PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2953 - Miljø Bilag 1
Offentligt

S AM L E N O T AT

Klima- og energiministeriet

10. juni 2009

Ref: stkje/dho

J nr. 2102-0023

Side 1/7

Rådsmøde (Miljø) den 25. juni 2009

Rådskonklusioner: Mod en omfattende EU tilpasningsstrategi

Dok. 8997/1/09

Vedtagelse af rådskonklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Rådskonklusioner: Mod en omfattende EU tilpasningsstrategi

Dok. 8997/1/09

Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (miljø) den 25. juni 2009 forventes vedtagelse af rådskonklusioner på

klimatilpasning, som opfølgning på Kommissionens ”Hvidbog – tilpasninger til

klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag” af 1. april 2009.

Udkast til Rådskonklusionerne støtter op om hvidbogen som et handlingsgrundlag med henblik

på at mindske EU’s sårbarhed over for klimaændringerne. Konklusionerne støtter ligeledes

hvidbogens tilgang med en to-faset proces for handlegrundlaget i forhold til klimatilpasning.

Første fase (2009-2012) skal danne grundlaget for udarbejdelsen af en overordnet EU

tilpasningsstrategi, der gennemføres i fase 2 (2013). Endvidere er der støtte til etablering af et

virtuelt clearingcenter for at imødekomme behovet for bedre vidensdeling. Endelig understreger

udkastet til konklusioner behovet for inddragelse af medlemsstaterne i Kommissionens

etablering af og arbejde med en styregruppe.

2. Baggrund

Formandskabet forventer at vedtage rådskonklusioner på klimatilpasning, som opfølgning på

Kommissionens ”Hvidbog – tilpasninger til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag”

af 1. april 2009.

Hvidbogen giver et handlingsgrundlag med henblik på at mindske EU’s sårbarhed over for

klimaændringerne. Hvidbogen er en opfølgning på EU’s grønbog om tilpasning til

klimaændringer. Det foreliggende handlingsgrundlag vil løbende skulle justeres, ud fra den til

enhver tid gældende viden om klimaændringerne. Hvidbogen skal supplere medlemsstaternes

indsats og støtte internationale bestræbelser på tilpasning til klimaændringer.

Hvidbogen er Kommissionens udspil til det videre handlingsgrundlag, der skal mindske EU’s

sårbarhed over for klimaforandringerne. Hvidbogen er bilagt tre arbejdsdokumenter for

henholdvis 1) landbrug og landdistrikter, 2) vand, kyst- og marine områder og 3) sundhed,

herunder såvel humane som veterinære forhold samt plantesundhed.

Kommissionen præciserer at forslagene i hvidbogen dækker de foranstaltninger, der skal træffes

i den første fase og foregriber ikke EU-budgettets fremtidige struktur og nuværende og

fremtidige flerårige finansielle rammer.

De fleste initiativer vil blive taget i medlemslandene, men en EU-indsats skal medvirke til at

støtte og styrke den nationale og regionale indsats. Kommissionen lægger i hvidbogen op til, at

det vil være nødvendigt med en koordineret indsats i sektorer, som er nøje integrerede på EU-

plan gennem det indre marked og EU-politikker samt inden for de områder, hvor effekterne af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klimaforandringerne er af grænseoverskridende karakter, herunder vand, sundhed, landbrug og

fiskeri, transport og energi.

Hvidbogen lægger op til en to-faset proces, hvor fase 1 (2009-2012), som har karakter af en

opbygningsfase, vil fokusere på 1) opbygning af en solid videnbase (clearingcenter), 2)

integrere klimatilpasning i EU’s politikker, 3) udvikling af forskellige politiske instrumenter

(modelværktøjer, indikatorer samt cost-benefit analyser) og endelig 4) øget internationalt

samarbejde omkring klimatilpasning.

Inden for de væsentligste sektorer foreslås også udarbejdelse af specifikke

klimatilpasningsstrategier. Der lægges op til, at fase 1 skal lægge grundlaget for implementering

af en EU-klimatilpasningsstrategi i fase 2 fra 2013 og frem.

Koordinering mellem EU og medlemslandene vil få høj prioritet, ligesom integration i

sektorpolitikker vil være i fokus. Et kommende

clearingcenter

er et væsentligt element i forhold

til øget koordination mellem EU og medlemslandene. Udvikling af værktøjer, modeller og

metoder, herunder samfundsøkonomiske vil indgå i udviklingen af vidensgrundlaget.

I hvidbogen sættes fokus på integration i EU’s sektorpolitikker. Inden for hvert indsatsområde

bør der foretages en gennemgang af, hvordan klimatilpasning kan blive integreret. Hvidbogen

foreslår, at denne gennemgang startes i fase 1.

For så vidt angår finansiering nævner hvidbogen at den netop vedtagne EU’s økonomiske

genopretningsplan indeholder en række forslag til klimatilpasningsrelaterede investeringer,

herunder bl.a. infrastruktur og energieffektivitet. Det er væsentligt, at der for de relevante

sektorer i de kommende år udvikles strategier og omkostningsskøn for tilpasningstiltag.

Endvidere bør det overvejes at optimere anvendelsen af forsikring og andre virkemidler,

herunder at tilskynde medlemsstaterne til at anvende EU’s indtægter fra auktionering af kvoter

til klimatilpasningstiltag.

Det foreslås, at der bliver etableret en styregruppe omkring 1. september 2009 samt nedsættes

en række sektorspecifikke undergrupper. Styregruppen får bl.a. til opgave at medvirke til

udviklingen af de fire fokusområder for fase I og skubbe på processen med udarbejdelse af

nationale klimatilpasningsstrategier i medlemslandene. Inden 2012 forventes alle EU-

medlemslandene at have udarbejdet nationale klimatilpasningsstrategier

Endelig omtaler hvidbogen betydningen af klimatilpasning for EU’s eksterne relationer. Der

peges på en række vigtige udenrigspolitiske aspekter, herunder den internationale

handelspolitik, udviklingspolitikken og de sikkerhedspolitiske dimensioner, som alle bør indgå i

EUs fremtidige håndtering af klimatilpasningsdagsordenen.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdet af udkastet til rådskonklusioner kan opsummeres som følger:



Erindrer om EU's to graders målsætning og understreger, at tilpasning er et nødvendigt

supplement til reduktion af drivhusgasser, idet effekterne af klimaforandringer allerede

mærkes.



Hilser Kommissionens hvidbog om klimatilpasning velkommen som udgangspunkt for at

udvikle en mere strategisk tilgang til klimatilpasning indenfor nærhedsprincippet. Mener at

en indledende fase indtil 2012 bør danne grundlag for en omfattende EU-tilpasningsstrategi

fra 2013.



Understreger, at graden af klimaændringernes negative virkninger varierer på tværs af

sektorer og regioner, og det forventes at øge regionale forskelle inden for og uden for EU;

understreger behovet for en tværsektoriel tilgang for at øge synergieffekter.



Erkender, at virkningerne af klimaændringerne kan variere betydeligt, og at de fleste

tilpasningsforanstaltninger derfor vil skulle træffes på nationalt, regionalt og lokalt plan;

Understreger behovet for en integreret tilgang på EU-plan for at støtte og styrke disse

foranstaltninger, især hvor effektiv tilpasning til klimaændringen kræver

grænseoverskridende samarbejde, hvor der er tæt integration på EU-plan gennem det indre

marked og fælles politikker, og hvor merværdi kan skabes ved at handle på regionalt niveau.



Understreger, at en EU-ramme for tilpasning bør udvikles med henblik på at forbedre

EU's modstandsdygtighed til at håndtere konsekvenserne af klimaændringer. I en indledende

fase indtil 2012, bør denne ramme fokusere på at opbygge et solidt vidensgrundlag og

mainstreaming

af tilpasning i alle relevante Fællesskabs og medlemsstats politikker. I en

senere fase fra 2013 bør en omfattende EU-tilpasningsstrategi yderligere implementeres,

under anvendelse af eksisterende EU-lovgivning og politikker.



Understreger behovet for bedre vidensdeling; Støtter at de nødvendige foranstaltninger

træffes for at etablere et Clearingcenter for at forbedre vidensdelingen; Opfordrer

Kommissionen til at sikre den fortsatte deltagelse af medlemsstaterne i udviklingsfasen af et

sådant clearingcenter.



Understreger vigtigheden af at integrere tilpasning i alle relevante Fællesskabs- og

medlemsstats politikker, samt behovet for at vurdere virkningerne af klimaændringer i alle

sektorer, herunder tværsektorelle forbindelser, og at evaluere foreslåede foranstaltninger i

lyset af interaktioner mellem sektorer; Anbefaler desuden at enhver ændring i politikker bør

analyseres mhp. at fremme en bæredygtig klimatilpasning



Noterer sig konsekvensanalysen og arbejdspapirerne der ledsager hvidbogen, samt

Kommissionens tilgang til forebyggelse af naturlige og menneskeskabte katastrofer, og

understreger, at disse dokumenter skal danne grundlag for arbejdet med tilpasning;

Anerkender landbrugets potentielle rolle i at øge økosystemernes modstandskraft via

etablering af ’grøn infrastruktur’.



Tilskynder medlemsstaterne, Kommissionen og interessenter til at foretage vurderinger af

omkostninger og fordele for relevante politiske områder; Understreger behovet for

yderligere at undersøge mulighederne for at anvende innovative finansieringsmekanismer,

såsom markedsbaserede instrumenter og offentlig-private partnerskaber; Understreger

behovet for at maksimere inddragelse af den private sektor ved at udnytte private

investeringer; Erkender behovet for at undersøge muligheden for forsikringsmuligheder,

som supplement til tilpasningsforanstaltninger.



Noterer sig, at Kommissionen agter at etablere en styregruppe (IASG); Understreger

betydningen af en gennemsigtig og effektiv struktur for inddragelse af medlemsstaterne og

behovet for klart at fastlægge mål og mandat for gruppen i tæt samråd med

medlemsstaterne, således at man undgår overlap; Foreslår at IASG skal vejlede i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



vurderingen af de eksisterende EU-politikker og integration af tilpasning i disse politikker,

og skal sikre, at repræsentanter for en bred vifte af interessenter høres regelmæssigt.

Bekræfter, at EU's eksterne samarbejde, bør forbedres væsentligt for bedre at integrere

tilpasning i nabolandene og i andre lande, især de mest sårbare udviklingslande; Erindre

marts 2009 rådskonklusionerne, bl.a. forslaget om, at en Københavneraftale skal levere en

ramme for tilpasningsindsatsen på grundlag af et internationalt partnerskab og

solidaritet; Anerkender at yderligere finansiering fra relevante kilder vil være nødvendige

for at dække omkostningerne ved tilpasningen i udviklingslandene.

Understreger behovet for at fremme økosystembaserede tilgange og en

bedre forståelse af den rolle samfund og økosystemer spiller ift. tilpasningsforanstaltninger.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne indeholder støtte til forslag til initiativer på en lang række områder, der

efterfølgende kan berører flere danske sektormyndigheder. Kommissionens ambitionsniveau vil

først blive reelt afspejlet, når der i de kommende år (fase 1) formuleres mere konkrete forslag til

initiativer.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Det må forventes, at

rådskonklusionerne følges op af konkrete forslag, der kan have statsfinansielle og

samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Høring

Udkast til rådskonklusioner er ikke sendt i høring.

Samlenotat blev behandlet på mødet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 14. maj

2009. Specialudvalgets medlemmer havde følgende bemærkninger:

Dansk Skovforening ønskede en præcisering af afsnittet om grøn infrastruktur under

regeringens holdning.

Landbrugsrådet bemærkede, at man var nødt til at tage et forbehold, da man ønskede at nærlæse

notatet nærmere. Landbrugsraadet har senere meldt tilbage at man ikke har problemer med

teksten.

Greenpeace ønskede en præcisering af afsnittet om regeringens generelle holdning til

klimatilpasning, idet man fandt den oprindelige formulering uklar og vag.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan som helhed bakke op om linjen i konklusionerne. I forhandlingerne af

konklusionsteksten lægges der, i forlængelse af dansk holdning til hvidbogens indhold, fra

dansk side vægt på nedenstående:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens holdning er at klimatilpasning er en løbende proces. Regeringen finder derfor at en

vigtig del af klimatilpasningen er en aktiv og omfattende informationsindsats og organisering på

området.

Klimatilpasning er i udgangspunktet et nationalt anliggende, men der en række områder, hvor

der er en klar merværdi ved EU-tiltag, eller områder hvor EU-tiltag er nødvendige pga.

tilpasningsproblemers tværnationale karakter eller idet sektorregulering (der er relevant ift.

tilpasning) i forvejen er integreret på EU plan. Regeringen er derfor generelt positiv overfor

Kommissionens hvidbog, særligt i nødvendigheden af vidensdeling mellem medlemslandende

og generet ift. ovenstående områder. Denne EU-klimatilpasningsindsats skal primært

understøtte initiativer i medlemslandene.

Regeringen arbejder for at rådskonklusionsteksten afspejler Kommissionens forslag om en to-

faset tilgang med en fase 1 (2009-2011) med fokus på opbygning af solidt videngrundlag om

klimaændringernes virkninger, samfundsøkonomiske analyser, modeller mv. og med en fase 2

(2013 og frem) med fokus på implementering af en generel EU tilpasningsstrategi ift. ovenfor

nævnte områder.

Regeringen arbejder for konklusionstekst om, at klimatilpasning bliver integreret i EU’s

politikker, finansieringsmekanismer og forskningsprogrammer, hvor der er behov herfor, så

hurtigt som muligt.

Endvidere støtter regeringen konklusionsteksten om at der etableres et

clearingcenter

med fokus

på sammenhænge mellem klimaændringer og sektorerne bl.a. som grundlag for udvikling af

retningslinier og overvågningsmekanismer vedrørende klimaændringernes effekter.

Clearingcenteret

bør integreres i eksisterende forskningsinstitutioner og – netværk, herunder

EEA, JRC, PEER og WHO og basere sig på de samme rapporteringsstandarder. Der er vigtigt,

clearingcenteret

tilføjer merværdi til nationale initiativer og udvikles i tæt samarbejde med de

medlemslande, der allerede har udviklet nationale web-portaler, herunder Danmark. I

forbindelse med etableringen af et

clearingcenter

har Regeringen endvidere den holdning, at

Danmark bør bidrage aktivt med sine erfaringer fra organiseringen som opfølgningen på den

danske klimatilpasningsstrategi.

Regeringen arbejder for at rådskonklusionerne anerkender den rolle som såkaldt ’grøn

infrastruktur’ vil kunne udfylde for at øge økosystemernes modstandskraft, f.eks. i samspil med

landbrugspolitikken. Eksempler på ’grøn infrastruktur’ kan være ’våde enge’, som kan virke

som naturlige bufferzoner, eller et varieret sortsvalg, som kan bidrage til at reducere sygdomme

og skadedyr samt invasive arter. Denne tilgang kan resultere i en række win-win situationer,

der, foruden en positiv effekt på økosystemer, kan vise sig at være mere omkostningseffektive

end traditionelle infrastruktur anlægsforanstaltninger (f.eks. højere diger).

Regeringen kan endvidere tilslutte sig en medlemslandeinddragelse, som rådskonklusionerne

lægger op til med oprettelse af en form for ”styregruppe” tilknyttet en række tekniske

arbejdsgrupper. Der er dog behov for en nærmere afklaring af styregruppens mandat.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkast til rådskonklusioner har været drøftet på arbejdsgruppeniveau. Der er en generel positiv

holdning til rådskonklisioner og hvidbogen fra de øvrige EU-lande. Dette gælder både i forhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til en to-faset tilgang - med primært fokus på etablering af et bedre vidensgrundlag i fase 1 - og i

forhold til det fokus på sektorer, der er lagt med udarbejdelse af de tre separate

arbejdsdokumenter. Landene er ligeledes generelt positive over for etablering af et

clearingcenter, samt nedsættelse af en styregruppe om end der på nuværende tidspunkt er en

række uklarheder både med hensyn til clearingcentrets organisering og indhold og

styregruppens rolle.

12. Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.