelser mellem nationale tilsynsmyndigheder vedrørende kor-

rekt håndhævelse af EU-lovgivningen eller i tilfælde af divergerende opfattelser mellem

nationale tilsynsmyndigheder inden for et tilsynskollegium, bør ESA'erne lette dialogen og

hjælpe de tilsynsførende til at nå frem til en fælles forståelse. Et overvældende flertal går

ind for, at hvis de nationale tilsynsmyndigheder eller tilsynskollegierne efter en forligspro-

cedure ikke har været i stand til at nå til enighed, bør ESA'erne træffe bindende afgørelse

og afgøre sagen. De øvrige medlemsstater er ikke enige i denne fremgangsmåde, eftersom

de mener, at det vil kunne indvirke på medlemsstaternes finanspolitiske ansvar. Kommis-

sionens kommende retsakt bør i detaljer fastlægge denne mekanismes anvendelsesområde

og nærmere vilkår og sikre, at sådanne beføjelser på ingen måde indvirker på medlemssta-

ternes finanspolitiske ansvar.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

udøve alle tilsynsbeføjelser for visse specifikke paneuropæiske enheder:

Et overvældende flertal går ind for, at Kommissionen fremsætter forslag til EU-lovgivning,

der giver ESA'erne ansvaret for at autorisere og føre tilsyn med visse specifikke enheder af

paneuropæisk omfang, f.eks. kreditvurderingsinstitutter og EU's centrale modparters clea-

ringinstitutioner. De øvrige medlemsstater er ikke enige i denne fremgangsmåde, eftersom

de mener, at det vil kunne indvirke på medlemsstaternes finanspolitiske ansvar. Alle med-

lemsstaterne er enige om, at disse fuldstændige tilsynsbeføjelser ikke bør udvides til at om-

fatte finansielle konglomerater, banker, forsikringsselskaber eller investeringsselskaber og

andre finansielle institutioner, som, hvis de går konkurs, vil kunne medføre en finanspoli-

tisk byrde for medlemsstaterne. Kommissionens kommende retsakt bør i detaljer fastlægge

denne mekanismes anvendelsesområde og nærmere vilkår og sikre, at sådanne beføjelser

på ingen måde indvirker på medlemsstaternes finanspolitiske ansvar.

vi.

sikre en koordineret respons i krisesituationer:

Kommissionen opfordres til at undersøge, hvorledes ESA'erne kan spille en mere markant

rolle med hensyn til koordinering mellem tilsynsorganerne i krisesituationer, bl.a. ved at

lette de kompetente myndigheders samarbejde og udveksling af oplysninger og ved om

nødvendigt at optræde som formidler med fuld respekt for de nationale myndigheders an-

svar for opretholdelse af den finansielle stabilitet og for krisestyring med hensyn til poten-

tielle finanspolitiske konsekvenser og med fuld respekt for centralbankernes ansvar, navn-

lig med hensyn til tilvejebringelse af likviditetsstøtte i en nødsituation. Et overvældende

flertal går ind for, at Kommissionen undersøger, om ESA'erne i krisesituationer bør have

beføjelse til at vedtage specifikke afgørelser med henblik på nødsituationer, f.eks. be-

grænsninger med hensyn til short selling, idet sådanne afgørelser skal defineres i fælles-

skabslovgivningen. De øvrige medlemsstater er ikke enige i denne fremgangsmåde, efter-

som de mener, at det vil kunne indvirke på medlemsstaternes finanspolitiske ansvar.

Kommissionens kommende undersøgelse bør i detaljer behandle denne mekanismes an-

vendelsesområde og nærmere vilkår og sikre, at sådanne beføjelser på ingen måde indvir-

ker på medlemsstaternes finanspolitiske ansvar.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

10.

Rådet UNDERSTREGER, at det er afgørende at sikre ESA'ernes uafhængighed i forhold

til de nationale myndigheder, bortset fra tilsynsmyndighederne, og i forhold til de europæi-

ske institutioner. ESA'erne bør have deres eget selvstændige budget, der står i rimeligt for-

hold til deres ansvar, og være underlagt regler, der garanterer, at de er effektive og uaf-

hængige og står til ansvar over for Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. De skal

baseres på de eksisterende EU-tilsynsudvalg og bør omfatte repræsentanter på højt plan for

de relevante nationale tilsynsmyndigheder. De nærmere bestemmelser om forvaltning, til-

rettelæggelse og finansiering af ESA'erne bør specificeres i relevant fællesskabslovgivning.

Endvidere bør de have formænd på fuld tid.

Rådet STØTTER en fremskyndelse af arbejdet med at opbygge en samlet ramme på tværs

af grænserne til styrkelse af EU's systemer til finansiel krisestyring og opfordrer Kommis-

sionen til at fremsætte passende forslag med henblik herpå, herunder vedrørende garantior-

dninger og afvikling af pengeinstitutter, og EFC til at fortsætte arbejdet på dette område på

grundlag af erfaringerne fra aftalememorandummet om grænseoverskridende finansiel

stabilitet.

11.

NÆSTE SKRIDT:

Rådet MENER, at Kommissionen bør forelægge alle de nødvendige forslag senest i begyndelsen af

efteråret 2009. Udkastet til lovgivning om oprettelse af ESRB og ESA'erne bør bl.a. specificere

ovennævnte organisatoriske og strukturelle aspekter samt de mekanismer, hvorigennem ESRB og

ESA'erne skal indgå i et tæt samarbejde. Målet bør være, at den nye ordning for finansielt tilsyn i

EU, der både skal omfatte makroprudentielle og mikroprudentielle komponenter, kommer helt på

plads i løbet af 2010. Disse konklusioner foregriber ikke valget af retsgrundlag for oprettelsen af de

finansielle tilsynsstrukturer, som først kan afgøres i lyset af lovgivningsforslagenes indhold og mål.

Rådet ER ENIGT OM, at ESRB's og ESFS' funktionsmåde skal tages op til revision senest tre år

efter, at de er oprettet.

Forslag til sammensætningen af ESRB og dets styringskomité

Styringskomitéen sammensættes således:

–

formanden og næstformanden for ESRB

yderligere to af ESRB's centralbankmedlemmer (én fra en medlemsstat i euroområdet og

én fra en medlemsstat uden for euroområdet)

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

–

formændene for de tre nye europæiske tilsynsmyndigheder

et medlem af Kommissionen

formanden for EFC.

Det generelle råd sammensættes således:

–

formand: formanden for ECB eller alternativt en centralbankchef (valgt af ESRB's med-

lemmer)

næstformand: valgt af ESRB's medlemmer

cheferne for de 27 nationale centralbanker

formanden for ECB (hvis denne er formand for ESRB, bør ECB være repræsenteret ved

sin næstformand)

formændene for de tre europæiske tilsynsmyndigheder

et medlem af Kommissionen

formanden for EFC*

en repræsentant for de nationale tilsynsmyndigheder*, der ledsager centralbankchefen efter

formlen 1+1.

–

ESRB's formand eller i dennes fravær ESRB's næstformand er også formand for styringskomitéen.

* Medlemmer uden stemmeret."

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Den europæiske økonomiske genopretningsplan

Rådet godkendte en rapport til Det Europæiske Råd (den 18.-19. juni) om gennemførelsen af den

europæiske økonomiske genopretningsplan, der blev vedtaget i december som svar på den globale

finanskrise og økonomiske afmatning (dok.

10771/09).

Rådet noterede sig desuden en rapport fra Den Europæiske Investeringsbank vedrørende bankens

reaktion på den seneste udvikling af de økonomiske forhold (dok.

10583/09).

Den europæiske økonomiske genopretningsplan opstiller rammer for foranstaltninger, som den en-

kelte medlemsstat træffer på baggrund af sin specifikke situation, og den peger på en række aktio-

ner, der skal iværksættes på EU-plan. På mødet den 19.-20. marts bemærkede Det Europæiske Råd,

at der er gjort gode fremskridt, og det anmodede Kommissionen og Rådet om at evaluere og over-

våge gennemførelsen af de vedtagne foranstaltninger og rapportere tilbage i juni.

Den samlede finanspolitiske støtte, som medlemsstaterne har tilvejebragt, skønnes på nuværende

tidspunkt at blive omkring 5 procentpoint af BNP i 2009-2010, og heraf udgør foranstaltninger, der

specifikt er truffet som led i den europæiske økonomiske genopretningsplan, næsten 2 %.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Bankstøtteordninger

Rådet godkendte en rapport til Det Europæiske Råd (den 18.-19. juni) med en vurdering af effekti-

viteten af de bankstøtteordninger, medlemsstaterne har vedtaget for at genetablere finansmarkeder-

nes stabilitet og funktion (dok.

10772/09

ADD 1).

Det anmodede Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) om at undersøge nogle spørgsmål

vedrørende statsindgreb i banksektoren yderligere, navnlig indgreb, som Kommissionen og Den

Europæiske Centralbank er ved at ajourføre eller udarbejde nye retningslinjer for, og rapportere

tilbage.

På mødet den 19. og 20 marts opfordrede Det Europæiske Råd Rådet til at vurdere effektiviteten af

de trufne foranstaltninger. EFC har herefter løbende fulgt støtteforanstaltningerne og har oprettet en

taskforce, der ser nærmere på effektiviteten af foranstaltningerne og problemer med gennemførel-

sen.

I kølvandet på den globale finanskrise har et stort flertal af medlemsstaterne truffet foranstaltninger

til støtte for den finansielle sektor, som omfatter garantier og rekapitalisering. Disse foranstaltninger

er udformet på nationalt plan i overensstemmelse med de principper, Rådet opstillede på samlingen

den 7. oktober (jf.

pressemeddelelse

13784/08).

Senere har et begrænset antal medlemsstater også

gennemført eller bebudet foranstaltninger vedrørende værdiforringede aktiver.

Størrelsen af de offentlige midler, der potentielt er indgået forpligtelser for i støtteforanstaltninger-

ne, varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat; den samlede indsats er betydelig og beløber sig

til 31,4 % af BNP.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Den internationale finansiering af klimaindsatsen

Rådet vedtog følgende konklusioner og vedtog at forelægge dem for Det Europæiske Råd (den 18.-

19. juni):

"Rådet ERINDRER OM sine konklusioner om internationale finansielle aspekter af klimaforan-

dringer af 10. marts 2009 og Det Europæiske Råds konklusioner af 19.-20. marts 2008, som under-

streger behovet for mere detaljeret at undersøge internationale finansieringsmekanismer.

Rådet FREMHÆVER, at virkeliggørelsen af en emissionstilgang for at holde den globale tempera-

turstigning under 2 °C.. vil kræve en meget betydelig modvirkningsindsats i alle lande, og

BEKRÆFTER PÅ NY, at de udviklede lande bør føre an ved at opstille og gennemføre ambitiøse

og bindende mål på mellemlang og lang sigt for at reducere deres emissioner. Udviklingslandene

bør iværksætte væsentlige nationalt relevante politikker og tiltag for at begrænse deres emissioner

med støtte fra de udviklede lande i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers

rammekonvention om klimaændringer.

Rådet GENTAGER, at den private sektor bliver den vigtigste kilde til finansiering af modvirknings-

tiltagene. Investeringer i lavemissionsteknologi og ledsagende lånefinansiering vil blive drevet af en

relevant politik og regulering, herunder et bredt og likvidt CO

-marked, og vil blive omdirigeret

hertil, til dels ud fra udsigten til besparelser i energiomkostningerne og sidegevinster.

Rådet ERKENDER, at det bliver nødvendigt med international finansiering, herunder med henblik

på spredning og indsættelse af teknologi, for at lette udviklingslandenes modvirkningsindsats, bl.a.

også ved at øge den institutionelle kapacitet.

Rådet UNDERSTREGER, at international privat og offentlig finansiering bør kædes sammen med

hvert enkelt lands modvirkningsindsats og udviklingsniveau og skabe incitamenter til en yderligere

indsats i modtagerlandene. Offentlig støtte bliver også nødvendig for at understøtte modvirknings-

indsatsen i de sektorer, hvor det kan være vanskeligt eller virkningsløst umiddelbart at udtænke og

iværksætte effektive markedsbaserede incitamenter, f.eks. i skovbruget. Det bliver desuden nødven-

digt med offentlig finansiering og investeringer med henblik på tilpasning og for at fremskynde

forskning, udvikling og demonstration i forbindelse med avancerede rene teknologier, herunder et

fælles globalt forskningssamarbejde.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Rådet MINDER OM, at behovet er stort, således som Kommissionen og andre relevante institutio-

ner har beskrevet det, og som nævnt i konklusionerne fra Rådet (miljø) i marts 2009. Det er en ud-

fordring at rejse de beløb, der er nødvendige for at dække ekstraomkostningerne til den globale kli-

maindsats. Rådet FREMHÆVER, at effektiv styring og kanalisering af pengemidler i retning af

klimaaktiviteter og klimaindsats (opnåelse af klimaværdi for klimapenge) er en endnu større udfor-

dring. Den modvirkningsrelaterede finansielle støtte til udviklingslandene gennem CO

-markeds-

mekanismer og med offentlige midler bør anerkendes i fuldt omfang og med tiden øges i funktion af

ambitionsniveauet i Københavnsaftalen, ambitionsniveauet i de lavemissionsudviklingsstrategier,

som udviklingslandene vedtager, og gradvis opnåelse af væsentlige og stadig større emissionsreduk-

tioner.

Rådet ser frem til det videre arbejde og FREMHÆVER de vigtigste resultater i rapporten fra Det

Økonomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for Økonomisk Politik om internationale finansie-

ringsmekanismer til støtte for klimapolitikken med hensyn til at sikre effektive, virkningsfulde og

rimelige mekanismer til finansiering af modvirkningsindsatsen:

Alle lande, bortset fra de mindst udviklede, bør yde et rimeligt bidrag til den internationale finansie-

ring af klimaindsatsen i udviklingslandene, og de udviklede lande bør føre an. Hovedprincipperne

for bidraget bør være betalingsevne og ansvar for emissionerne

. Dette kunne gennemføres på

grundlag af en universel, samlet og specifik bidragsnøgle, og bidragene kunne fremskaffes med de

sædvanlige eller specifikke nye kilder. Bidragene på grundlag af denne nøgle bør udvikle sig grad-

vis i tråd med verdensøkonomien. Globale instrumenter til tackling af emissioner fra international

luftfart og søtransport vil også blive hilst velkommen. Uanset finansieringskilden bør al støtte, som

betales af skatteyderne, løbende overholde principperne om ansvarliggørelse, forsvarlig finansfor-

valtning, efficiens og effektivitet. Bidragene kunne kanaliseres gennem en vifte af multilaterale og

bilaterale gennemførelsesmekanismer ved at bygge på deres komparative fordele og afstemme dem

med konventionens overordnede målsætning, og således at der kræves en struktur for at måle, rap-

portere og verificere (MRV) modvirkningsfinansieringen inden for eller i tilknytning til De Forene-

de Nationers rammekonvention om klimaændringer.

Dette berører ikke EU's interne byrdefordeling, som vil blive fastlagt i god tid inden konfe-

rencen i København.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Samlede lavemissionsudviklingsstrategier i udviklingslandene, bortset fra de mindst udviklede, som

dækker de vigtigste emissionssektorer, bør være grundlaget for udviklingslandenes bidrag til den

globale modvirkningsindsats og en adgangsvej til støttemekanismer. Lavemissionsudviklingsstrate-

gierne bør pege på selvstændige nationalt relevante modvirkningstiltag og tiltag, som der anmodes

om støtte til. De bør også indarbejde mere langsigtede perspektiver med hensyn til emissionstilgan-

ge og dertil knyttede modvirkningspolitikker, herunder også etablering af emissionshandel i de vig-

tigste sektorer. Det er nødvendigt med passende mekanismer til at gennemgå, vurdere og verificere

lavemissionsudviklingsstrategierne. Validering i et internationalt organ på højt plan på grundlag af

aftaler kunne lette adgangen til støttemekanismerne og kunne i en bredere sammenhæng accepteres

af alle relevante internationale, regionale og bilaterale institutioner som et anbefalet kriterium for

adgang til støtte. Udviklingslandenes egen indsats, særlig med hensyn til at udnytte reduktionsmu-

ligheder med negative eller lave omkostninger, er absolut nødvendig for at opnå en væsentlig inter-

national finansiering, navnlig i de mere udviklede udviklingslande. Der bør være en passende diffe-

rentiering af strategierne efter evne og udviklingsniveau, og det bør samtidig som minimum godtgø-

res, at der er potentiale til en gradvis overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi.

Specifikationer og oplysninger om gennemførelsen af konkrete modvirkningstiltag bør opføres i et

støtte samt investeringer frembragt gennem det internationale CO

-marked. Det er nødvendigt med

et samlet system til at måle, rapportere og verificere (MRV) modvirkningsindsatsen i udviklings-

landene. Det er også berettiget med MRV af den internationale støtte. Tildelingen af støtte bør rettes

mod et resultatorienteret system, og der bør gives kraftige incitamenter til at fremme tiltag, som gi-

ver størst mulig klimaværdi for klimapengene, f.eks. mekanismer, der bygger på princippet om

konkurrence, på grundlag af emissionsreduktionernes effektivitet for at få adgang til støtte.

Der bør udvikles en ny mekanisme, der også omfatter sektorbaseret kredit og handel, som skal fun-

gere på sektorplan, sikre miljøintegritet, give den administrative enkelhed, som er nødvendig for at

håndtere en indsats i meget større skala, og gøre det lettere for de mere udviklede udviklingsøko-

nomier at yde et større bidrag til modvirkningen. Sektorbaseret kredit bør bygge på no lose-mål,

hvor der ydes kompenserende kreditter for at nå emissionsmål under et aftalt benchmark, som sæt-

tes tilstrækkelig langt under tendensen med business as usual. Sektorbaseret handel og no lose-mål

bør give et vigtigt incitament til, at udviklingslandene iværksætter egne tiltag, samtidig med at de

modtager støtte gennem kompenserende kreditter. Den projektbaserede CDM-mekanisme bør revi-

deres for at sikre miljøintegriteten og bidrage til at opnå reelle emissionsreduktioner. De mere ud-

viklede udviklingslande bør gradvis gå over til sektorbaserede mekanismer, og den projektbaserede

CDM-mekanisme bør i stigende grad fokusere på de mindst udviklede lande og områder, hvor an-

dre kreditmekanismer ikke er mulige. Der bør planlægges en velordnet overgang til sektorspecifik-

ke CO

-mekanismer og på længere sigt deltagelse i emissionshandelsordninger. Sektortilgangene

kunne også sætte ind mod problemerne med CO

-lækage og bidrage til en mere afbalanceret forde-

ling af støtten på tværs af udviklingslandene.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Rådet UNDERSTREGER endvidere følgende:

Effektive tilpasningspolitikker bør sigte mod opbygning af modstandskraft og sikring af kapacitet til

at håndtere nye trusler og reagere på akutte og øjeblikkelige farer, idet de bevæger sig mod en lang-

sigtet strategisk tilgang. Rådet ERINDRER i den forbindelse om sit forslag til en ramme for tilpas-

ningsforanstaltninger. En betydelig finansiering af tilpasningsforanstaltninger bør i første række ret-

tes mod de fattigste og de mest sårbare lande i forbindelse med den globale klimapolitiske ramme.

På lang sigt vil en større modvirkningsindsats kræve mindre tilpasning. En betydelig tilpasnings-

støtte vil skulle baseres på international offentlig finansiering. Bekæmpelse af klimaforandringernes

virkninger bør integreres fuldt ud i udviklingsstrategierne og udviklingsprogrammerne under an-

vendelse af de indhøstede erfaringer med bistandseffektivitet. Den finansielle støtte til tilpasning til

eller modvirkning af klimaforandringer bør understøtte andre tiltag med henblik på bæredygtig ud-

vikling.

Gennemførelsen af den internationale finansiering i forbindelse med klimaforandringer med henblik

på såvel modvirkning som tilpasning bør i videst muligt omfang baseres på eksisterende og revide-

rede elementer og institutioner i den internationale finansielle arkitektur. De eksisterende institutio-

ners og mekanismers potentiale bør undersøges nøje, også med hensyn til styring, og der bør plan-

lægges reformer af dem, inden der oprettes nye organer. Rådet ERKENDER, at der er behov for

international forhåndsstøtte til udviklingen af klimarobuste og lavemissionsbaserede udviklingsstra-

tegier, herunder tilpasning.

Rådet GENTAGER, at EU inden for rammerne af en global og samlet aftale er rede til at bidrage

med en rimelig andel af den internationale støtte, bl.a. gennem offentlig støtte og kompenserende

kreditter i tilknytning til EU's ambitiøse modvirkningsmål. EU tilskynder parterne til at aftale en

rimelig og samlet global bidragsnøgle. Rådet vil også bistå Det Europæiske Råd med i god tid inden

konferencen i København at fastlægge 1) EU's holdninger til de vigtigste strategier for finansiering

af modvirkning, tilpasning, teknologistøtte og kapacitetsopbygning, 2) de særlige forhold i forbin-

delse med EU's bidrag og 3) principperne for byrdefordelingen mellem medlemsstaterne.

Samtlige bestemmelser heri har samme substans og værdi."

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

BESKAT I G

God politik og forvaltning på skatteområdet

Rådet vedtog følgende konklusioner, jf. dokument

10252/4/09

REV 4:

"1.

Rådet noterer sig Kommissionens meddelelse om fremme af god politik og forvaltning på

skatteområdet (9281/09), der blev forelagt for Rådet den 5. maj 2009, og i forlængelse af

Rådets konklusioner fra maj 2008 erindrer det om betydningen af gennemførelse af prin-

cipperne for god politik og forvaltning på skatteområdet om gennemsigtighed, udveksling

af oplysninger og fair skattekonkurrence som middel til sikring af fælles spilleregler og

bekæmpelse af grænseoverskridende skattesvig og skatteunddragelse.

Rådet udtrykker tilfredshed med forslaget i denne meddelelse om at fremskynde det igang-

værende arbejde med lovforslagene vedrørende rentebeskatningsdirektivet (15733/08), di-

rektivet om administrativt samarbejde (6035/09) og direktivet om inddrivelse af fordringer

(6147/09).

Rådet er fast besluttet på yderligere at drøfte og fremme princippet om god politik og for-

valtning på skatteområdet på internationalt plan og over for tredjelande uden at anfægte

Fællesskabets og medlemsstaternes kompetencer. Det henviser til Det Europæiske Råds

fælles holdning fra marts 2009, som i denne forbindelse omhandler bekæmpelse af skatte-

unddragelse og anvendelse af passende og graduerede modforanstaltninger over for ikke-

samarbejdsvillige jurisdiktioner i tredjelande.

Rådet henviser til sine konklusioner af 10. februar 2009 og henstiller til Kommissionen, at

den hurtigt fremlægger resultatet af forhandlingerne med Liechtenstein om en aftale om

bekæmpelse af svig. Rådet tager til efterretning, at Kommissionen har til hensigt at fore-

lægge forhandlingsdirektiver med henblik på aftaler med Monaco, Andorra, San Marino og

Schweiz om bekæmpelse af svig.

Rådet hilser det velkommen, at der er ved at være bred international konsensus om nød-

vendigheden af at styrke det administrative samarbejde og den gensidige bistand på skatte-

området og anvende OECD's standard med hensyn til udveksling af oplysninger efter an-

modning (artikel 26, stk. 4 og 5, i OECD's modeloverenskomst), dvs. at videregivelse af

oplysninger ikke længere kan nægtes udelukkende med den begrundelse, at oplysningerne

er i visse finansielle institutioners besiddelse, eller udelukkende med den begrundelse, at

den anmodede stat ikke har nogen interesse i de pågældende oplysninger til egne formål.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Mere specifikt med hensyn til den igangværende gennemgang af rentebeskatningsdirekti-

vet noterer Rådet sig formandskabets statusrapport. Rådet hilser fremskridtene velkommen

og er enigt i, at omgåelse af rentebeskatning bør forhindres, og at rentebeskatningen bør

bringes til at fungere bedre som led i en samlet aftale, navnlig gennem:

–

udvidelse af direktivets anvendelsesområde til mindst at omfatte andre i alt væsent-

ligt tilsvarende former for indtægter end blot renter af opsparing

indførelse af et gennemsigtighedsprincip for betalinger til visse ikke-EU-virksom-

heder og -ordninger og en mere systematisk anvendelse af forpligtelser for betalende

agenter ved modtagelsen, og

en bredere anvendelse af personlige identifikationsnumre og, hvis de foreligger, an-

vendelse af oplysninger om faktisk skattemæssigt domicil i identifikationsprocedu-

ren.

–

Rådet opfordrer til, at der hastigt arbejdes videre med at finde konstruktive løsninger på

udestående spørgsmål, bl.a. eventuelle muligheder for at dække visse forsikringsprodukter,

detaljerede bestemmelser for at sikre dækning af visse ubeskattede enheder og ordninger

inden for EU og i de afhængige og associerede territorier samt spørgsmål i forbindelse med

den videre beslutningstagning. Arbejdet bør fortsætte med henblik på at nå til en afbalance-

ret politisk enighed i efteråret 2009.

Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til at indlede konsultationer med Schweiz,

Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om revision af deres respektive aftaler om

beskatning af opsparing med det formål at sikre anvendelse af tilsvarende foranstaltninger i

overensstemmelse med de internationale standarder og de forbedringer, der allerede er ved-

taget på EU-plan.

Rådet tilskynder medlemsstater med afhængige eller associerede territorier til at konferere

med dem om anvendelse af de samme foranstaltninger på rentebeskatningsområdet som

dem, der vil gælde på EU-plan.

Rådet minder om, at spørgsmålet om afslutning af overgangsperioden skal tages op i over-

ensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/48/EF på de deri fastsatte betingelser.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Rådet udtrykker endvidere tilfredshed med forslagene til direktiver om administrativt sam-

arbejde og inddrivelse af fordringer, der udvider anvendelsesområdet med hensyn til de

omfattede skatter og afgifter, forenkler udvekslingen af oplysninger ved hjælp af standardi-

serede formularer, formater og kommunikationskanaler og gør det lettere at inddrive for-

dringer ved hjælp af nye eller forbedrede instrumenter. Rådet er rede til at drøfte begge

forslag yderligere og fortsætte sine bestræbelser på i efteråret 2009 at finde løsninger på de

udestående spørgsmål, der er i fuld overensstemmelse med OECD's standard (artikel 26 i

OECD's modeloverenskomst).

Rådet anmoder det kommende formandskab om i efteråret 2009 at aflægge rapport om

fremskridtene på området god forvaltningsskik på skatteområdet."

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

MØDER I TILK YT I G TIL RÅDETS SAMLI G

Følgende møder blev afholdt i tilknytning til Rådets samling:

–

Eurogruppen

Ministrene fra euroområdets medlemsstater mødtes i Eurogruppen den 8. juni.

–

Årligt møde i EIB's Styrelsesråd

Ministrene mødtes i deres egenskab af medlemmer af Den Europæiske Investeringsbanks Styrelses-

råd til EIB's Styrelsesråds årsmøde.

Under frokosten drøftede ministrene forberedelserne af de kommende G20-møder, navnlig med

henblik på reform af Den Internationale Valutafond og Verdensbanken.

De så også med tilfredshed på en "køreplan" for arbejdet med finansielt tilsyn og finansiel regule-

ring, som Det Økonomiske og Finansielle Udvalg har udarbejdet på baggrund af G-20-møderne for

nylig og rapporten fra De Larosière-gruppen.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

A DRE PU KTER, DER BLEV GODKE DT

ØKO OMISKE OG FI A SIELLE A LIGGE DER

MOMS - Afgiftssvig i forbindelse med indførsel*

Rådet nåede til politisk enighed om et direktiv med skærpede regler for momsfritagelse ved indfør-

sel, som i øjeblikket misbruges svigagtigt (10430/09).

Det nye direktiv indgår i et forslag fra Kommissionen om to foranstaltninger med henblik på be-

kæmpelse af svig i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner. Anden del af de foreslåede

foranstaltninger vedrører solidarisk hæftelse, og forhandlingerne herom fortsætter.

MOMS - Tekniske ændringer

Rådet nåede til enighed om en generel indstilling, i afventen af Europa-Parlamentets førstebehand-

lingsudtalelse, med henblik på at indarbejde tekniske ændringer i direktiv 2006/112/EF om det fæl-

les merværdiafgiftssystem.

Det pålagde Rådets forberedende organer at afslutte beslutningsprocessen, så snart Europa-

Parlamentet har afgivet udtalelse.

Pakkeprodukter for private investorer -

Rådets konklusioner

Rådet vedtog konklusionerne i dokument

10496/09.

Risikostyring i kreditinstitutioner

Rådet traf afgørelse om ikke at modsætte sig Kommissionens vedtagelse af et direktiv om tekniske

bestemmelser vedrørende risikostyring i kreditinstitutioner.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

Internationale regnskabsstandarder

Rådet traf afgørelse om ikke at modsætte sig Kommissionens vedtagelse af en forordning vedrøren-

de visse internationale regnskabsstandarder.

Med vedtagelsen af denne forordning vedtager EU ændringer, som International Accounting

Standards Board (IASB) har foretaget af International Accounting Standard 39 og International

Financial Reporting Standard 7. Forordningen skaber klarhed om ikrafttrædelsestidspunktet og

overgangsforanstaltningerne for ændringerne af de to standarder, der blev udstedt af IASB i okto-

ber 2008.

MOMS - Behandling af forsikringstjenester og finansielle tjenester

Rådet noterede sig en situationsrapport om to indbyrdes forbundne forslag vedrørende momsbe-

handlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester (10219/1/09

REV 1).

Beskatning af rentebetalinger

Rådet noterede sig en fremskridtsrapport om et udkast til direktiv om beskatning af rentebetalinger

(10277/1/09

REV 1).

Betalingstjenester i EU - Godkendelse af en berigtigelse

Rådet godkendte en berigtigelse til direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i det indre marked,

som Rådet vedtog i oktober 2007 (9602/09).

DE EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

EU's retsstatsmission i Kosovo

Rådet vedtog en fælles aktion om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP

om EU's retsstatsmissi-

on i Kosovo (EULEX Kosovo), hvorved det finansielle referencebeløb til dækning af missionens

udgifter indtil den 14. juni 2009 forhøjes fra 205 mio. EUR til 265 mio. EUR (9652/09).

EUT L 42 af 16.2.2008, s. 92.

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

I februar 2008 vedtog Rådet ovennævnte fælles aktion, der finder anvendelse indtil den 14. ju-

ni 2010. Den fælles aktion fastsatte imidlertid et finansielt referencebeløb, der kun dækker udgifter-

ne i forbindelse med missionen indtil den 14. juni 2009.

Missionen, der gennemføres som led i EU's europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, bistår Koso-

voinstitutionerne, de retlige myndigheder og retshåndhævende myndigheder med at gøre fremskridt

i retning af bæredygtighed og ansvarlighed og med yderligere at udvikle og styrke et uafhængigt

multietnisk retssystem og et multietnisk politi og toldvæsen, idet den sikrer, at disse institutioner er

fri for politisk indblanding og overholder internationalt anerkendte standarder og bedste europæiske

praksis.

Yderligere oplysninger kan findes på EULEX Kosovo-missionens websted:

http://www.eulex-

kosovo.eu/.

EU's øvelsesprogram for perioden 2010-2014

Rådet godkendte et udkast til EU's øvelsesprogram for perioden 2010-2014. Dette program frem-

sendes til NATO til orientering.

DET EUROPÆISKE ØKO OMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

Ændring af EØS-aftalen

Rådet vedtog et udkast til afgørelse, der skal vedtages af Det Blandede EØS-udvalg, om ændring af

protokol 30 til EØS-aftalen om særlige bestemmelser for tilrettelæggelse af samarbejdet på det sta-

tistiske område (9872/09).

10737/09 (Presse 168)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.VI.2009

STATISTIK

Datakrav vedrørende betalingsbalance, handel med tjenester og udenlandske investeringer

Rådet traf afgørelse om ikke at modsætte sig foranstaltninger foreslået af Kommissionen i et udkast

til forordning om ændring af forordning 184/2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance,

international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer for så vidt angår datakrave-

ne (7774/09).

Forordning (EF) nr. 184/2005

fastlægger en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af fælles-

skabsstatistikker på dette område. Den økonomiske og tekniske udvikling på betalingsbalanceområ-

det kræver regelmæssig opdatering af datakravene og tilpasning af opdelingsniveauerne i denne

forordning.

EUT L 35 af 8.2.2005, s. 23.

10737/09 (Presse 168)