Europaudvalget 2008-09
2948 - Økofin Bilag 3
Offentligt
694850_0001.png
28. maj 2009
Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. juni
2009
1.
Økonomisk og finansiel udvikling
a)
Ajourføring vedrørende den aktuelle situation
Udveksling af synspunkter
b)
2.
Internationale regnskabsstandarder
Udveksling af synspunkter
Forberedelse af Det Europæiske Rådsmøde den 18. og 19. juni 2009
a)
Europæisk finansiel tilsynsramme - opfølgning på De Larosiere-rapporten
Rådskonklusioner
b)
Status for implementering af den europæisk økonomiske genopretningsplan
(EERP)
Rapport til det Europæiske Råd
Status for implementering af bankpakker
Rapport til det Europæiske Råd
Finansiering inden for en global klimaaftale
Rådskonklusioner
Side 2
c)
d)
3.
Skat
a)
Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning,
udgået
Fremskridtsrapport/Rådskonklusioner
b)
c)
d)
God regeringsførelse på skatteområdet
Rådskonklusioner
(evt.) Ændring af momsdirektivet vedr. momssvig i forbindelse med import
Politisk enighed
(evt.) Tekniske ændringer af momsdirektivet
Politisk enighed
Side 6
4.
5.
Eventuelt
Siden sidst
-
Ingen punkter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Dagsordenspunkt 2d:
Resumé
Finansiering inden for en global klimaaftale
Som et input til Det Europæiske Råd ventes ECOFIN at vedtage rådskonklusioner om inter-
national finansiering i en global klimaaftale. Rådskonklusionerne ventes blandt andet at frem-
hæve at den internationale finansiering skal skaleres op over tid i takt med ambitionerne i ud-
viklingslandenes reduktionsindsatser, og at finansiering til udviklingslandenes reduktions-
indsatser skal forankres i bredt dækkende low-carbon udviklingsstrategier med etablering af en
passende mekanisme til at gennemgå, vurdere og verificere disse strategier og som kan facilitere
adgangen til støtte, samt at der er behov for at måle, rapportere og verificere reduktionsindsatser
såvel som international finansiering enten indenfor eller knyttet til UNFCCC. Råds-
konklusionerne ventes også at berøre principper for tilvejebringelsen af midler og støtte til klima-
tilpasningsindsatser.
Regeringen finder det positivt, hvis der med konklusionerne kan fastlægges en række principper
for effektiv og efficient anvendelse af international finansiering til reduktionsindsatser i udvik-
lingslandene såvel som tilvejebringelse af midler og finansiel byrdefordeling i en international
klimaaftale, som vil kunne danne udgangspunkt for en mere aktiv EU-forhandlingslinje på
dette område. Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med de skitserede.
Baggrund
I forlængelse af ECOFINs konklusioner om klimaspørgsmålet fra 10. marts, ven-
tes ECOFIN at drøfte spørgsmålet om international finansiering i en global klima-
aftale og vedtage rådskonklusioner herom, som skal udgøre input til Det Europæi-
ske Råd den 18.-19. juni.
Rådskonklusionerne ventes overvejende at fokusere på hvordan international fi-
nansiering til reduktionsindsatser i udviklingslandene anvendes effektivt og effici-
ent og derved fører til mærkbar nedbringelse af udledninger i udviklingslandene.
Således ventes konklusionsteksten primært at søge at uddybe sammenhængen
mellem international finansiering og udviklingslandenes reduktionsindsatser.
Rådskonklusionerne ventes dog også at berøre principper for tilvejebringelsen af
midler og støtte til klimatilpasningsindsatser.
Indhold
Det forventes, at rådskonklusionerne fremhæver, at opnåelse af en 2 graders mål-
sætning forudsætter betydelige reduktionsindsatser globalt og understreger, at de
udviklede lande skal gå forrest med ambitiøse bindende reduktionsmål, mens ud-
viklingslandene i overensstemmelse med nationale omstændigheder skal gennem-
føre betydelige nationale politiker og handlinger til at begrænse deres udledninger.
Det ventes videre at fremgå, at international finansiering er nødvendig til at un-
derstøtte udviklingslandenes reduktionsindsatser, herunder ved at øge institutionel
kapacitet i landene. International finansiering fra såvel offentlige som private kil-
der skal være knyttet til det enkelte udviklingslands reduktionsindsatser og skal
skaleres op over tid i takt med ambitionerne i udviklingslandenes low-carbon ud-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
viklingsstrategier. Videre er offentlige midler og investeringer nødvendige for kli-
matilpasning og til at accelerere udvikling af low-carbon teknologier. Teksten for-
ventes samtidig at understrege udfordringen i forhold til at sikre effektiv styring
og kanalisering af penge til klimaindsatser.
Konklusionerne forventes at fremhæve en række pointer til at sikre effektiv og
efficient finansiering til reduktionsindsatser i udviklingslandene:
Alle lande, bortset fra de fattigste, bør bidrage til den internationale finansiering,
hvor de primære principper for bidragene bør være betalingsevne og udlednings-
niveau. Uafhængigt af tilvejebringelsen, skal støtte via offentlige midler underlæg-
ges sund og effektiv forvaltning. Bidrag til international finansiering kunne blive
kanaliseret via forskellige mekanismer afhængigt af disses komparative fordele,
forudsat en struktur til at måle, rapportere og verificere (MRV) reduktionsstøtte
enten indenfor eller knyttet til UNFCCC.
Bredt dækkende low-carbon udviklingsstrategier bør være basis for udviklingslan-
denes bidrag til den globale klimaindsats og udgøre en indgang til internationale
støttemekanismer. Disse strategier bør identificere selvstændige indsatser og ind-
satser, der forudsætter international støtte, samt inkludere langsigtede perspektiver
for udledninger og reduktionspolitikker. Der er behov for passende mekanismer
til at gennemgå, vurdere og verificere disse strategier. En betydelig gearing af in-
ternational finansiering via selvstændige indsatser i udviklingslandene, særligt ift.
reduktionspotentialer med negative og beskedne omkostninger, er essentiel.
Reduktionsindsatser bør registreres og der er behov for et system til at måle, rap-
portere og verificere (MRV) reduktionsindsatser. Allokering af støtte bør i stigen-
de omfang være resultat-baseret på baggrund af effektiviteten af reduktionsindsat-
ser til at maksimere klimaeffekterne af støtten.
Den projektbaserede CDM-mekanisme bør reformeres for at sikre miljømæssig
integritet og bør i stigende grad fokusere på de fattigste lande. Mere avancerede
udviklingslande bør gradvist overgå til nye sektorbaserede mekanismer, der giver
mulighed for et eget bidrag i reduktionsindsatsen samtidig med støtte via interna-
tional karbonhandel.
Konklusionstekst ventes at fremhæve at finansiering til klimatilpasning primært
bør målrettes fattige og sårbare lande, og at international finansiering til klima-
tilpasning overvejende må komme fra offentlige midler.
Implementeringen af international klimafinansiering bør i videst muligt omfang
bygge på eksisterende og reformerede institutionelle strukturer. Videre understre-
ges behovet for støtte på kortere sigt til at udviklingslandene udarbejder strategier
for deres low-carbon indsatser og klimatilpasning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Konklusionerne ventes endeligt at bekræfte at EU indenfor rammerne af en global
aftale er klar til at bidrage sin rimelige andel af international finansiering til klima-
indsatser i udviklingslandene. Der lægges op til, at EU i de internationale forhand-
linger søger at opnå at globale finansieringsbidrag fordeles baseret på principper
om betalingsevne og udledningsniveau. Videre vil konklusionerne muligvis berøre
principper i forhold til EU’s interne byrdefordeling, jf. nedenfor.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold
til dansk lov. Det kan ikke udelukkes at dansk implementering af elementer i en
global klimaaftale vil kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser, men det må forventes at
indgåelse af en klimaaftale vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om ECOFIN konklusioner om finansiering indenfor en klimaaftale
blev forelagt FEU forud for ECOFIN-mødet den 10. marts 2009.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side lægges stor vægt på at ECOFIN kan vedtage konklusioner om
klimafinansiering forud for Det Europæiske Råd. I den sammenhæng er det posi-
tivt, hvis der med konklusionerne kan gives et klart signal til de internationale
forhandlingsparter om EU’s position på international finansiering.
Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med de ovenfor skitserede.
Regeringen lægger blandt andet vægt på, at det fremgår at den internationale fi-
nansiering skaleres op over tid i takt med ambitionerne i udviklingslandenes re-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
duktionsindsatser. Regeringen støtter, at finansiering af udviklingslandenes reduk-
tionsindsatser forankres i bredt dækkende low-carbon udviklingsstrategier. Det er
vigtigt, at bekræfte at EU indenfor rammerne af en global aftale er klar til at bi-
drage med sin rimelige andel af international finansiering til klimaindsatser i udvik-
lingslandene. Det er samtidig vigtigt, at der lægges op til krav til udviklingslandene
om løbende måling, rapportering og verifikation af udviklingslandenes reduktions-
indsatser, og at der tilsvarende lægges op til måling, rapportering og verifikation af
international finansiering. Det er videre positivt, at der lægges op til at styrke og
udvikle karbonmarkedet, herunder navnlig reform af CDM med henblik på bl.a.
miljømæssig integritet samt udvikling af sektorbaserede mekanismer for navnlig
de mere avancerede udviklingslande.
Regeringen lægger vægt på, at konkret udformning af reguleringen af skibsfartens
CO2-emissioner skal finde sted i IMO i overensstemmelse med de principper,
som er fastlagt i IMO.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Dagsordenspunkt 3b:
det
Resumé
Meddelelse om god regeringsførelse på skatteområ-
ECOFIN ventes på mødet den 9. juni 2009 at vedtage rådskonklusioner om god regeringsførel-
se på skatteområdet på baggrund af Kommissionens meddelelse, som blev drøftet indledningsvist
på ECOFIN den 5. maj 2009. Konklusionerne ventes bl.a. at lægge vægt på at sikre frem-
skridt i forhold til forslagene til ændring af rentebeskatningsdirektivet, bistandsdirektivet og
inddrivelsesdirektivet samt afslutning af forhandlingerne med Liechtenstein om en anti-
svigsaftale.
Baggrund
ECOFIN vedtog den 14. maj 2008 konklusioner, hvor Rådet understreger betyd-
ningen af at gennemføre principperne om ”good governance” (god regeringsfø-
relse) på skatteområdet i relevante aftaler mellem på den ene side Fællesskabet og
dets medlemsstater og på den anden side tredjelande og tredjelands-grupper.
Konklusionerne fremhæver, at parterne anerkender og forpligter sig til de princip-
per på skatteområdet, som medlemsstaterne har tiltrådt på fællesskabsniveau, og
at parterne med henblik herpå vil forbedre det internationale samarbejde på skat-
teområdet og opkrævningen af skatteprovenu.
Bidraget fra Det Europæiske Råd 19. og 20. marts 2009 til G20 mødet 2. april
2009, fulgte denne linje op og lagde vægt på behovet for at beskytte det finansielle
system mod ikke-gennemsigtige, ikke-samarbejdsvillige og løst regulerede jurisdik-
tioner, og understregede behovet for tiltag om international god regeringsførelse
på skatteområdet (gennemsigtighed, informationsudveksling og fair skattekonkur-
rence).
Den 5. maj 2009 drøftede ECOFIN indledningsvist Kommissionens meddelelse
om god regeringsførelse på skatteområdet af den 29. april 2009, som omfatter en
række anbefalinger om tiltag både inden for EU og i forbindelse med aftaler med
tredjelande.
Indhold
ECOFIN ventes den 9. juni 2009 at drøfte Kommissionens meddelelse og vedta-
ge rådskonklusioner, der fremhæver betydningen af god regeringsførelse på skat-
teområdet, særligt i forhold til øget gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og
fair skattekonkurrence som midler til at sikre lige konkurrencevilkår og til at be-
kæmpe skattesvig. ECOFIN ventes i den forbindelse at støtte Kommissionens
opfordring til at fremskynde arbejdet med forslagene om ændring af rentebeskat-
ningsdirektivet, bistandsdirektivet og inddrivelsesdirektivet, samt lægge vægt på at
fremme princippet om god regeringsførelse på skatteområdet på international
basis og i forhold til tredjelande.
Det vil i den forbindelse være centralt at bygge videre på den seneste tids styrkede
internationale opbakning til fremme af god regeringsførelse på skatteområdet her-
under i forhold til implementeringen af OECD’s standarder for transparens og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
informationsudveksling på skatteområdet. Der ventes desuden lagt vægt på beho-
vet for at fremme administrativt samarbejde og gensidig bistand, således at et land
ikke kan afvise at sende oplysninger til et andet land efter anmodning med den
begrundelse, at oplysningerne skal indhentes i et finansielt institut (bankhemme-
lighed) eller at det førstnævnte land ikke selv har brug for oplysningerne til dets
egen beskatning.
I rådskonklusionerne ventes ECOFIN at opfordre Kommissionen til hurtigt at
færdiggøre forhandlingerne med Liechtenstein om en anti-svigsaftale i overens-
stemmelse med rådskonklusioner af den 10. februar 2009.
ECOFIN ventes endvidere at drage konklusioner om fremskridtene med ændrin-
gerne af Rentebeskatningsdirektivet. Ændringerne skal forbedre direktivet, således
at omgåelse af beskatning af opsparingsindkomst i højere grad forhindres ved bl.a.
at udvide definitionen af opsparingsindkomst. ECOFIN ventes at opfordre til
fremskyndelse af arbejdet.
Rådskonklusionerne forventes også at opfordre Kommissionen til at indlede for-
handlinger med Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino med
henblik på at forbedre aftalerne om rentebeskatning, så der sikres beskatning af
indkomst fra opsparing i disse lande ved informationsudveksling på anmodning i
stedet for, som nu, ved anonym kildeskat af betalingerne. På samme måde opfor-
dres medlemslandene til at indlede tilsvarende konsultationer med deres tilknytte-
de områder.
Det er usikkert, om rådskonklusionerne vil indeholde en henvisning til afviklingen
af overgangsreglerne for Østrig, Luxembourg og Belgien, der indebærer, at disse
lande skal skifte fra kildeskat til automatisk informationsudveksling. Belgien har
allerede forpligtet sig til at overgå til automatisk informationsudveksling fra 1.
januar 2010. Overgangsperioden er ikke tidsbegrænset, men ifølge rentebeskat-
ningsdirektivets artikel 10, stk. 2, er det en forudsætning for, at overgangsperioden
kan ophøre, at EU har indgået aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Mo-
naco og San Marino om udveksling af oplysninger på anmodning som fastlagt i
OECD-standarderne. Efter at de fem nævnte tredjelande for nylig har erklæret sig
rede til at overholde OECD-standarderne, er muligheden for indgåelse af sådanne
aftaler blevet en realitet.
ECOFIN ventes endeligt at opfordre til, at det kommende formandskab rappor-
terer tilbage til Rådet i efteråret 2009 om fremskridtene med arbejdet.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser, men initiativer til at
forhindre skatteunddragelse mv. vil have positive samfundsøkonomiske konsekven-
ser.
Høring
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om Rådskonklusioner om god regeringsførelse blev forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg forud for ECOFIN 14. maj 2008. Sagen om Kommissionens meddelelse
om god regeringsførelse er forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN 5. maj 2009.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter, at ECOFIN intensiverer arbejdet for at bekæmpe skattesvig mv.,
herunder i forbindelse med EU’s aftaler med tredjelande. Regeringen støtter således
de ventede rådskonklusioner om god regeringsførelse på skatteområdet.
Regeringen lægger bl.a. vægt på, at arbejdet med ændring af rentebekstaningsdirekti-
vet fremskyndes, og finder, at tiden er inde til at bringe rentebeskatningsdirektivets
overgangsperiode til ophør, således at alle medlemsstater går over til automatisk ud-
veksling af oplysninger om renteindtægter.
Andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne. En række lande støtter, at
overgangsperioden i rentebeskatningsdirektivet bringes til ophør, mens enkelte
lande er imod dette.